Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del Bilag 76
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af repatrieringsloven m.v.
(
Regulering af ydelsesstruktur og udbetalingstidspunktet af repatrieringsstøtte, indhentelse
af oplysninger om ansøgeren fra Kriminalregisteret,
nægtelse af hjælp til repatriering af hensyn
til statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller den offentlige orden
, m.v.
)
§1
I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 2. oktober 2019, som ændret ved lov nr. 130 af
30. januar 2021, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2
ændres »hjemland eller tidligere opholdsland« til: »hjemland, tidligere opholdsland eller et
land, hvortil de har nær familiemæssig tilknytning,«.
2.
I
§ 3, stk. 7,
indsættes efter »der har opholdstilladelse på andet grundlag end nævnt i stk. 2-4,«: »
eller en udlænding, der har opholdstilladelse efter stk. 3 eller 4, men som pga. særlige
omstændigheder ikke opfylder betingelserne i § 7, stk. 7, nr. 1, jf. § 7, stk. 6,«.
3.
I
§ 4, stk. 1,
og
§ 5, 2. pkt.,
ændres »hjemland eller tidligere opholdsland« til: »hjemland, tidligere
opholdsland eller et land, hvortil de har nær familiemæssig tilknytning«.
4.
I
§ 6, stk. 1, 1. pkt., § 7, stk. 1, 2. pkt., § 8,
og
§ 10, stk. 1, nr. 2,
ændres »hjemlandet eller det
tidligere opholdsland« til: »hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den
pågældende har nær familiemæssig tilknytning,«.
5.
I
§ 6 a, stk. 1,
ændres »hjemlandet eller et tidligere opholdsland« til: »hjemlandet, et tidligere
opholdsland eller et land, hvortil de har nær familiemæssig tilknytning«.
6.
I
§ 7, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »stk. 9« til: »stk. 11«.
7.
§ 7, stk. 2-6,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk.
2.
Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med afgørelse om hjælp til repatriering indhente
oplysninger fra politiet om, hvorvidt ansøgeren er sigtet for en lovovertrædelse registreret i
Kriminalregisteret. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om afslag på hjælp til repatriering,
såfremt ansøgeren frem til tidspunktet for udrejsen er sigtet for en lovovertrædelse, der er registreret
i Kriminalregisteret.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal inden udbetaling af den resterende del af hjælp til repatriering, jf.
§ 7 a, stk. 1, indhente oplysninger fra politiet om, hvorvidt pågældende på udbetalingstidspunktet er
1
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
sigtet eller dømt for en af de i udlændingelovens § 22, nr. 4-8, nævnte lovovertrædelser begået her i
landet
forud
for
kommunalbestyrelsens
afgørelse
om
hjælp
til
repatriering.
Stk. 4.
Er pågældende på tidspunktet for udbetalingen af den resterende del af hjælp til repatriering,
jf. § 7 a, stk. 1, sigtet for en af de i udlændingelovens § 22, nr. 4-8, nævnte bestemmelser,
tilbageholdes udbetalingen, indtil der falder endelig dom. Er der på tidspunktet for udbetalingen af
den resterende del af hjælp til repatriering faldet endelig dom efter de i udlændingelovens § 22, nr. 4-
8, nævnte bestemmelser, eller fører sigtelsen, jf. 1. pkt., til endelig dom, bortfalder den resterende del
af hjælp til repatriering. Kommunalbestyrelsens tilkendegivelse om tilbageholdelse af udbetalingen
til personen er ikke en afgørelse.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om afslag på hjælp til repatriering, hvis der er
grund til at antage, at ansøgeren har til hensigt at tage til udlandet og der deltage i aktiviteter, som
kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig
trussel mod den offentlige orden. Inden afgørelsen træffes, kan kommunalbestyrelsen indhente en
udtalelse fra politiet, når der er indikationer på, at ansøgeren har til hensigt at tage til udlandet og
deltage i sådanne aktiviteter.«
Stk. 7-12 bliver herefter stk. 6-11.
8.
I
§ 7, stk. 9,
der bliver stk. 8, ændres »hjemlandet eller det tidligere opholdsland« til: »hjemlandet,
det tidligere opholdsland eller et land, hvortil udlændingen har nær familiemæssig tilknytning,«.
9.
I
§ 7, stk. 10,
der bliver stk. 9, ændres »stk. 9« til: »stk. 8«.
10.
Efter § 7 indsættes:
Ȥ
7 a.
Hjælp til repatriering udbetales i tre dele, således at
1) der ved tilbagevenden udbetales 20.000 kr. pr. person, der er fyldt 18 år, og 10.000 kr. pr.
person under 18 år til dækning af udgifter til afrejse og ankomst. Der kan efter ansøgning ved
tilbagevenden derudover udbetales udgifter til medbragt lægeordineret medicin til højst 1 års
forbrug, udgifter til medbragte nødvendige personlige hjælpemidler til højst 1 års forbrug eller
til andre hjælpemidler, dog højst i alt 5.000 kr., samt hjælp til nødvendig vaccination i
Danmark, såfremt pågældende har behov herfor.
2) Efter indrejsen i hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende
har nær familiemæssig tilknytning, udbetales 70.000 kr. pr. person, der er fyldt 18 år og
samtidig modtager reintegrationsbistand, jf. § 10, 85.000 kr. pr. person, der er fyldt 18 år og
ikke samtidig modtager reintegrationsbistand, jf. § 10, og 40.000 kr. pr. person under 18 år,
til hjælp til indledende etablering.
3) For udlændinge, der har fortrydelsesret efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2, udbetales
efter fortrydelsesfristens udløb 75.000 kr. pr. person, der er fyldt 18 år, og 40.000 kr. pr. person
under 18 år, til hjælp til varig tilbagevenden til hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et
land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning. For andre udlændinge
2
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
udbetales 75.000 kr. pr. person, der er fyldt 18 år, og 40.000 kr. pr. person under 18 år, til
hjælp til varig tilbagevenden 12 måneder efter udrejsen af Danmark.
Stk. 2.
For en dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab udbetales
1) ved tilbagevenden 20.000 kr. pr. person, der er fyldt 18 år, og 10.000 kr. pr. person under 18
år, til dækning af udgifter til afrejse og ankomst, når den pågældende og dennes børn, der er
omfattet af repatrieringen, er betinget løst fra det danske statsborgerskab. Der kan efter
ansøgning ved tilbagevenden derudover udbetales udgifter til medbragt lægeordineret
medicin til højst 1 års forbrug, udgifter til medbragte nødvendige personlige hjælpemidler til
højst 1 års forbrug eller til andre hjælpemidler, dog højst i alt 5.000 kr., samt hjælp til
nødvendig vaccination i Danmark, såfremt pågældende har særligt behov herfor.
2) efter indrejsen i hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende
har nær familiemæssig tilknytning, udbetales der 70.000 kr. pr. person, der er fyldt 18 år og
samtidig modtager reintegrationsbistand, jf. § 10, 85.000 kr. pr. person, der er fyldt 18 år og
ikke samtidig modtager reintegrationsbistand, jf. § 10, og 40.000 kr. pr. person under 18 år,
til hjælp til indledende etablering i det pågældende land.
3) 75.000 kr. pr. person, der er fyldt 18 år, og 40.000 kr. pr. person under 18 år, til hjælp til varig
tilbagevenden til hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende
har nær familiemæssig tilknytning, når den pågældende på baggrund af ansøgning om
ubetinget løsning fra dansk statsborgerskab indgivet senest 12 måneder efter udrejsen af
Danmark fremlægger dokumentation for, at den pågældende og dennes børn, der er omfattet
af repatrieringen, er ubetinget løst fra det danske statsborgerskab. For en dansk statsborger
med dobbelt statsborgerskab, der har børn, der er født efter kommunens endelige tilsagn om
hjælp til repatriering, jf. § 7, stk. 1, og som følger den repatrierende forælder, udbetales 75.000
kr. pr. person, der er fyldt 18 år, og 40.000 kr. pr. person under 18 år, til hjælp til varig
tilbagevenden til hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende
har nær familiemæssig tilknytning, når den pågældende derudover fremlægger dokumentation
for ubetinget løsning for disse børn. Efter ansøgning kan fristen i 1. pkt. forlænges med 12
måneder. Ansøgningen som nævnt i 3. pkt. skal, medmindre der foreligger helt særlige
omstændigheder, indgives inden udløbet af fristen i 1. pkt.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan efter ansøgning hæve beløbet, der udbetales til dækning af
udgifter til afrejse og ankomst ved tilbagevenden, jf. stk. 1, nr. 1 og stk. 2, nr. 1 til brug for transport
af personlige ejendele eller personligt bohave, på højst 10.000 kr. pr. person, mod et tilsvarende
fradrag i beløbet, der udbetales til hjælp til indledende etablering efter indrejsen i hjemlandet, det
tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning, jf. stk.
1, nr. 2 og stk. 2, nr. 2.
Stk. 4.
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for
og fremgangsmåden ved udbetaling af hjælp til repatriering.«
11.
I
§ 9, 2. pkt.,
ændres »§ 7, stk. 3-6« til: »§ 7 a, stk. 2, nr. 3«.
3
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
12.
I
§ 9, 3. pkt.,
ændres »§ 7, stk. 7« til: »§ 7, stk. 6«.
13.
I
§ 9, 4. pkt.,
ændres »§ 7, stk. 2, nr. 4, 6 og 9, og stk. 5« til: »§ 7 a, stk. 1, nr. 3, og § 7 a, stk. 2,
nr. 3«.
14.
§ 9, 5. pkt.,
ophæves.
15.
I
§ 9
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Udlændinge- og Integrationsministeren fastsætter nærmere regler om tilbagebetaling af
hjælp til repatriering ved fortrudt repatriering.«
16.
I
§ 9 a, stk. 4,
ændres »§ 7, stk. 1 og 9,« til: »§ 7, stk. 1 og 8,«.
17.
I
§ 9 b, stk. 1,
indsættes som
2. pkt.:
”Bortfald af den resterende del af hjælp til repatriering er betinget af, at det forhold, som ville
udelukke personen fra opholdstilladelse, jf. 1. pkt., helt eller delvist har fundet sted eller er fortsat i
perioden efter kommunalbestyrelsens afgørelse efter § 7, stk. 1, og indtil det tidspunkt, hvor personen
anmoder om at få udbetalt den resterende del af hjælpen.”
18.
§ 9 b, stk. 2,
affattes således:
”Stk.
2.
Kommunalbestyrelsen træffer endvidere afgørelse om, at retten til den resterende del af
hjælp til repatriering, jf. § 7, stk. 2, nr. 4, 6 og 9, og stk. 5, bortfalder, hvis personens opholdstilladelse
bortfalder i medfør af udlændingelovens § 21 b.”
19.
I
§ 9 b, stk. 4, 1. pkt.,
ændres ”jf. stk. 1,” til: ”jf. stk. 1, 1. pkt.,”.
20.
I
§ 10, stk. 1, nr. 4,
ændres »hjemlandet eller det tidligere opholdsland« til: »hjemlandet, det
tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning«.
21.
I
§ 10
indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
»Stk.
4.
Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med afgørelse om reintegrationsbistand indhente
oplysninger fra politiet om, hvorvidt ansøgeren er sigtet for en lovovertrædelse registreret i
Kriminalregisteret. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om afslag på reintegrationsbistand,
såfremt ansøgeren frem til udbetalingstidspunktet er sigtet for en lovovertrædelse, der er registreret i
Kriminalregisteret.«
Stk. 5.
Udbetaling Danmark skal i forbindelse med udbetaling af reintegrationsbistand, jf. § 10, stk. 1
og 2, årligt i en periode på 5 år fra bevilling af reintegrationsbistanden indhente oplysninger fra
politiet om, hvorvidt pågældende er sigtet eller dømt for en af de i udlændingelovens § 22, nr. 4-8,
4
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
nævnte lovovertrædelser begået her i landet forud for kommunalbestyrelsens afgørelse om
reintegrationsbistand.
Stk. 6.
Konstaterer Udbetaling Danmark i forbindelse med det årlige opslag i Kriminalregisteret at
pågældende er sigtet for en af de i udlændingelovens § 22, nr. 4-8, nævnte bestemmelser,
tilbageholdes den løbende, månedlige ret til reintegrationsbistand, indtil der falder endelig dom. Er
der på tidspunktet for det årlige opslag i Kriminalregisteret faldet endelig dom efter de i
udlændingelovens § 22, nr. 4-8, nævnte bestemmelser, eller fører sigtelsen, jf. 1. pkt., til endelig dom,
bortfalder den løbende, månedlige reintegrationsbistand. Udbetaling Danmarks tilkendegivelse om
tilbageholdelse af udbetalingen til personen er ikke en afgørelse.
Stk. 7.
Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om afslag på løbende, månedlig
reintegrationsbistand, hvis der er grund til at antage, at ansøgeren har til hensigt at tage til udlandet
og der deltage i aktiviteter, som kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters
sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Inden afgørelsen træffes, kan
kommunalbestyrelsen indhente en udtalelse fra politiet, når der er indikationer på, at ansøgeren har
til hensigt at tage til udlandet og deltage i sådanne aktiviteter.«
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 8-12.
22.
I
§ 10 b, stk. 1,
indsættes som
2.
og
3. pkt.:
”Bortfald af reintegrationsbistanden er betinget af, at det forhold, som ville udelukke personen fra
opholdstilladelse, jf. 1. pkt., helt eller delvist har fundet sted eller er fortsat i perioden efter
kommunalbestyrelsens afgørelse efter § 10, stk. 1, og indtil det tidspunkt, hvor
reintegrationsbistanden ophører. Bortfald af reintegrationsbistanden har virkning med udgangen af
den måned, hvori det forhold, som ville udelukke personen fra opholdstilladelse, helt eller delvist har
fundet sted eller er fortsat.”
23.
§ 10 b, stk. 2,
affattes således:
”Stk.
2.
Kommunalbestyrelsen træffer endvidere afgørelse om, at retten til den løbende månedlige
reintegrationsbistand, jf. § 10, stk. 1-3, bortfalder, hvis personens opholdstilladelse bortfalder i
medfør af udlændingelovens § 21 b. Bortfald af reintegrationsbistanden har virkning med udgangen
af den måned, hvori afgørelsen om bortfald i medfør af udlændingelovens § 21 b er truffet.”
24.
I
§ 10 b, stk. 4, 1. pkt.,
ændres ”jf. stk. 1,” til: ”jf. stk. 1, 1. pkt.,”, og ”stk. 1, jf. stk. 3.” ændres til:
”stk. 1, 1. pkt., jf. stk. 3.”.
25.
I
§ 12, stk. 1,
indsættes efter »bortset fra afgørelser efter«: »§ 7, stk. 5, og § 10, stk. 7, «.
26.
§ 14
ophæves og affattes således:
Ȥ
14.
De beløb, der er nævnt i § 7 a, er fastsat i 2021-niveau og reguleres fra og med 2022 en gang
årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.
5
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Stk. 2.
Det beløb, der er nævnt i § 13, stk. 2, er fastsat i 2017-niveau og reguleres fra og med 2018
en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.«
§2
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1513 af 22. oktober 2020, som ændret senest ved lov nr.
2230 af 29. december 2020, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 17 a, stk. 1 og 4,
ændres »eller det tidligere opholdsland« til: », det tidligere opholdsland eller
et land, hvortil udlændingen har nær familiemæssig tilknytning«.
2.
I
§ 17 a, stk. 3 og 5,
ændres »eller det tidligere opholdsland« til: », det tidligere opholdsland eller
et land, hvortil udlændingen har nær familiemæssig tilknytning,«.
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. august 2021, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Loven finder ikke anvendelse på ansøgninger om hjælp til repatriering indgivet før lovens
ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 3.
Repatrieringslovens § 9 b, stk. 2, og § 10 b, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2 og
5, har virkning for afgørelser, der er truffet efter lovens ikrafttræden.
6
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indhold
1. Indledning ........................................................................................................................................ 9
2. Lovforslagets hovedpunkter ........................................................................................................... 11
2.1. Udvidelse af mulige destinationer for repatriering ................................................................. 11
2.1.1. Gældende ret
.................................................................................................................... 11
2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
......... 12
2.2. Ændring af sammensætning og udbetalingstidspunkt af hjælp til repatriering ...................... 13
2.2.1. Gældende ret
.................................................................................................................... 13
2.2.1.1. Udgifter til rejsen fra Danmark til hjemlandet eller det tidligere opholdsland ......... 14
2.2.1.2. Transport af personlige ejendele eller hjælp til udgifter til køb af personligt bohave
................................................................................................................................................ 14
2.2.1.3. Transport af udstyr, der er nødvendigt for personens eller dennes families erhverv 14
2.2.1.4. Etablering i hjemlandet eller det tidligere opholdsland ............................................ 14
2.2.1.5. Køb af erhvervsudstyr til fremme af beskæftigelsesmuligheder og transport af sådant
udstyr ...................................................................................................................................... 15
2.2.1.6. Sygeforsikring og behandling i hjemlandet eller det tidligere opholdsland ............. 15
2.2.1.7. Medbragt lægeordineret medicin .............................................................................. 16
2.2.1.8. Medbragte nødvendige personlige hjælpemidler samt nødvendig vaccination i
Danmark ................................................................................................................................. 16
2.2.1.9. Skolegang til skolesøgende børn............................................................................... 17
2.2.1.10. Anskaffelse af nationalitetspas m.v. ....................................................................... 17
2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
......... 18
2.2.2.1. Første del af hjælp til repatriering ............................................................................. 20
2.2.2.2. Anden del af hjælp til repatriering ............................................................................ 21
2.2.2.3. Tredje del af hjælp til repatriering ............................................................................ 22
2.3. Nægtelse af hjælp til repatriering af hensyn til statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller
den offentlige orden ....................................................................................................................... 23
2.3.1. Gældende ret
.................................................................................................................... 23
7
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
......... 26
2.4. Indhentelse af oplysninger om ansøgeren fra Kriminalregisteret ........................................... 32
2.4.1. Gældende ret
.................................................................................................................... 32
2.4.1.1. Udbetaling af hjælp til repatriering ........................................................................... 32
2.4.1.2. Udbetaling af reintegrationsbistand .......................................................................... 33
2.4.1.3. Bestemmelser om strafunddragelse .......................................................................... 35
2.4.1.4. Bortfald af resterende del af hjælp til repatriering og reintegrationsbistand i tilfælde
af alvorlig kriminalitet m.v. begået efter repatriering ............................................................ 36
2.4.1.5. Kriminalregisterbekendtgørelsen .............................................................................. 37
2.4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
......... 38
2.4.2.1. Indhentning af oplysninger fra Kriminalregisteret i forbindelse med afgørelse om
hjælp til repatriering og reintegrationsbistand ....................................................................... 39
2.4.2.2. Indhentning af oplysninger fra Kriminalregisteret på tidspunktet for udbetaling af den
resterende del af hjælp til repatriering og den løbende, månedlige udbetaling af
reintegrationsbistand .............................................................................................................. 42
2.5. Regulering af tilbagebetalingskrav ......................................................................................... 46
2.5.1. Gældende ret
.................................................................................................................... 46
2.5.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
......... 48
2.6. Udvidelse af repatrieringslovens dispensationsadgang........................................................... 50
2.6.1. Gældende ret
.................................................................................................................... 50
2.6.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
......... 52
3. Forholdet til de databeskyttelsesretlige regler ............................................................................... 53
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige .......................... 58
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv. ............................................. 58
6. Administrative konsekvenser for borgerne .................................................................................... 58
7. Klima – og miljømæssige konsekvenser ........................................................................................ 59
8. Forholdet til EU-retten ................................................................................................................... 59
9. Hørte myndigheder og organisationer mv. .................................................................................... 59
10. Sammenfattende skema................................................................................................................ 61
8
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
1. Indledning
Det er regeringens opfattelse, at repatrieringsordningen grundlæggende er en god ordning. Det skal
være muligt for udlændinge med lovligt ophold i Danmark og danske statsborgere med dobbelt
statsborgerskab, der ikke længere ønsker at opholde sig i Danmark, at modtage økonomisk støtte med
henblik på at vende tilbage til deres tidligere opholdsland, hjemland eller et land, hvortil de har en
nær familiemæssig tillknytning.
Mediedækningen af en række konkrete sager om repatrieringsstøtte har imidlertid vist, at der har
været et behov for at gennemgå ordningen med henblik på at sikre, at der ikke er
uhensigtsmæssigheder i ordningen, der efter regeringens opfattelse kan undergrave ordningens
legitimitet. Hjælp til repatrieringsstøtte skal bevilges til dem, der ønsker at udrejse af Danmark for at
etablere sig på ny. Og ordningen skal være attraktiv, således at repatriering er et reelt alternativ til
fortsat at opholde sig i Danmark.
Det skal derimod ikke være muligt at modtage økonomisk støtte fra staten i forbindelse med
repatriering, hvis en person ønsker at repatriere for dermed at unddrage sig strafforfølgelse eller
strafafsoning i Danmark eller hvis personen forud for repatrieringen har begået alvorlig kriminalitet,
der – hvis kriminaliteten var blevet pådømt før repatrieringen – efter kriminalitetens art ville have
medført, at pågældende blev udvist af Danmark og dermed ikke længere var omfattet af
repatrieringslovens personkreds. Og hvis repatrieringen fortrydes, og pågældende vender tilbage til
Danmark, skal kommunerne have de rette redskaber til at sikre en tilbagebetaling af
repatrieringsstøtten.
Det foreslås på den baggrund, at der indføres en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen ved
behandling af ansøgninger om repatrieringsstøtte undersøger, om ansøgeren er registreret som sigtet
i Kriminalregistret. Hvis pågældende på tidspunktet frem til udrejsen registreres som sigtet, skal
kommunalbestyrelsen meddele afslag til ansøgeren. Tilsvarende skal Udbetaling Danmark i
forbindelse med den løbende udbetaling af reintegrationsbistand årligt i en årrække undersøge, om
modtageren er sigtet eller dømt for visse former for kriminalitet. Er det tilfældet, skal udbetalingen
under nærmere omstændigheder tilbageholdes og stoppes.
Der henvises til afsnit 2.4.
Med det formål at sikre, at personer, der antages at ville benytte hjælp til repatriering eller
reintegrationsbistand til at tage til udlandet og deltage i aktiviteter, som kan indebære eller forøge
fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden,
ikke bevilges støtten, foreslås det, at kommunerne i det omfang, der er grund til at antage, at ansøgeren
har til hensigt at tage til udlandet og deltage i aktiviteter, som kan indebære eller forøge en fare for
statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden, på
9
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
baggrund af politiets udtalelse kan træffe afgørelse om afslag på hjælp til repatriering eller
reintegrationsbistand.
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder desuden, at en udlændings ret til den resterende del af
hjælp til repatriering eller fortsat reintegrationsbistand bør bortfalde, hvis Udlændingestyrelsen, efter
at kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om at yde støtte, træffer afgørelse om bortfald af en
udlændings opholdstilladelse efter udlændingelovens § 21 b.
Der henvises til afsnit 2.3.
Det foreslås desuden – med det formål at begrænse muligheden for snyd med udbetaling af
repatrieringsstøtte og samtidig forenkle kommunalbestyrelsens sagsbehandling i sager om
repatriering – at indføre en ny ydelsesstruktur for repatrieringsstøtten.
Der henvises til afsnit 2.2.
Det foreslås også at indføre en bemyndigelsesbestemmelse, der medfører, at udlændinge- og
integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilbagebetaling af repatrieringsstøtte, hvis
den repatrierede person, der har mulighed for at fortryde, vender tilbage til Danmark. Det er efter
regeringens opfattelse afgørende for repatrieringsordningens legitimitet, at personer, der fortryder
repatrieringen, rent faktisk betaler den udbetalte støtte tilbage.
Der henvises til afsnit 2.5.
Regeringen synes, at repatrieringsordningen grundlæggende er en god ordning for de udlændinge og
danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab, der ikke har fundet sig til rette i Danmark eller som
ønsker at tilbringe sin alderdom i det tidligere opholds- eller hjemland eller et øvrigt land, hvortil
pågældende har nær familiemæssig tilknytning. Også personer, som eksempelvis fastholdes i et
ægteskab mod deres vilje, og som derfor ønsker at repatriere uden ægtefællen, skal ifølge regeringen
kunne anvende repatrieringsordningen, hvis de øvrige betingelser herfor er oplyst.
Det foreslås på den baggrund at udvide dispensationsadgangen, således at også udlændinge, som pga.
særlige omstændigheder ikke opfylder betingelserne om at blive skilt fra og ikke længere samleve
med referencen, kan meddeles dispensation til repatriering.
Der henvises til afsnit 2.6.
Regeringen ønsker endelig, at udlændinge og danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab skal
have mulighed for at repatriere til et land, som ikke er pågældendes tidligere ophold- eller hjemland,
10
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
men som pågældende pga. f.eks. nære familiemedlemmer har en nær tilknytning til. Således kan
ægtefæller med forskellige oprindelseslande repatriere sammen.
Der foreslås på den baggrund at udvide repatrieringsadgangen til også at omfatte lande, hvortil den
person, der repatrierer, har en tæt familiemæssig tilknytning.
Der henvises til afsnit 2.1.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Udvidelse af mulige destinationer for repatriering
2.1.1. Gældende ret
Det følger af repatrieringslovens § 2, at der ved repatriering i lovens forstand forstås personers
frivillige tilbagevenden til deres hjemland eller tidligere opholdsland med henblik på at tage varig
bopæl.
Repatrieringslovens § 2 blev indsat ved lov nr. 190 af 25. februar 1999 om forslag til repatrieringslov.
Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (Folketingstidende 1998-99, tillæg A,
side 4496), at FN's Generalforsamling ved resolution 428 af 14. december 1950 vedtog statutten for
FN's flygtningehøjkommissariat (UNHCR). Generalforsamlingen opfordrede i den forbindelse alle
stater til at samarbejde med Højkommissæren i udøvelsen af dennes funktioner, herunder ved at
assistere Højkommissæren i tiltag for at fremme frivillig repatriering af flygtninge.
Det fremgår videre af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at UNHCR's eksekutivkomité
ved to konklusioner om frivillig repatriering af henholdsvis 1980 (nr. 18, XXXI) og 1985 (nr. 40,
XXXVI) har understreget, at frivillig repatriering i almindelighed er den bedste løsning på
flygtningeproblemer. Det fremgår af disse konklusioner, som er udtryk for internationale
retningslinjer, at staterne bør arbejde for at lette adgangen til at repatriere i sikkerhed og værdighed.
UNHCR har endvidere flere gange understreget, at frivillig repatriering skal sikres i et samarbejde
mellem hjemlandet, værtslandet, UNHCR og relevante frivillige organisationer.
UNHCR har endvidere ved rapport af 2018 (A/73/12 (Part II)) oplyst, at frivillig repatriering i forhold
til sikkerhed og værdighed fortsat er den foretrukne løsning på størstedelen af flygtningesituationerne.
Det fremgår desuden af de almindelige bemærkninger til forslag til repatrieringslov
(Folketingstidende 1998-99, tillæg A, side 4496), at betegnelsen »hjemland eller tidligere
opholdsland« er anvendt af den årsag, at tilbagevenden ikke i alle tilfælde behøver at ske til det land,
hvor den pågældende er født, eller hvortil vedkommende har statsborgerskabsmæssig tilknytning.
11
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Hvis en person forud for indrejsen i Danmark har haft bopæl i et andet land, kan vedkommende
modtage repatrieringshjælp med henblik på tilbagevenden til dette land. Statsløse, der ikke har noget
hjemland at vende tilbage til, er ligeledes omfattet af ordningen ved tilbagevenden til det land, hvor
vedkommende tidligere har boet.
2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Dansk flygtningehjælp har på nuværende tidspunkt ansvaret for den individuelle rådgivning af
herboende personer, som udtrykker ønske om at vende tilbage til deres hjemland eller tidligere
opholdsland, og varetager den generelle informationsindsats vedrørende repatriering, der fremgår af
repatrieringslovens § 4, stk. 2, jf. stk. 1.
Dansk Flygtningehjælp har på baggrund af deres erfaringer fra rådgivningsarbejdet med
repatrieringsordningen oplyst, at personer med et ønske om at repatriere somme tider ønsker at
repatriere til andre lande end deres hjemland eller tidligere opholdsland. Dansk Flygtningehjælp har
herunder oplyst, at dette eksempelvis kan være relevant i de situationer, hvor et ægtepar, der ønsker
at repatriere sammen, har forskellige nationaliteter og ønsker at bosætte sig i den ene ægtefælles
hjemland eller tidligere opholdsland, hvor den anden ægtefælle aldrig har boet. Ønsket kan endvidere
efter Dansk Flygtningehjælps opfattelse være relevant i de situationer, hvor en person på baggrund af
anden familiemæssig tilknytning, herunder til forældre eller børn, ønsker at repatriere til et andet land
end sit hjemland eller tidligere opholdsland.
Det er efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse hensigtsmæssigt, at personer, der
ønsker at repatriere til et andet land end deres hjemland eller tidligere opholdsland, hvortil de i øvrigt
har nær familiemæssig tilknytning, får mulighed herfor, uanset om pågældende tidligere har haft
opholdsgrundlag i landet.
Med forslaget ønsker Udlændinge- og Integrationsministeriet at modvirke, at udlændinge, der har et
reelt ønske om at repatriere, ikke har mulighed herfor, under hensyn til at deres nærtstående
slægtninge er bosiddende i et andet land end pågældendes hjemland eller tidligere opholdsland.
Tilsvarende gælder for ægtepar, der ønsker at repatriere sammen, men som har forskellige
nationaliteter og ønsker at bosætte sig i den ene ægtefælles hjemland eller tidligere opholdsland, hvor
den anden ægtefælle aldrig har boet.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 1 vil medføre, at personer, der har et ønske om at
repatriere til et andet land end deres hjemland eller tidligere opholdsland, vil få mulighed herfor, hvis
de har tilstrækkelig tilknytning til det pågældende land i form af en ægtefælle eller anden nærtstående
familie, der på repatrieringstidspunktet har den fornødne tilknytning til landet. Ordningen vil kunne
omfatte alle lande, herunder EU-lande, under forudsætning af, at de personer, der ønsker at repatriere,
har den fornødne tilknytning til landet og har mulighed for at opnå opholdstilladelse i landet.
12
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Den foreslåede ordning vil desuden efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse gøre
muligheden for at repatriere mere attraktiv, idet personer med familiemæssig tilknytning til andre
lande end pågældendes tidligere hjemland eller opholdsland vil kunne repatriere til et land, hvori de
kan tage varig bopæl med familiemedlemmet eller repatriere sammen med familiemedlemmet. Det
antages på den baggrund, at flere vil kunne benytte sig af repatrieringsordningen.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1.
2.2. Ændring af sammensætning og udbetalingstidspunkt af hjælp til repatriering
2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af repatrieringslovens § 7, stk. 1, at kommunalbestyrelsen efter ansøgning yder hjælp til
repatriering til en person omfattet af repatrieringsloven. Der kan kun udbetales hjælp til repatriering,
hvis personen ikke har midler hertil og ønsker at vende tilbage til hjemlandet eller det tidligere
opholdsland med henblik på at tage varig bopæl. Hjælp til repatriering udbetales som led i personens
tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland.
Hjælp til repatriering omfatter udgifter til rejsen fra Danmark til hjemlandet eller det tidligere
opholdsland, udgifter til transport af personlige ejendele eller hjælp til udgifter til køb af personligt
bohave, udgifter til transport af erhvervsudstyr, etableringshjælp, køb af erhvervsudstyr,
sygeforsikring i et år i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, udgifter til medbragt lægeordineret
medicin, udgifter til nødvendige personlige hjælpemidler og nødvendig vaccination samt udgifter til
skolegang, jf. repatrieringslovens § 7, stk. 2, nr. 1-10, jf. nedenfor. Satserne reguleres årligt.
Hjælp til etablering i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, jf. repatrieringslovens § 7, stk. 2, nr.
4, udgifter til sygeforsikring i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, jf. § 7, stk. 2, nr. 6, og
udgifter til skolegang, jf. § 7, stk. 2, nr. 9, samt hjælp til dækning af behandlingsudgifter, jf. § 7, stk.
5, udbetales i to dele, jf. § 7, stk. 3, 4, 5 og 6, således at første del af hjælpen udbetales ved
tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland.
For udlændinge, der har fortrydelsesret efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2, udbetales den
resterende del af hjælp til repatriering efter fortrydelsesrettens udløb, dvs. efter 12 på hinanden
følgende måneder, der efter ansøgning kan forlænges op til i alt 24 måneder. For andre udlændinge
udbetales den resterende del af hjælp til repatriering 12 måneder efter udrejsen af Danmark. For
danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab udbetales den resterende del af hjælp til repatriering,
når pågældende på baggrund af en ansøgning om ubetinget løsning fra det danske statsborgerskab
indgivet senest 12 måneder efter udrejsen af Danmark fremlægger dokumentation for, at den
pågældende og dennes børn, der er omfattet af repatrieringen, er ubetinget løst fra det danske
statsborgerskab. Der kan herved henvises til repatrieringslovens § 7, stk. 3-6.
13
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Efter forarbejderne til loven er formålet med opdeling af udbetaling af hjælp til repatriering at
forhindre misbrug af ordningen, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 1246. Opdelingen af
støtten øger samtidig motivationen til at blive i hjemlandet. Den enkelte person skal selv rette
henvendelse til de danske myndigheder med oplysninger om nuværende adresse og bankforbindelse
for at få udbetalt den sidste del af hjælpen.
2.2.1.1. Udgifter til rejsen fra Danmark til hjemlandet eller det tidligere opholdsland
Der kan efter repatrieringslovens § 7, stk. 2, nr. 1, ydes hjælp til udgifter til rejsen fra Danmark til
hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Hjælpen omfatter alle transportomkostninger for personen
fra bopælen i Danmark til bestemmelsesstedet i repatrieringslandet. Hjemrejsen skal foretages så
billigt som muligt.
2.2.1.2. Transport af personlige ejendele eller hjælp til udgifter til køb af personligt bohave
Efter repatrieringslovens § 7, stk. 2, nr. 2, kan der ydes hjælp til udgifter på højst 31.836 kr. pr. person
til transport af personlige ejendele eller hjælp til køb af personligt bohave. Den enkelte kan således
selv vælge enten at få støtte til transport af personlige ejendele eller en startpakke til køb af bohave
for samme beløb, som der kan ydes i transportstøtte.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 196 som
fremsat, side 7, at hvis der ønskes hjælp til transport af personlige ejendele, skal transporten til
bestemmelsesstedet ske billigst muligt og kan foregå med skib, tog, lastvogn mv. Hvis der i stedet
vælges tilskud til køb af personligt bohave, er det ikke en betingelse for udbetalingen, at den
pågældende dokumenterer at have udgifter svarende til 31.836 kr. forbundet med køb af nyt bohave
i hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Der er ikke krav om eftersendelse af dokumentation for
køb af nyt bohave.
2.2.1.3. Transport af udstyr, der er nødvendigt for personens eller dennes families erhverv
Der kan efter repatrieringslovens § 7, stk. 2, nr. 3, ydes hjælp til udgifter til transport af
erhvervsudstyr. Der kan ydes støtte på op til 16.775 kr. til transport af forskelligt udstyr, der er
nødvendigt for personen eller dennes families erhverv i hjemlandet eller det tidligere opholdsland.
Det er således et krav, at udstyret er nødvendigt i forhold til erhvervet.
2.2.1.4. Etablering i hjemlandet eller det tidligere opholdsland
Hjælp til etablering efter repatrieringslovens § 7, stk. 2, nr. 4, udgør indtil 144.900 kr. pr. person, der
er fyldt 18 år, og indtil 44.193 kr. pr. person, der er under 18 år. Hjælpen udbetales i to dele, hvoraf
indtil henholdsvis 57.960 kr. pr. person og indtil 17.677,2 kr. pr. person – svarende til 40 pct. af det
samlede beløb – udbetales i forbindelse med tilbagevenden, mens det resterende beløb udbetales efter
fortrydelsesrettens udløb, eller, for de udlændinge, som ikke har fortrydelsesret, 12 måneder efter
14
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
udrejsen fra Danmark, jf. lovens § 7, stk. 3. For at forhindre misbrug af repatrieringsordningen og
samtidig øge den enkelte udlændings motivation til at blive i hjemlandet gennemførte regeringen i
folketingsåret 2003-04 en opdeling af etableringshjælpen - der tidligere udgjorde et engangsbeløb,
som havde til formål at støtte personen på tidspunktet for tilbagevenden - således at denne udbetales
i to dele, jf. herved lov nr. 1157 af 19. december 2003.
2.2.1.5. Køb af erhvervsudstyr til fremme af beskæftigelsesmuligheder og transport af sådant udstyr
Det følger af repatrieringslovens § 7, stk. 2, nr. 5, at kommunalbestyrelsen kan yde hjælp til udgifter
på højst 16.775 kr. til køb af erhvervsudstyr, der vil være egnet til at fremme udlændingens
beskæftigelsesmuligheder i hjemlandet eller det tidligere opholdsland samt udgifter på højst 21.665
kr. til transport af sådant udstyr. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf.
Folketingstidende 1998-99, tillæg A, side 4503, at det ikke er en betingelse, at erhvervsudstyret skal
anvendes af den enkelte udlænding selv, men den pågældende skal selv deltage i erhvervet. Der er
således mulighed for, at flere personer i fællesskab kan modtage støtte til fælles indkøb af
erhvervsudstyr.
Det er en betingelse, at udstyret skal være egnet til at fremme udlændingens
beskæftigelsesmuligheder, og at udlændingen fremlægger en erhvervsplan med henblik på at kunne
få bevilget støtten, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 196 som fremsat, side 13.
2.2.1.6. Sygeforsikring og behandling i hjemlandet eller det tidligere opholdsland
Der kan i medfør af repatrieringslovens § 7, stk. 2, nr. 6, ydes støtte til udgifter til sygeforsikring i
hjemlandet eller det tidligere opholdsland til personer, der på tidspunktet for tilbagevenden er fyldt
18 år, hvis der ikke på anden måde er etableret en sådan forsikring, på op til 8.118 kr. pr. år i op til
fire år, dvs. at hjælpen i alt højst kan udgøre 31.836 kr. pr. person over 18 år.
Hjælp til udgifter til sygeforsikring udbetales i to dele, jf. repatrieringslovens § 7, stk. 4. Første del af
hjælpen, svarende til udgifter til det første år, udbetales ved tilbagevenden. Det fremgår af
bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 174 som fremsat, side
5, at det er en betingelse for udbetaling af første del af hjælpen, at der fremvises dokumentation for
betalt forsikring. I tilfælde, hvor forsikringen kun kan tegnes i forbindelse med ophold i hjemlandet
eller det tidligere opholdsland, kan første udbetaling ske på baggrund af et tilbud om forsikring.
Anden del af hjælp til udgifter til sygesikring udgøres af den hjælp, kommunalbestyrelsen har bevilget
for andet, tredje og fjerde år. For udlændinge, der har fortrydelsesret, udbetales den resterende del af
hjælp til sygeforsikring efter fortrydelsesfristens udløb. For andre personer udbetales den resterende
del af hjælp til sygeforsikring 12 måneder efter udrejsen af Danmark.
Det er i nogle lande ikke muligt eller meget vanskeligt at tegne en sygeforsikring.
Kommunalbestyrelsen kan på den baggrund efter repatrieringslovens § 7, stk. 5, i stedet for at yde
15
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
hjælp til udgifter til sygesikring, jf. § 7, stk. 2, nr. 6, når sygeforsikring ikke eller kun meget vanskeligt
kan tegnes i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, udbetale 8.118 kr. pr. år i op til fire år med
det formål at dække behandlingsudgifter, dvs. i alt højst 32.472 kr.
Hjælp til behandlingsudgifter udbetales i to dele, jf. lovens § 7, stk. 5, således at hjælp til udgifter til
det første år udbetales ved tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland. For
udlændinge, der har fortrydelsesret efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2, udbetales den
resterende del af hjælp til udgifter efter fortrydelsesfristens udløb. For andre personer udbetales den
resterende del af hjælp til udgifter 12 måneder efter udrejsen af Danmark.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 174 som
fremsat, side 16, at der ikke stilles krav om, at personen skal fremlægge dokumentation for afholdte
behandlingsudgifter.
2.2.1.7. Medbragt lægeordineret medicin
Der kan i medfør af repatrieringslovens § 7, stk. 2, nr. 7, ydes støtte til dækning af udgifter til
nødvendig lægeordineret medicin til højst 1 års forbrug. Det fremgår af bemærkningerne til
bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A, side 4503-4504, at medicinen forudsættes så
vidt muligt indkøbt i Danmark inden udrejsen til hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Hvis
medicinen har begrænset holdbarhed, kan udgifterne til indkøb af medicinen i hjemlandet dog dækkes
ved forudbetaling. Det er en betingelse for at dække udgifter til nødvendig lægeordineret medicin, at
personen ved en lægeerklæring dokumenterer at have behov for medicinen i den pågældende periode.
Der er ikke fastsat en grænse for størrelsen af beløbet, der kan bevilliges til medbragt lægeordineret
medicin.
2.2.1.8. Medbragte nødvendige personlige hjælpemidler samt nødvendig vaccination i Danmark
Efter repatrieringslovens § 7, stk. 2, nr. 8, kan der ydes støtte til udgifter til medbragte nødvendige
personlige hjælpemidler til højst 1 års forbrug eller andre hjælpemidler. Der kan dog højst ydes støtte
til udgifter, der beløber sig til op til 7.080 kr.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 1252,
at kommunalbestyrelsen kan bevillige beløbet til en person, der under sit ophold i Danmark har brugt
hjælpemidler, og hvor det skønnes, at den pågældende person fortsat vil have behov for disse
hjælpemidler. Det er en forudsætning for bevilling af hjælpen, at der er tale om nødvendige
hjælpemidler, og at personen dokumenterer at have behov for hjælpemidlerne i den pågældende
periode.
Der kan endvidere efter bestemmelsen ydes støtte til udgifter til nødvendige forebyggende
vaccinationer i Danmark. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med oplysning af sagen anmode
16
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
om en erklæring fra læge, hospital, institut eller lignende om, hvilke vaccinationer der anses for at
være nødvendig i det konkrete tilfælde, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 1252.
2.2.1.9. Skolegang til skolesøgende børn
Efter repatrieringslovens § 7, stk. 2, nr. 9, kan der ydes hjælp til skoleudgifter på 541 kr. pr. måned
pr. barn i op til fire år. Et barn, som repatrierer, vil således kunne modtage 6.492 kr. om året i hjælp
til udgifter til skolegang de første fire år efter repatriering har fundet sted, dvs. i alt 25.968 kr. Det
fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 174 som
fremsat, side 6, at det i forbindelse med hjælpen til skoleudgifter ikke er en betingelse for udbetaling,
at forældrene dokumenterer at have udgifter forbundet med barnets skolegang i hjemlandet eller det
tidligere opholdsland. Det er endvidere ikke en betingelse, at barnet, på tidspunktet for familiens
repatriering, er startet i skole i Danmark.
Hjælp til skoleudgifter udbetales i to dele, jf. repatrieringslovens § 7, stk. 6, således at 25 pct. af det
beløb, der i alt kan ydes efter bestemmelsen, udbetales i forbindelse med udrejsen fra Danmark, mens
den resterende del udbetales 12 måneder efter udrejsen af Danmark, eller, for de udlændinge, der har
fortrydelsesret efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2, efter fortrydelsesfristens udløb. Det er en
betingelse for udbetaling af den resterende del af repatrieringshjælpen, at familien fremlægger
dokumentation for, at barnet er indskrevet i en skole i hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Det
fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 174 som
fremsat, side 6, at opdelingen af udbetaling af hjælp til skoleudgifter sikrer, at familien har mulighed
for at afholde eventuelle omkostninger, der er forbundet med indskrivningen af barnet i skole,
herunder eventuelt indmeldelsesgebyr samt køb af skoleuniform og skolebøger m.v., samtidig med
at mulighederne for misbrug af ordningen mindskes. Det er derimod ikke en betingelse for udbetaling
af første del, at der fremvises dokumentation for, at barnet er indskrevet i skole, jf. Folketingstidende
2016-17, tillæg A, L 174 som fremsat, side 6.
2.2.1.10. Anskaffelse af nationalitetspas m.v.
Efter repatrieringslovens § 7, stk. 2, nr. 10, kan der ydes hjælp til udgifter på højst 10.612 kr. pr.
person til anskaffelse af nationalitetspas m.v. Det er således muligt for en person at søge om hjælp til
at få dækket eventuelle udgifter, der er forbundet med fremskaffelse af nationalitetspas,
identitetspapirer eller lignende, som kan være en nødvendighed for at vende tilbage, herunder
rejseudgifter i forbindelse med f.eks. personligt fremmøde på ambassade i Danmark eller i udlandet.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 196 som
fremsat, side 9, at det er en betingelse for udbetaling af hjælp efter bestemmelsen, at den pågældende
udlænding dokumenterer at have haft udgifter forbundet med anskaffelse af nationalitetspas,
identitetspapirer eller lignende rejsedokumenter. Udgifter til transport m.v. afholdes billigst muligt.
17
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
De ovenfor angivne beløb er fastsat i 2021-niveau, jf. vejledning nr. 9981 af 10. december 2020 om
regulering pr. 1. januar 2021. Beløbene reguleres én gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten.
2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets intention, at repatrieringsordningen skal være
attraktiv for de udlændinge, der er omfattet af repatrieringsloven og ønsker at vende tilbage til deres
hjemland, tidligere opholdsland eller et land, hvortil de har nær familiemæssig tilknytning.
Samtidig ønsker Udlændinge- og Integrationsministeriet at mindske muligheden for misbrug af
repatrieringsordningen ved, at en større andel af den samlede hjælp til repatriering udbetales efter
udlændingens tilbagevenden, ligesom regeringen ønsker at øge motivationen for en repatrieret person
til at indrejse i repatrieringslandet i overensstemmelse med afgørelsen om hjælp til repatriering.
Det er herudover Udlændinge- og Integrationsministeriets hensigt at skabe en større klarhed og
overblik over ydelsesstrukturen, så den enkelte person i højere grad kan gennemskue, hvilket konkret
beløb, den pågældende kan forvente at få udbetalt ved bevilling af hjælp til repatriering efter
repatrieringsloven. Der kan i dag være store spænd mellem de samlede bevilligede beløb, da der for
så vidt angår en række af de nuværende ydelsestyper skal foretages en konkret vurdering af hver
enkelt persons behov for den enkelte ydelse. Det er således ønsket, at personen opnår større viden om
og sikkerhed for, hvilket konkret beløb den pågældende og dennes familie samlet set kan forvente at
modtage i forbindelse med udbetalingen af repatrieringshjælpen.
Udlændinge- og Integrationsministeriet ønsker samtidig at forenkle ydelsesstrukturen med henblik
på at understøtte en så vidt mulig mere hensigtsmæssig og enkel administration af sagerne i
kommunerne.
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder således, at det ikke kan forventes, at kommunerne har
det fornødne kendskab til alle relevante tredjelande, der er tilstrækkeligt for f.eks. at kunne vurdere
indholdet og relevansen af en erhvervsplan, som i dag skal fremlægges for kommunen for at kunne
få bevilget støtte til indkøb af erhvervsudstyr. Ministeriet ønsker på den baggrund – med henblik på
at lette kommunernes sagsbehandling – at der i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om
repatrieringshjælp skal foretages væsentligt færre vurderinger af behovet for forskellige ydelsestyper,
som forudsætter bl.a. et nøje kendskab til det land, hvortil pågældende repatrierer.
Det er på den baggrund efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse grund til at
omstrukturere og opdele ydelsesstrukturen på en ny måde. Dette gælder både de enkelte former for
hjælp til repatriering, der fremover udgøres af faste beløb samt mulighed for dækning af konkrete
udgifter til medicin mv., og tidspunktet for, hvornår raterne af repatrieringshjælpen udbetales.
18
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at hjælp til repatriering bør udbetales i tre
dele, således at den første del af den samlede hjælp til repatriering udbetales ved tilbagevenden.
Denne del vil som udgangspunkt alene dække udgifter til rejsen og den indledende, kortsigtede
etablering i hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil pågældende har nær
familiemæssig tilknytning, indtil udbetalingen af anden del af repatrieringshjælpen. Den anden del af
repatrieringshjælpen, som forudsættes udbetalt kort tid efter repatrieringen, vil som udgangspunkt
dække hjælp til etableringen efter indrejsen i repatrieringslandet. Den tredje del vil dække hjælp til
den endelige etablering efter repatrieringen.
Det foreslås således, at de op til ti forskellige former for hjælp til repatriering, som den samlede hjælp
til repatriering i dag kan udgøres af, forenkles og samles på færre former for hjælp til repatriering.
Det foreslås endvidere, at hjælp til repatriering udbetales ad tre omgange.
Den foreslåede ordning vil betyde, at nogle nuværende ydelsestyper vil bortfalde, og der vil samtidig
blive stillet færre dokumentationskrav i forbindelse med de ydelsestyper, der fortsat indgår i den
foreslåede ordning. Det er således Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at ordningen
vil være lettere at administrere for kommunalbestyrelsen og lettere at overskue for den enkelte borger.
En sådan ændring har bl.a. til hensigt at mindske risikoen for, at ordningen misbruges derved, at en
udlænding får udbetalt en væsentlig andel af den samlede repatrieringshjælp her i landet uden at
repatriere. Samtidig undgås en eventuel transport af store mængder kontanter i forbindelse med
udrejsen.
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder i den forbindelse, at det fortsat vil være
hensigtsmæssigt, at den resterende del – dvs. tredje del i medfør af forslaget - af hjælp til repatriering,
som udgør størstedelen af den samlede repatrieringshjælp, udbetales efter fortrydelsesfristens udløb
eller, for de udlændinge, der ikke har fortrydelsesret, 12 måneder efter udrejsen af Danmark, i
overensstemmelse med de nuværende regler for udbetaling af hjælp til etablering, udgifter til
sygeforsikring, behandlingsudgifter og udgifter til skolegang.
Tilsvarende vil tredje del blive udbetalt til danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab når den
pågældende på baggrund af ansøgning om ubetinget løsning fra dansk statsborgerskab indgivet
seneste 12 måneder efter udrejsen fra Danmark, fremlægger dokumentation for, at den pågældende
og dennes børn, der er omfattet af repatrieringen, er ubetinget løst fra de danske statsborgerskab. For
en dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab, der har børn, der er født efter kommunens endelig
tilsagt om hjælp til repatriering, jf. § 7, stk. 1, og som følger den repatrierede forælder, udbetales den
tredje rate, når den pågældende derudover fremlægger dokumentation for ubetinget løsning for disse
børn.
19
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets intention, at der ud fra en gennemsnitsbetragtning
ikke med den foreslåede ordning ændres på den samlede værdi af hjælp til repatriering for den enkelte
person.
Det foreslås, at beløbene reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter
lov om en satsreguleringsprocent, og at beløbene vil fremgå af vejledning om satser.
2.2.2.1. Første del af hjælp til repatriering
Det foreslås, at første del af hjælp til repatriering udgøres af et fast støttebeløb på 20.000 kr. (2021-
niveau) pr. person, der er fyldt 18 år, og 10.000 kr. (2021-niveau) pr. person under 18 år. Første rate
vil alene dække udgifter relateret til selve udrejsen og den første tid efter ankomsten til
repatrieringslandet frem til udbetalingen af anden del af repatrieringshjælpen. Anden del af
repatrieringshjælpen forudsættes således udbetalt hurtigst muligt efter ankomsten.
Første del af hjælp til repatriering vil bestå af transportomkostninger for personen fra bopælen i
Danmark til bestemmelsesstedet i repatrieringslandet. Hjemrejsen skal foretages så billigt som
muligt.
Eventuelle udgifter til nødvendig lægeordineret medicin til højst 1 års forbrug og eventuelle
nødvendige vaccinationer vil – foruden det faste støttebeløb – kunne blive tildelt og udbetalt i
forbindelse med første del af hjælp til repatriering. Det vil være en betingelse for at dække udgifter
til nødvendig lægeordineret medicin, at personen ved en lægeerklæring dokumenterer at have behov
for medicinen i den pågældende periode. Der vil endvidere som led i udbetalingen af første del kunne
ydes støtte til udgifter til nødvendige forebyggende vaccinationer i Danmark. Kommunalbestyrelsen
vil i forbindelse med oplysning af sagen kunne anmode om en erklæring fra læge, hospital, institut
eller lignende om, hvilke vaccinationer, der anses for at være nødvendig i det konkrete tilfælde. Der
fastsættes – i lighed med gældende regler – ikke en grænse for størrelsen af beløbet, der kan bevilliges
til medbragt lægeordineret medicin og nødvendige forebyggende vaccinationer.
Eventuelle udgifter til medbragte nødvendige personlige hjælpemidler til højst 1 års forbrug eller til
andre hjælpemidler, dog højst i alt 5.000 kr., vil – foruden det faste beløb – endvidere kunne blive
tildelt og udbetalt i forbindelse med første del af hjælp til repatriering. Der vil være tale om
situationer, hvor pågældende under sit ophold her i landet har brugt hjælpemidler, og hvor det
skønnes, at den pågældende fortsat vil have behov for disse hjælpemidler. Der er tale om personlige
hjælpemidler, dvs. engangsartikler, som pågældende bruger løbende, f.eks. urinposer, bleer og
stomiposer, og om andre hjælpemidler, dvs. hjælpemidler, som alene er udlånt af kommunen og
derfor skal tilbageleveres ved udrejsen, f.eks. en stok eller en rollator. For personlige hjælpemidler,
som personen bruger løbende, ydes der støtte til højst 1 års forbrug. Det er en betingelse for at dække
udgifterne, at der er tale om nødvendige hjælpemidler, og at personen dokumenterer at have behov
20
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
for hjælpemidlerne i den pågældende periode. Hermed tænkes på udstyr eller hjælpemidler, som er
nødvendige for, at den enkelte person kan klare sig i hverdagen. Der kan som udgangspunkt kun ydes
støtte til hjælpemidler, som personen allerede har brugt her i landet.
2.2.2.2. Anden del af hjælp til repatriering
Det foreslås, at anden del af hjælp til repatriering udgøres af et fast beløb på 70.000 kr. (2021-niveau)
pr. person, der er fyldt 18 år, og 40.000 kr. (2021-niveau) pr. person under 18 år.
Anden del af repatrieringshjælpen vil efter den foreslåede ordning blive bevilliget med henblik på at
dække udgifterne ved genetablering i hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den
pågældende har nær familiemæssig tilknytning, uanset de faktiske etableringsomkostninger i det
pågældende land, herunder evt. indkøb af nyt bohave, behandlingsudgifter samt skolegang for
skolesøgende børn. Der vil således ikke kunne udbetales et mindre beløb i anden del af
repatrieringshjælpen under henvisning til, at omkostningsniveauet i det pågældende land er lavere
end i andre lande.
For personer, der er fyldt 18 år, og som ikke bevilges reintegrationsbistand efter reglerne i
repatrieringslovens § 10, vil der endvidere indgå et støttebeløb på 15.000 kr. pr. person med henblik
på indkøb af erhvervsudstyr i hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den
pågældende har nær familiemæssig tilknytning, i anden del af repatrieringshjælpen. Beløbet udbetales
kun til de personer over 18 år, som ikke samtidig tildeles reintegrationsstøtte, idet det ved
reintegrationsstøtten forudsættes, at modtageren ikke må antages at kunne skaffe sig et
forsørgelsesgrundlag i hjemlandet, hvorved forudsættes, at pågældende ikke er erhvervsaktiv.
Tildeling af erhvervsstøtte forudsætter ikke, at personen godtgør et behov herfor.
De bevilligede beløb i anden del af repatrieringshjælpen vil være faste, medmindre der i forbindelse
med afrejsen er afholdt udgifter til transport af personlige ejendele eller indkøb og transport af
erhvervsudstyr. Det samlede beløb til udbetaling i anden del af repatrieringshjælpen vil i givet fald
blive nedjusteret svarende til udgifterne hertil. Der vil således, under forudsætning af godtgørelse af
behovet herfor, i forbindelse med udbetalingen af første del af hjælp til repatriering kunne udbetales
udgifter til transport af personlige ejendele eller indkøb og transport af erhvervsudstyr, der ikke kan
købes i det land, hvortil pågældende repatrierer. Det vil dog være det klare udgangspunkt for indkøb
af erhvervsudstyr, at dette skal indkøbes efter indrejsen til repatrieringslandet.
Der kan endvidere - mod fradrag i anden del af hjælp til repatriering - ydes støtte til dækning af
transport- og rejseudgifter i forbindelse med f.eks. personligt fremmøde på ambassade eller konsulat
i Danmark eller udlandet, gebyr i forbindelse med indgivelse af ansøgning om udstedelse af de
nødvendige dokumenter og lignende.
21
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Eventuelt bevilliget støtte til transport af personlige ejendele eller indkøb og transport af
erhvervsudstyr samt eventuelle udgifter til anskaffelse af nationalitetspas mv. inden udrejsen
fratrækkes beløbet til udbetaling i anden del af repatrieringshjælpen.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne om modregning i anden del af hjælpen til repatriering i
afsnit 2.1.2.4.
Det forudsættes således, at kommunen ikke i alle sager vil skulle tage stilling til, om ansøgeren vil
skulle bevilges støtte ud over det faste støttebeløb. Kun i sager, hvor ansøgeren angiver at have et
konkret behov for dækning af udgifter til eksempelvis lægeordineret medicin eller nødvendige
vaccinationer, vil kommunalbestyrelsen skulle tage konkret stilling til ansøgerens behov.
2.2.2.3. Tredje del af hjælp til repatriering
Det foreslås, at tredje del af hjælp til repatriering udgøres af et fast beløb på 75.000 kr. (2021-niveau)
pr. person, der er fyldt 18 år, og 40.000 kr. (2021-niveau) pr. person under 18 år.
Tredje del af hjælp til repatriering vil omfatte alle udgifter til den endelige etablering i
repatrieringslandet med henblik på at tage varigt ophold uanset udgifternes karakter.
Udbetaling af tredje del af hjælp til repatriering vil efter den foreslåede ordning – i lighed med de
nugældende regler for udbetaling af anden del af etableringshjælp, udgifter til sygeforsikring,
behandlingsudgifter og udgifter til skolegang – komme til udbetaling efter fortrydelsesrettens udløb,
eller for udlændinge, der ikke er omfattet af fortrydelsesretten, 12 måneder fra udrejsen af Danmark,
forudsat de øvrige betingelser i repatrieringsloven er opfyldt.
For en dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab vil tredje del af hjælp til repatriering, efter den
foreslåede ordning, blive udbetalt, når den pågældende på baggrund af ansøgning om ubetinget
løsning fra dansk statsborgerskab indgivet senest 12 måneder efter udrejsen af Danmark fremlægger
dokumentation for, at den pågældende og dennes børn, der er omfattet af repatrieringen, er ubetinget
løst fra det danske statsborgerskab.
2.2.2.4. Modregning i anden del af hjælp til repatriering
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen efter ansøgning kan hæve beløbet, der udbetales til dækning af
udgifter i forbindelse med afrejse og ankomst ved tilbagevenden til brug for transport af personlige
ejendele eller personligt bohave, på højst 10.000 kr. pr. person, mod et tilsvarende fradrag i beløbet,
der udbetales til hjælp til indledende etablering efter indrejsen i hjemlandet, det tidligere opholdsland
eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning. Bestemmelsen vil således
ikke have betydning for det samlede beløb, som hjælp til repatriering udgør efter forslaget, men der
vil alene være tale om en omstrukturering af beløbene. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at
22
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
udbetalingen af første del og andel del af hjælp til repatriering kan tilpasses en persons behov for
nødvendig hjælp ved henholdsvis tilbagevenden og efter indrejsen i det land, hvortil pågældende
repatrierer.
2.2.2.5. Fastsættelse af nærmere regler om hjælp til repatriering
Det foreslås, at Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne
for og fremgangsmåden ved udbetaling af hjælp til repatriering. Det forventes, at
bemyndigelsesbestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden
ved udbetaling af hjælp til repatriering, herunder oplysningspligt over for det pengeinstitut, der vil
skulle bistå ansøgeren med at overføre penge i forbindelse med repatrieringen med det formål at
imødekomme de regler om kundekendskab, som pengeinstitutterne er underlagt.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte nærmere regler om f.eks.
sagsbehandlingen af ansøgninger om hjælp til repatriering m.v.
2.3. Nægtelse af hjælp til repatriering af hensyn til statens sikkerhed, andre staters sikkerhed
eller den offentlige orden
2.3.1. Gældende ret
Udlændinge uden opholdstilladelse i Danmark omfattes som altovervejende hovedregel ikke af
repatrieringsloven.
Det betyder bl.a., at en udlænding ikke omfattes af repatrieringsloven og dermed heller ikke har ret
til hjælp til repatriering eller reintegrationsbistand, hvis opholdstilladelsen som flygtning eller
familiesammenført m.v. på tidspunktet for kommunalbestyrelsens afgørelse om at yde støtte er
bortfaldet efter udlændingelovens § 21 b, stk. 1.
En udlænding, der hidtil har opholdt sig lovligt her i landet, men som er udvist som følge af
kriminalitet mv., er således ikke omfattet af repatrieringsloven og har dermed heller ikke mulighed
for at opnå hjælp til repatriering eller reintegrationsbistand.
Tilsvarende gælder, bl.a. hvis udlændingens opholdstilladelse er nægtet forlænget eller inddraget,
fordi den pågældende uden for landet er dømt for et kriminelt forhold, som vil kunne medføre
udvisning af Danmark, hvis pådømmelsen var sket her
i landet, eller når der er alvorlig grund til at
antage, at udlændingen har begået sådan kriminalitet.
For personer omfattet af repatrieringsloven kan kommunalbestyrelsen under visse nærmere
betingelser og efter ansøgning yde hjælp til repatriering, jf. repatrieringslovens § 7, og løbende
månedlig reintegrationsbistand, jf. repatrieringslovens § 10.
Udbetaling af hjælp til repatriering er i visse tilfælde opdelt i to dele. I disse tilfælde er udbetaling af
den resterede del af hjælpen bl.a. betinget af, at de tidsmæssige betingelser er opfyldt. En
23
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
opholdstilladelse bortfalder normalt, når en udlænding opgiver sin bopæl i Danmark, eller når
udlændingen har opholdt sig uden for landet i en længere periode, jf. udlændingelovens § 17. Bortfald
af udlændingens opholdstilladelse indebærer, at udlændingen ikke på ny kan indrejse og tage ophold
i Danmark, medmindre udlændingen har et andet lovligt opholdsgrundlag. For visse udlændinge, der
med henblik på at tage varigt ophold vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland og
dermed opgiver bopælen her i landet, gælder der imidlertid en særlig fortrydelsesret på op til 12 på
hinanden følgende måneder, som i visse tilfælde kan forlænges op til i alt 2 år. Fortrydelsesretten
indebærer, at opholdstilladelsen ikke skal anses for bortfaldet, uanset at udlændingen er repatrieret til
hjemlandet eller det tidligere opholdsland og dermed har opgivet sin bopæl i Danmark. Der kan
herved henvises til udlændingelovens §§ 17 og 17 a. For udlændinge, der efter udlændingelovens §
17 a, stk. 1 eller 2, har en fortrydelsesret på 12 måneder eller mere, kan den resterende del af hjælp
til repatriering udbetales efter fortrydelsesrettens udløb, såfremt de øvrige betingelser for udbetaling
er opfyldt, jf. nedenfor. For andre udlændinge – hvor fortrydelsesretten efter udlændingelovens § 17
a er af kortere varighed end 12 måneder, eller hvor der ikke gælder nogen fortrydelsesret – kan den
resterende del af hjælp til repatriering udbetales 12 måneder efter udrejsen af Danmark.
Udbetaling af den resterende del af hjælp til repatriering og fortsat reintegrationsydelse ophører, hvis
udlændingen flytter til et andet land eller dør. Reintegrationsbistanden ophører endvidere, hvis
udlændingen kommer i besiddelse af midler, der kan dække behovet for reintegrationsbistand. For
udbetaling af både den resterende del af hjælp til repatriering og fortsat reintegrationsbistand gælder
desuden en betingelse om fravær af alvorlig kriminalitet mv. begået efter tidspunktet for
kommunalbestyrelsens afgørelse om at yde støtte, jf. nedenfor.
Efter repatrieringslovens § 9 b, stk. 1, træffer kommunalbestyrelsen således afgørelse om, at retten til
den resterende del af hjælp til repatriering, jf. repatrieringslovens § 7, stk. 2, nr. 4, 6 og 9, og stk. 5,
bortfalder, når der foreligger oplysninger om forhold, som efter reglerne i udlændingelovens § 10,
stk. 1, stk. 2, nr. 1 eller 2, eller stk. 5, ville udelukke personen fra opholdstilladelse. Bortfald af den
resterende del af hjælpen er betinget af, at det forhold, som ville udelukke personen fra
opholdstilladelse, helt eller delvist har fundet sted eller er fortsat i perioden efter
kommunalbestyrelsens afgørelse om at yde hjælp, og indtil det tidspunkt, hvor personen anmoder om
at få udbetalt den resterende del af hjælpen, jf. repatrieringslovens § 9 b, stk. 2.
Dette betyder, at den restende del af hjælp til repatriering bortfalder, når der foreligger oplysninger
om forhold fra tiden efter afgørelsen om hjælp til repatriering, men forud for det tidspunkt, hvor
personen anmoder herom, som ville udelukke en udlænding fra opholdstilladelse her i landet under
henvisning til, at personen må anses for en fare for statens sikkerhed eller en alvorlig trussel mod den
offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, eller at personen anses for omfattet af
udelukkelsesgrundene i artikel 1 F i FN’s Flygtningekonvention (krigsforbrydelser m.m.), at personen
uden for landet er dømt for et forhold, som kunne medføre udvisning efter udlændingelovens §§ 22-
24
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
24, såfremt pådømmelsen var sket her i landet, at der er alvorlig grund til at antage, at personen uden
for landet har begået en lovovertrædelse, som kunne medføre udvisning efter udlændingelovens §§
22-24, eller at personen er omfattet af restriktive foranstaltninger i form af begrænsninger med hensyn
til indrejse og gennemrejse besluttet af De Forenede Nationer eller Den Europæiske Union.
Efter repatrieringslovens § 10 b, stk. 1, træffer kommunalbestyrelsen endvidere afgørelse om, at retten
til den løbende månedlige reintegrationsbistand, jf. repatrieringslovens § 10, stk. 1-3, bortfalder, når
der foreligger oplysninger om forhold, som efter reglerne i udlændingelovens § 10, stk. 1, stk. 2, nr.
1 eller 2, eller stk. 5, ville udelukke personen fra opholdstilladelse. Bortfald af yderligere
reintegrationsbistand er betinget af, at det forhold, som ville udelukke personen fra opholdstilladelse,
helt eller delvist har fundet sted eller er fortsat i perioden efter kommunalbestyrelsens afgørelse om
at yde reintegrationsbistand, og indtil det tidspunkt, hvor bistanden ophører. Bortfald af
reintegrationsbistanden har virkning med udgangen af den måned, hvori det forhold, som ville
udelukke personen fra opholdstilladelse, helt eller delvist har fundet sted eller er fortsat.
Dette betyder, at en persons ret til fortsat udbetaling af den løbende månedlige reintegrationsbistand,
herunder eventuel supplerende bistand, bortfalder, når der foreligger oplysninger om forhold fra tiden
efter afgørelsen om hjælp til repatriering, men forud for det tidspunkt, hvor reintegrationsbistanden
ophører, som ville udelukke en udlænding fra opholdstilladelse her i landet under henvisning til de
ovenfor anførte udelukkelsesgrunde i udlændingelovens § 10.
Det forudsættes, at der i forhold til danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab, der i forbindelse
med repatrieringen løses fra det danske statsborgerskab, foretages en vurdering svarende til, hvad der
ville have gjort sig gældende, hvis vedkommende var omfattet af udlændingelovens § 22, hvorefter
udlændinge, der bl.a. har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, under visse nærmere
betingelser kan udvises.
Retten til den resterende hjælp til repatriering og den løbende, månedlige reintegrationsbistand
fortabes for dén person, som et givent forhold kan henføres til, og øvrige familiemedlemmer vil ikke
i denne sammenhæng vil bøde for forhold, som alene kan henføres til personen selv.
Ved lov nr. 176 af 24. februar 2015 om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v.,
udlændingeloven og retsplejeloven (Styrket indsats mod rekruttering til væbnede konflikter i udlandet
m.v.) blev der indført en bestemmelse i udlændingelovens § 21 b, stk. 1, hvorefter opholdstilladelse
eller opholdsret bortfalder, hvis en udlænding opholder eller har opholdt sig uden for landet, og der
er grund til at antage, at udlændingen under opholdet uden for landet deltager eller har deltaget i
aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed
eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden, medmindre bortfald vil være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser. For udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne, kan bortfald
25
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
af opholdsret kun ske i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for
begrænsning af retten til fri bevægelighed.
Til kommunalbestyrelsen for den kommune, hvor udlændingen senest har haft bopæl, videregiver
Udlændingestyrelsen uden udlændingens samtykke oplysninger om, at udlændingens
opholdstilladelse er bortfaldet i medfør af udlændingelovens § 21 b, jf. udlændingelovens § 44 a, stk.
1, nr. 4.
Ved lov nr. 674 af 8. juni 2017 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Blokering af
hjemmesider og stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere) blev der bl.a. indført en ordning om
ophør af udbetaling af offentlige ydelser for fremmedkrigere. Loven har bl.a. til formål at forhindre,
at fremmedkrigere kan finansiere deres ophold i konfliktområder med offentlige ydelser. Af
forarbejderne til loven, jf. lovforslag nr. L 192 af 26. april 2017, Folketingstidende 2016-17, A, L 192
som fremsat, fremgår det bl.a., at visse offentlige ydelser ikke fandtes at være relevante at medtage i
en ordning om ydelsesstop over for til fremmedkrigere, der navnlig er baseret på
pasinddragelsesreglerne (paslovens § 2, stk. 1, nr. 4). Det drejede sig bl.a. om ydelser omfattet af
repatrieringsloven, idet disse ydelser alene udbetales til udlændinge, der har opgivet deres
opholdstilladelse i Danmark og ikke er i besiddelse af pas, der kan inddrages af danske myndigheder.
Det blev i den forbindelse bemærket, at Udlændinge- og Integrationsministeriet vil vurdere, om der
kan etableres en ordning, hvormed udbetaling af ydelser omfattet af repatrieringsloven kan stoppes
ud fra hensyn svarende til dem, der ligger bag dette lovforslag.
2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Yderligere støtte ved repatriering, dvs. den resterende del af hjælp til repatriering eller fortsatte
månedlige udbetalinger af reintegrationsbistanden, kan bortfalde, når der foreligger oplysninger om
forhold fra tiden efter afgørelsen om at yde støtte, som efter reglerne i udlændingelovens § 10, stk. 1,
stk. 2, nr. 1 eller 2, eller stk. 5, ville udelukke personen fra opholdstilladelse, jf. repatrieringslovens
§§ 9 b og 10 b.
Er en udlændings opholdstilladelse bortfaldet i medfør af udlændingelovens § 21 b, stk. 1, fordi
udlændingen opholder eller har opholdt sig uden for landet og der er grund til at antage, at
udlændingen under opholdet uden for landet deltager eller har deltaget i aktiviteter, hvor dette kan
indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel
mod den offentlige orden, vil sådanne aktiviteter efter omstændighederne også kunne have ført til, at
udlændingen udelukkes fra opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 10, stk. 1, stk. 2, nr. 1
eller 2, eller stk. 5. Efter de anførte udelukkelsesbestemmelser kan en udlænding således bl.a.
udelukkes fra opholdstilladelse her i landet under henvisning til, at personen må anses for en fare for
statens sikkerhed eller en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed. Er dette
tilfældet, kan retten til yderligere støtte ved repatriering bortfalde, hvis de øvrige betingelser efter
repatrieringslovens §§ 9 b og 10 b er opfyldt.
26
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Imidlertid kan det ikke afvises, at bortfald af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 21 b, stk. 1,
vil kunne ske, selvom de aktiviteter, der kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre
staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden, ikke samtidig omfattes af
udelukkelsesgrundene i udlændingelovens § 10, stk 1, stk. 2, nr. 1 eller 2, eller stk. 5. Det kan således
ikke afvises, at bortfaldsbestemmelsen i udlændingelovens § 21 b i relation til de omfattede aktiviteter
har et videre anvendelsesområde end udlændingelovens § 10, stk. 1, stk. 2, nr. 1 eller 2, eller stk. 5. I
de tilfælde, hvor en aktivitet omfattes af udlændingelovens § 21 b, uden at aktiviteten efter sit indhold
samtidig (også) kunne være omfattet af udlændingelovens § 10, stk. 1, stk. 2, nr. eller 2, eller stk. 5,
vil aktiviteten ikke kunne føre til bortfald af yderligere støtte efter repatrieringslovens §§ 9 b og 10
b.
Hertil kommer, at hvis den aktivitet, der begrunder bortfald i medfør af udlændingelovens § 21 b, stk.
1, i sin helhed har fundet sted forud for kommunalbestyrelsens afgørelse om at yde støtte ved
repatriering, omfattes aktiviteten ikke af bestemmelserne om bortfald af yderligere støtte i medfør af
repatrieringslovens §§ 9 b og 10 b – heller ikke selvom aktiviteten efter udlændingelovens § 10, stk.
1, stk. 2, nr. 1 eller 2, eller stk. 5, ville udelukke personen fra opholdstilladelse. Træffer
Udlændingestyrelsen først afgørelse om bortfald af udlændingens opholdstilladelse i medfør af
udlændingelovens § 21 b, stk. 1, efter at kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om at yde hjælp
til repatriering eller reintegrationsbistand, vil en sådan aktivitet – der har fundet sted forud for
afgørelsen om at yde støtte – således aldrig kunne føre til, at yderligere støtte bortfalder i medfør af
repatrieringslovens §§ 9 b og 10 b.
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at hensynet til den almindelige retsfølelse bør føre til,
at yderligere støtte ved repatriering skal bortfalde, hvis Udlændingestyrelsen – efter at
kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om et yde støtte – træffer afgørelse om, at en udlændings
opholdstilladelse bortfalder i medfør af udlændingelovens § 21 b, stk. 1, uanset hvornår aktiviteten,
der fører til bortfald, har fundet sted, jf. herved også lovforslag nr. L 192 af 26. april 2017.
Det foreslås på den baggrund, at der i tillæg til den eksisterende bortfaldsordning i repatrieringsloven
i tilfælde af alvorlig kriminalitet mv. begået efter repatriering indføres en ordning, hvorefter en
udlændings ret til den resterende del af hjælp til repatriering eller fortsat reintegrationsbistand
bortfalder, hvis Udlændingestyrelsen, efter at kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om at yde
støtte, træffer afgørelse om bortfald af udlændingens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 21
b, stk. 1.
Det er endvidere afgørende for regeringen, at personer, der har til hensigt i udlandet at deltage i
aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed
eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden, ikke har mulighed for at finansiere deres
27
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
aktiviteter ved hjælp af ydelser betalt af den danske statskasse. Det er ikke acceptabelt, at pågældende
personers ophold eller aktiviteter i konfliktområder, medfinansieres af danske ydelser.
Ved lov nr. 674 af 8. juni 2017 om ændring af retsplejeloven og en række andre love indførtes en
række ændringer i diverse ydelseslove, der skal forhindre, at pågældende personer kan finansiere
deres ophold i konfliktområder med offentlige midler. Det fremgår af lovforslaget, at
repatrieringsloven ikke blev ændret i den forbindelse, idet Justitsministeriet,
Beskæftigelsesministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet og Skatteministeriet fandt, at
enkelte ydelser, der er omfattet af strafunddragelsesordningen, herunder repatrieringsstøtten, ikke var
relevant at medtage i denne ordning om ydelsesstop over for disse personer, der navnlig er baseret på
pasinddragelsesreglerne. Der er således ikke i dag bestemmelser, der regulerer adgangen til at bevilge
repatrieringsstøtte i tilfælde, hvor PET vurderer, at en udlænding med lovligt ophold i Danmark eller
en dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab er radikaliseret eller har til hensigt at deltage i eller
understøtte aktiviteter, som kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters
sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.
Det skal efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse være muligt for
kommunalbestyrelsen at afslå en ansøgning om hjælp til repatriering eller løbende, månedlig
reintegrationsbistand efter repatrieringsordningen på baggrund af politiets udtalelse om, at der er
grund til at antage, at vedkommende vil anvende repatrieringsstøtten til at tage til udlandet og deltage
i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed
eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.
Det foreslås på den baggrund, at kommunalbestyrelsen i de sager, hvor der er indikationer på at
ansøgeren vil tage til udlandet og deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare
for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden, kan
indhente en udtalelse fra politiet, om hvorvidt politiet finder, at der er grund til at antage, at ansøgeren
vil tage til udlandet og deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens
sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.
Det vil efter forslaget bero på et konkret skøn, der foretages af den relevante kommune, om der i den
enkelte sag foreligger indikationer på, at ansøgeren har til hensigt at tage til udlandet og deltage i
sådanne aktiviteter, og kommunen derved skal indhente en udtalelse fra politiet. Der er tale om en
relativt lav bevisstandard, idet der alene skal være indikationer på, at ansøgeren har til hensigt at rejse
til udlandet og der deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens
sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.
Sådanne indikationer på, at ansøgeren har til hensigt at rejse til udlandet og der deltage i aktiviteter,
hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en
28
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
væsentlig trussel mod den offentlige orden, kan eksempelvis bero på indberetninger til kommunen
om, at der er mistanke om, at pågældende er radikaliseret eller udviser anden mistænkelig adfærd,
eller kommunen i øvrigt som led i det kommunale forebyggende arbejde er bekendt med anmærkning
på pågældende om aktiviteter på de sociale medier, ytringer mv. Det kan også eksempelvis bero på
henvendelser om bekymringer for ekstremisme til infohusene, som består af et formaliseret
samarbejde mellem politi, kommune og andre relevante myndigheder.
Udtalelsen om, hvorvidt pågældende har til hensigt at rejse til udlandet og deltage i aktiviteter, hvor
dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig
trussel mod den offentlige orden, vil efter forslaget bero på et konkret skøn, der vil skulle foretages
af politiet.
Kommunalbestyrelsen vil på baggrund af udtalelsen fra politiet træffe afgørelse om, hvorvidt der kan
tildeles hjælp til repatriering eller løbende, månedlig reintegrationsbistand.
Det vil i politiets udtalelse om, hvorvidt der er grund til at antage, at pågældende har til hensigt at
rejse til udlandet og deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens
sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden bl.a. være
afgørende, hvorvidt formålet med og karakteren af de aktiviteter, som pågældende forventes at
deltage i i udlandet, i almindelighed må antages at påvirke den pågældende i sådan grad, at det vil
kunne indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig
trussel mod den offentlige orden. Det er således ikke et krav, at der er en konkret mistanke om, at den
pågældende har til hensigt at begå et strafbart forhold i f.eks. Danmark eller at påvirke andre hertil.
En person vil efter forslaget være en fare for statens sikkerhed, når der er tale om interesser, der
værnes af straffelovens kapitel 12 (forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed) og kapitel
13 (forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme mv.).
Efter forslaget vil en person være til fare for andre staters sikkerhed, når der er tale om alvorlige
forbrydelser, som vil kunne bringe andre staters sikkerhed i fare. Det gælder bl.a. terrorisme,
forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed og forbrydelser mod statsforfatningen og de
øverste statsmyndigheder. Hensynet til at forebygge sådanne alvorlige forbrydelser i andre lande vil
således også efter omstændighederne kunne begrunde et afslag på en ansøgning om hjælp til
repatriering eller reintegrationsbistand.
En person vil efter forslaget være en væsentlig trussel mod den offentlig orden, når der er tale om
andre alvorlige forbrydelser end dem, der er omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13, som vil kunne
true den offentlige orden væsentligt, uden at der herved dog er fare for statens sikkerhed. Det kan gør
sig gældende ved bl.a. drab (straffelovens § 237), frihedsberøvelse (straffelovens § 261), grov vold
29
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
(straffeloven § 245), ildspåsættelse (straffelovens §§ 180-181) eller anvendelse af kemiske,
biologiske eller nukleare våben eller kampstoffer (straffelovens § 183). En mere bagatelagtig trussel
mod den offentlige orden vil efter forslaget ikke være tilstrækkelig til, at politiet udtaler, at der er
grund til at antage, at pågældende har til hensigt at rejse til udlandet og der deltage i aktiviteter, der
vil være en væsentlig trussel mod den offentlige orden.
Politiet vil efter forslaget afgive en udtalelse til kommunalbestyrelsen om, hvorvidt der er grund til at
antage, at ansøgeren vil tage til udlandet og deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge
en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige
orden. Politiet vil i den forbindelse høre PET, hvor politiet vurderer, at det er nødvendigt.
De oplysninger, som politiets udtalelse vil være baseret på, vil således i vidt omfang stamme fra PET,
og det må derfor forventes, at PET i visse tilfælde vil være i besiddelse af oplysninger, som eventuelt
vil kunne berettige, at der træffes afgørelse om at nægte at bevilge hjælp til repatriering eller
reintegrationsbistand, men hvor PET på grund af oplysningernes karakter ikke videregiver disse til
politiet. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis oplysningerne stammer fra udenlandske partnere eller
kilder, idet sådanne oplysninger som udgangspunkt ikke vil kunne fremlægges under behandlingen
af sagen. I sådanne tilfælde vil PET ikke videregive oplysningerne til politiet, men derimod
tilkendegive over for politiet, at PET ikke kan bidrage med oplysninger om ansøgeren. Politiet vil på
den baggrund tilkendegive over for kommunalbestyrelsen, at politiet ikke er i besiddelse af
oplysninger, der giver grund til at antage, at pågældende har til hensigt at rejse til udlandet og til
hensigt at rejse til udlandet og der deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare
for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.
Kommunen vil herefter ikke kunne træffe afgørelse om at nægte at bevilge repatrieringshjælp eller
reintegrationsbistand på baggrund af sådanne oplysninger.
PET vil efter den foreslåede bestemmelse således udelukkende skulle bidrage til politiets udtalelse, i
det omfang PET er i besiddelse af åbne oplysninger om, at ansøgeren må antages at rejse til udlandet
og deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters
sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Det betyder, at hvis PET i en sag er i
besiddelse af åbne oplysninger, som giver grund til at antage, at ansøger vil anvende sin
repatrieringshjælp eller reintegrationsbistand til i udlandet at deltage i aktiviteter, som kan indebære
eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den
offentlige orden, kan PET fremlægge disse oplysninger. Efter forslaget vil politiets udtalelse herefter
alene være baseret på åbne oplysninger fra PET i det omfang PET er hørt.
Kommunalbestyrelsens behandling af en ansøgning om hjælp til repatriering eller løbende, månedlig
reintegrationsbistand vil efter forslaget derfor skulle foretages på baggrund af politiets udtalelse. Det
30
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
forudsættes i den forbindelse, at kommunalbestyrelsen lægger politiets udtalelse om pågældende
ansøger uprøvet til grund ved afgørelsen om hjælp til repatriering eller reintegrationsbistand.
Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen kan meddele afslag på ansøgning om hjælp til
repatriering eller løbende, månedlig reintegrationsbistand til den pågældende, såfremt politiet
tilkendegiver, at der er grund til at antage, at pågældende har til hensigt at rejse til udlandet og til
hensigt at rejse til udlandet og der deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare
for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Det
vil efter forslaget således være kommunalbestyrelsen - der på baggrund af politiets udtalelse - kan
træffe afgørelse om, at repatrieringshjælp eller reintegrationsbistand ikke kan ydes.
Et sådant afslag vil være en afgørelse i forvaltningslovens forstand, jf. forvaltningslovens § 2, stk. 1,
og behandlingen af sådanne sager vil således skulle ske i overensstemmelse med reglerne i
forvaltningsloven samt øvrige forvaltningsretlige regler og grundsætninger.
Efter forvaltningslovens § 19, stk. 1, skal en part i en sag gøres bekendt med oplysninger vedrørende
sagens faktiske omstændigheder og have lejlighed til at fremkomme med en udtalelse, når det må
antages, at parten ikke er bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af disse oplysninger. Det
gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende og er af væsentlig betydning for
sagens afgørelse.
Efter forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 5, 2. led, kan partshøring undlades, hvis forelæggelsen af
oplysningerne eller vurderingerne for parten vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder. Dette
kan f.eks. være tilfældet, hvis partens opholdssted er ukendt, eller hvis den pågældende er udrejst til
et ukendt sted, og sagen ikke kan udsættes, til vedkommende (muligvis) vender tilbage.
Partshøring kan kun undlades, hvis der er udfoldet rimelige bestræbelser på at finde en måde at
kontakte parten på. Er det ikke muligt at partshøre den pågældende, vil der kunne træffes afgørelse
på det foreliggende grundlag.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at kommunalbestyrelsens afgørelser om
afslag på hjælp til repatriering eller løbende, månedlig reintegrationsbistand efter repatrieringsloven,
der er begrundet med henvisning til forslaget, ikke skal kunne indbringes for Ankestyrelsen.
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder det ubetænkeligt at afskære adgang til administrativ
rekurs til Ankestyrelsen i sådanne sager navnlig henset til, at politiets udtalelse om, hvorvidt der er
være grund til at antage, at ansøgeren vil tage til udlandet og deltage i aktiviteter, hvor dette kan
indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel
mod den offentlige orden, i hovedsagen baserer sig på oplysninger af politi- og efterretningsmæssig
31
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
karakter. Der er således tale om spørgsmål, som sædvanligvis vurderes af domstolene (i sager om
bl.a. bortfald af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 21 b), og som ikke ligger inden for
Ankestyrelsens sædvanlige ansvarsområde i forbindelse med klagesager.
Indførelse af en klageadgang til Ankestyrelsen ville således skabe en helt ny retsstilling derved, at
Ankestyrelsens prøvelse i princippet vil kunne omfatte politiets udtalelse, hvilket efter Udlændinge-
og Integrationsministeriets opfattelse ikke vil være hensigtsmæssigt.
Det er endelig indgået i vurderingen af, om klageadgangen bør afskæres, at der formentlig vil være
tale om et meget begrænset antal sager om afslag på hjælp til repatriering eller løbende, månedlig
reintegrationsbistand efter forslaget hvorfor det ikke synes hensigtsmæssigt at etablere en mere
kompleks administrativ klageordning.
Dertil kommer, at kommuner ikke står i et almindeligt underordnelsesforhold til andre myndigheder,
hvorfor deres afgørelser ikke kan påklages efter den almindelige forvaltningsretlige retsgrundsætning
om rekurs, jf. Niels Fenger, Forvaltningsret, 1. udgave (2018), side 1016.
Kommunalbestyrelsens afgørelse, herunder politiets udtalelse om, hvorvidt der er grund til at antage,
at pågældende har til hensigt at rejse til udlandet og deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller
forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den
offentlige orden, og om der derfor bør bevilges repatrieringshjælp eller reintegrationsbistand, vil
kunne prøves af domstolene ved indbringelse af kommunalbestyrelsens afgørelser om afslag på
repatrieringsstøtte. Det bemærkes i den forbindelse, at domstolenes prøvelse af politiets udtalelse vil
bero på fremlæggelse af åbent materiale fra politiet, som vi kunne fremlægges under domstolenes
prøvelse.
Hertil kommer, at kommunalbestyrelsens afgørelser om ikke at bevilge repatrieringsstøtte vil være
omfattet af Folketingets Ombudsmands kompetence, og at ansøgeren således vil kunne klage over
afgørelsen til ombudsmanden.
2.4. Indhentelse af oplysninger om ansøgeren fra Kriminalregisteret
2.4.1. Gældende ret
2.4.1.1. Udbetaling af hjælp til repatriering
Det følger af repatrieringslovens § 7, stk. 1, at kommunalbestyrelsen efter ansøgning yder hjælp til
repatriering til en person, der er omfattet af § 3, stk. 1 eller 7. Der kan kun udbetales hjælp til
repatriering, hvis personen ikke har midler hertil, jf. stk. 11, og ønsker at vende tilbage til hjemlandet
eller det tidligere opholdsland med henblik på at tage varig bopæl.
32
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
De forskellige ydelsestyper, der kan udbetales i forbindelse med repatrieringen, er nærmere indeholdt
i repatrieringslovens § 7, stk. 2.
Udbetaling af hjælp til repatriering er i visse tilfælde opdelt i to dele, jf. repatrieringslovens § 7, stk.
3-6. Der henvises herom til afsnit 2.2.
Det følger af udlændingelovens § 17 a, at der for visse udlændinge, der med henblik på at tage varigt
ophold vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland og dermed opgiver bopælen her i
landet, gælder en særlig fortrydelsesret på op til 12 på hinanden følgende måneder, som i visse tilfælde
kan forlænges op til i alt 24 måneder. Fortrydelsesretten indebærer, at opholdstilladelsen ikke skal
anses for bortfaldet, uanset at udlændingen er repatrieret til hjemlandet eller det tidligere opholdsland
og dermed har opgivet sin bopæl i Danmark.
For udlændinge, der efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2, har en fortrydelsesret på 12 måneder
eller mere, udbetales den resterende del af hjælp til repatriering, jf. ovenfor, efter fortrydelsesrettens
udløb. For andre udlændinge – hvor fortrydelsesretten efter udlændingelovens § 17 a er af kortere
varighed end 12 måneder, eller hvor der ikke gælder nogen fortrydelsesret – udbetales den resterende
del af hjælp til repatriering 12 måneder efter udrejsen af Danmark.
For udlændinge gælder således, at den restende del af hjælp til repatriering kan udbetales, når de
tidsmæssige betingelser er opfyldt, dvs. typisk når der er forløbet 12 måneder fra udrejsen af
Danmark, eller når fortrydelsesretten herefter udløber.
For en dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab sker udbetaling af den resterende del af hjælp
til repatrieringen, når den pågældende, på baggrund af en ansøgning om ubetinget løsning fra det
danske statsborgerskab indgivet senest 12 måneder efter udrejsen af Danmark, fremlægger
dokumentation for, at den pågældende og dennes børn, der er omfattet af repatrieringen, er ubetinget
løst fra det danske statsborgerskab. Tilsvarende skal børn, som er født efter kommunens endelige
tilsagn om hjælp til repatriering og dermed ikke modtager hjælp til repatriering, og som opholder sig
sammen med den repatrierede forælder i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, løses fra deres
danske statsborgerskab. For en dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab, der har børn, der er
født efter kommunens endelige tilsagn om hjælp til repatriering, og som følger den repatrierede
forælder, udbetales den resterende hjælp til henholdsvis etablering, sygeforsikring,
behandlingsudgifter og skoleudgifter, når den pågældende herudover fremlægger dokumentation for
ubetinget løsning for disse børn.
2.4.1.2. Udbetaling af reintegrationsbistand
Det følger af repatrieringslovens § 10, stk. 1, at kommunalbestyrelsen efter ansøgning kan yde en
løbende, månedlig reintegrationsbistand i 5 år til en person, der er omfattet af § 3, stk. 1 eller 7, hvis
33
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
personen ikke har midler, som kan dække behovet for reintegrationsbistand (nr. 1), ønsker at vende
tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på at tage varig bopæl (nr. 2), har
haft opholdstilladelse i Danmark i 5 år (nr. 3) og på tidspunktet for repatrieringen er fyldt 55 år,
opfylder betingelserne for at modtage førtidspension eller er fyldt 50 år og på grund af sin
helbredstilstand eller lignende forhold må antages ikke at kunne skaffe sig et forsørgelsesgrundlag i
hjemlandet eller det tidligere opholdsland (nr. 4).
Det følger desuden af repatrieringslovens § 10, stk. 2, at personen, i
stedet for en løbende, månedlig
reintegrationsbistand i 5 år efter stk. 1 kan, inden kommunalbestyrelsen træffer afgørelse efter stk. 1,
anmode om at modtage en løbende, månedlig livslang reintegrationsbistand, som udgør 80 pct. af
reintegrationsbistanden efter stk. 1. Anmodningen er uigenkaldelig.
Videre fremgår det af repatrieringslovens 10, stk. 3, at kommunalbestyrelsen efter ansøgning kan yde
en supplerende løbende, månedlig reintegrationsbistand i 5 år til en person, som er omfattet af § 3,
stk. 1 eller 7, og som er berettiget til reintegrationsbistand efter stk. 1 og meddelt opholdstilladelse
her i landet før den 1. juli 2002. Den supplerende reintegrationsbistand udgør 1.000 kr. pr. måned. I
stedet for en løbende, månedlig ydelse i 5 år kan personen, inden kommunalbestyrelsen træffer
afgørelse efter 1. pkt., anmode om at modtage en løbende, månedlig, livslang ydelse på 800 kr.
Beløbene reguleres ikke, men er permanente. Anmodningen er uigenkaldelig.
Repatrieringslovens § 10, stk. 4-7, regulerer en række regler vedrørende genoptagelse af sager om
reintegrationsbistand, medtagelse af pension, Udbetalings Danmarks administration af udbetalingen,
fastsættelse af størrelsen af reintegrationsbistanden og terminaladgang til oplysninger i
indkomstregisteret.
De nærmere regler om udbetaling af reintegrationsbistand er fastsat i bekendtgørelse nr. 416 af 28.
april 2014 om betingelser for og fremgangsmåden ved udbetaling af reintegrationsbistand.
Det fremgår bl.a. af bekendtgørelsens § 8, stk. 1, at Udbetaling Danmark
forestår udbetaling af
reintegrationsbistand og i forbindelse med den løbende administration af udbetalingen kan træffe
afgørelser om tilbagebetaling og ophør af reintegrationsbistand.
Det fremgår videre af bekendtgørelsens § 12, stk. 1, at
Udbetaling Danmark én gang årligt skal
anmode modtageren af reintegrationsbistand om en bekræftelse af, at den pågældende er i live og
fortsat opfylder betingelserne for modtagelse af reintegrationsbistand. Udbetaling Danmark skal i den
forbindelse anmode om en erklæring med oplysning om udlændingens civilstand, indtægts- og
formueforhold samt om eventuel ægtefælles indtægt.
34
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
2.4.1.3. Bestemmelser om strafunddragelse
Det fremgår af repatrieringslovens § 9 a, stk. 1, at hjælp til repatriering ikke ydes til en person, som
bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor den pågældende er
varetægtsfængslet, hvor politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling, eller
hvor der foreligger en varetægtsfængslingskendelse.
Ligeledes fremgår det af repatrieringslovens § 9 a, stk. 2, at hjælp til repatriering endvidere ikke ydes
til en person, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt
ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse.
Efter repatrieringslovens § 9 a, stk. 3, skal politiet eller kriminalforsorgen, hvis de får formodning
om, at en person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. stk. 1, eller straffuldbyrdelse, jf. stk.
2, har ansøgt om eller modtager hjælp til repatriering, underrette kommunalbestyrelsen om
unddragelsen. Underretning skal gives til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori udlændingen
har eller senest har haft bopæl.
Tilsvarende gælder efter repatrieringslovens § 10 a, stk. 1-3, vedrørende reintegrationsbistand.
Bestemmelserne er indsat ved lov nr. 327 af 18. maj 2005 om ændring af lov om social pension og
andre love (Ophør af udbetaling af social pension og andre ydelser ved unddragelse af
strafforfølgning eller straffuldbyrdelse).
Bestemmelserne blev indsat sammen med en række tilsvarende bestemmelser om strafunddragelse
og underretningspligt i øvrige love om ydelser, herunder lov om social pension, lov om social service,
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
I forhold til repatrieringslovens § 9 a, stk. 3, og § 10 a, stk. 3, om videregivelse af oplysninger, fremgår
af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (Folketingstidende 2004-05, tillæg A, side 816), at
der efter bestemmelserne alene skal ske videregivelse af oplysninger i situationer, hvor der foreligger
konkrete oplysninger, der kan danne grundlag for en formodning om, at den pågældende modtager
hjælp til repatriering eller reintegrationsbistand, f.eks. hvor politiet via efterforskningen bliver
bekendt med, at den pågældende modtager en sådan støtte efter repatrieringsloven. For
kriminalforsorgen kan »formodningen« f.eks. opstå, fordi der i forbindelse med en dom er udarbejdet
en § 808-undersøgelse, hvori det er beskrevet, at den pågældende modtager hjælp til repatriering eller
reintegrationsbistand, eller fordi det i den pågældendes straffedom er beskrevet, at den pågældende
modtager en sådan støtte.
35
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Det fremgår desuden af § 11, nr. 1, i de specielle bemærkninger til lovforslaget (Folketingstidende
2004-05, tillæg A, side 826), at såfremt kommunalbestyrelsen fra anden side modtager oplysning om,
at en udlænding, der har ansøgt om eller modtager hjælp til repatriering, bevidst unddrager sig
strafforfølgning eller straffuldbyrdelse her i landet, skal kommunalbestyrelsen efter
omstændighederne nærmere undersøge rigtigheden heraf, herunder eventuelt ved at rette henvendelse
til politiet eller kriminalforsorgen. Såfremt det kan bekræftes, at udlændingen bevidst unddrager sig
strafforfølgning eller straffuldbyrdelse, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, at hjælp til
repatriering ikke kan udbetales, jf. §§ 9 a, stk. 1 og 2.
Efter gældende ret har kommunalbestyrelsen således ikke mulighed for at give afslag på hjælp til
repatriering til en person, der på ansøgningstidspunktet er sigtet for en lovovertrædelse, hvis
pågældende ikke er varetægtsfængslet, eller politiet ikke eftersøger den pågældende med henblik på
varetægtsfængsling, eller hvor der ikke foreligger en varetægtsfængslingskendelse.
Kommunalbestyrelsen er desuden ikke forpligtet til at undersøge, om en person, der ansøger om hjælp
til repatriering, på ansøgningstidspunktet er sigtet for en lovovertrædelse.
2.4.1.4. Bortfald af resterende del af hjælp til repatriering og reintegrationsbistand i tilfælde af
alvorlig kriminalitet m.v. begået efter repatriering
Det fremgår af repatrieringslovens § 9 b, stk. 1, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at
retten til den resterende del af hjælp til repatriering, jf. § 7, stk. 2, nr. 4, 6 og 9, og stk. 5, bortfalder,
når der foreligger oplysninger om forhold, som efter reglerne i udlændingelovens § 10, stk. 1, stk. 2,
nr. 1 eller 2, eller stk. 5, ville udelukke personen fra opholdstilladelse.
Det fremgår desuden af repatrieringslovens § 9 b, stk. 2, at bortfald af den resterende del af hjælp til
repatriering er betinget af, at det forhold, som ville udelukke personen fra opholdstilladelse, jf. stk. 1,
helt eller delvist har fundet sted eller er fortsat i perioden efter kommunalbestyrelsens afgørelse efter§
7, stk. 1, og indtil det tidspunkt, hvor personen anmoder om at få udbetalt den resterende del
af hjælpen.
Videre fremgår det af repatrieringslovens § 9 b, stk. 3, at udbetaling af den resterende del af hjælp til
repatriering tilbageholdes, når der foreligger oplysninger, som giver grund til at antage, at der
foreligger et forhold omfattet af stk. 1. Kommunalbestyrelsens tilkendegivelse herom til personen er
ikke en afgørelse.
Af repatrieringslovens § 9 b, stk. 4-7, fremgår en række regler om vurdering af ovenstående tilfælde,
indhentelse og videregivelse af oplysninger m.v.
En tilsvarende bestemmelse er indsat i repatrieringslovens § 10 b vedrørende reintegrationsbistand.
36
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Der henvises til afsnit 2.4. for en beskrivelse af gældende ret for bortfald af den resterende del af
hjælp til repatriering og reintegrationsbistand i tilfælde af alvorlig kriminalitet m.v. begået
efter repatriering m.v.)
2.4.1.5. Kriminalregisterbekendtgørelsen
Det fremgår af kriminalregisterbekendtgørelsens § 1, stk. 1, at Det Centrale Kriminalregister består
af en afgørelsesdel og en efterforskningsdel.
I afgørelsesdelen optages oplysninger om personer, om hvem der er truffet afgørelse i straffesager,
herunder straffesager behandlet i den militære retsplejes former, og i efterforskningsdelen optages
oplysninger af politimæssig betydning, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1.
Af bilag 1 til bekendtgørelsen fremgår, at domme og bødevedtagelser, herunder vedtagne udenretlige
bødeforelæg, som omfatter overtrædelser af straffeloven, registreres i Kriminalregisteret.
Af bilag 2 til bekendtgørelsen fremgår, at der registreres sigtelser for:
-
-
-
-
-
-
-
-
overtrædelse af straffeloven,
overtrædelse af våbenloven,
overtrædelse af lov om jagt og vildtforvaltning,
overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer,
overtrædelse af toldloven, der må antages at medføre frihedsstraf,
overtrædelse af udlændingeloven for så vidt angår bistand til en udlændings ulovlige indrejse
eller ophold samt overtrædelse af meddelt indrejseforbud,
overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning,
overtrædelse af færdselslovens § 53, § 54, stk. 1 og 2, § 56, stk. 1, 1. pkt., § 63, stk. 1, 1. pkt.,
§ 117 a, § 117 c, stk. 1, 2. pkt., samt ved andre færdselslovovertrædelser, når der opstår
spørgsmål om betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten, herunder retten til at føre lille
knallert,
overtrædelse af bestemmelser vedrørende kontrolapparat, der er omfattet af de forordninger,
der er nævnt i færdselslovens § 86 a, stk. 1, eller af forskrifter, der er udstedt i medfør af
færdselslovens § 86 a, stk. 1, samt overtrædelse af de i færdselslovens § 125, stk. 2, nr. 1-5,
nævnte bestemmelser,
overtrædelse af færdselslovens bestemmelser om kørsel med overlæs,
overtrædelser af færdselslovens § 67, stk. 2, hvor en knallert er konstruktivt ændret med
henblik på hastighedsforøgelse, eller som er i en sådan ulovlig stand, at den for så vidt angår
lille knallert kan køre 43 km i timen eller derover og for så vidt angår stor knallert kan køre
64 km i timen eller derover,
overtrædelse af særlovgivningen, der indgår som biforhold i et sagskompleks, under
forudsætning af, at forholdet er registreringspligtigt på afgørelsestidspunktet,
overtrædelse af lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme,
37
-
-
-
-
-
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
-
-
overtrædelser, der er omfattet af dyreværnslovens § 29 b, stk. 1, jf. stk. 2, jf. bekendtgørelse
om visse forhold vedrørende betinget frakendelse af retten til at beskæftige sig med
erhvervsmæssig transport af dyr,
forhold, hvor der er sket udenretslig konfiskation på sigtelsestidspunktet.
Det følger således modsætningsvist heraf, at ikke alle sigtelser er registreringspligtige i
kriminalregisteret. Dette gælder f.eks. overtrædelse af hastighedsbestemmelserne i færdselsloven, der
sanktioneres med en bødestraf på under 2.500 kr., og som ikke medfører et klip.
Det fremgår i øvrigt modsætningsvist, at oplysninger om anklagemyndighedens tiltalerejsning i
straffesager ikke er registreringspligtige i henhold til kriminalregisterbekendtgørelsen, og
kriminalregisteret indeholder derfor ikke oplysninger om tiltalerejsning mod personer i straffesager.
En person, der er registreret som sigtet for et strafbart forhold, ændrer således ikke status i
Kriminalregisteret i forbindelse med eventuel tiltalerejsning, men forbliver registreret som sigtet,
indtil der er faldet dom i sagen.
2.4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at det kan virke stødende for den
almindelige retsopfattelse, at en person kan opnå hjælp til repatriering og reintegrationsbistand, når
pågældende er registreret sigtet eller dømt for en lovovertrædelse, og på den baggrund befinder sig i
en position, hvor vedkommende efter udrejsen efter omstændighederne kan blive kendt skyldig for
en eller flere lovovertrædelser begået inden indgivelsen af ansøgningen om repatrieringsstøtte.
Det er i den forbindelse indgået i Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser, at
pågældende – hvis vedkommende inden ansøgningstidspunktet blev kendt skyldig i en eller flere
lovovertrædelser begået inden indgivelse af ansøgning om hjælp til repatriering og
reintegrationsbistand – ville skulle afsone en eventuel fængselsstraf, inden pågældende kunne blive
bevilget repatrieringsstøtte. Såfremt pågældende i forbindelse med straffesagen blev udvist, ville
pågældende ikke længere være omfattet af repatrieringslovens personkreds og ville således ikke
kunne modtage støtte efter repatrieringsloven.
Det er desuden indgået i Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser med en vis vægt, at
ansøgninger om hjælp til repatriering og reintegrationsbistand behandles af kommunalbestyrelserne,
der ikke kan forventes at have det nødvendige kendskab til strafferetlige dispositioner. Der er derfor
med forslaget taget hensyn til, at den foreslåede ordning i praksis skal være enkel og administrerbar
for kommunalbestyrelserne, således at kommunalbestyrelserne ikke forudsættes at skulle foretage
potentielt komplicerede strafferetlige vurderinger ved behandlingen af afgørelser om
repatrieringsstøtte.
38
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
2.4.2.1. Indhentning af oplysninger fra Kriminalregisteret i forbindelse med afgørelse om hjælp til
repatriering og reintegrationsbistand
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen forpligtes til fremover i forbindelse med alle afgørelser om
hjælp til repatriering og reintegrationsbistand at rette henvendelse til politiet med henblik på at
indhente oplysninger fra Kriminalregisteret om, hvorvidt ansøgeren er sigtet for en lovovertrædelse.
Det er indgået i Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering af den foreslåede ordning, at det
forventes, at langt størstedelen af de personer, der søger om den løbende reintegrationsbistand,
ligeledes søger om hjælp til repatriering, der navnlig skal dække etableringsomkostninger.
Kommunalbestyrelsens vil i disse tilfælde, hvor borgeren ansøger om både hjælp til repatriering og
reintegrationsbistand, opfylde kravet om indhentelse af oplysninger fra Kriminalregisteret ved blot at
rette henvendelse til politiet én gang. Det er således ikke efter den foreslåede ordning nødvendigt at
rette henvendelse til politiet med henblik på at indhente oplysninger fra Kriminalregisteret ved
ansøgning om reintegrationsbistand, såfremt vedkommende samtidig har søgt om hjælp til
repatriering.
Henset til at oplysninger om anklagemyndighedens tiltalerejsning i straffesager ikke er
registreringspligtige i henhold til Kriminalregisterbekendtgørelsen, og Kriminalregisteret derfor ikke
indeholder oplysninger om tiltalerejsning mod personer i straffesager, er den foreslåede ordning
udfærdiget på en sådan måde, at kommunalbestyrelsen indhenter oplysninger vedrørende eventuelle
verserende sigtelser. Sager, hvor ansøgeren er tiltalt for en i Kriminalregisteret registreret
lovovertrædelse vil således i praksis også være omfattet af ordningen, da pågældende samtidig vil
være registreret som sigtet. Politiet vil i forbindelse med kommunalbestyrelsens forespørgsel kunne
videregive oplysninger fra Kriminalregisteret til kommunalbestyrelsen uden personens samtykke.
Om politiets videregivelse af oplysninger til kommunalbestyrelsen henvises til afsnit 3 i lovforslagets
almindelig bemærkninger.
I forlængelse af forslaget om kommunalbestyrelsens forpligtelse til at indhente oplysninger fra
Kriminalregisteret, foreslås det, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om afslag på hjælp til
repatriering og reintegrationsbistand, hvis pågældende frem til tidspunktet for udrejsen er sigtet for
en lovovertrædelse.
Der lægges med forslaget ikke op til, at øvrige familiemedlemmer i denne sammenhæng vil bøde for
forhold, som alene kan henføres til et familiemedlem selv. Ansøgerens familiemedlemmer vil således
kunne blive bevilget repatrieringsstøtte, hvis de øvrige betingelser herfor er opfyldt, uanset at
ansøgeren måtte blive meddelt afslag på repatrieringsstøtte på grund af en verserende sigtelse. Der
vil dog kunne forekomme tilfælde, hvor en sigtelse vil kunne medføre, at familiemedlemmet ikke vil
39
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
kunne repatriere, hvis familiemedlemmet efter reglerne i repatrieringslovens § 7, stk. 9, der bliver stk.
7, kun kan repatriere sammen med referencen.
Efter den foreslåede ordning vil afslaget på baggrund af de indhentede oplysninger fra
Kriminalregisteret være betinget af, at sigtelsen for den pågældende lovovertrædelse er
registreringspligtig i Kriminalregisteret, og således fremgår af Kriminalregistret, og at
kommunalbestyrelsen derfor vil blive bekendt med sigtelsen ved høring af politiet.
Henset til at en række mindre alvorlige lovovertrædelser ikke er registreringspligtige, og af den årsag
ikke vil fremgå af Kriminalregisteret ved kommunalbestyrelsens henvendelse til politiet, medfører
forslaget, at der i praksis vil være nogle lovovertrædelser, som kommunalbestyrelsen ikke vil blive
bekendt med. Det er Udlændinge- og Integrationsministeriet opfattelse, at der er tale om sigtelser for
lovovertrædelser, der efter omstændighederne og ud fra et proportionalitetshensyn kan anses for at
være af bagatelagtig karakter set i forhold til det overordnede formål med repatrieringsordningen.
Disse sigtelser vil derfor ikke føre til afslag på hjælp til repatriering og reintegrationsbistand.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved udformningen af de konkrete bestemmelser
endvidere taget højde for, at en ansøger vil kunne blive meddelt afslag på en ansøgning om hjælp til
repatriering og reintegrationsbistand på baggrund af en sigtelse, der efterfølgende viser sig at være
grundløs, eller hvor videre retsforfølgning i øvrigt ikke ventes at føre til, at den sigtede findes skyldig.
En sigtelse er således ikke udtryk for et endeligt resultat af politiets efterforskning, og kan blive
ændret eller frafaldet, som efterforskningen skrider frem. Bestemmelsen vil endvidere indebære
situationer, hvor ansøgeren er sigtet for mindre alvorlige lovovertrædelser, der ikke, hvis pågældende
findes skyldig, vil have betydning for pågældendes adgang til støtte efter repatrieringsloven. Disse
lovovertrædelser vil imidlertid også indgå i den foreslåede ordning ud fra et hensyn til en i praksis
enkel og administrerbar ordning.
Det forudsættes på den baggrund, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med meddelelse af afslaget
på hjælp til repatriering og reintegrationsbistand på grund af en aktuel sigtelse vil skulle vejlede
ansøgeren om muligheden for at søge på ny, f.eks. hvis sigtelsen medfører straf, der ikke har
betydning for pågældendes adgang til at modtage repatrieringsstøtte, herunder bødestraf eller
lignende, hvis sigtelsen ikke fører til domsfældelse, eller når pågældende har afsonet den eventuelle
idømte straf. Konsekvensen af et afslag på repatrieringsstøtte på grund af en verserende sigtelse, hvor
sigtelsen viser sig at være grundløs eller føre til en dom, der ikke har betydning for pågældendes
mulighed for at opnå støtte til repatriering, eller lignende, er således ikke udslagsgivende for
personens efterfølgende mulighed for at opnå støtte til at repatriere.
Det er i den forbindelse indgået i Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser, at en sigtelse,
grundet sagsbehandlingstider hos politiet, anklagemyndigheden og domstolene, i praksis vil kunne
40
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
opretholdes i en længere periode, og at denne periode, hvori pågældende ikke kan bevilges hjælp til
repatriering, vil kunne få betydning for pågældendes endelige beslutning om at repatriere. Tilsvarende
er det indgået i overvejelserne, at sigtelsen kan føre til fri dom om frifindelse. Det er dog Udlændinge-
og Integrationsministeriets vurdering, at disse hensyn skal opvejes imod hensynet til at undgå, at
støtte til repatriering benyttes til strafunddragelse, og den foreslåede ordning er derfor et udtryk for
denne afvejning.
Det er ved udformningen af den foreslåede ordning, hvorefter det forhold, at en ansøger er registreret
som sigtet i Kriminalregistret, vil betyde, at kommunalbestyrelsen skal afslå at bevilge hjælp til
repatriering og reintegrationsbistand, uanset hvilken strafbar handling pågældende er sigtet for,
indgået i Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser, at ansøgninger om repatrieringsstøtte
behandles af landets kommuner. Der er således ved udformningen af den foreslåede ordning inddraget
hensynet til administration af ordningen, herunder at ordningen skal være enkel og anvendelig for
kommunerne, og at behandlingen af en ansøgning om repatrieringsstøtte ikke skal forudsætte
kendskab til strafferetlige dispositioner. Der er således lagt op til, at kommunalbestyrelsen ikke i
forbindelse med behandlingen af sagen skal undersøge eller tage stilling til, hvilke forhold, ansøgeren
er sigtet for.
Det forudsættes desuden med den foreslåede ordning, at kommunalbestyrelserne skal anmode politiet
om eventuelle oplysninger i Kriminalregisteret om ansøgeren, og at kommunalbestyrelserne således
ikke har adgang til hverken at lave opslag eller registreringer i Kriminalregisteret. Det forudsættes i
den forbindelse, at politiet udelukkende tilkendegiver, om pågældende aktuelt er sigtet, og at politiet,
såfremt der foreligger en sigtelse, oplyser på hvilket grundlag. Der er således ikke med den foreslåede
ordning lagt op til, at der skal foretages et fuldstændig udskrift fra Kriminalregisteret.
I forbindelse med en afgørelse om bevilling af hjælp til repatriering og reintegrationsbistand vil
kommunalbestyrelsen skulle give tilsagn til ansøgeren om, at kommunalbestyrelsen har vurderet, at
pågældende er berettiget til den ansøgte støtte under forudsætning af, at pågældende ikke frem til
udrejsen sigtes for kriminalitet registreret i Kriminalregistret. Da et opslag i Kriminalregisteret
imidlertid er et udtryk for et øjebliksbillede, vil det være en forudsætning efter den foreslåede ordning,
at kommunalbestyrelsen, hvis den tidsmæssige udstrækning mellem bevilling og udrejse – og dermed
udbetalingen – f.eks. pga. sygdom eller andre rejsehindringer rækker ud over en længere periode, det
være sig 60 dage, på ny vil skulle spørge politiet om eventuelle oplysninger om ansøgeren i
Kriminalregistret inden udbetalingen af repatrieringsstøtte. Dog forudsættes det endvidere, at
kommunalbestyrelsen – ud fra et administrativt hensyn - ikke vil skulle spørge politiet på ny i en
række sager, hvor udrejsen sker i umiddelbar forlængelse af tilsagn om hjælp til repatrieringsstøtte.
Den foreslåede ordning skal således sikre, at kommunalbestyrelsen også, i videst muligt omfang,
bliver bekendt med sigtelser, som måtte blive registreret i Kriminalregisteret over en længerevarende
periode mellem tilsagnet om bevilling af repatrieringsstøtte og udrejsen. Det forudsættes således ikke
41
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
med forslaget, at kommunalbestyrelsen i alle sager på ny skal undersøge, om ansøgeren er registreret
i Kriminalregistret forud for udrejsen. Såfremt pågældende er registreret sigtet på udrejsetidspunktet,
vil repatrieringsstøtten bortfalde.
Der lægges ikke med den foreslåede ordning op til, at allerede afsonede frihedsstraffe, der ved
ansøgning om hjælp til repatriering og reintegrationsbistand måtte fremgå af Kriminalregisteret, vil
skulle medføre, at den pågældende ikke vil kunne opnå hjælp til repatriering. Såfremt frihedsstraffen
på ansøgningstidspunktet er afsonet, og betingelserne for repatriering i øvrigt er opfyldt, herunder at
pågældende forsat har lovligt ophold og dermed er omfattet af den persongruppe, der i medfør af
repatrieringslovens § 3 er berettiget til repatrieringsstøtte, vil der kunne bevilliges repatrieringsstøtte
som hidtil.
2.4.2.2. Indhentning af oplysninger fra Kriminalregisteret på tidspunktet for udbetaling af den
resterende del af hjælp til repatriering og den løbende, månedlige udbetaling af reintegrationsbistand
Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen på tidspunktet for anmodningen om udbetaling af
den resterende del af hjælp til repatriering, forpligtes til at rette henvendelse til politiet med henblik
på at undersøge, om den pågældende på udbetalingstidspunktet er sigtet eller dømt for en af de i
udlændingelovens § 22, nr. 4-8, nævnte lovovertrædelser begået her i landet forud for
kommunalbestyrelsens afgørelse om hjælp til repatriering.
Formålet med forslaget er at sikre, at der ikke udbetales hjælp til repatriering til en person, som efter
udrejsen af Danmark sigtes for en lovovertrædelse, der helt eller delvist er begået inden afgørelsen
om hjælp til repatriering, men som ikke var registreret i Kriminalregisteret i forbindelse med
afgørelsen om hjælp til repatriering.
Tilsvarende foreslås det, at Udbetaling Danmark i forbindelse med den løbende udbetaling af
reintegrationsbistand årligt skal indhente oplysninger fra politiet om, hvorvidt pågældende er sigtet
eller dømt for en af de i udlændingelovens § 22, nr. 4-8, nævnte lovovertrædelser begået her i landet
forud for kommunalbestyrelsens afgørelse om reintegrationsbistand. Den årlige undersøgelse vil
kunne foretages i forbindelse men den årlige kontrol af, at betingelserne for at yde bistand fortsat er
til stede, som Udbetaling Danmark er underlagt, jf. bekendtgørelse nr. 416 af 28. april 2014 om
betingelserne for og fremgangsmåden ved udbetaling af reintegrationsbistand.
Henset til at reintegrationsbistand er en løbende, månedlig ydelse, som udbetales over enten 5 år eller
som en livlang ydelse, og med henblik på at sikre parallelitet med den foreslåede ordning, hvorefter
der indhentes oplysninger fra Kriminalregisteret på tidspunktet for udbetalingen af den resterende del
af hjælp til repatriering efter repatrieringslovens § 7, er det Udlændinge- og Integrationsministeriets
vurdering, at det er nødvendigt og proportionalt, at Udbetaling Danmark årligt i en periode på 5 år fra
42
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
tidspunktet for bevilling af reintegrationsstøtte indhenter oplysninger fra politiet om eventuelle
sigtelser og domme efter de i udlændingelovens § 22, nr. 4-8, nævnte lovovertrædelser.
Det er derfor med den foreslåede ordning tiltænkt, at der kun skal indhentes oplysninger herom i en
periode svarende til det antal år, hvorefter en person efter ansøgning kan ydes reintegrationsbistand,
jf. repatrieringslovens § 10, stk. 1. Har en person således anmodet om at modtage en løbende,
månedlig livslang reintegrationsbistand, jf. repatrieringslovens § 10, stk. 2, som udgør 80 pct. af
reintegrationsbistanden efter § 10, stk. 1, vil Udbetaling Danmark derfor ikke fortsat skulle indhente
oplysninger fra politiet, når der er forløbet 5 år.
Det er i forbindelse med Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering af varigheden af den
pågældende periode, hvorefter Udbetaling Danmark forpligtes til at indhente oplysninger fra
Kriminalregisteret, indgået med en vis vægt, at det ikke vil være proportionalt, hvis Udbetaling
Danmark fortsat ville skulle indhente oplysninger fra Kriminalregisteret vedrørende en person, der
mere end 5 år forinden er repatrieret og i den forbindelse har opgivet sin bopæl og opholdstilladelse
i Danmark. Tilsvarende er det indgået i Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser, at
sandsynligheden for, at en person sigtes eller dømmes for en lovovertrædelse, som helt eller delvist
er begået i Danmark forud for udrejsen, må formodes at falde desto længere tid, der forløber.
I lighed med kravet til kommunalbestyrelsen om at høre politiet i forbindelse med behandling af
ansøgning om hjælp til repatriering og reintegrationsbistand, forpligtes Udbetaling Danmark således
også her til at rette henvendelse til politiet med henblik på at indhente oplysninger fra
Kriminalregisteret. I modsætning til kommunalbestyrelsens forpligtelse til på tidspunktet for
ansøgningen om repatriering at indhente oplysninger om eventuelle sigtelser, forudsætter den
foreslåede ordning, at Udbetaling Danmark ved det årlige tjek i disse situationer indhenter et udskrift
fra Kriminalregistret med henblik på at undersøge, om pågældende siden behandlingen af
ansøgningen om repatriering har modtaget eventuelle endelige domme for lovovertrædelser efter de
i udlændingelovens § 22, nr. 4-8, nævnte bestemmelser.
Det faktum, at hvis en sådan lovovertrædelse var blevet pådømt inden ansøgningen om hjælp til
repatriering og reintegrationsbistand, kunne lovovertrædelsen have medført udvisning på grund af
lovovertrædelsens art, da den er omfattet af udlændingelovens § 22, nr. 4-8, og ansøgeren ville på
den baggrund ikke have været omfattet af repatrieringslovens personkreds, er indgået med en vis vægt
ved udformningen af den foreslåede ordning. Efter Udlændinge- og Integrationsministeriets
opfattelse bør ansøgeren på samme vis ikke opnå den resterende støtte, uanset at kriminaliteten først
kommer til myndighedernes kendskab efter repatrieringen.
Det afgørende er dog i den forbindelse, at personer, der har begået en række særligt grove
kriminalitetsformer, ikke fortsat skal have mulighed for at opnå hjælp til repatriering og
43
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
reintegrationsbistand, og det er derfor ikke afgørende, om den pågældende lovovertrædelse i den
konkrete sag på baggrund af pågældendes personlige forhold ville have medført udvisning.
Der er således et væsentligt hensyn til at sikre, at f.eks. alvorlig kriminalitet har samme betydning for
udlændinges mulighed for at opnå hjælp til repatriering og reintegrationsbistand, uanset hvornår
forholdet pådømmes.
Det foreslås desuden, at kommunalbestyrelsen skal tilbageholde den resterende del af hjælp til
repatriering, hvis de på udbetalingstidspunktet indhentede oplysninger fra Kriminalregisteret viser, at
pågældende er sigtet for en af de i udlændingelovens § 22, nr. 4-8, nævnte lovovertrædelser begået
her i landet forud for kommunalbestyrelsens afgørelse om hjælp til repatriering. Kendes den
repatrierede på baggrund af den verserende sigtelse skyldig ved endelig dom for en af disse
lovovertrædelser, eller er pågældende allerede ved kommunalbestyrelsens henvendelse til politiet
kendt skyldig for en af de nævnte lovovertrædelser begået her i landet forud for
kommunalbestyrelsens afgørelse om hjælp til repatriering, foreslås desuden, at den resterende del af
hjælp til repatriering bortfalder. Fælles for disse tilfælde er således, at den strafbare handling helt eller
delvist er begået forud for ansøgningstidspunktet, men at sigtelsen og domfældelsen ikke forelå på
ansøgningstidspunktet.
Tilsvarende foreslås det, at den løbende, månedlige reintegrationsbistand tilbageholdes, indtil der
falder endelig dom, såfremt pågældende i forbindelse med det årlige opslag i Kriminalregisteret er
konstateret registeret sigtet for en af de i udlændingelovens § 22, nr. 4-8, nævnte bestemmelser. Er
der på tidspunktet for det årlige opslag i Kriminalregisteret faldet endelig dom efter de i
udlændingelovens § 22, nr. 4-8, nævnte bestemmelser, eller fører sigtelsen til endelig dom, foreslås
tilsvarende, at den løbende, månedlige reintegrationsbistand bortfalder.
Med forslaget om tilbageholdelse af den resterende del af hjælp til repatriering og yderligere
udbetalinger af den løbende, månedlige reintegrationsbistand sikres det, at en afgørelse om bortfald
af den resterende del af hjælp til repatriering og reintegrationsbistand efter omstændighederne ikke
er uden reel virkning i situationer, hvor eksempelvis politiets efterforskning eller rettergangen rækker
hen over det tidspunkt, hvor personen i øvrigt har ret til at få udbetalt den resterende del af hjælp til
repatriering eller fortsatte udbetalinger af reintegrationsbistanden, og hvor efterfølgende
tilbagebetaling af støtten måtte være udsigtsløs.
Den foreslåede ordning på tidspunktet for udbetalingen af den resterende del af hjælp til repatriering
og den fortsatte udbetaling af reintegrationsbistand adskiller sig således fra den ordning, der foreslås
om undersøgelsen i forbindeles med behandling af på ansøgningen, hvorefter alle sigtelser registreret
i Kriminalregisteret, ud fra hensynet til en enkelt og administrerbar ordning for
44
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
kommunalbestyrelserne, fører til afslag, og hvor der således ikke er en bagatelgrænse med undtagelse
af en række mindre alvorlige lovovertrædelser, der ikke er registreringspligtige i Kriminalregisteret.
Den foreslåede ordning, hvorefter den resterende del af hjælp til repatriering og den fortsatte løbende,
månedlige reintegrationsbistand vil kunne tilbageholdes og bortfalde, såfremt pågældende er sigtet
eller dømt for en lovovertrædelse begået her i landet inden afgørelsen om repatrieringsstøtte, skal
supplere repatrieringslovens §§ 9 b og 10 b, hvorefter kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at
den resterende del af hjælp til repatriering og reintegrationsbistand, jf. § 7, stk. 2, nr. 4, 6 og 9, og stk.
5, og § 10, stk. 1-3, bortfalder, når der foreligger oplysninger om forhold, som efter reglerne i
udlændingelovens § 10, stk. 1, stk. 2, nr. 1 eller 2, eller stk. 5, ville udelukke personen fra
opholdstilladelse, og når forholdet helt eller delvist har fundet sted eller er fortsat i perioden efter
kommunalbestyrelsens afgørelse efter § 7, stk. 1, og § 10, stk. 1, og indtil det tidspunkt, hvor personen
anmoder om at få udbetalt den resterende del af hjælpen og reintegrationsbistanden ophører.
Det følger af den foreslåede ordning, at kommunalbestyrelsen og Udbetaling Danmark, hvis
pågældende på tidspunktet for udbetalingen af den resterende del af hjælp til repatriering eller løbende
i forbindelse med udbetalingen af reintegrationsbistand er registreret sigtet eller dømt for en af de i
udlændingelovens § 22, nr. 4-8, nævnte bestemmelser, ikke vil skulle foretage en selvstændig
vurdering efter udlændingelovens § 26, stk. 2, hvorefter udvisning bl.a. skal ske efter § 22, nr. 4-8,
medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmark internationale forpligtelser. Det er
herved indgået i Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser, at spørgsmålet om modtagelse
af repatrieringsstøtte ikke fordrer en vurdering af det fortsatte opholdsgrundlag i Danmark, og at den
foreslåede ordning i øvrigt tager udgangspunkt i lovovertrædelsens alvor og ikke spørgsmålet om
udvisning.
