Beretning af almen art - 2020-21 nr. 37

2020-21
Alm.del Beretning 37
Offentligt

Beretning nr.

Folketinget 2020-21

Beretning afgivet af § 71-tilsynet den 21. september 2021

Beretning

tilsynets virksomhed i folketingsåret 2020-21

Indholdsfortegnelse:

§ 71-tilsynets virksomhed generelt

1.1 Det retlige grundlag

1.2 Opgaver

1.3 Udtalelser

Indledning

Konkrete sager

Spørgsmål til ministre

4.1 Frihedsberøvelse på plejehjem under covid-19

4.2 Tilsynsbesøg på Sikringsafdelingen under covid-19

4.3 Anvendelse af tvang i psykiatrien

4.4 Bistandsværger

4.5 Dom Aggerholm mod Danmark – sag om bæltefikse-

ring af retspsykiatrisk patient

4.6 Aktiviteter på psykiatriske afdelinger

4.7 Diagnosticerede med spiseforstyrrelser

Opfølgning på tidligere besøg på psykiatriske afde-

linger m.v.

5.1 Odense Universitetshospital, Børne- og Ungdomspsy-

kiatrisk Afdeling (anmeldt)

5.2 Odense Universitetshospital, Voksenpsykiatrisk Afde-

ling, afsnit P40 ø/v og P302 (anmeldt)

5.3 Sikringsafdelingen i Slagelse (anmeldt)

5.4 Holmegaardshuset (uanmeldt)

5.5 Aarhus Universitetshospital, Børne- og Ungdomspsy-

kiatrisk Afdeling, sengeafsnit 3 for spiseforstyrrelser

(uanmeldt)

5.6 Aarhus Universitetshospital, Børne- og Ungepsykia-

trisk Afdeling, sengeafsnit 2 for unge (anmeldt)

Møder

6.1 Møde med Folketingets Ombudsmand

6.2 Møde med Landsforeningen af Patientrådgivere og

Bistandsværger i Danmark

6.3 Møde med sundheds- og ældreministeren

Samråd

7.1 Samråd med sundhedsministeren

Oplysning om tilsynets arbejde

1. § 71-tilsynets virksomhed generelt

1.1 Det retlige grundlag

§ 71-tilsynet er udtrykkeligt nævnt i grundloven.

Grundlovens § 71, stk. 6 og 7, har følgende ordlyd:

»Stk. 6. Uden for strafferetsplejen skal lovligheden af

en frihedsberøvelse, der ikke er besluttet af en dømmende

myndighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om

udlændinge, på begæring af den, der er berøvet sin frihed,

eller den, der handler på hans vegne, forelægges de alminde-

lige domstole eller anden dømmende myndighed til prøvel-

se. Nærmere regler herom fastsættes ved lov.

Stk. 7. Behandlingen af de i stk. 6 nævnte personer un-

dergives et af Folketinget valgt tilsyn, hvortil de pågældende

skal have adgang til at rette henvendelse.«

Bestemmelserne er baggrunden for, at man taler om Til-

synet i henhold til grundlovens § 71 eller i daglig tale §

71-tilsynet.

§ 71-tilsynet består af 9 medlemmer.

1.2 Opgaver

§ 71-tilsynets opgaver adskiller sig fra de opgaver, som

Folketingets stående udvalg varetager. På tilsynets møder

behandles en række generelle og konkrete sager, hvorimod

tilsynet ikke behandler lov- og beslutningsforslag.

Tilsynet modtager henvendelser fra og om enkeltperso-

ner, som administrativt er berøvet deres frihed. En del af

disse henvendelser vedrører spørgsmål, som ligger uden for

tilsynets kompetence, og andre sager henvises til de admi-

nistrative klage- eller tilsynsmyndigheder på det pågælden-

de retsområde. Tilbage er et antal sager vedrørende selve

behandlingen under frihedsberøvelsen. Tilsynet behandler

disse sager, som bl.a. giver anledning til at stille spørgsmål

til de ansvarshavende myndigheder og til anmeldte og uan-

meldte besøg på bl.a. psykiatriske afdelinger og opholdsste-

der for tvangsanbragte børn og unge.

§ 71-tilsynets besøg på psykiatriske afdelinger og andre

steder med administrativt frihedsberøvede personer kan væ-

re anmeldte eller uanmeldte, det vil sige, at tilsynsbesøgene

AX026733

Beretning af almen art - 2020-21 nr. 37

er et væsentligt element i tilsynets virksomhed. Som led i

de almindelige bestræbelser på at følge med i, hvad der sker

i regioner og kommuner på tilsynets område, kan tilsynet

også besøge væresteder, skoler m.v.

Ud over ordinære møder holder § 71-tilsynet også møder

med Folketingets Ombudsmand, foreninger, ministerier m.v.

ligesom § 71-tilsynet deltager i konferencer, studieture m.v.

med henblik på at få belyst emner inden for tilsynets områ-

de.

Både de generelle og de konkrete sager er sammen med

tilsynsbesøg, møder, konferencer m.v. med til at oplyse til-

synet om, hvad der set fra den administrativt frihedsberø-

vede person selv eller dennes pårørendes eller personalets

synsvinkel er af problemstillinger på tilsynets område. Det

giver anledning til, at tilsynet retter henvendelse til og stiller

spørgsmål til bl.a. ministre, regioner og kommuner.

§ 71-tilsynet bestræber sig i hele sin virksomhed på at

føre tilsyn med behandlingen af de personer, som admini-

strativt er berøvet deres frihed, på en sådan måde, at be-

handlingen af de administrativt frihedsberøvede personer til

stadighed forbedres på såvel det konkrete som det generelle

plan.

1.3 Udtalelser

§ 71-tilsynet kommer med sin vurdering af forhold,

der vedrører behandlingen af administrativt frihedsberøvede

personer, f.eks. kan tilsynet udtale kritik og komme med

anbefalinger og henstillinger. Typisk sker det enten i forbin-

delse med behandlingen af en konkret sag eller på baggrund

af et tilsynsbesøg på f.eks. en psykiatrisk afdeling eller et

opholdssted, hvor der er administrativt frihedsberøvede per-

soner.

§ 71-tilsynet kan ikke træffe afgørelser i konkrete sager,

træffe afgørelse om en klage eller tage stilling til, om en

beslutning om administrativ frihedsberøvelse er rigtig eller

forkert.

2. Indledning

§ 71-tilsynet har i løbet af folketingsåret 2020-21 holdt 8

møder. Tilsynet har i folketingsåret 2020-21 bl.a. haft fokus

på nedbringelse af tvang i psykiatrien over for børn og voks-

ne, herunder den betydelige variation i anvendelsen af tvang

i regionerne. Brugen af tvang i psykiatrien mod både børn

og voksne er steget i perioden fra 2014 til 2020 på trods af

en målsætning om at nedbringe tvangen.

De generelle og konkrete sager, der løbende har været

behandlet i tilsynet på møderne, har givet anledning til,

at tilsynet har rettet henvendelse og stillet spørgsmål til fle-

re ministre og kommuner om forskellige problemstillinger,

som det kan læses i det følgende.

§ 71-tilsynets arbejde blev også i dette folketingsår på-

virket af nedlukningen af samfundet på grund af corona-

krisen. § 71-tilsynet har således igen i år måttet aflyse

planlagte tilsynsbesøg af hensyn til at undgå at bidrage til

smittespredningen. Tilsynet har derfor ikke været på tilsyns-

besøg på psykiatriske afdelinger eller bosteder for børn og

unge i folketingsåret 2020-21.

3. Konkrete sager

§ 71-tilsynet udfører bl.a. sin kompetence ved at tage

imod og behandle henvendelser om forholdene for admini-

strativt frihedsberøvede personer fra enten den pågældende

person selv, dennes pårørende eller andre personer, der er i

kontakt med den administrativt frihedsberøvede person, og

tilsynet har i løbet af folketingsåret 2020-21 behandlet en

række af disse henvendelser. Tilsynet har i det forgangne

folketingsår behandlet sager om forholdene for både tvangs-

indlagte psykiatriske patienter og tvangsanbragte børn og

unge. Tilsynet har behandlet disse sager fortroligt.

4. Spørgsmål til ministre

Tilsynet har i folketingsåret 2020-21 stillet spørgsmål til

forskellige ministre. Nedenfor fremgår et udsnit af de emner,

som spørgsmålene har berørt.

