BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 141: Spm. om, at sende udvalget deres talepapir fra samrådet den 14. december 2020 om Rigsrevisionens kritik af Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Undervisningsministeriets indsats for fastholde udsatte unge i uddannelse, til beskæftigelsesministeren og børne-og undervisningsministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

Samråd D om indsatsen for udsatte unge

(Beskæftigelsesministeren og Børne- og un-

dervisningsministeren) den 14. december kl.

12-13.30

15. December 2020

J.nr. 2020 - 9513

CAP

LAI

Samrådsspørgsmål D

Vil ministrene - under henvisning til Rigsrevisionens beretning om indsatsen for at

fastholde udsatte unge uddannelse, som viser, at indsatsen har været utilfredsstil-

lende - redegøre for, hvilke initiativer regeringen vil igangsætte for at sikre, at flest

mulige udsatte unge kan gennemføre en uddannelse?

Tak for invitationen til samrådet i dag om indsat-

sen for at fastholde udsatte unge i uddannelse.

Jeg har aftalt med børne- og undervisningsministe-

ren, at jeg starter med indsatsen for unge på Be-

skæftigelsesministeriets område.

Og jeg tror helt indledningsvist, så vil jeg jo bare

erklære mig fuldstændig enig i den opsummering

af, hvor trist det er, at vi ikke lykkedes med det

her, og ikke har lykkedes med det i mange år.

Der er ikke nogen tvivl om, at der er alt for mange

unge mennesker, som ikke får en uddannelse. Og

det er et stort problem, fordi en uddannelse er af-

gørende for, at man senere hen i livet kan klare sig

på arbejdsmarkedet

–

og forsørge sig selv.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 141: Spm. om, at sende udvalget deres talepapir fra samrådet den 14. december 2020 om Rigsrevisionens kritik af Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Undervisningsministeriets indsats for fastholde udsatte unge i uddannelse, til beskæftigelsesministeren og børne-og undervisningsministeren

Derfor tager jeg Rigsrevisionens kritik af ungeind-

satsen, som er anledningen til det her samråd, me-

get alvorlig.

Rigsrevisionen har i deres beretning fra september

2020 konkluderet, at Beskæftigelsesministeriet og

Børne- og Undervisningsministeriets indsats for

udsatte unge ikke er tilfredsstillende.

Rigsrevisionen peger blandt andet på, at unge på

uddannelseshjælp ikke i tilstrækkelig grad får den

lovpligtige indsats i jobcentrene. Desuden konklu-

derer Rigsrevisionen, at overgangen mellem job-

center og uddannelsesinstitution ikke fungerer ef-

ter hensigten.

Det er på ingen måde godt nok. Beskæftigelsesmi-

nisteriet har et ansvar for at følge op på, at indsat-

sen i kommunerne fungerer efter hensigten.

Samtidig skal kommunerne løfte deres del af an-

svaret og følge lovgivningen. Det kan og

skal

gøre endnu bedre.

Desværre må vi konstatere, at der i en årrække har

været udfordringer med unge i kontanthjælpssyste-

met. Jeg noterer mig, at Rigsrevisionens analyser

tager afsæt i kommunernes behandling af sager i

perioden fra januar 2014 til oktober 2018.

De problemer, som Rigsrevisionens beretning pe-

ger på, har altså været et problem under skiftende

regeringer. Og i længere tid.

Pointen er ikke at pege fingre men snarere under-

strege, at vi har et fælles ansvar her, og derfor også

en opfordring til at vi sammen må se på, hvad vi

kan gøre fremadrettet.

I min tid som beskæftigelsesminister har jeg alle-

rede igangsat en række tiltag, ligesom vi også

fremover kommer til at gøre endnu mere. Det

vender jeg tilbage til.

Den seneste opgørelse viser, at der i oktober må-

ned 2020 var godt 31.400 uddannelseshjælpsmod-

tagere i kontanthjælpssystemet. Det er omkring

3.400 færre end i oktober måned forrige år og ge-

nerelt set har antallet af uddannelseshjælpsmodta-

gere i kontanthjælpssystemet været faldende siden

2014.

Der er dog stadig for mange unge mennesker, som

i en alt for tidlig alder er på offentlig forsørgelse,

og som går glip af det store fællesskab, man ople-

ver på studiet eller på arbejdspladsen. Og det har

en høj pris. Både for den enkelte og for samfundet.

Som beskæftigelsesminister er det mit klare mål at

sørge for, at perioden i kontanthjælpssystemet bli-

ver så kort som mulig. Unge mennesker skal hur-

tigt hjælpes videre og rustes til livet som voksen.

Derfor skal vi hjælpe de unge i gang med en ud-

dannelse. Men det er vigtigt at få med, at nogle

unge har særlige udfordringer, som gør, at de ikke

uden videre kan starte på en uddannelse.

Derfor skal indsatsen i jobcentrene også handle

om, at give de unge de forudsætninger, der skal til

for at gå i gang med og ikke mindst gennemføre en

uddannelse.

Det er allerede et fokusområde i ungeindsatsen.

Men jeg ved også, at det kan gøres endnu bedre.

Og det arbejde er gået i gang.

Jeg har igangsat flere initiativer, som på den korte

bane skal imødekomme nogle af de udfordringer,

Rigsrevisionen peger på.

Én af udfordringerne er, at der ikke bliver koordi-

neret godt nok på tværs

–

mellem beskæftigelses-

området og uddannelsesområdet. Systemerne taler

simpelthen ikke godt nok sammen.