Der tiltænkes desuden med den foreslåede ordning en bagatelgrænse for lovovertrædelser, der kan
føre til tilbageholdelse og bortfald af repatrieringsstøtte. På denne måde sikres, at en person, der
allerede er udrejst, ikke mister retten til at få udbetalt yderligere støtte til repatrieringen i de
situationer, hvor den pågældende har begået en lovovertrædelse, der kan anses for at være af
bagatelagtig karakter set i forhold til det overordnede formål med repatrieringsordningen. Det er i den
forbindelse indgået i overvejelserne, at det ikke vil være hensigtsmæssigt set i forhold til
repatrieringslovens formål, hvis en sigtelse for mindre alvorlig kriminalitet, f.eks. almindeligt tyveri,
medfører, at pågældende, der allerede er repatrieret, ikke kan opnå den resterende hjælp til
repatriering eller fortsatte løbende, månedlige reintegrationsbistand og som følge heraf i stedet
fortryder sin repatriering og returnerer til Danmark.
Den foreslåede model er derfor, for så vidt angår undersøgelserne forud for udbetaling af den
resterende støtte og fortsatte løbende, månedlige reintegrationsbistand, knyttet op på sigtelser eller
domme efter straffebestemmelser, der efter udlændingelovens § 22, nr. 4-8, vil kunne føre til
45
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
udvisning uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet og uanset længden af den idømte
frihedsstraf. Der vil således være tale om lovovertrædelser for en række særligt grove
kriminalitetsformer, herunder narkotikasmugling, seksualforbrydelser, vold, manddrab m.v.
Det er ved udformningen af den foreslåede model indgået med en vis vægt i overvejelserne, at
ordningen ikke bør være administrativ tung for kommunalbestyrelsen og Udbetaling Danmark, der
behandler ansøgningerne. Ovenstående forhold, herunder sigtelser og domme, vil således alle være
objektivt konstaterbare ved opslag i Kriminalregisteret, og de medarbejderne vil derved ikke skulle
foretage nærmere afvejninger eller vurderinger, der fordrer strafferetligt kendskab mv.
Der lægges ikke op til, at øvrige familiemedlemmer i denne sammenhæng vil bøde for forhold, som
alene kan henføres til et familiemedlem selv. Pågældendes familiemedlemmer vil således retmæssigt
kunne modtage den resterende del af hjælp til repatriering og den fortsatte løbende, månedlige
reintegrationsbistand, som de vil være berettiget til, såfremt de øvrige betingelser herfor er opfyldt,
uanset at personen, som nu er registreret sigtet eller dømt for en af de i udlændingelovens § 22, nr. 4-
8, nævnte lovovertrædelser begået her i landet forud for kommunalbestyrelsens afgørelse om
repatrieringsstøtte, som følge heraf måtte miste sin resterende del af hjælp til repatriering eller
fremadrettede reintegrationsbistand på baggrund af en endelig dom.
2.5. Regulering af tilbagebetalingskrav
2.5.1. Gældende ret
Det følger af repatrieringslovens § 9, at kommunalbestyrelsen
skal træffe beslutning om
tilbagebetaling af hjælp til repatriering, hvis en udlænding anvender fortrydelsesretten i
udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2, eller hvis en udlænding, der har modtaget støtte til repatriering,
på ny indgiver ansøgning om opholdstilladelse i Danmark inden for de første 2 år efter udrejsen og i
forlængelse heraf meddeles opholdstilladelse. Tilsvarende gælder, hvis en dansk statsborger med
dobbelt statsborgerskab, der har modtaget hjælp til repatriering, ikke inden den frist, der er nævnt i §
7, stk. 3-6
(fremlæggelse af dokumentation for ubetinget løsning fra dansk statsborgerskab på
baggrund af ansøgning om ubetinget løsning fra dansk statsborgerskab indgivet senest 12 måneder
efter udrejsen af Danmark),
er ubetinget løst fra sit danske statsborgerskab. Kommunalbestyrelsen
skal endvidere træffe beslutning om tilbagebetaling af hjælp til repatriering, hvis der til brug for
behandlingen af ansøgningen om hjælp til repatriering
eller i erklæringen efter § 7, stk. 7,
er angivet
urigtige eller vildledende oplysninger.
Er retten til den resterende del af hjælp til repatriering efter §
7, stk. 2, nr. 4, 6 og 9, og stk. 5, bortfaldet, jf. § 9 b, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen træffe beslutning
om tilbagebetaling heraf.
§ 95 i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse.
Bestemmelsen blev nyaffattet ved lov nr. 704 af 8. juni 2017 om ændring af repatrieringsloven og
udlændingeloven (Øget støtte til repatriering, genindførelse af resultattilskud til kommunerne og
indførelse af absolut tilbagebetalingskrav m.v.), med henblik på at hindre misbrug af ordningen. Der
46
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
blev således i den forbindelse indført et absolut tilbagebetalingskrav for udlændinge, der gør brug af
fortrydelsesretten i udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2, hvor det tidligere var op til
kommunalbestyrelsen selv at vurdere, hvornår kommunalbestyrelsen skulle træffe beslutning
tilbagebetaling af hjælp til repatriering.
Det følger af § 95, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at tilbagebetalingskravet opkræves af
kommunen eller af Udbetaling Danmark efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren i samråd med
skatteministeren. Det kan herunder fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods
påkrav udebliver med ydelser.
Henvisningen i repatrieringslovens § 9 til § 95 i lov om aktiv socialpolitik blev indsat ved lov nr. 353
af 2. juni 1999 (Repatrieringslov).
Det følger af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (Folketingstidende 1998-1999, tillæg A,
side 4504), at henvisningen til § 95 i lov om aktiv socialpolitik blandt andet indebærer, at der ved
gennemførelse af tilbagebetalingskravet skal fastsættes en betalingsordning under hensyn til, hvad
den pågældende kan betale uden at komme til at mangle det nødvendige til sit eget eller familiens
underhold, samt at kommunen kan inddrive gælden efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter.
Af § 95, stk. 2, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik følger, at tilbagebetalingskravet bortfalder, når der
er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.
Det følger videre af § 1 i bekendtgørelse nr. 1617 af 27. december 2019 om kommunernes opkrævning
af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik m.fl., der er udstedt i medfør af bl.a. § 95, stk.
1, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen og Udbetaling Danmark opkræver
tilbagebetalingspligtige ydelser på egne sagsområder i henhold til repatrieringsloven, m.fl.
Tilsvarende følger det af § 9 i bekendtgørelsen, at et tilbagebetalingskrav bortfalder, når der er gået
3 år efter hjælpens ophør, uden at der efter reglerne i § 5 eller § 6, stk. 2 (om afdragsordning), har
været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.
Af bekendtgørelsens § 5 fremgår videre, at for alle andre skyldnere end dem, der er nævnt i § 6,
fastsætter fordringshaveren afdragsordningen med udgangspunkt i den tabel og den beregningsmåde
af det månedlige afdrag, der fremgår af § 10, stk. 1, 2. og 7. pkt., og stk. 2, i Skatteministeriets
bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Det følger i den forbindelse af bekendtgørelsens § 6, at fordringshaveren yder henstand til skyldnere,
der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp,
kontanthjælp, ressourceforløbsydelse efter lov om aktiv socialpolitik eller kontantydelse efter lov om
47
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
kontantydelse, som ikke har andre indtægter end førtidspension eller ikke har en årlig nettoindkomst,
der overstiger de minimumsgrænser for fastsættelse af afdragsordninger for henholdsvis personer
med forsørgerpligt over for børn og personer uden forsørgerpligt over for børn, der er fastsat i § 10,
stk. 1, 2. og 7. pkt., i Skatteministeriets bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf.
dog stk. 2.
Videre følger det af bekendtgørelsens § 10, at såfremt en skyldner trods påkrav ikke overholder en
afdragsordning, anses afdragsordningen for bortfaldet og hele gælden for forfalden. Fordringshaveren
træffer afgørelse om, at kravet overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige, med henblik på inddrivelse. Inden overdragelsen skal fordringshaveren
skriftligt underrette skyldneren om overdragelsen.
Det følger således modsætningsvist heraf, at kravet ikke kan overdrages til
restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis der ikke er fastsat en afdragsordning efter bekendtgørelsens
§ 5.
Det fremgår desuden af § 95, stk. 2, 2. og 3. pkt. i lov om aktiv socialpolitik, at såfremt
tilbagebetalingskravet overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. (om
tilbagebetalingskravets bortfald efter 3 år) ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens
modtagelse af kravet. Fra modtagelsen hos restanceinddrivelsesmyndigheden finder forældelsesloven
anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige.
§ 95, stk. 2, 2. og 3. pkt., medfører således, at forældelsesloven finder anvendelse fra
tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, og forældelsesfristen er
herefter den almindelige forældelsesfrist på 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1. Dette medfører, at
forældelse indtræder 3 år fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse, medmindre forældelsen
forinden er afbrudt efter forældelseslovens regler om afbrydelse.
2.5.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af Udlændinge- og Integrationsministeriets procesevaluering af kommunernes
implementering af seneste ændringer af repatrieringsloven af september 2020, at 8 pct. (svarende til
161 personer) af de personer, der repatrierede i perioden fra 2012 til 2017, igen var registreret med
dansk bopæl to år efter repatrieringstidspunktet. De pågældende har således fortrudt deres
repatriering.
Henset til at et af kravene for at opnå hjælp til repatriering er, at personen ikke selv har midler hertil,
jf. repatrieringslovens § 7, stk. 1, vil der efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse
48
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
opstå et antal sager, hvor den pågældende, der fortryder repatriering og på ny meddeles
opholdstilladelse i Danmark, ikke vil have nogen formue og ved tilbagevenden modtager en af de
ydelser, der nævnes i § 6 i bekendtgørelse om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter
lov om aktiv socialpolitik m.fl., herunder selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og kontanthjælp. Dette
medfører i praksis, at de pågældende ydes henstand i medfør af bekendtgørelsens § 6, og at
tilbagebetalingskravet bortfalder efter 3 år på baggrund af bekendtgørelsens § 9, uden mulighed for
overdragelse til restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. bekendtgørelsens § 10, henset til at det ikke
efter reglerne i bekendtgørelsen om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om
aktiv socialpolitik m.fl. er muligt at fastsætte en afdragsordning for en person, der modtager de
nævnte ydelser.
Det er efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse uhensigtsmæssigt, at
kommunalbestyrelserne i disse sager
de facto
ikke har mulighed for at inddrive den hjælp til
repatriering, som de pågældende har fået udbetalt i forbindelse med repatriering, og som der ifølge
repatrieringslovens § 9 er et absolut tilbagebetalingskrav på.
Det kan desuden virke stødende for den almindelige retsopfattelse, at det
de facto
er muligt at fortryde
repatriering og indrejse i Danmark på ny uden i praksis at skulle tilbagebetale repatrieringsstøtten i
de tilfælde, hvor pågældende får udbetalt en af en række offentlige ydelser, som medfører mulighed
for henstand og efterfølgende bortfald af kravet efter 3 år.
Det foreslås derfor, at henvisningen til § 95 i lov om aktiv socialpolitik, der fremgår af
repatrieringslovens § 9, ophæves, således at reglerne om tilbagebetaling af hjælp til repatriering ved
fortrudt repatriering vil kunne reguleres særskilt ved bekendtgørelse herom udstedt i medfør af
repatrieringsloven, jf. nedenfor. Med ophævelsen af henvisningen til § 95 i lov om aktiv socialpolitik
vil reglerne om bl.a. henstand, bortfald og overdragelse til restanceinddrivelsesmyndigheden i
bekendtgørelse nr. 1617 af 27. december 2019 om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav
efter lov om aktiv socialpolitik m.fl., således ikke længere finde anvendelse på kommunernes
tilbagebetalingskrav på hjælp til repatriering.
I forlængelse heraf foreslås det, at der indføres en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter
Udlændinge- og Integrationsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om regulering af
tilbagebetalingskrav ved fortrudt repatriering. Bemyndigelsen forventes udmøntet til at fastsætte
nærmere regler om tilbagekrævning af udbetalt hjælp til repatrieringsstøtte ved fortrudt repatriering,
herunder at tilbagebetalingskrav ved fortrudt repatriering
de facto
vil kunne opretholdes i en længere
periode end de nuværende tre år med det formål at sikre en ordning, der sikrer mulighed for
inddrivelse af mindre beløb over en længere periode og dermed i højere grad hindrer incitamentet til
misbrug. Det er således hensigten, at personer, der fortryder repatrieringen, som det klare
udgangspunkt vil skulle indgå en afdragsordning under hensyn til pågældendes betalingsevne med
49
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
henblik på tilbagebetaling af den udbetalte støtte til repatriering, uanset at pågældende efter
genindrejse i Danmark modtager ydelser, herunder selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
kontanthjælp, m.v. Herved sikres det, at der ikke sker bortfald allerede 3 år efter hjælpens ophør.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at en sådan ordning i flere af de
pågældende sager vil foranledige, at en i medfør af bekendtgørelsen fastsat afdragsordning vil omfatte
tilbagebetalingsbeløb af meget beskeden karakter. Hensigten med ordningen er dog at etablere
hjemmel til indgå en afdragsordning for personer, der efter genindrejse i Danmark modtager visse
ydelser, herunder selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, kontanthjælp m.v., således at der ikke efter 3
år vil kunne ydes henstand i disse sager, og at tilbagebetaling
de facto
bliver muligt i et flertal af disse
sager. Tilbagebetalingskravets størrelse er således af mindre betydning.
Det forudsættes, at der med den foreslåede ordning vil være sager, hvor den pågældendes
betalingsevne vil være så beskeden, at en afdragsordning, uanset størrelsen på tilbagebetalingskravet
og de fastsatte afdrag, og ud fra en samlet proportionalitetsafvejning, ikke vil kunne fastsættes.
Det er i forbindelse med den foreslåede ordning indgået i Udlændinge- og Integrationsministeriets
overvejelser, at den foreslåede ophævelse samt foreslåede bemyndigelsesbestemmelse og deraf
følgende udstedelse af bekendtgørelse vil medføre, at opkrævning af repatrieringsstøtte vil blive
reguleret anderledes end de øvrige tilbagebetalingskrav, som kommunerne opkræver, idet
tilbagebetalingskravet vil kunne opretholdes i længere tid end de nuværende tre år. Ministeriet har i
den forbindelse navnlig lagt vægt på, at hjælp til repatriering – i modsætning til en række løbende
ydelser, der tildeles med henblik på forsørgelse – bevilges i få rater, der består af høje beløb, og som
bevilges med henblik på reetablering i ansøgerens tidligere opholds- eller hjemland.
Repatrieringsstøtten adskiller sig således væsentligt fra sædvanlige skattefinansierede løbende sociale
ydelser. Det er således vurderingen, at der er vægtige grunde til at fastsætte regler i medfør af
repatrieringsloven, der særskilt regulerer adgangen til at opkræve støtte til repatriering, hvis den
repatrierede fortryder og igen bosætter sig i Danmark.
2.6. Udvidelse af repatrieringslovens dispensationsadgang
2.6.1. Gældende ret
Personkredsen efter repatrieringsloven omfatter dels flygtninge m.v., familiesammenførte til
flygtninge m.v. samt andre familiesammenførte udlændinge, dels danske statsborgere med dobbelt
statsborgerskab, der i forbindelse med repatriering løses fra deres danske statsborgerskab, jf.
repatrieringslovens § 3. Loven gælder dog ikke for nordiske statsborgere eller EU- eller EØS-
statsborgere.
En udlænding, der ikke er omfattet af repatrieringslovens personkreds, kan ansøge Udlændinge- og
Integrationsministeren om at blive omfattet af repatrieringsloven, jf. lovens § 3, stk. 7.
50
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Efter forarbejderne til loven er formålet med bestemmelsen, at der kan ydes hjælp til repatriering til
andre udlændinge end dem, der uden videre omfattes af repatrieringsloven, hvis der efter en konkret
vurdering må antages at være behov herfor, jf. Folketingstidende 1998-99, A, L 190 som fremsat,
side 4502. Det fremgår af forarbejderne, at dette eksempelvis vil være relevant for udlændinge, der
har fået opholdstilladelse inden udlændingeloven fra 1983, herunder udlændinge, der er rejst ind som
gæstearbejdere før indvandringsstoppet i 1973 eller er født her i landet som efterkommere af sådanne
gæstearbejdere.
Bestemmelsen har således været tilsigtet anvendt over for en gruppe af udlændinge, der har haft et
langvarigt ophold i Danmark. Ud fra formuleringen i forarbejderne er der ikke tale om en
udtømmende oplistning, og andre udlændinge kan således efter en konkret vurdering anses for at være
omfattet af bestemmelsen.
Afgørelsen af, hvorvidt udlændingen kan omfattes af dispensationsbestemmelsen beror på en konkret
og individuel vurdering. Der er derfor ikke tale om en udtømmende opregning af kriterier. Hvis der
foreligger andre ganske særlige omstændigheder, vil pågældende således efter en konkret og
individuel vurdering kunne omfattes af loven.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets
faste praksis ved ansøgninger efter
dispensationsbestemmelsen i repatrieringslovens § 3, stk. 7, fra udlændinge, der ikke er nævnt i
forarbejderne til bestemmelsen, at ministeriet som udgangspunkt lægger vægt på, om den pågældende
har haft opholdstilladelse i mindst fem år (svarende til det krav til opholdstid, der stilles til
familiesammenførte udlændinge til andre end flygtninge m.v., jf. lovens § 3, stk. 4), og om
vedkommende er meddelt opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold eller er meddelt
tidsubegrænset opholdstilladelse.
Der kan herved henvises til repatrieringslovens § 3, stk. 7.
En udlænding kan i forbindelse med en ansøgning om at blive omfattet af repatrieringsloven samtidig
ansøge om, at fortrydelsesretten gælder, jf. udlændingelovens § 17 a, stk. 1, nr. 7. En sådan ansøgning
vil f.eks. kunne imødekommes over for udlændinge, der har fået en opholdstilladelse inden
udlændingeloven af 1983, og som svarer til de i udlændingelovens § 17 a opregnede kategorier af
opholdstilladelser – dvs. som flygtning m.v. eller som familiesammenført udlænding.
Familiesammenførte udlændinge, der er omfattet af repatrieringslovens personkreds, kan som
udgangspunkt kun modtage hjælp til repatriering, hvis de vender tilbage til hjemlandet eller det
tidligere opholdsland sammen med den person, til hvem de har den familiemæssige tilknytning, som
har dannet grundlag for opholdstilladelsen (referencen), jf. repatrieringslovens § 7, stk. 9. Hjælp til
51
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
repatriering kan dog ydes, hvis udlændingen er blevet skilt fra og ikke længere samlever med
referencen, jf. lovens § 7, stk. 10, nr. 1. Tilsvarende gælder, hvis referencen er død, hvis udlændingen
som barn er blevet familiesammenført med sine forældre og efter det fyldte 18. år ønsker at repatriere,
eller hvis udlændingen har opholdstilladelse på grundlag af en familiemæssig tilknytning til en
herboende søn eller datter og er omfattet af § 10, stk. 1, nr. 4, jf. lovens § 7, stk. 10, nr. 2-4.
Der er ikke i repatrieringsloven fastsat andre undtagelser for adgangen til at repatriere for
familiesammenførte udlændinge, som ikke opfylder betingelserne i repatrieringslovens § 7, stk. 9,
der kan begrunde, at hjælp til repatriering alligevel kan ydes.
Det følger modsætningsvist heraf, at den omstændighed, at en familiesammenført udlænding er
forhindret i at blive skilt fra referencen, f.eks. fordi referencen ikke vil samtykke til skilsmissen, eller
udlændingen ikke tør rette henvendelse til referencen med henblik på at lade sig skille, er til hinder
for, at udlændingen kan omfattes af repatrieringsloven.
2.6.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at en familiesammenført udlænding bør
have ret til at modtage hjælp efter repatrieringsloven, uanset at pågældende ikke har opnået
skilsmisse, når der foreligger konkrete oplysninger om særlige omstændigheder, der bevirker, at det
ikke er eller har været muligt for udlændingen at blive skilt fra referencen, og oplysningerne må
antages at udgøre særlige omstændigheder. Det vil være en forudsætning, at de øvrige betingelser for
at yde hjælp til repatriering er opfyldt.
Der er således efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse et væsentligt hensyn til at
sikre, at en familiesammenført udlænding, som ønsker at blive skilt fra og ikke længere samleve med
referencen, men som ikke kan eller har kunnet opnå skilsmisse, f.eks. fordi referencen nægter at give
samtykke til at blive skilt, eller fordi udlændingen af frygt for repressalier ikke har mulighed for at
anmode om skilsmisse, efter omstændighederne bør kunne opnå repatrieringshjælp ved ønske om
varig tilbagevenden til udlændingens tidligere opholds- eller hjemland. Det er således ministeriets
vurdering, at det forhold, at en familiesammenført udlænding er eller har været forhindret i at opnå
skilsmisse, bør have samme betydning for udlændingens adgang til at modtage hjælp til repatriering,
som hvis udlændingen er eller har kunnet opnå skilsmisse.
Det bør efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse - navnlig som led i indsatsen mod
negativ social kontrol - indgå i vurderingen af, hvorvidt en person bør kunne anses for omfattet af
repatrieringsloven, at familiesammenførte udlændinge ikke afskæres fra at opnå hjælp til repatriering,
når en udlænding f.eks. fastholdes i et ægteskab mod sin vilje. En afskæring af repatrieringshjælpen
i sådanne tilfælde vil være med til at opretholde negativ social kontrol her i landet. Forslaget har
52
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
derfor bl.a. til formål at bidrage til at sikre, at flere mænd og kvinder opnår en selvstændig tilværelse,
hvor de kan træffe valg for sig selv og ikke underlægges negativ social kontrol og tvang.
Det foreslås på den baggrund at ændre repatrieringsloven, hvorefter der på baggrund af en konkret
og individuel vurdering kan ydes hjælp til repatriering til familiesammenførte udlændinge, som ikke
opfylder betingelserne om at blive skilt og ikke længere samlever med referencen, når der foreligger
særlige omstændigheder. Der vil navnlig foreligge sådanne særlige omstændigheder, hvis referencen
ikke vil samtykke til at blive skilt, eller udlændingen ikke tør rette henvendelse til ægtefællen med
henblik på at blive skilt, og hindringen understøttes af oplysninger om individuelle forhold.
Oplysninger om individuel forhold kan f.eks. være oplysninger om, at udlændingen opholder sig på
et krisecenter, eller oplysninger fra en kommune, politiet eller andre myndigheder, der indikerer, at
udlændingen har været udsat for negativ social kontrol.
Forslaget bygger således på en overordnet præmis om, at det forhold, at en familiesammenført
udlænding ikke kan blive skilt fra referencen som følge af faktorer, der beror på referencen, bør være
uden betydning for, om hjælp til repatriering kan ydes.
Afgørelsen af hvorvidt en familiesammenført udlænding efter særlige omstændigheder vil kunne
omfattes af repatrieringslovens personkreds, vil bero på en konkret og individuel vurdering af
ansøgerens forhold. Der vil derfor ikke være tale om en udtømmende opregning af kriterier.
3. Forholdet til de databeskyttelsesretlige regler
Om forholdet til forvaltningsloven og de databeskyttelsesretlige regler bemærkes følgende:
Det fremgår af forvaltningslovens § 28, stk. 1, 1. pkt., som ændret ved lov nr. 503 af 23. maj 2018
om ændring af lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger, lov om
massemediers informationsdatabaser og forskellige andre love (konsekvensændringer som følge af
databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen samt medieansvarslovens anvendelse på
offentligt tilgængelige informationsdatabaser m.v.), at for manuel videregivelse af oplysninger om
enkeltpersoner (personoplysninger) til en anden forvaltningsmyndighed gælder reglerne i
databeskyttelseslovens §§ 6-8 og 10 og § 11, stk. 1, og i artikel 5, stk. 1, litra a-c, artikel 6, artikel 7,
stk. 3, 1. og 2. pkt., artikel 9 og 10 og artikel 77, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen), jf. §
2, stk. 1, i databeskyttelsesloven (lov nr. 429 af 31. maj 2000 om supplerende bestemmelser til
forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og
om fri udveksling af sådanne oplysninger).
53
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Det fremgår endvidere af forvaltningslovens § 28, stk. 1, 2. pkt., at for videregivelse af
personoplysninger til en anden forvaltningsmyndighed, der helt eller delvis foretages ved hjælp af
automatisk databehandling, finder reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
anvendelse.
Bestemmelsen i forvaltningslovens § 28, stk. 1, 2. pkt., indebærer, at for elektronisk videregivelse af
oplysninger mellem forvaltningsmyndigheder gælder reglerne om behandling af personoplysninger i
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Databeskyttelsesloven
supplerer
og
gennemfører
databeskyttelsesforordningen,
jf.
databeskyttelseslovens § 1, stk. 1. Loven og forordningen gælder for behandling af
personoplysninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af automatisk databehandling.
Videregivelse og indhentelse af oplysninger om fysiske personer til og fra en anden offentlig
myndighed er en behandling af personoplysninger, der er omfattet af de nævnte regler.
Databeskyttelsesforordningens artikel 5 fastlægger en række grundlæggende behandlingsprincipper,
der skal være opfyldt ved al behandling af personoplysninger. Det følger i den forbindelse af
databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, at personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt
og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede (litra a), indsamles til udtrykkeligt angivne
og legitime formål og må ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål (litra
b), være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål,
hvortil de behandles (litra c), oplysninger skal endvidere opbevares på en sådan måde, at det ikke er
muligt at identificere de registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt til de formål,
hvortil de pågældende personoplysninger behandles (litra d), opbevares på en sådan måde, at det ikke
er muligt at identificere de registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt til de formål,
hvortil de pågældende personoplysninger behandles (litra e), og behandles på en måde, der sikrer
tilstrækkelig sikkerhed for de pågældende personoplysninger, under anvendelse af passende tekniske
eller organisatoriske foranstaltninger (litra f).
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, som vedrører almindelige
personoplysninger, er behandling af personoplysninger lovlig, hvis og i det omfang behandling er
nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under
offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.
Artikel 6, stk. 1, litra e, kan anvendes som direkte behandlingshjemmel, men der er efter artikel 6,
stk. 2, mulighed for, at man kan fastsætte mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen
af databeskyttelsesforordningens bestemmelser om behandling med henblik på overholdelse af stk.
1, litra c) og e).
54
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Videre fremgår det af artikel 6, stk. 3, at EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret skal opfylde
et formål i samfundets interesse og stå i rimeligt forhold til det legitime formål der forfølges. Der
gælder således et proportionalitetsprincip.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 10, 1. pkt., må behandling af personoplysninger
vedrørende straffedomme og lovovertrædelser eller tilknyttede sikkerhedsforanstaltninger på
grundlag af artikel 6, stk. 1, kun foretages under kontrol af en offentlig myndighed, eller hvis
behandling har hjemmel i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som giver passende
garantier for registreredes rettigheder og frihedsrettigheder.
Efter databeskyttelseslovens § 8, der supplerer databeskyttelsesforordningens artikel 10 og fastsætter
regler om, hvornår der må ske behandling af oplysninger om strafbare forhold, må der for den
offentlige forvaltning ikke behandles oplysninger om strafbare forhold, medmindre det er nødvendigt
for varetagelsen af myndighedens opgaver. Efter databeskyttelseslovens § 8, stk. 2, 1. pkt., må de
oplysninger, der er nævnt i stk. 1, ikke videregives.
Efter databeskyttelseslovens § 8, stk. 2, 2. pkt., nr. 3, kan videregivelse dog ske, hvis videregivelsen
er nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som
myndigheden skal træffe.
Der vil efter forslaget ske udveksling af personoplysninger mellem politiet og kommunalbestyrelsen
i form af almindelige oplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, f.eks. navn og andre
identifikationsoplysninger, og oplysninger om strafbare forhold, jf. artikel 10 i form af oplysninger
om sigtelser og domme for strafbare forhold.
Endvidere vil der efter forslaget ske udveksling af oplysninger mellem kommunalbestyrelsen og
politiet med henblik på politiets videregivelse af oplysninger om eventuelle sigtelser og domme fra
Kriminalregisteret til brug for kommunalbestyrelsens afgørelse om hjælp til repatriering, jf. den
foreslåede de foreslåede bestemmelser i repatrieringslovens § 7, stk. 2-4.
Desuden vil der efter forslaget ske udveksling af oplysninger mellem kommunalbestyrelsen og
politiet med henblik på kommunalbestyrelsens indhentelse af en udtalelse fra politiet om, hvorvidt
der er grund til at antage, at ansøgeren har til hensigt at tage til udlandet og deltage i aktiviteter, som
kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig
trussel mod den offentlige orden, jf. de foreslåede bestemmelser i repatrieringslovens § 7, stk. 5 og §
10, stk. 7.
55
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at der er hjemmel i
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, til at udveksle almindelige personoplysninger
i en sag mellem politiet og en kommunalbestyrelse med henblik på, at kommunalbestyrelsen kan opnå
kendskab til eventuelle sigtelser eller domme til brug for afgørelsen af en sag om hjælp til repatriering.
Det er ligeledes vurderingen, at der er hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra
e, til at udveksle almindelige personoplysninger i en sag mellem politiet og en kommunalbestyrelse
med henblik på, at kommunalbestyrelsen kan indhente en udtalelse fra politiet om, hvorvidt der er
grund til at antage, at ansøgeren har til hensigt at tage til udlandet og deltage i aktiviteter, som kan
indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel
mod den offentlige orden, jf. de foreslåede bestemmelser i repatrieringslovens § 7, stk. 5, og § 10,
stk. 7. Der er herved lagt vægt på, at udvekslingen af oplysningerne er nødvendig af hensyn til
kommunalbestyrelsens afgørelse om hjælp til repatriering, jf. de foreslåede bestemmelser i
repatrieringslovens § 7, stk. 5, og § 10, stk. 7, som henhører under offentlig myndighedsudøvelse hos
kommunalbestyrelser, der træffer afgørelse i sager om hjælp til repatriering efter repatrieringsloven.
Det er endvidere Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at den nævnte behandling, der
er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra e, er nødvendig for udførelsen af en opgave i samfundets interesse
eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som kommunalbestyrelsen har fået pålagt,
jf. artikel 6, stk. 3, 2. pkt. I den forbindelse er det vurderingen, at de foreslåede regler angiver formålet
med behandlingen af oplysningerne, og at nødvendighedskravet er opfyldt på baggrund af de opgaver,
der efter lovforslaget påhviler kommunalbestyrelsen og politiet efter repatriereringsloven i sager om
ansøgninger om repatrieringsstøtte. For så vidt angår indhentelse af oplysninger om sigtelser og
domme, er der lagt vægt på, at indhentelsen af disse oplysninger er nødvendige for, at
kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse i sager vedrørende ansøgning om repatrieringsstøtte, jf.
den foreslåede bestemmelse til § 7, stk. 2-4, og § 10, stk. 4-6. Indhentelse af de nævnte oplysninger
forudsætter, at der sker udveksling af identifikationsoplysninger om ansøger med henblik på at
politiet kan identificere de nævnte oplysninger i Kriminalregisteret.
Endvidere er det Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at der er hjemmel i
databeskyttelsesforordningens artikel 10, 1. pkt., til i en sag fra politiet til kommunalbestyrelsen at
videregive oplysninger om strafbare forhold (sigtelser og domme) til brug for kommunalbestyrelsens
afgørelse om hjælp til repatriering og reintegrationsbistand efter de foreslåede bestemmelser til § 7,
stk. 5, og § 10, stk. 7, hvorefter kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om afslag på hjælp til
repatriering eller reintegrationsbistand, hvis der er grund til at antage, at ansøgeren har til hensigt at
tage til udlandet og der deltage i aktiviteter, som kan indebære eller forøge en fare for statens
sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden Der er herved
lagt vægt på, at videregivelsen af oplysningerne foretages under kontrol af en offentlig myndighed
og det ovenfor anførte om myndighedsudøvelse, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1,
litra e, jf. ovenfor.
56
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Der er endvidere lagt vægt på, at videregivelse efter databeskyttelseslovens § 8, stk. 2, 2. pkt., nr. 3,
kan ske, hvis videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet
for en afgørelse, som myndigheden skal træffe, og at videregivelsen fra politiet til
kommunalbestyrelsen er nødvendig for sagens behandling som en del af sagsoplysningen med
henblik på kommunalbestyrelsens afgørelse om hjælp til repatriering efter repatrieringsloven.
Det er i den forbindelse Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at udveksling af
identifikationsoplysninger samt oplysninger af sikkerhedsmæssig karakter i forbindelse med politiets
udtalelse om, hvorvidt der er grund til at antage, at pågældende har til hensigt at rejse til udlandet og
der deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre
staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden, er nødvendigt for
kommunalbestyrelsens vurdering af, om der er grundlag for a træffe afgørelse om afslag på ansøgning
om repatrieringsstøtte efter de foreslåede bestemmelser til § 7, stk. 5, og § 10, stk. 7.
Ministeriet skal i denne forbindelse bemærke, at politiets udtalelse alene vil fastslå, om
sikkerhedsmæssige hensyn efter politiets vurdering fører til, at der er grund til at antage, at ansøgeren
har til hensigt at tage til udlandet og der deltage i aktiviteter, som kan indebære eller forøge en fare
for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Den
indhentede udtalelse vil således ikke indeholde nærmere oplysninger eller beskrive de hensyn, som
politiet har inddraget i den sikkerhedsmæssige vurdering. Dette skyldes, at kommunalbestyrelsen
efter forslaget ikke kan efterprøve eller beslutte ikke at følge politiets vurdering, hvorfor det ikke er
nødvendigt, at der sker videregivelse af nærmere oplysninger om de inddragede hensyn.
Endelig bemærker Udlændinge- og Integrationsministeriet, at da der er tale om oplysninger om
strafbare forhold, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 10, må de oplysninger, der videregives,
ikke gå videre end formålet hermed, jf. herved artikel 5 om behandlingsprincipperne, som er
beskrevet ovenfor. Det betyder f.eks., at man efter bestemmelsen i artikel 5 ikke videregiver øvrige
oplysninger end de tidligere nævnte oplysninger om sigtelser og domme, og om der er
sikkerhedsmæssige hensyn eller ej.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 og 2.4 i de almindelige bemærkninger.
Repatrieringsloven gælder ikke for Færøerne eller i Grønland og kan heller ikke ved kongelig
anordning sættes i kraft for Færøerne eller Grønland, hverken helt eller delvist. En ændring af
repatrieringsloven kan derfor heller ikke gælde for Færøerne eller Grønland, og lovforslaget
indeholder på den baggrund ikke nogen territorialbestemmelse.
57
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslagets element om ny ydelsesstruktur medfører væsentlige positive implementeringsmæssige
konsekvenser, idet den forenklede ydelsesstruktur medfører, at kommunen i forbindelse med
sagsbehandlingen ikke som i dag skal tage stilling til, hvorvidt den pågældende ansøger konkret kan
bevilges en række delydelser, men derimod fremover kun skal tage stilling til, om ansøgeren opfylder
de generelle betingelser for at opnå støtte til repatriering og om pågældende ønsker at overføre en del
af anden udbetaling til første rate mod et fradrag.
Lovforslagets element om indhentelse af oplysninger om ansøgeren i Kriminalregistret i forbindelse
med ansøgning om hjælp til repatriering samt i forbindelse med udbetaling af den resterende støtte
medfører i begrænset omfang negative implementeringsmæssige konsekvenser, idet bestemmelsen
medfører, at kommunen skal foretage yderligere skridt for at oplyse sagen. Bestemmelsen medfører
derimod ikke, at kommunen skal træffe flere afgørelser.
Lovforslagets element om, at kommunalbestyrelsen i visse sager kan politiet, om der er grund til at
antage, at ansøgeren har til hensigt at tage til udlandet og deltage i aktiviteter, som kan indebære eller
forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den
offentlige orden, før kommunen træffer afgørelse i ansøgningen om hjælp til repatriering, medfører
begrænsede negative implementeringsmæssige konsekvenser, idet kommunalbestyrelsen i disse
tilfælde vil skulle foretage yderligere skridt for at oplyse sagen. Bestemmelsen medfører derimod
ikke, at kommunen skal træffe flere afgørelser.
Lovforslagets element om bortfald af yderligere støtte ved bortfald af opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 21 b medfører i yderst begrænset omfang negative implementeringsmæssige
konsekvenser, idet det må forventes at være et meget begrænset antal sager, hvor den person, der er
repatrieret, meddeles afgørelse om bortfald af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 21 b.
Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med principperne om digitaliseringsklar
lovgivning.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Forslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget elementer om, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om afslag på hjælp til
repatriering, hvis ansøgeren i forbindelse med behandlingen af ansøgningen eller frem til udrejsen
58
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
registreres som sigtet i Kriminalregistret og at kommunalbestyrelsen eller Udbetaling Danmark
træffer afgørelse om tilbageholdelse og bortfald, hvis ansøgeren efter udrejsen sigtes eller dømmes
for visse former for alvorlig kriminalitet, der er begået inden udrejsen, indebærer, at ansøgeren efter
omstændighederne vil skulle partshøres svarende til de forvaltningsretlige krav herom.
Tilsvarende vil gælde ved kommunalbestyrelsens afgørelser om afslag på repatrieringsstøtte, fordi
der er grund til at antage, at ansøgeren har til hensigt at tage til udlandet og deltage i aktiviteter, som
kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig
trussel mod den offentlige orden.
Efter forslaget kan kommunalbestyrelsens afgørelser om afslag på hjælp til repatriering på baggrund
af høring af politiet om, hvorvidt der er grund til at antage, at ansøgeren har til hensigt at tage til
udlandet og deltage i aktiviteter, som kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre
staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden, ikke indbringes for
Ankestyrelsen. Sådanne afgørelser vil kunne indbringes for domstolene. Afgørelserne vil desuden
være omfattet af Folketingets Ombudsmands kompetence, og den repatrierede person vil således
kunne klage over en sådan afgørelse til ombudsmanden.
7. Klima – og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klima- eller miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. februar 2021 til den 5. marts 2021 været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Amnesti Nu, Amnesty International,
Assens Kommune, Asylret, ATP, Ballerup Kommune, Bedsteforældre for Asyl, Billund Kommune,
Bornholms Kommune, Brøndby Kommune, Brønderslev Kommune, Centralorganisationernes
Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rederiforening,
Danmarks Rejsebureauforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Den Danske
Dommerforening, DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Socialrådgiverforening,
Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Helsinki-Komité for
Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Det nationale Institut for Kommuners og
59
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Regioners analyse og forskning - KORA, DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur, Dokumentations-
og Rådgivningscenteret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,
Dragør Kommune, Egedal Kommune, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Favrskov Kommune,
Faxe Kommune, Finans Danmark, Finanstilsynet, Finansrådet, Folkehøjskolernes Forening i
Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forsikring og
Pension, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Frederiksberg Kommune, Frederikshavn
Kommune, Frederikssund Kommune, Frivilligrådet, Furesø Kommune, Færøernes Landsstyre,
Faaborg-Midtfyn Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, Greve
Kommune, Gribskov Kommune, Guldborgsund Kommune, Haderslev Kommune, Halsnæs
Kommune, Hedensted Kommune, Helsingør Kommune, Herlev Kommune, Herning Kommune,
Hillerød Kommune, Hjørring Kommune, Holbæk Kommune, Holstebro Kommune, Horsens
Kommune, Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Hørsholm Kommune, Ikast-Brande
Kommune, Indvandrermedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen,
Institut for Menneskerettigheder, International Organization for Migration (IOM), Ishøj Kommune,
Jammerbugt Kommune, Kalundborg Kommune, Kerteminde Kommune, Kirkernes
Integrationstjeneste, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kolding Kommune, Kommunalteknisk
chefforening, Kommunernes Landsforening (KL), Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed
(Kvindefredsligaen), Københavns Kommune, Køge Kommune, Landsforeningen Adoption og
Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK),
Langeland Kommune, Ledernes Hovedorganisation, Lejre Kommune, Lemvig Kommune, Lolland
Kommune, Lyndby-Taarbæk Kommune, Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommune,
Mellemfolkeligt Samvirke, Middelfart Kommune, Morsø Kommune, Norddjurs Kommune, Nordfyn
Kommune, Nyborg Kommune, Næstved Kommune, Odder Kommune, Odense Kommune,
Odsherred Kommune, Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed (tidl. Fredsfonden),
Politiforbundet i Danmark, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), PRO-Vest, Præsidenten for
Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Randers Kommune, Rebild Kommune, Red Barnet,
Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Retten i Esbjerg, Retten i Glostrup, Retten i Helsingør,
Retten i Herning, Retten i Hillerød, Retten i Hjørring, Retten i Holbæk, Retten i Holstebro, Retten i
Horsens, Retten i Kolding, Retten i Lyngby, Retten i Nykøbing Falster, Retten i Næstved Retten i
Odense, Retten i Randers, Retten i Roskilde, Retten i Svendborg, Retten i Sønderborg, Retten i
Viborg, Retten i Aalborg, Retten i Århus, Retten på Bornholm, Retten på Frederiksberg,
Rigsadvokaten, Rigsrevisionen, Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted Kommune, Roskilde
Kommune, Rudersdal Kommune, Røde Kors, Rødovre Kommune, Rådet for Etniske Minoriteter,
Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutning af Danske Småøer, Samsø Kommune, samtlige byretter,
Silkeborg Kommune, Skanderborg Kommune, Skive Kommune, Slagelse Kommune, Solrød
Kommune, Sorø Kommune, SOS Racisme, Stevns Kommune, Struer Kommune, Svendborg
Kommune, Syddjurs Kommune, Sønderborg Kommune, Sø- og Handelsretten, Udbetaling Danmark,
UNHCR Regional Repræsentation for Northern Europe, UNICEF Danmark, Thisted Kommune,
Tønder Kommune, Tårnby Kommune, Vallensbæk Kommune, Varde Kommune, Vejen Kommune,
60
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
2331407_0061.png
Vejle Kommune, Vesthimmerlands Kommune, Viborg Kommune, Vordingborg Kommune, Work-
live-stay southern Denmark, Ældresagen, Ægteskab Uden Grænser, Ærø Kommune, Aabenraa
Kommune, Aalborg Kommune, Aarhus Erhverv / International Community, Århus Kommune, 3F,
3F Privat Service, Hotel og Restauration (3F PSHR).
10. Sammenfattende skema
Positive
Negative
konsekvenser/mindreudgifter konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis (hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de principper for
implementering
af
erhvervsrettet
EU-
regulering/
Går videre end minimumskrav
i EU-regulering
(sæt X)
Ja
Nej
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
61
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Det følger af repatrieringslovens § 2, at der ved repatriering efter loven forstås personers frivillige
tilbagevenden til deres hjemland eller tidligere opholdsland med henblik på at tage varig bopæl.
Definitionen er i overensstemmelse med den almindelige internationale forståelse af begrebet.
Betingelsen om, at tilbagevenden skal ske med henblik på at tage varig bopæl, indebærer, at det ikke
anses som repatriering, hvis en person alene har til hensigt at opholde sig i hjemlandet eller det
tidligere opholdsland i en periode og derefter vende tilbage til Danmark.
Det foreslås at ændre
§ 2
således, at der ved repatriering forstås, foruden tilbagevenden til hjemland
eller tidligere opholdsland, personers frivillige tilbagevenden til et land, hvortil de har nær
familiemæssig tilknytning, med henblik på at tage varig bopæl.
Bestemmelsen ændres for at udvide mulighederne for repatriering for de personer omfattet af
repatrieringsordningens personkreds, som har nær familiemæssig tilknytning til, og dermed ønske om
at repatriere til, et andet land end deres hjemland eller tidligere opholdsland. Det er således hensigten
at gøre ordningen mere fleksibel og attraktiv for den persongruppe, der er omfattet af
repatrieringsloven.
Forslaget indebærer således, at personer omfattet af repatrieringslovens persongruppe ikke vil være
begrænset til kun at kunne repatriere til deres hjemland eller tidligere opholdsland, men ligeledes vil
få mulighed for at repatriere til et andet land, hvortil de har nær familiemæssig tilknytning.
Ved »nær familiemæssig tilknytning« forstås ægtefæller samt slægtninge i op- og nedadgående linje
i første led. Der tages således eksempelvis sigte på situationer, hvor ægtefæller, der ønsker at
repatriere sammen, har forskellige nationaliteter og ønsker at bosætte sig i den ene ægtefælles
hjemland eller tidligere opholdsland, hvor den anden ægtefælle aldrig har boet. Ændringen medfører
desuden, at en ansøger vil kunne repatriere til det land, hvor vedkommendes børn eller forældre bor.
Kravet om nær familiemæssig tilknytning skal sikre mulighed for at repatriere i de situationer, hvor
den person, der repatrierer, ønsker at etablere eller opretholde båndet til sin nærmeste familie i et
andet land end hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Der er ved kravet om nær familiemæssig
tilknytning desuden taget højde for, at visse personer, der ønsker at repatriere, kan have et ønske om
at forsørge eller lade sig forsørge af sin nærmeste familie ved tilbagevenden.
Det er efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse afgørende, at den pågældende på
tidspunktet for repatrieringen har en nær familiemæssig tilknytning til landet, ligesom det
forudsættes, at den pågældende har dokumentation for at kunne indrejse i landet.
62
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Det er ligeledes afgørende, at den person, der sikrer ansøgerens nære familiemæssige tilknytning til
et andet land end ansøgerens hjemland eller tidligere opholdsland, selv skal have en længerevarende
tilknytning til det pågældende land. Eksempelvis vil en ægtefælles tidligere kortvarende arbejds- og
studieophold eller lignende i et givent land således ikke være tilstrækkeligt til, at et ægtepar sammen
kan repatriere til det pågældende land, hvis ingen af dem tidligere har haft længerevarende ophold i
landet.
Med den foreslåede ordning vil udlændinge ligeledes, i højere grad end tidligere, få mulighed for at
repatriere til et andet EU-land, såfremt landet, hvortil pågældende har nær familiemæssig tilknytning,
er et EU-land, og såfremt betingelserne for repatriering i øvrigt er opfyldt, herunder at pågældende
ikke selv er EU-borger, som fortsat ikke vil være omfattet af ordningen, jf. repatrieringslovens § 3,
stk. 6.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.
Til nr. 2
Det fremgår af repatrieringslovens § 3, stk. 1, at loven gælder for flygtninge m.v., familiesammenførte
udlændinge til flygtninge m.v., andre familiesammenførte udlændinge, jf. stk. 2-4, og danske
statsborgere med dobbelt statsborgerskab, der i forbindelse med repatriering løses fra deres danske
statsborgerskab. Andre familiesammenførte udlændinge omfatter udlændinge med opholdstilladelse
som følge af familiemæssig tilknytning til en udlænding, der ikke er flygtning m.v. og skal have haft
opholdstilladelse her i landet i mindst fem år for at være omfattet af lovens personkreds.
Efter repatrieringslovens § 3, stk. 1, omfatter loven endvidere udlændinge, som er meddelt
opholdstilladelse i Danmark efter regler, som gjaldt før udlændingeloven af 1983, jf. lov nr. 226 af 8.
juni 1983, eller som er født her i landet som efterkommere af disse.
Er en udlændings opholdstilladelse nægtet forlænget eller inddraget, jf. udlændingelovens § 11, stk.
2, og § 19, stk. 1, anses den pågældende for at være omfattet af loven indtil udløbet af den udrejsefrist,
der er fastsat i forbindelse med afgørelsen om nægtelse af forlængelse eller inddragelse af
opholdstilladelse, jf. repatrieringslovens § 3, stk. 5.
Det fremgår desuden af repatrieringslovens § 3, stk. 6, at loven ikke gælder for personer, der er
statsborgere i et andet nordisk land eller er statsborgere i et land, som er tilsluttet Den Europæiske
Union eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejde eller er omfattet af
Den Europæiske Unions regler om visumfritagelse og om ophævelse af indrejse- og
opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling
af tjenesteydelser mv.
63
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
En udlænding, der ikke er omfattet af repatrieringslovens personkreds, kan ansøge Udlændinge- og
Integrationsministeren om at blive omfattet af repatrieringsloven, jf. repatrieringslovens § 3, stk. 7.
Bestemmelsen har været tilsigtet anvendt over for en gruppe af udlændinge, der har haft et langvarigt
ophold i Danmark.
Udlændinge- og Integrationsministeriet lægger efter fast praksis ved ansøgninger efter
repatrieringslovens § 3, stk. 7, fra udlændinge, som udgangspunkt vægt på, om den pågældende har
haft opholdstilladelse i mindst fem år (svarende til det krav til opholdstid, der stilles til
familiesammenførte udlændinge til andre end flygtninge m.v., jf. lovens § 3, stk. 4), og om
vedkommende er meddelt opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold eller er meddelt
tidsubegrænset opholdstilladelse.
Afgørelsen af, hvorvidt udlændingen kan omfattes af bestemmelsen beror på en konkret og individuel
vurdering. Der er derfor ikke tale om en udtømmende opregning af kriterier. Hvis der foreligger andre
ganske særlige omstændigheder, vil pågældende således efter en konkret og individuel vurdering
kunne omfattes af loven. Der kan herved henvises til repatrieringslovens § 3, stk. 7.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at
§ 3, stk. 7,
ændres, således at Udlændinge- og Integrationsministeren efter ansøgning
vil kunne beslutte, at en udlænding, der har opholdstilladelse efter repatrieringslovens § 3, stk. 3 eller
4, men som pga. særlige omstændigheder ikke opfylder betingelserne i § 7, stk. 7, nr. 1, jf. § 7, stk.
6, skal anses for omfattet af loven.
Forslag til hjemmelen i stk. 7 er indsat med henblik på, at der ved særlige omstændigheder kan ydes
hjælp til repatriering til familiesammenførte udlændinge, der er omfattet af repatrieringslovens § 3,
stk. 3 eller 4, hvis der foreligger hindringer for at opfylde betingelserne i lovens § 7, stk. 7, nr. 1, jf.
§ 7, stk. 7.
Formålet med den foreslåede ændring af bestemmelsen er at sikre, at hvis en familiesammenført
udlænding ønsker at blive skilt fra og ikke længere samleve med den herboende reference, men det
som følge af særlige omstændigheder ikke er muligt, så vil den pågældende udlænding have samme
adgang til at opnå hjælp til repatriering, som hvis udlændingen kunne blive skilt.
Der vil navnlig foreligge særlige omstændigheder efter den foreslåede ændring af bestemmelsen, hvis
udlændingens ægtefælle ikke vil samtykke til at blive skilt, eller hvis udlændingen ikke tør rette
henvendelse til ægtefællen med henblik på at opnå skilsmisse, på baggrund af f.eks. vold, negativ
social kontrol el. lign., der understøttes af oplysninger om individuelle forhold.
64
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Udlændinge- og Integrationsministeriet vil i forbindelse med afgørelsen bl.a. tage højde for
karakteren og varigheden af referencens behandling, udlændingens forhold og de konsekvenser, som
adfærden har haft for udlændingen, og det forudsættes således, at der er tale om forhold med en vis
intensitet. Udlændinge- og Integrationsministeriet vil i vurderingen i afgørelsen f.eks. lægge vægt på
oplysninger om, at udlændingen er indlogeret på et krisecenter, eller oplysninger fra en kommune,
politiet eller andre myndigheder, der tyder på, at udlændingen har været udsat for negativ social
kontrol.
Afgørelsen vil bero på en konkret og individuel vurdering. Der er derfor ikke tale om en udtømmende
opregning af kriterier. Såfremt der foreligger andre ganske særlige omstændigheder, vil den
familiesammenførte udlænding således efter en konkret og individuel vurdering kunne anses for
omfattet af repatrieringsloven.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.5. om udvidelse af
dispensationsadgang.
Til nr. 3
Det følger af repatrieringslovens § 2, at der ved repatriering efter loven forstås personers frivillige
tilbagevenden til deres hjemland eller tidligere opholdsland med henblik på at tage varig bopæl.
Det foreslås, at i
§ 4, stk. 1,
og
§ 5, 2. pkt.,
ændres »hjemland eller tidligere opholdsland« til:
»hjemland, tidligere opholdsland eller et land, hvortil de har nær familiemæssig tilknytning «.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1. om, at personer omfattet af repatrieringsloven
fremover vil have mulighed for at repatriere til et andet land end deres hjemland eller tidligere
opholdsland, såfremt de har nær familiemæssig tilknytning til det pågældende land.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Det følger af repatrieringslovens § 2, at der ved repatriering efter loven forstås personers frivillige
tilbagevenden til deres hjemland eller tidligere opholdsland med henblik på at tage varig bopæl.
Det foreslås, at i
§ 6, stk. 1, 1. pkt., § 7, stk. 1, 2. pkt., § 8,
og
§ 10, stk. 1, nr. 2,
ændres »hjemlandet,
det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning,«.
65
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1. om, at personer omfattet af repatrieringsloven
fremover vil have mulighed for at repatriere til et andet land end deres hjemland eller tidligere
opholdsland, såfremt de har nær familiemæssig tilknytning til det pågældende land.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Det følger af repatrieringslovens § 2, at der ved repatriering efter loven forstås personers frivillige
tilbagevenden til deres hjemland eller tidligere opholdsland med henblik på at tage varig bopæl.
Det foreslås, at i
§ 6 a, stk. 1,
ændres »hjemlandet eller et tidligere opholdsland« til: »hjemlandet, et
tidligere opholdsland eller et land, hvortil de har nær familiemæssig tilknytning«.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1. om, at personer omfattet af repatrieringsloven
fremover vil have mulighed for at repatriere til et andet land end deres hjemland eller tidligere
opholdsland, såfremt de har nær familiemæssig tilknytning til det pågældende land.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Det fremgår af repatrieringslovens § 7, stk. 1, at kommunalbestyrelsen efter ansøgning yder hjælp til
en person, der er omfattet af § 3, stk. 1 eller 7. Der kan kun ydes hjælp til repatriering, hvis personen
ikke har midler hertil, jf. stk. 8, og ønsker at vende tilbage til hjemlandet eller det tidligere
opholdsland med henblik på at tage varig bopæl.
Ved lov nr. 704 af 8. juni 2017 om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven (Øget støtte til
repatriering, genindførelse af resultattilskud til kommunerne og indførelse af absolut
tilbagebetalingskrav m.v.) blev repatrieringslovens § 7, stk. 5 og 6, indsat i repatrieringsloven som
nye stykker, og de dagældende § 7, stk. 5-8, blev som konsekvens heraf ændret til § 7, stk. 7-10.
Der blev imidlertid ikke samtidig foretaget konsekvensrettelse i § 7, stk. 1, 2. pkt.
Ved lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven,
repatrieringsloven og forskellige andre love (Videre adgang til inddragelse af opholdstilladelser for
flygtninge, loft over antallet af familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af
indrejseforbud og overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesnedsættelse for
forsørgere m.v.) blev repatrieringslovens § 7, stk. 10, indsat i repatrieringsloven som nyt stykke, og
den dagældende § 7, stk. 10, blev som konsekvens heraf ændret til § 7, stk. 11.
66
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Der blev imidlertid heller ikke her foretaget konsekvensrettelse i § 7, stk. 1, 2. pkt.
Det foreslås derfor, at
§ 7, stk. 1, 2. pkt.,
ændres, således at »stk. 9« konsekvensrettes til »stk. 11«.
Forslaget indebærer, at der sker en korrekt henvisning til bestemmelsen i repatrieringsloven. Der er
således alene tale om en lovteknisk ændring.
Til nr. 7
Det fremgår af repatrieringslovens § 7, stk. 2, at hjælp til repatriering omfatter udgifter til rejsen fra
Danmark til hjemlandet eller det tidligere opholdsland (nr. 1), udgifter på højst 30.000 kr. pr. person
til transport af personlige ejendele eller hjælp til udgifter til køb af personligt bohave på 30.000 kr.
pr. person (nr. 2), udgifter på højst 11.615 kr. til transport af udstyr, der er nødvendigt for personens
eller dennes families erhverv i hjemlandet eller det tidligere opholdsland (nr. 3), hjælp til etablering
i hjemlandet eller det tidligere opholdsland med indtil 127.517 kr. pr. person, der er fyldt 18 år, og
med indtil 38.890 kr. pr. person, der ikke er fyldt 18 år (nr. 4), udgifter på højst 11.615 kr. til køb af
erhvervsudstyr, der vil være egnet til at fremme personens beskæftigelsesmuligheder, samt udgifter
på højst 15.000 kr. til transport af sådant udstyr (nr. 5), udgifter til sygeforsikring i hjemlandet eller
det tidligere opholdsland til personer, der er fyldt 18 år, hvis der ikke på anden måde er etableret en
sådan forsikring, på op til 7.500 kr. pr. år i op til 4 år (nr. 6), udgifter til medbragt lægeordineret
medicin til højst 1 års forbrug (nr. 7), udgifter til medbragte nødvendige personlige hjælpemidler til
højst 1 års forbrug eller til andre hjælpemidler, dog højst i alt 5.000 kr., samt hjælp til nødvendig
vaccination i Danmark (nr. 8), udgifter til skolegang til skolesøgende børn, der på tidspunktet for
repatriering er fyldt 5 år, på 500 kr. om måneden pr. barn i op til 4 år, dog højst indtil det fyldte 16.
år (nr. 9), og udgifter til anskaffelse af nationalitetspas m.v. på højst 10.000 kr. pr. person (nr. 10).
Det følger af repatrieringslovens § 7, stk. 3-6, at hjælp til etablering i hjemlandet eller det tidligere
opholdsland, jf. repatrieringslovens § 7, stk. 2, nr. 4, udgifter til sygeforsikring i hjemlandet eller det
tidligere opholdsland, jf. § 7, stk. 2, nr. 6, og udgifter til skolegang, jf. § 7, stk. 2, nr. 9, samt hjælp til
dækning af behandlingsudgifter, jf. § 7, stk. 5, udbetales i to dele, således at første del af hjælpen
udbetales
ved
tilbagevenden
til
hjemlandet
eller
det
tidligere
opholdsland.
For udlændinge, der har fortrydelsesret efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2, udbetales den
resterende del af hjælp til repatriering efter fortrydelsesrettens udløb, dvs. efter 12 på hinanden
følgende måneder, der efter ansøgning kan forlænges op til i alt 24 måneder. For andre udlændinge
udbetales den resterende del af hjælp til repatriering 12 måneder efter udrejsen af Danmark. For
danske statsborgere udbetales den resterende del af hjælp til repatriering, når pågældende på baggrund
af en ansøgning om ubetinget løsning fra det danske statsborgerskab indgivet senest 12 måneder efter
67
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
udrejsen af Danmark fremlægger dokumentation for, at den pågældende og dennes børn, der er
omfattet af repatrieringen, er ubetinget løst fra det danske statsborgerskab. Der kan herved henvises
til repatrieringslovens § 7, stk. 3-6.
Det foreslås, at
§ 7, stk. 2-6,
ophæves, og der i stedet indsættes et nyt stk. 2-4.
Der henvises herved til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i
§ 7, stk. 2, 1. og 2. pkt.,
at kommunalbestyrelsen i forbindelse med afgørelse om hjælp
til repatriering skal indhente oplysninger fra politiet om, hvorvidt ansøgeren er sigtet for en
lovovertrædelse registreret i Kriminalregisteret. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om afslag på
hjælp til repatriering, såfremt ansøgeren frem til tidspunktet for udrejsen er sigtet for en
lovovertrædelse registreret i Kriminalregisteret.
Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med modtagelsen af en ansøgning om
hjælp til repatriering konkret vil skulle rette henvendelse til politiet og anmode om indsigt i de
eventuelle verserende sigtelser, der efter kriminalregisterbekendtgørelsen er registreringspligtige i
Kriminalregisteret. Der er således ikke med forslaget lagt op til, at kommunalbestyrelsen selv skal
have adgang til hverken at lave eller se registreringer i Kriminalregisteret. Det forudsættes i den
forbindelse, at politiet udelukkende tilkendegiver, om pågældende aktuelt er sigtet. Er ansøgeren på
ansøgningstidspunktet registreret med en verserende sigtelse indebærer den foreslåede ordning, at
kommunalbestyrelsen vil skulle give afslag på ansøgningen om hjælp til repatriering.
Henset til at oplysninger om anklagemyndighedens tiltalerejsning i straffesager ikke er
registreringspligtige i henhold til Kriminalregisterbekendtgørelsen, og Kriminalregisteret derfor ikke
indeholder oplysninger om tiltalerejsning mod personer i straffesager, er den foreslåede bestemmelse
udfærdiget på en sådan måde, at kommunalbestyrelsen indhenter oplysninger vedrørende eventuelle
verserende sigtelser. Sager, hvor ansøgeren er tiltalt for en i Kriminalregisteret registreret
lovovertrædelse, vil således i praksis også være omfattet af ordningen, idet pågældende også vil være
registreret som sigtet.
Med den foreslåede bestemmelse lægges der endvidere op til, at den enkelte kommunalbestyrelse
selv vil skulle forvalte, hvordan henvendelsen til politiet i praksis administreres. Den enkelte
kommunalbestyrelse vil således individuelt kunne aftale med politiet, hvordan indhentelsen af
oplysningerne skal ske, f.eks. gennem en standardskrivelse, der i videst muligt omfang sikrer en
administrativ let ordning for både kommunalbestyrelsen og politiet.
68
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Efter forslaget vil afslaget på baggrund af de indhentede oplysninger fra Kriminalregisteret være
betinget af, at sigtelsen for den pågældende lovovertrædelse er registreringspligtig i
Kriminalregisteret og dermed kommer til kommunens kendskab.
Idet ikke alle sigtelser må forventes at føre til domsfældelse, eller hvis sigtelsen medfører straf, der
ikke har betydning for pågældendes adgang til at modtage hjælp til repatriering, herunder bødestraf
eller lignende, vil kommunalbestyrelsen i øvrigt skulle vejlede om muligheden for at søge om hjælp
til repatriering på ny i tilfælde af afslag på baggrund af den registrerede sigtelse i Kriminalregisteret.
Konsekvensen af et afslag på ansøgning om hjælp til repatriering, hvor sigtelsen efterfølgende viser
sig at være grundløs eller føre til en sanktion, der ikke har betydning for, hvorvidt pågældende er
omfattet af repatrieringslovens personkreds, er således ikke udslagsgivende for personens
overordnede mulighed for at repatriere med støtte efter repatrieringsloven på sigt.
I forbindelse med en afgørelse om bevilling af hjælp til repatriering vil kommunalbestyrelsen skulle
give tilsagn til ansøgeren om, at kommunalbestyrelsen har vurderet, at pågældende er berettiget til
den ansøgte støtte under forudsætning af, at pågældende ikke frem til udrejsen sigtes for kriminalitet
registreret i Kriminalregistret. Da et opslag i Kriminalregisteret imidlertid er et udtryk for et
øjebliksbillede, vil det være en forudsætning efter den foreslåede bestemmelse, at
kommunalbestyrelsen, hvis den tidsmæssige udstrækning mellem bevilling og udrejse – og dermed
udbetalingen – f.eks. pga. sygdom eller andre rejsehindringer rækker ud over en længere periode, det
være sig 60 dage, på ny vil skulle spørge politiet om eventuelle oplysninger om ansøgeren i
Kriminalregistret inden udbetalingen af hjælp til repatriering. Dog forudsættes det endvidere, at
kommunalbestyrelsen – ud fra et administrativt hensyn - ikke vil skulle spørge politiet på ny i en
række sager, hvor udrejsen sker i umiddelbar forlængelse af tilsagn om hjælp til repatriering. Det
forudsættes således ikke med forslaget, at kommunalbestyrelsen i alle sager på ny skal undersøge,
om ansøgeren er registreret i Kriminalregistret forud for udrejsen. Såfremt pågældende er registreret
sigtet på udrejsetidspunktet, vil hjælpen til repatriering bortfalde.
Der lægges ikke med den foreslåede bestemmelse op til, at allerede afsonede frihedsstraffe, der ved
ansøgning om hjælp til repatriering måtte fremgå af Kriminalregisteret, vil skulle medføre, at den
pågældende ikke vil kunne opnå hjælp til repatriering. Såfremt frihedsstraffen på
ansøgningstidspunktet er afsonet, og betingelserne for repatriering i øvrigt er opfyldt, herunder at
pågældende forsat har lovligt ophold og dermed er omfattet af den persongruppe, der i medfør af
repatrieringslovens § 3 er berettiget til repatrieringsstøtte, vil der kunne bevilliges hjælp til
repatriering som hidtil.
Øvrige familiemedlemmer vil efter den foreslåede bestemmelse ikke skulle bøde for forhold, som
alene kan henføres til et familiemedlem. Ansøgerens familiemedlemmer vil således kunne blive
bevilget repatrieringsstøtte, hvis de øvrige betingelser herfor er opfyldt, uanset at ansøgeren måtte
69
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
blive meddelt afslag på repatrieringsstøtte pga. en verserende sigtelse. Der vil dog kunne forekomme
tilfælde, hvor en sigtelse vil kunne medføre, at familiemedlemmet ikke vil kunne repatriere, hvis
familiemedlemmet efter reglerne i repatrieringslovens § 7, stk. 9, der bliver stk. 8, kun kan repatriere
sammen med referencen.
Forslaget indebærer, at politiet vil kunne videregive oplysninger om eventuelle sigtelser til
kommunalbestyrelsen på baggrund af kommunalbestyrelsens anmodning herom med henblik på at
træffe afgørelse om afslag på hjælp til repatriering, jf. forslaget til repatrieringslovens § 7, stk. 2, 1.
pkt., uden at der forinden vil skulle indhentes samtykke fra ansøgeren eller foretages en vurdering i
hver enkelt sag af, om oplysningerne konkret kan videregives. Dette vil sikre effektive og
hensigtsmæssige rammer for kommunalbestyrelsens behandling af ansøgning om repatrieringsstøtte.
Om forholdet til forvaltningsloven og de databeskyttelsesretlige regler henvises til afsnit 3 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Kommunalbestyrelsens afgørelser om afslag på hjælp til repatriering efter den foreslåede
bestemmelse i repatrieringslovens § 7, stk. 2, 2. pkt., vil kunne indbringes for Ankestyrelsen efter
reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det social område, jf.
repatrieringslovens § 12, stk. 1.
Det foreslås i
§ 7, stk. 3,
at kommunalbestyrelsen inden udbetaling af den resterende del af hjælp til
repatriering, jf. § 7 a, stk. 1, skal indhente oplysninger fra politiet om, hvorvidt pågældende på
udbetalingstidspunktet er sigtet eller dømt for en af de i udlændingelovens § 22, nr. 4-8, nævnte
lovovertrædelser begået her i landet forud for kommunalbestyrelsens afgørelse om hjælp til
repatriering.
I lighed med kravet om, at kommunalbestyrelsen skal høre politiet på tidspunktet for ansøgning om
hjælp til repatriering, forpligtes kommunalbestyrelsen også her til at rette henvendelse til politiet med
henblik på at indhente oplysninger fra Kriminalregisteret. I modsætning til kommunalbestyrelsens
forpligtelse i forbindelse med behandling af ansøgningen om at indhente oplysninger om eventuelle
sigtelser, forudsætter den foreslåede ordning, at kommunalbestyrelsen i disse situationer indhenter et
udskrift fra Kriminalregisteret med henblik på at undersøge, om pågældende siden behandlingen af
ansøgningen om repatriering har modtaget eventuelle endelige domme for lovovertrædelser efter de
i udlændingelovens § 22, nr. 4-8, nævnte bestemmelser.
Med denne del af forslaget sikres det således, at personer, for hvem den strafbare gerning først
opdages efter en længere årrække, og hvor pågældende således heller ikke på ansøgningstidspunktet
er registreret som sigtet i Kriminalregisteret, ligeledes vil være omfattet af bestemmelsen.
Bestemmelsen vil i øvrigt følge reglerne for forældelse af strafansvar efter straffeloven.
70
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Der er i øvrigt ikke med den foreslåede bestemmelse lagt op til, at kommunalbestyrelsen selv skal
have adgang til hverken at lave eller se registreringer i Kriminalregisteret. Det forudsættes i den
forbindelse, at politiet udelukkende tilkendegiver, om pågældende aktuelt er sigtet eller dømt, og at
politiet, såfremt der foreligger en verserende sigtelse eller en dom, oplyser på hvilket grundlag.
Med den foreslåede bestemmelse lægges der endvidere op til, at den enkelte kommunalbestyrelse
selv vil skulle forvalte, hvordan henvendelsen til politiet i praksis administreres. Den enkelte
kommunalbestyrelse vil således individuelt kunne aftale med politiet, hvordan indhentelsen af
oplysningerne skal ske, f.eks. gennem en standardskrivelse, der i videst muligt omfang sikrer en
administrativ let ordning for både kommunalbestyrelsen og politiet.
Det foreslås i
§ 7, stk. 4, 1. og 2. pkt.,
at såfremt pågældende på tidspunktet for udbetalingen af den
resterende del af hjælp til repatriering, jf. § 7 a, stk. 1, er sigtet for en af de i udlændingelovens § 22,
nr. 4-8, nævnte bestemmelser, tilbageholdes udbetalingen, indtil der falder endelig dom. Er der på
tidspunktet for udbetalingen af den resterende del af hjælp til repatriering faldet endelig dom efter de
i udlændingelovens § 22, nr. 4-8, nævnte bestemmelser, eller fører sigtelsen, jf. 1. pkt., til endelig
dom, bortfalder den resterende del af hjælp til repatriering.
Forslaget indebærer, at der indføres en bagatelgrænse for lovovertrædelser, der kan medføre
tilbageholdelse og bortfald af repatrieringsstøtte. På denne måde sikres, at en person, der allerede er
udrejst, ikke mister retten til at få udbetalt yderligere støtte til repatrieringen i de situationer, hvor den
pågældende har begået en lovovertrædelse, der kan anses for at være af bagatelagtig karakter set i
forhold til det overordnede formål med repatrieringsordningen. Med den foreslåede bestemmelse
sikres således, at en sigtelse for mindre alvorlig kriminalitet, f.eks. almindeligt tyveri, ikke medfører,
at pågældende, der allerede er repatrieret, ikke vil kunne opnå den resterende hjælp til repatriering og
som følge heraf i stedet vil fortryde sin repatriering og returnere til Danmark.
Den foreslåede model er derfor, for så vidt angår undersøgelserne forud for udbetaling af den
resterende støtte, knyttet op på sigtelser eller domme efter straffebestemmelser, der efter
udlændingelovens § 22, nr. 4-8, vil kunne føre til udvisning uanset varigheden af udlændingens
ophold her i landet og uanset længden af den idømte frihedsstraf. Der vil således være tale om
lovovertrædelser for en række særligt grove kriminalitetsformer, herunder narkotikasmugling,
seksualforbrydelser, vold, manddrab m.v.
Det følger af den foreslåede ordning, at kommunalbestyrelserne, såfremt pågældende på tidspunktet
for udbetalingen af den resterende del af hjælp til repatriering er registreret sigtet eller dømt for en af
de i udlændingelovens § 22, nr. 4-8, nævnte bestemmelser, ikke vil skulle foretage en selvstændig
vurdering efter udlændingelovens § 26, stk. 2, hvorefter udvisning bl.a. skal ske efter § 22, nr. 4-8,
71
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmark internationale forpligtelser. Det er
herved indgået i Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser, at spørgsmålet om modtagelse
af repatrieringsstøtte ikke fordrer en vurdering af det fortsatte opholdsgrundlag i Danmark, og at den
foreslåede ordning i øvrigt tager udgangspunkt i lovovertrædelsens alvor og ikke spørgsmålet om
udvisning.
Forslaget indebærer desuden, at den resterende del af hjælp til repatriering, som følge af indhentede
oplysninger om pågældendes verserende sigtelser for en af de i udlændingelovens § 22, nr. 4-8,
nævnte bestemmelser begået her i landet forud for kommunalbestyrelsens afgørelse om hjælp til
repatriering, tilbageholdes, indtil der falder endelig dom i sagen. Ligeledes indebærer forslaget, at
den resterende del af hjælp til repatriering bortfalder, såfremt sigtelsen fører til endelig dom efter de
i udlændingelovens § 22, nr. 4-8, nævnte bestemmelser, eller der allerede på tidspunktet for opslaget
i Kriminalregisteret foreligger en endelig dom efter de i udlændingelovens § 22, nr. 4-8, nævnte
bestemmelser.
Med forslaget om tilbageholdelse af den resterende del af hjælp til repatriering sikres det, at en
afgørelse om bortfald af den resterende del af hjælp til repatriering efter omstændighederne ikke er
uden reel virkning i situationer, hvor eksempelvis politiets efterforskning eller rettergangen rækker
hen over det tidspunkt, hvor personen i øvrigt har ret til at få udbetalt den resterende del af hjælp til
repatriering, og hvor efterfølgende tilbagebetaling af støtten måtte være udsigtsløs.
Ved endelig dom forstås, at anklagemyndigheden eller tiltalte skal have udtømt ankemulighederne.
Er der således truffet afgørelse i en straffesag i eksempelvis byretten, og er den pågældende fundet
skyldig for en af de i udlændingelovens § 22, nr. 4-8, nævnte bestemmelser begået her i landet forud
for kommunalbestyrelsens afgørelse om hjælp til repatriering, vil den resterende del af hjælp til
repatriering fortsat skulle tilbageholdes frem til tidspunktet for udløbet af anklagemyndighedens og
tiltaltes ankefrist på 14 dage. Har tiltalte eller anklagemyndigheden ikke inden for denne frist benyttet
muligheden for at anke den pågældende byretsdom, bortfalder den resterende del af hjælp til
repatriering herefter.
Benytter anklagemyndigheden eller tiltalte sig af sin ret til at anke en eventuel byretsdom, vil den
resterende del af hjælp til repatriering fortsat skulle tilbageholdes frem til afsigelsen af den endelig
dom. Stadfæstes byretsdommen vil der således kunne ske bortfald af den resterende del af hjælp til
repatriering. Modsat vil pågældende være berettiget til den resterende del af hjælp til repatriering,
såfremt vedkommende frifindes ved endelig dom.
Kommunalbestyrelsens afgørelser om bortfald af den resterende del af hjælp til repatriering efter den
foreslåede bestemmelse i repatrieringslovens § 7, stk. 4, 2. pkt., vil kunne indbringes for
72
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det social
område, jf. repatrieringslovens § 12, stk. 1.
Det foreslås i
§ 7, stk. 4, 3. pkt.,
at kommunalbestyrelsens tilkendegivelse om tilbageholdelse af
udbetalingen til personen er ikke en afgørelse.
Forslaget betyder, at kommunalbestyrelsens tilkendegivelse over for den repatrierede person herom i
medfør af forslaget ikke er en afgørelse.
Der skal således bl.a. ikke ske partshøring eller gives en begrundelse for, hvorfor den resterende del
af hjælp til repatriering tilbageholdes, ligesom der ikke kan klages over tilbageholdelsen af støtten.
Det kan i den forbindelse anføres, at retstilstanden også uden den foreslåede bestemmelse ville være,
at kommunalbestyrelsens tilkendegivelse til en person om, at ydelsen tilbageholdes, ikke ville være
en afgørelse i forvaltningslovens forstand, men en procesledende beslutning. Der kan herved lægges
vægt på, at tilkendegivelsen ikke afgør, om den repatrierede person fortsat har ret til hjælp til
repatriering og dermed afslutter sagen, men derimod kan betragtes på linje med en foreløbig justering
af en løbende udbetaling. Spørgsmålet kan dog give anledning til en vis tvivl, idet der er tale om en
beslutning med midlertidige faktiske virkninger for den pågældende. Formålet med den foreslåede
bestemmelse er således at sikre, at der ikke er uklarhed om retstilstanden.
Repatrieringsloven regulerer i dag ikke det forhold, at en person af politiet anses for at være
radikaliseret eller må antages at ville tage til udlandet for der at deltage i aktiviteter, hvor dette kan
indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel
mod den offentlige orden, forud for kommunalbestyrelsens afgørelse om hjælp til repatrieringsstøtte.
Det foreslås i
§ 7, stk. 5, 1. pkt.,
at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om afslag på hjælp til
repatriering, hvis der er grund til at antage, at ansøgeren vil tage til udlandet og der deltage i
aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed
eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.
Forslaget indebærer, at den relevante kommune ved behandling af ansøgninger om hjælp til
repatriering kan træffe afgørelse om afslag på hjælp til repatriering hvis politiet vurderer, at
pågældende har til hensigt at rejse til udlandet og deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller
forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den
offentlige orden.
Det vil efter forslaget bero på et konkret skøn, der foretages af den relevante kommune, om der i den
enkelte sag foreligger tilstrækkelige oplysninger til at opfylde mistankekravet (»grund til at antage«),
73
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
der foretages på baggrund af en udtalelse fra politiet, jf. forslaget til repatrieringslovens § 7, stk. 5, 2.
pkt. Der er tale om en relativ lav bevisstandard, idet der alene skal være grund til at antage, at
ansøgeren har til hensigt at rejse til udlandet og der deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller
forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den
offentlige orden.
Udtalelsen om, hvorvidt pågældende har til hensigt at rejse til udlandet og deltage i aktiviteter, hvor
dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig
trussel mod den offentlige orden, vil efter forslaget bero på et konkret skøn, der vil skulle foretages
af politiet.
Kommunalbestyrelsen vil på baggrund af udtalelsen fra politiet træffe afgørelse om hjælp til
repatriering.
Det vil i politiets udtalelse om, hvorvidt der er grund til at antage, at pågældende har til hensigt at
rejse til udlandet og deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens
sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden bl.a. være
afgørende, hvorvidt formålet med og karakteren af de aktiviteter, som pågældende forventes at
deltage i i udlandet, i almindelighed må antages at påvirke den pågældende i sådan grad, at det vil
kunne indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig
trussel mod den offentlige orden. Det er således ikke et krav, at der er en konkret mistanke om, at den
pågældende har til hensigt at begå et strafbart forhold i f.eks. Danmark eller at påvirke andre hertil.
En person vil efter forslaget være en fare for statens sikkerhed, når der er tale om interesser, der
værnes af straffelovens kapitel 12 (forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed) og kapitel
13 (forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme mv.).
Efter forslaget vil en person være til fare for andre staters sikkerhed, når der er tale om alvorlige
forbrydelser, som vil kunne bringe andre staters sikkerhed i fare. Det gælder bl.a. terrorisme,
forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed og forbrydelser mod statsforfatningen og de
øverste statsmyndigheder. Hensynet til at forebygge sådanne alvorlige forbrydelser i andre lande vil
således også efter omstændighederne kunne begrunde et afslag på en ansøgning om hjælp til
repatriering.
En person vil efter forslaget være en væsentlig trussel mod den offentlig orden, når der er tale om
andre alvorlige forbrydelser end dem, der er omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13, som vil kunne
true den offentlige orden væsentligt, uden at der herved dog er fare for statens sikkerhed. Det kan gør
sig gældende ved bl.a. drab (straffelovens § 237), frihedsberøvelse (straffelovens § 261), grov vold
(straffeloven § 245), ildspåsættelse (straffelovens §§ 180-181) eller anvendelse af kemiske,
74
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
biologiske eller nukleare våben eller kampstoffer (straffelovens § 183). En mere bagatelagtig trussel
mod den offentlige orden vil efter forslaget ikke være tilstrækkelig til, at politiet udtaler, at der er
grund til at antage, at pågældende har til hensigt at rejse til udlandet og der deltage i aktiviteter, der
vil være en væsentlig trussel mod den offentlige orden.
Som et eksempel på aktiviteter, der i almindelighed må antages at kunne indebære eller forøge en
fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden,
kan nævnes ophold i et konfliktområde i udlandet. Det gælder navnlig i relation til personer, der tager
aktivt del i kamphandlingerne. Personer, der opholder sig i et konfliktområde uden at tage aktivt del
i kamphandlingerne, kan imidlertid også blive udsat for en sådan påvirkning og forråelse, der kan øge
deres evne eller vilje til at begå strafbare forhold. Det kan eksempelvis være tilfældet for personer,
som opholder sig i en konfliktzone for at passe på familierne eller engagere sig i aktiviteter, der støtter
de kæmpende. Som et eksempel på sidstnævnte kan nævnes logistisk bistand.
Begrebet »konfliktområde« skal i denne henseende forstås som det geografiske område, hvor
kampene foregår.
Det betyder, at der efter forslaget vil kunne meddeles afslag på en ansøgning om hjælp til repatriering
efter den foreslåede bestemmelser, hvis der er grund til at antage, at en person vil tage ophold i et
sådant konfliktområde uden at have et anerkendelsesværdigt formål med opholdet. Dette gælder også,
selv om der ikke er oplysninger, som peger på, at den pågældende vil deltage aktivt i
kamphandlingerne. På samme måde vil der kunne meddeles afslag til en person, som opholder sig
eller har opholdt sig i et konfliktområde.
Som eksempel på ophold i et konfliktområde, der har et anerkendelsesværdigt formål – og dermed
falder uden for bestemmelsens anvendelsesområde – kan nævnes et ophold i et konfliktområde som
led i arbejdet for en anerkendt nødhjælpsorganisation. Nødhjælpsarbejdere må i øvrigt ikke i
almindelighed antages at blive udsat for en sådan påvirkningsrisiko, at de vil indebære en fare for
statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Ophold
i et konfliktområde som led i udførelsen af en persons (civile) arbejde vil som udgangspunkt også
falde uden for bestemmelsens anvendelsesområde.
Som et andet eksempel på aktiviteter, der i almindelighed må antages at kunne indebære eller forøge
en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige
orden, kan nævnes ophold i træningslejre hos yderligtgående politiske organisationer eller
grupperinger, hvor deltagerne bl.a. trænes i militære færdigheder. Hvis der er konkrete
omstændigheder, som peger på, at en person agter at rejse til udlandet for at lade sig træne til at begå
terrorisme, vil der efter omstændighederne kunne ske anholdelse og varetægtsfængsling forud for
udrejse for (forsøg på) overtrædelse af straffelovens § 114 d, stk. 3.
75
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
2331407_0076.png
Ovenstående eksempler er ikke en udtømmende oversigt over tilfælde, hvor politiet vil kunne udtale
sig om, at der er grund til at antage, at pågældende har til hensigt at rejse til udlandet og deltage i
aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed
eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden, og hvor kommunalbestyrelsen kan meddele afslag
på ansøgning om hjælp til repatriering på baggrund heraf.
Politiet vil efter den foreslåede bestemmelse i repatrieringslovens § 7, stk. 5, 1. pkt., afgive en
udtalelse til kommunalbestyrelsen om, hvorvidt der er grund til at antage, at pågældende har til
hensigt at rejse til udlandet og deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for
statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Politiet
vil i den forbindelse høre PET, hvor politiet vurderer, at det er nødvendigt.
De oplysninger, som politiets udtalelse vil være baseret på, vil således i et vist omfang stamme fra
PET, og det må derfor forventes, at PET i visse tilfælde vil være i besiddelse af oplysninger, som
eventuelt vil kunne berettige, at der træffes afgørelse om at nægte at bevilge repatrieringshjælp, men
hvor PET på grund af oplysningernes karakter ikke videregiver disse til politiet. Det kan f.eks. være
tilfældet, hvis oplysningerne stammer fra udenlandske partnere eller kilder, idet sådanne oplysninger
som udgangspunkt ikke vil kunne fremlægges under behandlingen af sagen. I sådanne tilfælde vil
PET ikke videregive oplysningerne til politiet, men derimod tilkendegive over for politiet, at PET
ikke kan bidrage med oplysninger om ansøgeren. Politiet vil på den baggrund tilkendegive over for
kommunalbestyrelsen, at politiet ikke er i besiddelse af oplysninger, der giver grund til at antage, at
pågældende har til hensigt at rejse til udlandet og der til hensigt at rejse til udlandet og der deltage i
aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed
eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Kommunen vil herefter ikke kunne træffe
afgørelse om at nægte at bevilge repatrieringshjælp på baggrund af sådanne oplysninger.
PET vil efter den foreslåede bestemmelse således udelukkende skulle bidrage til politiets udtalelse, i
det omfang PET er i besiddelse af åbne oplysninger om, at ansøgeren må antages at rejse til udlandet
og deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters
sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Det betyder, at hvis PET i en sag er i
besiddelse af åbne oplysninger, som giver grund til at antage, at ansøger vil anvende sin
repatrieringshjælp til at tage til udlandet og deltage i aktiviteter, som kan indebære eller forøge en
fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden,
og der på den baggrund foreligger sikkerhedsmæssige årsager, der taler imod tildeling af
repatrieringshjælp, kan PET fremlægge disse oplysninger. Efter forslaget vil politiets udtalelse
herefter alene være baseret på åbne oplysninger fra PET i det omfang PET er hørt.
76
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Hvis PET derimod udelukkende er i besiddelse af oplysninger, der på grund af oplysningernes
karakter ikke kan videregives til politiet, og politiet i øvrigt ikke er i besiddelse af oplysninger, der
taler imod at bevilge hjælp til repatriering i den konkrete sag, vil der i politiets udtalelse ikke være
noget til hinder for, at repatrieringshjælpen kan ydes.
Kommunalbestyrelsens behandling af en ansøgning om repatrieringshjælp vil efter den foreslåede
bestemmelse kunne foretages på baggrund af politiets udtalelse. Det forudsættes i den forbindelse, at
kommunalbestyrelsen lægger politiets udtalelse om pågældende ansøger uprøvet til grund ved
afgørelsen om hjælp til repatriering.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommunalbestyrelsen kan meddele afslag på ansøgning
om hjælp til repatriering til den pågældende, såfremt politiet tilkendegiver, at der er grund til at
antage, at pågældende har til hensigt at rejse til udlandet og til hensigt at rejse til udlandet og der
deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters
sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Det vil efter forslaget således være
kommunalbestyrelsen - der på baggrund af politiets udtalelse - kan træffe afgørelse om, at
repatrieringshjælp ikke kan ydes.
Efter forslaget vil politiet videregive de oplysninger til kommunalbestyrelsen, der danner grundlag
for politiets udtalelse. Det bemærkes i den forbindelse, at i det omfang politiet hører PET, vil politiet
udelukkende være i besiddelse af åbne oplysninger, og ikke klassificerede oplysninger, jf. ovenfor.
Politiets videregivelse af oplysninger kan ske uden samtykke fra ansøgeren. Dette indebærer en
fravigelse af reglerne om videregivelse af oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold fra en
forvaltningsmyndighed til en anden forvaltningsmyndighed i
forvaltningslovens §§
28
og
29
og
persondatalovens §§ 7
og
8.
Det bemærkes i den forbindelse, at formålet med
bestemmelsen er dels at sikre det bedst mulige grundlag for samarbejdet mellem politiet og
kommunerne i sager om hjælp til repatriering, dels at mindske risikoen for, at udlændinge tager til
udlandet og anvender repatrieringshjælpen til at finansiere terroraktiviteter m.v.
Ansøgeren vil have adgang til aktindsigt i politiets udtalelse efter reglerne herom
i
forvaltningslovens
kapitel 4, ligesom kommunalbestyrelsen om fornødent vil sende politiets
oplysninger i partshøring hos de pågældende, inden der træffes afgørelse i sagen, jf. reglerne herom
i
forvaltningslovens § 19
Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af forvaltningslovens § 19, stk. 1, 2. pkt., at kravet om
partshøring kun gælder, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig
betydning for sagens afgørelse. Det følger endvidere af forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr.1, at
77
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
partshøring efter § 19, stk. 1, kan undlades, hvis det efter oplysningernes karakter og sagens
beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag.
Det bemærkes, at det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at håndhævelsen af den
foreslåede bestemmelse om indhentelse af en udtalelse fra politiet til brug for behandling af sager om
repatrieringshjælp, kan være forbundet med en række udfordringer i forhold til blandt andet at sikre
bevisgrundlaget i de enkelte sager. Det kan således i praksis blandt andet vise sig vanskeligt at
indhente relevante oplysninger, hvis PET på baggrund af oplysningernes karakter ikke kan videregive
oplysningerne til politiet. Sådanne udfordringer kan have en afsmittede effekt i forholdet til antallet
af afgørelser om at nægte repatrieringshjælp ud fra sikkerhedsmæssige årsager.
Den foreslåede ordning vil desuden medføre, at kommunalbestyrelsens afgørelser om afslag på hjælp
efter repatrieringsloven, der er begrundet med henvisning til repatrieringslovens § 7, stk. 5, ikke vil
kunne indbringes for Ankestyrelsen.
Det foreslås i
§ 7, stk. 5, 2. pkt.,
at inden afgørelsen træffes, kan kommunalbestyrelsen indhente en
udtalelse fra politiet, når der er indikationer på, at ansøgeren har til hensigt at tage til udlandet og
deltage i sådanne aktiviteter.
Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen kan indhente en udtalelse fra politiet forud for
afgørelsen om hjælp til repatriering, hvis der foreligger indikationer på, at ansøgeren har til hensigt
at tage til udlandet og deltage i aktiviteter, som kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed,
andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.
Indikationer på, at ansøgeren har til hensigt at rejse til udlandet og der deltage i aktiviteter, hvor dette
kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig
trussel mod den offentlige orden, kan eksempelvis bero på indberetninger til kommunen om, at der
er mistanke om, at pågældende er radikaliseret eller udviser anden mistænkelig adfærd, eller
kommunen i øvrigt som led i det kommunale forebyggende arbejde er bekendt med anmærkning på
pågældende om aktiviteter på de sociale medier, ytringer mv. Det kan også eksempelvis bero på
henvendelser om bekymringer for ekstremisme til infohusene, som består af et formaliseret
samarbejde mellem politi, kommune og andre relevante myndigheder.
Anmodningen sendes til den lokale politistation i den politikreds, der dækker den relevante kommune,
som behandler ansøgningen om repatrieringshjælpen.Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3. i
lovforslagets almindelige bemærkningerne.
Til nr. 8
78
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Det følger af repatrieringslovens § 2, at der ved repatriering efter loven forstås personers frivillige
tilbagevenden til deres hjemland eller tidligere opholdsland med henblik på at tage varig bopæl.
Det foreslås, at i
§ 7, stk. 9,
der bliver til stk. 8, ændres »hjemlandet eller det tidligere opholdsland«
til: »hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil udlændingen har nær familiemæssig
tilknytning,«.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1 om, at personer omfattet af repatrieringsloven
fremover vil have mulighed for at repatriere til et andet land end deres hjemland eller tidligere
opholdsland, såfremt de har nær familiemæssig tilknytning til det pågældende land.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 9
Det følger af repatrieringslovens § 7, stk. 10, at der uanset stk. 9 kan ydes hjælp til repatriering, hvis
1) udlændingen er blevet skilt fra og ikke længere samlever med referencen, 2) referencen er død, 3)
udlændingen som barn er blevet familiesammenført med sine forældre og efter sit fyldte 18. år ønsker
at repatriere eller 4) udlændingen har opholdstilladelse på grundlag af en familiemæssig tilknytning
til en herboende søn eller fatter og er omfattet af § 10, stk. 1, nr. 4.
Det foreslås, at henvisningen til stk. 9 i
§ 7, stk. 10,
der bliver stk. 9, ændres til stk. 8.
Med forslaget i § 1, nr. 7, ophæves repatrieringslovens § 7, stk. 2-6, og i stedet indsættes stk. 2-5. Stk.
7-12 bliver herefter stk. 6-11.
Forslaget indebærer således, at der sker en korrekt henvisning til bestemmelsen i repatrieringsloven.
Der er alene tale om en konsekvensrettelse. Der tilsigtes ikke indholdsmæssige ændringer af
bestemmelsen.
Til nr. 10
Efter repatrieringslovens § 7, stk. 1, yder kommunalbestyrelsen efter ansøgning hjælp til repatriering
til en person, der er omfattet af lovens § 3, stk. 1 eller 7. Der kan kun udbetales hjælp til repatriering,
hvis personen ikke har midler hertil, jf. herved også repatrieringslovens § 7, stk. 9, og ønsker at vende
tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på at tage varig bopæl. En
udlænding kan kun modtage hjælp til repatriering efter repatrieringsloven én gang, jf.
repatrieringslovens § 7, stk. 8.
79
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Repatrieringsloven omfatter en række former for hjælp til repatriering, en person kan modtage efter
loven. Repatrieringshjælpen udbetales som led i personens tilbagevenden til hjemlandet eller det
tidligere opholdsland. Det beror i nogen grad på en konkret vurdering af den enkelte persons forhold,
om den pågældende selv har tilstrækkelige midler til repatrieringen, og i hvilket omfang der i givet
fald kan ydes støtte.
Udbetaling af hjælp til repatriering er i visse tilfælde opdelt i to dele. I disse tilfælde er udbetaling af
den resterede del af hjælpen betinget af, at de tidsmæssige betingelser er opfyldt, hvilket typisk er
tilfældet efter 12 måneder, jf. nedenfor, og at personen fortsat opholder sig som repatrieret i
hjemlandet eller det tidligere opholdsland.
Formålet med opdeling af udbetaling af hjælp til repatriering at forhindre misbrug af ordningen.
Opdelingen af støtten øger samtidig motivationen til at blive i hjemlandet. Den enkelte person skal
selv rette henvendelse til de danske myndigheder med oplysninger om nuværende adresse og
bankforbindelse for at få udbetalt den sidste del af hjælpen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i repatrieringslovens § 7 a indsættes en ny bestemmelse om opdeling af
udbetalingen af hjælp til repatriering. Det foreslås, at de anførte beløb i forslaget til
repatrieringslovens § 7 a reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter
lov om en satsreguleringsprocent, og at beløbene vil fremgå af vejledning om satser.
Det foreslås i
§ 7 a, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.,
at hjælp til repatriering udbetales i tre dele, således at der ved
tilbagevenden udbetales 20.000 kr. pr. person, der er fyldt 18 år, og 10.000 kr. pr. person under 18 år
til dækning af udgifter til afrejse og ankomst.
Bestemmelsen har til formål at forhindre misbrug af repatrieringsordningen, således at størstedelen
af hjælp til repatriering udbetales efter indrejsen til det land, hvortil pågældende er repatrieret, mens
en mindre del af hjælpen udbetales her i landet. Forslaget har samtidig til formål at sikre, at den
person, der er blevet bevilget hjælp til repatriering, indrejser i hjemlandet, det tidligere opholdsland
eller et land, hvortil pågældende har nær tilknytning, i overensstemmelse med afgørelsen om hjælp
til repatriering.
Det er endvidere hensigten med forslaget at forenkle administrationen af repatrieringsordenen, idet
kommunalbestyrelsen efter den foreslåede ordning ikke vil skulle tage stilling til ansøgerens konkrete
behov for en lang række ydelsestyper i forbindelse med behandling af ansøgning om hjælp til
80
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
repatriering, medmindre ansøgeren selv angiver at have konkrete behov for lægeordineret medicin
mv.
Endelig er det Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at den foreslåede ordning vil skabe
et mere tydeligt billede af, hvilken type hjælp og hvilken størrelsesorden hjælp, den enkelte borger
kan være berettiget til efter repatrieringsordningen. Ordningen vil således medføre større transparens
i ordningen.
Forslaget indebærer, at hjælp til repatriering fremover vil blive udbetalt i tre dele.
Første del af repatrieringshjælpen vil i medfør af den foreslåede ordning omfatte dækning af udgifter
til rejsen til hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær
familiemæssig tilknytning, og hjælp til den indledende etablering i repatrieringslandet, indtil
udbetalingen af anden del af repatrieringshjælpen finder sted.
Første del af repatrieringshjælpen vil efter forslaget omfatte transportomkostninger for personen fra
bopælen i Danmark til bestemmelsesstedet i repatrieringslandet, der kan foregå med fly, tog el. lign.
Det forudsættes, at hjemrejsen foretages billigst muligt.
Det foreslås i
§ 7 a, stk. 1, nr. 1, 2. pkt.,
at der efter ansøgning ved tilbagevenden derudover kan
udbetales udgifter til medbragt lægeordineret medicin til højst 1 års forbrug, udgifter til medbragte
nødvendige personlige hjælpemidler til højst 1 års forbrug eller til andre hjælpemidler, dog højst i alt
5.000 kr., samt hjælp til nødvendig vaccination i Danmark, såfremt pågældende dokumenterer at have
et særligt behov herfor.
Forslaget indebærer, at første del af repatrieringshjælpen efter forslaget – foruden det faste beløb –
vil kunne omfatte eventuelle udgifter til nødvendig lægeordineret medicin til højst 1 års forbrug og
eventuelle nødvendige vaccinationer i Danmark. Det vil være en betingelse for at dække udgifter til
nødvendig lægeordineret medicin, at personen ved en lægeerklæring dokumenterer at have behov for
medicinen. Der vil tillige kunne ydes støtte til udgifter til nødvendige forebyggende vaccinationer i
Danmark. Kommunalbestyrelsen vil i forbindelse med oplysning af sagen kunne anmode om en
erklæring fra læge, hospital, institut eller lignende om, hvilke vaccinationer der anses for at være
nødvendig i det konkrete tilfælde.
Der fastsættes ikke en grænse for størrelsen af beløbet, der kan bevilliges til medbragt lægeordineret
medicin og nødvendige forebyggende vaccinationer.
Eventuelle udgifter til medbragte nødvendige personlige hjælpemidler til højst 1 års forbrug eller til
andre hjælpemidler, dog højst i alt 5.000 kr., vil – foruden det faste beløb – endvidere kunne blive
81
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
tildelt og udbetalt i forbindelse med første del af hjælp til repatriering. Der vil være tale om
situationer, hvor pågældende under sit ophold her i landet har brugt hjælpemidler, og hvor det
skønnes, at den pågældende fortsat vil have behov for disse hjælpemidler. Der er tale om personlige
hjælpemidler, dvs. engangsartikler, som pågældende bruger løbende, f.eks. urinposer, bleer og
stomiposer, og om andre hjælpemidler, dvs. hjælpemidler, som alene er udlånt af kommunen og
derfor skal tilbageleveres ved udrejsen, f.eks. en stok eller en rollator. For personlige hjælpemidler,
som personen bruger løbende, ydes der støtte til højst 1 års forbrug. Det er en betingelse for at dække
udgifterne, at der er tale om nødvendige hjælpemidler, og at personen dokumenterer at have behov
for hjælpemidlerne i den pågældende periode. Hermed tænkes på udstyr eller hjælpemidler, som er
nødvendige for, at den enkelte person kan klare sig i hverdagen. Der kan som udgangspunkt kun ydes
støtte til hjælpemidler, som personen allerede har brugt her i landet.
Det forudsættes, at første del af hjælp til repatriering udbetales så tæt som muligt på personens udrejse
af Danmark.
Det foreslås i
§ 7 a, stk. 1, nr. 2,
at der efter indrejsen i hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et
land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning, udbetales 70.000 kr. pr. person, der
er fyldt 18 år, og samtidig modtager reintegrationsbistand, jf. § 10, 85.000 kr. pr. person, der er fyldt
18 år og ikke samtidig modtager reintegrationsbistand, jf. § 10, og 40.000 kr. pr. person under 18 år,
til hjælp til indledende etablering.
Bestemmelsen har bl.a. til formål at øge motivationen for en repatrieret person til at indrejse i det
land, pågældende har tilkendegivet at ville repatriere til, i overensstemmelse med afgørelsen om hjælp
til repatriering.
Det forudsættes med den foreslåede bestemmelse, at anden del af repatrieringshjælpen udbetales
hurtigst muligt efter indrejsen i repatrieringslandet.
Efter forslaget vil anden del af hjælp til repatriering omfatte hjælp til etablering i det land, den
pågældende repatrierer til, uanset de faktiske etableringsomkostninger, herunder evt. indkøb af nyt
bohave, behandlingsudgifter og skolegang for skolesøgende børn.
De bevilligede beløb er faste, medmindre der i forbindelse med afrejsen fra Danmark er afholdt
udgifter til transport af personlige ejendele eller indkøb og transport af erhvervsudstyr. Det samlede
beløb til udbetaling ved anden del af repatrieringshjælpen nedjusteres i givet fald svarende til
udgifterne hertil, jf. også forslaget til repatrieringslovens § 7 a, stk. 4 nedenfor.
Forslaget indebærer, at for personer, der er fyldt 18 år, og som ikke tildeles reintegrationsbistand efter
reglerne i repatrieringslovens § 10, indgår efter forslaget i anden del af repatrieringshjælpen endvidere
82
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
et støttebeløb på 15.000 kr. (2021-niveau) med henblik på indkøb af erhvervsudstyr i
repatrieringslandet. Beløbet udbetales kun til de personer over 18 år, som ikke samtidig tildeles
reintegrationsstøtte, idet det ved reintegrationsstøtten forudsættes, at modtageren ikke må antages at
kunne skaffe sig et forsørgelsesgrundlag i hjemlandet, hvorved forudsættes, at pågældende ikke er
erhvervsaktiv. Tildeling af erhvervsstøtte forudsætter ikke, at personen godtgør et behov herfor.
Efter forslaget vil der ved tilbagevenden desuden kunne udbetales penge til transport af personlige
ejendele eller indkøb og transport af erhvervsudstyr, der ikke kan købes i hjemlandet, det tidligere
opholdsland, eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning, hvis en person
godtgør behovet herfor. Det er dog det klare udgangspunktet for indkøb af erhvervsudstyr, at dette
købes i repatrieringslandet.
Efter forslaget kan der ydes støtte til dækning af transport- og rejseudgifter i forbindelse med f.eks.
personligt fremmøde på ambassade eller konsulat i Danmark eller udlandet, og gebyr i forbindelse
med indgivelse af ansøgning om udstedelse af de nødvendige dokumenter og lignende.
Eventuelt bevilliget støtte til transport af personlige ejendele eller indkøb og transport af
erhvervsudstyr samt eventuelle udgifter til anskaffelse af nationalitetspas mv. fratrækkes beløbet til
udbetaling i anden del af repatrieringshjælpen.
Det foreslås i
§ 7 a, stk. 1, nr. 3, 1. pkt.,
at der for udlændinge, der har fortrydelsesret efter
udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2, udbetales 75.000 kr. pr. person, der er fyldt 18 år, og 40.000
kr. pr. person under 18 år, til hjælp til varig tilbagevenden til hjemlandet, det tidligere opholdsland
eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning, efter fortrydelsesfristens
udløb.
Bestemmelsen har bl.a. til formål at sikre, at størstedelen af den samlede hjælp til repatriering
udbetales, når den repatrierede person endeligt har opgivet sin tilværelse i Danmark med henblik på
at tage varig bopæl og etablere sig i repatrieringslandet. Den repatrierede person vil således fra dette
tidspunkt ikke længere have mulighed for at fortryde sin repatriering.
Forslaget indebærer, at tredje del af hjælp til repatriering vil udgøre et fast beløb på 75.000 kr. (2021-
niveau) pr. person, der er fyldt 18 år, og 40.000 kr. (2021-niveau) pr. person under 18 år. Tredje del
af repatrieringshjælpen vil omfatte hjælp til den endelige etablering i repatrieringslandet med henblik
på at tage varigt ophold.
Udbetaling af tredje del af hjælp til repatriering vil – i lighed med de gældende regler for udbetaling
af anden del af visse ydelser – være betinget af, at der er forløbet 12 måneder fra udrejsen af Danmark,
eller – hvis den pågældende har søgt om forlængelse af fortrydelsesretten efter udlændingelovens §
83
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
17 a, stk. 1 eller 2 – at fortrydelsesretten er udløbet. Det er endvidere en betingelse, at den pågældende
person fortsat opholder sig som repatriereret i repatrieringslandet. Tredje del af repatrieringshjælpen
vil herefter komme til udbetaling, forudsat de øvrige betingelser i repatrieringsloven er opfyldt.
Det foreslås i
§ 7 a, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.,
at for andre udlændinge udbetales 75.000 kr. pr. person, der
er fyldt 18 år, og 40.000 kr. pr. person under 18 år, til hjælp til varig tilbagevenden 12 måneder efter
udrejsen af Danmark.
Forslaget indebærer, at tredje del af hjælp til repatriering vil udgøre et fast beløb på 75.000 kr. (2021-
niveau) pr. person, der er fyldt 18 år, og 40.000 kr. (2021-niveau) pr. person under 18 år. Tredje del
af repatrieringshjælpen vil omfatte hjælp til den endelige etablering i repatrieringslandet med henblik
på at tage varigt ophold.
Forslaget indebærer, at udbetaling af tredje del af hjælp til repatriering for personer, som ikke er
omfattet af fortrydelsesretten i udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2 – i lighed med de gældende
regler for udbetaling – vil være betinget af, at der er forløbet 12 måneder fra udrejsen af Danmark.
Det er endvidere en betingelse, at den pågældende person fortsat opholder sig som repatriereret i
repatrieringslandet. Tredje del af repatrieringshjælpen vil herefter komme til udbetaling, forudsat de
øvrige betingelser i repatrieringsloven er opfyldt.
Det foreslås i
§ 7 a, stk. 2, nr. 1, 1. pkt.,
at for en dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab
udbetales der ved tilbagevenden 20.000 kr. pr. person, der er fyldt 18 år, og 10.000 kr. pr. person
under 18 år, til dækning af udgifter til afrejse og ankomst, når den pågældende og dennes børn, der
er omfattet af repatrieringen, er betinget løst fra det danske statsborgerskab.
Første rate af repatrieringshjælpen vil omfatte dækning af udgifter til rejsen til det land, personen
repatrierer til, og udgifter til den indledende etablering i repatrieringslandet, indtil udbetalingen af
anden del af repatrieringshjælpen finder sted. Første del af repatrieringshjælpen forudsættes udbetalt
så tæt som muligt på udrejsen.
Efter forslaget er det for danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab en betingelse for at få
udbetalt første del af hjælp til repatriering, at den pågældende og dennes børn, der er omfattet af
repatrieringen, er betinget løst fra deres danske statsborgerskab.
De bevilligede beløb er faste, medmindre der i forbindelse med afrejsen fra Danmark er afholdt
udgifter til transport af personlige ejendele eller indkøb og transport af erhvervsudstyr. Det samlede
beløb til udbetaling ved anden del af repatrieringshjælpen nedjusteres i givet fald svarende til
udgifterne hertil.
84
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Det foreslås i
§ 7 a, stk. 2, nr. 1, 2. pkt.,
at der efter ansøgning ved tilbagevenden derudover kan
udbetales udgifter til medbragt lægeordineret medicin til højst 1 års forbrug, udgifter til medbragte
nødvendige personlige hjælpemidler til højst 1 års forbrug eller til andre hjælpemidler, dog højst i alt
5.000 kr., samt hjælp til nødvendig vaccination i Danmark, såfremt pågældende har særligt behov
herfor.
Forslaget indebærer, at første del af repatrieringshjælpen efter forslaget – foruden det faste beløb –
vil kunne omfatte eventuelle udgifter til nødvendig lægeordineret medicin til højst 1 års forbrug og
eventuelle nødvendige vaccinationer i Danmark. Det vil være en betingelse for at dække udgifter til
nødvendig lægeordineret medicin, at personen ved en lægeerklæring dokumenterer at have behov for
medicinen. Der vil tillige kunne ydes støtte til udgifter til nødvendige forebyggende vaccinationer i
Danmark. Kommunalbestyrelsen vil i forbindelse med oplysning af sagen kunne anmode om en
erklæring fra læge, hospital, institut eller lignende om, hvilke vaccinationer der anses for at være
nødvendig i det konkrete tilfælde.
Der fastsættes ikke en grænse for størrelsen af beløbet, der kan bevilliges til medbragt lægeordineret
medicin og nødvendige forebyggende vaccinationer.
Forslaget indebærer endvidere, at eventuelle udgifter til medbragte nødvendige personlige
hjælpemidler til højst 1 års forbrug eller til andre hjælpemidler, dog højst i alt 5.000 kr., vil – foruden
det faste beløb – kunne blive tildelt og udbetalt i forbindelse med første del af hjælp til repatriering.
Der vil være tale om situationer, hvor pågældende under sit ophold her i landet har brugt
hjælpemidler, og hvor det skønnes, at den pågældende fortsat vil have behov for disse hjælpemidler.
Der er tale om personlige hjælpemidler, dvs. engangsartikler, som pågældende bruger løbende, f.eks.
urinposer, bleer og stomiposer, og om andre hjælpemidler, dvs. hjælpemidler, som alene er udlånt af
kommunen og derfor skal tilbageleveres ved udrejsen, f.eks. en stok eller en rollator. For personlige
hjælpemidler, som personen bruger løbende, ydes der støtte til højst 1 års forbrug. Det er en
betingelse for at dække udgifterne, at der er tale om nødvendige hjælpemidler, og at personen
dokumenterer at have behov for hjælpemidlerne i den pågældende periode. Hermed tænkes på udstyr
eller hjælpemidler, som er nødvendige for, at den enkelte person kan klare sig i hverdagen. Der kan
som udgangspunkt kun ydes støtte til hjælpemidler, som personen allerede har brugt her i landet.
Det forudsættes, at første del af hjælp til repatriering udbetales så tæt som muligt på personens udrejse
af Danmark.
Det foreslås i
§ 7 a, stk. 2, nr. 2,
at der efter indrejsen i hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et
land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning, udbetales 70.000 kr. pr. person, der
er fyldt 18 år, og samtidig modtager reintegrationsbistand, jf. § 10, 85.000 kr. pr. person, der er fyldt
85
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
18 år og ikke samtidig modtager reintegrationsbistand, jf. § 10, og 40.000 kr. pr. person under 18 år,
til udgifter til indledende etablering i det pågældende land.
Anden del af repatrieringshjælpen omfatter hjælp til etablering i det land, hvortil pågældende
repatrierer til, uanset de faktiske etableringsomkostninger, herunder evt. indkøb af nyt bohave,
behandlingsudgifter og skolegang for skolesøgende børn. Anden del af repatrieringshjælpen
forudsættes udbetales hurtigst muligt efter indrejsen i repatrieringslandet.
Forslaget indebærer, at for personer, der er fyldt 18 år, og som ikke tildeles reintegrationsbistand efter
reglerne i repatrieringslovens § 10, indgår efter forslaget i anden del af repatrieringshjælpen endvidere
et støttebeløb på 15.000 kr. (2021-niveau) med henblik på indkøb af erhvervsudstyr i
repatrieringslandet. Beløbet udbetales kun til de personer over 18 år, som ikke samtidig tildeles
reintegrationsstøtte, idet det ved reintegrationsstøtten forudsættes, at modtageren ikke må antages at
kunne skaffe sig et forsørgelsesgrundlag i hjemlandet, hvorved forudsættes, at pågældende ikke er
erhvervsaktiv.
Efter forslaget vil der ved tilbagevenden desuden kunne udbetales penge til transport af personlige
ejendele eller indkøb og transport af erhvervsudstyr, der ikke kan købes i hjemlandet, det tidligere
opholdsland, eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning, hvis en person
godtgør behovet herfor. Det er dog det klare udgangspunktet for indkøb af erhvervsudstyr, at dette
købes i repatrieringslandet.
Efter forslaget kan der ydes støtte til dækning af transport- og rejseudgifter i forbindelse med f.eks.
personligt fremmøde på ambassade eller konsulat i Danmark eller udlandet, og gebyr i forbindelse
med indgivelse af ansøgning om udstedelse af de nødvendige dokumenter og lignende.
Eventuelt bevilliget støtte til transport af personlige ejendele eller indkøb og transport af
erhvervsudstyr samt eventuelle udgifter til anskaffelse af nationalitetspas mv. fratrækkes beløbet til
udbetaling i anden del af repatrieringshjælpen.
Det foreslås i
§ 7 a, stk. 2, nr. 3, 1. pkt.,
at der udbetales 75.000 kr. pr. person, der er fyldt 18 år, og
40.000 kr. pr. person under 18 år, til hjælp til varig tilbagevenden til hjemlandet, det tidligere
opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning, når den
pågældende på baggrund af ansøgning om ubetinget løsning fra dansk statsborgerskab indgivet senest
12 måneder efter udrejsen af Danmark fremlægger dokumentation for, at den pågældende og dennes
børn, der er omfattet af repatrieringen, er ubetinget løst fra det danske statsborgerskab.
Det er en betingelse for udbetaling af den tredje del af repatrieringshjælpen, at den pågældende og
dennes børn, der er omfattet af repatrieringen, er ubetinget løst fra sit danske statsborgerskab.
86
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Ansøgningen om ubetinget løsning fra statsborgerskabet skal indgives til Udlændinge- og
Integrationsministeriet senest 12 måneder efter udrejsen af Danmark.
Dokumentation for henholdsvis betinget og ubetinget løsning fra det danske statsborgerskab i form
af henholdsvis betinget og ubetinget løsningsattest skal sendes til den kommunalbestyrelse, som
forestår udbetalingen af hjælp til repatriering.
I tilfælde hvor den danske statsborger ikke fremlægger en ubetinget løsningsattest inden for den i 3. pkt.,
angivne frist, opfylder den pågældende ikke betingelserne for at modtage hjælp til repatriering
efter repatrieringsloven. Kommunalbestyrelsen skal i sådanne tilfælde træffe beslutning om
tilbagebetaling af hjælp til repatriering, repatrieringslovens § 9.
Det foreslås i
§ 7 a, stk. 2, nr. 3, 2. pkt.,
at for en dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab, der
har børn, der er født efter kommunens endelige tilsagn om hjælp til repatriering, jf. § 7, stk. 1, og som
følger den repatrierende forælder, udbetales 75.000 kr. pr. person, der er fyldt 18 år, og 40.000 kr. pr.
person under 18 år, til hjælp til varig tilbagevenden til hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et
land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning, når den pågældende derudover
fremlægger dokumentation for ubetinget løsning for disse børn.
Forslaget indebærer, at det tillige er et krav for udbetaling af den tredje del af hjælp til repatriering,
at eventuelle børn født efter kommunens endelig tilsagn om hjælp til repatriering,
jf. repatrieringslovens § 7, stk. 1, som følger den repatrierende forælder, er ubetinget løst fra det
danske statsborgerskab. Der vil således være tale om børn, som er sammen med den repatrierende
forælder i dennes hjemland eller tidligere opholdsland med henblik på at tage varigt ophold dér. Der
stilles ikke krav om betinget løsning af disse børn, idet børnene er født efter den repatrierende
forælder har dokumenteret at være betinget løst fra sit danske statsborgerskab.
Det forudsættes, at ansøgningen om ubetinget løsning på vegne af disse børn indgives samtidig med
ansøgning om ubetinget løsning fra den repatrierende forælder og eventuelle børn omfattet af
repatrieringen, og at forælderen og børnene løses ubetinget fra dansk statsborgerskab samtidig. I
tilfælde af, at en repatrieret forælder får et barn, efter den pågældende har indgivet ansøgning om
ubetinget løsning, men før der er truffet afgørelse om ubetinget løsning, skal den pågældende forælder
ansøge om løsning også på dette barns vegne, og fremsende dokumentation for ubetinget løsning til
kommunen, før der kan ske udbetaling af den tredje del af hjælp til repatriering, jf. § 7 a, stk. 2, 3.
pkt.
Det foreslås i
§ 7 a, stk. 2, nr. 3, 3. pkt.,
at efter ansøgning kan fristen i 1. pkt. forlænges med 12
måneder.
87
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
En ansøgning om forlængelse af fristen på yderligere 12 måneder skal indgives til
kommunalbestyrelsen i den kommune, der har udbetalt første del af repatrieringsstøtten inden udløbet
af den i 3. pkt. fastsatte frist på 12 måneder.
En ansøgning om forlængelse af fristen på 12 måneder kan imødekommes for en kortere eller længere
periode på op til 12 måneder. Fristen vil som udgangspunkt blive forlænget med 12 måneder,
medmindre der i ansøgningen konkret er anmodet om forlængelse af fristen for en kortere periode.
Det foreslås i
§ 7 a, stk. 2, nr. 3, 4. pkt.,
at ansøgningen som nævnt i 3. pkt., medmindre der foreligger
helt særlige omstændigheder, skal indgives inden udløbet af fristen i 1. pkt.
Forslaget indebærer, at kun i helt undtagelsesvise tilfælde, hvor der foreligger helt særlige
omstændigheder, kan der ses bort fra en fristoverskridelse. Ved vurderingen af, om der foreligger
sådanne helt særlige omstændigheder, der kan begrunde, at der kan ses bort fra en fristoverskridelse,
kan der blandt andet lægges vægt på længden af fristoverskridelsen, årsagen dertil samt hvilken
betydning en forlængelse af den generelle fortrydelsesret på 12 måneder vil have for den pågældende.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 7 a, stk. 1.
Det foreslås i
§ 7 a, stk. 3,
at kommunalbestyrelsen efter ansøgning kan hæve beløbet, der udbetales
til dækning af udgifter til afrejse og ankomst ved tilbagevenden, jf. stk. 1, nr. 1 og stk. 2, nr. 1 til brug
for transport af personlige ejendele eller personligt bohave, på højst 10.000 kr. pr. person, mod et
tilsvarende fradrag i beløbet, der udbetales til indledende etablering efter indrejsen i hjemlandet, det
tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at udbetalingen af første del og andel del af hjælp til
repatriering kan tilpasses ansøgerens behov for nødvendig hjælp ved tilbagevenden. Den foreslåede
ydelsesstruktur vil således, uanset at ydelserne som udgangspunkt består i faste rater, kunne tilpasses
den enkelte ansøgers særlige behov og ønsker.
Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen kan hæve beløbet med højst 10.000 kr. pr. person, der
udbetales til afrejse og ankomst ved tilbagevenden, jf. stk. 1 og 2, mod et tilsvarende fradrag i beløbet,
der udbetales til indledende etablering efter indrejsen i hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et
land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning. Det er en betingelse, at det kan
dokumenteres, at det forhøjede beløb anvendes til brug for transport af personlige ejendele eller
personligt bohave. Bestemmelsen vil således ikke have betydning for det samlede beløb for hjælp til
repatriering efter forslaget, men der vil alene være tale om en omstrukturering af beløbene.
88
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Forslaget betyder, at hvis en person ved tilbagevenden f.eks. ønsker hjælp til dækning af udgifter til
at medtage store mængder indbo til repatrieringslandet, kan tilsvarende udgifter fratrækkes i anden
del af hjælp til repatriering, som udbetales efter indrejsen til repatrieringslandet med henblik på
midlertidig etablering.
Det bemærkes, at transporten til bestemmelsesstedet ske billigst muligt og kan foregå med skib, tog,
lastvogn m.v.
Det foreslås i
§ 7 a, stk. 4,
at Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om
betingelserne for og fremgangsmåden ved udbetaling af hjælp til repatriering.
Forslaget indebærer, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om
betingelserne for og fremgangsmåden ved udbetaling af hjælp til repatriering. Det forventes, at
bemyndigelsesbestemmelsen navnlig vil blive anvendt til i bekendtgørelsesform at fastsætte nærmere
regler om fremgangsmåden ved udbetaling af hjælp til repatriering, herunder en oplysningspligt for
ansøgeren over for det pengeinstitut, der vil skulle bistå ansøgeren med at overføre penge i forbindelse
med repatrieringen. Formålet hermed er at imødekomme de regler om kundekendskab m.v., som
pengeinstitutterne er underlagt i relation til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Relevante
oplysninger, som vil skulle videregives til pengeinstituttet, kan f.eks. være ID-dokumentation,
forventet adresse i hjemlandet, kontaktoplysninger i hjemlandet mv. Bemyndigelsesbestemmelsen vil
endvidere kunne anvendes til at fastsætte nærmere regler om f.eks. sagsbehandlingen af ansøgninger
om hjælp til repatriering.
Til nr. 11
Det fremgår af repatrieringslovens § 9, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning
om tilbagebetaling af hjælp til repatriering, hvis en udlænding anvender fortrydelsesretten i
udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2, eller hvis en udlænding, der har modtaget støtte til repatriering,
på ny indgiver ansøgning om opholdstilladelse i Danmark inden for de første 2 år efter udrejsen og i
forlængelse heraf meddeles opholdstilladelse.
Endvidere fremgår det af § 9, 2. pkt., at tilsvarende gælder, hvis en dansk statsborger med dobbelt
statsborgerskab, der har modtaget hjælp til repatriering, ikke inden den frist, der er nævnt i § 7, stk.
3-6, er ubetinget løst fra sit danske statsborgerskab. Det fremgår at repatrieringslovens § 7, stk. 3-6,
at for danske statsborger med dobbelt statsborgerskab udbetales første del af hjælp til etablering, jf.
stk. 2, nr. 4, hjælp til sygeforsikring, jf. stk. 2, nr. 6, udgifter til skolegang, jf. stk. 2, nr. 9, samt
udgifter til behandling, ved tilbagevenden, når pågældende og dennes børn, der er omfattet af
repatrieringen, er betinget løst fra det danske statsborgerskab, og den resterende del af denne hjælp,
når den pågældende på baggrund af ansøgning om ubetinget løsning fra dansk statsborgerskab
89
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
indgivet senest 12 måneder efter udrejsen af Danmark fremlægger dokumentation for, at den
pågældende og dennes børn, der er omfattet af repatrieringen, er ubetinget løst fra det danske
statsborgerskab. Efter ansøgning kan fristen forlænges med 12 måneder, og ansøgningen skal –
medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder – indgives inden udløbet af den angivne frist
på 12 måneder efter udrejsen af Danmark.
Med lovforslaget til § 1, nr. 7, ophæves bl.a. repatrieringslovens § 7, stk. 3-6, og i stedet for indsættes
nye stykker som stk. 3-6. Med lovforslagets § 1, nr. 10, udbetales for danske statsborgere med dobbelt
statsborgerskab tredje del af hjælp til repatriering, når den pågældende på baggrund af ansøgning om
ubetinget løsning fra dansk statsborgerskab indgivet senest 12 måneder efter udrejsen af Danmark
fremlægger dokumentation for, at den pågældende og dennes børn, der er omfattet af repatrieringen,
er ubetinget løst fra det danske statsborgerskab, jf. forslaget til repatrieringslovens § 7 a, stk. 2, nr. 3,
1. pkt. Efter ansøgning kan fristen i 1. pkt. forlænges med 12 måneder, jf. forslaget til
repatrieringslovens § 7 a, stk. 2, nr. 3, 3. pkt., og ansøgningen som nævnt i 3. pkt. skal - medmindre
der foreligger helt særlige omstændigheder - indgives inden udløbet af fristen i 1. pkt., jf. forslaget til
repatrieringslovens § 7 a, stk. 2, nr. 3, 4. pkt.
Det foreslås, at repatrieringslovens
§ 9, 2. pkt.,
ændres, således at (henvisningen til) § 7, stk. 3-6 bliver
til § 7, stk. 2, nr. 3.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 7, hvor bl.a. repatrieringslovens § 7, stk. 3-6
ophæves - og erstattes af nye stykker - og repatrieringslovens § 7 a nyaffattes med lovforslagets § 1,
nr. 10.
Til nr. 12
Det fremgår af repatrieringslovens § 9, 3. pkt., at kommunalbestyrelsen endvidere skal træffe
beslutning om tilbagebetaling af hjælp til repatriering, hvis der til brug for behandlingen af
ansøgningen om hjælp til repatriering eller i erklæringen efter § 7, stk. 7, er angivet urigtige eller
vildledende oplysninger.
Med lovforslagets § 1, nr. 7, ophæves repatrieringslovens § 7, stk. 2-6, og i stedet for indsættes fire
nye stykker som stk. 2-5. Repatrieringslovens § 7, stk. 7-12, bliver herefter stk. 6-11.
Det foreslås, at repatrieringslovens
§ 9, 3. pkt.,
ændres, således at (henvisningen til) § 7, stk. 7 bliver
til § 7, stk. 6.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 7, hvor repatrieringslovens § 7, stk. 2-6, ophæves,
og stk. 2-5 indsættes som nye stykker, hvorefter § 7, stk. 7-12, bliver stk. 6-11.
90
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Til nr. 13
Det fremgår af repatrieringslovens § 9, 4. pkt., at hvis retten til den resterende del af hjælp til
repatriering efter § 7, stk. 2, nr. 4, 6 og 9, og stk. 5, er bortfaldet, jf. § 9 b, stk. 1, skal
kommunalbestyrelsen træffe beslutning om tilbagebetaling heraf.
Hjælp til repatriering omfatter efter omstændighederne bl.a. hjælp til etablering, jf.
repatrieringslovens § 7, stk. 2, nr. 4, udgifter til sygeforsikring i hjemlandet eller det tidligere
opholdsland, jf. § 7, stk. 2, nr. 6, og udgifter til skolegang, jf. § 7, stk. 2, nr. 9, samt hjælp til dækning
af behandlingsudgifter, jf. § 7, stk. 5.
Med lovforslagets § 1, nr. 7, ophæves bl.a. repatrieringslovens § 7, stk. 2, og stk. 5. Med lovforslagets
§ 1, nr. 10, udbetales tredje del - dvs. den resterende del - af hjælp til repatriering for udlændinge, der
har fortrydelsesret efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2, efter fortrydelsesfristens udløb, og
for andre udlændinge udbetales tredje del af hjælp til repatriering 12 måneder efter udrejsen af
Danmark, jf. forslaget til repatrieringslovens § 7 a, stk. 1, nr. 3. Med forslaget til § 1, nr. 10, udbetales
endvidere tredje del af hjælp til repatriering for danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab, når
den pågældende på baggrund af ansøgning om ubetinget løsning fra dansk statsborgerskab indgivet
senest 12 måneder efter udrejsen af Danmark fremlægger dokumentation for, at den pågældende og
dennes børn, der er omfattet af repatrieringen, er ubetinget løst fra det danske statsborgerskab, jf.
forslaget til repatrieringslovens § 7 a, stk. 2, nr. 3, 1. pkt. For en dansk statsborger med dobbelt
statsborgerskab, der har børn, der er født efter kommunens endelige tilsagn om hjælp til repatriering,
jf. § 7, stk. 1, og som følger den repatrierende forælder, udbetales tredje del af repatrieringshjælpen,
når den pågældende derudover fremlægger dokumentation for ubetinget løsning for disse børn, jf.
forslaget til repatrieringslovens § 7 a, stk. 2, nr. 3, 2. pkt.
Det foreslås, at repatrieringslovens
§ 9, 4. pkt.,
ændres, således at (henvisningen til) § 7, stk. 2, nr. 4,
6 og 9, og stk. 5, bliver til § 7 a, stk. 1, nr. 3, og § 7 a, stk. 2, nr. 3.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 7, hvor bl.a. repatrieringslovens § 7, stk. 2, og stk.
5, ophæves - og erstattes af nye stykker - og repatrieringslovens § 7 a nyaffattes med lovforslagets §
1, nr. 10.
