Vil ministeren redegøre for, hvor mange der er evakueret fra Afghanistan i kølvandet på Talibans magtovertagelse i august 2021 herunder redegøre for følgende:
• Hvor mange er danske statsborgere?
• Hvor mange er afghanere med opholdstilladelse som flygtning i Danmark, og hvordan det kan være, at de opholder sig i det land, de påstår at være flygtet fra?
• Hvor mange er afghanere med anden opholdstilladelse end som flygtning i Danmark, herunder hvordan det kan være, at de opholder sig i det land?
• Hvilke konsekvenser vil og kan regeringen drage over for de afghanere, der i strid med reglerne har befundet sig i Afghanistan, og er blevet evakueret derfra, og hvor mange drejer det sig om?
• Hvor mange afghanske tolke, der har arbejdet for danske myndigheder, er evakueret fra Afghanistan?
• Hvor mange andre afghanere, der har arbejdet for danske myndigheder, er evakueret fra Afghanistan?
• Hvor mange andre personer med relation til andre lande end Danmark, f.eks. Skandinaviske lande, har danske myndigheder evakueret fra Afghanistan, og vil ministeren oplyse, om de er sendt videre til de rette lande?
• Er der evakueret personer fra Afghanistan med flere ægtefæller?
• Er der kun evakueret personer fra Afghanistan med ægtefæller og børn, eller er der også evakueret fætre eller bedstemødre og i givet fald i hvor mange tilfælde?
• Hvor mange af de evakuerede fra Afghanistan var smittet med corona, og hvilke forholdsregler blev der truffet, f.eks. karantæne?
Dato: 31-08-2021
Status: Endeligt besvaret
Emne:
flygtninge og asylansøgere, menneskehandel og illegal indvandring