4.1 Frihedsberøvelse på plejehjem under covid-19

Under coronaepidemien har Alzheimerforeningen gjort

§ 71-tilsynet opmærksom på, at foreningen har fået en

række henvendelser vedrørende frihedsberøvelse af beboe-

re på en lang række plejehjem, hvilket medførte, at Alzhei-

merforeningen rettede henvendelse til en række kommuner,

hvor der har været eksempler på frihedsberøvelser. I den

forbindelse stillede § 71-tilsynet et spørgsmål til social-

og ældreministeren med ønske om ministerens kommentar

hertil, herunder om ministeren var indstillet på at kontakte

landets kommuner med henblik på at undersøge, hvorvidt

der i kommunerne har været indført ulovlige besøgsrestrikti-

oner, og i bekræftende fald oplyse, hvad ministeren agtede

at foretage sig i den anledning.

Social- og ældreministeren svarede bl.a. følgende:

»Besøgsrestriktionerne har under pandemien været et

vigtigt redskab for at holde smitte med coronavirus ude af

plejehjemmene. I forbindelse med besøgsrestriktionerne har

det samtidig været vigtigt også at beskytte de ældre mod en-

somhed og isolation. Regeringen har sammen med et bredt

flertal af Folketingets partier derfor iværksat en række initia-

tiver for at få svækkede ældre så godt som muligt gennem

krisen.

Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der efter epidemi-

lovgivningen vurderer om en kommune for en bestemt peri-

ode skal fastsætte restriktioner for eller forbud mod adgan-

gen til eller brugen af kommunale eller private plejehjem,

plejeboliger, aflastningspladser, anbringelsessteder, botilbud

og lignende. Kommunerne har ikke selv mulighed efter epi-

demilovgivningen for at udstede besøgsrestriktioner eller

besøgsforbud.«

I forhold til spørgsmålet om frihedsberøvelse svarede so-

cial- og ældreministeren bl.a.:

»Selvom der periodevist har været besøgsrestriktioner el-

ler besøgsforbud på nogle plejehjem, er det vigtigt at nævne,

at plejehjemsbeboere under hele forløbet på samme måde

som før pandemien har haft ret til at forlade plejehjemmet,

for eksempelvis at gå eller køre en tur med en pårørende

eller for at besøge familier, venner og bekendte.

Det er også vigtigt at nævne, at der ikke er hjemmel i

magtanvendelsesreglerne i lov om social service til fx at

Beretning af almen art - 2020-21 nr. 37

fastholde eller isolere en beboer på grund af eksempelvis

smittefare.

I forhold til de konkrete sager, som der refereres til, så

skal det selvfølgelig være sådan, at plejehjemsbeboere og

deres pårørende kan være helt trygge ved, at de behandles

med værdighed og respekt og i overensstemmelse med reg-

lerne og retningslinjerne, bl.a. som gennemgået ovenfor. Det

har jeg en forventning om, at kommunerne overholder.«

Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 22.

4.2 Tilsynsbesøg på Sikringsafdelingen under covid-19

§ 71-tilsynet har i folketingsåret 2020-21 haft fokus på, at

Styrelsen for Patientsikkerhed har udskudt det årlige tilsyn

med Sikringsafdelingens anvendelse af oppegående tvangs-

fiksering efter psykiatriloven. I den forbindelse har § 71-til-

synet stillet en række spørgsmål til sundhedsministeren.

Udvalget spurgte bl.a. ind til, om der havde været overve-

jet andre former for tilsyn end fysisk fremmøde på Sikrings-

afdelingen, f.eks. et digitalt tilsynsbesøg.

Til brug for besvarelsen indhentede sundhedsministeren

bidrag fra Styrelsen for Patientsikkerhed og svarede bl.a.:

»Den 8. januar 2021 traf formanden for det særlige sag-

kyndige råd beslutning om ekstraordinært at udskyde det

årlige tilsyn med Sikringsafdelingens anvendelse af oppegå-

ende tvangsfiksering, jf. psykiatrilovens § 18 c, stk. 8.

Sikringsafdelingen og Region Sjælland blev orienteret

om udskydelsen og blev oplyst, at begrundelsen var den

på daværende tidspunkt aktuelle COVID-19 situation i Dan-

mark.

Tidspunkt for afholdelse af det årlige tilsynsbesøg efter

psykiatrilovens § 18 c, stk. 8, fastlægges af formanden for

det særlig sagkyndige råd i henhold til rådets forretnings-

orden. Styrelsen har derfor i forbindelse med bestillingen

om bidrag til besvarelse af spørgsmål nr. 12-15 anmodet

formanden for det særlig sagkyndige råd om et bidrag.

Formanden har i den forbindelse oplyst, at beslutningen

om ekstraordinært at udskyde det årlige tilsyn beroede på

en vurdering af at begrænse smitterisikoen for de mest syge,

behandlings- og plejekrævende psykisk syge i Danmark,

som patienterne på Sikringsafdelingen er. Der blev i den

forbindelse lagt vægt på, at patienterne på Sikringsafdelin-

gen er landets mest behandlings- og plejekrævende psykisk

syge patienter, hvor de fleste af dem er indlagt med et far-

lighedsdekret. Det var vurderingen, at det ville være meget

uhensigtsmæssigt, hvis COVID-19 blev bragt ind på afdelin-

gen. Der var derfor et ønske om at udvise ekstra forsigtighed

overfor alle involverede parter ved ekstraordinært at udsky-

de tilsynsbesøget.

Endvidere blev usikkerheden om udviklingen i smitte-

spredningen af de mere smitsomme virusvarianter i samfun-

det også tillagt betydning for udskydelsen af tilsynet, da

man på daværende tidspunkt i januar måned ikke havde den

samme kendskab til smitsomheden af nye virusvarianter,

som vi har i dag.

Endeligt blev beslutningen truffet ud fra en vurdering af,

at det ikke var fundet muligt at gennemføre tilsynet inden

for rammerne af de gældende nationale restriktioner som er

implementeret i samfundet, for at begrænse smittesprednin-

gen af COVID-19. Sundhedsstyrelsens afstandsanbefaling

på 2 meter gælder også for myndighedernes tilsynsaktivite-

ter. Styrelsen og det særlig sagkyndige råds tilsyn på Sik-

ringsafdelingen omfatter interview med de konkrete patien-

ter, som typisk afholdes på disses stuer med tilstedeværelse

af en psykiater og en repræsentant fra styrelsen samt fle-

re personalemedlemmer, hvis tilstedeværelse er nødvendig

bl.a. af sikkerhedsmæssige årsager. Det vil forventeligt ikke

være muligt at overholde anbefalingen om afstand ved disse

besøg hos patienterne ved tilsynet på Sikringsafdelingen.«

Sundhedsministeren svarede endvidere:

»Styrelsen skal derudover bemærke, at det årlige tilsyn

på Sikringsafdelingen er et blandt flere elementer i styrel-

sens samlede tilsyn med anvendelsen af oppegående tvangs-

fiksering på Sikringsafdelingen. Den ekstraordinære udsky-

delse af det årlige til-synsbesøg har derfor ikke betydet, at

andre dele af styrelsens sagsbehandling, der skal imødegå

uberettiget brug af oppegående tvangsfiksering, har været

sat i bero. Styrelsen har således tidligere været, og er fortsat,

parat til at reagere i fornødent omfang på oplysninger fra

Sikringsafdelingen, der nødvendiggør et akut behov for gen-

nemførsel af et akut tilsynsbesøg. Det kan i den forbindelse

oplyses, at et medlem af det særlig sagkyndige råd har aflagt

besøg hos en navngiven patient på Sikringsafdelingen i de-

cember 2020, i forbindelse med behandlingen af en ansøg-

ning fra Sikringsafdelingen om anvendelse af oppegående

tvangsfiksering på denne patient.«

Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 12.

§ 71-tilsynet spurgte også sundhedsministeren, om der

havde været overvejet andre former for tilsyn end fysisk

fremmøde på Sikringsafdelingen, f.eks. et digitalt tilsynsbe-

søg.

