Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Morten Dahlin
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
29. marts 2021
J.nr. 2021-43
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 22. december 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 147 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mor-
ten Dahlin (Venstre).
Spørgsmål nr. 147:
”Vil
ministeren redegøre for antallet af personer under 30 år, som ikke har en er-
hvervskompetencegivende uddannelse, ikke er i gang med en sådan eller som ikke
er i arbejde? I besvarelsen bedes ministeren opgøre antallet måned for måned de
sidste 15 år.”
Svar:
Personer under 30 år er i denne opgørelse afgrænset til personer i aldersgruppen
20-29 år. Det gøres for at udelukke personer, som er i gang med grundskole eller
en gymnasial uddannelse, og derfor måske er på vej mod en erhvervskompetence-
givende uddannelse, men endnu ikke er i gang med en. Erhvervskompetencegi-
vende uddannelser udgøres af erhvervsfaglige uddannelser, korte, mellemlange og
lange videregående uddannelser, bachelor uddannelser samt Ph.d./forskeruddannel-
ser. Beskæftigelse er opgjort den sidste arbejdsdag i måneden, og er defineret ved,
hvad der svarer til minimum 1 times lønnet arbejde i den pågældende uge. Det er
muligt at lave opgørelsen for perioden januar 2008-september 2019.
En person, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, ikke er i gang
med en sådan eller som ikke er i arbejde, betegnes i det videre som uden uddan-
nelse eller beskæftigelse.
Antallet af unge i aldersgruppen 20-29 år uden uddannelse eller beskæftigelse har
været stigende fra 2008 og frem til marts-april 2015, hvor antallet toppede med ca.
122.000 personer, jf. figur 1 og bilag 1. Herefter ses antallet af unge uden uddan-
nelse eller beskæftigelse at være faldende.
Hvis man i stedet ser på, hvor stor en andel af de unge, der er uden uddannelse eller
beskæftigelse, toppede den i marts-april 2012 og 2013 med ca. 17,8 pct., jf. figur 1
og bilag 1. Herefter ses andelen af unge uden uddannelse eller beskæftigelse at
være faldende, og den laveste andel ses i september 2019, hvor den lå på 12,2 pct.