Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Anni Matthiesen
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr.
23. december 2020
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 3. december 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 130 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni
Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 130:
Vil ministeren redegøre for, hvilke dagpengeregler, der gælder for de mennesker,
herunder medarbejdende ægtefæller og medarbejdere, som bliver ledige på grund
af nedlukningen af minkerhvervet?
Svar:
Jeg kan oplyse, at for de personer, der blive ledige på grund af nedlukningen af
minkerhvervet, gælder de almindelige regler for at modtage arbejdsløshedsdag-
penge. Det betyder, at man - udover at være registreret som arbejdssøgende i job-
centeret - også skal have været medlem af en a-kasse i mindst ét år.
For at have ret til dagpenge skal en person i medlemsperioden have haft en skatte-
pligtig indtægt på mindst 238.512 kr. (2020) og 243.996 kr. (2021) inden for de
sidste tre år som fuldtidsforsikret. Ved opgørelsen af indkomstkravet sammenlæg-
ges alt A- og B-indkomst samt overskud af selvstændig virksomhed, som personen
har haft i optjeningsperioden.
Hvis personen ikke opfylder indkomstkravet inden for tre år, er det også muligt at
optjene ret til dagpenge på baggrund af skattemæssige overskud fra selvstændig
virksomhed på mindst 238.512 kr. (2020) og 243.996 kr. (2021) inden for de sene-
ste fem år inden ledigheden.
Medarbejdende ægtefæller sidestilles som udgangspunkt med selvstændigt er-
hvervsdrivende i dagpengesystemet, uanset at personen ikke er medejer af virk-
somheden. Det gælder dog ikke, hvis der er indgået en lønaftale efter kildeskattelo-
ven. I disse tilfælde vil aktiviteten blive anset for lønmodtagerarbejde.
Dagpenge kan højst udgøre 90 pct. af den hidtidige indkomst, dog højest 19.083 kr.
(2020) og 19.332 kr. (2021) om måneden som fuldtidsforsikret. Dagpengesatsen