Sundhedsministeren svarede bl.a.:

»Det var formanden for det særlig sagkyndige råds vur-

dering, at det ikke ville have været fagligt forsvarligt at

gennemføre et digitalt tilsyn med den oppegående tvangsfik-

sering på Sikringsafdelingen, da det ikke ville muliggøre et

fagligt set tilstrækkeligt grundlag for at styrelsen kunne vur-

dere berettigelsen af den oppegående tvangsfiksering og de

fysiske rammer. Det særlig sagkyndige råds tilstedeværelse

på Sikringsafdelingen under tilsynet blev derfor skønnet

nødvendigt, hvilket ikke lod sig gøre inden for rammerne

af de restriktioner, der var gældende i januar måned.«

Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 13.

§ 71-tilsynet spurgte også sundhedsministeren om, hvor-

vidt forholdene for de anbragte på Sikringsafdelingen ikke

vejer tungere end risikoen for en eventuel smittespredning,

og om der ikke var andre forebyggende tiltag, der kunne an-

vendes til brug for tilsynsbesøg, f.eks. test og værnemidler.

Som svar på dette henviste sundhedsministeren til svar på

§ 71-tilsynet alm. del – spm. 12 og 13.

Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 14.

Endelig bad § 71-tilsynet sundhedsministeren om at op-

lyse, hvordan Styrelsen for Patientsikkerhed forholder sig

i forhold til Sikringsafdelingen nu og frem til næste tilsyns-

besøg i maj 2021, og om styrelsen eller ministeriet har en

tættere kontakt til Sikringsafdelingen frem til tilsynsbesøget.

Beretning af almen art - 2020-21 nr. 37

Til brug for besvarelsen indhentede sundhedsministeren

bidrag fra Styrelsen for Patientsikkerhed og svarede bl.a.:

»I forbindelse med den ekstraordinære udskydelse af til-

synet har styrelsen været i løbende kontakt med Sikringsaf-

delingen, og bl.a. anmodet om supplerende journalmateriale

for en længere periode for patienterne, der har været under-

lagt oppegående tvangsfiksering.«

Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 15.

4.3 Anvendelse af tvang i psykiatrien

Anvendelse af tvang i psykiatrien er et tilbagevendende

tema, som § 71-tilsynet løbende har fokus på. § 71-tilsynet

har derfor også i folketingsåret 2020-21 stillet en række

spørgsmål til sundhedsministeren.

Tilsynet har bl.a. spurgt ind til, hvordan sundhedsministe-

ren forholder sig til, at brugen af tvang i psykiatrien mod

børn og voksne er steget i perioden fra 2014 til 2020 på

trods af en målsætning om nedbringe tvangen.

Sundhedsministeren svarede bl.a.:

»Hverken jeg, eller mine seneste tre forgængere, kan

være tilfredse med, at det ikke er lykkedes at indfri de

politiske målsætninger om at reducere tvangsanvendelse i

psykiatrien. Dette særligt med tanke på de patienter, der

udsættes for tvang, til trods for arbejdet med at forebygge

denne over årene. Så det er åbenlyst, at der fortsat er et

centralt og stort behov for at arbejde med at forebygge tvang

i psykiatrien. Som I ved har det oprindeligt været planen,

at nye tvangsmålsætninger skulle afløse de nu udløbne ditto

ved årsskiftet. Grundet covid-19-situationen har det imidler-

tid ikke været muligt.«

Sundhedsministeren svarede endvidere:

»Derfor er udarbejdelsen af anbefalinger til nye målsæt-

ninger for forebyggelse af tvang samt dertilhørende moni-

toreringsmodel blevet en del af 10-års planen for psykia-

trien. Det giver god mening, da vi derigennem sikrer, at

anbefalingerne bygger på et grundigt, fagligt forarbejde, og

det sker under hensyntagen til en samlet styrket psykiatri

med de øvrige kommende indsatser i 10-års planen.

I arbejdet vil anbefalingerne fra Rigsrevisionens under-

søgelse om styringen af indsatsen for at nedbringe anven-

delsen af tvang i psykiatrien naturligvis også blive inddra-

get. Når anbefalingerne er klar, er det min forhåbning, at vi

kan nå til enighed om nye, ambitiøse politiske målsætninger

for, hvordan vi forebygger anvendelse af tvang i psykiatri-

en.«

Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 23.

Tilsynet har derudover også spurgt ind til, hvorvidt og

hvordan ambitionen om at nedbringe tvang i psykiatrien har

været et parameter i økonomiaftalerne med kommunerne

og regionerne, herunder hvorledes eventuelle nye initiativer

vil bringe os tættere på målsætningen om, at anvendelse af

tvang i psykiatrien skal reduceres med 50 pct.

Sundhedsministeren svarede bl.a.:

»Det fremgår af økonomiaftalerne med KL og Danske

Regioner, at parterne er enige om at prioritere indsatsen for

de personer, der lever med psykiske lidelser eller psykisk

mistrivsel. Som det også fremgår af aftalerne, har parterne

noteret sig, at de 600 mio. kr., som regeringen og aftalepar-

tierne med Aftale om finansloven for 2020 afsatte årligt

til at styrke psykiatrien, er afspejlet i regionernes budgetter

for 2021, og anvendes inden for de aftalte kriterier mellem

regeringen og Danske Regioner, herunder til bedre norme-

ringer. Mere personale vil kunne bidrage til flere og bedre

terapeutiske tiltag og aktiviteter, hvilket bl.a. kan medvirke

til at forebygge brugen af tvang og styrke behandlingskvali-

teten. I lyset af udfordringerne med rekruttering af personale

inden for psykiatrien, kan regionerne bl.a. anvende midlerne

til at kompetenceudvikle personale og iværksætte rekrutte-

ringsindsatser for at tiltrække personale bredt fra en række

relevante faggrupper. Det kan være plejepersonale, sygeple-

jersker, psykologer herunder specialpsykologer, psykiatere,

socialrådgivere, fysioterapeuter, ergoterapeuter mv. Det vil

også give rum for større variationer i de anvendte behand-

lingsformer på de enkelte behandlingssteder.«

Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 27.

På spørgsmålet om, hvorfor der stadig er betydelig regio-

nal variation i anvendelsen af tvang, indhentede sundheds-

ministeren et svar fra Danske Regioner, som bl.a. oplyste:

»Tvang er en indgribende oplevelse for hver eneste pa-

tient, der bliver udsat for det, og regionerne arbejdet dedike-

ret for, at tvangsindgreb sker så sjældent og skånsomt som

muligt. Danske Regioner ser gerne, at der indgås en ny og

ambitiøs aftale om nedbringelse af tvang.

Ved udløbet af den nuværende partnerskabsperiode er det

positivt, at regionerne på landsplan har nedbragt brugen af

bælter i psykiatrien med omkring 40 procent. Det er tæt på

målet om en halvering og svarer til en målopfyldelse på 80

%, og vidner om, at man har ydet en stor indsats ude på

afdelingerne – en indsats, der har bidraget til at udvikle og

forbedre psykiatrien. Imidlertid er der desværre stadig for

mange patienter, der oplever tvang, og der er en bekymrende

stigning i tvangsindlæggelser, hvorfor det er nødvendigt,

at se på hvad der udløser behovet for tvang. En ny aftale

om nedbringelse af tvang bør indeholde ambitiøse mål for

indsatsen både før, under, og efter indlæggelse, og bør også

omfatte kommunerne – og gerne almen praksis og politiet.

At nedbringe tvang er kompliceret. Der er bred enighed

om, at der ikke er en enkeltstående indsats eller et enkeltstå-

ende indgreb, som er udslagsgivende i forhold til at nedbrin-

ge tvang. Nedbringelse af tvang forudsætter et kontinuerligt

arbejde med en række gensidigt supplerende indsatser på

flere planer og på tværs af sektorer. Et afgørende element

er et vedvarende ledelsesfokus på alle niveauer i organisati-

onen, ligesom kompetenceudvikling af medarbejdere i alle

funktioner er grundlæggende for at kunne skabe og drive

ændringer i kulturen. Særligt den sidstnævnte del vanskelig-

gøres af, at der generelt er udfordringer med både rekrutte-

ring og fastholdelse af medarbejdere i psykiatrien. Dertil

har ordentlige og tidssvarende fysiske rammer, både inde

og ude, også betydning for arbejdet med at forebygge tvang

og minimere risikoen for situationer, der eskalerer unødven-

digt.«

Sundhedsministeren svarede endvidere:

»I forhold til hvad regionerne konkret gør for at forebyg-

ge tvang, herunder ifht. at mindske regionale forskelle, vil

Danske Regioner henvise til dels de regionale udtalelser fra

Beretning af almen art - 2020-21 nr. 37

regionsrådene til brug for ministerredegørelsen til Statsrevi-

sorernes beretning nr. 11/2020 om indsatsen for at nedbringe

tvang, dels de redegørelser, som regionerne har sendt til

Sundhedsstyrelsen i forbindelse med seneste monitorering

aftvang for perioden 1/1- 2020 til 31/12-2020. Det er dog

vigtigt her at medtænke, at det at nedbringe tvang ikke skal

ses som en lineær udvikling, men at der i perioder vil være

regional variation fx begrundet i personaleudskiftninger, re-

krutteringsproblemer etc.«

Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 26.

