Beretning nr.
3
Folketinget 2020-21
Beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 21. december 2020
Beretning
om
etablering af en undersøgelsesform med særlig parlamentarisk forankring
1.
På baggrund af offentlig debat om regeringens ageren
i sagen om aflivning af alle mink i Danmark og et konkret
ønske fra en række partier om en undersøgelse heraf beslut‐
tede Udvalget for Forretningsordenen på et møde den 11.
november 2020 at nedsætte et underudvalg til nærmere at
overveje formen for og indholdet af en sådan undersøgelse.
Som medlemmer af underudvalget valgtes Flemming
Møller Mortensen (S), Karsten Lauritzen (V), René Chri‐
stensen (DF), Jens Rohde (RV), Carl Valentin (SF), Peder
Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF) og Peter Seier Christen‐
sen (NB). Underudvalget konstituerede sig i sit første møde
med Jens Rohde som formand og Mai Mercado som næst‐
formand. Flemming Møller Mortensen blev efterfølgende
erstattet af Jeppe Bruus (S) i underudvalget.
Underudvalget har over en kort møderække drøftet navn‐
lig de forskellige mulige former for undersøgelse. Underud‐
valget har herunder holdt møder med professor emeritus
Jørgen Grønnegård Christensen, formand for Djøf Henning
Thiesen, formand for Den Danske Dommerforening, lands‐
dommer Mikael Sjöberg og højesteretsdommer, dr.jur. Jens
Peter Christensen med henblik på en nærmere afdækning af
mulighederne. Underudvalgets drøftelser har særlig samlet
sig om nedsættelse af en undersøgelseskommission efter de
gældende regler i lov om undersøgelseskommissioner som
den ene mulighed, iværksættelse af en advokatundersøgelse
som en anden mulighed og som en tredje mulighed udvik‐
ling af et nyt instrument, der skal imødegå nogle af ulem‐
perne ved de øvrige undersøgelsesformer og samtidig sikre
undersøgelsen en tæt parlamentarisk forankring. Med beho‐
vet for at imødegå ulemperne ved de eksisterende undersø‐
gelsesformer sigtes særlig til, at kommissionsundersøgelser
efter lov om undersøgelseskommissioner erfaringsmæssigt
er særdeles grundige, men også meget tidskrævende og
ressourceforbrugende, mens advokatundersøgelser omvendt
kan iværksættes og gennemføres forholdsvis hurtigt, men
er begrænset til at foretage undersøgelser på grundlag af
skriftligt materiale og i praksis er afhængige af frivillig
medvirken fra de myndigheder eller personer, der er tale om
at undersøge. Med behovet for en tæt parlamentarisk forank‐
ring sigtes til, at det generelt har været oplevet som en svag‐
hed ved kommissionsundersøgelser som undersøgelsesform,
at de nedsættes af – og i princippet refererer til – justitsmi‐
nisteren og ikke til Folketinget, ligesom kommissoriet for
undersøgelserne besluttes af justitsministeren. I forhold til
dette gælder alene den modifikation, at ministeren skal fast‐
sætte kommissoriet og udpege kommissionens medlemmer
og udspørger i samråd med Udvalget for Forretningsordenen
eller et underudvalg nedsat af udvalget, hvis Folketinget har
truffet beslutning om, at en undersøgelseskommission skal
nedsættes.
Det har under underudvalgets drøftelser været fremhæ‐
vet, at det ved en mulig ny undersøgelsesform bør sikres,
at involverede personers retssikkerhed iagttages, herunder at
de beskyttes tilstrækkeligt imod risiko for selvinkriminering,
og at de skal have adgang til at få beskikket en bisidder
i samme omfang, som det gælder ved kommissionsundersø‐
gelser. Ligeledes har underudvalget lagt vægt på, at mini‐
sterstyrets princip skal respekteres, og at den grundlæggende
ansvarsrelation fortsat bør være, at ministre står til ansvar
over for Folketinget, mens regeringens embedsmænd står
til ansvar over for deres arbejdsgiver, dvs. ministeren. Den
større parlamentariske forankring af en ny undersøgelses‐
form bør derfor ikke føre til, at Folketinget og dettes ud‐
valg i videre omfang end hidtil vil skulle forholde sig til
embedsmænds ansvar. Disse overvejelser indebærer, at der
bør iagttages en form for »armslængdeprincip«, således at
eventuel afhøring af embedsmænd ligesom hidtil bør foregå
i et regi, der er funktionelt adskilt fra Folketinget, og – i det
omfang der er tale om afhøring under vidneansvar – under
ledelse af en dommer.
Underudvalget er den 10. december 2020 nået til en po‐
litisk enighed vedrørende etablering af en ny undersøgelses‐
form og en ny parlamentarisk ramme om iværksættelse af
allerede kendte former for undersøgelser. Denne politiske
enighed, som har tilslutning af alle partier repræsenteret
i underudvalget, indebærer udmøntning i en beretning af
AX025572