Det øger risikoen for, at nogle unge bliver tabt i

overgangen mellem jobcenter og uddannelsesinsti-

tution.

Derfor er det vigtigt, at kommuner og uddannel-

sesinstitutioner samarbejder og kommunikerer for

at understøtte den unge, når pågældende starter på

en uddannelse.

Det gælder både ude i de enkelte kommuner og på

uddannelsesstederne, men også fra centralt hold.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har

derfor sammen med Styrelsen for Undervisning og

Kvalitet efter dialog med flere kommuner og er-

hvervsskoler, inviteret til workshops med landets

kommuner og erhvervsskoler for at klæde dem

endnu bedre på til at kunne samarbejde om de

unge.

Samtidig har vi fra centralt hold nedsat et fast

tværministerielt koordineringsforum på ungeområ-

det, som skal sikre et tæt samarbejde mellem de to

ministerområder. Det er et fælles ansvar at sikre, at

ungeindsatsen virker, og at vi sammen har fokus

på at få løst de problemer, der opstår.

En anden del af kritikken går på, at kommunerne

ikke giver de unge den indsats, de har krav på efter

reglerne.

Det er selvfølgelig helt centralt, at kommunerne

følger loven. De unge skal kunne regne med, at de

får den støtte og indsats, som er fastsat i loven.

Derfor har Beskæftigelsesministeriet på flere fron-

ter skærpet opfølgningen på den lovpligtige ind-

sats.

Det handler for det første om at sikre, at vi har til-

strækkelige oplysninger for at kunne følge indsat-

sen. Derfor er det blandt andet indskærpet over for

kommunerne, at de

skal

registrere læse-, skrive- og

regnetest.

For det andet arbejder Styrelsen for Arbejdsmar-

ked og Rekruttering på at styrke den interne moni-

torering og opfølgning på centrale lovkrav i kon-

tanthjælpsreformen. Det er et supplement til det

skærpede tilsyn, som trådte i kraft 1. januar 2020.

Endelig har vi taget fat i arbejdet med at styrke

den digitale understøttelse af indsatsen.

Beskæftigelsesministeriet har sammen med Børne-

og Undervisningsministeriet gennemført et efter-

syn af den digitale ungeindsats. Det har resulteret i

konkrete anbefalinger til en bedre digital under-

støttelse.

Vi er lige nu ved at se på, hvordan vi kan gå videre

med anbefalingerne. Jeg vil senere orientere jer

om, hvilke initiativer det giver anledning til.

Det var lidt om, hvad vi gør her og nu.

Men der er også behov for, at vi ser mere grund-

læggende på den indsats, vi giver unge.

Er et entydigt uddannelsesfokus fx det rette for

alle unge. Eller skal vi overveje andre greb og ind-

satser for nogle i målgruppen.

Som I ved er regeringen optaget af at foretage en

kritisk reformgennemgang. Det gælder også kon-

tanthjælpsreformen, hvor der vil være en kritisk

gennemgang af ungeindsatsen.

Samtidig har regeringen nedsat en kommission for

2. generationsreformer.

Efter regeringens opfattelse har det klassiske re-

formspor med fokus på arbejdsudbud og økonomi-

ske incitamenter ofte været lidt for ensporet.

Kommissionen vil blandt andet have fokus på de

unge, som ikke får en uddannelse, og borgere, der

har svært ved at opnå eller fastholde beskæftigelse.

Arbejdet med 2. generationsreformer kommer til at

gå på tværs af ressortområder. Og kommissionen

kommer til at se på, om vi mere strukturelt kan un-

derstøtte at flere unge uddanner sig og kommer i

arbejde.

På beskæftigelsesområdet er vi også optaget af at

se på, hvad vi kan gøre for unge for at undgå at de

ender i kontanthjælpssystemet. Og vi i gang med

at se nærmere på, hvordan vi kan få flere unge til

at tage et fritidsjob.

Jeg mener, at der er mange gevinster ved, at unge

får et fritidsjob. Jeg tror særligt, at det for udsatte

unge kan være en fordel, fordi det kan hjælpe de

unge til at få en mere struktureret og stabil hver-

dag.

I et fritidsjob får man tilknytning til arbejdsmarke-

det, og man lærer, hvordan man begår sig på en ar-

bejdsplads og tager ansvar for en opgave. Det kan

også bidrage til, at de unge bliver mere sikre i de-

res uddannelsesvalg.

Det er vigtige ting, som man ikke kan læse sig til i

en bog. Jeg vil nu i samarbejde med arbejdsmarke-

dets parter forsøge at finde flere løsninger for,

hvordan vi generelt får flere unge i fritidsjob.

Lad mig kort samle op her til sidst.

Alt for mange unge står uden uddannelse og ar-

bejde. Det er et højt prioriteret område

–

både af

hensyn til de unge men også samfundsøkonomisk

set. Hvis flere unge får et liv med uddannelse og

arbejde, så styrker vi både velfærdssamfundet og

beskæftigelsen, samtidig med at flere unge får et

godt og stabilt arbejdsliv. Og derfor skal vi have

rettet op på de problemer i indsatsen, som Rigsre-

visionens beretning peger på.

Vi har sat gang i et arbejde, der både på kort og

længere sigt skal styrke beskæftigelsesindsatsen

for udsatte unge.

Vi kan dog ikke løse alle udfordringer med udsatte

unge kun i jobcentrene. Det kræver en samlet ind-

sats og uddannelsessystemet har naturligvis en stor

rolle her.

Jeg vil derfor nu give ordet videre til børne- og un-

dervisningsministeren.