UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 79: Lovudkast - forslag til lov om ændring af lov om integrationsgrunduddannelse (igu) (Udvidelse af målgruppen m.v. for integrationsgrunduddannelsen), fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del Bilag 79
Offentligt

Notat

Forslag til lov om ændring af lov om integrationsgrunduddannelse (igu)

(Udvidelse af målgruppen m.v. for integrationsgrunduddannelsen)

§1

4. januar 2021

I lov om integrationsgrunduddannelse (igu), jf. lov nr. 623 af 8. juni 2016, som

ændret ved § 1 i lov nr. 562 af 7. maj 2019 og § 11 i lov nr. 2189 af 29. december

2020, foretages følgende ændringer:

§ 3, stk. 1,

ændres ”5 år” til: ”10 år”.

§ 6, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt.,

ændres ”20 uger” til: ”23 uger”.

§ 6, stk. 8,

ændres ”20 ugers” til: ”23 ugers”.

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Integration

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Sagsbehandler

Tel.

Mail

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. maj 2021 og har virkning for integrations-

grunduddannelsesforløb, der påbegyndes fra og med den 1. maj 2021.

Stk. 2.

Integrationsgrunduddannelsesforløb, der er påbegyndt før den 1. maj

2021, er omfattet af de hidtil gældende regler.

Sags nr.

Akt-id

2020 - 15662

1492031

Side

1/11

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 79: Lovudkast - forslag til lov om ændring af lov om integrationsgrunduddannelse (igu) (Udvidelse af målgruppen m.v. for integrationsgrunduddannelsen), fra udlændinge- og integrationsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Den oprindelige aftale om en forsøgsordning med integrationsgrunduddannelse

blev indgået i 2016 mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter som en central

del af trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration. Forsøgsordningen blev aftalt

som treårig, og den skulle sikre mulighed for arbejde og opkvalificering for flygt-

ninge og familiesammenførte, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke

stod mål med kravene på det danske arbejdsmarked. Igu skulle fungere som en

trædesten til beskæftigelse på almindelige arbejdsmarkedsvilkår eller skabe

grundlag for at fortsætte i en erhvervsrettet uddannelse.

Denne forsøgsordning blev i 2019 forlænget med yderligere 3 år ved lov nr. 562 af

7. maj 2019, på baggrund af en aftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets

parter, hvor det blev fremhævet, at integrationsgrunduddannelsen kunne være

særlig relevant for kvinder med flygtningebaggrund, som havde en væsentligt la-

vere tilknytning til arbejdsmarkedet end mændene.

Den 21. december 2020 har regeringen og arbejdsmarkedets parter indgået en af-

tale om integrationsgrunduddannelsen. Det fremgår bl.a. af aftalen, at regeringen

og arbejdsmarkedets parter grundlæggende er enige om, at igu-ordningen hidtil

har været en succes. Den udgør således en trædesten for målgruppens vej til ordi-

nær, varig beskæftigelse og styrker målgruppens faglige, sproglige og sociale kom-

petencer samt kendskabet til det danske arbejdsmarked og mulighederne for ud-

dannelse i Danmark. Dette blev bekræftet af såvel virksomheder, kommuner som

AMU-udbydere ved evalueringen af ordningen i juni 2018. Dog fremgik det af eva-

lueringen, at virksomhederne oplever udfordringer i forhold til igu-ansattes sprog-

lige kompetencer, hvilket bl.a. udgør en barriere i forhold til virksomhederne i ud-

vælgelse af igu-ansatte. Siden indførelsen af igu-ordningen i juli 2016 og til sep-

tember 2020 er der registreret i alt 2.547 aftaler.

Det fremgår endvidere af aftalen, at antallet af registrerede igu-aftaler i 2020 lig-

ger på det laveste niveau siden ordningens etablering. Dette hænger bl.a. sam-

men med, at Danmark i de senere år har oplevet en faldende asyltilstrømning,

hvilket har betydet, at målgruppen for igu er blevet reduceret betragteligt fra

knap 19.000 personer, da igu’en blev indført i juni 2016, til ca. 8.500 i december

2019. De seneste beskæftigelsestal viser samtidig, at til trods for, at beskæftigel-

sen blandt nytilkomne flygtninge og familiesammenførte flygtninge gennem de

seneste år er steget, er udfordringerne fortsat store. Det fremgår af aftalen, at

igu-ordningen kan være ét af flere relevante værktøjer, der kan adressere den

problemstilling. Selv om det går godt med beskæftigelsen for flygtninge og fami-

liesammenførte, er målet imidlertid ikke nået, og på den baggrund er regeringen

og arbejdsmarkedets parter enige om fortsat at understøtte denne udvikling.

