Beretning af almen art

Samling: 2020-21

Beretning af almen art 2020-21 nr. 23

Beretning om at åbne nattelivet fra den 6. maj 2021 afgivet af Epidemiudvalget den 28. april 2021
Udvalget afgav beretning om at åbne nattelivet fra den 6. maj 2021.

Et flertal i udvalget (S, SF, RV og EL) bemærkede, at beslutninger om genåbning forhandles blandt aftalepartierne, og ikke foretages i udvalget.

Et mindretal i udvalget (V) foreslog, at serveringssteder og lejede festlokaler samt private gildesale, stalde, lader, forsamlingshuse og lign. fra den 29. april 2021 eller snarest derefter kan holde åbent efter kl. 23.00 for private arrangementer som f.eks. bryllupper, sølvbryllupper, konfirmationsfester,
studenterfester, fødselsdage og lignende arrangementer, hvor deltagerne kender hinanden i forvejen, forudsat at kun personer, der deltager i arrangementet, har adgang til serveringsstedet m.v.

Henset til ønsket om en hurtig tilpasning af det gældende regelsæt foreslås det, at disse markeringer af mærkedage i livsforløbet muliggøres, ved at parterne tiltræder en justering af aftalen af 11. juni 2020.
Et andet mindretal i udvalget (NB) ønskede at åbne nattelivet fra den 6. maj 2021.
Emne: Folketinget

Filer

Dokumentdato: 29-04-2021
Modtaget: 29-04-2021
Omdelt: 29-04-2021

Beretning om at åbne nattelivet fra den 6. maj 2021 afgivet af Epidemiudvalget den 28. april 2021

AX26281 (pdf-version)
Html-version