UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 89: Lovudkast - Lovforslag om ændring af integrationsloven (Ændring af den kommunale vejledningspligt om repatriering), fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del Bilag 89
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af integrationsloven

(ændring af den kommunale vejledningspligt om repatriering)

§1

I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22. juni 2020, foreta-

ges følgende ændringer:

§ 20 b, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »udlændingen«: », som har haft

ophold i Danmark i mindre end 5 år fra tidspunktet for kommunalbestyrel-

sens overtagelse af ansvaret, jf. § 4, stk. 1-3,«.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. august 2021.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 89: Lovudkast - Lovforslag om ændring af integrationsloven (Ændring af den kommunale vejledningspligt om repatriering), fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indhold

1. Indledning................................................................................................ 2

2. Lovforslagets hovedpunkter .................................................................... 3

2.1. Dedikeret kommunal vejledning om repatriering ........................ 3

2.1.1. Gældende ret ............................................................................. 3

2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning ............................................................................... 6

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige ................................................................................................... 10

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv. .... 10

5. Administrative konsekvenser for borgerne ........................................... 10

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser................................................. 11

7. Forholdet til EU-retten .......................................................................... 11

9. Hørte myndigheder og organisationer mv. ............................................ 11

10. Sammenfattende skema ....................................................................... 13

1. Indledning

……

Det er vigtigt for regeringen, at de udlændinge, for hvem muligheden for at

repatriere med støtte efter repatrieringsloven er særlig relevant, har tilstræk-

keligt kendskab til ordningen. Det er derfor vigtigt, at kommunerne målret-

ter vejledningen om repatriering til de nyankomne udlændinge og udlæn-

dinge, der på trods af et længere ophold i Danmark ikke har opnået en fastere

tilknytning til arbejdsmarkedet. Regeringen ønsker derfor at skabe en mere

målrettet vejledning med henblik på at opnå en større effekt af vejlednings-

indsatsen.

Der foreslås på den baggrund at indføre en dedikeret kommunal vejledning

om repatriering til visse udlændinge.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 89: Lovudkast - Lovforslag om ændring af integrationsloven (Ændring af den kommunale vejledningspligt om repatriering), fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Dedikeret kommunal vejledning om repatriering

2.1.1. Gældende ret

Det følger af repatrieringslovens § 5, 1. pkt., at kommunalbestyrelserne vej-

leder i forbindelse med den særlige integrationsindsats efter integrationslo-

ven, eller når der i øvrigt er anledning hertil, om mulighederne for at mod-

tage hjælp til repatriering.

Kommunerne er således forpligtet til at vejlede generelt om mulighederne

for repatriering efter repatrieringsloven, hvilket vil sige mulighed for repa-

trieringsstøtte samt under visse nærmere omstændigheder muligheden for

reintegrationsbistand.

Vejledningspligten efter repatrieringsloven suppleres af forvaltningsmyn-

digheders generelle pligt til i fornødent omfang at yde vejledning og bistand

til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens

sagsområde, jf. forvaltningslovens § 7.

Kommunalbestyrelsen underretter efter repatrieringslovens § 5, 2. pkt. Ud-

lændinge- og Integrationsministeriet eller den myndighed, organisation eller

forening, som ministeriet har overladt rådgivningsopgaven til, når personer

udtrykker ønske om at vende tilbage til deres hjemland eller tidligere op-

holdsland.

Det bemærkes, at repatrieringsloven hviler på den forudsætning, at perso-

nens tilbagevenden sker på frivilligt grundlag, og kommunerne kan således

ikke pålægge en person at benytte sig af repatrieringslovens muligheder.

2.3.1.1. Vejledning om repatriering på integrationsområdet

Efter integrationslovens § 20 b har kommunalbestyrelsen pligt til som led i

selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet

at vejlede udlændinge om mulighederne for repatriering. Vejledningen skal

gives i forbindelse med den løbende opfølgning på kontrakten efter § 20,

stk. 1. Det betyder, at udlændinge omfattet af repatrieringslovens person-

kreds, skal vejledes i forbindelse med alle samtaler, der gennemføres som

led i den løbende opfølgning på kontrakten efter integrationslovens § 20 b.

Vejledning om repatriering skal indgå som en fast del af kommunalbesty-

relsens vurdering af den enkeltes muligheder.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 89: Lovudkast - Lovforslag om ændring af integrationsloven (Ændring af den kommunale vejledningspligt om repatriering), fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Af integrationslovens § 20, stk. 1, fremgår det, at kommunalbestyrelsen har

pligt til at følge op på en udlændings kontrakt, indtil udlændingen har op-

fyldt de mål, som er fastsat eller aftalt i kontrakten, jf. § 19, stk. 4, 1. pkt.