Side

2/11

Ved trepartsaftalen af 21. december 2020 mellem regeringen og arbejdsmarke-

dets parter har parterne erklæret sig enige om, at endnu flere skal have mulighed

for at deltage i et igu-forløb. Det sker gennem en udvidelse af målgruppen. Derfor

udvides opholdsbetingelsen med 5 år, således at flygtninge og familiesammen-

førte til flygtninge, som har været i Danmark i 0-10 år (i dag 0-5 år), fremover får

mulighed for at tage et igu-forløb. Det er fortsat en betingelse, at personer i mål-

gruppen skal være fyldt 18 år og er under 40 år.

Parterne er endvidere enige om, at det er vigtigt, at igu-forløb indebærer en

egentlig opkvalificering af deltagerne. Derfor udvides omfanget af uddannelse i

form af AMU og sprogkurser mv. med 3 uger. Dermed vil der samlet set være 23

ugers uddannelse i et samlet igu-forløb. Opkvalificeringen, der finder sted i ar-

bejdstiden, vil som hidtil blive honoreret med uddannelsesgodtgørelse. Virksom-

heden og den igu-ansatte planlægger et uddannelsesforløb, som opkvalificerer

den enkelte sprogligt og fagligt for at sikre progression frem mod ordinær beskæf-

tigelse eller erhvervsrettet uddannelse. Stigningen i antallet af uddannelsesuger

er gældende for igu-forløb, som starter efter, at udvidelsen af målgruppen er

trådt i kraft. Det samlede igu-forløb vil fortsat have en varighed af i alt 24 måne-

der.

Lovforslaget udmønter disse dele af trepartsaftalen af 21. december 2020 mellem

regeringen og arbejdsmarkedets parter om at udvide og forbedre integrations-

grunduddannelsen, indtil den nugældende igu-ordning udløber i juni 2022. Igu-

forløb kan påbegyndes frem til 30. juni 2022.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Udvidelse af opholdsbetingelsen fra 5 til 10 år

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 3, stk. 1, i lov om integrationsgrunduddannelse, at integrations-

grunduddannelsen kan påbegyndes af flygtninge og familiesammenførte til flygt-

ninge, der har folkeregisteradresse i Danmark, ved starttidspunktet er fyldt 18 år

og er under 40 år og har haft folkeregisteradresse i Danmark i mindre end 5 år.

2.1.2. Ministeriets overvejelse og den foreslåede ordning

Ved trepartsaftalen af 21. december 2020 om at udvide og forbedre integrations-

grunduddannelsen har parterne erklæret sig enige om, at endnu flere skal have

mulighed for at deltage i et igu-forløb. Det sker gennem en udvidelse af målgrup-

pen. Derfor udvides opholdsbetingelsen med 5 år, således at flygtninge og familie-

sammenførte til flygtninge, som har været i Danmark i 0-10 år (i dag 0-5 år), frem-

over får mulighed for at tage et igu-forløb. Det er fortsat en betingelse, at perso-

ner i målgruppen skal være fyldt 18 år og er under 40 år.

Det foreslås på den baggrund, at opholdsbetingelsen udvides med 5 år, således at

flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som har været i Danmark i 0-10

Side

3/11

år, fremover får mulighed for at deltage i et igu-forløb. Det er fortsat en betin-

gelse, at personer i målgruppen skal være fyldt 18 år og er under 40 år.

Efter forslaget er det dermed en betingelse for at deltage i et igu-forløb, at udlæn-

dingen har folkeregisteradresse i Danmark, når forløbet påbegyndes, og at udlæn-

dingen har haft folkeregisteradresse her i landet i mindre 10 år.

