Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Anne Honoré Østergaard
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
23. december 2020
J.nr.
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. november 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 120 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Anne Honoré Østergaard (Venstre).
Spørgsmål nr. 120:
Vil ministeren oplyse, hvad arbejdsgivernes faktiske merudgifter på arbejdsskade-
området som følge af reformen af førtidspension og fleksjob har været årligt siden
ikrafttræden og senest for året 2019?
Svar:
Arbejdstilsynet har med udgangspunkt i skønnene fra 2012 om de afledte økonomi-
ske konsekvenser af førtidspensions- og fleksjobreformen for arbejdsskadeområdet
oplyst følgende:
”I
forbindelse med aftalen om førtidspension- og fleksjobreformen fra juni 2012
skønnede Beskæftigelsesministeriet, at reformen fuldt indfaset i 2023 ville inde-
bære årlige merudgifter for arbejdsgiverne på 175 mio. kr., svarende til 205 mio. kr
i 2020-niveau.
Det er ikke muligt at foretage en retvisende opgørelse af arbejdsgivernes faktiske
merudgifter som følge af reformen af førtidspension og fleksjob, idet der har været
en række ændringer på arbejdsskadeområdet og beskæftigelsesområdet, hvilket
sandsynligvis har medført ændrede udgiftsniveauer på begge områder. Ændrin-
gerne drejer sig blandt andet om forhøjelsen af folkepensionsalderen i 2015 og sy-
gedagpengereformen fra 2014.
Det vurderes ikke muligt at isolere de enkelte faktorers påvirkning på udgiftsni-
veauet fra hinanden, og dermed er det heller ikke muligt at beregne de faktiske
merudgifter som følge af reformen af førtidspension og fleksjob.”