Når visitationen efter § 17 er gennemført, skal opfølgning finde sted mindst

4 gange inden for de første 6 måneder. Herefter skal kommunalbestyrelsen

foretage opfølgning efter behov. For udlændinge omfattet af § 16, stk. 4,

skal opfølgning alene ske efter behov. For udlændinge, der er i ordinær be-

skæftigelse eller ordinær uddannelse, og som ikke modtager selvforsørgel-

ses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, skal opfølgning dog kun fo-

retages hver 12. måned, medmindre der er behov for hyppigere opfølgning.

For udlændinge, der benytter sig af en ret til fravær i medfør af barselsloven,

skal opfølgning på kontrakten først finde sted 6 måneder efter barnets fødsel

og derefter i forbindelse med den lovlige fraværsperiodes udløb, medmindre

der er behov for hyppigere opfølgning. Har udlændingen opfyldt målene i

kontrakten, skal kommunalbestyrelsen alene følge op på kontrakten, hvis

der opstår behov for det. Opfølgningen skal ske ved en individuel samtale.

Hvis det er hensigtsmæssigt, kan samtalen ske telefonisk, digitalt eller på

anden tilsvarende måde.

Det fremgår af integrationslovens § 4, stk. 1-3, at kommunalbestyrelsen har

ansvaret for boligplacering af flygtninge, der er visiteret til den pågældende

kommune, jf. kapitel 3, selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammer eller

introduktionsprogrammer for flygtninge og familiesammenførte udlæn-

dinge, jf. kapitel 3 a og 4, introduktionsforløb for indvandrere, jf. kapitel 4

a, udbetaling af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse

til udlændinge omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller

introduktionsprogram, jf. kapitel 5 og lov om aktiv socialpolitik, udbetaling

af hjælp i særlige tilfælde, jf. kapitel 6, og samordning heraf med den øvrige

integrationsindsats i kommunen.

Det fremgår af integrationslovens § 4, stk. 2, at ansvaret for flygtninge efter

stk. 1 påhviler kommunalbestyrelsen fra udgangen af den første hele måned

fra tidspunktet for afgørelsen om visitering, jf. § 10, stk. 1. Falder den 1. i

en måned i en weekend eller på en helligdag, overgår ansvaret for en flygt-

ning til kommunalbestyrelsen den førstkommende hverdag. Kommunalbe-

styrelsen kan med den pågældendes samtykke overtage ansvaret for en

flygtning efter stk. 1 før udgangen af den første hele måned efter afgørelsen

om visitering.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 89: Lovudkast - Lovforslag om ændring af integrationsloven (Ændring af den kommunale vejledningspligt om repatriering), fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Videre fremgår det af § 4, stk. 3, at ansvaret efter stk. 1 for flygtninge med

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8 påhviler kommunalbestyrelsen

fra tidspunktet for den pågældendes registrering i Det Centrale Personregi-

ster (CPR) som tilflyttet kommunen. Ansvaret efter stk. 1 for familiesam-

menførte udlændinge og indvandrere omfattet af § 2, stk. 6, nr. 1-8, påhviler

kommunalbestyrelsen fra tidspunktet for den pågældendes registrering i Det

Centrale Personregister (CPR) som tilflyttet kommunen eller, hvis ansøg-

ning om opholdstilladelse indgives her i landet, fra tidspunktet for medde-

lelse af opholdstilladelse. Ansvaret efter stk. 1 for indvandrere omfattet af §

2, stk. 6, nr. 9, påhviler kommunalbestyrelsen i bopælskommunen fra det

tidspunkt, hvor det er godtgjort, at den pågældende udlænding opfylder be-

tingelserne i § 2, stk. 6, nr. 9, og senest på tidspunktet for den pågældendes

registrering i Det Centrale Personregister (CPR).

2.3.1.2. Vejledning om repatriering på beskæftigelsesområdet

Efter § 20 i bekendtgørelse nr. 1175 af 25. november 2019 om opfølgning i

sygedagpengesager vejleder kommunalbestyrelserne som led i sygedagpen-

geopfølgningen efter kapitel 6 i sygedagpengeloven under alle samtaler sy-

gemeldte udlændinge, som er omfattet af repatrieringsloven, om mulighe-

derne for repatriering efter repatrieringsloven.