2.2. Udvidelse af omfanget af skoleundervisning

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 6, stk. 1, i lov om integrationsgrunduddannelse, at integrations-

grunduddannelsen varer 2 år, hvoraf 20 uger er skoleundervisning og tilrettelæges

som fuld tid, jf. stk. 2. Skoleundervisning, jf. § 4, stk. 3, og praktik, jf. § 4, stk. 2,

kan tilsammen ikke udgøre over 37 timer om ugen i gennemsnit over forløbet, og

skal mindst udgøre 32 timer om uge i gennemsnit over forløbet.

Det fremgår af § 6, stk. 2, i lov om integrationsgrunduddannelse, at skoleundervis-

ningen i alt udgør 20 uger á 37 timer. Praktik skal udgøre mindst 25 timer om

ugen i gennemsnit.

Det fremgår af § 6, stk. 3, i lov om integrationsgrunduddannelse, at udlændingens

deltagelse i skoleundervisningen tilrettelægges af virksomheden og udlændingen i

samarbejde med udgangspunkt i udlændingens og virksomhedens behov. Under-

visningen tilrettelægges i moduler.

Det fremgår af § 6, stk. 4, i lov om integrationsgrunduddannelse, at integrations-

grunduddannelsen undtagelsesvis kan forlænges ud over 2 år, hvis særlige forhold

indebærer, at det ikke inden for perioden på 2 år har været muligt at fuldføre for-

løbet.

Det fremgår af § 6, stk. 5, i lov om integrationsgrunduddannelse, at integrations-

grunduddannelsen forlænges, hvis særlige forhold har medført, at det ikke har

været muligt at fuldføre skoleforløbet.

Det fremgår af § 6, stk. 6, at udlændingen og virksomheden kan indgå aftale om

forlængelse af integrationsgrunduddannelsesperioden på 2 år, hvis udlændingen

inden for den 2-årige periode, har

1) orlov i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption efter lovgivningen

herom, eller

2) et sammenhængende sygdomsforløb på mere end 8 uger.

Det fremgår af § 6, stk. 7, i lov om integrationsgrunduddannelse, at forlængelses-

perioden i stk. 6, alene kan omfatte et tidsrum svarende til varigheden af orlovs-

eller sygefraværsperioden.

Side

4/11

Det fremgår af § 6, stk. 8, i lov om integrationsgrunduddannelse, at udlændinge-,

integrations- og boligministeren fastsætter nærmere regler om skoleundervisnin-

gen, herunder om, hvilke uddannelser eller kurser der kan indgå i skoleundervis-

ningen, og om opgørelse af kravet om 20 ugers skoleundervisning.

2.2.2. Ministeriets overvejelse og den foreslåede ordning

Ved trepartsaftalen af 21. december 2020 om at udvide og forbedre integrations-

grunduddannelsen har parterne erklæret sig enige om, at det er vigtigt, at igu-for-

løb indebærer en egentlig opkvalificering af deltagerne. Derfor udvides omfanget

af uddannelse i form af VEU, danskuddannelse m.v. med 3 uger. Dermed vil der

samlet set være 23 ugers uddannelse i et samlet igu-forløb.

På den baggrund foreslås det, at omfanget af uddannelse i form af

VEU, danskud-

dannelse

m.v. udvides med 3 uger.

Efter forslaget vil integrationsgrunduddannelsen fortsat vare 2 år, hvoraf 23 uger

efter forslaget skal være skoleundervisning, som tilrettelægges på fuld tid. Opkva-

lificeringen skal fortsat finde sted i arbejdstiden og fortsat honoreres med uddan-

nelsesgodtgørelse.

3. Forholdet til anden lovgivning

Forskelsbehandlingsloven (LBK nr. 1001 af 24. august 2017) har til formål at for-

hindre forskelsbehandling på grund af konkrete kriterier, som blandt andet natio-

nal samt etnisk oprindelse og alder inden for arbejdsmarkedet. Loven indeholder

et forbud mod både direkte og indirekte forskelsbehandling i § 1. Loven imple-

menterer Rådets direktiv om generelle rammebestemmelser om ligebehandling

med hensyn til beskæftigelse og erhverv (2000/78/EF af 27. november 2000).

Der er visse undtagelser i forskelsbehandlingsloven til forbuddet. Det følger såle-

des af § 9, stk. 2, at loven ikke er til hinder for, at der i medfør af anden lov, i med-

før af bestemmelser med hjemmel i anden lov eller i øvrigt ved offentlig foran-

staltning iværksættes foranstaltninger, som har til formål at forbedre beskæftigel-

sesmulighederne for personer af en bestemt race, hudfarve, religion eller tro, po-

litisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse el-

ler med en bestemt alder eller med handicap.

