Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt
2276123_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Karsten Hønge (SF)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 19. oktober 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 15 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kar-
sten Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 15:
”Hvilke
sikkerhedsregler gælder for gasplatforme i forbindelse med nedtagningsar-
bejde?
Svar:
Sikkerheden på de danske offshore olie- og gasanlæg er reguleret i offshoresikker-
hedsloven og bekendtgørelser udstedt i medfør af loven.
Det er et helt grundlæggende princip i offshoresikkerhedsloven, at kontrollen af,
om sikkerheds- og sundhedsniveauet er tilfredsstillende, først og fremmest skal ud-
føres af offshore-virksomhederne selv. Princippet bygger på den forudsætning, at
de virksomheder, som udsætter andre for sikkerheds- og sundhedsmæssige risici,
også er ansvarlige for, at risiciene så vidt muligt elimineres.
For at sikre, at virksomhederne har kontrol med de sikkerheds- og sundhedsmæs-
sige risici, skal virksomhederne etablere et ledelsessystem for sikkerhed og sund-
hed. Det følger af offshoresikkerhedsloven, at risiciene skal nedbringes til et ni-
veau, der er »så lavt, som det er rimeligt praktisk muligt«. Virksomhederne skal i
en såkaldt sikkerheds- og sundhedsredegørelse dokumentere, at dette er sket i over-
ensstemmelse med deres ledelsessystem.
Inden et offshoreanlæg demonteres, skal den offshore-virksomhed, som driver an-
lægget, indhente tilladelse fra Arbejdstilsynet. Ansøgningen skal være ledsaget af
den opdaterede sikkerheds- og sundhedsredegørelse, der påviser, at de risici, der er
forbundet med demonteringen, er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som
det er rimeligt praktisk muligt.
9. November 2020
J.nr.
20205001376
BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om, hvilke sikkerhedsregler gælder for gasplatforme i forbindelse med nedtagningsarbejde, til beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2