For så vidt angår samtaler som opfølgning i sygedagpengesager følger det

af § 13 b i sygedagpengeloven, at sygedagpengemodtagere med et forventet

fravær på mere end 8 uger (visitationskategori 2 og 3) skal have 4 samtaler

inden for de første 6 måneder regnet fra første fraværsdag. Herefter efter

behov.

Efter § 42, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 2006 af 11. december 2020 om en

aktiv beskæftigelsesindsats vejleder jobcenteret under alle jobsamtaler per-

soner, som er omfattet af repatrieringsloven, om mulighederne for repatrie-

ring efter repatrieringsloven.

Det følger i forlængelse heraf af § 31 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats, at jobcentret skal holde mindst 4 individuelle jobsamtaler inden for de

første 6 måneder med personer omfattet af § 6, nr. 1-5, 7, 8, nr. 9, som mod-

tager ledighedsydelse, og nr. 10 (dagpengemodtagere, job- og aktivitetspa-

rate kontanthjælpsmodtagere, uddannelses- og aktivitetsparate uddannelses-

hjælpsmodtagere, personer i jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb,

fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse og revalidender).

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 89: Lovudkast - Lovforslag om ændring af integrationsloven (Ændring af den kommunale vejledningspligt om repatriering), fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Der stilles ikke krav til, hvornår inden for perioden jobsamtalerne skal fo-

regå, men alene at de skal foregå løbende. Dermed er det op til sagsbehand-

leren og personen at fastlægge et kontaktforløb, der understøtter, at kontak-

ten med jobcenteret er meningsfuld og tilpasset den enkeltes behov.

For dagpengemodtagere deltager arbejdsløshedskassen i mindst 2 jobsam-

taler, som holdes ud over de 4 jobsamtaler med jobcentret, medmindre dag-

pengemodtageren ikke ønsker, at arbejdsløshedskassen deltager. Den første

af disse to samtaler skal holdes senest, når dagpengemodtageren har været

ledig i 3 måneder. Den anden af disse to samtaler holdes tidligst, når dag-

pengemodtageren har været ledig i 3 måneder, og senest når pågældende har

været ledig i 6 måneder.

2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslå-

ede ordning

Regeringen ønsker at etablere en mere virkningsfuld vejledningspligt om

repatriering, som i højere grad fokuseres i forhold til de grupper, som har

befundet sig kort tid i Danmark eller som på trods af et længerevarende op-

hold i Danmark ikke er faldet til, og hvor vejledningen derfor i regeringens

optik forventes at have mest relevans. Det er samtidig vurderingen, at der i

dag er for mange tilfælde, hvor kommunerne har pligt til at hyppigt vejlede

personer om mulighederne for repatriering efter repatrieringsloven til trods

for, at både sagsbehandler og den pågældende borger er bevidste om, at den

fremmødte borger ikke i sin aktuelle situation finder ordningen relevant.

Det bemærkes i den forbindelse, at Udlændinge- og Integrationsministeriet

i løbet af sommeren 2020 har gennemført et eftersyn af repatrieringsordnin-

gen, som udgøres af tre analyser, herunder en procesevaluering af imple-

mentering af de nye lovgivningsmæssige tiltag i kommunerne, som er udar-

bejdet af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).

Af procesevalueringen fremgår det bl.a., at en stor del af kommunerne til-

kendegiver, at hyppigheden i den systematiske vejledningspligt modvirker

hensigten med vejledningspligten og potentielt kan skade relationen mellem

sagsbehandler og borger.

Det er samtidig Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at det

fortsat er vigtigt at udbrede et generelt kendskab til muligheden for repatri-

ering efter repatrieringsloven, så der blandt målgruppen for repatrieringslo-

ven er en bred viden om mulighederne for at modtage hjælp til repatriering.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 89: Lovudkast - Lovforslag om ændring af integrationsloven (Ændring af den kommunale vejledningspligt om repatriering), fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Det er imidlertid ministeriets opfattelse, at det for nogle grupper, der på

trods af et længerevarende ophold i Danmark fortsat ikke er har opnået en

fastere tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed igennem en længere peri-

ode ikke er faldet til i Danmark, vil være hensigtsmæssigt med en fokuseret

samtale, der er dedikeret til vejledning om mulighederne for repatrierings-

støtte efter repatrieringsloven, dvs. hjælp til repatriering samt under nær-

mere omstændigheder reintegrationsbistand, frem for at vejledningen herom

skal indgå som et delelement i en samtale med et andet hovedfokus.

