Hilsen
Kirsten Damgaard,
psykolog og sexolog
Her er, hvad der er galt med indgrebet drengeomskæring - step for step :
Ved selve operationen er doseringen af narkose uhyre svær på spædbørn, og fuld bedøvelse
medfører en risiko for død eller hjerneskade. Drengen vil med sikkerhed have smerter i lang tid
fremover under ardannelsen efter
fjernelsen af forhuden.
Såret, der jo løber i hele penis omkreds,
skal have luft til heling. Den opererede penis kan således ikke pakkes vandtæt. Så urinen i bleen,
mange gange i døgnet, vil nå frem til spidsen af penis og føles som at "strø salt i et åbent sår". I
hjemmet vil det også være svært at docere smertestillende til det lille umælende barn de følgende
uger. Omskæringer kan kulturligvis gå galt, og der må opereres om. Der er sjældent fysiske
komplikationer ved de i alt 6-10 årlige jødiske omskæringer. Men de mange flere muslimske, der
foretages herhjemme og i udlandet, mangler der i allerhøjeste grad indberetninger på!
Forhuden har et væld af funktioner. Glans er lige så sårbar som et øjeæble, og det er selvfølgelig
smertefuldt, når underbukser gnides direkte mod glans fordi forhuden er fjernet. En del omskårne
mænd kan ikke spille fodbold og ikke cykle, fortæller de mig. For at afbøde overstimulation bliver
nogle af de "lystige" følenerver i glans simpelthen "døve". Den varige "døvhed" er en forholdsvis
ukendt bivirkning for de fleste danskere og den vedvarer livet ud. Det er nok også ukendt for de
fleste, at et stigende antal mænd er så besværede af deres manglende forhud, at de med eksperters
hjælp går gennem varierede flerårige strabadser for at trække en ny forhud frem - bogstaveligt talt
med lodder og trisser (se internettet). Imidlertid får omskårne også andre negative bivirkninger mht.
seksuallivet. Der er oveni glans "døvhed" endnu en fysiologisk grund til at deres seksuelle nydelse
er varigt nedsat - ingen ved dog hvor meget, det er svært at undersøge - for forhuden der også er
fyldt med "lystige" nerver mangler.
Kan det betragtes som god sæd at acceptere og foretage drengeomskæring med vor nuværende
viden? Danmark har underskrevet konventionen om barnets ret til bla. sikkerhed og beskyttelse.
Religiøse ritualer har altid undergået forandringer. Engang døbte man spædbørn ved at nedsænke
hele kroppen i døbefonten -
i koldt vand. Der var sjovt nok stor børnedødelighed dengang …