§ 71-tilsynet har ligeledes anmodet ministeren om at

oversende en oversigt over lovgivningen om tvang i psyki-

atrien i andre sammenlignelige lande, der viser, hvornår,

hvorfor og i hvor stort omfang det er tilladt at anvende tvang

over for psykiatriske patienter.

I svaret fra sundhedsministeren henvises der til et notat

fra Sundhedsstyrelsen vedrørende internationale rapporter

om omfanget af anvendelse af tvang i psykiatrien, ligesom

ministeren gør opmærksom på, at der i arbejdet med at

skabe et nyt grundlag for nye politiske målsætninger vil

blive skelet til udvalgte udenlandske erfaringer med tvangs-

målsætninger.

Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 25.

4.4 Bistandsværger

§ 71-tilsynet har ligesom i folketingsåret 2019-20 også i

2020-21 haft fokus på bistandsværger.

§ 71-tilsynet har i forlængelse af et møde med Landsfor-

eningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark

stillet et spørgsmål til justitsministeren for at få afklaret

beskikkede bistandsværgers rolle i forbindelse med en ver-

serende straffesag i henhold til kapitel 2 og 3 i bekendtgørel-

sen om bistandsværger, herunder hvordan de skal bistå den

sigtede eller tiltalte.

Justitsministeren svarede bl.a.:

»I straffesager, hvor der bliver tale om at dømme en

tiltalt til anbringelse eller forvaring, kan retten i medfør af

straffelovens § 71, stk. 1, beskikke tiltalte en bistandsværge,

der sammen med den beskikkede forsvarer skal bistå tiltalte

under sagen.

Efter straffelovens § 71, stk. 3, fastsætter justitsministe-

ren nærmere regler om antagelse og vederlæggelse af bi-

standsværger samt om disses opgaver og nærmere beføjel-

ser.

Justitsministeriet har den 17. december 2019 udstedt ved-

lagte bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelsen om

bistandsværger.

Ændringen indebærer, at det fremover er Rigspolitiet,

som efter ansøgning antager et antal bistandsværger, udar-

bejder og vedligeholder en fortegnelse over de antagne bi-

standsværger samt træffer afgørelse om fratagelse af hver-

vet som bistandsværge. Den konkrete beskikkelse af en bi-

standsværge sker af retten eller af politiet.«

Justitsministeren svarede endvidere:

»Statsadvokaterne har oplyst, at det er den enkelte politi-

kreds, der administrerer bistandsværgebeskikkelser, udbeta-

ling af vederlag til bistandsværger samt underretter de rele-

vante myndigheder om bistandsværgebeskikkelse.

Den lokale anklagemyndighed sender efter domsafsigel-

sen retsbogen med bistandsværgebeskikkelsen og dommen

til de relevante myndigheder (typisk kriminalforsorgen, psy-

kiatrien, kommunen eller Samrådet for udviklingshæmmede

lovovertrædere). Anklagemyndigheden orienterer ligeledes

de relevante myndigheder, hvis der sker om beskikkelse af

bistandsværgen.

Oplysninger om beskikkede bistandsværger registreres i

politiets sagsstyringssystem (POLSAS). Relevante myndig-

heder vil ved kontakt til politiet derfor kunne få oplysninger

om bistandsværgebeskikkelser også uden for Kriminalfor-

sorgens normale kontortid.«

Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 17.

4.5 Dom Aggerholm mod Danmark – sag om

bæltefiksering af retspsykiatrisk patient

§ 71-tilsynet har i folketingsåret 2020-21 stillet en række

spørgsmål til sundhedsministeren vedrørende sagen Agger-

holm mod Danmark, hvor Danmark den 15. september 2020

blev dømt for overtrædelse af EMRK�½s artikel 3 af Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Patienten i sagen blev i 2005 dømt til anbringelse på en

psykiatrisk afdeling for vold mod tjenestemand i funktion og

strafbare trusler, og i 2012 blev patienten flyttet fra den åbne

retspsykiatriske afdeling til den lukkede afdeling Psykiatri-

hospitalet Nykøbing Sjælland. I februar 2013 blev patienten

bæltefikseret i 22 timer og 50 minutter. Patienten klagede

herefter til Det Psykiatriske Patientklagenævn og anlagde

sag ved domstolene.

§ 71-tilsynet har anmodet sundheds- og ældreministeren

om at redegøre for sagen og sagens forløb.

I den forbindelse oplyste sundheds- og ældreministeren

bl.a.:

»EMD afsagde dom den 15. september 2020, hvorefter

den danske stat blev dømt for overtrædelse af EMRK’s

art. 3. Den danske stat skal betale 10.000 euro i godtgørelse

til patienten, og 4.000 euro i sagsomkostninger.

EMD bemærkede, at selvom selve beslutningen om at

bæltefiksere patienten var korrekt, var der en række forhold

i sagen, som samlet set udgjorde en krænkelse:

For det første beskrev de vagthavende læge patienten

som »potentiel« farlig i forbindelse med tilsynet af patienten

kl. 22:46. Dette er ikke i overensstemmelse med den danske

psykiatrilov, hvorefter bæltefiksering kræver, at der er en

»nærliggende« fare for skade.

For det andet var patienten bæltefikseret hen over natten

mellem den 8. februar og den 9. februar 2013 i sammenlagt

12 timer uden at blive tilset af en læge. Det bemærkes, at der

var en fast vagt ved patienten, som påkrævet i henhold til

psykiatriloven. Det fremgår dog ikke, hvor længe patienten

sov i de 12 timer.

For det tredje vurderede den vagthavende læge den 9.

februar kl. 10:30, at tvangsfikseringen burde ophøre. Dette

skete dog først efter den vagthavende læge havde konfere-

ret med overlægen kl. 12:05. Således blev bæltefikseringen

forlænget med godt og vel halvanden time efter en lægelig

vurdering af, at betingelserne for bæltefiksering ikke længe-

re var til stede.«

Beretning af almen art - 2020-21 nr. 37

Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 2.

§ 71-tilsynet spurgte derefter sundhedsministeren, om re-

gionerne og sundhedsmyndighederne har fået rettet op på

de kritikpunkter, som ministeren henviste til i ministerens

orientering til § 71-tilsynet vedrørende den videre proces

efter dommen.

I den forbindelse svarede sundhedsministeren:

»Jeg kan som svar på spørgsmålet oplyse, at Sundheds-

styrelsen i januar 2021 anmodede Danske Regioner om en

tilkendegivelse af, på hvilken måde regionerne mener, at der

er behov for at præcisere vejledningerne på området. Dan-

ske Regioner har i marts 2021 fremsendt en række punkter

til Sundhedsstyrelsen, og Sundhedsstyrelsen vil på den bag-

grund vurdere behovet for præcisering af vejledningerne.

Til orientering kan jeg derudover oplyse, at mit ministe-

rium ultimo december 2020 sørgede for, at den psykiatriske

patient fik udbetalt erstatning, ligesom mit ministerium i

øvrigt arbejder videre med de tiltag, som fremgår af oriente-

ringsbrevet.«

Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 11.

§ 71-tilsynet har derudover bl.a. spurgt ind til, hvordan

sundhedsministeren helt konkret vil følge op på den dom,

som Danmark er blevet idømt for krænkelse af Den Europæ-

iske Menneskerettighedskonvention.

Sundhedsministeren svarede bl.a.:

»Regeringen blev sammen med aftalepartierne med Afta-

le om finansloven for 2020 enige om, at prioritere 600 mio.

kr. årligt fra 2002 og frem til et permanent og tiltrængt

løft af psykiatrien. Midlerne er udmøntet efter aftale med

Danske Regioner og går primært til at styrke kapaciteten og

højne normeringerne i den regionale behandlingspsykiatri.

