Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Karina Adsbøl
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 19. november 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 110 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ka-
rina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 110:
Vil ministeren redegøre for, om det er muligt at bevare et fleksjob efter pensionsal-
deren?
Ministeren bedes samtidig oplyse, hvor mange personer der de seneste år er gået
direkte fra fleksjob til folkepension, og hvad forventningen er for de kommende
fem år i forhold til omfanget af dette.
Svar:
Fleksjob er en ordning, der i lighed med de øvrige ordninger på beskæftigelsesom-
rådet ophører ved folkepensionsalderen. Det skyldes, at man ved folkepensionsal-
deren opnår ret til folkepension fra det offentlige og dermed er sikret et forsørgel-
sesgrundlag.
Det betyder, at personer, der er i fleksjobordningen, udtræder af ordningen, når de
når folkepensionsalderen. De kan herefter ansøge om folkepension. Personer, der
er ansat i et fleksjob, kan ikke længere modtage fleksløntilskud fra kommunen, når
de når folkepensionsalderen. De vil dog kunne fortsætte i deres job på ordinære vil-
kår og modtage folkepension ved siden af. Det bemærkes, at folkepensionen ind-
tægtsreguleres, hvis personen har indtægter over en vis størrelse.
Der er således ikke noget i vejen for, at en person, der ikke længere er i fleksjob-
ordningen ved opnået folkepensionsalder, kan fortsætte med at arbejde i det om-
fang, det er muligt for personen.
Tabel 1 illustrerer antallet af borgere, der er overgået direkte fra fleksjob til folke-
pension henholdsvis med og uden beskæftigelse i perioden 2016-2019.
17. december 2020
J.nr.
2020-9289