2020-21
Alm.del Beretning 14
Offentligt
2360069_0001.png
Beretning nr.
14
Folketinget 2020-21
Beretning afgivet af Sundhedsudvalget den 16. marts 2021
Beretning
om
undersøgelse af baggrunden for covid-19-udbrud samt covid-19-dødsfald på
plejehjem og i hjemmeplejen i Danmark 2020-2021
1. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale
Venstre, Enhedslisten og Susanne Zimmer (UFG)
Baggrund
Covid-19 er i særlig høj grad en trussel mod de ældste
og mest plejekrævende i vores samfund. Verden over har
sygdommen i særlig grad ramt beboere på plejehjem med
mange dødsfald til følge, desværre også i Danmark, på trods
af at beskyttelsen af de ældre og sårbare var i fokus allerede
i foråret 2020. Pr. 17. januar 2021 er 719 plejehjemsbeboe‐
re afgået ved døden med covid-19. Det er 40 pct. af alle
covid-19-dødsfald i Danmark
Derfor finder et flertal i Folketinget (S, SF, RV, EL og
Susanne Zimmer (UFG)) det vigtigt både at undersøge,
hvordan vi som samfund var forberedt på en epidemi på
ældreområdet, og hvordan vi som samfund håndterede epi‐
demien i ældresektoren hen over 2020 og de første måneder
af 2021. Der skal følges op på og drages læring af den
udvikling, der er sket, så den kan omsættes til forbedringer i
epidemihåndteringen i fremtiden og i det hele taget sikre en
bedre beskyttelse af ældre og sårbare borgere.
Formål
Formålet med undersøgelsen er, at styrelser, regioner,
kommuner og plejehjem bliver bedre forberedte og vil være
i stand til at mindske negative konsekvenser af eventuelle
fremtidige udbrud af smitsomme infektionssygdomme på
plejehjem og i ældreplejen.
Temaer for undersøgelsen
Undersøgelsen skal identificere de uløste sundhedsfagli‐
ge udfordringer i forhold til epidemihåndtering på plejehjem
og i ældreplejen. Derfor skal undersøgelsen indeholde både
en beskrivende/sammenlignende del, en vurderende del og
en del med anbefalinger til fremadrettet arbejde.
Til den beskrivende og sammenlignende del kan undersø‐
gelsen bl.a. komme ind på:
- Udviklingen i smittede, indflyttede og afdøde blandt
beboere på plejehjem med covid-19.
- Udviklingen i smittede, indflyttede og dødsfald på ple‐
jehjem i forhold til udviklingen i andre befolkningsgrupper,
herunder ældre, der ikke bor på plejehjem.
- Sammenligning af dødeligheden i efteråret og vinteren
2020-21 i forhold til tidligere år.
- Sammenligning af udviklingen i smittede, indlagte og
afdøde blandt beboere på plejehjem med Covid-19 i Dan‐
mark i forhold til udviklingen i en række andre sammenlig‐
nelige europæiske lande.
- Sammenligning af antal smittede og dødsfald blandt
ældre, som modtager ældrepleje i eget hjem, sammenlignet
med den øvrige del af den ældre befolkning.
Til den vurderende del kan undersøgelsen bl.a. komme
ind på følgende spørgsmål:
- Hvor forberedte var myndigheder og danske plejehjem
og ældreplejen i marts 2020 på at håndtere de sundhedsfag‐
lige udfordringer som udbrud af smitsomme infektionssyg‐
domme, som f.eks. covid-19 giver?
- Var de beslutninger, som danske myndigheder tog under
covid-19-epidemien i marts 2020 og igen, da smitteudbrud‐
dene steg igen i november-december 2020, egnede til at
forhindre, at især de allermest sårbare, der bor på plejehjem,
og som modtager ældrepleje i eget hjem, blev smittet med
covid-19?
- Hvilke forhold på det enkelte plejehjem har haft be‐
tydning for smitteudbrud, hvad betyder eksempelvis pleje‐
hjemmenes og ældreplejens generelle epidemi- og hygiejne‐
beredskab, og hvilken betydning har arbejdsorganisering på
plejehjem, de faglige kompetencer hos personale, persona‐
leallokering og brugen af samme vikarer på flere plejehjem
inden for den enkelte kommune?
- Hvordan er smitten kommet ind og har spredt sig på
plejehjem, og hvad har været de vigtigste smittekilder?
- Hvorledes har adgangen til værnemidler, brug af rutine‐
mæssige test, ibrugtagen af kviktest til ansatte og pårørende
samt ekstra hjælp til at håndtere ekstra krav til de skærpede
hygiejnekrav påvirket smittspredningen?
AX026101
Beretning af almen art - 2020-21 nr. 14
2360069_0002.png
2
- Vurdering af de enkelte tiltags effekt på smittesprednin‐
gen i forhold til de negative konsekvenser, som indsatserne
også har haft for plejehjemsbeboernes personlige frihed,
trivsel og velvære. Hvilke af de gennemførte tiltag som
f.eks. besøgsrestriktioner, smitteopsporing, inddæmning her‐
under karantæne var adækvate og proportionelle i forhold
til de nævnte forhold og i forhold til plejehjemsbeboernes
grundlæggende rettigheder?
- Vurdering af, om der er erfaringer og tiltag, som andre
lande har foretaget, der med fordel kan implementeres og
anvendes i Danmark.
Afslutningsvis ønskes en række anbefalinger, herunder
bl.a.:
- Anbefalinger til, hvordan vi kan lære af de erfaringer,
der opnået undervejs i pandemien for at sikre, at vi i fremti‐
den vil være bedre rustet, hvis der skulle opstå en tilsvaren‐
de situation.
- Anbefalinger til, hvilke enkelte tiltag og forholdsregler,
der med fordel kan anvendes i en lignende situation i fremti‐
den.
- Anbefalinger til, hvordan der sikres en effektiv imple‐
mentering af de forskellige tiltag.
Organisering af undersøgelsen
Det er flertallets (S�½s, SF�½s, RV�½s, EL�½s og Susanne Zim‐
mers (UFG)) ønske, at undersøgelsens resultater efterfølgen‐
de kan omsættes i det konkrete arbejde i kommuner og
regioner. På den baggrund finder flertallet det vigtigt, at
undersøgelsen forankres i Social- og Ældreministeriet.
Social- og Ældreudvalget nedsætter et underudvalg, som
følger arbejdet med undersøgelsen tæt og fungerer som føl‐
gegruppe for undersøgelsen. Følgegruppen vil derfor anmo‐
de Social- og Ældreministeriet om bistand til den nærmere
håndtering og projektstyring af undersøgelsen. Følgegrup‐
pen præsenteres for en nærmere undersøgelsesramme, som
forskere/eksperter bliver bedt om at udarbejde, følger arbej‐
det tæt og kan komme med spørgsmål, forslag og input til
forskerne bag undersøgelsen.
Følgegruppen består af 1 medlem fra hver folketings‐
gruppe og medlemmer uden for grupperne, som er medlem
af Social- og Ældreudvalget ved beretningens afgivelse. Un‐
derudvalget konstituerer sig med valg af formand og næst‐
formand.
Sundhedsministeriet og Social- og Ældreministeriet sam‐
arbejder med forskerne/eksperterne og bistår med relevante
oplysninger til brug for den afdækning, der skal foretages.
Der foreslås en tidsramme for afrapportering med udgan‐
gen af 2021.
Partierne bag beretningen forpligter sig til at finde finan‐
siering.
Valg af eksperter til undersøgelsen
Det er flertallets opfattelse, at VIVE som forskningsinsti‐
tution har stor erfaring med anvendelsesorienteret velfærds‐
forskning. Derfor opfordres Social- og Ældreministeriet til
at rette henvendelse til VIVE med henblik på at få udarbej‐
det en mere færdig ramme for undersøgelsen – herunder
en tidsramme og et konkret bud på økonomisk ramme for
undersøgelsen. Såfremt VIVE ikke ønsker at påtage sig op‐
gaven, skal Social- og Ældreministeriet og følgegruppen
drøfte alternativer.
Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti,
Nye Borgerlige og Liberal Alliance
Covid-19 er i særlig høj grad en trussel mod de ældste
og mest plejekrævende i vores samfund. Verden over har
sygdommen i særlig grad ramt beboere på plejehjem med
mange dødsfald til følge, men også i Danmark, på trods af
at beskyttelsen af de ældre og sårbare var i fokus allerede i
foråret 2020. I efteråret 2020 og vinteren 2021 steg antallet
af covid-19-dødsfald på plejehjem i Danmark markant. Pr.
17. januar 2021 er i alt 719 plejehjemsbeboere afgået ved
døden med covid-19. Det er 40 pct. af alle covid-19-døds‐
fald i Danmark.
Derfor finder partierne (V, DF, KF, NB og LA), at det er
vigtigt både at undersøge, hvordan vi som samfund var for‐
beredt på en epidemi på ældreområdet, og hvordan vi som
samfund håndterede pandemien i ældresektoren hen over
2020 og de første måneder af 2021, men også at der følges
op på og drages læring af den udvikling, der er sket, så
denne kan omsættes til forbedringer i epidemihåndteringen
i fremtiden og i det hele taget sikre en bedre beskyttelse
af ældre og sårbare borgere. Partierne lægger vægt på, at
man i fællesskab kan drage nytte af den viden om sundheds-
og plejefaglige spørgsmål, der kan uddrages af håndteringen
af covid-19-epidemien på plejehjem og i ældreplejen, til
at forbedre kvaliteten af den generelle sundhedsfaglige be‐
handling af ældre med plejebehov.
Formålet med undersøgelsen er primært at identificere
uløste sundhedsfaglige udfordringer i forhold til epidemi‐
håndtering på plejehjem og i ældreplejen, således at styrel‐
ser, regioner, kommuner og plejehjem bliver bedre forbered‐
te og vil være i stand til at mindske negative konsekvenser
af eventuelle fremtidige udbrud af smitsomme infektions‐
sygdomme på plejehjem og i ældreplejen.
Konkret skal undersøgelsen beskrive udviklingen i smit‐
tede, indflyttede og afdøde blandt beboere på plejehjem
med covid-19 og indeholde en beskrivelse af udviklingen
i smittede, indflyttede og dødsfald på plejehjem i forhold
til udviklingen i andre befolkningsgrupper, herunder ældre,
der ikke bor på plejehjem, og analysere, hvordan smitten er
kommet ind og har spredt sig. Hvad var med andre ord de
vigtigste smittekilder?
Undersøgelsen skal også indeholde en sammenligning
af dødeligheden i efteråret og vinteren 2020-21 i forhold
til tidligere år og en sammenligning af udviklingen i smit‐
tede, indlagte og afdøde blandt beboere på plejehjem med
covid-19 i Danmark i forhold til udviklingen i en række an‐
dre sammenlignelige europæiske lande. Undersøgelsen skal
på samme måde afdække udviklingen i antal smittede og
dødsfald blandt ældre, som modtager ældrepleje i eget hjem,
sammenlignet med den øvrige del af den ældre befolkning.
Flere spørgsmål melder sig, som undersøgelsen desuden
skal hente svar på:
- Hvor forberedte var myndigheder og danske plejehjem
og ældreplejen i marts 2020 på at håndtere de sundhedsfag‐
lige udfordringer som udbrud af smitsomme infektionssyg‐
domme som f.eks. Covid-19 giver?
Beretning af almen art - 2020-21 nr. 14
2360069_0003.png
3
- Var de beslutninger, som danske myndigheder tog under
Covid-19-epidemien i marts 2020 og igen, da smitteudbrud‐
dene steg igen i november-december 2020 egnede til at for‐
hindre, at især de allermest sårbare, der bor på plejehjem
og som modtager ældrepleje i eget hjem, blev smittet med
Covid-19?
Hvilke strukturelle forhold på plejehjem har haft betyd‐
ning for smitteudbrud:
- Hvad betyder f.eks. plejehjemmenes og ældreplejens
generelle epidemi- og hygiejneberedskab?
