BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 129: MFU spm. om kommentere på notat om hjemmelsgrundlaget for EU-direktiv om mindstelønninger udarbejdet af Advokat (H), Ph.d. Jørgen Rønnow Bruun på opdrag af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Morten Messerschmidt

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2020 - 178

30. december 2020

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 3. december 2020 stillet følgende spørgsmål

nr. 129 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-

medlem af udvalget (MFU) Morten Messerschmidt (DF).

Spørgsmål nr. 129:

”Vil

ministeren kommentere på notat om hjemmelsgrundlaget for EU-direktiv om

mindstelønninger af den 24. november 2020, som er udarbejdet af Advokat (H),

Ph.d. Jørgen Rønnow Bruun på opdrag af Fagbevægelsens Hovedorganisation

(FH), jf. BEU alm. del - bilag 77, samt oplyse, om ministeren er enig i notatets

konklusioner?”

Svar:

Grundlæggende har regeringen de samme indvendinger over for direktivforslaget,

som også fremgår af notatet til FH. Regeringen er skeptisk over for, om der er

hjemmel, ligesom en række punkter i forslaget efter regeringens vurdering er i strid

med nærhedsprincippet. Dette er der redegjort for i regeringens grund- og nærheds-

notat om forslaget, der er oversendt til udvalget den 23. november 2020.

Konklusionen i notatet til FH er, at forslaget ikke er hjemlet i traktaten, idet:

1. Det angivne hjemmelsgrundlag i art. 153, stk. 1, litra b, om arbejdsvilkår ikke

kan indeholde lønvilkår.

Art. 151, 1. afsnit og art. 152’s bestemmelser om hensyntagen til nationale ord-

ninger ikke er overholdt.

3. Nærhedsprincippet af en række opregnede grunde ikke er overholdt.

Som nævnt har regeringen grundlæggende de samme indvendinger, det er dog så-

dan, at på enkelte punkter kommer regeringen til konklusionen af en anden vej, og

jeg vil derfor gerne knytte nogle bemærkninger hertil:

Med hensyn til spørgsmålet om hjemmel, så konkluderes det i notatet udarbejdet

for FH, at arbejdsvilkår ikke kan indeholde lønvilkår. Dette skal ses i sammenhæng

med, at Kommissionen har stillet forslaget med hjemmel i traktatens artikel 153,

stk. 1, litra b), hvorefter EU kan foreslå direktiver vedrørende arbejdsvilkår. Der

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 129: MFU spm. om kommentere på notat om hjemmelsgrundlaget for EU-direktiv om mindstelønninger udarbejdet af Advokat (H), Ph.d. Jørgen Rønnow Bruun på opdrag af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), til beskæftigelsesministeren

står dog samtidig i stk. 5, at artiklen ikke gælder for lønforhold, organisationsret,

strejkeret eller ret til lockout.

Efter EU-Domstolens praksis kan et direktiv om arbejdsvilkår imidlertid godt be-

røre

”lønforhold”.

Det fremgår bl.a. af dommen C-268/06, Impact, at undtagelsen i

stk. 5 ikke kan udstrækkes til

”ethvert spørgsmål, der har en eller anden form for

forbindelse med lønforhold, idet man ellers ville tømme visse af de områder, der er

fastsat i artikel [153, stk.

1], for en stor del af deres indhold”

Dommen vedrørte ”Rådets direktiv 1999/70/EF

af 28. juni 1999 om rammeaftalen

vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP”. Di-

rektivet iværksætter altså en aftale indgået af arbejdsmarkedets parter på europæisk

plan. Af rammeaftalen, der er er bilag til direktivet, fremgår af artikel 4, at ansæt-

telsesvilkårene for personer med tidsbegrænset ansættelse ikke må være mindre

gunstige end dem, der gælder for sammenlignelige fastansatte. I sagen kom dom-

stolen frem til, at det også omfatter lønnen. Domstolen bemærkede, at

”lønforhold”

”sigter til foranstaltninger, der –

såsom en ensretning af alle eller en del af de be-

standdele, der indgår i lønningerne og/eller deres niveau i medlemsstaterne, eller

indførelsen af en mindsteløn på fællesskabsplan

–

indebærer, at fællesskabsretten

direkte griber ind i fastsættelsen af lønningerne i Fællesskabet.”