Det vurderes således, at der blandt herboende udlændinge omfattet af repa-

trieringslovens personkreds er en gruppe, som ikke har kunnet finde fast

fodfæste på det danske arbejdsmarked, og dermed ikke har evne eller reel

vilje til at blive en integreret del af det danske samfund, og for hvem repa-

triering vil kunne være relevant. Ministeriet finder på den baggrund og på

baggrund af regeringens ønske om en mere virkningsfuld vejledning, at der

i højere grad er behov for at målrette vejledningen om mulighederne for

repatrieringsstøtte til disse personer, som bør modtage en mere fokuseret og

dedikeret vejledning om mulighederne for repatrieringsstøtte.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at en ny fokuseret

samtale, der udelukkende omhandler mulighederne for hjælp efter repatrie-

ringsloven, og som i nogle større kommuner vil kunne blive afviklet af en

medarbejder, der specialiserer sig i disse samtaler, vil bibringe en fokus og

kvalitet i vejledningen.

Det er samtidig Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at alle

nytilkomne udlændinge omfattet af repatrieringslovens personkreds, hvis

opholdstilladelse i Danmark er meddelt med henblik på

midlertidigt

ophold,

fortsat bør vejledes systematisk og hyppigtom muligheden for at opnå støtte

til repatriering.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder således, at disse udlændinge

med kortere ophold i Danmark på op til 5 år og udlændinge, der har haft

ophold i Danmark i mere end 5 år, men som har modtaget kontanthjælpslig-

nende ydelser i mere end halvandet år ud af de sidste 3 år, fortsat bør mod-

tage særlig vejledning om repatriering. Udlændinge med længere ophold i

Danmark, der har opnået en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet, og dan-

ske statsborgere med dobbelt statsborgerskab bør derimod ikke være omfat-

tet af den kommunale vejledningspligt.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 89: Lovudkast - Lovforslag om ændring af integrationsloven (Ændring af den kommunale vejledningspligt om repatriering), fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at udlændinge med kortere

ophold i Danmark - i lighed med den vejledning, der gives under asylsags-

behandling og ved eventuel meddelelse af opholdstilladelse

–

bør vejledes

kontinuerligt om, at deres opholdstilladelse i Danmark er meddelt med hen-

blik på midlertidig ophold, og at opholdstilladelsen kan inddrages, når

grundlaget for den enkeltes opholdstilladelse ikke længere er til stede. En

sådan vejledning vil bidrage til at fremhæve regeringens udgangspunkt om,

at flygtninge m.fl. opholder sig midlertidigt i Danmark.

Det foreslås således konkret med ordningen, at udlændinge, der har opholdt

sig lovligt i Danmark i op til fem år

–

i lighed med i dag

–

i det omfang de

fortsat er i et forløb hos kommunen konsekvent og systematisk vil modtage

vejledning om mulighederne for repatriering efter repatrieringsloven i for-

bindelse med alle samtaler, der gennemføres som led i den løbende opfølg-

ning på kontrakten efter integrationsloven og ved beskæftigelsesforløb i

kommunen. Den hyppige systematiske vejledning ophører efter den foreslå-

ede ordning imidlertid efter 5 års ophold i Danmark. Herefter vil omfanget

afvejledningen afhænge af, hvorvidt udlændingen overvejende modtager

kontanthjælpslignende ydelser, og vejledningen vil blive ydet ved en dedi-

keret samtale.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at afgrænsningen

af den hyppige systematiske vejledning ved 5 års lovligt ophold i Danmark

vil være hensigtsmæssig, da den systematiske vejledning således vil følge

selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet og introduktionsprogrammet ef-

ter integrationsloven, der kan vare i op til 5 år.

For så vidt angår kommunalbestyrelsens pligt til som led i selvforsørgelses-

og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet at vejlede udlæn-

dingen om muligheden for repatriering foreslås det, at skæringstidspunktet

for opgørelsen af den tidsperiode, den enkelte udlænding har haft ophold i

Danmark, fastsættes med henvisning til integrationslovens § 4, stk. 1-3,

hvoraf det fremgår, hvornår kommunalbestyrelsen overtager ansvaret for en

udlænding. Denne skæringsdato anvendes i forhold til øvrige indsatser i in-

tegrationsloven og er således en dato, som kommunalbestyrelsen er vant til

at arbejde med.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder endvidere på baggrund af re-

geringens ønske om mere virkningsfuld vejledning, at den persongruppe,

der har opholdt sig i Danmark i minimum 5 år, og som har modtaget kon-

tanthjælpslignende ydelser i mere end halvandet år ud af de sidste 3 år, og

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 89: Lovudkast - Lovforslag om ændring af integrationsloven (Ændring af den kommunale vejledningspligt om repatriering), fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

således ikke har en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet, bør vejledes ved

en fokuseret og dedikeret samtale om repatriering. Der er over for denne

gruppe behov for at gøre tydeligt opmærksom på mulighederne for at vende

tilbage til sit hjemland, tidligere opholdsland eller et land, hvortil pågæl-

dende har nær familiemæssig tilknytning med repatrieringsstøtte, da person-

gruppen på trods af et længere ophold i Danmark ikke har fundet fodfæste

på arbejdsmarkedet. Det er derfor relevant at vejlede om, at persongruppen

alternativt har mulighed for at repatriere med støtte.

