BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om at sende talepapiret fra samrådet den 9. december 2020 om Rockwoolfondens nye analyse af aktivring og virksomhedspraktik, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

Samråd E om virksomhedspraktik

December2020

J.nr.

Center for Arbejdsmarkedspoli-

tik I

MFY

Samrådsspørgsmål E

Rockwool Fonden har udarbejdet en ny analyse af aktivering og virksomhedsprak-

tik, hvoraf det fremgår, at blot 5 pct. af deltagerne i virksomhedspraktik er beskæfti-

get i værtsvirksomheden, et år efter at praktikken startede. På den baggrund bedes

ministeren besvare følgende spørgsmål:

a) Opfatter beskæftigelsesministeren det som en succes, at kun fem pct. kommer

i arbejder efterfølgende i den virksomhed, hvor man har været i virksomheds-

praktik?

b) Synes ministeren, at der er grund til at ændre på aktiveringen, herunder anven-

delsen af virksomhedsaktivering, som ministeren tidligere har givet udtryk for

skulle strammes op?

c) Vil ministeren i stedet fremme løntilskud, eller hvordan vil ministeren stramme

reglerne for brug af virksomhedspraktik?

d) Mener ministeren, at der er et rimeligt forhold mellem på den ene side anven-

delsen de ca. 13 mia. kr. og de 9.000 ansatte i beskæftigelsesindsatsen, og på

den anden side de ringe resultater af aktiveringen?

e) Synes ministeren at der er et rimeligt udbytte af de næsten 150.000 årlige akti-

veringsforløb, når kun få procent kommer i arbejde efterfølgende?

Tror ministeren, at de arbejdsopgaver som de aktiverede varetager i stedet

ville være udfyldt af almindeligt ansatte på overenskomstmæssig løn, fx i de-

tailhandlen eller på plejehjemmene?

Indledning

Tak for det. Også tak til både beskæftigelsesudval-

get og ikke mindste Victoria Velasquez og Jette

Gottlieb for at indkalde til det her samråd.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om at sende talepapiret fra samrådet den 9. december 2020 om Rockwoolfondens nye analyse af aktivring og virksomhedspraktik, til beskæftigelsesministeren

Spørgsmålene tager udgangspunkt i resultater fra

Rockwool Fondens undersøgelse, som blev offent-

liggjort tilbage i februar. Inden covid-19 for alvor

fik tag i Danmark.

Samrådet skulle have været afholdt i marts. Men

det blev ligesom så meget andet udskudt.

Jeg vil gerne indlede med at slå fast, at det fortsat

er aktuelt og vigtigt at tage en diskussion om bru-

gen af virksomhedspraktik.

Virksomhedspraktik må ikke misbruges eller for-

trænge ordinær beskæftigelse. Derfor har jeg sam-

men med partierne bag en forenklet beskæftigel-

sesindsats strammet reglerne fra den 1. januar i år.

I alle praktikforløb skal der nu være fokus på, at

ledige i det omfang, det er muligt, opnår ordinære

løntimer. Og en tillidsrepræsentant skal altid ind-

drages, når en virksomhedspraktik etableres.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har

siden udarbejdet en dataanalyse af virksomhedsret-

tede forløb. Den har netop fokus på, i hvilket om-

fang ledige opnår ordinære løntimer efter et afslut-

tet virksomhedspraktikforløb.

Analysen viser, at hver fjerde virksomhedspraktik

fører til beskæftigelse med ordinære, lønnede ti-

mer.

Svar på spørgsmål A

–

om de 5 pct. der kommer i ar-

bejde i den virksomhed, hvor de var i praktik er en

succes?

For så vidt angår svaret på spørgsmål A om de 5

pct. der kommer i arbejde i den virksomhed, hvor

de var i praktik, er en succes, så er faktum, at de

fem procent er hentet fra Rockwool Fondens un-

dersøgelse

”New

insights on the two largest acti-

vationprograms for welfare recipients in Den-

mark”.

Undersøgelsen giver efter min opfattelse ikke et

retvisende billede af det samlede udbytte af virk-

somhedspraktik.

Der har længe

–

og med stor berettigelse

–

været

fokus på virksomhedspraktikordningen. Og der har

i den forbindelse været præsenteret en række for-

skellige tal og analyser.

Jeg har for få dage siden godkendt en analyse, som

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har

udarbejdet, og som udvalget også har fået tilsendt.

Analysen kigger på forløb fra før 1. januar 2020

og er bl.a. udarbejdet efter ønske fra arbejdsmarke-

dets parter. De har efterspurgt en analyse, der kan

bidrage til gennemsigtighed på området og et fæl-

les udgangspunkt for drøftelser om brugen af ord-

ningen.

Analysen vil blive fulgt op af en ny måling på Job-

indsats, så man løbende kan følge med i, hvor

mange afsluttede forløb, der fører til beskæfti-

gelse.

Som sagt viser analysen, at 25 pct. af alle forløb

fører til beskæftigelse med ordinære, lønnede ti-

mer.

De 25 pct. dækker over en vis variation. For ledige

tæt på arbejdsmarkedet er det 30 pct., som efterføl-

gende kommer i beskæftigelse, mens tallet for ud-

satte ledige er 18 pct.

Analysen viser også, at der er forskelle mellem

brancherne. Inden for

Industri

ligger den efterføl-

gende beskæftigelse fx på 34 pct., mens tallet for

Andre serviceydelser mv.

er på 18 pct.

Ligesom undersøgelsen fra Rockwool Fonden er

analysen fra STAR heller ikke en effektanalyse.

Men analysen giver et mere dækkende billede af,

hvad vi får ud af virksomhedspraktikordningen.

For det første ser analysen på beskæftigelse med

lønnende timer

–

uanset timetallet. Få timer tæller

også med. Rockwool Fondens undersøgelsen ser

kun på, om borgeren er i beskæftigelse og helt ude

af offentlig forsørgelse ét år efter praktikkens start.

Og virksomhedspraktik retter sig mod mange for-

skellige målgrupper, og STARs dataanalyse opfan-

ger også beskæftigelsesudbyttet for de borgere, der

ikke kommer i fuldtidsbeskæftigelse.

For udsatte ledige kan få ordinære timer være et

stort og afgørende skridt på vejen mod en fast til-

knytning til arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt,

at de timer også tæller med, når vi vurderer virk-

somhedspraktikordningen.

Derudover ser analysen bredt på, om folk kommer

i beskæftigelse. De 5 pct. fra Rockwool Fondens

undersøgelse peger alene på, om borgeren er ansat

i værtsvirksomheden ét år efter praktikken.

For mig er det ikke afgørende, om man kommer i

job i lige præcis den virksomhed, hvor man har

været i praktik, eller i en helt anden virksomhed.

Det vigtigste er, at praktikopholdet baner vejen til

beskæftigelse.

Ser vi på egentlige effektanalyser af beskæftigel-

sesindsatsen, står det klart, at virksomhedsrettede

indsatser, er det, der virker bedst. Men derfor skal

vi selvfølgelig stadig være opmærksomme på

uhensigtsmæssig brug af virksomhedspraktik. Det

leder mig til svar på spørgsmål B og C.

Svar på spørgsmål B om anvendelsen af virksom-

hedsaktivering skal strammes op og C om løntilskud

skal fremmes i stedet.

Jeg vil gerne understrege, at jeg er meget optaget

af, at virksomheder ikke misbruger ordningen.

Foruden de nye tiltag fra 1. januar 2020 har jeg al-

lerede taget yderligere tiltag.

For det første

har jeg bedt Ankestyrelsen om at

undersøge, hvordan kommunerne indtil videre har

brugt virksomhedspraktik. Og om skærpelsen af

formålsparagraffen fra 1. januar har givet anled-

ning til ændringer.

Undersøgelsen ventes at blive offentliggjort i løbet

af foråret 2021.

For det andet

har jeg bedt Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekruttering om at udarbejde en juri-

disk vejledning om virksomhedspraktik, der vil

gennemgå reglerne på området i detaljer.

Jeg har derudover holdt et dialogmøde med Dansk

Industri, Danske Arbejdsgiverforening og Dansk

Erhverv og de fire private virksomheder med flest

praktikforløb. Her drøftede vi brugen af ordningen

og nogle af de bekymringer om fortrængning, som

dagens samråd også giver udtryk for. Det er også

et emne jeg løbende har drøftet med Fagbevægel-

sens Hovedorganisation og HK.

