Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt
2313660_0001.png
Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 522
Offentligt
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
15. oktober 2020
Besvarelse af spørgsmål 493 alm. del stillet af udvalget den 1. septem-
ber 2020.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere det internt omdelte materiale fra Danske Solo-
selvstændige til brug ved foretræde for udvalget torsdag den 3. september
2020, jf. ERU alm. del
bilag 395 (internt)?
Svar:
COVID-19 har sat et tydeligt aftryk på dansk økonomi og mulighederne
for at drive forretning. Dette gælder ikke mindst for de helt små virksom-
heder.
For at understøtte dansk erhvervsliv bedst muligt igennem krisen har rege-
ringen i samarbejde med Folketingets partier bl.a. iværksat en række hjæl-
pepakker. Virksomheder kan således få dækket faste omkostninger, og
selvstændige kan få kompensation for tabt omsætning. På nuværende tids-
punkt har mere end 70.000 selvstændige fået udbetalt kompensation for
tabt omsætning. Jeg noterer mig derfor også med tilfredshed, at det i mate-
rialet fra Danske Soloselvstændige fremgår, at en række af deres medlem-
mer har gjort brug af kompensationsordningerne.
Ligesom Danske Soloselvstændige gør i sine anbefalinger, er det vigtigt, at
vi fra politisk side også ser fremad og har for øje, hvordan vi kan hjælpe
danske virksomheder fremadrettet. Derfor vil jeg meget gerne kvittere for
Danske Soloselvstændiges anbefalinger. Lad mig i det følgende kommen-
tere på de en række af de anbefalinger, som hører til inden for Erhvervsmi-
nisteriets ressort.
Danske Soloselvstændige anbefaler bl.a., at der er ligestilling mellem løn-
kompensationsordningen og kompensationsordningen for selvstændige ift.
kompensationsperiode og
–beløb.
Ift. varigheden er der parallelitet mellem ordningerne. For begge ordninger
gælder det således, at det fra 9. juli frem til udgangen af august har været
muligt at opnå kompensation for 1 måned. Fra den 1. september og frem er
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 117: Spm. om at kommentere henvendelsen fra Danske Soloselvstændige vedr. styrkelse af forholdene for danske enkeltmandsvirksomheder og freelancere, til erhvervsministeren
2/3
det aftalt mellem regeringen og et bredt flertal i Folketinget, at kompensa-
tionsordningen for selvstændige målrettes dem, som er ramt af specifikke
COVID-19-relaterede restriktioner. Samtidig udfases lønkompensations-
ordningen, så den kun omfatter tvangslukkede virksomheder, mens øvrige
virksomheder kan gøre brug af den nye midlertidige arbejdsfordelingsord-
ning.
Vedr. kompensationsbeløbet i de to ordninger bemærkes det, at der gælder
forskellige krav ift. at være omfattet af de respektiver ordninger, fx ift. af-
holdelse af ferie og arbejde i løbet af kompensationsperioden. I lønkom-
pensationsordningen er der et krav om afholdelse af ferie og om, at de
hjemsendte medarbejdere ikke arbejder for virksomheden de dage, virk-
somheden modtager lønkompensation. I selvstændigordningen er det der-
imod ikke et krav, at den selvstændige ikke må arbejde i kompensationspe-
rioden. Det betyder, at mange selvstændige fortsat går på arbejde og kan
have en omsætning i kompensationsperioden. Forskellen i kompensations-
beløb bør ses i lyset af disse forskelle. Det bemærkes, at den maksimale
dagpengesats i den nye midlertidige arbejdsfordelingsordning er forhøjet
til 23.000 kr., svarende til det maksimale kompensationsbeløb i selvstæn-
digordningen.
Danske Soloselvstændige stiller også en række forslag vedr. tilskudsmulig-
heder bl.a. i form af genopretningspakker og til opkvalificering relateret til
grøn omstilling. I den sammenhæng kan det nævnes, at der allerede er
igangsat en række initiativer på det grønne område i erhvervsfremmesyste-
met. Tilsammen vil 16 eksisterende grønne programmer i 2021 igangsætte
aktiviteter for ca. 200 mio. kr. og involvere ca. 750 virksomheder. Projek-
ternes vigtigste virkemiddel er tilskud til sparring og rådgivning til
SMV’er. Regeringen finder det vigtigt at
understøtte opkvalificering af
iværksættere og virksomheder inden for grøn omstilling og verdensmålene.
Det er til gavn for konkurrenceevnen og bidrager til øget eksport, ligesom
det kan spille en væsentlig rolle i at opnå klimamålsætningerne om reduk-
tion af CO2-udledninger.
Danske Soloselvstændige giver også en række anbefalinger vedr. frister for
skatte- og afgiftsbetalinger, dagpengeområdet og ansættelsesforhold. Disse
emner hører til under skatteministerens hhv. beskæftigelsesministerens res-
sortområde.
Regeringen følger fortsat situationen tæt og har fokus på, hvilke initiativer
der skal tages, for at vi hjælper de danske virksomheder, både store og små,
bedst muligt igennem COVID-19-krisen.
Med venlig hilsen
BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 117: Spm. om at kommentere henvendelsen fra Danske Soloselvstændige vedr. styrkelse af forholdene for danske enkeltmandsvirksomheder og freelancere, til erhvervsministeren
3/3
Simon Kollerup