Det er vurderingen, at de foreslåede regler om ændring af igu-ordningen udgør

sådan en undtagelse, jf. forskelsbehandlingslovens § 9, stk. 2.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offent-

lige

Lovforslaget skønnes at medføre offentlige merudgifter på 13,4 mio. kr. i 2021,

14,4 mio. kr. mio. kr. i 2022, 7,6 mio. kr. i 2023, 4,0 mio. kr. i 2024 og 0,8 mio. kr. i

2025 før skat og tilbageløb. Merudgifterne kan henføres til en øget aktivitet som

Side

5/11

følge af udvidelsen af målgruppen, der kan deltage i et igu-forløb, og som vil be-

nytte sig af relevante ordninger i relation hertil. Efter skat og tilbageløb skønnes

lovforslaget samlet set at medføre offentlige merudgifter på 10,5 mio. kr. i 2021,

11,1 mio. kr. mio. kr. i 2022, 5,5 mio. kr. i 2023, 2,6 mio. kr. i 2024 og 0,5 mio. kr. i

2025. De offentlige merudgifter før skat og tilbageløb fordeler sig som nedenfor.

Udvidelsen af igu-ordningen forventes at medføre merudgifter til uddannelse af

igu-målgruppen (AMU, FVU, avu, hf-enkeltfag) på 4,2 mio. kr. i 2021, 4,5 mio. kr. i

2022, og 1,0 mio. kr. i 2023. Udgifterne afholdes på finanslovens § 20.72.11.

Udvidelsen af igu-ordningen forventes at medføre merudgifter til refusion af kom-

munernes udgifter til uddannelsesgodtgørelse på 4,0 mio. kr. i 2021, 5,7 mio. kr. i

2022 og 1,9 mio. kr. i 2023. Udgifterne afholdes på finanslovens § 14.72.03.

Udvidelsen af igu-ordningen forventes at medføre merudgifter til dimittenddag-

penge på 1,2 mio. kr. i 2023, 2,0 mio. kr. i 2024 og 0,8 mio. kr. i 2025. Udgifterne

afholdes på finanslovens § 17.32.01.

Udvidelsen af igu-ordningen forventes at medføre merudgifter til igu-bonus til pri-

vate virksomheder på 3,5 mio. kr. i 2021, på 2,3 mio. kr. i 2022, 2,8 mio. kr. i 2023

og 1,8 mio. kr. i 2024. Udgifterne afholdes på finanslovens § 14.62.12.

Udvidelsen af igu-ordningen forventes at medføre merudgifter til sprogmakker-

ordningen administreret af SIRI på 0,5 mio. kr. i 2021, 0,4 mio. kr. i 2022, 0,4 mio.

kr. i 2023 og 0,2 mio. kr. i 2024. Udgifterne afholdes på den relevante finanslovs-

konto.

Tabel 1. Økonomiske konsekvenser som følge af lovforslag

Mio. kr. (2021-pl)

2021

2022

2023

Uddannelse

Uddannelsesgodtgørelse

Dimmittenddagpenge

Igu-bonus

Sprogmakker (SIRI)

Tabt skat og tilbageløb

I alt før skat og tilbageløb

I alt efter skat og tilbageløb

4,2

4,0

0,0

3,5

0,5

1,2

13,4

10,5

4,5

5,7

0,0

2,3

0,4

1,5

14,4

11,1

1,0

1,9

1,2

2,8

0,4

0,3

7,6

5,5

2024

0,0

2,0

1,8

0,2

0,0

4,0

2,6

2025

0,0

0,8

0,0

0,8

0,5

De samlede offentlige merudgifter finansieres via reserven p å§ 35.11.36.40. Re-

serve til udvidelse af integrationsgrunduddannelse. I 2021 finansieres endvidere

0,2 mio. kr. inden for Udlændinge- og Integrationsministeriets eksisterende

ramme.

Side

6/11

De økonomiske konsekvenser i 2021 indarbejdes på forslag til tillægsbevillingslov

for 2021. De økonomiske konsekvenser i 2022 til 2025 indarbejdes på forslag til

finanslov for 2022.

