Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt
2342007_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Morten Dahlin
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 1733
26. februar 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. januar stillet følgende spørgsmål nr. 163
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten Dah-
lin (V).
Spørgsmål nr. 163:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvad det ville koste det danske samfund, hvis be-
skæftigelsesfrekvensen i Danmark var den samme som for indvandrere fra Soma-
lia. Ministeren bedes samtidig opgøre tabet, hvis beskæftigelsesfrekvensen var den
samme for hhv. mandlige indvandrere fra Somalia og kvindelige indvandrere fra
Somalia.”
Svar:
Der er i spørgsmålet ikke angivet årsager til, hvorfor beskæftigelsesfrekvensen
skulle falde til niveauet for i dag for indvandrere for Somalia. I denne besvarelse er
der således tale om et hypotetisk regneeksempel af de direkte økonomiske konse-
kvenser ved et samlet og generelt stort fald i beskæftigelsesfrekvensen i Danmark.
Den samlede befolkning mellem 16-64 år udgjorde 3,6 mio. personer i 2019. Af
disse var 2,7 mio. i beskæftigelse. Det svarer til en beskæftigelsesfrekvens i Dan-
mark på 75 pct. I 2019 var der 10.000 indvandrere fra Somalia, hvor af godt 4.100
personer var i beskæftigelse. Det svarer til en beskæftigelsesfrekvens på 41 pct. For
hhv. mandlige og kvindelige somaliske indvandrere var beskæftigelsesfrekvensen i
2019 45 pct. og 38 pct.
Beskæftigelsesfrekvenserne er opgjort pba. andelen af personer mellem 16 og 64
år, som er i beskæftigelse. Det gælder alle former for beskæftigelse, f.eks. også del-
tidsbeskæftigelse.
Hvis en person overgår fra beskæftigelses til offentlig forsørgelse, vil det medføre
en direkte merudgift for det offentlige som følge af udbetaling af forsørgelsesyder
og udgifter til aktivering. Det offentlige vil samtidig miste indtægter i form af skat
og tilbageløb af afgifter af lønindkomsten, men omvendt få indtægter fra skat og
tilbageløb af afgifter af ydelsen. Det er på baggrund heraf skønnet, at lavere skatte-
indtægter samlet merudgifter til ydelser og aktivering ved, at en ekstra person over-
går fra beskæftigelse til offentlig forsørgelse til beskæftigelse udgør ca. 300.000 kr.
BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 163: Spm. om, hvad det ville koste det danske samfund, hvis beskæftigelsesfrekvensen i Danmark var den samme som for indvandrere fra Somalia, til beskæftigelsesministeren
årligt i 2021-niveau. Der er i beregningerne taget udgangspunkt i hvilken overfør-
selsindkomst personer, der overgik til beskæftigelse i 2019, modtog.
Hvis beskæftigelsesfrekvensen i Danmark var den samme som for indvandrere fra
Somalia, ville det betyde, at godt 1,2 mio. færre personer var i beskæftigelse. Hvis
beskæftigelsesfrekvensen var den samme som for mandlige indvandrere fra Soma-
lia, ville knap 1,1 mio., færre personer være i beskæftigelse, og hvis den var den
samme som for kvindelige indvandrere fra Somalia ville godt 1,4 mio. færre perso-
ner være i beskæftigelse.
Med afsæt heri kan det beregningsmæssigt direkte tab for det danske samfund være
ca. 370 mia. kr., i den situation hvor beskæftigelsesfrekvensen er den samme som
for indvandrere fra Somalia. Tabet vil være 330 mia. kr., hvis beskæftigelsesfre-
kvensen var den samme som for mandlige indvandrere fra Somalia, mens det vil
være 410 mia. kr., hvis beskæftigelsesfrekvensen var den samme som for kvinde-
lige indvandrere fra Somalia.
Det bemærkes, at beregningen af tabet for det danske samfund er en simpel meka-
nisk beregning, hvor der kun er indregnet et simpel skøn over de direkte konse-
kvenser for skat, ydelser og aktivering.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
2