Mere personale vil kunne bidrage til flere og bedre tera-

peutiske tiltag og aktiviteter, hvilket bl.a. kan medvirke til

at nedbringe brugen af tvang og styrke behandlingskvalite-

ten. I lyset af udfordringerne med rekruttering af personale

inden for psykiatrien, kan regionerne bl.a. anvende midlerne

til at kompetenceudvikle personale og iværksætte rekrutte-

ringsindsatser for at tiltrække personale bredt fra en række

relevante faggrupper. Det kan være plejepersonale, sygeple-

jersker, psykologer herunder specialpsykologer, psykiatere,

socialrådgivere, fysioterapeuter, ergoterapeuter mv. Det vil

også give rum for større variationer i de anvendte behand-

lingsformer på de enkelte behandlingssteder.

Midlerne bidrager til at løse nogle af de akutte udfordrin-

ger på området. Det er imidlertid ikke alle udfordringer, der

kan løftes i ét træk. Prioriteringen skal ses i sammenhæng

med arbejdet med en 10-års plan for psykiatrien, som skal

sætte en langsigtet retning for udviklingen af psykiatrien og

sammenhængen på tværs af områder.«

§ 71-tilsynet indkaldte derudover sundhedsministeren i

samråd om sagen. Se punkt 7.1.

Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 20.

4.6 Aktiviteter på psykiatriske afdelinger

Omkring nytår 2020/21 sendte Danmarks Radio tv-doku-

mentaren »Lys på den lukkede«, som forsøger at afdække,

hvad der sker på en lukket psykiatrisk afdeling, når man

iværksætter forskellige aktiviteter med det formål at skabe

et trygt miljø på psykiatriske afdelinger, fremme socialt

samvær og, sammen med andre indsatser, være med til at

understøtte en tvangsforebyggende kultur. I forlængelse af

dokumentaren stillede § 71-tilsynet en række spørgsmål til

sundhedsministeren.

§ 71-tilsynet spurgte bl.a. ind til, om ministeren kunne

oplyse, om anvendelse af aktiviteter, som dem, der anvendes

i dokumentaren, kan registrere en nedgang i anvendelsen af

tvang.

Sundhedsministeren indhentede til brug for besvarelsen

bidrag fra Danske Regioner og svarede bl.a.:

»Der er generelt begrænset evidens for effekten af én

specifik intervention i forhold til at nedbringe anvendelsen

af tvang i psykiatrien. Konflikter med voldelig adfærd, tru-

sler og tvang er komplekse fænomener, der kræver en samlet

organisatorisk indsatspå flere niveauer. Det er derfor ikke

muligt at etablere en direkte sammenhæng mellem enkeltini-

tiativer og resultater, ud over i egentlige forskningsprojekter,

og der foreligger således ikke dokumenteret evidens for,

at aktiviteter, som dem Søren Magnussen organiserer, har

direkte effekt på nedbringelsen af tvang i psykiatrien.

Det menes dog, at aktiviteter i psykiatrien generelt kan

bidrage til at nedbringe anvendelsen af tvang. Psykiatrien

har gennem flere år arbejdet med forebyggelse og nedbring-

else af tvang gennem forskellige indsatser, herunder gennem

aktiviteter, som menes at have en betydelig rolle i forhold

til deeskalering og forebyggelse aftvang. Der er for eksem-

pel erfaring med, at sansebaserede aktiviteter og fysiotera-

pikan have en positiv effekt på nedbringelsen af tvang. I

Region Syddanmark er der gode erfaringer fra et tidligere

satspuljeprojekt om sanseintegration til at nedbringetvang,

hvilket videreføres i dag med udvidet fokus på fitness- og

boldspil. Der opføres også sportshaller ved nybyggerier af

sygehuse i Syddanmark, så de fysiske rammer understøtter

behovene.«

Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 7.

§ 71-tilsynet bad endvidere sundhedsministeren om at

oplyse, hvilket aktiviteter patienter på psykiatriske afdelin-

ger bliver tilbudt, som ikke har direkte forbindelse til deres

behandling.

Sundhedsministeren indhentede til brug for besvarelsen

bidrag fra Danske Regioner og svarede bl.a.:

»Patienter på psykiatriske afdelinger tilbydes en lang

række forskellige aktiviteter. Eksempler herpå er kreative

værksteder, fysisk aktivitet, kulturoplevelser, mindfulness,

gåture, besøgshunde, havearbejde, m.m. Det kan være indi-

viduelle aktiviteter og/eller gruppeaktiviteter. En oversigt

over aktiviteter, som tilbydes i regi af regionernes psykiatri-

ske afdelinger, er vedlagt i bilag 1.

Aktiviteter på de psykiatriske afsnit er til et vist omfang

direkte eller indirekte en del af behandlingen, herunder

den miljøterapeutiske behandling. F.eks. giver et spil kort

med patienterne gode observationer i forhold til patienternes

overblik, kognitive udfordringer og koncentration. Derudo-

ver er aktiviteter medvirkende til at skabe og bibeholde en

relation mellem personale og patient og kan desuden være

en måde at aflede patienternes tanker fra selvskadende ad-

færdsmønstre, hørehallucinationer og lignende.«

Beretning af almen art - 2020-21 nr. 37

Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 8.

§ 71-tilsynet spurgte også sundhedsministeren om, hvil-

ken tilknytning Søren Magnussen fra tv-dokumentaren har

til de psykiatriske afdelinger, herunder om der findes lignen-

de stillinger på andre psykiatriske afdelinger.

Sundhedsministeren indhentede til brug for besvarelsen

bidrag fra Danske Regioner og svarede bl.a.:

»Der er peermedarbejdere ansat i psykiatrien til at bru-

ge egne erfaringer med at være psykisk sårbar til at støtte

patienterne til recovery. Peermedarbejdere ansættes på bag-

grund af erfaring som patient og får gennem uddannelse

lært at omsætte egne patienterfaringer til erfaringskompeten-

ce. Peermedarbejderne er et supplement til behandlingen og

erstatter således ikke noget af den øvrige behandling. De

konkrete stillinger varierer fra sted til sted.

På tværs af psykiatrien er desuden ansat aktivitets- og

miljømedarbejdere, som bl.a. har til opgave at være tilgæn-

gelige og synlige på afdelingerne. De er med til at skabe-

trygge fællesmiljøer og har også mulighed for at opsøge de

mere stille patienter på deres stuer. Aktivitetsmedarbejdere

er ansat som en del af en tværfaglig personalegruppe, og

deres arbejde tager udgangspunkt i, at aktiviteter skal under-

støtte patientens samlede behandlings- og plejeplan.

De psykiatriske afsnit har også recovery-mentorer an-

sat. De har forskellige arbejdsopgaver, inklusiv individuelle

samtaler med patienter, gruppeforløb for patienter medfokus

på recovery samt brobygning, hvor mentoren følger patien-

ter i overgangsfaser i deres behandling. Til forskel for Sø-

ren Magnussen er mentorerne ansat i tværfaglige teams og

deltager i patientgennemgange, morgenmøder, personalemø-

der, osv. De kender til behandlingsplanen for den enkelte

patient og har et tættere samarbejde med kontaktpersoner

og lægen. Recovery-mentoren deltager også som støtteper-

son i lægesamtaler og samtaler med kontaktpersonen. De

bidrager med et recovery- og patientperspektiv i forhold til

pleje og behandlingsplan og tilbyder også deres støtte til

pårørende. Derudover bygger mentorerne bro til både social-

psykiatri og civilsamfund ved at støtte og følge patienter til

aktiviteter og aftaler i nærområdet.

Der findes også andre personalegrupper med aktivitets-

opgaver, f.eks. musikterapeuter, beskæftigelsesvejledere, på-

rørende-mentorer og desuden forældre-mentorer i børne- og

ungdomspsykiatrien. Psykiatrien i Region Sjælland har også

siden januar 2020 haft en velfærdskoordinator ansat, hvis

arbejdsopgaver omhandler patient inddragende initiativer,

aktiviteter og brobygning.«

Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 9.

På spørgsmålet om, hvilke midler der kan anvendes til

ansættelse eller betaling af personer som Søren Magnussen

fra tv-dokumentaren, herunder hvilke midler han får stillet

rådighed for at kunne gennemføre aktiviteterne, svarede

sundhedsministeren på baggrund af et bidrag fra Danske

Regioner bl.a.:

»Der er forskellige muligheder for finansiering af akti-

viteter, etablering af fysiske rammer til aktivitetstilbud og

tilknyttet personale eller projektansatte gennem psykiatriens

egne budgetter, regionale projekter eller private fonde.