Lovforslaget forventes samlet set at medføre yderst begrænsede implemente-

ringskonsekvenser for det offentlige. Der henvises til, at lovforslaget alene omfat-

ter en udvidelse af målgruppen, der kan deltage i et igu-forløb, og at det dermed

ikke forventes at medføre ændringer i implementeringen af den eksisterende ord-

ning. Lovforslaget forventes på den baggrund at følge principperne for digitalise-

ringsklar lovgivning.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har den positive konsekvens for erhvervslivet, at det bevirker for-

øgede muligheder for de virksomheder, der ønsker at bidrage til integrationen på

arbejdspladserne og ansætte flygtninge og familiesammenførte til flygtninge,

selvom deres kvalifikationer og produktivitet på ansættelsestidspunktet ikke lever

op til kravene på det danske arbejdsmarked.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Der henvises til pkt. 3 for så vidt angår Rådets direktiv om generelle rammebe-

stemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv

(2000/78/EF af 27. november 2000). Lovforslaget vurderes ikke derudover at inde-

holde EU-retlige aspekter.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

AC, Advokatrådet, Amnesty International, Ankestyrelsen, AOF-Danmark, ATP/Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Beskæftigelsesrådet, Dansk Arbejdsgiverfor-

ening, Dansk Metal, Danske Advokater, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk

Røde Kors, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Dansk Flygtninge-

hjælp, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet,

Det Centrale Handicapråd, De Danske Sprogcentre, Dokumentations- og Rådgiv-

ningscentret om Racediskrimination, Domstolsstyrelsen, Etnisk Ung, FA, FH, FOA-

Side

7/11

Fag og Arbejde, Foreningen af ledere ved Danskuddannelserne, FOF’s Landsorga-

nisation, FORA, Foreningen af Frie Fagskoler, Fredensborg Kommune, Fredericia

Kommune, Gladsaxe Kommune, HK, Håndværksrådet, Institut for Menneskeret-

tigheder, KL, Kommunernes Revision, Liberalt Oplysningsforbund, Odense Kom-

mune, Odsherred Kommune, PROSA, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minorite-

ter, Socialchefforeningen, Rådet for Socialt Udsatte, TEKNIQ, UNHCR, Udbetaling

Danmark, Vejle Kommune, Vesthimmerland Kommune og Viborg Kommune.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/ mindreudgifter

Økonomiske kon-

sekvenser for stat,

kommuner og re-

gioner

Implementerings-

mæssige konse-

kvenser for stat,

kommuner og re-

gioner

Økonomiske kon-

sekvenser for er-

hvervslivet

Lovforslaget medvirker til at skabe bedre vilkår for de

virksomheder, der ønsker at bidrage til integrationen på

arbejdspladserne og ansætte flygtninge, selvom deres

kvalifikationer og produktivitet på ansættelsestids-

punktet ikke lever op til kravene på det danske arbejds-

marked ved at udvide målgruppen for igu-ordningen.

Negative konsekven-

ser/ merudgifter

Lovforslaget forven-

tes samlet set at have

begrænsede imple-

menteringskonse-

kvenser for det of-

fentlige.

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige

konsekvenser

Forholdet til Eu-

retten

Ingen

Der henvises til pkt. 3 for så vidt angår Rådets direktiv om generelle

rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse

og erhverv (2000/78/EF af 27. november 2000). Lovforslaget vurderes

ikke derudover at indeholde EU-retlige aspekter.

Side

8/11

Er i strid med de

fem principper for

implementering af

erhvervsrettet EU-

regulering

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 3, stk. 1, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu), at integrati-

onsgrunduddannelsen kan påbegyndes af flygtninge og familiesammenførte til

flygtninge, der har folkeregisteradresse i Danmark, ved starttidspunktet er fyldt 18

år, er under 40 år og har haft folkeregisteradresse i Danmark i mindre end 5 år.

Det foreslås, at opholdsbetingelsen på 5 år ændres til 10 år, således at det er en

betingelse, at udlændingen har folkeregisteradresse i Danmark, når forløbet påbe-

gyndes, og at udlændingen har haft folkeregisteradresse her i landet i under 10 år.

Målgruppen for integrationsgrunduddannelsen omfatter fortsat flygtninge og fa-

miliesammenførte til flygtninge, der er fyldt 18 år og er under 40 år.

