BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 151: Spm. om redegørelse for den historiske udvikling i forskellen på hhv. den laveste overenskomstmæssige mindstelønnen på det private arbejdsmarked, den laveste overenskomstmæssige mindsteløn på det offentlige arbejdsmarked, dagpengesatsen og kontanthjælpssatsen for perioden 1970-2019, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

Beskæftigelsesministeriet

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Morten Dahlin

[email protected]

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

30. juni 2021

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 23. december 2020 stillet følgende spørgsmål

nr. 151 (alm. del), som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske

fra Morten Dahlin (V).

Spørgsmål nr. 151:

”Vil

ministeren redegøre for den historiske udvikling i forskellen på hhv. den lave-

ste overenskomstmæssige mindstelønnen på det private arbejdsmarked, den laveste

overenskomstmæssige mindsteløn på det offentlige arbejdsmarked, dagpengesatsen

og kontanthjælpssatsen for perioden 1970-2019? Såfremt ministeren ikke har løn-

data for de laveste overenskomstmæssige mindstelønninger i hhv. det offentlige og

det private, bedes ministeren i besvarelsen anvende den overenskomstmæssige

mindsteløn for fx SOSU medhjælpere eller tilsvarende og mindstelønnen for an-

satte i butik, kontor og lager eller tilsvarende.”

Svar:

Det danske sociale sikkerhedssystem for arbejdstagere består først og fremmest af

arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp. Systemet har til formål at sikre ledige en

vis økonomisk tryghed i tilfælde af ledighed.

Dagpengeydelsen er en frivillig forsikring mod manglende arbejdsindtægt som

følge af ledighed, mens kontanthjælpsydelsen er en offentlig trangsydelse til perso-

ner, der er ledige eller har været ude for en anden social begivenhed, som gør, at de

ikke kan forsørge sig selv eller deres familier. Kontanthjælpssystemet er således

det underste sikkerhedsnet i Danmark.

For begge ydelser gælder, at der er krav om, at borgeren skal være tilmeldt det lo-

kale jobcenter som ledig, stå til rådighed for arbejdsmarkedet og være aktiv jobs-

øgende. De dagpengeberettigede lediges individuelle dagpenge var indtil 1972 på

80 pct. af den forudgående løn, op til det den maksimale dagpengesats. Siden 1972

har den individuelle dagpenge været på 90 pct. af den forudgående løn, op til det

den maksimale dagpengesats. Ydelsesniveauerne afspejler derfor en balance mel-

lem at yde økonomisk hjælp og at der fortsat skal være en økonomisk tilskyndelse

til at tage et arbejde.

J.nr.

2021 - 240

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 151: Spm. om redegørelse for den historiske udvikling i forskellen på hhv. den laveste overenskomstmæssige mindstelønnen på det private arbejdsmarked, den laveste overenskomstmæssige mindsteløn på det offentlige arbejdsmarked, dagpengesatsen og kontanthjælpssatsen for perioden 1970-2019, til beskæftigelsesministeren

De ønskede opgørelser over den lange periode fra 1970 til 2019 er forholdsvis

komplicerede og tidskrævende at gennemføre og har nødvendiggjort, at der foreta-

ges en række valg, korrektioner og beregninger, der er nærmere gennemgået i

bilag

Det bemærkes, at periodens forbedrede muligheder for ferie, løn under sygdom

og under barsel, barselsperioder ikke indgår i lønopgørelserne.

Der er for det private område taget udgangspunkt i mindstelønssatserne for HK bu-

tik. Det fremgår af

tabel 1,

at mindstelønnen på det private område fra 1987 og

frem har ligget på omkring samme niveau som den maksimale dagpengesats, hvil-

ken betyder, at med denne løn vil de udbetalte dagpenge ved ledighed udgøre min-

dre end 90 pct. af den forudgående løn.

Der er for det offentlige arbejdsmarked taget udgangspunkt i husassistenter ansat i

kommunerne. Her er oplysningerne tilgængelige fra 1986 og niveauet for mindste-

lønningerne ligger i hele perioden højere end den maksimale dagpengesats, hvilket

betyder, at med denne løn vil de udbetalte dagpenge ved ledighed udgøre mindre

end 90 pct. af den forudgående løn.

Den maksimale dagpengesats blev betydeligt og ekstraordinært forhøjet i 1970 og

flere gange i starten af 1970erne.