Den dedikerede vejledning vil bestå af en selvstændig samtale om mulighe-

den for at opnå støtte til repatriering af 15-30 minutters varighed. Samtalen

vil af hensyn til kommunens administration efter den foreslåede ordning

blive lagt i forlængelse af en obligatorisk samtale, som pågældende i forbin-

delse med beskæftigelsesindsatsen vil blive indkaldt til hos kommunen. Det

vil være op til den enkelte kommune at tilrettelægge den praktiske afhol-

delse af samtalen, herunder hvem der afvikler samtalen. Det vil således være

muligt for den enkelte kommune at organisere sig således, at medarbejdere

vil kunne specialisere sig i afholdelsen af disse samtaler.

Samtalen vil både skulle omhandle muligheden for at opnå hjælp til repatri-

ering og muligheden for efter visse nærmere omstændigheder at modtage

den månedlige løbende reintegrationsbistand. Samtalen vil skulle tilrette-

lægges således, at den er relevant og tilpasset den enkelte borgers situation.

For så vidt angår kadencen, vil den dedikerede samtale skulle blive afholdt

hvert 2. år, hvis pågældende fortsat modtager ydelser. Hvis udlændingen

kommer kortvarigt i beskæftigelse, men dernæst modtager kontanthjælps-

lignende ydelse igen, vil pågældende skulle indkaldes til en ny dedikeret

samtale, hvis der er gået længere end 2 år siden sidste dedikerede samtale.

Med kontanthjælpslignende ydelser menes kontanthjælp, uddannelseshjælp,

selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse.

Der forventes således i § 42, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 2006 af 11. december

2020 om en aktiv beskæftigelsesindsats og i § 20 i bekendtgørelse nr. 1175

af 25. november 2019 om opfølgning i sygedagpengesager indført ændrin-

ger således, at kommunen

–

ud over den nuværende systematiske vejled-

ning, der fortsat skal ydes til alle nytilkomne udlændinge omfattet af repa-

trieringslovens personkreds

–

forpligtes til at afholde en dedikeret samtale

om repatriering for udlændinge omfattet af repatrieringslovens personkreds,

som har modtaget kontanthjælp, uddannelseshjælp og selvforsørgelses- og

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 89: Lovudkast - Lovforslag om ændring af integrationsloven (Ændring af den kommunale vejledningspligt om repatriering), fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

hjemrejseydelse samt overgangsydelse i minimum halvandet år ud af de se-

neste tre år.

De påtænkte ændringer i bekendtgørelserne vil ske med hjemmel i § 21 i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats og i § 10, stk. 2, i lov om sygedagpenge,

og træde i kraft samtidig med dette lovforslag.

Med den foreslåede ordning vil der desuden være en række udlændinge, der

ikke har modtaget kontanthjælpslignende ydelser i mere end halvandet år ud

af de seneste tre år, og danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab om-

fattet af repatrieringslovens personkreds, som ikke længere vil være omfat-

tet af kommunens pligt til systematisk vejledning.

Det bemærkes i den forbindelse, at kommunen fortsat er forpligtet til at vej-

lede borgerne om muligheden for hjælp til repatriering, når der i øvrigt er

anledning til det. Vejledningspligten efter repatrieringsloven suppleres af

forvaltningsmyndigheders generelle pligt til i fornødent omfang at yde vej-

ledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden

for myndighedens sagsområde, jf. forvaltningslovens § 7.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vil

–

for at sikre, at relevante perso-

ner omfattet af repatrieringslovens personkreds fortsat modtager vejledning

om muligheden for hjælp til repatriering efter repatrieringsordningen

–fore-

tage en evaluering af implementeringen af den nye model for kommunal

vejledningspligt, herunder navnlig med fokus på persongruppen, der skal

vejledes ved en dedikeret samtale. Evalueringen forventes at blive foretaget

i løbet af 2024.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

[Under udarbejdelse]

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

[Under udarbejdelse]