Forslaget betyder, at opholdsbetingelsen forlænges med 5 år, og at udlændinge,

der efter de gældende regler er afskåret fra at deltage i et igu-forløb på grund af

opholdsbetingelsen på mindre end 5 år, efter forslaget opnår mulighed for at del-

tage i et igu-forløb, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Der henvises til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2 og 3

Det fremgår af § 6, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., i lov om integrationsgrundud-

dannelse, at integrationsgrunduddannelsen varer 2 år, hvoraf 20 uger er skoleun-

dervisning og tilrettelægges på fuld tid, jf. stk. 2. Skoleundervisning, jf. § 4, stk. 3,

og praktik, jf. § 4, stk. 2, kan tilsammen ikke udgøre over 37 timer om ugen i gen-

nemsnit i forløbet og skal mindst udgøre 32 uger i gennemsnit i forløbet. Det

fremgår af § 6, stk. 2, i lov om integrationsgrunduddannelse, at skoleundervisnin-

gen i alt udgør 20 uger á 37 timer. Praktik skal udgøre mindst 25 timer om ugen i

gennemsnit.

Det fremgår af § 6, stk. 8, i lov om integrationsgrunduddannelse, at udlændinge-

og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om skoleundervisningen,

herunder hvilke uddannelser eller kurser, der kan indgå i skoleundervisningen, og

om opgørelsen af kravet om 20 ugers skoleundervisning.

Side

9/11

Det foreslås, at omfanget af skoleundervisningen i form af VEU, danskuddannelse

m.v. udvides med 3 uger.

Det betyder, at det samlede skoleundervisningsforløb i løbet af den 2-årige inte-

grationsgrunduddannelse efter forslaget vil udgøre 23 uger, som tilrettelægges på

fuld tid. Opkvalificeringen skal fortsat finde sted i arbejdstiden og honoreres som

efter de gældende regler med uddannelsesgodtgørelse. Som hidtil er det virksom-

heden og den igu-ansatte, der planlægger et uddannelsesforløb, som opkvalifice-

rer den enkelte sprogligt og fagligt for at sikre progression frem mod ordinær be-

skæftigelse eller erhvervsrettet uddannelse.

Der henvises til afsnit 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. maj 2021 og har virkning for integrati-

onsgrunduddannelsesforløb, der påbegyndes fra og med den 1. maj 2021.

Det foreslås endvidere, at integrationsgrunduddannelsesforløb, der er påbegyndt

før den 1. maj 2021, er omfattet af de hidtil gældende regler.

Paralleltekster

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om integrationsgrunduddannelse (igu), jf.

lov nr. 623 af 8. juni 2016, som ændret ved § 1 i

lov nr. 562 af 7. maj 2019 og § 11 i lov nr. 2189 af

29. december 2020, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 3.

Integrationsgrunduddannelsen kan påbe-

gyndes af flygtninge og familiesammenførte til

flygtninge, der har folkeregisteradresse i Danmark,

ved starttidspunktet er fyldt 18 år, er under 40 år

og har haft folkeregisteradresse i Danmark i min-

dre end 5 år.

Stk. 2. ---

§ 3, stk. 1,

ændres ”5 år” til: ”10 år”

§ 6.

Integrationsgrunduddannelsen varer 2 år,

hvoraf 20 uger er skoleundervisning og tilrettelæg-

ges som fuld tid, jf. stk. 2. […]

Side

10/11

Stk. 2.

Skoleundervisningen udgør i alt 20 uger a

37 timer. […]

Stk. 3-7. ---

Stk. 8.

Udlændinge-, integrations- og boligmini-

steren fastsætter nærmere regler om skoleunder-

visningen, herunder om, hvilke uddannelser eller

kurser der kan indgå i skoleundervisningen, og om

opgørelse af kravet om 20 ugers skoleundervisning.

§ 6, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt.,

ændres

”20 uger” til: ”23 uger”

§ 6, stk. 8,

ændres ”20 ugers” til: ”23 ugers”

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. maj 2021 og

har virkning for integrationsgrunduddannelses-

forløb, der påbegyndes fra og med den 1. maj

2021.

Stk. 2.

Integrationsgrunduddannelsesforløb,

der er påbegyndt før den 1. maj 2021, er omfat-

tet af de hidtil gældende regler.

Side

11/11