BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 115: Spm. om at iværksætte en analyse af hjemmearbejdets positive og negative konsekvenser for det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på baggrund af de væsentlige og omfattende erfaringer med hjemmearbejde i covid-19-perioden, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Christian Juhl

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2020 - 6826

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 14. september 2020 stillet følgende spørgsmål

nr. 419 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Chri-

stian Juhl (EL).

Spørgsmål nr. 419:

”A4

Arbejdsmiljø oplister i artiklen »Overblik: Disse projekter undersøger corona-

ens påvirkning af arbejdsmiljøet« den 7. september de forskningsprojekter, der er

igangsat om forholdet mellem arbejdsmiljø og corona. Hvad er årsagen til at der

ikke forskningsmæssigt er fokuseret de eksplosive smittekæder, der bl.a. i Dan-

mark og Tyskland er brudt ud på slagterier?”

Svar:

Det er vigtigt, at vi får skabt mere viden om coronavirussen og dens effekter på

samfundet, hvis vi skal have afhjulpet krisen. Det gælder naturligvis også i forhold

til at igangsætte forskning, som kan omsættes til gode løsninger for arbejdsmiljøet.

Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Uddannelses- og Forsknings-

ministeriet, som har oplyst følgende:

”Regeringen

har med opbakning fra Folketingets partier i foråret afsat i alt 150,3

mio. kr. til forskning målrettet hurtigt at frembringe ny viden og nye løsninger i

kampen mod Covid-19. Formålet har overordnet været at afhjælpe virkningen af

coronavirus for borgere, sundhedsvæsenet eller samfundsøkonomien.

Midlerne er udmøntet i to runder. I første runde blev der udmøntet 50,3 mio. kr. til

at støtte coronarelaterede forskningsprojekter, der sigter mod at fremme diagnosti-

cering eller behandling m.v. af coronavirus. Fokus har været hurtigst muligt at

frembringe forskningsresultater til fordel for patientbehandlingen og til fordel for

udnyttelsen af kapaciteten i sundhedsvæsenet. Der er bl.a. givet støtte til kliniske

forsøg i afprøvning af kendte lægemidler, udvikling af tests og nødrespiratorer.

I anden runde har fokus været bredere. Her er der også ydet støtte til projekter, der

har fokus på at understøtte en større mobilisering af erhvervslivets innovationska-

pacitet samt coronarelaterede forskningsprojekter med et bredere sigte. De 150,3

mio. kr. har understøttet i alt 42 coronarelaterede projekter. Midlerne er tildelt både

danske forskningsinstitutioner og danske virksomheder.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 115: Spm. om at iværksætte en analyse af hjemmearbejdets positive og negative konsekvenser for det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på baggrund af de væsentlige og omfattende erfaringer med hjemmearbejde i covid-19-perioden, til beskæftigelsesministeren

De igangsatte projekter fokuserer ikke specifikt på eksplosive smittekæder på indu-

striarbejdspladser, sådan som det bl.a. er set i Danmark og Tyskland på slagteri-

erne. Flere af de igangsatte forskningsprojekter har imidlertid fokus på at mindske

smittespredning bl.a. på arbejdspladser i den offentlige og private sektor.

En samlet oversigt over de igangsatte forskningsprojekter kan findes på ufm.dk:

https://ufm.dk/forskning-og-innovation/COVID-19-forskning/danske-covid-19-re-

laterede-forsknings-og-innovationsinitiativer

Der er desuden også er en række offentlige og private fonde i Danmark, så som In-

novationsfonden, Novo Nordisk Fonden, Lundbeckfonden og Carlsbergfondet, der

har ydet støtte til coronarelateret forskning.”

Jeg har derudover indhentet bidrag fra Statens Serums Institut (SSI), der i forhold

til risikoen for smittespredning oplyser, at der internationalt løbende er blevet ind-

samlet erfaringer fra udbrud på slagterier, herunder erfaringer med forebyggelse og

smittebekæmpelse.

SSI oplyser desuden, at disse erfaringer er blevet formidlet i rapporter på sundheds-

myndigheders hjemmesider og i internationale tidskrifter. SSI tilstræber også at ge-

nerere ny viden om smitte på arbejdspladser ved indhentning af oplysninger om

brancher for påviste tilfælde og ved brug af molekylærbiologiske redskaber, der

kan afgrænse større udbrud.

I forbindelse med udbruddet på Danish Crown i august oplyser SSI, at SSI aflagde

virksomheden et besøg med henblik på indhentning af viden om og vurdere hygiej-

nen på arbejdspladsen. SSI er også involveret i en ansøgning til et forskningspro-

jekt, der skal afdække ”Coronavirussens betydning for udformning af fremtidens

ventilationsanlæg”, som

SSI også oplyser kan blive relevant i forhold til smittefore-

byggelse på arbejdspladser, herunder slagterier.

På baggrund af bidragene noterer jeg mig, at der er igangsat en lang række forsk-

ningsprojekter, hvis resultater også vil være relevante for arbejdsmiljøproblemstil-

linger på fx slagterier.

Som det også nævnes i artiklen, har Det Nationale Forskningscenter for Arbejds-

miljø (NFA) blandt andet igangsat et projekt, hvor det undersøges, hvilken betyd-

ning coronakrisen indtil videre har haft for arbejdsfællesskabet og medarbejdernes

trivsel. NFA har endvidere gennemført et studie om frigivelse af aerosoldråber,

partikler og mikroorganismer fra øvre luftveje og mund under kunstneres sang,

stemmeskuespil og spil på blæseinstrumenter. Endelig har NFA indsendt fondsan-

søgninger om forskning i fysiske og psykosociale konsekvenser af pandemien i ar-

bejdsmiljøet, herunder for sundhedspersonalet på hospitaler. Jeg ser frem til at læse

resultaterne af studierne, når de foreligger.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard