Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt
2321567_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Karina Adsbøl
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 21/00217
20. januar 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 23. december 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 154 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ka-
rina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 154:
”Vil
ministeren kommentere artikel på fagbladet3f.dk 21/12-20:
”PTSD og begge
ben smadret: Thomas får nej til førtidspension”, og redegøre for, om det var hen-
sigten med den fleksjob- og førtidsreform, som tidlige beskæftigelsesminister
Mette Frederiksen fik igennem i sin tid? Hvilke initiativer agter ministeren at tage?
https://fagbladet3f.dk/artikel/thomas-faar-nej-til-foertidspension?
Svar:
Den nævnte artikel handler om en konkret borger på 52 år, der er kommet slemt til
skade i forbindelse med en trafikulykke. Ifølge artiklen har borgeren i en periode
efter ulykken været ansat i fleksjob. Det fremgår desuden af artiklen, at kommunen
har givet afslag på førtidspension, og tilkendt borgeren et toårigt ressourceforløb
med henblik på at udvikle arbejdsevnen.
Fagforbundet 3F mener, at sagen er et udtryk for, at lovgivningen er utilstrækkelig,
og efterspørger helt konkret en ændring, således at det bliver et krav, at det skal
være realistisk, at arbejdsevnen kan udvikles
og ellers skal man have ret til fleks-
job eller førtidspension.
Det gør mig naturligvis ondt at læse den konkrete historie om en borger, der kæm-
per med de alvorlige følger af en trafikulykke. Som minister udtaler jeg mig imid-
lertid ikke om konkrete sager, da det er kommunerne og Ankestyrelsen, der har
kompetencen til at træffe afgørelser i sager om førtidspension.
Jeg har noteret mig, at borgeren har klaget over kommunens afgørelse til Ankesty-
relsen, og det synes jeg, er det rigtige at gøre, hvis man ikke er enig med kommu-
nen om, hvilken indsats man har behov for.
BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 154: MFU spm. om kommentar til artikel på fagbladet3f.dk 21/12-20: PTSD og begge ben smadret: Thomas får nej til førtidspension, til beskæftigelsesministeren
I forligskredsen bag reformen af førtidspension og fleksjob er vi meget optaget af,
at reformen virker efter hensigten, og vi har vist, at vi er villige til at ændre på de
lovgivningsmæssige rammer, når det viser sig, at der er behov for det.
Jeg skal derfor henvise til den lovændring, som trådte i kraft 1. juni 2018. Her blev
det netop
som fagforbundet 3F ønsker - præciseret over for kommunerne, at det
er en forudsætning for at iværksætte et ressourceforløb, at der kan peges på indsat-
ser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgeren kan drage nytte af indsat-
sen, og på sigt forbedre sin situation og blive i stand til at deltage på arbejdsmarke-
det, fx i et fleksjob.
I december måned 2020 blev forligskredsen enige om at forbedre ressourceforløbs-
ordningen på en række centrale områder, og vi mødes igen i forligskredsen i løbet
af året, hvor vi bl.a. skal drøfte mulige justeringer af fleksjobordningen.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
2