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke væsentlige administrative konsekvenser for borgerne.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 89: Lovudkast - Lovforslag om ændring af integrationsloven (Ændring af den kommunale vejledningspligt om repatriering), fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klima- eller miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder inden EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. februar 2021 til den 5.

marts 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-

ner m.v.:

Advokatsamfundet, Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Amnesti

Nu, Amnesty International, Assens Kommune, Asylret, ATP, Ballerup

Kommune, Bedsteforældre for Asyl, Billund Kommune, Bornholms Kom-

mune, Brøndby Kommune, Brønderslev Kommune, Centralorganisationer-

nes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening,

Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureauforening, Dansk Arbejds-

giverforening, Dansk Flygtningehjælp, Den Danske Dommerforening,

DFUNK

–

Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Socialrådgiverforening,

Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Helsinki-

Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Det nati-

onale Institut for Kommuners og Regioners analyse og forskning - KORA,

DIGNITY

–

Dansk Institut mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivnings-

centeret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Dom-

stolsstyrelsen, Dragør Kommune, Egedal Kommune, Esbjerg Kommune,

Fanø Kommune, Favrskov Kommune, Faxe Kommune, Finans Danmark,

Finanstilsynet, Finansrådet, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, For-

eningen af Udlændingeretsadvokater, Foreningsfællesskabet Ligeværd,

Forsikring og Pension, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Fre-

deriksberg Kommune, Frederikshavn Kommune, Frederikssund Kommune,

Frivilligrådet, Furesø Kommune, Færøernes Landsstyre, Faaborg-Midtfyn

Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune,

Greve Kommune, Gribskov Kommune, Guldborgsund Kommune, Hader-

slev Kommune, Halsnæs Kommune, Hedensted Kommune, Helsingør

Kommune, Herlev Kommune, Herning Kommune, Hillerød Kommune,

Hjørring Kommune, Holbæk Kommune, Holstebro Kommune, Horsens

Kommune, Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Hørsholm

Kommune, Ikast-Brande Kommune, Indvandrermedicinsk Klinik, Odense

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 89: Lovudkast - Lovforslag om ændring af integrationsloven (Ændring af den kommunale vejledningspligt om repatriering), fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskeret-

tigheder, International Organization for Migration (IOM), Ishøj Kommune,

Jammerbugt Kommune, Kalundborg Kommune, Kerteminde Kommune,

Kirkernes Integrationstjeneste, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kol-

ding Kommune, Kommunalteknisk chefforening, Kommunernes Landsfor-

ening (KL), Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvinde-

fredsligaen), Københavns Kommune, Køge Kommune, Landsforeningen

Adoption og Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorga-

nisation af kvindekrisecentre (LOKK), Langeland Kommune, Ledernes Ho-

vedorganisation, Lejre Kommune, Lemvig Kommune, Lolland Kommune,

Lyndby-Taarbæk Kommune, Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommune,

Mellemfolkeligt Samvirke, Middelfart Kommune, Morsø Kommune, Nord-

djurs Kommune, Nordfyn Kommune, Nyborg Kommune, Næstved Kom-

mune, Odder Kommune, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Plums

Fond for fred, økologi og bæredygtighed (tidl. Fredsfonden), Politiforbun-

det i Danmark, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), PRO-Vest, Præsi-

denten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Randers Kom-

mune, Rebild Kommune, Red Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk For-

ening, Retten i Esbjerg, Retten i Glostrup, Retten i Helsingør, Retten i Her-

ning, Retten i Hillerød, Retten i Hjørring, Retten i Holbæk, Retten i Holste-

bro, Retten i Horsens, Retten i Kolding, Retten i Lyngby, Retten i Nykøbing

Falster, Retten i Næstved Retten i Odense, Retten i Randers, Retten i Ros-

kilde, Retten i Svendborg, Retten i Sønderborg, Retten i Viborg, Retten i

Aalborg, Retten i Århus, Retten på Bornholm, Retten på Frederiksberg,

Rigsadvokaten, Rigsrevisionen, Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted

Kommune, Roskilde Kommune, Rudersdal Kommune, Røde Kors, Rødovre

Kommune, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Sam-

menslutning af Danske Småøer, Samsø Kommune, samtlige byretter, Silke-

borg Kommune, Skanderborg Kommune, Skive Kommune, Slagelse Kom-

mune, Solrød Kommune, Sorø Kommune, SOS Racisme, Stevns Kom-

mune, Struer Kommune, Svendborg Kommune, Syddjurs Kommune, Søn-

derborg Kommune, Sø- og Handelsretten, Udbetaling Danmark, UNHCR

Regional Repræsentation for Northern Europe, UNICEF Danmark, Thisted

Kommune, Tønder Kommune, Tårnby Kommune, Vallensbæk Kommune,

Varde Kommune, Vejen Kommune, Vejle Kommune, Vesthimmerlands

Kommune, Viborg Kommune, Vordingborg Kommune, Work-live-stay

southern Denmark, Ældresagen, Ægteskab Uden Grænser, Ærø Kommune,

Aabenraa Kommune, Aalborg Kommune, Aarhus Erhverv / International

Community, Århus Kommune, 3F, 3F Privat Service, Hotel og Restauration

(3F PSHR).