- Hvilken betydning har arbejdsorganisering på pleje‐
hjem, de faglige kompetencer hos personale, personaleallo‐
kering og brugen af samme vikarer på flere plejehjem inden
for den enkelte kommune?
- Hvilke af de gennemførte tiltag som f.eks. besøgsre‐
striktioner, smitteopsporing, inddæmning, herunder karantæ‐
ne, var adækvate og proportionelle i forhold til de nævnte
forhold og i forhold til plejehjemsbeboernes grundlæggende
rettigheder?
- Hvorledes var adgangen til værnemidler, brug af rutine‐
mæssige test, ibrugtagen af kviktest til ansatte og pårørende
samt ekstra hjælp til at håndtere ekstra krav til de skærpede
hygiejnekrav?
- Hvordan resulterede covid-19 blandt plejehjemsbeboere
og borgere i ældreplejen i smitte af personalet?
Sidst, men ikke mindst, skal undersøgelsen dels vurdere,
om der er erfaringer og tiltag, som andre lande har foretaget,
der med fordel kan implementeres og anvendes i Danmark,
dels komme med anbefalinger til, hvordan vi kan lære af
de erfaringer, der er opnået undervejs i pandemien, for at
sikre, at vi i fremtiden vil være bedre rustet, hvis der skulle
opstå en tilsvarende situation. Herunder skal undersøgelsen
indeholde anbefalinger til, hvilke enkelte tiltag og forholds‐
regler, der med fordel primært kan anvendes i en lignende
situation i fremtiden. Undersøgelsen skal i den forbindelse
også indeholde en vurdering af de enkelte tiltags effekt på
smittespredningen i forhold til de negative konsekvenser,
som indsatserne også har haft for plejehjemsbeboernes per‐
sonlige frihed, trivsel og velvære. Afslutningsvis skal under‐
søgelsen indeholde anbefalinger til, hvordan der sikres en
effektiv implementering af de forskellige tiltag.
Partierne (V, DF, KF, NB og LA) foreslår at nedsætte
et underudvalg, som følger arbejdet med undersøgelsen tæt
og fungerer som følgegruppe for undersøgelsen og herun‐
der varetager dialogen med forskere/eksperter bag under‐
søgelsen og søger at sikre, at arbejdet fremmes bedst mu‐
ligt. Underudvalget består af 1 medlem fra hver folketings‐
gruppe, som har tilsluttet sig beretningen og er medlem af
Sundhedsudvalget ved beretningens afgivelse. Underudval‐
get konstituerer sig med valg af formand og næstformand.
Det er partiernes (V�½s, DF�½s, KF�½s, NB�½s og LA�½s) opfat‐
telse, at VIVE som forskningsinstitution har stor erfaring
med anvendelsesorienteret velfærdsforskning. Derfor vil un‐
derudvalget rette henvendelse til VIVE med henblik på at
få udarbejdet en mere færdig ramme for undersøgelsen –
herunder tidsramme og et konkret bud på økonomisk ramme
for undersøgelsen. Såfremt VIVE ikke ønsker at påtage sig
opgaven, vil undervalget drøfte alternativer.
Partierne (V, DF, KF, NB og LA) foreslår, at Folketinget
afholder udgifterne til undersøgelsen. Udvalget har ingen
egen bevilling. Folketinget har afsat et rådighedsbeløb på
430.000 kr. til indhentning af ekstern konsulentbistand m.m.
i forbindelse med fagudvalgenes arbejde. Hvis udgiften til
en bistandsopgave overstiger 75.000 kr., gives tilladelsen af
Folketingets formand. Midler til afholdelse af udgifter til
undersøgelsen, som ikke kan dækkes af denne konto, skal
udvalget ansøge om hos Folketingets Præsidium.
Partierne (V, DF, KF, NB og LA) ønsker, at forsker‐
ne/eksperterne får adgang alle relevante akter og dokumen‐
ter i ministerier, styrelser og andre relevante aktører.
2. Udvalgsarbejde
Udvalget har behandlet beretningen i 2 møder.
P.u.v.
Jane Heitmann
formand