Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Hans Andersen
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 20/20702
16. februar 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 1. december 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 127 (alm. del), som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Hans Andersen (Venstre).
Spørgsmål nr. 127:
”Vil ministeren oplyse relevante data for de 1.672 arbejdstagere, der har modtaget
seniorpræmie, herunder fordelt på uddannelsesniveau, sektor, branche og arbejds-
funktion?”
Svar:
Den skattefrie seniorpræmie kan udbetales til personer, der har nået folkepensions-
alderen, og som er født den 1. januar 1954 eller senere, men fortsætter med at ar-
bejde efter folkepensionsalderen. Det årlige beskæftigelseskrav for at opnå den
skattefrie seniorpræmie er mindst 1.560 løntimer (svarende til i gennemsnit 30 ti-
mer om ugen). Det er muligt at optjene seniorpræmie i første og andet år efter fol-
kepensionsalderen.
For beskæftigelse i første år efter folkepensionsalderen er seniorpræmien på 43.697
kr. (2021-niveau) mens seniorpræmien er på 26.010 kr. (2021-niveau) for beskæfti-
gelse i andet år efter folkepensionsalderen. Ordningen trådte i kraft 1. juli 2019. Da
man skal have været beskæftiget et helt år for at kunne få udbetalt seniorpræmien,
er de første seniorpræmier for beskæftigelse det første år efter folkepensionsalderen
først udbetalt i september 2020, da de udbetales to måneder efter, at optjeningsperi-
oden er afsluttet.
Som en del af
Aftale om hjælpepakker til lønmodtagere og virksomheder mv. i for-
bindelse med gradvis genåbning af Danmark
fra 18. april 2020 blev det besluttet,
at nedsætte timekravet for optjening af seniorpræmie midlertidigt, svarende til 4
måneder. Det indebar et midlertidig timekrav på 1.040 timer årligt for optjening af
seniorpræmie for personer, som var i gang med at optjene seniorpræmie i perioden
1. marts til og med 30. juni 2020. Det midlertidigt lempede timekrav vedrørte per-
soner født i 1. halvår af 1954. Det bemærkes i den forbindelse, at nedenstående
data for udbetalte seniorpræmier vedrører personer, som har optjent præmien under
det lempede timekrav på 1.040 timer.