Der er i tabellen taget højde for, at kontanthjælp og dagpenge, i modsætning til løn-

indkomst, ikke er omfattet af arbejdsmarkedsbidraget fra 1994. Der ud over er der

ikke inddraget andre forhold i opgørelserne. Det skal understreges, at en direkte

sammenligning af satser hen over perioden således ikke giver et dækkende billede

af udviklingen, idet fx både personer i lavtlønsbeskæftigelse og kontanthjælpsmod-

tagere har mulighed for at modtage supplerende ydelser, som også har udviklet sig

i den pågældende periode (fx boligstøtte, børnetilskud og friplads/tilskud til dagin-

stitutionsbetaling). Der til kommer, at andre regler i forskellige perioder har haft

betydning for samlede disponible indkomster - fx kontanthjælpsloftet og det mid-

lertidige børnetilskud.

FH og KRL (Kommunerne og Regionernes Løndatakontor) har bidraget væsentligt

til besvarelsen af spørgsmålet.

Tabel 1

Månedlige minimalløn HK butik, grundløn for Husassistenter KL, kontant-

hjælpssatser samt den maksimale dagpengesats. Årene 1970-2019.

HK-butik

År

1970

1971

1972

1973

1.230

1.447

1.515

1.726

Husassistent KL

Kontanthjælp

Maksimale

dagpenge-

sats

2.076

2.362

2.674

2.951

1974

1975

1976

1977

1978

1979

1980

1981

1982

1983

1984

1985

1986

1987

1988

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

1.887

2.615

2.815

4.058

4.506

4.994

5.191

6.395

6.714

7.657

8.113

8.371

8.517

9.169

9.613

9.803

9.971

10.375

10.575

10.736

10.996

11.245

11.911

12.293

12.587

13.003

13.381

13.725

14.123

14.572

15.011

10.416

11.188

11.945

12.136

12.477

12.798

13.207

13.360

13.728

13.793

14.335

14.698

15.927

16.401

16.858

16.766

16.966

17.380

17.841

9.560

9.571

9.782

9.828

10.062

10.324

10.654

11.065

11.364

11.728

12.068

3.397

4.160

4.780

5.326

5.859

6.370

6.838

7.280

8.095

8.303

8.710

8.849

9.048

9.659

10.244

10.504

10.721

10.946

11.232

11.691

11.847

12.238

12.285

12.589

12.917

13.338

13.759

14.134

14.578

14.999

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

15.562

16.034

16.629

17.137

17.627

17.887

18.189

18.436

18.671

18.981

19.335

19.703

20.165

20.649

21.122

18.247

18.854

19.218

17.722

18.588

18.863

18.872

19.516

19.580

19.773

20.036

20.320

20.703

20.895

21.280

12.309

12.555

12.856

13.229

13.639

14.144

14.413

14.831

15.068

15.339

15.569

15.741

15.993

16.192

16.394

15.304

15.608

15.982

16.450

16.965

17.597

17.924

18.439

18.743

19.071

19.352

19.562

19.867

20.124

20.381

Anm.:Vedr. HK-butik skal bemærkes følgende. Der er i den korrigerede opgørelse indregnet arbejdsgivernes bidrag til

overenskomstaftalte arbejdsmarkedspensionsordninger (udbyggedes fra 1993 til 2010); de overenskomstaf-

talte aftalte fem årlige feriefridage fra og med 2000; samt fritvalgsordningen, startende i 2007. Der er ikke ind-

draget feriegodtgørelse, søgnehelligdagsbetaling eller de overenskomstaftalte aftalte fem årlige feriefridage fra

og med 2000. I 1985 og 1986 blev overenskomsterne fastsat ved lovindgreb (L 123 af 31. marts 1985), hvor

gældende satser mv. blev forhøjet med hhv. 2 og 1,5 pct. de to år. Pensionsbidrag i 2007 og 2008 er skønnet.

Vedr. Husassistent KL skal bemærkes følgende. Omfatter overenskomstområdet Husassistenter KL. Årstallene

er gennemsnit af opgørelser for februar, maj, august og november det enkelte år. Samlet min. løn er summen af

grundløn, centrale tillæg og arbejdsgiverandelen (66,6 pct.) af pensionsbidrag. Oplysningerne for perioden 1986

til 1997 er opgjort ved hjælp af opslag i overenskomststatistikken for de pågældende år. Publikationerne giver

ikke samme mulighed for at afgrænse data, som fra 1998 og frem, Dette kan opfattes som et databrud.

Vedr. kontanthjælpssats og maksimale dagpengesats skal bemærkes følgende. Kontanthjælpssatsen er for per-

soner (over aldersgrænsen på 25 eller 30 år) med forsørgelsespligt, jf. §25 stk. 2 nr. 1. Der er korrigeret for at

ydelsen ikke er omfattet af arbejdsmarkedsbidraget, der blev indført i 1994. Den maksimale dagpengesats er

angivet pr. dag fra første regulering i året. Der var flere årlige reguleringer i 1976-1981. Ved månedsopgørelsen

er der korrigeret for dels, at der indtil 1994 var 6 dagpenge i hver uge, dels at ydelsen ikke er omfattet af ar-

bejdsmarkedsbidraget, der blev indført i 1994. Uddybende redegørelse og detaljerede tabeller er vedlagt i Bilag

Kilde: HK-Butik: Minimallønssatserne for voksne samt pensionsbidrag og fritvalgsordningen aftalt i "Landsoverens-

komsten mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark"

hvert af årene 1970 til 2019. I overenskomst for 2000-2003 angives om lønsatserne for året 2003, at de skal

forhandles efterfølgende. I tabellen en indsat et skøn for 2003, svarende til en stigning på 2,5 pct. fra 2002.

Husassistent KL: Oplysninger fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.

Kontanthjælpssats og dagpengesats: Vejledning om satser m.v. (forskellige år), Familieindkomstmodellen, Vej-

ledning om satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område (2006-2019), samt bilag 10 i "Arbejdsløshedsfor-

sikringsloven 1907-2007", udgivet af Arbejdsdirektoratet 2007.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister

Bilag 1

Uddybende redegørelser og tabeller

Maksimale dagpengesatser

Den maksimale dagpengesats er angivet fra 1970 til 2019. Frem til 1994 blev den

maksimale dagpengesats fastsat på andre tidspunkter end 1. januar, og frem til

1993 ofte flere gange i løbet af det enkelte kalenderår. Derudover var den maksi-

male dagpengesats omfattet af dyrtidsregulering frem til 1986, jf. nedenfor.

Ud over de faktiske satser de enkelte år (de år, hvor ydelsen fastsættes flere gange

er kun vist beløbet ved den første fastsættelse i året), er tillige angivet satserne op-

gjort i gennemsnit for kalenderåret. Fra 1994 er yderligere korrigeret for, at ydelsen

ikke er arbejdsmarkedsbidragspligtig. Begge dele letter sammenligningen med løn-

oplysningerne.

Der skal nævnes, at den maksimale dagpengesats blev betydeligt og ekstraordinært

forhøjet i 1970 og flere gange i starten af 1970erne. Derudover forhøjedes i 1972

det

individuelle

dagpengemaksimum fra 80 pct. til 90 pct. af hidtidig arbejdsfortje-

neste.

Kontanthjælpssatser

Der findes først egentlige faste kontanthjælpssatser for forsørgelse fra 1994 og

frem. Der til kommer, at forsørgelsesydelserne tidligere var skattefri og dermed

svære at sammenligne med løn. Frem til 1976 gjaldt forsorgsloven, der havde en

række detaljerede udmålings- og tildelingsregler for de mange forskellige situatio-

ner og problemer, der kunne ydes hjælp til. Med bistandsloven, der trådte i kraft i

1976, blev reglerne erstattet af mere skøns- og behovsbaserede tildelinger

Fra 1983 blev der indført mere bindende regler om satser, men kun for så vidt an-

går unge

. Endelig skal det nævnes, at der både i forsorgsloven og i bistandsloven

var relativ faste

øvre

grænser for forsørgelsesydelsen til gruppen med varig hjælp,

der imidlertid ikke er relevant for nærværende sammenligning.

Der er i oversigten vist de månedlige satser for kontanthjælp til forsørgere, der er

fyldt 30 år, fra og med 1994. Ud over de faktiske satser er vist satserne korrigeret

for, at ydelsen ikke er arbejdsmarkedsbidragspligtig, hvilket letter sammenlignin-

gen med lønoplysningerne.

Lønoplysningerne

Opgørelsen under benævnelsen HK butik er dannet ud fra minimallønssatserne for

voksne samt pensionsbidrag og fritvalgsordningen aftalt i "Landsoverenskomsten

mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Handels- og Kontorfunktionærernes For-

bund i Danmark" i mellem årene 1970 til 2019. Lønsatserne er typisk fastlagt fra 1.

marts i de enkelte overenskomstår. I oversigtstabellen er månedstallet opgjort som

gennemsnit for kalenderåret. Derudover er der indregnet arbejdsgivernes pensions-

bidrag til de overenskomstaftalte arbejdsmarkedspensioner samt bidrag til frivalgs-

ordningen, fra hhv. 1990 og år 2000.

Opgørelsen benævnt husassistent KL dækker løndelene for ansatte efter overens-

komst om Husassistenter indgået for de enkelte år mellem KL og FOA. Årstallene

er gennemsnit af opgørelserne for februar, maj, august og november det enkelte år.

Samlet mindste løn er i nærværende opgørelse summen af grundløn, centrale tillæg

og arbejdsgivers andel (66,6 pct.) af pensionsbidrag.

Dyrtidsregulering

Dyrtidsreguleringen blev indført allerede i 1919 og gjaldt indtil 1986, men var su-

spenderet fra 1982 til den endelige afskaffelse i 1986.

Ordningen betød, at stigninger eller fald i forbrugerpriserne udløste en regulering

af de i øvrigt aftalte lønninger og af visse ydelser, herunder dagpenge ved arbejds-

løshed. Reguleringerne, der blev benævnt

dyrtidsportionerne,

blev udløst ved stig-

ninger på fulde 3 pointenheder i det af Danmarks Statistik offentliggjorte regule-

ringspristal, som stort set fulgte forbrugerprisindekset. For lønningerne blev der

ved overenskomsterne aftalt faste kronebeløb til dyrtidsreguleringen af timelønnen

for hver medarbejdergruppe, dog med et lavere beløb for unge under 18 år. For

dagpengene var reguleringerne ligeledes et fast kronebeløb, fastsat i love og be-

kendtgørelsen. Evt. reguleringer skete typisk 1. marts og 1. september, på baggrund

af reguleringspristallet hhv. 1. januar og 1. juli.

Op gennem 1960erne og 1970erne blev dyrtidsreguleringsordningen flere gange ju-

steret, ændret og sat delvist sat ud af kraft i perioder. I 1976 blev det besluttet, at

hvis prisstigningerne udløste mere end én dyrtidsportion pr. halvår, skulle de ekstra

dyrtidsportioner i en periode ikke udbetales som løn, men udbetales af staten og in-

defryses. De såkaldte indefrosne dyrtidsportioner for 1977-79 indgik efterfølgende

i den enkelte lønmodtageres konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Der er i oversigten ikke taget direkte hensyn dyrtidsreguleringerne, for så vidt an-

går lønsatserne for HK butik. De anførte satser er de i overenskomsterne aftale sat-

ser, således at lønoplysningerne er fuldt dækkende ved tidspunktet for overenskom-

stens indgåelse, mens evt. dyrtidsreguleringer i overenskomstperioden, der typisk

var på to år, ikke er afspejlet. Dette kan ses ved, at der i oversigten er forholdsvis

store spring i satserne fra sidste år af en overenskomstperiode til første år af den ef-

terfølgende overenskomstperiode. Til nærværende formål, der er at belyse den hi-

storiske udvikling i forskellen på de laveste overenskomstmæssige mindstelønsat-

ser med dagpengesatsen og kontanthjælpssatsen, har det således mindre betydning.

Ved opgørelserne for dagpenge og KL husassistenter er alle realiserede regulerin-

ger indoptaget, herunder dyrtidsreguleringer.

Kontanthjælpssatser er alene vist for perioden efter dyrtidsreguleringens afskaf-

felse.

Jf. § 37 i den oprindelige Bistandslov

I det såkaldte ”sultecirkulære”, jf.

https://www.folketingstidende.dk/samling/19821/lovforslag/L118/19821_L118_betaenkning.pdf

Ferieforhold, løn under barsel og sygdom, barselsperioden længde mv.

Den lovfastsatte ferie steg fra 4 uger til 5 uger i 1979. Feriegodtgørelsen steg ved

overenskomsterne fra 7,25 pct. til 9,5 pct. i 1971, til 10 pct. i 1978 og til 12,5 pct. i

1979. Historisk set er størrelsen af feriegodtgørelsen typisk fastsat ved overens-

komst, efterfulgt af en lovændring som fastsatte samme procentsats for alle.

I mange overenskomster indførtes i år 2000 fem feriefridage.

I løbet af den betragtede periode er der indført og forbedret muligheder for løn un-

der sygdom og under barsel, ligesom barselsorlovsperioderne for moderen og fade-

ren er udvidet.

Disse forbedringer er ikke indregnet i lønsatserne mv.