BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 141: Spm. om, at sende udvalget deres talepapir fra samrådet den 14. december 2020 om Rigsrevisionens kritik af Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Undervisningsministeriets indsats for fastholde udsatte unge i uddannelse, til beskæftigelsesministeren og børne-og undervisningsministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

–

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning:

Åbent samråd med beskæftigelsesministeren. BEU alm. del

–

samrådsspørgsmål D

Rigsrevisions beretning om BM’s og BUVM’s

indsat for at

fastholde udsatte unge i uddannelse

Beskæftigelsesudvalget

Ca. 11 minutter

Mandag den 14. december 2020 i lokale 2-080 i Folketinget

Titel:

Målgruppe:

Arrangør:

Taletid

Tid og sted

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 141: Spm. om, at sende udvalget deres talepapir fra samrådet den 14. december 2020 om Rigsrevisionens kritik af Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Undervisningsministeriets indsats for fastholde udsatte unge i uddannelse, til beskæftigelsesministeren og børne-og undervisningsministeren

Disposition

1. Indledning (s. 2)

2. Redegørelse for igangsatte og kommende initiativer (s. 2)

3. Afslutning (s. 6)

1 Indledning



Tak for det. Og tak til udvalget for at indkalde til samråd om Rigsrevi-

sionens beretning om den undersøgelse, de har gennemført fra januar

2014 til oktober 2018.



Der er blevet sat fokus på elever, der kommer via beskæftigelsessyste-

met med et uddannelsespålæg. I det her tilfælde er der tale om 8.000

elever over en firårig periode. Det udgør årligt lige under 4 pct. af de

påbegyndte forløb på erhvervsuddannelserne.



Det er selvfølgelig helt centralt, at elever, der kommer med et uddan-

nelsespålæg, får den vejledning og støtte, som de har brug for, så de

kan gennemføre den erhvervsuddannelse, de er startet på.



Og der synes jeg, at man skal huske på, at det både er for elevernes

egen skyld, altså simpelthen fordi man har godt af at få en uddannelse

for bedre at kunne bide sig fast på arbejdsmarkedet, men det er jo også

for samfundet skyld. Vi mangler faglært arbejdskraft, og det vil sige,

at det sådan set også er en god idé for samfundet, at vi sørger for, at

den her gruppe kommer igennem deres uddannelser.



Så der er al mulig grund til at tage Rigsrevisionens og Statsrevisorer-

nes kritik meget alvorligt.



Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, når vores uddannelsessystem

ikke gør alt, hvad det kan, for at fastholde unge i uddannelse. Særligt

når det drejer sig om unge, som i forvejen kan være udfordrede sam-

menlignet med gennemsnittet af elever, der kommer fra grundskolen

eller fra beskæftigelse og ind på vores erhvervsskoler.



Jeg er enig i, at frafaldet på erhvervsskolerne er for højt for unge med

et uddannelsespålæg, det er det i øvrigt også for alle andre unge, men i

særdeleshed for den her gruppe, og det er jo så det, som Rigsrevisio-

nens undersøgelse handler om.



Men det gælder altså også for andre sårbare unge, som måske ikke har

et uddannelsespålæg, men som befinder sig i en udsat position og i

stor risiko for at falde fra uddannelsen.



At kommunerne har ansvaret for at hjælpe unge med at komme i gang

med en uddannelse eller i beskæftigelse, fratager ikke erhvervssko-

lerne fra deres ansvar for de unge mennesker, når de først går på sko-

lerne.



Rigsrevisionens undersøgelse viser her, at indsatsen har været mangel-

fuld. Det mener jeg, at vi skal have gjort noget ved.



Vi har, som opfølgning på Rigsrevisionens undersøgelse, igangsat en

række initiativer, men jeg er selvfølgelig også åben for at drøfte, om

der på sigt skal være bedre incitamenter i taxametersystemet end til-

fældet er i dag i forhold til at understøtte erhvervsskolernes arbejde

med de unge, som kommunerne har vurderet klar til at starte på en ud-

dannelse, men som er i den nedre del af båndet.



Vi står over for at skulle lave en taxameterreform i fællesskab med

hinanden, og der synes jeg da, det er oplagt, at man går ind og kigger

på, om man også på det her punkt kunne skrue det bedre sammen.



Og så vil jeg sige i forhold til, hvad vi har igangsat, at frafald på er-

hvervsskolerne er noget, der har ligget regeringen rigtig meget på

sinde, og det er noget af det, jeg har brugt allerflest kræfter på. Her i

Corona-tiden har det været en af de ting, vi ikke har sat i bero. Det har

taget lidt længere tid at få en trepartsaftale , end vi havde planlagt,

men vi er faktisk kommet i hus med det.



