Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Morten Dahlin
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021-430
1. februar 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. januar 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
164 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten
Dahlin (V).
Spørgsmål nr. 164:
”Hvad
er ministerens bedste bud på antallet af personer på offentligt forsørgelse i
Danmark, der ikke kan dansk på et operationelt niveau?”
Svar:
Det bemærkes indledningsvist, at spørgsmålet er forstået således, at der ønskes en
opgørelse af, hvor mange personer på offentlig forsørgelse, der ikke kan dansk på
et niveau, så de kan begå sig på arbejdsmarkedet.
Det har ikke været muligt at opgøre direkte, hvor mange offentligt forsørgede, der
ikke kan dansk på et operationelt niveau, da det også er muligt at kunne begå sig
operationelt i Danmark uden at kunne dansk - eksempelvis på arbejdspladser, hvor
arbejdssproget ikke er dansk men f.eks. engelsk.
Der er i stedet foretaget en opgørelse af offentligt forsørgedes højest fuldførte ud-
dannelse i det ordinære danske uddannelsessystem, samt eventuel gennemførelse af
en danskprøve. Det betyder, at opgørelsen indeholder alle offentligt forsørgede,
herunder både borgere, der er født og opvokset i Danmark, samt borgere der er ind-
vandret til landet. Der kan derfor også optræde danske statsborgere under uoplyst
uddannelse, selvom de er født og opvokset i Danmark, hvis de aldrig har gennem-
ført minimum 6. klasse i grundskolen.
I opgørelsen tæller en uddannelse i det ordinære uddannelsessystem højere end en
gennemført danskuddannelse, da det må formodes, at en person med en gennemført
uddannelse i det ordinære danske uddannelsessystem kan begå sig operationelt i
Danmark og på arbejdsmarkedet. Det betyder, at personer på offentlig forsørgelse,
der både har gennemført en uddannelse i det ordinære uddannelsessystem i Dan-
mark og har bestået en danskprøve, vil fremgå under et af uddannelsesniveauerne i
det ordinære uddannelsessystem og ikke under danskuddannelse. Ydermere er op-
gørelsen afgrænset til offentligt forsørgede i alderen 18-65 og medbragte uddannel-
ser er ikke medtaget. Opgørelsen er vist i tabel 1 nedenfor.