Beskæftigelsesministeriet
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Morten Dahlin
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
30. juni 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 23. december 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 151 (alm. del), som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Morten Dahlin (V).
Spørgsmål nr. 151:
”Vil
ministeren redegøre for den historiske udvikling i forskellen på hhv. den lave-
ste overenskomstmæssige mindstelønnen på det private arbejdsmarked, den laveste
overenskomstmæssige mindsteløn på det offentlige arbejdsmarked, dagpengesatsen
og kontanthjælpssatsen for perioden 1970-2019? Såfremt ministeren ikke har løn-
data for de laveste overenskomstmæssige mindstelønninger i hhv. det offentlige og
det private, bedes ministeren i besvarelsen anvende den overenskomstmæssige
mindsteløn for fx SOSU medhjælpere eller tilsvarende og mindstelønnen for an-
satte i butik, kontor og lager eller tilsvarende.”
Svar:
Det danske sociale sikkerhedssystem for arbejdstagere består først og fremmest af
arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp. Systemet har til formål at sikre ledige en
vis økonomisk tryghed i tilfælde af ledighed.
Dagpengeydelsen er en frivillig forsikring mod manglende arbejdsindtægt som
følge af ledighed, mens kontanthjælpsydelsen er en offentlig trangsydelse til perso-
ner, der er ledige eller har været ude for en anden social begivenhed, som gør, at de
ikke kan forsørge sig selv eller deres familier. Kontanthjælpssystemet er således
det underste sikkerhedsnet i Danmark.
For begge ydelser gælder, at der er krav om, at borgeren skal være tilmeldt det lo-
kale jobcenter som ledig, stå til rådighed for arbejdsmarkedet og være aktiv jobs-
øgende. De dagpengeberettigede lediges individuelle dagpenge var indtil 1972 på
80 pct. af den forudgående løn, op til det den maksimale dagpengesats. Siden 1972
har den individuelle dagpenge været på 90 pct. af den forudgående løn, op til det
den maksimale dagpengesats. Ydelsesniveauerne afspejler derfor en balance mel-
lem at yde økonomisk hjælp og at der fortsat skal være en økonomisk tilskyndelse
til at tage et arbejde.
J.nr.
2021 - 240