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 89: Lovudkast - Lovforslag om ændring af integrationsloven (Ændring af den kommunale vejledningspligt om repatriering), fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-

retten

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 89: Lovudkast - Lovforslag om ændring af integrationsloven (Ændring af den kommunale vejledningspligt om repatriering), fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af repatrieringslovens § 5, 1. pkt., at kommunalbestyrelserne vej-

leder i forbindelse med den særlige integrationsindsats efter integrationslo-

ven, eller når der i øvrigt er anledning hertil, om mulighederne for at mod-

tage hjælp til repatriering.

Kommunerne er således forpligtet til at vejlede generelt om mulighederne

for repatriering efter repatrieringsloven, hvilket vil sige mulighed for repa-

trieringsstøtte samt under visse nærmere omstændigheder muligheden for

reintegrationsbistand.

Efter integrationslovens § 20 b har kommunalbestyrelsen pligt til som led i

selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet

at vejlede udlændinge om mulighederne for repatriering efter repatrierings-

loven. Vejledningen om repatriering skal gives i forbindelse med en løbende

opfølgning på kontrakten efter integrationslovens § 20, stk. 1. Det betyder,

at udlændinge omfattet af repatrieringslovens personkreds, skal vejledes i

forbindelse med alle samtaler, der gennemføres som led i den løbende op-

følgning på kontrakten efter integrationsloven. Vejledning om repatriering

skal indgå som en fast del af kommunalbestyrelsens vurdering af den enkel-

tes muligheder.

Af integrationslovens § 20, stk. 1, fremgår det desuden, at kommunalbesty-

relsen har pligt til at følge op på en udlændings kontrakt, indtil udlændingen

har opfyldt de mål, som er fastsat eller aftalt i kontrakten, jf. § 19, stk. 4, 1.

pkt. Når visitationen efter § 17 er gennemført, skal opfølgning finde sted

mindst 4 gange inden for de første 6 måneder. Herefter skal kommunalbe-

styrelsen foretage opfølgning efter behov. For udlændinge omfattet af § 16,

stk. 4, skal opfølgning alene ske efter behov. For udlændinge, der er i ordi-

nær beskæftigelse eller ordinær uddannelse, og som ikke modtager selvfor-

sørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, skal opfølgning dog

kun foretages hver 12. måned, medmindre der er behov for hyppigere op-

følgning. For udlændinge, der benytter sig af en ret til fravær i medfør af

barselsloven, skal opfølgning på kontrakten først finde sted 6 måneder efter

barnets fødsel og derefter i forbindelse med den lovlige fraværsperiodes ud-

løb, medmindre der er behov for hyppigere opfølgning. Har udlændingen

opfyldt målene i kontrakten, skal kommunalbestyrelsen alene følge op på

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 89: Lovudkast - Lovforslag om ændring af integrationsloven (Ændring af den kommunale vejledningspligt om repatriering), fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

kontrakten, hvis der opstår behov for det. Opfølgningen skal ske ved en in-

dividuel samtale. Hvis det er hensigtsmæssigt, kan samtalen ske telefonisk,

digitalt eller på anden tilsvarende måde.

Forpligtelsen indebærer, at kommunerne yder en systematisk og ensartet

vejledningsindsats for udlændinge omfattet af et selvforsørgelses- og hjem-

rejseprogram eller et introduktionsprogram samt at navnlig udlændinge, der

har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, har tilstrækkelig grund-

lag for at tage stilling til og eventuelt træffe beslutning om at repatriere.

Integrationslovens § 4, stk. 1-3 indeholder de nærmere regler for, hvornår

kommunalbestyrelsen har ansvar for nyankomne udlændinge omfattet af et

selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram.

Kommunernes vejledningspligt om repatriering er endvidere reguleret i §

20 i bekendtgørelse nr. 1175 af 25. november 2019 om opfølgning i syge-

dagpengesager, hvorefter kommunalbestyrelserne som led i sygedagpenge-

opfølgningen efter kapitel 6 i sygedagpengeloven under alle samtalerne vej-

leder sygemeldte udlændinge, som er omfattet af repatrieringsloven, om

mulighederne for repatriering efter repatrieringsloven.

Vejledningspligten er endelig reguleret i § 42, stk. 2, i bekendtgørelse nr.

2006 af 11. december 2020 om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter

jobcenteret under alle jobsamtaler vejleder personer, som er omfattet af re-

patrieringsloven, om mulighederne for repatriering efter repatrieringsloven.

Det foreslås at ændre

§ 20 b, stk. 1,

således, at kommunalbestyrelsen vejle-

der i forbindelse med den særlige integrationsindsats efter integrationsloven

udlændinge, som har haft ophold i Danmark i mindre end 5 år fra tidspunktet

for kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret, jf. integrationslovens §

4, stk. 1-3, eller når der er i øvrigt er anledning hertil.

Det følger af den foreslåede ordning, at omfanget og karakteren af den kom-

munale vejledningspligt vil differentiere afhængig af, hvilken udlænding,

der er tale om.

Udlændinge med lovligt ophold i Danmark på op til 5 år fra tidspunktet for

kommunalbestyrelsens overtagelse, jf. integrationslovens § 4, stk. 1-3, vil

således

–

ud fra en betragtning om, at flygtninge mv., der efter regeringens

klare opfattelse opholder sig midlertidig i Danmark, og at der derfor er be-

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 89: Lovudkast - Lovforslag om ændring af integrationsloven (Ændring af den kommunale vejledningspligt om repatriering), fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

hov for at gøre opmærksom på mulighederne for at vende tilbage til sit hjem-

land mv.

–

blive vejledt på samme måde og i samme omfang som i dag. Alle

nytilkomne udlændinge, der er omfattet af repatrieringslovens personkreds

og selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogram-

met efter integrationsloven, vil således modtage konsekvent og hyppig vej-

ledning i deres første år i Danmark.

Den foreslåede ordning bevirker, at kommunalbestyrelsens vejledning om

mulighederne for hjælp til repatriering efter repatrieringsloven efter integra-

tionsloven kun omfatter de udlændinge, der indgår i selvforsørgelses- og

hjemrejseprogram eller introduktionsprogram, og har haft ophold i Dan-

mark i mindre end 5 år fra tidspunktet for kommunalbestyrelsens overta-

gelse af ansvaret, jf. integrationslovens § 4, stk. 1-3. Kommunalbestyrelsen

vil imidlertid fortsat efter de gældende regler i repatrieringsloven være for-

pligtet til at vejlede øvrige persongrupper, når der er anledning til det.

Udlændinge, som har opholdt sig lovligt i Danmark i 5 år eller derover fra

tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse, jf. integrationslovens §

4, stk. 1-3, og som på trods heraf modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp,

selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse, vil derimod

skulle modtage en dedikeret og fokuseret samtale om hjælp til repatriering i

forlængelse af en obligatorisk samtale, som pågældende vil blive indkaldt

til hos kommunen, hvert 2. år.

Til § 2

Det foreslås i lovforslagets

§ 2, stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. august

2021.

….

Repatrieringsloven gælder ikke for Færøerne eller i Grønland og kan heller

ikke ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne eller Grønland,

hverken helt eller delvist. En ændring af repatrieringsloven kan derfor heller

ikke gælde for Færøerne eller Grønland, og lovforslaget indeholder på den

baggrund ikke nogen territorialbestemmelse.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 89: Lovudkast - Lovforslag om ændring af integrationsloven (Ændring af den kommunale vejledningspligt om repatriering), fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 89: Lovudkast - Lovforslag om ændring af integrationsloven (Ændring af den kommunale vejledningspligt om repatriering), fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I integrationsloven, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 1146 af 22. juni 2020,

foretages følgende ændringer:

§ 20 b, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes

efter »udlændingen«: », som har

haft ophold i Danmark i mindre end

5 år fra tidspunktet for kommunal-

bestyrelsens overtagelse af ansva-

ret, jf. § 4, stk. 1-3,«.

§ 20 b. Kommunalbestyrelsen har

pligt til som led i selvforsørgelses-

og hjemrejseprogram eller intro-

duktionsprogram at vejlede udlæn-

dingen om mulighederne for repa-

triering efter repatrierngsloven.

Vejledningen om repatriering skal

gives i forbindelse med den lø-

bende opfølgning på kontrakten ef-

ter § 20, stk. 1.