Jeg har redegjort mere udførligt for dommen i vedlagte svar på EUU spørgsmål 3

til KOM (2020) 0682.

Jeg kan også oplyse, at direktiv 2019/1152 om gennemsigtige og forudsigelige ar-

bejdsvilkår i Den Europæiske Union indeholder en pligt for arbejdsgiveren til at

oplyse om lønnens størrelse.

Som jeg imidlertid har redegjort for ved tidligere lejligheder, og som det også

fremgår af regeringens grund- og nærhedsnotat, så har Kommissionen i regeringens

optik ikke argumenteret tilstrækkeligt for, at der kan fremsættes et forslag om ram-

mer for mindsteløn, når blot forslaget ikke direkte regulerer niveauet for løn. Dom-

stolens tidligere udtalelse i Impact-dommen citeret ovenfor skal ses i sammenhæng

med den konkrete sag, der var til vurdering.

Det drejede sig i sagen om et direktiv om ikke-forskelsbehandling, hvor lige løn er

et blandt flere vilkår, der er er nødvendig for at opnå ligebehandling mellem fastan-

satte og tidsbegrænset ansatte. Lige løn var altså ikke hovedformålet med direkti-

vet. I modsætning hertil er hovedformålet med nærværende direktivforslag at skabe

rammer for passende mindsteløn. Selv om forslaget ikke forpligter til at indføre en

bestemt løn og dermed

–

ifølge Kommissionen

–

ikke direkte griber ind i lønfast-

sættelsen, så kan man ikke udlede af domspraksis, at et sådan forslag kan fremsæt-

tes med hjemmel i artikel 153, og at det ikke er omfattet af undtagelsen om lønfor-

hold. På den baggrund har man fra dansk side anmodet om en udtalelse fra Rådets

Juridiske Tjeneste vedrørende hjemmelsgrundlaget.

Som det fremgår af grund- og nærhedsnotatets afsnit 5, er regeringen desuden del-

vist uenig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er overholdt. Rege-

ringen har i den forbindelse henvist til traktatens artikel 151, som også fremhæves i

notatet til FH, hvorefter foranstaltninger skal tage hensyn til forskellene i national

praksis, særligt på overenskomstområdet. Det er regeringens vurdering, at bestem-

melsen et er konkret udtryk for nærhedsprincippet på arbejdsmarkedsområdet. Vur-

deringen af, om nærhedsprincippet er overholdt, skal derfor ses i lyset af, om for-

slaget fuldt ud respekterer aftalefriheden. Dette mener regeringen ikke, at forslaget

gør på alle punkter.

Notatet til FH nævner også artikel 152, hvorefter EU's fremme af arbejdsmarkedets

parters rolle på EU-plan skal tage hensyn til de nationale systemers forskelligartede

karakter. Det er vurderingen i notatet, at direktivforslagets artikel 11 om håndhæ-

velse er i strid med artikel 152. Regeringen har i grund- og nærhedsnotat redegjort

for, at forslaget til artikel 11 går for langt i forhold til artikel 151.

Regeringens bemærkninger i grund- og nærhedsnotatet til artikel 4 om fremme af

kollektive forhandlinger flugter også med notatet, idet regeringen finder, at bestem-

melsen ikke i tilstrækkelig grad respekterer parternes autonomi.

Afslutningsvis vil jeg gerne gentage, at regeringen er lodret imod enhver regule-

ring, der kan underminere den danske arbejdsmarkedsmodel

–

direkte eller indi-

rekte.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister