UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven (Tydeliggørelse af hjemlen for iværsættelse af separat indkvartering af gifte og samlevende mindreårige udlændinge), fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del Bilag 82
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven

(Tydeliggørelse af hjemlen for iværksættelse af separat indkvartering af gifte og samlevende min-

dreårige udlændinge)

§1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1513 af 22. oktober 2020, som senest ændret ved lov nr.

131 af 30. januar 2021, foretages følgende ændringer:

§ 42 a, stk. 7,

indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Indkvarteringen af en mindreårig udlænding, der er samlevende eller har indgået ægteskab, religiøs

vielse uden borgerlig gyldighed eller andet ægteskabslignende forhold, sker separat af hensyn til den

mindreåriges tarv, herunder hensynet til at give den mindreårige en betænkningsperiode, medmindre

hensynet til familiens enhed tilsiger fælles indkvartering, og dette ikke er i strid med den mindreåriges

tarv.«

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 82: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven (Tydeliggørelse af hjemlen for iværsættelse af separat indkvartering af gifte og samlevende mindreårige udlændinge), fra udlændinge- og integrationsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Tydeliggørelse af hjemlen for iværksættelse af separat indkvartering af gifte og samlevende

mindreårige udlændinge

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Lovgivning

2.1.1.2. Administrativ praksis

2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

3. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

3.1. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)

3.2. FN’s konvention om barnets rettigheder (Børnekonventionen)

3.3. FN’s konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (Kvindekon-

ventionen)

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget indeholder en tydeliggørelse af hjemmelsgrundlaget for iværksættelse af separat ind-

kvartering af mindreårige udlændinge, der er samlevende eller har indgået ægteskab, religiøs vielse

uden borgerlig gyldighed eller andet ægteskabslignende forhold. Med lovforslaget tydeliggøres såle-

des den bestemmelse i udlændingeloven, som giver hjemmel til den gældende praksis, hvorefter Ud-

lændingestyrelsen iværksætter separat indkvartering af en mindreårig udlænding fra vedkommendes

partner af hensyn til den mindreåriges tarv, herunder af hensyn til at give den mindreårige en betænk-

ningsperiode, medmindre hensynet til familiens enhed tilsiger fælles indkvartering, og dette ikke er i

strid med den mindreåriges tarv.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Tydeliggørelse af hjemlen for iværksættelse af separat indkvartering af mindreårige ud-

lændinge

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Lovgivning

Efter udlændingelovens § 42 a, stk. 1, 1. pkt., får en udlænding, der opholder sig her i landet og

indgiver ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7 (asyl) som udgangspunkt udgifterne til un-

derhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen, indtil vedkom-

mende meddeles opholdstilladelse, udrejser eller udsendes. Udlændingestyrelsens forsørgelsesfor-

pligtelse består, i sager hvor vedkommende bliver meddelt opholdstilladelse, indtil ansvaret for ud-

lændingen er overgået til kommunen i henhold til integrationsloven, jf. § 42 a, stk. 1, 2. pkt.

Efter udlændingelovens § 42 a, stk. 2, får udlændinge uden lovligt ophold i Danmark udgifterne til

underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen, såfremt det er

nødvendigt af hensyn til forsørgelsen af udlændingen.

En række undtagelser til Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse efter § 42 a, stk. 1 og 2, frem-

går af § 42 a, stk. 3, hvorefter forsørgelsesforpligtelsen som udgangspunkt ikke omfatter udlændinge,

der har et nærmere beskrevet andet lovligt opholdsgrundlag (nr. 1), udlændinge, der har indgået æg-

teskab med en herboende person, medmindre særlige grunde foreligger (nr. 2), udlændinge, hvis op-

holdssted ikke kendes (nr. 3), udlændinge, der har ret til hjælp til forsørgelse efter anden lovgivning,

dog ikke lov om aktiv socialpolitik (nr. 4), og mindreårige udlændinge indkvarteret privat hos herbo-

ende forældre i medfør af § 42 l, stk. 3, medmindre særlige grunde foreligger (nr. 5).

Efter udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 1. pkt., træffer Udlændingestyrelsen bestemmelse om indkvar-

teringen af udlændinge omfattet af stk. 1 og 2, jf. stk. 3. Bestemmelse om indkvartering af udlændinge

på asylcentrene efter udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 1. pkt., har karakter af faktisk forvaltningsvirk-

somhed. Ved indkvarteringen skal Udlændingestyrelsen så vidt muligt tage hensyn til, om der er tale

om nyankomne asylansøgere eller asylansøgere, der har fået afslag på opholdstilladelse efter § 7, jf.

§ 42 a, stk. 7, 2. pkt. Denne bestemmelse indeholder således en normering af Udlændingestyrelsens

skøn i forbindelse med bestemmelsen om indkvartering.

Hvis en udlænding ikke efterkommer Udlændingestyrelsens anvisning af indkvarteringssted, kan Ud-

lændingestyrelsen pålægge den pågældende at tage ophold på et indkvarteringssted efter styrelsens

nærmere bestemmelse, jf. § 42 a, stk. 7, 3. pkt. Et pålæg efter 3. pkt. udgør en afgørelse i forvalt-

ningslovens forstand, hvilket indebærer, at forvaltningslovens regler om bl.a. partshøring skal iagtta-

ges. Reglerne finder også anvendelse i forhold til indkvartering af mindreårige udlændinge, der er

samlevende eller har indgået ægteskab, religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller andet ægte-

skabslignende forhold.

Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8, stk. 1, har enhver ret til

respekt for bl.a. sit privatliv og familieliv. Udgangspunktet for afgrænsningen af familiebegrebet i

artikel 8 er den i den europæiske tradition almindelige kernefamilie, det vil sige bl.a. ægtefæller og

faste samlevere og deres mindreårige fællesbørn, børn af tidligere ægteskaber/samlivsforhold, børn

født uden for ægteskab og adoptivbørn. For ugifte samlevende skal der foretages en konkret vurdering

af, om parrets forhold udgør et familieliv omfattet af EMRK artikel 8, stk. 1. Ved denne vurdering

skal der bl.a. lægges vægt på, om parret er samlevende, varigheden af forholdet, og om parret har

demonstreret en indbyrdes forpligtelse ved at have fået børn sammen eller på anden måde. Det er som

udgangspunkt en betingelse, at parret er samlevende, men der er eksempler på, at Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol (EMD) har fraveget denne betingelse i sager, hvor et par gennem en

længere årrække har haft et fast forhold uden at være samlevende og i denne periode fået børn sam-

men.

I forhold til ægteskaber indgået af mindreårige bemærkes, at det ikke efter ordlyden af EMRK artikel

8 er en betingelse for anerkendelse af parternes familieliv, at parterne var myndige ved ægteskabets

indgåelse. EMD har dog fastslået, at beskyttelsen af familielivet under EMRK artikel 8 ikke omfatter

beskyttelse af et ægteskab indgået med en 14-årig (Z. H. og R. H. mod Schweiz (appl. No. 60119/12)).

Endvidere bemærkes, at der ikke foreligger et beskyttelsesværdigt familieliv, hvis der er tale om et

tvangsægteskab eller tvangssamliv.

Retten til et familieliv omfatter retten til at opretholde et eksisterende familieliv. Såfremt der er etab-

leret et familieliv, er staten derfor som udgangspunkt forpligtet til at undlade at iværksætte fysisk

adskillelse af familiemedlemmer imod deres vilje samt i visse situationer forpligtet til at tilvejebringe

de nødvendige forudsætninger for at udøve et familieliv.

Efter EMRK artikel 8, stk. 2, kan der imidlertid gøres indgreb i udøvelsen af de beskyttede rettigheder

efter stk. 1, såfremt det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund

af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at

forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte

andres rettigheder eller friheder. Kravet om, at et indgreb skal være nødvendigt i et demokratisk sam-

fund, indebærer, at indgrebet skal modsvare et presserende socialt behov, og at indgrebet skal være

proportionalt – det vil sige rimeligt og egnet – i forhold til det forfulgte legitime formål. Det betyder

bl.a., at der i hver enkelt sag, hvor der gøres indgreb i retten til respekt for familielivet (eller privatli-

vet), skal foretages en konkret vurdering af, om det på baggrund af sagens samlede omstændigheder

er sagligt og proportionalt at foretage dette indgreb.

Det følger af fortolkningsreglen, at danske retsregler ved fortolkningstvivl skal søges fortolket på en

måde, der bringer dem i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Hertil kom-

mer, at EMD ved fortolkningen af EMRK i relevant omfang – i overensstemmelse med de alminde-

lige principper for traktatfortolkning i wienerkonventionens artikel 31 – inddrager andre konventioner

samt praksis fra regionale og internationale menneskeretlige organer med henblik på at nå et fortolk-

ningsresultat, der harmonerer med staternes øvrige internationale forpligtelser. Både EMRK og dansk

ret i øvrigt skal derfor fortolkes i lyset af Danmarks internationale forpligtelser.

Det følger af FN’s konvention om barnets rettigheder (Børnekonventionen), at barnets tarv i alle for-

anstaltninger vedrørende børn skal komme i første række (artikel 3, stk. 1), samt at staterne skal tage

foranstaltninger til beskyttelse af barnet mod alle former for fysisk eller psykisk vold, skade eller

misbrug, vanrøgt eller forsømmelig behandling, mishandling eller udnyttelse, herunder seksuelt mis-

brug, mens barnet er i forældrenes, værgens eller andre personers varetægt (artikel 19).

Det følger af FN’s konvention til afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (Kvinde-

konventionen), at staterne skal sikre mænd og kvinder samme ret til frit at vælge ægtefælle og til kun

at indgå ægteskab med deres frie og uforbeholdne samtykke (artikel 16, stk. 1, litra b). Efter Kvinde-

konventionens artikel 16, stk. 2, skal børns forlovelse eller ægteskab være uden retsvirkning.

2.1.1.2. Administrativ praksis

Udlændingestyrelsen indkvarterer mindreårige udlændinge, der er samlevende eller har indgået æg-

teskab, religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller andet ægteskabslignende forhold, efter § 42 a,

stk. 7, 1. og 3. pkt., i overensstemmelse med retningslinjerne som beskrevet i Udlændinge- og Inte-

grationsministeriets notat af 12. december 2016 om fortolkningen af Danmarks internationale for-

pligtelser i sager om Udlændingestyrelsens indkvartering af mindreårige ægtefæller og samlevere på

asylcentrene (UUI 2016-2017, Alm. del, bilag 75).

Udlændingestyrelsen indkvarterer som udgangspunkt en mindreårig udlænding, der er samlevende

eller har indgået ægteskab, religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller andet ægteskabslignende

forhold, separat fra vedkommendes partner. Såfremt begge parter er under 17 år, vil de pågældende

dog som udgangspunkt blive indkvarteret på samme børnecenter, men ikke på samme værelse.

Formålet med iværksættelse af separat indkvartering er at sikre, at indkvarteringen i asylsystemet

ikke bidrager til at fastholde en mindreårig i et tvangsægteskab eller tvangssamliv samt – ud fra hen-

synet til, at samtykke til ægteskab o. lign. meddeles af personer, som er tilstrækkeligt modne og for-

står betydningen af dispositionen – at give den mindreårige en betænkningsperiode, hvor den min-

dreårige har rammerne for at overveje, om forholdet er frivilligt og udtryk for den mindreåriges egne

ønsker. Det bagvedliggende hensyn er hensynet til barnets tarv. Den separate indkvartering varetager

endvidere hensynet til at forhindre overtrædelser af de retlige normer for samlivsforhold, som gælder

i Danmark, herunder navnlig reglerne om den seksuelle lavalder og forbud mod tvangsægteskaber og

tvangssamliv.

I den indledningsvise indkvartering er det klare udgangspunkt, at parterne indkvarteres separat. Be-

stemmelsen herom træffes ofte blot få timer efter parternes ankomst, og Udlændingestyrelsens be-

slutningsgrundlag vil derfor ofte være meget begrænset. Udlændingestyrelsen vil dog allerede i rela-

tion til den indledningsvise indkvartering vurdere, om der foreligger helt særlige omstændigheder,

der tilsiger, at parret ved ankomsten skal indkvarteres sammen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis

parret har børn, og den mindreårige på grund af f.eks. et handicap er klart afhængig af den myndige

partners pasning og pleje og bistand til at drage omsorg for parrets børn. Et andet eksempel kan være

tilfælde, hvor parret har børn, forældrene er traumatiserede, og relevante fagpersoner vurderer, at den

fortsatte forældreevne og omsorg over for børnene er aldeles afhængig af, at begge forældre bor sam-

men med børnene under den indledningsvise indkvartering.

Udlændingestyrelsen vil i forlængelse af den indledningsvise separate indkvartering træffe afgørelse

efter udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 3. pkt., medmindre der er et helt utvivlsomt grundlag for at

antage, at et par selv ønsker separat indkvartering. Afgørelsen træffes på baggrund af en konkret og

individuel vurdering af sagens omstændigheder. Ligesom det kan være tilfældet for bestemmelsen

om den indledningsvise indkvartering efter 1. pkt., jf. ovenfor, vil også grundlaget for Udlændinge-

styrelsens afgørelse efter 3. pkt. kunne være relativt begrænset, f.eks. hvis der er behov for en afgø-

relse af hensyn til hurtigt at skabe et grundlag for at effektuere den indledningsvise separate indkvar-

tering.

Hvis der ikke foreligger et beskyttelsesværdigt familieliv mellem en mindreårig udlænding og ved-

kommendes partner, vil den mindreårige blive indkvarteret separat. Det vil være tilfældet, hvis den

yngste af parterne er under 15 år, jf. også den seksuelle lavalder i straffelovens § 222, eller hvis der

er tale om et tvangsægteskab eller et tvangssamliv.

Selvom den yngste af parterne er over 15 år, og der ikke på baggrund af det for styrelsen foreliggende

beslutningsgrundlag umiddelbart kan konstateres et element af tvang, og der således kan være tale

om et beskyttelsesværdigt familieliv, er udgangspunktet, at der iværksættes separat indkvartering ud

fra et hensyn til at give den mindreårige en betænkningsperiode, jf. ovenfor, samt til beskyttelsen af

de retlige normer for samlivsforhold, som gælder i Danmark. Der foretages dog altid en konkret og

individuel vurdering af sagens omstændigheder. Iværksættelse af separat indkvartering skal således i

den konkrete sag være sagligt og proportionalt med formålet. Hvis Udlændingestyrelsen finder, at det

vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at indkvartere parterne separat, vil parterne

blive indkvarteret sammen. Det vil være tilfældet, hvis hensynet til familiens enhed tilsiger, at par-

terne indkvarteres sammen, og dette ikke vurderes at kunne være i strid med den mindreåriges tarv.

Parternes alder, herunder aldersforskellen mellem parterne, indgår som et moment i vurderingen af,

om der foreligger et tvangselement, i hvilken situation der ikke vil være tale om et beskyttelsesværdigt

familieliv. Parternes alder er endvidere relevant i forhold til vurderingen af, om der skal ske separat

indkvartering af hensyn til opretholdelsen af de retlige normer for samlivsforhold, som gælder i Dan-

mark, og/eller af hensyn til, at ægteskab m.v. indgås af personer, som er tilstrækkeligt modne til at

forstå betydningen af dispositionen.

Hvis den yngste af parterne er over 15 år, og hvis der ikke umiddelbart kan konstateres et tvangsele-

ment, vil Udlændingestyrelsen på baggrund af en konkret og individuel vurdering i visse tilfælde

kunne gøre undtagelse fra udgangspunktet om separat indkvartering, såfremt hensynet til den min-

dreåriges tarv ikke taler for separat indkvartering, idet der herved ikke vil være tale om et sagligt og

proportionelt indgreb i parternes familieliv. Styrelsen lægger i den forbindelse bl.a. vægt på parternes

alder, herunder hvor tæt på myndighedsalderen den yngste part er, og hvor stor aldersforskellen på

parterne er.

Det indgår også i vurderingen, om parret har børn eller venter barn. Det har i den forbindelse betyd-

ning, om hensynet til børnene henholdsvis den mindreårige ægtefælle/samlever samstemmende taler

for, at begge parter indkvarteres sammen med børnene.

Det indgår endvidere i vurderingen af, om en mindreårig skal indkvarteres adskilt fra sin partner, om

der er oplysninger om væsentlige helbreds- eller trivselsmæssige forhold, der taler for en fælles ind-

kvartering. Trivselsmæssige hensyn til den mindreårige kan i helt særlige tilfælde være så tungtve-

jende, at et par skal indkvarteres sammen, selv om der er hensyn til den mindreåriges alder, der iso-

leret set taler imod fælles indkvartering.

Herudover indgår varigheden af adskillelsen som et selvstændigt moment i vurderingen af, om en

separat indkvartering (fortsat) er saglig og proportional, idet intensiteten af indgrebet forøges, og

vægten af hensynet til at give den mindreårige en betænkningsperiode alt andet lige formindskes, når

varigheden af adskillelsen bliver længere. Afhængigt af en sags konkrete omstændigheder – herunder

varigheden af adskillelsen – kan hensynet til at give den mindreårige en betænkningsperiode således

ophøre med at være et sagligt hensyn, eller indgrebet kan blive uproportionalt til varetagelsen af

hensynet. Hvis den separate indkvartering konkret måtte være af længere varighed, revurderer Ud-

lændingestyrelsen løbende, om betingelserne for den separate indkvartering fortsat er opfyldt. Det

samme gælder, hvis konkrete grunde i øvrigt tilsiger, at afgørelsen bør revurderes. Parterne vil desu-

den have mulighed for at søge om genoptagelse af deres indkvarteringssag på et hvilket som helst

tidspunkt.

2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at Udlændingestyrelsens nuværende prak-

sis for iværksættelse af separat indkvartering af mindreårige udlændinge, der er samlevende eller har

indgået ægteskab, religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller andet ægteskabslignende forhold,

ligger inden for rammerne af national ret, herunder udlændingeloven og EMRK artikel 8, samt i øvrigt

er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser efter bl.a. Børnekonventionen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har imidlertid noteret sig, at Undersøgelseskommissionen i

sagen om instruksen om adskillelse ved indkvartering i asylsystemet (Instrukskommissionen) i sin

delberetning afgivet den 14. december 2020 har fundet, at Udlændingestyrelsens praksis for iværk-

sættelse af separat indkvartering ikke har den fornødne lovhjemmel.

Udlændinge- og Integrationsministeriet er ikke enig i Instrukskommissionens vurdering af spørgsmå-

let om, hvorvidt den nuværende praksis har den fornødne lovhjemmel. Det er desuagtet ministeriets

opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt at tydeliggøre hjemmelsgrundlaget for iværksættelse af

separat indkvartering af gifte eller samlevende mindreårige udlændinge, idet dette kan være egnet til

at tydeliggøre for myndighederne og de berørte udlændinge, hvornår der skal ske separat indkvarte-

ring.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at det retlige grundlag for den gældende praksis for indkvartering af gifte eller samle-

vende mindreårige udlændinge tydeliggøres, således at det kommer til at fremgå eksplicit af udlæn-

dingelovens § 42 a, stk. 7, 3. pkt., at indkvarteringen af en mindreårig udlænding omfattet af § 42 a,

stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, der er samlevende eller har indgået ægteskab, religiøs vielse uden borgerlig

gyldighed eller andet ægteskabslignende forhold, sker separat af hensyn til den mindreåriges tarv,

herunder hensynet til at give den mindreårige en betænkningsperiode, medmindre hensynet til fami-

liens enhed tilsiger separat indkvartering, og dette ikke er i strid med hensynet til barnets tarv.

Med lovforslaget tydeliggøres for det første, at Udlændingestyrelsen som led i styrelsens faktiske

forvaltningsvirksomhed vil træffe bestemmelse om separat indkvartering af en mindreårig udlænding

omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, der er samlevende eller har indgået ægteskab, religiøs vielse

uden borgerlig gyldighed eller andet ægteskabslignende forhold, af hensyn til barnets tarv, herunder

hensynet til at give den mindreårige en betænkningsperiode, medmindre hensynet til familiens enhed

tilsiger separat indkvartering, og dette ikke er i strid med hensynet til barnets tarv, jf. § 42 a, stk. 7,

1. pkt., jf. det foreslåede 3. pkt.

Med lovforslaget tydeliggøres for det andet, at Udlændingestyrelsen efterfølgende vil kunne træffe

afgørelse om separat indkvartering, når de samme hensyn gør sig gældende, jf. § 42 a, stk. 7, 3. pkt.,

som med lovforslaget bliver til 4. pkt., jf. det foreslåede 3. pkt.

Lovforslaget indebærer en normering af Udlændingestyrelsens skønsmæssige beføjelse, således at

kun hensynet til den mindreåriges tarv og hensynet til familiens enhed kan indgå i vurderingen af, om

indkvartering af en mindreårig udlænding skal ske separat. Normeringen indebærer, at øvrige hensyn,

som kan varetages ved indkvarteringen, herunder det i § 42 a, stk. 7, 2. pkt., nævnte hensyn til, hvor

i asylprocessen udlændingen befinder sig, ikke vil kunne indgå i vurderingen af, om der skal iværk-

sættes separat indkvartering af en mindreårig udlænding.

Med lovforslaget tydeliggøres det retlige grundlag for den gældende praksis, hvorefter Udlændinge-

styrelsen iværksætter separat indkvartering af en mindreårig udlænding, der er samlevende eller har

indgået ægteskab, religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller andet ægteskabslignende forhold, af

hensyn til den mindreåriges tarv, herunder hensynet til at give den mindreårige en betænkningsperi-

ode, medmindre hensynet til familiens enhed tilsiger fælles indkvartering, og dette ikke er i strid med

den mindreåriges tarv. Det forudsættes med lovforslaget, at Udlændingestyrelsens nuværende praksis

videreføres, jf. pkt. 2.1.1.2, ovenfor.

3. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Ne-

denfor følger en kort gennemgang af forholdet til de mest relevante forpligtelser på området.

3.1. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)

Efter EMRK artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for bl.a. sit privatliv og familieliv.

Udgangspunktet for afgrænsningen af familiebegrebet i artikel 8 er den i den europæiske tradition

almindelige kernefamilie, det vil sige bl.a. ægtefæller og faste samlevere og deres mindreårige fæl-

lesbørn, børn af tidligere ægteskaber/samlivsforhold, børn født uden for ægteskab og adoptivbørn.

For ugifte samlevende skal der foretages en konkret vurdering af, om parrets forhold udgør et fami-

lieliv omfattet af EMRK artikel 8, stk. 1. Ved denne vurdering skal der bl.a. lægges vægt på, om

parret er samlevende, varigheden af forholdet, og om parret har demonstreret en indbyrdes forplig-

telse ved at have fået børn sammen eller på anden måde. Det er som udgangspunkt en betingelse, at

parret er samlevende, men der er eksempler på, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

(EMD) har fraveget denne betingelse i sager, hvor et par gennem en længere årrække har haft et fast

forhold uden at være samlevende og i denne periode fået børn sammen.

I forhold til ægteskaber indgået af mindreårige bemærkes, at det ikke efter ordlyden af EMRK artikel

8 er en betingelse for anerkendelse af parternes familieliv, at parterne var myndige ved ægteskabets

indgåelse. EMD har dog fastslået, at beskyttelsen af familielivet under EMRK artikel 8 ikke omfatter

beskyttelse af et ægteskab indgået med en 14-årig (Z. H. og R. H. mod Schweiz (appl. No. 60119/12)).

Der foreligger endvidere ikke et beskyttelsesværdigt familieliv, hvis der er tale om et tvangsægteskab

eller tvangssamliv.

Retten til et familieliv omfatter retten til at opretholde et eksisterende familieliv. Såfremt der er etab-

leret et familieliv, er staten derfor som udgangspunkt forpligtet til at undlade at iværksætte fysisk

adskillelse af familiemedlemmer imod deres vilje.