I Region Hovedstaden afsætter de psykiatriske centre år-

ligt en økonomisk ramme til patientrettede aktiviteter og ar-

rangementer. Centrene søger dertil løbende forskellige pul-

jer og fonde til afholdelse af aktiviteter.

Midlerne til finansiering af Søren Magnussens stilling er

fundet inden for Psykiatrisk Center Københavns budgetram-

me. Supplerende kan det nævnes, at Søren Magnussens pro-

jekter beror på donationer fra private (f.eks. overskydende

planter fra Tivoli eller privatpersoner på baggrund af face-

bookopslag). Dermed er der ikke en ubetydelig inddragelse

af civilsamfundet, hvilket også kan være med til at reducere

stigma omkring intensive afsnit og psykiatrien.«

Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 10.

4.7 Diagnosticerede med spiseforstyrrelser

§ 71-tilsynet har i folketingsåret 2020-21 anmodet sund-

hedsministeren om at redegøre for udviklingen i antal diag-

nosticerede med spiseforstyrrelser, antal indlagte med spise-

forstyrrelser og antal dødsfald på grund af spiseforstyrrelser

(både selvmord eller som følge af sygdommen) opgjort på

regioner siden 2014.

Derudover har § 71-tilsynet anmodet sundhedsministeren

om at redegøre for, hvor mange af de diagnosticerede med

spiseforstyrrelser, der er i en form for privat behandling.

Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 24.

5. Opfølgning på tidligere besøg på psykiatriske

afdelinger m.v.

Det er tilsynets praksis, at der cirka et år efter offentlig-

gørelse af den endelige rapport fra et tilsynsbesøg følges op

på rapporten over for den ansvarlige region. § 71-tilsynet

har i indeværende samling spurgt til en opfølgende status på

de kritikpunkter, som fremgik af den endelige rapport for en

række afdelinger. 1-årsopfølgningen var ved årsberetningens

afgivelse afsluttet for følgende afdelinger:

5.1 Odense Universitetshospital, Børne- og

Ungdomspsykiatrisk Afdeling (anmeldt)

Tilsynet var den 15. november 2019 på anmeldt tilsyns-

besøg på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling på Oden-

se Universitetshospital. Den 31. maj 2021 har tilsynet anmo-

det Region Syddanmark om oplysninger om udviklingen

siden tilsynsbesøget.

Om status på den planlagte ombygning af fællesområdet

på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling på Odense

Universitetshospital, som var forsinket på grund af

covid-19-pandemien

»Børne- og Ungdomspsykiatri Odense har gennemført de

omtalte forbedringer, hvilket beskrives i nedenstående.

For hele Døgnafsnittet gælder:

Døgnrytmelys er færdig etableret og der har efterfølgen-

de været superbruger-kursus og herefter sidemandsoplæring

i centrale funktioner af systemet, hvilket betyder, at det ud

over døgnrytmen også kan anvendes til at skabe et deeskale-

rende miljø.

I den åbne del af haven (Atriumgården) er der etableret

udendørs motionsredskaber fra Kompan, dette er muliggjort

via donation fra Albani fonden.

Beretning af almen art - 2020-21 nr. 37

I børnedelen (5-13 år) er der blevet etableret Active floor,

som patienterne kan bruge til leg og læring.

Til de fælles opholdsrum er indkøbt nye møbler, sofaer

og stole til opholdsrum, og ved indkøb af møbler har der

været fokus på, at de ikke kan bruges til vold eller selvska-

de. Dette er sket efter ønske fra patienter, der syntes, at de

tidligere møbler var kedelige og mere til voksne. Desuden er

der monteret en mobil væg som afskærmning, så der nu er

plads til et roligt område med mulighed for lav arousal. Til

det rolige område er der indkøbt en massagestol, som bruges

til velvære for patienten, men også som beroligende metode

ved trykke og beroligende lyde. Derudover er der sat beroli-

gende billeder op på vægge, således at der f.eks. er en hel

væg med et strand- eller skov motiv.

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense har derudover få-

et kontrakt med et planteservicefirma og fået store grønne

planter i hele afdelingen.

Sanserummet er færdigt og der er adgangsmulighed fra

både lukket og åben del. Sanserummet anvendes meget af

patienterne og de fleste patienter har dagligt et ønske om at

være i sanserummet. Personalet (både miljøpersonale samt

fysioterapeuter og ergoterapeuter) støtter patienterne i de

forskellige former for beroligende metoder. Døgnrytmelyset

er i rummet, og anvendes til forskellige farver i belysningen

for at skabe den rette stemning for patienten.

I lukket enhed er følgende elementer blevet indkøbt og

installeret:

Der er sat film på vinduerne på patientstuerne og skær-

me, således der kun kan kigges ud af vinduerne og ikke ind.

Der er sat et langbord op, som bruges til at lave flere

kreative aktiviteter. Derudover er der kommet flere møbler

ind i den lukkede enhed, så der er mulighed for at sidde i

små »rum«. Der er en Cocoon stol og en lukket sofa.

Den lukkede enheds afgrænsede gårdhave er blevet for-

doblet i størrelse, hvilket betyder, at der nu både er plads

til et område til blot at sidde, et område med planter, samt

et område til at være aktiv på, her er også sat en Kompan

motionscykel op fra føromtalte donation.

Børne- og Ungdomspsykiatri anvender Safewards model-

len, hvilket blandt andet betyder, at der er blevet etableret

en ny udskrivningsvæg med en spændende og motiverende

symbolik i lukket enhed. På udskrivningsvæggen har en

indlagt pige tegnet og malet et billede (se billede nederst).

Afsnittet har meget fokus på de beroligende metoder. Pa-

tienterne prøver flere forskellige strategier af under ind-

læggelse. Derudover arbejder fysioterapeut og ergoterapeut

struktureret med de enkelte intensive patienter omkring de-

res behov for beroligende metoder.

Arbejdet med den kommunikative deeskaleringsmodel

fra Safewards har høj prioritet. Alle medarbejdere er intro-

duceret til modellen og nye medarbejdere får samme viden,

da det er en fast del af introprogrammet. Børne- og Ung-

domspsykiatri Odense har dertil udarbejdet en ny overblik-

stavle med præsentation af alle personaler, herunder hvad de

hver især kan tilbyde af aktiviteter.

Der er udarbejdet ny drejebog for morgenmøder, så alle

personaler kan afholde et morgenmøde og det bliver priori-

teret dagligt både i åben og lukket enhed. Morgenmødet

sikrer, at patienten ved hvad der skal ske den pågældende

dag, samt hvem der er kontaktperson. Morgenmøder har

forskellige aktiviteter, alt fra quiz til en fysisk aktivitet.«

Om der foreligger en samlet flytteplan, hvoraf det fremgår,

hvornår de forskellige afdelinger forventes udflyttet til Nyt

OUH

»Ja, Børne- og Ungdomspsykiatri Odense indgår i en

samlet flytteplan for det samlede OUH. Der er udarbejdet en

flytteplan af det canadiske firma »Health Care Relocations«,

der forestår hele flytningen. Børne- og Ungdomspsykiatri

Odense flytter sammen med pædiatrien i fase 2, og flytter

dele af afdelingen, ambulatorier i uge 1 og døgnfunktion i

uge 2 i denne fase. Flytningen forventes at skulle foregå i

foråret 2024. Børne- og Ungdomspsykiatri Odense er invol-

veret i planlægningen og har en flyttekoordinator samt har

talt med flyttefirmaet om de særlige udfordringer, der kan

være ved at flytte patienter fra lukket enhed.«

5.2 Odense Universitetshospital, Voksenpsykiatrisk

Afdeling, afsnit P40 ø/v og P302 (anmeldt)

Tilsynet var den 15. november 2019 på anmeldt tilsyns-

besøg på Voksenpsykiatrisk Afdeling på Odense Universi-

tetshospital. Den 31. maj 2021 har tilsynet anmodet Region

Syddanmark om oplysninger om udviklingen siden tilsyns-

besøget.

Om der på nuværende tidspunkt er truffet endelig beslutning

om indflytningstidspunkt for afdelingen på Nyt OUH

»Endelig beslutning om Psykiatrisk Afdeling Odenses

indflytningstidspunkt i Nyt OUH skal koordineres med

Odense Universitetshospitals flytning, da der etableres fæl-

les FAM mv. Der bygges i et OPP samarbejde en ny psy-

kiatrisk afdeling som forventes afleveret til Region Syddan-

mark marts 2024. Der forventes på den baggrund indflyt-

ning i 2024 uden det endelige tidspunkt endnu er færdig

planlagt.«

Om alle patientsengene på nuværende tidspunkt er udskiftet

til den nye model

»Langt størstedelen af patientsengene er udskiftet, men

der er på nuværende tidspunkt fortsat enkelte steder, hvor

der er behov for de »gamle senge«. Dette kan være af

hensyn til plejemæssige behov eller grundet transport af

patienten, for eksempel ved ECT-behandling, hvor de nye

senge ikke er ligeså mobile.«

Om, hvilke erfaringer man har gjort sig med etablering af

Front- og Back-office, som har til formål at skabe bedre

forhold for patienterne

»Patienterne udtrykker glæde ved at personalet er mere

til stede. Psykiatrisk Afdeling Odense har arbejdet på at

udvikle nye arbejdsgange i relation hertil, der fortsat sikre

diskretion ved journalføring og faglige drøftelser. Derudover

har afdelingen investeret i bedre ergonomiske møbler, som

både patienter og personale kan anvende, hvis der for ek-

sempel skal dokumenteres sammen.«

Beretning af almen art - 2020-21 nr. 37

5.3 Sikringsafdelingen i Slagelse (anmeldt)

Den 29. november 2019 var tilsynet på et anmeldt til-

synsbesøg på Sikringsafdelingen i Slagelse. På baggrund af

§ 71-tilsynets endelige rapport fra tilsynsbesøget har tilsynet

den 31. maj 2021 anmodet Region Sjælland om oplysninger

om udviklingen siden tilsynsbesøget.

Om oprettelse af et computerspillerum, hvor patienterne kan

spille mod hinanden uden adgang til internettet

»Det omtalte computerspillerum er i drift, så patienterne

kan spille mod hinanden uden adgang til internettet.«

Om de to patienter, som ventede på indlæggelse på

Sikringsafdelingen, og den aktuelle ventetid for patienter,

som skal indlægges på afdelingen

»Der har i en periode ikke været patienter, der afventede

indlæggelse i Sikringsafdelingen. Justitsministeriet har for

nylig truffet beslutning om farlighedsdekret for en patient

efter psykiatrilovens § 40, og denne patient forventes at

kunne indlægges på sikringsafdelingen indenfor nogle må-

neder.«

Om antallet af patienter, der p.t. er udskrivningsparate og

venter på at blive udskrevet til en psykiatrisk afdeling

»Der er i øjeblikket ikke nogen patienter i Sikringsafde-

lingen, der er vurderet udskrivningsparate, og som f.eks.

afventer behandling af deres sag hos de relevante myndighe-

der. Der er ligeledes heller ingen patienter, der aktuelt har

fået lempet deres foranstaltning eller ophævet farlighedsdek-

ret, og som på den baggrund kunne udskrives til en anden

afdeling.

Det kan dog oplyses, at en patient sidste år blev anbefalet

til foranstaltningsændring, men Statsadvokaten afslog at ta-

ge skridt til en foranstaltningsændring i lyset af den pådømte

kriminalitets alvorlighed, fordi der på daværende tidspunkt

ikke var afviklet ledsaget udgang, samt fordi der kun var

forløbet to og et halvt år siden foranstaltningen blev idømt.«

5.4 Holmegaardshuset (uanmeldt)

Tilsynet var den 29. november 2019 på et uanmeldt

besøg hos Holmegaardshuset. Den 23. juni 2020 afgav §

71-tilsynet en rapport om besøget. Den 31. maj 2021 har

tilsynet anmodet Holmegaardshuset om oplysninger om ud-

viklingen siden tilsynsbesøget.

Om, hvordan kontakten til forældre til anbragte børn

håndteres, hvis forældrene ikke ønsker at samarbejde om

anbringelsen

»Børn på Holmegaardshuset er anbragt efter beslutning

i børne- og ungeudvalg eller frivillige anbragt med forældre-

nes samtykke.

Der er i handleplanen beskrevet opgaven ift. samvær og

kontakt mellem børn og forældre. Der er fra forvaltningen

side besluttet om børn har overvåget samvær, støttet samvær

og nogle har samvær alene med deres forældre.

Holmegaardshuset arbejder altid med mål for, at der er

en god kontakt mellem børn og deres forældre. Nogle børn/

unge ønsker ikke at se deres forældre pga. tidligere hændel-

ser og utryghed, hvis de ikke skal se deres forældre, skal det

besluttes i børne- og ungeudvalget, dette er ikke en afgørelse

Holmegaardshuset har indflydelse på.

Holmegaardshuset politik og metode omkring forældre-

samarbejde

1) Holmegaardshusets følger beslutninger fra myndighe-

der

2) Forældre tilbydes, hvor det er muligt, at komme til kaf-

fe/frokost med deres børn og deres primære omsorgs-

person

3) Forældre, der ikke ser deres børn, tilbydes månedsbrev,

hvor der er beskrevet hvad barnet har oplevet, hvad der

er sket i dagligdagen mm.

4) Forældre, der ønsker det, får billeder af deres børns

aktiviteter.

5) Forældre der sidder i fængsel, der besøger vi, hvis der

er besluttet, forældrene i fængslet

6) Forældre, hvor det er muligt, tilbydes at tage på tur

med børnene og deres primære omsorgs person fx har

der været sådanne ture til Knuthenborg safaripark, ca-

febesøg, skovture mm.

7) Forældre der ikke ønsker samarbejde, forsøges der at

etablerer samarbejde gennem sagsbehandler, hvor der

inviteres til møder. Holmegaardshuset arbejder også

med at kontakte forældre og forsøge at fertiliserer et

samarbejde med mål for at børn og forældre mødes.«

Om, hvordan Holmegaardshuset har håndteret børnenes

og de unges skolegang, fritidsaktiviteter og udflugter m.m.

under coronanedlukningerne

»Holmegaardshuset har under pandaminen været i tæt

samarbejde med Sundhedsstyrelsen og hot line.

Vi er blevet vejlede og guidet af dem. Alle skoler og

fritidsinteresser har været lukket ned. Holmegaardshuset har

sikret alle skolepligtige har modtaget virtuel undervisning

og støttet i det.

Holmegaardshuset har lejet sommerhuse med pool, som

er brugt til oplevelser og fritid. Alle har i perioden været i

sommerhus. Derudover har vi brugt naturen til oplevelser.«

5.5 Aarhus Universitetshospital, Børne- og

Ungdomspsykiatrisk Afdeling, sengeafsnit 3 for

spiseforstyrrelser (uanmeldt)

Tilsynet var den 17. januar 2020 på uanmeldt tilsynsbe-

søg på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, sengeafsnit

3 for spiseforstyrrelser. Den 31. maj 2021 har tilsynet an-

modet Region Midtjylland om oplysninger om udviklingen

siden tilsynsbesøget.

Om situationen omkring pres på afdelingens i alt 14

sengepladser til børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser

»Vi har i forbindelse med COVID epidemien oplevet et

større pres på vores sengepladser end tidligere og det har

medført spidsbelastning og perioder med manglende plad-

ser samt flere indlæggelser af spiseforstyrrede patienter på

almene psykiatriske afsnit. Det har primært været tale om

flere indlæggelser af børn, der endvidere er kommet i yngre

alder og i markant dårligere somatisk tilstand, end vi tidlige-

re har oplevet. Det har samtidig også medført flere indlæg-

Beretning af almen art - 2020-21 nr. 37

gelser særligt i pædiatrien. Dette billede har vi primært set i

anden bølge af epidemien fra efterår 2020.«

Om, hvordan afdelingen håndterer, at helt unge og børn med

spiseforstyrrelser kan være indlagt sammen med voksne, og

om dette giver udfordringer

»Vi har i samarbejde med de almene psykiatriske afsnit

lavet en samarbejdsaftale med målgruppe afgrænsning bl.a.

at sikre at voksne patienter med svær komorbiditet her-

under eksempelvis svær personlighedsforstyrrelse og svær

selvskade ikke er indlagt sammen med børn ned til 11

år og deres familier. Der kan tidsvis alligevel opstå udfor-

dringer med at afgrænse målgruppen for indlæggelse på

vores specialiserede spiseforstyrrelsesafsnit og dermed og-

så udfordringer i forhold til at skærme børn ned til 11 år

fra samvær med voksne med svær komorbiditet herunder

eks. svær personlighedsforstyrrelse, suicidalitet og selvska-

de. Derudover er vi også udfordret af den øgede risiko for

uønsket påvirkning, vi oplever når børn, der typisk har kort

sygdomsvarighed og et mindre alvorligt symptombillede an-

bringes sammen med – og dagligt spejler sig i adfærden hos

– kronisk syge, vokse spiseforstyrrede patienter.«

Om den aktuelle status med bemanding og rekruttering af

personale til afdelingen

»Det er i tiltagende grad vanskeligt at rekruttere perso-

nale til vores sengeafsnit og til spiseforstyrrelsesområdet i

Region Midt generelt. Tilbagemelding fra personalet i sen-

geafdelingen er ikke, at de mangler ledelsesmæssig opbak-

ning eller supervision i det daglige, men at kompleksiteten

i opgaven over tid bliver for stor og belastende. Det er bå-

de vanskeligt at rekruttere sygeplejersker og (special)læger

til området. Trods relativt mange indlagte voksne patienter,

har det ikke været muligt at rekruttere voksenpsykiatere til

området, hvilket også tidsvis giver udfordringer ift. behand-

lingen af de indlagte voksne patienter, herunder særlig ift. at

varetage evt. komorbiditet.«

5.6 Aarhus Universitetshospital, Børne- og

Ungepsykiatrisk Afdeling, sengeafsnit 2 for unge

(anmeldt)

Tilsynet var den 17. januar 2020 på anmeldt tilsynsbesøg

på Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling på Aarhus Uni-

versitetshospital. Den 31. maj 2021 har tilsynet anmodet

Region Midtjylland om oplysninger om udviklingen siden

tilsynsbesøget.

Om, hvordan man arbejder med, at den unge ikke mister

kontakt med sin skole

»Der arbejdes med at støtte den unge i at fastholde kon-

takten til skole og venner på mange niveauer.

Vedr. Skole/uddannelse

Mange patienter har ikke haft skolegang op til indlæggel-

se. Dette kan være med baggrund i deres psykopatologi men

også pga. deres alder.

Patienterne tilbydes skolegang under indlæggelsen.

Hospitalets skolelærere deltager i afsnittets behandlings-

konferencer og udarbejder beskrivelser af, hvordan den unge

fungerer i hospitalets skole.

Hospitalets skolelærere etablerer kontakt til den unges

hjemskole mhp. at skabe kontinuitet. Sammen med den

unges hjemskole laves en vurdering af, hvordan den unge

mest hensigtsmæssigt kommer tilbage i hjemskolen eller

alternativt om der skal findes et andet skoletilbud til den

unge. Dette foregår i tæt samarbejde med den unge og de

pårørende.

Der afholdes netværksmøder med deltagelse af hjemsko-

le hvor dette drøftes.

En del unge er tilknyttet ungdomsuddannelse. Hvis den

unges tilstand tillader det, gives der støtte til at bibeholde

kontakten til uddannelsen under indlæggelsen. Det kan være

i form af at deltage i skolegang i det omfang det er muligt

og/eller at deltage i eksamener.

Når det er relevant etableres besøg fra skolelærer fra

hjemskole/ungdomsuddannelse til den unge under indlæg-

gelsen.

Vedr. venner/socialt netværk

De unge støttes i at bibeholde deres sociale netværk

under indlæggelsen, herunder også kontakten til skolekam-

merater.

Støtten kan gives i form af at hjælpe den unge med at

initiere kontakt med kammerater og med at understøtte at

besøg kan afvikles under trygge rammer.

Afsnittet har samtalegrupper for de unge, hvor der indgår

emner som »Hvordan taler jeg med mine kammerater om

min psykiske lidelse? «

Sociale medier fylder meget i de unges liv. Sociale me-

dier indgår som en stor del af kontakten med venner og

netværk. Afsnittet arbejder derfor med løbende dialog med

de unge omkring deres brug af sociale medier. Dialogen

omhandler både støtte til at de unge fastholder kontakten til

kammerater på de sociale medier, men også ift. at støtte de

unge i at undgå mere uhensigtsmæssig brug af de sociale

medier.«

Om, hvordan det går aktuelt med bemanding og rekruttering

af personale til afdelingen, og om afdelingen i øjeblikket

benytter sig af vikarer

»Afsnittet har aktuelt ikke rekrutteringsproblemer. Der er

relevante ansøgere til de stillinger, der bliver slået op.

Der kan i perioder være udfordrende at fastholde erfarent

personale. Det betyder, at der er en personalegruppe, som er

relativt nyuddannede med de udfordringer, det kan give i så

komplekst et speciale.

Afsnittet anvender i nogen grad vikarer. Det prioriteres

højt at anvende kendte vikarer frem for vikarer fra vikar-

bureau. Derfor benyttes primært vikarer fra et korps af in-

terne tilkaldevikarer, som kender afsnittet, patientgruppen,

arbejdsgange og sikkerhedsprocedurer.

Med baggrund i specialets udvikling gennem de senere

år opleves et større behov for sygeplejefaglige kompetencer

i afsnittet end tidligere. Det betyder, at der er behov for en

gradvis ændring i personalesammensætningen. Dette er der

opmærksomhed på ift. rekruttering.«

Beretning af almen art - 2020-21 nr. 37

6. Møder

6.1 Møde med Folketingets Ombudsmand

§ 71-tilsynet holdt et onlinemøde med Folketingets Om-

budsmand den 19. januar 2021. På mødet drøftede man sam-

arbejdet mellem ombudsmandsinstitutionen og § 71-tilsynet.

Ombudsmandens Tilsynsafdeling og Børnekontor orien-

terede bl.a. om, hvordan Ombudsmandens tilsynsbesøg og

fokusområder i 2020 var forløbet, og om fokusområder for

2021. Tilsynet og Ombudsmanden drøftede endvidere emner

af fælles interesse.

6.2 Møde med Landsforeningen af Patientrådgivere og

Bistandsværger i Danmark

Den 13. april 2021 holdt § 71-tilsynet møde med Lands-

foreningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Dan-

mark. På mødet blev forskellige konkrete problemstillinger

drøftet. Som opfølgning på mødet stillede § 71-tilsynet alm.

del – spm. 17 til justitsministeren. Se ovenfor under punkt

4.4.

6.3 Møde med sundheds- og ældreministeren

Den 24. november 2020 afholdt § 71-tilsynet to tekniske

gennemgange ved sundheds- og ældreministeren og Sund-

hedsstyrelsen om henholdsvis monitorering af tvang i psyki-

atrien og evaluering af ændringer i psykiatriloven om min-

dreåriges rettigheder.

Se § 71-tilsynet alm. del – bilag 5 og 6, for præsentati-

onsmateriale brugt til de tekniske gennemgange.

7. Samråd

7.1 Samråd med sundhedsministeren

Den 18. maj 2021 afholdt § 71-tilsynet et lukket samråd

med sundhedsministeren om sagen Aggerholm mod Dan-

mark. Se også punkt 4.5.

Se samrådsspørgsmålet på § 71-tilsynet alm. del – sam-

rådsspørgsmål A og ministerens talepapir fra samrådet på §

71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 29.

8. Oplysning om tilsynets arbejde

Tilsynet har en folder, som orienterer om tilsynets kom-

petence og arbejde. Målet er, at folderen skal medvirke til at

oplyse om fokus på forholdene for administrativt frihedsbe-

røvede personer og dermed være med til at skabe opmærk-

somhed om, at administrativt frihedsberøvede personer, hvor

end de befinder sig, skal tilbydes rimelige forhold.

Folderen udleveres efter anmodning og i forbindelse med

tilsynsbesøg.

Folderen og orientering om tilsynets arbejde kan også

findes på § 71-tilsynets hjemmeside under www.ft.dk.

Julie Skovsby (S) formand, Camilla Fabricius (S), Christina

Thorholm (RV), Trine Torp (SF), Pernille Skipper (EL),

Jane Heitmann (V), Marlene Ambo-Rasmussen (V), Stén

Knuth (V) og Liselott Blixt (DF) næstformand.