Det, der har været hele ideen med den aftale, er at sørge for, at de

unge mennesker, som ikke selv skaffer sig en læreplads, der får sko-

lerne det fulde og utvetydige ansvar for at skaffe dem lærepladser.

Lige præcis for den udsatte gruppe af unge vil der gælde for rigtig

mange, at de ikke har lige så stærkt et netværk som andre unge, og

derfor også i sagens natur har sværere ved at skaffe sig selv en lære-

plads.



Derfor er det min overbevisning, at den trepartsaftale i den grad vil

hjælpe på at undgå, at elever fra den her gruppe falder fra erhvervsud-

dannelserne, simpelthen fordi vi ved, at de falder fra mellem grundfor-

løb to og det tidspunkt, hvor de påbegynder deres hovedforløb.



Det vil altså sige på det tidspunkt, hvor de er afhængige af, at der er en

læreplads. Og lige præcis det hul er det sigtet med trepartsaftalen, at vi

skal ind og lukke, og det tror jeg har god effekt i al almindelig men for

de udsatte elever i særdeleshed.

2 Redegørelse for igangsatte og kommende initiativer



I forhold til Rigsrevisionens beretning har jeg særligt hæftet mig ved,

at erhvervsskolerne kun i 7 pct. af de sager, de har set på af unge med

uddannelsespålæg på trin 4, har givet de unge den nødvendige støtte

og vejledning. Altså 7 pct. Det er muligvis én af de laveste procentsat-

ser, jeg har set i forhold til, hvor meget man har gennemført den lov-

givning, der ligger. Jeg plejer at have en 80-20-regel, hvor jeg siger, at

generelt betragtet, da gør 80 pct. af kommunerne det, de skal, og 20

pct. gør ikke, ligegyldigt hvad for et lovgivningsområde vi slår ned på.

Det samme gør sig gældende for de fleste skoler, daginstitutioner og

så videre i den offentlige sektor. Her taler vi så om, at det kun er 7 pct.

–

ikke 80 pct. men 7 pct.

–

der leverer på den lovgivning, der er lagt

ind.



Det synes jeg siger lidt om, hvor alvorligt vi skal tage det her, og hvor

lang vej der er igen. Det er vigtigt at tilføje, at her taler vi om en

gruppe af unge med meget komplekse problemstillinger af både so-

cial, fysisk og psykisk karakter, og som har flere tilbagevendende for-

løb på uddannelseshjælp.



Jeg hæfter mig også ved, at Børne- og Undervisningsministeriet ikke

har fulgt tilstrækkeligt op på, om erhvervsskolerne efterlever deres

forpligtelser over for unge med et uddannelsespålæg.



Og endelig har der været en mangelfulde udveksling af oplysninger

mellem kommuner og erhvervsskoler om de unges behov for støtte og

risiko for frafald. Og det sidste, at tingene falder mellem flere stole,

det tror jeg er noget af det, vi skal være enormt opmærksomme på,

fordi rigtig ofte er det sådan, at særligt der, hvor der er siloer, altså

hvor man går på tværs af forvaltningen eller ministerier, dér sker der

fejl.



Vi har senest også haft en sag omkring Havregården, som måske er

mere kendt i undervisningssammenhænge end i beskæftigelsesudval-

get, men hvor det også er i samarbejdet mellem forskellige myndighe-

der, at tingene falder mellem flere stole. Det er noget, der skal få vores

alarmklokker til at ringe, for det er noget af det, der faktisk også er

sværest at gøre noget ved, hvis man ikke tænker sig om i fællesskab.



Samlet set må man sige, at indsatsen ikke har været god nok. Sagsgan-

gene og fastholdelsesarbejdet i kommuner og på institutioner har ikke

fungeret godt nok, og koordinationen mellem Børne- og Under-

visningsministeriet og Beskæftigelsesministeriet har heller ikke har

været det.



Derfor har vi lavet en række initiativer, der skal rette op på indsatsen.

Jeg vil gennemgå noget af det, men vil ikke komme ind på de fælles-

initiativer, for dem har beskæftigelsesministeren allerede nævnt. Det

bliver nok lidt teknisk, men det håber jeg, at I vil bære over med.



