Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020-9402
23. december 2020
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 25. november 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 116 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter af formand for
Beskæftigelsesudvalget Bjarne Laustsen på udvalgets vegne.
Spørgsmål nr. 116:
”Vil
ministeren kommentere henvendelse af 26. oktober 2020 fra Marianne Stein
vedrørende jobcentrenes håndtering af syge borgere, jf. BEU alm. del
–
bilag 14
”
Svar:
Baggrunden for spørgsmålet er det materiale Beskæftigelsesudvalget har fået til-
sendt i forbindelse med Marianne Steins foretræde for Beskæftigelsesudvalget den
19. november 2020.
I materialet udtrykker Marianne Stein kritik af jobcentrenes behandling af syge
borgere. I forlængelse af kritikken foreslås, at afklaringen af syge borgere gøres
væsentlig kortere samt at den eksisterende funktionsevnebeskrivelse gøres obliga-
torisk og udarbejdes af sundhedsfagligt personale.
Indledningsvis vil jeg gerne slå fast, at jeg som ansvarlig minister fuldt ud er op-
mærksom på, at der er syge borgere i beskæftigelsessystemet, som har behov for en
individuel og helhedsorienteret indsats, som går på tværs af sundhed-, social- og
beskæftigelsesområdet. Det er min klare opfattelse, at beskæftigelsessystemet skal
være til for at hjælpe borgerne, og at der i den forbindelse er en række muligheder
for at tage individuelle hensyn til den enkelte borger. Når kommunerne iværksætter
indsatser, virksomhedspraktik og lignende, så skal det ske med afsæt i borgerens
konkrete forhold, hvor der tages hensyn til eventuelle begrænsninger i arbejdsev-
nen. Det fremgår også klart af reglerne, at de indsatser, som kommunen visiterer
borgerne til, under ingen omstændigheder må medføre risiko for borgerens helbred.
Jeg har stor sympati over for ønsket om at forkorte sagsbehandlingsprocessen, men
det er meget individuelt, hvor lang tid sagsbehandlingen tager afhængig af sagens
kompleksitet. Derfor mener jeg, at det er vanskeligt at opstille generelle krav for,
hvor lang tid sagsbehandlingen må tage. Men det betyder ikke, at sagerne må træk-
kes i langdrag. Det er selvfølgelig kommunernes opgave at træffe afgørelser, så
snart der er den nødvendige dokumentation.