Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del Bilag 78
Offentligt
2331558_0001.png
DANSKE SVINEPRODUCENTER
Karetmagervej 9
7000 Fredericia
Udlændinge- og integrationsminister
Mattias Tesfaye, [email protected]
samt medlemmer af Udlændinge- og Integrationsudvalget,
v. udvalgssekretær [email protected]
5. februar 2021
Vedr. stop for udstedelse af opholdstilladelser
Danske Svineproducenter erfarer, at der er indført øjeblikkeligt stop for udstedelse af
opholdstilladelser for udenlandske landbrugspraktikanter.
Vi finder et stop yderst betænkeligt især på baggrund af, at behandlingen af opholdstilladelser for
udenlandske praktikanter i forvejen er væsentlig forsinket i forhold til gældende tidsfrister.
I svineproduktionen kræver det en fast stab af kvalificerede medarbejdere for at opretholde en
tilstrækkelig indsats for at drive et dyrevenligt og velfungerende landbrug.
Danske Svineproducenter opfordrer til, at det indførte stop for praktikanter ophæves straks, og at
indsatsen med udstedelse af opholdstilladelser styrkes betragteligt. Vi opfordrer som minimum til
at Styrelsen for International Rekruttering og Integration forlænger gældende aftaler indtil
styrelsen har indhentet efterslæbet i arbejdet med udstedelse af nye opholdstilladelser. Det skal
endvidere være muligt at skifte arbejdsplads og begynde arbejdsforholdet uden, at der er givet
tilladelse. De nuværende regler for ophold bør suspenderes indtil videre.
Der er hele tiden medarbejdere, som rejser tilbage til hjemlandet og andre forlader erhvervet af
andre årsager, derfor er det nødvendigt for opretholdelse af et velfungerende erhverv, at der er
løbende adgang til at rekruttere kvalificerede medarbejdere.
Danske Svineproducenter er opmærksom på risikoen for indførelse af uønsket smitte med covid-
19. Derfor ser vi positivt på, at nyankomne praktikanter skal overholde gældende eller skærpede
indrejseregler med hensyn til test og isolation m.m.
De bedste hilsner
Per Bardrum
Direktør
1/1