For at indskærpe reglerne om støtte og vejledning over for erhvervs-

skolerne sætter Børne- og Undervisningsministeriet gang i følgende

ting:

For det første udsender vi i den her måned et hyrdebrev til alle

erhvervsskoler på baggrund af den kritik, der har været, hvor reg-

lerne for tildeling af støtte og vejledning og kontaktlærere ind-

skærpes over for skolerne. Det er vigtigt at understrege, at sko-

lerne skal foretage en vurdering af alle elevers behov for støtte og

vejledning for at gennemføre uddannelsen

–

og det er i mange til-

fældet slet ikke sket i den her perioden, som rigsrevisionen har

undersøgt.

Børne- og Undervisningsministeriet gennemfører for det andet

også et tematisk tilsyn på baggrund af det her, der skal under-

søge, om elevernes uddannelsesplaner indeholder de lovpligtige

oplysninger, og om skolerne foretager en vurdering af den en-

kelte elevs behov for støtte og vejledning.

For det tredje, hvis styrelsen her konstaterer, at der er skoler, som

ikke overholder reglerne, så skal der tages stilling til sanktioner.

Det er noget, jeg er meget optaget af, det her med sanktioner,

fordi ellers kan man sende nok så mange breve ud uden at det er

sikkert, at der sker så meget. Skoler vil som udgangspunkt få et

påbud om at rette op, og hvis det ikke er tilstrækkeligt, så har jeg

bedt styrelsen om at undersøge, om der også kan blive tale om

tilbageholdelse af en del af institutionernes tilskud, indtil der er

rettet op.

For det fjerde vil Børne- og Undervisningsministeriet undersøge,

om der kan laves en årlig opgørelse over frafaldet for elever med

uddannelsespålæg trin 4, som kan indgå i de løbende drøftelser

med skolelederforeningerne og udsendes til skolerne.

Og så kan jeg for det femte oplyse, at Børne- og Undervisnings-

ministeriet allerede i maj udsendte et hyrdebrev til alle udbydere

af erhvervsuddannelser om, at de har pligt til at indberette til

kommunen, hvis en elev er i risiko for frafald, og teknisk vejled-

ning til, hvordan skolerne skal lave indberetningen.



Hvad angår det risikobaserede tilsyn, kan jeg oplyse, at:



Det risikobaserede kvalitetstilsyn følger af politiske aftaler om er-

hvervsuddannelser fra hhv. 2014 og 2018, hvor fokus har været må-

lene for hele elevgruppen - og altså ikke særlige elevgrupper men

dem alle sammen. Derfor har tilsynet ikke set specifikt på f.eks. ele-

ver med uddannelsespålæg.



Men på baggrund af beretningens fund vil skoler, som udtages i til-

synsscreeningerne, fremadrettet blive bedt om at beskrive, de elever

der har særlige udfordringer. F.eks. elever med uddannelsespålæg.

Formålet med det er selvfølgelig at få en mere systematisk opfølg-

ning på, hvordan og hvorvidt skolerne har fokus på elever med ud-

dannelsespålæg.



Børne- og Undervisningsministeriet og Beskæftigelsesministeriet har

undersøgt den konkrete, eksisterende digitale understøttelse af unge-

indsatsen, og er nået frem til nogle anbefalinger, der kan forbedre it-

understøttelsen, de anbefalinger vil vi se nærmere på.



Arbejdet peger bl.a. på, at der er et potentiale for at forbedre den digi-

tale understøttelse af samarbejdet mellem kommuner/jobcentre og ud-

dannelsesinstitutioner, og at man med fordel kan gøre det mere enkel

og målrettet. Det tror jeg, man kan sige om utrolig mange it-ting i sta-

ten, men altså også her.



Børne- og Undervisningsministeriet og Beskæftigelsesministeriet er

desuden ved at undersøge mulighederne for at forbedre understøttel-

sen af udveksling af oplysninger om f.eks. kontaktpersoner i kommu-

ner og på skolerne. Lige præcis det her med siloer, og når man bevæ-

ger sig på tværs, vil vi være meget optaget af.

3 Afslutning



Som jeg startede med at sige, tager vi kritikken meget alvorligt. Det er

afgørende for regeringen, at unge mennesker får en uddannelse



Vi må ikke tabe unge på gulvet pga. mangelfulde interne sagsgange,

fordi systemer ikke kan tale sammen, og fordi der ikke bliver fulgt op.

Men der er også tale om et problem, som har været der i rigtig mange

år, og derfor tager vi relativt hårdt fat nu, fordi der skal gøres noget

ved det, men det er et lavt udgangspunkt, vi overtager, med kun 7 pct.,

der gør det, de skal. Der skal kridtes nogle sko, før vi kan komme ind i

en forbedret situation.



Tak for ordet.