Til nr. 14
Det følger af repatrieringslovens § 9, at kommunalbestyrelsen
skal træffe beslutning om
tilbagebetaling af hjælp til repatriering, hvis en udlænding anvender fortrydelsesretten i
udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2, eller hvis en udlænding, der har modtaget støtte til repatriering,
på ny indgiver ansøgning om opholdstilladelse i Danmark inden for de første 2 år efter udrejsen og i
91
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
forlængelse heraf meddeles opholdstilladelse. Tilsvarende gælder, hvis en dansk statsborger med
dobbelt statsborgerskab, der har modtaget hjælp til repatriering, ikke inden den frist, der er nævnt i §
7, stk. 3-6
(fremlæggelse af dokumentation for ubetinget løsning fra dansk statsborgerskab på
baggrund af ansøgning om ubetinget løsning fra dansk statsborgerskab indgivet senest 12 måneder
efter udrejsen af Danmark),
er ubetinget løst fra sit danske statsborgerskab. Kommunalbestyrelsen
skal endvidere træffe beslutning om tilbagebetaling af hjælp til repatriering, hvis der til brug for
behandlingen af ansøgningen om hjælp til repatriering
eller i erklæringen efter § 7, stk. 7,
er angivet
urigtige eller vildledende oplysninger.
Er retten til den resterende del af hjælp til repatriering efter §
7, stk. 2, nr. 4, 6 og 9, og stk. 5, bortfaldet, jf. § 9 b, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen træffe beslutning
om tilbagebetaling heraf.
§ 95 i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse.
Det følger af § 95, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at tilbagebetalingskravet opkræves af
kommunen eller af Udbetaling Danmark efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren i samråd med
skatteministeren. Det kan herunder fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods
påkrav udebliver med ydelser.
Af § 95, stk. 2, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik følger, at tilbagebetalingskravet bortfalder, når der
er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.
Det fremgår desuden af § 95, stk. 2, 2. og 3. pkt. i lov om aktiv socialpolitik, at såfremt
tilbagebetalingskravet overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. (om
tilbagebetalingskravets bortfald efter 3 år) ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens
modtagelse af kravet. Fra modtagelsen hos restanceinddrivelsesmyndigheden finder forældelsesloven
anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 18 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige.
§ 95, stk. 2, 2. og 3. pkt., medfører således, at forældelsesloven finder anvendelse fra
tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, og forældelsesfristen er
herefter den almindelige forældelsesfrist på 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1. Dette medfører, at
forældelse indtræder 3 år fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse, medmindre forældelsen
forinden er afbrudt efter forældelseslovens regler om afbrydelse.
Det foreslås, at repatrieringslovens
§ 9, 5. pkt.,
ophæves.
Den foreslåede ordning vil medføre, at der i stedet for reguleringen efter § 95 i lov om aktiv social
politik udstedes en bekendtgørelse om opkrævning af hjælp til repatriering ved fortrudt repatriering,
hvorved muligheden for opkrævning reguleres. Adgangen for kommunen til at opkræve hjælp til
92
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
repatriering efter fortrudt repatriering vil således afvige fra kommunernes øvrige adgang til at
opkræve tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik mv.
Der henvises til afsnit 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 15
Det fremgår af repatrieringslovens § 9, at kommunalbestyrelsen
skal træffe beslutning om
tilbagebetaling af hjælp til repatriering, hvis en udlænding anvender fortrydelsesretten i
udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2, eller hvis en udlænding, der har modtaget støtte til repatriering,
på ny indgiver ansøgning om opholdstilladelse i Danmark inden for de første 2 år efter udrejsen og i
forlængelse heraf meddeles opholdstilladelse. Tilsvarende gælder, hvis en dansk statsborger med
dobbelt statsborgerskab, der har modtaget hjælp til repatriering, ikke inden den frist, der er nævnt i §
7, stk. 3-6
(fremlæggelse af dokumentation for ubetinget løsning fra dansk statsborgerskab på
baggrund af ansøgning om ubetinget løsning fra dansk statsborgerskab indgivet senest 12 måneder
efter udrejsen af Danmark),
er ubetinget løst fra sit danske statsborgerskab. Kommunalbestyrelsen
skal endvidere træffe beslutning om tilbagebetaling af hjælp til repatriering, hvis der til brug for
behandlingen af ansøgningen om hjælp til repatriering
eller i erklæringen efter § 7, stk. 7,
er angivet
urigtige eller vildledende oplysninger.
Er retten til den resterende del af hjælp til repatriering efter §
7, stk. 2, nr. 4, 6 og 9, og stk. 5, bortfaldet, jf. § 9 b, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen træffe beslutning
om tilbagebetaling heraf.
§ 95 i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse.
Det foreslås i
§ 9, stk. 2,
at Udlændinge- og Integrationsministeren fastsætter nærmere regler om
regulering af tilbagebetalingskrav ved fortrudt repatriering.
Bemyndigelsen forventes udmøntet til at fastsætte nærmere regler om tilbagekrævning af udbetalt
hjælp til repatriering ved fortrudt repatriering, herunder at tilbagebetalingskravet ved fortrudt
repatriering
de facto
vil kunne opretholdes i en længere periode og på den baggrund sikre en ordning,
der i højere grad hindrer misbrug.
På den baggrund forventes det, at der etableres hjemmel til indgå afdragsordninger for personer, der
efter genindrejse i Danmark modtager visse ydelser, herunder selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
kontanthjælp m.v., således at der ikke –som i dag - efter 3 år vil kunne ydes henstand i disse sager,
og at tilbagebetaling således
de facto
bliver muligt i et flertal af disse sager.
Der vil i øvrigt med den foreslåede ordning være sager, hvor den pågældendes betalingsevne vil være
så beskeden, at en afdragsordning, uanset størrelsen på tilbagebetalingskravets og de fastsatte afdrag,
og ud fra en samlet proportionalitetsafvejning, ikke vil kunne fastsættes.
93
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Der henvises til afsnit 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 16
Det fremgår af repatrieringslovens § 9 a, stk. 4, at kommunalbestyrelsen efter ansøgning kan træffe
afgørelse om, at hjælp til repatriering, som ikke er udbetalt, kan ydes, når personen ikke længere
unddrager sig strafforfølgning, jf. stk. 1, eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 2, såfremt betingelserne for
udbetaling af hjælp til repatriering efter § 7, stk. 1 og 9, i øvrigt er opfyldt.
Det foreslås, at henvisningen til stk. 9 i repatrieringslovens
§ 9 a, stk. 4,
ændres til stk. 8.
Med forslaget i § 1, nr. 7, ophæves repatrieringslovens § 7, stk. 2-6, og i stedet indsættes stk. 2-5. Stk.
7-12 bliver herefter stk. 6-11.
Forslaget, der er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 7, indebærer således, at der sker en korrekt
henvisning til bestemmelsen i repatrieringsloven.
Der er alene tale om en konsekvensrettelse. Der tilsigtes ikke indholdsmæssige ændringer af
bestemmelsen.
Til nr. 17
Efter repatrieringslovens § 9 b, stk. 1, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, at retten til den
resterende del af hjælp til repatriering, jf. repatrieringslovens § 7, stk. 2, nr. 4, 6 og 9, og stk. 5,
bortfalder, når der foreligger oplysninger om forhold, som efter reglerne i udlændingelovens § 10,
stk. 1, stk. 2, nr. 1 eller 2, eller stk. 5, ville udelukke personen fra opholdstilladelse.
Efter repatrieringslovens § 9 b, stk. 2, er bortfald af den resterende del af hjælp til repatriering betinget
af, at det forhold, som ville udelukke personen fra opholdstilladelse, jf. repatrieringslovens § 9 b, stk.
1, helt eller delvist har fundet sted eller er fortsat i perioden efter kommunalbestyrelsens afgørelse
efter repatrieringslovens § 7, stk. 1, og indtil det tidspunkt, hvor personen anmoder om at få udbetalt
den resterende del af hjælpen.
Det foreslås at indsætte et nyt punktum som repatrieringslovens
§ 9 b, stk. 1, 2. pkt.,
hvorefter bortfald
af den resterende del af hjælp til repatriering er betinget af, at det forhold, som ville udelukke personen
fra opholdstilladelse, jf. 1. pkt., helt eller delvist har fundet sted eller er fortsat i perioden efter
kommunalbestyrelsens afgørelse efter repatrieringslovens § 7, stk. 1, og indtil det tidspunkt, hvor
personen anmoder om at få udbetalt den resterende del af hjælpen.
94
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Med forslaget indsættes det nuværende stk. 2 i repatrieringslovens § 9 b, der blev indsat i
repatrieringsloven ved lov nr. 130 af 30. januar 2021, som et nyt 2. punktum i repatrieringslovens §
9 b, stk. 1. Der er ikke i øvrigt foretaget ændringer i ordlyden af det nuværende stk. 2, der bliver 2.
punktum i § 9 b.
Forslaget, der skal ses i sammenhæng med forslaget til § 1, nr. 18, hvorefter repatrieringslovens § 9
b, stk. 2, nyaffattes, har alene til formål at sikre en mere hensigtsmæssig opbygning af bestemmelsen
i lovteknisk henseende. Den foreslåede bestemmelse viderefører dermed gældende ret, og den hidtil
gældende retstilstand foreslås videreført uændret. Der henvises herved til lovforslag nr. L 124 af 15.
december 2020 om ændring af repatrieringsloven, Folketingstidende 2020-21, A, L 124 som fremsat.
Til nr. 18
Efter repatrieringslovens § 9 b, stk. 1, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, at retten til den
resterende del af hjælp til repatriering, jf. repatrieringslovens § 7, stk. 2, nr. 4, 6 og 9, og stk. 5,
bortfalder, når der foreligger oplysninger om forhold, som efter reglerne i udlændingelovens § 10,
stk. 1, stk. 2, nr. 1 eller 2, eller stk. 5, ville udelukke personen fra opholdstilladelse.
Efter repatrieringslovens § 9 b, stk. 2, er bortfald af den resterende del af hjælp til repatriering betinget
af, at det forhold, som ville udelukke personen fra opholdstilladelse, jf. repatrieringslovens § 9 b, stk.
1, helt eller delvist har fundet sted eller er fortsat i perioden efter kommunalbestyrelsens afgørelse
efter repatrieringslovens § 7, stk. 1, og indtil det tidspunkt, hvor personen anmoder om at få udbetalt
den resterende del af hjælpen.
Efter udlændingelovens § 21 b, stk. 1, bortfalder en opholdstilladelse eller opholdsret, hvis en
udlænding opholder eller har opholdt sig uden for landet, og der er grund til at antage, at udlændingen
under opholdet uden for landet deltager eller har deltaget i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller
forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den
offentlige orden, medmindre bortfald vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. For
udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne, kan bortfald af opholdsret kun ske i overensstemmelse
med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed.
Det omstændighed, at Udlændingestyrelsen efter tidspunktet for kommunalbestyrelsens afgørelse om
at yde hjælp til repatriering træffer afgørelse om bortfald af en udlændings opholdstilladelse i medfør
af udlændingelovens § 21 b, medfører ikke (nødvendigvis), at retten til den resterende del af hjælp til
repatriering bortfalder efter repatrieringslovens § 9 b. Der henvises herved i øvrigt til de almindelige
bemærkninger, afsnit 2.3.
95
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Det foreslås, at repatrieringslovens
§ 9 b, stk. 2,
nyaffattes, således at kommunalbestyrelsen endvidere
træffer afgørelse om, at retten til den resterende del af hjælp til repatriering, jf. repatrieringslovens §
7, stk. 2, nr. 4, 6 og 9, og stk. 5, som bliver til § 7 a bortfalder, hvis personens opholdstilladelse
bortfalder i medfør af udlændingelovens § 21 b.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 1, nr. 17, hvorefter den gældende bestemmelse
i repatrieringslovens § 9 b, stk. 2, indsættes som et nyt punktum i repatrieringslovens § 9 b, stk. 1.
Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen vil skulle træffe afgørelse om, at retten til den
resterende del af hjælp til repatriering bortfalder, hvis Udlændingestyrelsen måtte træffe afgørelse
om, at udlændingens opholdstilladelse bortfalder efter udlændingelovens § 21 b. Herved sikres det,
at retten til den resterende del af hjælp til repatriering vil bortfalde, hvis udlændingen opholder eller
har opholdt sig uden for Danmark, og der er grund til at antage, at udlændingen under opholdet uden
for Danmark deltager eller har deltaget i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for
statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.
Det er uden betydning for anvendelsen af den foreslåede bestemmelse, hvornår den aktivitet, der kan
føre til bortfald af opholdstilladelsen, har fundet sted, så længe Udlændingestyrelsen træffer afgørelse
om bortfald af opholdstilladelsen i medfør af udlændingelovens § 21 b efter det tidspunkt, hvor
kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om at yde hjælp til repatriering efter repatrieringslovens §
7. Også aktiviteter, der har fundet sted forud for kommunalbestyrelsens afgørelse om at yde hjælp,
men hvor Udlændingestyrelsen ikke forud for kommunalbestyrelsens afgørelse har taget stilling til
eller måtte være bekendt med aktiviteten, omfattes dermed af den foreslåede bortfaldsordning. I
sager, hvor en udlændings opholdstilladelse er bortfaldet efter udlændingelovens § 21 b forud for
kommunalbestyrelsens afgørelse om at yde hjælp, er udlændingen ikke omfattet af
repatrieringslovens anvendelsesområde og kan dermed ikke modtage hjælp til repatriering.
For udlændinge er det bl.a. en forudsætning for udbetaling af den resterende del af hjælp til
repatriering, at udlændingens opholdstilladelse er bortfaldet og fortrydelsesretten udløbet, jf.
udlændingelovens § 17 a og repatrieringslovens § 7, stk. 3-6. Anmoder en udlænding om udbetaling
af den resterende del af hjælpen forud for, at fortrydelsesretten er udløbet, kan kommunalbestyrelsen
afvise anmodningen. Er en repatrieret udlændings opholdstilladelse bortfaldet efter udlændingelovens
§ 17 a, vil Udlændingestyrelsen ikke efterfølgende have anledning til at tage stilling til, om en aktivitet
omfattes af bortfaldsbestemmelsen i udlændingelovens § 21 b. Det følger heraf, at en afgørelse om
bortfald af den resterende del af hjælpen under henvisning til, at udlændingens opholdstilladelse er
bortfaldet efter udlændingelovens § 21 b, i praksis vil kunne træffes indtil det tidspunkt, hvor den
repatrierede udlændings opholdstilladelse ellers bortfalder i medfør af udlændingelovens § 17 a.
96
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om bortfald af den resterende del af
hjælpen straks efter, at kommunalbestyrelsen er blevet bekendt med, at udlændingens
opholdstilladelse er bortfaldet efter udlændingelovens § 21 b. Det bemærkes i den forbindelse, at
Udlændingestyrelsen i medfør af udlændingelovens § 44 a, stk. 1, nr. 4, uden udlændingens samtykke
kan og også skal videregive oplysninger om, at udlændingens opholdstilladelse er bortfaldet, til
kommunalbestyrelsen for den kommune, hvor udlændingen senest har haft bopæl.
Udlændingestyrelsen skal også underrette kommunalbestyrelsen, hvis afgørelsen om bortfald efter
udlændingelovens § 21 b senere omgøres eller ophæves. Modtager kommunalbestyrelsen fra
Udlændingestyrelsen oplysninger om, at en udlændings opholdstilladelse er bortfaldet, vil
kommunalbestyrelsen således af egen drift straks skulle undersøge, om udlændingen modtager eller
har udsigt til at skulle modtage støtte efter repatrieringsloven, som med forslaget efter
omstændighederne skal bortfalde. Omgøres eller ophæves afgørelsen om bortfald efter
udlændingelovens § 21 b, efterbetales den resterende del af hjælpen, forudsat at de øvrige betingelser
for udbetaling af ydelsen var opfyldt, jf. repatrieringslovens § 9 b.
Til nr. 19
Efter repatrieringslovens § 9 b, stk. 4, 1. pkt., vurderer Udlændingestyrelsen, om betingelserne i
udlændingelovens § 10, stk. 1, stk. 2, nr. 1 eller 2, eller stk. 5, er opfyldt, jf. repatrieringslovens § 9
b, stk. 1, og om der foreligger oplysninger, som giver grund til at antage, at der foreligger et forhold
omfattet af repatrieringslovens § 9 b, stk. 1, jf. stk. 3.
Med forslaget til § 1, nr. 17, indsættes der et yderligere punktum i repatrieringslovens § 9 b, stk. 1,
hvorefter bortfald af den resterende del af hjælp til repatriering er betinget af, at det forhold, som ville
udelukke personen fra opholdstilladelse, jf. repatrieringslovens § 9 b, stk. 1, helt eller delvist har
fundet sted eller er fortsat i perioden efter kommunalbestyrelsens afgørelse efter repatrieringslovens
§ 7, stk. 1, og indtil det tidspunkt, hvor personen anmoder om at få udbetalt den resterende del af
hjælpen. Med forslaget til § 1, nr. 17, indsættes det nuværende stk. 2 i repatrieringslovens § 9 b således
som et nyt 2. pkt. i repatrieringslovens § 9 b, stk. 1.
Det foreslås, at repatrieringslovens
§ 9 b, stk. 4, 1. pkt.,
ændres, således at (henvisningen til) stk. 1
bliver til stk. 1, 1. pkt.
Forslaget, der er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 17, betyder, at Udlændingestyrelsen (fortsat)
alene skal vurdere, om betingelserne i udlændingelovens § 10, stk. 1, stk. 2, nr. 1 eller 2, eller stk. 5,
er opfyldt, jf. repatrieringslovens § 9 b, stk. 1, 1. pkt., men (fortsat) ikke, om det forhold, som ville
udelukke personen fra opholdstilladelse, jf. repatrieringslovens § 9 b, stk. 1, 1. pkt., helt eller delvist
har fundet sted eller er fortsat i perioden efter kommunalbestyrelsens afgørelse efter
97
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
repatrieringslovens § 7, og indtil det tidspunkt, hvor personen anmoder om at få udbetalt den
resterende del af hjælpen, jf. forslaget til repatrieringslovens § 9 b, stk. 1, 2. pkt.
Til nr. 20
Det følger af repatrieringslovens § 2, at der ved repatriering efter loven forstås personers frivillige
tilbagevenden til deres hjemland eller tidligere opholdsland med henblik på at tage varig bopæl.
Efter de foreslåede ændringer, foreslås det, at i
§ 10, stk. 1, nr. 4,
ændres »hjemlandet eller det
tidligere opholdsland« til: »hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende
har nær familiemæssig tilknytning«.
Forslaget er en konsekvens af, at personer omfattet af repatrieringsloven fremover vil have mulighed
for at repatriere til et andet land end deres hjemland eller tidligere opholdsland, såfremt de har nær
familiemæssig tilknytning til det pågældende land.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 21
Det følger af repatrieringslovens § 10, stk. 1, at kommunalbestyrelsen efter ansøgning kan yde en
løbende, månedlig reintegrationsbistand i 5 år til en person, der er omfattet af § 3, stk. 1 eller 7, hvis
personen ikke har midler, som kan dække behovet for reintegrationsbistand (nr. 1), ønsker at vende
tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på at tage varig bopæl (nr. 2), har
haft opholdstilladelse i Danmark i 5 år (nr. 3) og på tidspunktet for repatrieringen er fyldt 55 år,
opfylder betingelserne for at modtage førtidspension eller er fyldt 50 år og på grund af sin
helbredstilstand eller lignende forhold må antages ikke at kunne skaffe sig et forsørgelsesgrundlag i
hjemlandet eller det tidligere opholdsland (nr. 4).
Det følger desuden af repatrieringslovens § 10, stk. 2, at personen, i
stedet for en løbende, månedlig
reintegrationsbistand i 5 år efter stk. 1 kan, inden kommunalbestyrelsen træffer afgørelse efter stk. 1,
anmode om at modtage en løbende, månedlig livslang reintegrationsbistand, som udgør 80 pct. af
reintegrationsbistanden efter stk. 1. Anmodningen er uigenkaldelig.
Videre fremgår det af repatrieringslovens 10, stk. 3, at kommunalbestyrelsen efter ansøgning kan yde
en supplerende løbende, månedlig reintegrationsbistand i 5 år til en person, som er omfattet af § 3,
stk. 1 eller 7, og som er berettiget til reintegrationsbistand efter stk. 1 og meddelt opholdstilladelse
her i landet før den 1. juli 2002. Den supplerende reintegrationsbistand udgør 1.000 kr. pr. måned. I
98
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
stedet for en løbende, månedlig ydelse i 5 år kan personen, inden kommunalbestyrelsen træffer
afgørelse efter 1. pkt., anmode om at modtage en løbende, månedlig, livslang ydelse på 800 kr.
Beløbene reguleres ikke, men er permanente. Anmodningen er uigenkaldelig.
Repatrieringslovens § 10, stk. 4-7, regulerer en række regler vedrørende genoptagelse af sager om
reintegrationsbistand, medtagelse af pension, Udbetalings Danmarks administration af udbetalingen,
fastsættelse af størrelsen af reintegrationsbistanden og terminaladgang til oplysninger i
indkomstregisteret.
Det foreslås i
§ 10, stk. 4, 1. og 2. pkt.,
at kommunalbestyrelsen i forbindelse med behandling af
ansøgning om reintegrationsbistand skal indhente oplysninger fra politiet om, hvorvidt ansøgeren er
sigtet for en lovovertrædelse registreret i Kriminalregisteret. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse
om afslag på reintegrationsbistand, såfremt ansøgeren frem til tidspunktet for udrejsen er sigtet for en
lovovertrædelse registreret i Kriminalregisteret.
Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med modtagelsen af en ansøgning om
reintegrationsbistand konkret vil skulle rette henvendelse til politiet og anmode om indsigt i de
eventuelle verserende sigtelser, der efter Kriminalregisterbekendtgørelsen er registreringspligtige i
Kriminalregisteret. Der er således ikke med forslaget lagt op til, at kommunalbestyrelsen selv skal
have adgang til hverken at lave eller se registreringer i Kriminalregisteret. Det forudsættes i den
forbindelse, at politiet udelukkende tilkendegiver, om pågældende aktuelt er sigtet. Er ansøgeren på
ansøgningstidspunktet registreret med en verserende sigtelse indebærer den foreslåede ordning, at
kommunalbestyrelsen vil skulle give afslag på ansøgningen om reintegrationsbistand.
Henset til at oplysninger om anklagemyndighedens tiltalerejsning i straffesager ikke er
registreringspligtige i henhold til Kriminalregisterbekendtgørelsen, og Kriminalregisteret derfor ikke
indeholder oplysninger om tiltalerejsning mod personer i straffesager, er den foreslåede bestemmelse
udfærdiget på en sådan måde, at kommunalbestyrelsen indhenter oplysninger vedrørende eventuelle
verserende sigtelser. Sager, hvor ansøgeren er tiltalt for en i Kriminalregisteret registreret
lovovertrædelse vil således i praksis også være omfattet af ordningen, idet den forudgående sigtelse
vil fremgå.
Den foreslåede ordning vil medføre, at den enkelte kommunalbestyrelse selv vil skulle forvalte,
hvordan henvendelsen til politiet i praksis administreres. Kommunalbestyrelsen vil således
individuelt kunne aftale med politiet, hvordan indhentelsen af oplysningerne skal ske, f.eks. gennem
en standardskrivelse, der i videst muligt omfang sikrer en administrativ let ordning for både
kommunalbestyrelsen og politiet.
99
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Efter forslaget vil afslaget på baggrund af de indhentede oplysninger fra Kriminalregisteret være
betinget af, at sigtelsen for den pågældende lovovertrædelse er registreringspligtig i
Kriminalregisteret.
Idet ikke alle sigtelser må forventes at føre til domsfældelse, eller hvis sigtelsen medfører straf, der
ikke har betydning for pågældendes adgang til at modtage reintegrationsbistand, herunder bødestraf
eller lignende, vil kommunalbestyrelsen i øvrigt skulle vejlede om muligheden for at søge om
reintegrationsbistand på ny i tilfælde af afslag på baggrund af den registrerede sigtelse i
Kriminalregisteret. Konsekvensen af et afslag på ansøgning om reintegrationsbistand, hvor sigtelsen
efterfølgende viser sig at være grundløs eller føre til en sanktion, der ikke har betydning for, hvorvidt
pågældende er omfattet af repatrieringslovens personkreds, er således ikke udslagsgivende for
personens overordnede mulighed for at repatriere med støtte efter repatrieringsloven på sigt.
I forbindelse med en afgørelse om bevilling af reintegrationsbistand vil kommunalbestyrelsen skulle
give tilsagn til ansøgeren om, at kommunalbestyrelsen har vurderet, at pågældende er berettiget til
den ansøgte støtte under forudsætning af, at pågældende ikke frem til udrejsen sigtes for kriminalitet
registreret i Kriminalregistret. Da et opslag i Kriminalregisteret imidlertid er et udtryk for et
øjebliksbillede, vil det være en forudsætning efter den foreslåede bestemmelse, at
kommunalbestyrelsen, hvis den tidsmæssige udstrækning mellem bevilling og udrejse – og dermed
udbetalingen – f.eks. pga. sygdom eller andre rejsehindringer rækker ud over en længere periode, det
være sig 60 dage, på ny vil skulle spørge politiet om eventuelle oplysninger om ansøgeren i
Kriminalregistret inden udbetalingen af reintegrationsbistanden. Dog forudsættes det endvidere, at
kommunalbestyrelsen – ud fra et administrativt hensyn - ikke vil skulle spørge politiet på ny i en
række sager, hvor udrejsen sker i umiddelbar forlængelse af tilsagn om reintegrationsbistand. Det
forudsættes således ikke med forslaget, at kommunalbestyrelsen i alle sager på ny skal undersøge,
om ansøgeren er registreret i Kriminalregistret forud for udrejsen. Såfremt pågældende er registreret
sigtet på udrejsetidspunktet, vil reintegrationsbistanden bortfalde.
Der lægges ikke med den foreslåede bestemmelse op til, at allerede afsonede frihedsstraffe, der ved
ansøgning om reintegrationsbistand måtte fremgå af Kriminalregisteret, vil skulle medføre, at den
pågældende ikke vil kunne opnå reintegrationsbistand. Såfremt frihedsstraffen på
ansøgningstidspunktet er afsonet, og betingelserne for repatriering i øvrigt er opfyldt, herunder at
pågældende forsat har lovligt ophold og dermed er omfattet af den persongruppe, der i medfør af
repatrieringslovens § 3 er berettiget til repatrieringsstøtte, vil der kunne bevilliges
reintegrationsbistand som hidtil.
Øvrige familiemedlemmer vil efter den foreslåede bestemmelse ikke skulle bøde for forhold, som
alene kan henføres til et familiemedlem. Ansøgerens familiemedlemmer vil således kunne blive
bevilget repatrieringsstøtte, hvis de øvrige betingelser herfor er opfyldt, uanset at ansøgeren måtte
100
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
blive meddelt afslag på repatrieringsstøtte pga. en verserende sigtelse. Der vil dog kunne forekomme
tilfælde, hvor en sigtelse vil kunne medføre, at familiemedlemmet ikke vil kunne repatriere, hvis
familiemedlemmet efter reglerne i repatrieringslovens § 7, stk. 9, der bliver stk. 8, kun kan repatriere
sammen med referencen.
Forslaget indebærer, at politiet vil kunne videregive oplysninger om eventuelle sigtelser til
kommunalbestyrelsen på baggrund af kommunalbestyrelsens anmodning herom med henblik på at
træffe afgørelse om afslag på hjælp til repatriering, jf. forslaget til repatrieringslovens § 10, stk. 4, 1.
pkt., uden at der forinden vil skulle indhentes samtykke fra ansøgeren eller foretages en vurdering i
hver enkelt sag af, om oplysningerne konkret kan videregives. Dette vil sikre effektive og
hensigtsmæssige rammer for kommunalbestyrelsens behandling af ansøgning om repatrieringsstøtte.
Om forholdet til forvaltningsloven og de databeskyttelsesretlige regler henvises til afsnit 3 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Kommunalbestyrelsens afgørelser om afslag på reintegrationsbistand efter den foreslåede
bestemmelse i repatrieringslovens § 10, stk. 4, 2. pkt., vil kunne indbringes for Ankestyrelsen efter
reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det social område, jf.
repatrieringslovens § 12, stk. 1.
Det foreslås i
§ 10, stk. 5,
at Udbetaling Danmark i forbindelse med udbetaling af
reintegrationsbistand, jf. § 10, stk. 1 og 2, årligt i en periode på 5 år fra bevilling af
reintegrationsbistanden skal indhente oplysninger fra politiet om, hvorvidt pågældende er sigtet eller
dømt for en af de i udlændingelovens § 22, nr. 4-8, nævnte lovovertrædelser begået her i landet forud
for kommunalbestyrelsens afgørelse om reintegrationsbistand.
Lovforslaget indebærer, at Udbetaling Danmark, i lighed med kravet om, at kommunalbestyrelsen
skal høre politiet på tidspunktet for ansøgning om reintegrationsbistand, forpligtes til at kontakte
politiet med henblik på at indhente oplysninger fra Kriminalregisteret. I modsætning til
kommunalbestyrelsens forpligtelse til på tidspunktet for ansøgningen om reintegrationsbistand at
indhente oplysninger om, hvorvidt ansøgeren er sigtet og registreret herfor i Kriminalregistret,
forudsætter den foreslåede ordning, at Udbetaling Danmark i disse situationer indhenter et udskrift
fra Kriminalregisteret med henblik på at undersøge, om pågældende siden behandlingen af
ansøgningen om repatriering har modtaget eventuelle endelige domme for lovovertrædelser efter de
i udlændingelovens § 22, nr. 4-8, nævnte bestemmelser.
Henset til at oplysninger om anklagemyndighedens tiltalerejsning i straffesager ikke er
registreringspligtige i henhold til Kriminalregisterbekendtgørelsen, og Kriminalregisteret derfor ikke
indeholder oplysninger om tiltalerejsning mod personer i straffesager, er den foreslåede bestemmelse
101
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
udfærdiget på en sådan måde, at kommunalbestyrelsen indhenter oplysninger vedrørende eventuelle
verserende sigtelser. Sager, hvor ansøgeren er tiltalt for en i Kriminalregisteret registreret
lovovertrædelse vil således i praksis også være omfattet af ordningen, idet en forudgående sigtelse
vil fremgå.
Den foreslåede ordning medfører, at der skal indhentes oplysninger om ansøgeren i Kriminalregistret
i en periode svarende til det antal år, hvorefter en person efter ansøgning kan ydes
reintegrationsbistand, jf. repatrieringslovens § 10, stk. 1. Har en person således anmodet om at
modtage en løbende, månedlige livslang reintegrationsbistand, som udgør 80 pct. af
reintegrationsbistanden efter § 10, stk. 2, vil Udbetaling Danmark derfor ikke fortsat skulle indhente
oplysninger fra politiet, når der er forløbet 5 år.
Med denne del af forslaget sikres det således, at personer, for hvem den strafbare gerning først
opdages efter en længere årrække, og hvor pågældende således heller ikke på ansøgningstidspunktet
er registreret som sigtet i Kriminalregisteret, ligeledes vil være omfattet af bestemmelsen.
Bestemmelsen vil i øvrigt følge reglerne for forældelse af strafansvar efter straffeloven.
Den foreslåede ordning medfører, at Udbetaling Danmark selv vil skulle forvalte, hvordan
henvendelsen til politiet i praksis administreres. Udbetaling Danmark vil således individuelt kunne
aftale med politiet, hvordan indhentelsen af oplysningerne skal ske, f.eks. gennem en
standardskrivelse, der i videst muligt omfang sikrer en administrativ let ordning for både Udbetaling
Danmark og politiet. Den årlige undersøgelse vil kunne foretages i forbindelse men den årlige kontrol
af, at betingelserne for at yde bistand fortsat er til stede, som Udbetaling Danmark er underlagt, jf. §
12 i bekendtgørelse nr. 416 af 28. april 2014 om betingelserne for og fremgangsmåden ved udbetaling
af reintegrationsbistand.
Det foreslås i
§ 10, stk. 6, 1. og 2. pkt.,
at den løbende, månedlige ret til reintegrationsbistand
tilbageholdes, såfremt den pågældende i forbindelse med Udbetaling Danmarks årlige opslag i
Kriminalregisteret konstateres at være registreret sigtet for en af de i udlændingelovens § 22, nr. 4-8,
nævnte bestemmelser, indtil der falder endelig dom. Er der på tidspunktet for det årlige opslag i
Kriminalregisteret faldet endelig dom efter de i udlændingelovens § 22, nr. 4-8, nævnte bestemmelser,
eller fører sigtelsen, jf. 1. pkt., til endelig dom, bortfalder retten til den løbende, månedlige
reintegrationsbistand.
Forslaget indebærer, at der indføres en bagatelgrænse for lovovertrædelser, der kan føre til
tilbageholdelse og bortfald af reintegrationsbistand. På denne måde sikres, at en person, der allerede
er udrejst, ikke mister retten til at få udbetalt yderligere løbende reintegrationsbistand i de situationer,
hvor den pågældende har begået en lovovertrædelse, der kan anses for at være af bagatelagtig karakter
set i forhold til det overordnede formål med repatrieringsordningen.
102
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Den foreslåede model er derfor, for så vidt angår undersøgelserne forud for udbetaling af den fortsatte
løbende, månedlige reintegrationsbistand, knyttet op på sigtelser eller domme efter
straffebestemmelser, der efter udlændingelovens § 22, nr. 4-8, vil kunne føre til udvisning uanset
varigheden af udlændingens ophold her i landet og uanset længden af den idømte frihedsstraf. Der vil
således være tale om lovovertrædelser for en række særligt grove kriminalitetsformer, herunder
narkotikasmugling, seksualforbrydelser, vold, manddrab m.v.
Det følger af den foreslåede ordning, at Udbetaling Danmark, såfremt pågældende løbende i
forbindelse med udbetalingen af reintegrationsbistand er registreret sigtet eller dømt for en af de i
udlændingelovens § 22, nr. 4-8, nævnte bestemmelser, ikke vil skulle foretage en selvstændig
vurdering efter udlændingelovens § 26, stk. 2, hvorefter udvisning bl.a. skal ske efter § 22, nr. 4-8,
medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmark internationale forpligtelser.
Forslaget indebærer desuden, at den resterende del af den løbende reintegrationsbistand, som følge af
indhentede oplysninger om pågældendes verserende sigtelser for en af de i udlændingelovens § 22,
nr. 4-8, nævnte bestemmelser begået her i landet forud for kommunalbestyrelsens afgørelse om
repatrieringsstøtte, tilbageholdes, indtil der falder endelig dom i sagen. Ligeledes indebærer forslaget,
at den resterende del reintegrationsbistanden bortfalder, såfremt sigtelsen fører til endelig dom efter
de i udlændingelovens § 22, nr. 4-8, nævnte bestemmelser, eller der allerede på tidspunktet for
opslaget i Kriminalregisteret foreligger en endelig dom efter de i udlændingelovens § 22, nr. 4-8,
nævnte bestemmelser.
Med forslaget om tilbageholdelse af den resterende del af den løbende reintegrationsydelse sikres det,
at en afgørelse om bortfald af den resterende del af den løbende reintegrationsydelse efter
omstændighederne ikke er uden reel virkning i situationer, hvor eksempelvis politiets efterforskning
eller rettergangen rækker hen over det tidspunkt, hvor personen i øvrigt har ret til at få udbetalt den
resterende del af den løbende reintegrationsydelse.
Ved endelig dom forstås, at anklagemyndigheden eller tiltalte skal have udtømt ankemulighederne.
Er der således truffet afgørelse i en straffesag i eksempelvis byretten, og er den pågældende fundet
skyldig for en af de i udlændingelovens § 22, nr. 4-8, nævnte bestemmelser begået her i landet forud
for kommunalbestyrelsens afgørelse om hjælp til repatriering, vil den resterende del af hjælp til
repatriering fortsat skulle tilbageholdes frem til tidspunktet for udløbet af anklagemyndighedens og
tiltaltes ankefrist på 14 dage. Har tiltalte eller anklagemyndigheden ikke inden for denne frist benyttet
muligheden for at anke den pågældende byretsdom, bortfalder den resterende del af hjælp til
repatriering herefter.
Benytter anklagemyndigheden eller tiltalte sig af sin ret til at anke en eventuel byretsdom, vil den
103
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
resterende del af hjælp til repatriering fortsat skulle tilbageholdes frem til afsigelsen af den endelig
dom. Stadfæstes byretsdommen vil der således kunne ske bortfald af den resterende del af hjælp til
repatriering. Modsat vil pågældende være berettiget til den resterende del af hjælp til repatriering,
såfremt vedkommende frifindes ved endelig dom.
Udbetaling Danmarks afgørelser om bortfald af den løbende, månedlige ret til reintegrationsbistand
efter den foreslåede bestemmelse i repatrieringslovens § 10, stk. 6, 2. pkt., vil kunne indbringes for
Ankestyrelsen, jf. repatrieringslovens § 12, stk. 2.
Det foreslås i
§ 10, stk. 6, 3. pkt.,
at Udbetaling Danmarks tilkendegivelse om tilbageholdelse af
udbetalingen til personen er ikke en afgørelse.
Forslaget betyder, at Udbetaling Danmarks tilkendegivelse over for den repatrierede person herom i
medfør af forslaget ikke er en afgørelse.
Der skal således bl.a. ikke ske partshøring eller gives en begrundelse for, hvorfor udbetaling af
yderligere månedlige rater af reintegrationsbistanden tilbageholdes, ligesom der ikke kan klages over
tilbageholdelsen af reintegrationsbistanden.
Det kan i den forbindelse anføres, at retstilstanden også uden den foreslåede bestemmelse ville være,
at Udbetaling Danmarks tilkendegivelse til en person om, at ydelsen tilbageholdes, ikke ville være en
afgørelse i forvaltningslovens forstand, men en procesledende beslutning. Der kan herved lægges
vægt på, at tilkendegivelsen ikke afgør, om den repatrierede person fortsat har ret til ydelsen og
dermed afslutter sagen, men derimod kan betragtes på linje med en foreløbig justering af en løbende
udbetaling. Spørgsmålet kan dog give anledning til en vis tvivl, idet der er tale om en beslutning med
midlertidige faktiske virkninger for den pågældende. Formålet med den foreslåede bestemmelse er
således at sikre, at der ikke er uklarhed om retstilstanden.
Det foreslås i
§ 10, stk. 7, 1. pkt.,
at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om afslag på løbende,
månedlig reintegrationsbistand, hvis der er grund til at antage, at ansøgeren vil tage til udlandet og
der deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre
staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.
Forslaget indebærer, at den relevante kommune ved behandling af ansøgninger om løbende, månedlig
reintegrationsbistand kan træffe afgørelse om afslag på reintegrationsbistand, hvis politiet vurderer,
at pågældende har til hensigt at rejse til udlandet og deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller
forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den
offentlige orden.
104
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Det vil efter forslaget bero på et konkret skøn, der foretages af den relevante kommune, om der i den
enkelte sag foreligger tilstrækkelige oplysninger til at opfylde mistankekravet (»grund til at antage«),
der foretages på baggrund af en udtalelse fra politiet, jf. forslaget til repatrieringslovens § 10, stk. 7,
2. pkt. Der er tale om en relativ lav bevisstandard, idet der alene skal være grund til at antage, at
ansøgeren har til hensigt at rejse til udlandet og der deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller
forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den
offentlige orden.
Udtalelsen om, hvorvidt pågældende har til hensigt at rejse til udlandet og deltage i aktiviteter, hvor
dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig
trussel mod den offentlige orden, vil efter forslaget bero på et konkret skøn, der vil skulle foretages
af politiet.
Kommunalbestyrelsen vil på baggrund af udtalelsen fra politiet træffe afgørelse om løbende,
månedlig reintegrationsbistand.
Det vil i politiets udtalelse om, hvorvidt der er grund til at antage, at pågældende har til hensigt at
rejse til udlandet og deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens
sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden bl.a. være
afgørende, hvorvidt formålet med og karakteren af de aktiviteter, som pågældende forventes at
deltage i i udlandet, i almindelighed må antages at påvirke den pågældende i sådan grad, at det vil
kunne indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig
trussel mod den offentlige orden. Det er således ikke et krav, at der er en konkret mistanke om, at den
pågældende har til hensigt at begå et strafbart forhold i f.eks. Danmark eller at påvirke andre hertil.
En person vil efter forslaget være en fare for statens sikkerhed, når der er tale om interesser, der
værnes af straffelovens kapitel 12 (forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed) og kapitel
13 (forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme mv.).
Efter forslaget vil en person være til fare for andre staters sikkerhed, når der er tale om alvorlige
forbrydelser, som vil kunne bringe andre staters sikkerhed i fare. Det gælder bl.a. terrorisme,
forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed og forbrydelser mod statsforfatningen og de
øverste statsmyndigheder. Hensynet til at forebygge sådanne alvorlige forbrydelser i andre lande vil
således også efter omstændighederne kunne begrunde et afslag på en ansøgning om løbende,
månedlig reintegrationsbistand.
En person vil efter forslaget være en væsentlig trussel mod den offentlig orden, når der er tale om
andre alvorlige forbrydelser end dem, der er omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13, som vil kunne
true den offentlige orden væsentligt, uden at der herved dog er fare for statens sikkerhed. Det kan gør
105
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
sig gældende ved bl.a. drab (straffelovens § 237), frihedsberøvelse (straffelovens § 261), grov vold
(straffeloven § 245), ildspåsættelse (straffelovens §§ 180-181) eller anvendelse af kemiske,
biologiske eller nukleare våben eller kampstoffer (straffelovens § 183). En mere bagatelagtig trussel
mod den offentlige orden vil efter forslaget ikke være tilstrækkelig til, at politiet udtaler, at der er
grund til at antage, at pågældende har til hensigt at rejse til udlandet og der deltage i aktiviteter, der
vil være en væsentlig trussel mod den offentlige orden.
Som et eksempel på aktiviteter, der i almindelighed må antages at kunne indebære eller forøge en
fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden,
kan nævnes ophold i et konfliktområde i udlandet. Det gælder navnlig i relation til personer, der tager
aktivt del i kamphandlingerne. Personer, der opholder sig i et konfliktområde uden at tage aktivt del
i kamphandlingerne, kan imidlertid også blive udsat for en sådan påvirkning og forråelse, der kan øge
deres evne eller vilje til at begå strafbare forhold. Det kan eksempelvis være tilfældet for personer,
som opholder sig i en konfliktzone for at passe på familierne eller engagere sig i aktiviteter, der støtter
de kæmpende. Som et eksempel på sidstnævnte kan nævnes logistisk bistand.
Begrebet »konfliktområde« skal i denne henseende forstås som det geografiske område, hvor
kampene foregår.
Det betyder, at der efter forslaget vil kunne meddeles afslag på en ansøgning om hjælp til repatriering
efter den foreslåede bestemmelser, hvis der er grund til at antage, at en person vil tage ophold i et
sådant konfliktområde uden at have et anerkendelsesværdigt formål med opholdet. Dette gælder også,
selv om der ikke er oplysninger, som peger på, at den pågældende vil deltage aktivt i
kamphandlingerne. På samme måde vil der kunne meddeles afslag til en person, som opholder sig
eller har opholdt sig i et konfliktområde.
