Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Morten Dahlin
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
29. marts 2021
J.nr. 2021-2319
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. januar 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
158 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten
Dahlin (V).
Spørgsmål nr. 158:
”Ministeren
bedes redegøre for, Ministeren bedes redegøre for, hvor stor en andel
af beboerne med ikke-vestlig baggrund i hver af hhv. de udsatte boligområder og
ghettoerne som er i arbejde. Ministeren bedes opgøre det for hhv. mænd og kvin-
der. Og ministeren bedes opgøre det på oprindelsesland. Ministeren bedes opgøre
det for hhv. mænd og kvinder. Og ministeren bedes opgøre det på oprindelses-
land.”
Svar:
For definition af udsatte boligområder, ghettoområder og hårde ghettoområder,
henvises til svar på BEU spørgsmål nr. 155 (alm. del).
I november 2020 var i alt ca. 20.000 personer i den erhvervsaktive alder, med ikke-
vestlig baggrund, bosat i udsatte boligområder, herunder ghetto- og hårde ghetto-
områder. Heraf var 38 pct. i ordinær beskæftigelse,
jf. tabel 1.
Andelen med ikke-vestlig baggrund, der er i ordinær beskæftigelse, er omtrent den
samme i ghettoområderne set under et, som i de øvrige udsatte boligområder, men
der er relativ stor forskel på tværs af de enkelte boligområder.
Det fremgår endvidere, at mandlige beboere i de udsatte boligområder generelt har
en højere beskæftigelsesfrekvens end kvinderne.
Tabel 2 viser andelen af ikke-vestlige personer, der er i beskæftigelse i de udsatte
boligområder, fordelt på oprindelsesland. Det bemærkes, at der i mange tilfælde vil
være meget få personer med et givet oprindelsesland, som er bosiddende i de en-
kelte udsatte boligområder. Hermed vil beskæftigelsesandelen for det pågældende
oprindelsesland kunne påvirkes relativt meget af blot en enkelt eller få personers
beskæftigelsesstatus.