Beretning nr.
4
Folketinget 2020-21
Beretning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 11. februar 2021
Beretning
om
ændring af reglerne om eftervederlag for borgmestre m.fl. og
regionsrådsformænd
1. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Venstre og Det Konservative Folkeparti
Et
flertal
i udvalget (S, V og KF) mener, at spørgsmå‐
let om eftervederlag til borgmestre m.fl. og regionsrådsfor‐
mænd rejser en vigtig diskussion.
Hvis man alene ser eftervederlaget som et økonomisk
sikkerhedsnet for den fratrådte borgmester m.fl. og regions‐
rådsformand, kan det virke urimeligt, at der ikke sker mod‐
regning af lønindkomst m.v. i eftervederlaget.
S, V og KF mener imidlertid, at man må se aflønnin‐
gen af fuldtidspolitikere som en samlet pakke i form af
vederlag, eftervederlag og pension. Derfor kan reglerne om
eftervederlag for borgmestre m.fl. og regionsrådsformænd
efter partiernes opfattelse ikke ses isoleret fra de samlede
vederlags- og pensionsforhold, som drøftes i regi af Folke‐
tinget. Hertil kommer, at der efter partiernes opfattelse er
et hensyn til enkle og gennemsigtige regler, der er nemme
at administrere for både myndigheder og de involverede
politikere. S, V og KF har i den forbindelse noteret sig, at
Vederlagskommissionen af hensyn til gennemsigtighed og
transparens anbefalede at undgå regler om modregning i ef‐
tervederlaget af anden indkomst end indkomst for politiske
hverv. Der blev heller ikke indgået stemmeaftaler om en
sådan modregning.
S, V og KF lægger op til, at der indkaldes til et møde
i Indenrigs- og Boligministeriet, så ordførerne får mulighed
for at drøfte reglerne om modregning af eftervederlag for
borgmestre m.fl. og regionsrådsformænd nærmere.
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten
og Nye Borgerlige
Et
mindretal
i udvalget (DF, SF, EL og NB) er enige om,
at der skal foretages de nødvendige ændringer i lovgivnin‐
gen for at sikre, at politikere, der har varetaget kommuna‐
le og regionale hverv og modtager eftervederlag, fremover
modregnes i eftervederlaget, hvis de får ny indtægt.
Efter partiernes opfattelse er der i dag for stor forskel
på de regler, der gælder for eftervederlag til henholdsvis
politikere, som sidder i Folketinget, og politikere, der på
fuld tid sidder i kommunalbestyrelser og regionsråd.
Borgmestre og andre, herunder rådmænd, som sidestilles
med borgmestre, og regionsrådsformænd har efter de gæl‐
dende regler og efter nærmere betingelser ret til at modtage
et eftervederlag, når de ophører med hvervet.
Den 1. januar 2017 indførte den daværende regering nye
skærpede regler for eftervederlag. Reglerne medførte, at fra‐
trådte borgmestre m.fl., regionsrådsformænd og formænd
for visse udvalg ikke længere kan få et eftervederlag, hvis
de bliver folketingsmedlemmer eller ministre. Reglerne gæl‐
der imidlertid kun i tilfælde, hvor en borgmester skifter til
et andet politisk hverv. Hvis de pågældende politikere finder
et nyt ikkepolitisk erhverv, modregnes indtægterne fra det
nye arbejde ikke i deres eftervederlag, hvilket er tilfældet
for medlemmer af Folketinget. Der henvises til bek. nr. 1769
af 27. december 2018 om vederlag, diæter, pension m.v. for
varetagelsen af de kommunale hverv og bek. nr. 1770 af
27. december 2018 om vederlag, diæter, pension m.v. for
varetagelsen af de regionale hverv.
DF, SF EL og NB mener imidlertid, at reglerne om ef‐
tervederlag bør skærpes yderligere, så borgmestre m.fl. og
regionsrådsformænd også modregnes i deres eftervederlag,
hvis de har indtægter fra et ikkepolitisk hverv. Det skal
bemærkes, at Dansk Folkeparti den 1. december 2020 har
fremsat beslutningsforslag nr. 100 om ændring af efterveder‐
lag for varetagelsen af regionale og kommunale hverv, som
omhandler samme problematik, men da forslaget har været
behandlet flere gange i Folketinget, og mange lovforslag
p.t. udskydes som følge af covid-19, ønsker DF, SF, EL og
NB i stedet at få afgivet en beretning, så beretningen kan
afgives i god tid før kommunalvalget.
AX025794