Jeg vil ikke afvise, at der kan blive behov for yder-

ligere tiltag. For mig er det helt centralt, at ledige

får en indsats, som virker

–

og at det ikke sker på

en måde, der skaber fortrængning og misbrug.

Svar på spørgsmål D og E

–De

ringe resultater af ak-

tivering, herunder virksomhedspraktikforløb?

Det leder mig over til at besvare spørgsmål D og E

om effekterne af aktiveringen og de ressourcer, vi

bruger på beskæftigelsesindsatsen.

Jeg synes, vi skal passe på med drage store kon-

klusioner om effekterne af hele beskæftigelsesind-

satsen på baggrund af en enkelt undersøgelse fra

Rockwoolfonden.

Men spørgsmålene er selvfølgelig relevante. For vi

skal hele tiden se på indsatsen og vurdere, om vi

får det ud af det, vi gerne vil.

Som led i nytænkning af beskæftigelsesindsatsen

kommer vi bl.a. til at se på effekterne af de for-

skellige indsatser. Vi skal sikre os, at vi bruger res-

sourcerne på den mest hensigtsmæssige måde, så

borgerne får en bedst mulige indsats for pengene.

Med andre ord handler hele beskæftigelsesindsat-

sen om at give den enkelte den indsats, der kan

hjælpe vedkommende tilbage i job.

Svar på spørgsmål F

–

Kan de arbejdsopgaver der

varetages af virksomhedspraktikanterne i stedet ud-

føres af overenskomstansatte?

Det fører mig videre til spørgsmål F. Her vil jeg

gerne understrege, at misbrug af virksomhedsprak-

tikordningen, hvor virksomhedspraktikanter for-

trænger ordinært ansatte, er helt uacceptabelt.

Jeg følger derfor området tæt.

Som følge af aftalen om en forenklet beskæftigel-

sesindsats skal der årligt udarbejdes en redegørelse

til beskæftigelsesudvalget, som blandt andet skal

følge op på, hvordan kommunerne anvender virk-

somhedspraktik. Redegørelsen ventes færdig i for-

året 2021.

Det, jeg er optaget af, er, om de stramninger, der

blev gennemført for snart et år siden, er tilstrække-

lige til at reducere risikoen for misbrug.

En af opstramningerne handler om digitalisering.

Med den er det blevet lettere for jobcentrene at

følge op på, om rimelighedskravet er overholdt.

Netop rimelighedskravet sørger for, at der er et ri-

meligt forhold mellem antallet af personer i virk-

somhedspraktik og antallet af ordinært ansatte i en

virksomhed.

Herudover er der også en række andre regler, som

skal understøtte, at ordningen ikke fortrænger ordi-

nært ansatte.

Det gælder bl.a., at virksomhedspraktik ikke gives,

hvis borgeren kan få jobbet på ordinære vilkår el-

ler med løntilskud. Samtidig må et ophold kun

vare op til fire uger for ledige tæt på arbejdsmarke-

det

–

og 13 uger for udsatte ledige med forlængel-

sesmulighed.

Derudover har De Regionale Arbejdsråd mulighed

for at følge tæt med i, hvordan jobcentrene reelt

anvender virksomhedspraktik.

Afslutning

Så lad mig kort samle op.

Virksomhedspraktik må ikke misbruges eller for-

trænge ordinær beskæftigelse.

Sigtet med virksomhedspraktik er at give ledige

mulighed for at blive en del af en arbejdsplads.

Hver fjerde virksomhedspraktikforløb fører til be-

skæftigelse med ordinære, lønnede timer.

Og vi strammede 1. januar 2020 reglerne med for-

målet om at reducere risikoen for misbrug. Men så

ramte coronaen Danmark, og beskæftigelsesindsat-

sen har i perioder været suspenderet. Det er derfor

også for tidligt at pege på, om stramningerne har

virket. Jeg følger området meget tæt og er klar til

at se på det, hvis der bliver brug for yderligere til-

tag.

Tak for ordet.