Som eksempel på ophold i et konfliktområde, der har et anerkendelsesværdigt formål – og dermed
falder uden for bestemmelsens anvendelsesområde – kan nævnes et ophold i et konfliktområde som
led i arbejdet for en anerkendt nødhjælpsorganisation. Nødhjælpsarbejdere må i øvrigt ikke i
almindelighed antages at blive udsat for en sådan påvirkningsrisiko, at de vil indebære en fare for
statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Ophold
i et konfliktområde som led i udførelsen af en persons (civile) arbejde vil som udgangspunkt også
falde uden for bestemmelsens anvendelsesområde.
Som et andet eksempel på aktiviteter, der i almindelighed må antages at kunne indebære eller forøge
en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige
orden, kan nævnes ophold i træningslejre hos yderligtgående politiske organisationer eller
grupperinger, hvor deltagerne bl.a. trænes i militære færdigheder. Hvis der er konkrete
omstændigheder, som peger på, at en person agter at rejse til udlandet for at lade sig træne til at begå
106
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
2331407_0107.png
terrorisme, vil der efter omstændighederne kunne ske anholdelse og varetægtsfængsling forud for
udrejse for (forsøg på) overtrædelse af straffelovens § 114 d, stk. 3.
Ovenstående eksempler er ikke en udtømmende oversigt over tilfælde, hvor politiet vil kunne udtale
sig om, at der er grund til at antage, at pågældende har til hensigt at rejse til udlandet og deltage i
aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed
eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden, og hvor kommunalbestyrelsen kan meddele afslag
på ansøgning om løbende, månedlig reintegrationsbistand på baggrund heraf.
Politiet vil efter den foreslåede bestemmelse i repatrieringslovens § 10, stk. 7, 1. pkt., afgive en
udtalelse til kommunalbestyrelsen om, hvorvidt der er grund til at antage, at pågældende har til
hensigt at rejse til udlandet og deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for
statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Politiet
vil i den forbindelse høre PET, hvor politiet vurderer, at det er nødvendigt.
De oplysninger, som politiets udtalelse vil være baseret på, vil således i et vist omfang stamme fra
PET, og det må derfor forventes, at PET i visse tilfælde vil være i besiddelse af oplysninger, som
eventuelt vil kunne berettige, at der træffes afgørelse om at nægte at bevilge reintegrationsbistand,
men hvor PET på grund af oplysningernes karakter ikke videregiver disse til politiet. Det kan f.eks.
være tilfældet, hvis oplysningerne stammer fra udenlandske partnere eller kilder, idet sådanne
oplysninger som udgangspunkt ikke vil kunne fremlægges under behandlingen af sagen. I sådanne
tilfælde vil PET ikke videregive oplysningerne til politiet, men derimod tilkendegive over for politiet,
at PET ikke kan bidrage med oplysninger om ansøgeren. Politiet vil på den baggrund tilkendegive
over for kommunalbestyrelsen, at politiet ikke er i besiddelse af oplysninger, der giver grund til at
antage, at pågældende har til hensigt at rejse til udlandet og der til hensigt at rejse til udlandet og der
deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters
sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Kommunen vil herefter ikke kunne
træffe afgørelse om at nægte at bevilge reintegrationsbistand på baggrund af sådanne oplysninger.
PET vil efter den foreslåede bestemmelse således udelukkende skulle bidrage til politiets udtalelse, i
det omfang PET er i besiddelse af åbne oplysninger om, at ansøgeren må antages at rejse til udlandet
og deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters
sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Det betyder, at hvis PET i en sag er i
besiddelse af åbne oplysninger, som giver grund til at antage, at ansøger vil anvende sin
reintegrationsbistand til at tage til udlandet og deltage i aktiviteter, som kan indebære eller forøge en
fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden,
og der på den baggrund foreligger sikkerhedsmæssige årsager, der taler imod tildeling af
reintegrationsbistand, kan PET fremlægge disse oplysninger. Efter forslaget vil politiets udtalelse
herefter alene være baseret på åbne oplysninger fra PET i det omfang PET er hørt.
107
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Hvis PET derimod udelukkende er i besiddelse af oplysninger, der på grund af oplysningernes
karakter ikke kan videregives til politiet, og politiet i øvrigt ikke er i besiddelse af oplysninger, der
taler imod at bevilge reintegrationsbistand i den konkrete sag, vil der i politiets udtalelse ikke være
noget til hinder for, at reintegrationsbistanden kan ydes.
Kommunalbestyrelsens behandling af en ansøgning om løbende, månedlig reintegrationsbistand vil
efter den foreslåede bestemmelse kunne foretages på baggrund af politiets udtalelse. Det forudsættes
i den forbindelse, at kommunalbestyrelsen lægger politiets udtalelse om pågældende ansøger uprøvet
til grund ved afgørelsen om reintegrationsbistand.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommunalbestyrelsen kan meddele afslag på ansøgning
om løbende, månedlig reintegrationsbistand til den pågældende, såfremt politiet tilkendegiver, at der
er grund til at antage, at pågældende har til hensigt at rejse til udlandet og til hensigt at rejse til
udlandet og der deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed,
andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Det vil efter forslaget
således være kommunalbestyrelsen - der på baggrund af politiets udtalelse - kan træffe afgørelse om,
at reintegrationsbistand ikke kan ydes.
Efter forslaget vil politiet videregive de oplysninger til kommunalbestyrelsen, der danner grundlag
for politiets udtalelse. Det bemærkes i den forbindelse, at i det omfang politiet hører PET, vil politiet
udelukkende være i besiddelse af åbne oplysninger, og ikke klassificerede oplysninger, jf. ovenfor.
Politiets videregivelse af oplysninger kan ske uden samtykke fra ansøgeren. Dette indebærer en
fravigelse af reglerne om videregivelse af oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold fra en
forvaltningsmyndighed til en anden forvaltningsmyndighed i
forvaltningslovens §§
28
og
29
og
persondatalovens §§ 7
og
8.
Det bemærkes i den forbindelse, at formålet med
bestemmelsen er dels at sikre det bedst mulige grundlag for samarbejdet mellem politiet og
kommunerne i sager om hjælp til repatriering, dels at mindske risikoen for, at udlændinge tager til
udlandet og anvender repatrieringshjælpen til at finansiere terroraktiviteter m.v.
Ansøgeren vil have adgang til aktindsigt i politiets udtalelse efter reglerne herom
i
forvaltningslovens
kapitel 4, ligesom kommunalbestyrelsen om fornødent vil sende politiets
oplysninger i partshøring hos de pågældende, inden der træffes afgørelse i sagen, jf. reglerne herom
i
forvaltningslovens § 19
Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af forvaltningslovens § 19, stk. 1, 2. pkt., at kravet om
partshøring kun gælder, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig
betydning for sagens afgørelse. Det følger endvidere af forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr.1, at
108
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
partshøring efter § 19, stk. 1, kan undlades, hvis det efter oplysningernes karakter og sagens
beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag.
Det bemærkes, at det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at håndhævelsen af den
foreslåede bestemmelse om indhentelse af en udtalelse fra politiet til brug for behandling af sager om
reintegrationsbistand, kan være forbundet med en række udfordringer i forhold til blandt andet at
sikre bevisgrundlaget i de enkelte sager. Det kan således i praksis blandt andet vise sig vanskeligt at
indhente relevante oplysninger, hvis PET på baggrund af oplysningernes karakter ikke kan videregive
oplysningerne til politiet. Sådanne udfordringer kan have en afsmittede effekt i forholdet til antallet
af afgørelser om at nægte reintegrationsbistand ud fra sikkerhedsmæssige årsager.
Den foreslåede ordning vil desuden medføre, at kommunalbestyrelsens afgørelser om afslag på
reintegrationsbistand efter repatrieringsloven, der er begrundet med henvisning til repatrieringslovens
§ 10, stk. 7, 1. pkt., ikke vil kunne indbringes for Ankestyrelsen.
Det foreslås i repatrieringslovens
§ 10, stk. 7, 2. pkt.,
at inden afgørelsen træffes, kan
kommunalbestyrelsen indhente en udtalelse fra politiet, når der er indikationer på, at ansøgeren har
til hensigt at tage til udlandet og deltage i sådanne aktiviteter.
Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen kan indhente en udtalelse fra politiet forud for
afgørelsen om løbende, månedlig reintegrationsbistand, hvis der foreligger indikationer på, at
ansøgeren har til hensigt at tage til udlandet og deltage i aktiviteter, som kan indebære eller forøge en
fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.
Indikationer på, at ansøgeren har til hensigt at rejse til udlandet og der deltage i aktiviteter, hvor dette
kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig
trussel mod den offentlige orden, kan eksempelvis bero på indberetninger til kommunen om, at der
er mistanke om, at pågældende er radikaliseret eller udviser anden mistænkelig adfærd, eller
kommunen i øvrigt som led i det kommunale forebyggende arbejde er bekendt med anmærkning på
pågældende om aktiviteter på de sociale medier, ytringer mv. Det kan også eksempelvis bero på
henvendelser om bekymringer for ekstremisme til infohusene, som består af et formaliseret
samarbejde mellem politi, kommune og andre relevante myndigheder.
Anmodningen sendes til den lokale politistation i den politikreds, der dækker den relevante kommune,
som behandler ansøgningen om reintegrationsbistanden.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 22
109
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Efter repatrieringslovens § 10 b, stk. 1, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, at retten til den
løbende månedlige reintegrationsbistand, jf. repatrieringslovens § 10, stk. 1-3, bortfalder, når der
foreligger oplysninger om forhold, som efter reglerne i udlændingelovens § 10, stk. 1, stk. 2, nr. 1
eller 2, eller stk. 5, ville udelukke personen fra opholdstilladelse.
Efter repatrieringslovens § 10 b, stk. 2, er bortfald af den løbende månedlige reintegrationsbistand
betinget af, at det forhold, som ville udelukke personen fra opholdstilladelse, jf. repatrieringslovens
§ 10 b, stk. 1, helt eller delvist har fundet sted eller er fortsat i perioden efter kommunalbestyrelsens
afgørelse efter repatrieringslovens § 10, stk. 1, og indtil det tidspunkt, hvor reintegrationsbistanden
ophører. Bortfald af reintegrationsbistanden har virkning med udgangen af den måned, hvori det
forhold, som ville udelukke personen fra opholdstilladelse, helt eller delvist har fundet sted eller er
fortsat.
Det foreslås at indsætte et nyt punktum som repatrieringslovens
§ 10 b, stk. 1, 2. pkt.,
hvorefter
bortfald af reintegrationsbistanden er betinget af, at det forhold, som ville udelukke personen fra
opholdstilladelse, jf. 1. pkt., helt eller delvist har fundet sted eller er fortsat i perioden efter
kommunalbestyrelsens afgørelse efter repatrieringslovens § 10, stk. 1, og indtil det tidspunkt, hvor
reintegrationsbistanden ophører.
Endvidere foreslås det at indsætte et nyt punktum som repatrieringslovens
§ 10 b, stk. 1, 3. pkt.,
hvorefter bortfald af reintegrationsbistanden har virkning med udgangen af den måned, hvori det
forhold, som ville udelukke personen fra opholdstilladelse, helt eller delvist har fundet sted eller er
fortsat.
Med forslaget indsættes det nuværende stk. 2 i repatrieringslovens § 10 b, der blev indsat i
repatrieringsloven ved lov nr. 130 af 30. januar 2021, som nyt 2. og 3. punktum i repatrieringslovens
§ 10 b, stk. 1. Der er ikke i øvrigt foretaget ændringer i ordlyden af det nuværende stk. 2, der bliver
2. og 3. punktum i § 10 b, stk. 1.
Forslaget, der skal ses i sammenhæng med forslaget til § 1, nr. 23, hvorefter repatrieringslovens § 10
b, stk. 2, nyaffattes, har alene til formål at sikre en mere hensigtsmæssig opbygning af bestemmelsen
i lovteknisk henseende. Den foreslåede bestemmelse viderefører dermed gældende ret, og den hidtil
gældende retstilstand foreslås videreført uændret. Der henvises herved til lovforslag nr. L 124 af 15.
december 2020 om ændring af repatrieringsloven, Folketingstidende 2020-21, A, L 124 som fremsat.
Til nr. 23
Efter repatrieringslovens § 10 b, stk. 1, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, at retten til den
løbende månedlige reintegrationsbistand, jf. repatrieringslovens § 10, stk. 1-3, bortfalder, når der
110
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
foreligger oplysninger om forhold, som efter reglerne i udlændingelovens § 10, stk. 1, stk. 2, nr. 1
eller 2, eller stk. 5, ville udelukke personen fra opholdstilladelse.
Efter repatrieringslovens § 10 b, stk. 2, er bortfald af den løbende månedlige reintegrationsbistand
betinget af, at det forhold, som ville udelukke personen fra opholdstilladelse, jf. repatrieringslovens
§ 10 b, stk. 1, helt eller delvist har fundet sted eller er fortsat i perioden efter kommunalbestyrelsens
afgørelse efter repatrieringslovens § 10, stk. 1, og indtil det tidspunkt, hvor reintegrationsbistanden
ophører. Bortfald af reintegrationsbistanden har virkning med udgangen af den måned, hvori det
forhold, som ville udelukke personen fra opholdstilladelse, helt eller delvist har fundet sted eller er
fortsat.
Efter udlændingelovens § 21 b, stk. 1, bortfalder en opholdstilladelse eller opholdsret, hvis en
udlænding opholder eller har opholdt sig uden for landet, og der er grund til at antage, at udlændingen
under opholdet uden for landet deltager eller har deltaget i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller
forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den
offentlige orden, medmindre bortfald vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. For
udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne, kan bortfald af opholdsret kun ske i overensstemmelse
med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed.
Det omstændighed, at Udlændingestyrelsen efter tidspunktet for kommunalbestyrelsens afgørelse om
at yde reintegrationsbistand træffer afgørelse om bortfald af en udlændings opholdstilladelse i medfør
af udlændingelovens § 21 b, medfører ikke (nødvendigvis), at retten til fortsat reintegrationsbistand
bortfalder efter repatrieringslovens § 10 b. Der henvises herved i øvrigt til de almindelige
bemærkninger, afsnit 2.3.
Det foreslås, at repatrieringslovens § 10 b, stk. 2, nyaffattes.
Det foreslås således efter repatrieringslovens
§ 10 b, stk. 2, 1. pkt.,
at kommunalbestyrelsen endvidere
træffer afgørelse om, at retten til den løbende månedlige reintegrationsbistand, jf. § 10, stk. 1-3,
bortfalder, hvis personens opholdstilladelse bortfalder i medfør af udlændingelovens § 21 b.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 1, nr. 22, hvorefter den gældende bestemmelse
i repatrieringslovens § 10 b, stk. 2, indsættes som 2. og 3. punktum i repatrieringslovens § 10 b, stk.
1.
Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen vil skulle træffe afgørelse om, at retten til fortsat
reintegrationsbistand bortfalder, hvis Udlændingestyrelsen måtte træffe afgørelse om, at
udlændingens opholdstilladelse bortfalder efter udlændingelovens § 21 b. Herved sikres det, at retten
til fortsat reintegrationsbistand vil bortfalde, hvis udlændingen opholder eller har opholdt sig uden
111
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
for Danmark, og der er grund til at antage, at udlændingen under opholdet uden for Danmark deltager
eller har deltaget i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre
staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.
Det er uden betydning for anvendelsen af den foreslåede bestemmelse, hvornår den aktivitet, der kan
føre til bortfald af opholdstilladelsen, har fundet sted, så længe Udlændingestyrelsen træffer afgørelse
om bortfald af opholdstilladelsen i medfør af udlændingelovens § 21 b efter det tidspunkt, hvor
kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om at yde reintegrationsbistand efter repatrieringslovens
§ 10. Også aktiviteter, der har fundet sted forud for kommunalbestyrelsens afgørelse om at yde
reintegrationsbistand, men hvor Udlændingestyrelsen ikke forud for kommunalbestyrelsens afgørelse
har taget stilling til eller måtte være bekendt med aktiviteten, omfattes dermed af den foreslåede
bortfaldsordning. I sager, hvor en udlændings opholdstilladelse er bortfaldet efter udlændingelovens
§ 21 b forud for kommunalbestyrelsens afgørelse om at yde reintegrationsbistand, er udlændingen
ikke omfattet af repatrieringslovens anvendelsesområde og kan ikke modtage reintegrationsbistand.
Er en repatrieret udlændings opholdstilladelse bortfaldet efter udlændingelovens § 17 a, vil
Udlændingestyrelsen ikke efterfølgende have anledning til at tage stilling til, om en aktivitet omfattes
af bortfaldsbestemmelsen i udlændingelovens § 21 b. Det følger heraf, at en afgørelse om bortfald af
fortsat reintegrationsbistand under henvisning til, at udlændingens opholdstilladelse er bortfaldet efter
udlændingelovens § 21 b, i praksis vil kunne træffes indtil det tidspunkt, hvor den repatrierede
udlændings opholdstilladelse ellers bortfalder i medfør af udlændingelovens § 17 a.
Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om bortfald af fortsat
reintegrationsbistand straks efter, at kommunalbestyrelsen er blevet bekendt med, at udlændingens
opholdstilladelse er bortfaldet efter udlændingelovens § 21 b. Det bemærkes i den forbindelse, at
Udlændingestyrelsen i medfør af udlændingelovens § 44 a, stk. 1, nr. 4, uden udlændingens samtykke
kan og også skal videregive oplysninger om, at udlændingens opholdstilladelse er bortfaldet, til
kommunalbestyrelsen for den kommune, hvor udlændingen senest har haft bopæl.
Udlændingestyrelsen skal også underrette kommunalbestyrelsen, hvis afgørelsen om bortfald efter
udlændingelovens § 21 b senere omgøres eller ophæves. Modtager kommunalbestyrelsen fra
Udlændingestyrelsen oplysninger om, at en udlændings opholdstilladelse er bortfaldet, vil
kommunalbestyrelsen således af egen drift straks skulle undersøge, om udlændingen modtager eller
har udsigt til at skulle modtage støtte efter repatrieringsloven, som med forslaget efter
omstændighederne skal bortfalde. Omgøres eller ophæves afgørelsen om bortfald efter
udlændingelovens § 21 b, efterbetales den reintegrationsbistand, der er bortfaldet, forudsat at de
øvrige betingelser for udbetaling af ydelsen var opfyldt i perioden, jf. repatrieringslovens § 10 b.
112
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Endvidere foreslås det efter repatrieringslovens
§ 10 b, stk. 2, 2. pkt.,
at bortfald af
reintegrationsbistanden har virkning med udgangen af den måned, hvori afgørelsen om bortfald i
medfør af udlændingelovens § 21 b er truffet.
Reintegrationsbistand udbetales månedsvis bagud fra den 1. i måneden efter, at en udlænding er
repatrieret til sit hjemland eller tidligere opholdsland, jf. § 8, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 416 af 28.
april 2014 om betingelserne for og fremgangsmåden ved udbetaling af reintegrationsbistand. Med
den foreslåede bestemmelse i repatrieringslovens § 10 b, stk. 2, 2. pkt., bortfalder udbetaling af
reintegrationsbistand med virkning fra den første hele måned fra tidspunktet for
Udlændingestyrelsens afgørelse om bortfald af udlændingens opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 21 b. Træffes afgørelsen midt i en måned, vil reintegrationsbistanden således
bortfalde for fremtiden regnet fra den første hele måned fra afgørelsestidspunktet. Det vil i praksis
betyde, at udbetaling af reintegrationsbistanden ikke vil ske med udgangen af den første hele måned
efter det tidspunkt, hvor afgørelsen er truffet.
Hvis reintegrationsbistanden er udbetalt eller bogført på modtagerens konto i et pengeinstitut efter
det tidspunkt, hvor betingelserne for udbetaling af reintegrationsbistand ikke længere er til stede, skal
beløbet kræves tilbagebetalt, jf. § 10 i bekendtgørelse nr. 416 af 28. april 2014 om betingelserne for
og fremgangsmåden ved udbetaling af reintegrationsbistand. Tilbagebetaling forudsættes således
også at kunne komme på tale i tilfælde, hvor reintegrationsbistanden vil skulle bortfalde i medfør af
forslaget til § 10 b, stk. 2, men hvor dette først konstateres på et senere tidspunkt.
Til nr. 24
Efter repatrieringslovens § 10 b, stk. 4, 1. pkt., vurderer Udlændingestyrelsen, om betingelserne i
udlændingelovens § 10, stk. 1, stk. 2, nr. 1 eller 2, eller stk. 5, er opfyldt, jf. stk. 1, og om der foreligger
oplysninger, som giver grund til at antage, at der foreligger et forhold omfattet af stk. 1, jf. stk. 3.
Med forslaget til § 1, nr. 22, indsættes der et nyt 2. pkt. i repatrieringslovens § 10 b, stk. 1, hvorefter
bortfald af reintegrationsbistanden er betinget af, at det forhold, som ville udelukke personen fra
opholdstilladelse, jf. repatrieringslovens § 10 b, stk. 1, helt eller delvist har fundet sted eller er fortsat
i perioden efter kommunalbestyrelsens afgørelse efter repatrieringslovens § 10, stk. 1, og indtil det
tidspunkt, hvor reintegrationsbistanden ophører. Endvidere indsættes der med forslaget til § 1, nr. 4,
et nyt 3. pkt. i repatrieringslovens § 10 b, stk. 1, hvorefter bortfald af reintegrationsbistanden har
virkning med udgangen af den måned, hvori det forhold, som ville udelukke personen fra
opholdstilladelse, helt eller delvist har fundet sted eller er fortsat. Med forslaget til § 1, nr. 22,
indsættes det nuværende stk. 2 i repatrieringslovens § 10 b som nyt 2. og 3. punktum i
repatrieringslovens § 10 b, stk. 1.
113
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Det foreslås, at repatrieringslovens
§ 10 b, stk. 4, 1. pkt.,
ændres, således at (henvisningerne til) stk.
1 bliver til stk. 1, 1. pkt.
Forslaget, der er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 22, betyder, at Udlændingestyrelsen (fortsat)
alene skal vurdere, om betingelserne i udlændingelovens § 10, stk. 1, stk. 2, nr. 1 eller 2, eller stk. 5,
er opfyldt, jf. repatrieringslovens § 10 b, stk. 1, 1. pkt., men (fortsat) ikke, om det forhold, som ville
udelukke personen fra opholdstilladelse, jf. repatrieringslovens § 10 b, stk. 1, 1. pkt., helt eller delvist
har fundet sted eller er fortsat i perioden efter kommunalbestyrelsens afgørelse efter
repatrieringslovens § 10, og indtil det tidspunkt, hvor reintegrationsbistanden ophører, jf. forslaget til
repatrieringslovens § 10 b, stk. 1, 2. pkt.
Til nr. 25
Det fremgår af repatrieringslovens § 12, stk. 1, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov,
bortset fra afgørelser efter § 9 b, stk. 1, og § 10 b, stk. 1, kan indbringes for Ankestyrelsen efter
reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det social område.
Det foreslås at ændre
§ 12, stk. 1,
således, at afgørelser efter de foreslåede bestemmelser i § 7, stk. 5,
og § 10, stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, ikke kan indbringes for Ankestyrelsen.
Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsens afgørelser om afslag på hjælp til repatriering og
løbende, månedlig reintegrationsbistand truffet i medfør af forslaget til repatrieringslovens § 7, stk.
5, og § 10, stk. 7, om, at kommunalbestyrelsen i sager, hvor der er grund til at antage, at ansøgeren
har til hensigt at tage til udlandet og deltage i aktiviteter, som kan indebære eller forøge en fare for
statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden – i
overensstemmelse med afgørelser efter repatrieringslovens § 9 b, stk. 1, og § 10 b, stk. 1, og modsat
kommunalbestyrelsens afgørelser truffet efter repatrieringsloven i øvrigt – kan indbringes for
Ankestyrelsen.
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder det ubetænkeligt at afskære adgang til administrativ
rekurs til Ankestyrelsen i sådanne sager navnlig henset til, at politiets udtalelse om hvorvidt der er
grund til at antage, at ansøgeren vil tage til udlandet og der deltage i aktiviteter, hvor dette kan
indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel
mod den offentlige orden, og om der derfor bør bevilges repatrieringsstøtte, i hovedsagen vil basere
sig på oplysninger af politi- og efterretningsmæssig karakter. Der er således tale om spørgsmål, som
sædvanligvis vurderes af domstolene (i sager om bl.a. bortfald af opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 21 b), og som ikke ligger inden for Ankestyrelsens sædvanlige ansvarsområde i
forbindelse med klagesager.
114
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Politiets udtalelse om, hvorvidt der er grund til at antage, at pågældende har til hensigt at rejse til
udlandet og der til hensigt at rejse til udlandet og der deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære
eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den
offentlige orden, vil kunne prøves af domstolene ved indbringelse af kommunalbestyrelsens
afgørelser om afslag på repatrieringsstøtte. Det bemærkes i den forbindelse, at domstolenes prøvelse
af politiets udtalelse vil bero på fremlæggelse af åbent materiale fra PET, som vil kunne fremlægges
under domstolenes prøvelse.
Kommunalbestyrelsens afgørelser efter forslaget til repatrieringslovens § 7, stk. 5, og § 10, stk. 7, vil
kunne indbringes for domstolene. Afgørelserne vil desuden være omfattet af Folketingets
Ombudsmands kompetence, og ansøgeren vil således kunne klage over afgørelsen om afslag på hjælp
til repatriering eller reintegrationsbistand til ombudsmanden.
Til nr. 26
Det fremgår af repatrieringslovens § 14, stk. 1, at de beløb, der er nævnt i § 7, stk. 2, nr. 3, 5 og 8, er
fastsat i 2004-niveau og reguleres fra og med 2005 en gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent. Endvidere fremgår det af § 14, stk.
2, at de beløb, der er nævnt i § 7, stk. 2, nr. 4, og § 7, stk. 3, er fastsat i 2014-niveau og reguleres fra
og med 2015 en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent. Yderligere fremgår det af § 14, stk. 3, at de beløb, der er nævnt i § 7, stk. 2,
nr. 6 og 9, og § 13, stk. 2, er fastsat i 2017-niveau og reguleres fra og med 2018 en gang årligt den 1.
januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent. Endelig fremgår det af
§ 14, stk. 4, at de beløb, der er nævnt i § 7, stk. 2, nr. 2 og 10, er fastsat i 2018-niveau og reguleres
fra og med 2019 en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent.
Med lovforslagets § 1, nr. 7, ophæves bl.a. repatrieringslovens § 7, stk. 2 og 3, og i stedet for indsættes
nye stykker som stk. 2 og 3. Med lovforslagets § 1, nr. 10 nyaffattes forslaget til repatrieringslovens
§ 7 a.
Det foreslås i repatrieringslovens
§ 14, stk. 1,
at de beløb, der er nævnt i § 7 a, er fastsat i 2021-niveau
og reguleres fra og med 2022 en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om
en satsreguleringsprocent.
Forslaget indebærer, at beløbene i forslaget til repatrieringslovens § 7 a reguleres én gang årligt den
1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent. Beløbene vil fremgå
af vejledning om satser.
115
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 7 og 10, hvor bl.a. repatrieringslovens § 7, stk. 2
og 3, ophæves – og erstattes med nye stykker som stk. 2 og 3 – og § 7 a nyaffattes.
Det foreslås i repatrieringslovens
§ 14, stk. 2,
at det beløb, der er nævnt i § 13, stk. 2, er fastsat i 2017-
niveau og reguleres fra og med 2018 en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter
lov om en satsreguleringsprocent.
Forslaget er en konsekvens af nyaffattelsen af repatrieringslovens § 14.
Til § 2
Til nr. 1 og 2
Efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1, bortfalder uanset bestemmelsen i § 17 en opholdstilladelse
først, når en udlænding, der med henblik på at tage varig ophold vender tilbage til hjemlandet eller
det tidligere opholdsland, har opholdt sig uden for landet i mere end 12 på hinanden følgende måneder
og har opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 (nr. 1), § 9 b (nr. 2), § 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse
af en opholdstilladelse efter § 9 b (nr. 3), § 9 c, når tilladelsen er meddelt en udlænding, der har
indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 (nr. 4), § 9 e, når tilladelsen er meddelt
tidsubegrænset (nr. 5), § 9 eller 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en person
omfattet af nr. 1-5, jf. dog stk. 3 (nr. 6), eller et andet grundlag end nævnt i nr. 1-6, hvis det bestemmes
efter ansøgning (nr. 7).
Efter udlændingelovens § 17 a, stk. 3, finder stk. 1 og 2 kun anvendelse for en udlænding omfattet af
stk. 1, nr. 6, hvis udlændingen vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland sammen
med den person, til hvem udlændingen har den familiemæssige tilknytning, der har dannet grundlag
for opholdstilladelsen.
Efter udlændingelovens § 17 a, stk. 4, bortfalder uanset bestemmelsen i § 17 en opholdstilladelse
først, når en udlænding, der med henblik på at tage varigt ophold vender tilbage til hjemlandet eller
det tidligere opholdsland, har opholdt sig uden for Danmark i mere end 3 på hinanden følgende
måneder og har opholdstilladelse efter § 9 e, når tilladelsen er meddelt tidsbegrænset (nr. 1), § 9 eller
§ 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en person omfattet af nr. 1, jf. dog stk. 5
(nr. 2), eller et andet grundlag end nævnt i nr. 1 og 2, hvis det bestemmes efter ansøgning (nr. 3).
Efter udlændingelovens § 17 a, stk. 5, finder stk. 4 kun anvendelse for en udlænding omfattet af stk.
4, nr. 2, hvis udlændingen vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland sammen med
116
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
den person, til hvem udlændingen har den familiemæssige tilknytning, der har dannet grundlag for
opholdstilladelsen.
Det foreslås, at
§ 17 a, stk. 1 og 4,
ændres således, at »eller det tidligere opholdsland,«
konsekvensrettes til: », det tidligere opholdsland eller et land, hvortil udlændingen har nær
familiemæssig tilknytning,«.
Det foreslås videre, at
§ 17 a, stk. 3 og 5,
ændres således, at »eller det tidligere opholdsland«
konsekvensrettes til: », det tidligere opholdsland eller et land, hvortil udlændingen har nær
familiemæssig tilknytning,«.
Det betyder, at udlændinge, der er repatrieret til et land, hvortil udlændingen har nær familiemæssig
tilknytning, fremover ligeledes vil være omfattet af fortrydelsesretten i udlændingelovens § 17 a.
Forslagene er en konsekvens af, at personer omfattet af repatrieringsloven fremover også vil have
mulighed for at repatriere til et andet land end de pågældendes hjemland eller tidligere opholdsland,
såfremt de har nær familiemæssig tilknytning til det pågældende land, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 3
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. august 2021, jf. dog stk. 2 og 3.
Det foreslås i
stk. 2,
at ansøgning om hjælp til repatriering, som er indgivet til kommunalbestyrelsen
inden lovens ikrafttræden, behandles efter de nugældende regler. En sådan ordning vil betyde, at
behandlingen af verserende sager færdigbehandles i kommunalbestyrelsen efter de nuværende regler.
Ordningen vil endvidere medføre, at anmodning om udbetaling af den resterende repatrieringsstøtte,
hvor pågældendes ansøgning om hjælp til repatriering er behandlet inden lovens ikrafttræden, skal
behandles efter de nuværende regler. Det betyder, at bestemmelserne i § 7, stk. 4 og § 10, stk. 6,
hvorefter den resterende repatrieringsstøtte tilbageholdes eller bortfalder i tilfælde, hvor ansøgeren
efter udrejsen sigtes for visse forhold begået helt eller delvist før udrejsen, ikke vil finde anvendelse
i de tilfælde, hvor afgørelsen om repatrieringshjælp er truffet før lovens ikrafttrædelse.
Den foreslåede ordning betyder videre, at udbetalingen af støtte i sager om repatrieringshjælp, hvor
der inden lovens ikrafttræden er bevilget repatrieringsstøtte, fortsat udbetales i den nuværende form,
dvs. at hjælp til etablering, jf. § 7, stk. 2, nr. 4, hjælp til udgifter til sygeforsikring, jf. § 7, stk. 2, nr.
6, hjælp til dækning af behandlingsudgifter, jf. § 7, stk. 2, stk. 6, jf. stk. 5, og hjælp til udgifter til
skolegang, jf. § 7, stk. 2, nr. 9, udbetales i to rater.
117
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Det foreslås i lovforslagets
stk. 3,
at repatrieringslovens § 9 b, stk. 2, og § 10 b, stk. 2, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 2 og 5, har virkning for afgørelser, der er truffet efter lovens ikrafttræden.
Forslaget indebærer, at de foreslåede bestemmelser om bortfald i repatrieringslovens § 9 b, stk. 2, og
§ 10 b, stk. 2, vil finde anvendelse for alle afgørelser om hjælp til repatriering, jf. repatrieringslovens
§ 7, stk. 1, og om den løbende månedlige reintegrationsbistand, jf. repatrieringslovens § 10, stk. 1-3,
der er truffet efter lovens ikrafttræden. For afgørelser om hjælp til repatriering eller
reintegrationsbistand, der er truffet før lovens ikrafttræden, finder de gældende regler – herunder
reglerne om bortfald efter repatrieringslovens § 9 b, stk. 1, og § 10 b, stk. 1 – anvendelse. Det betyder
bl.a., at støtten efter omstændighederne kan bortfalde, hvis den aktivitet, der kan føre til bortfald efter
udlændingelovens § 21 b, tillige omfattes af udlændingelovens § 10, stk. 1, under henvisning til, at
personen må anses for en fare for statens sikkerhed (nr. 1) eller en alvorlig trussel mod den offentlige
orden, sikkerhed eller sundhed (nr. 2). Det bemærkes i den forbindelse, at der ved lov nr. 130 af 30.
januar 2021 om ændring af repatrieringsloven (Bortfald af den resterende del af hjælp til repatriering
og reintegrationsbistand i tilfælde af alvorlig kriminalitet m.v. begået efter repatriering m.v.), der
trådte i kraft den 1. februar 2021, er fastsat en særlig overgangsordning, hvorefter repatrieringslovens
§ 9 b, stk. 1, og § 10 b, stk. 1, tillige har virkning for afgørelser om støtte, der er truffet før den 1.
februar 2021, uanset at det forhold, der kunne føre til bortfald af støtten, i sin helhed er begået før den
1. februar 2021, bl.a. hvis der er grund til at antage, at støtten vil blive anvendt til forhold, der i sig
selv må anses for en fare for statens sikkerhed eller må anses for en alvorlig trussel mod den offentlige
orden, sikkerhed eller sundhed, jf. § 2, stk. 3, i lov nr. 130 af 30. januar 2021.
118
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
2331407_0119.png
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I
repatrieringsloven,
jf.
lovbekendtgørelse nr. 1023 af 2.
oktober 2019, som ændret ved lov
nr. 130 af 30. januar 2021,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2
ændres »hjemland eller
tidligere
opholdsland«
til:
»hjemland, tidligere opholdsland
eller et land, hvortil de har nær
familiemæssig tilknytning,«.
§ 2.
Ved repatriering forstås i denne
lov
personers
frivillige
tilbagevenden til deres hjemland
eller tidligere opholdsland med
henblik på at tage varig bopæl.
§ 3. ---
Stk. 2-6. ---
Stk.
7.
Udlændinge-
og
integrationsministeren kan efter
ansøgning
beslutte,
at
en
udlænding,
der
har
opholdstilladelse på andet grundlag
end nævnt i stk. 2-4, skal anses for
omfattet af loven.
§
4.
Udlændinge-
og
Integrationsministeriet har ansvaret
for den individuelle rådgivning af
herboende personer, som udtrykker
ønske om at vende tilbage til deres
hjemland
eller
tidligere
opholdsland, og varetager den
generelle
informationsindsats
vedrørende repatriering.
Stk. 2. ---
§ 5.
Kommunalbestyrelsen vejleder
i forbindelse med den særlige
integrationsindsats
efter
2.
I
§ 3, stk. 7,
indsættes efter »der
har opholdstilladelse på andet
grundlag end nævnt i stk. 2-4,«: »
eller en udlænding, der har
opholdstilladelse efter stk. 3 eller 4,
men
som
pga.
særlige
omstændigheder ikke opfylder
betingelserne i § 7, stk. 7, nr. 1, jf.
§ 7, stk. 6,«.
3.
I
§ 4, stk. 1,
og
§ 5, 2. pkt.,
ændres
»hjemland
eller
tidligere
opholdsland«
til:
»hjemland,
tidligere opholdsland eller et land,
hvortil de har nær familiemæssig
tilknytning«.
119
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
2331407_0120.png
integrationsloven, eller når der i
øvrigt er anledning hertil, om
muligheden for at modtage hjælp til
repatriering. Kommunalbestyrelsen
underretter
Udlændinge-
og
Integrationsministeriet eller den
myndighed, organisation eller
forening, som ministeriet har
overladt rådgivningsopgaven til,
når personer udtrykker ønske om at
vende tilbage til deres hjemland
eller tidligere opholdsland.
§ 6.
Uanset bestemmelserne i § 5 i
lov om aktiv socialpolitik, § 3 i lov
om sygedagpenge og § 62 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. kan
kommunalbestyrelsen
efter
ansøgning give tilladelse til, at en
person
modtager
hjælp
til
forsørgelse efter reglerne i lov om
aktiv socialpolitik, sygedagpenge
efter
reglerne
i
lov
om
sygedagpenge
eller
arbejdsløshedsdagpenge
efter
reglerne
i
lov
om
arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis
den pågældende deltager i praktik
eller uddannelsesforløb eller i
rekognosceringsrejser
til
hjemlandet eller det tidligere
opholdsland med henblik på senere
at
træffe
beslutning
om
repatriering. Kommunalbestyrelsen
skal til brug for vurderingen af
ansøgningen indhente en udtalelse
fra
Udlændinge-
og
Integrationsministeriet eller den
myndighed, organisation eller
forening, som ministeriet har
overladt rådgivningsopgaven til.
Stk. 2-3. ---
4.
I
§ 6, stk. 1, 1. pkt., § 7, stk. 1, 2.
pkt., § 8,
og
§ 10, stk. 1, nr. 2,
ændres »hjemlandet eller det
tidligere
opholdsland«
til:
»hjemlandet,
det
tidligere
opholdsland eller et land, hvortil
den
pågældende
har
nær
familiemæssig tilknytning,«.
120
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
2331407_0121.png
§ 6 a.
Kommunalbestyrelsen kan
tilbyde
vejledning
og
opkvalificering i Danmark til
personer omfattet af § 3, hvor det
vurderes relevant med henblik på at
kunne understøtte eller forberede
tilbagevenden til hjemlandet eller et
tidligere opholdsland.
Stk. 2. ---
§ 7.
Kommunalbestyrelsen yder
efter
ansøgning
hjælp
til
repatriering til en person, der er
omfattet af § 3, stk. 1 eller 7. Der
kan kun udbetales hjælp til
repatriering, hvis personen ikke har
midler hertil, jf. stk. 9, og ønsker at
vende tilbage til hjemlandet eller
det tidligere opholdsland med
henblik på at tage varig bopæl.
Stk. 2.
Hjælp til repatriering
omfatter
1) udgifter til rejsen fra
Danmark til hjemlandet eller
det tidligere opholdsland,
2) udgifter på højst 30.000 kr.
pr. person til transport af
personlige ejendele eller
hjælp til udgifter til køb af
personligt bohave på 30.000
kr. pr. person,
3) udgifter på højst 11.615 kr. til
transport af udstyr, der er
nødvendigt for personens
eller dennes families erhverv
i hjemlandet eller det tidligere
opholdsland,
4) hjælp
til
etablering
i
hjemlandet eller det tidligere
opholdsland
med
indtil
127.517 kr. pr. person, der er
fyldt 18 år, og med indtil
5.
I
§ 6 a, stk. 1,
ændres
»hjemlandet eller et tidligere
opholdsland« til: »hjemlandet, et
tidligere opholdsland eller et land,
hvortil de har nær familiemæssig
tilknytning«.
6.
I
§ 7, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »stk.
9« til: »stk. 11«.
7.
§ 7, stk. 2-6,
ophæves, og i
stedet indsættes:
»Stk.
2.
Kommunalbestyrelsen skal
i forbindelse med afgørelse om
hjælp til repatriering indhente
oplysninger fra politiet om,
hvorvidt ansøgeren er sigtet for en
lovovertrædelse registreret i
Kriminalregisteret.
Kommunalbestyrelsen træffer
afgørelse om afslag på hjælp til
repatriering, såfremt ansøgeren
frem til tidspunktet for udrejsen er
sigtet for en lovovertrædelse, der
er registreret i Kriminalregisteret.
121
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
2331407_0122.png
38.890 kr. pr. person, der ikke
er fyldt 18 år,
5) udgifter på højst 11.615 kr. til
køb af erhvervsudstyr, der vil
være egnet til at fremme
personens
beskæftigelsesmuligheder og
udgifter på højst 15.000 kr. til
transport af sådant udstyr,
6) udgifter til sygeforsikring i
hjemlandet eller det tidligere
opholdsland til personer, der
er fyldt 18 år, hvis der ikke på
anden måde er etableret en
sådan forsikring, på op til
7.500 kr. pr. år i op til 4 år,
7) udgifter
til
medbragt
lægeordineret medicin til
højst 1 års forbrug,
8) udgifter
til
medbragte
nødvendige
personlige
hjælpemidler til højst 1 års
forbrug eller til andre
hjælpemidler, dog højst i alt
5.000 kr., samt hjælp til
nødvendig vaccination i
Danmark,
9) udgifter til skolegang til
skolesøgende børn, der på
tidspunktet for repatriering er
fyldt 5 år, på 500 kr. om
måneden pr. barn i op til 4 år,
dog højst indtil det fyldte 16.
år, og
10) udgifter til anskaffelse af
nationalitetspas m.v. på højst
10.000 kr. pr. person.
Stk. 3.
Hjælp til etablering efter
stk. 2, nr. 4, udbetales i to dele,
således at der ved tilbagevenden
udbetales indtil 51.007 kr. pr.
person, der er fyldt 18 år, og indtil
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal
inden udbetaling af den resterende
del af hjælp til repatriering, jf. § 7
a, stk. 1, indhente oplysninger fra
politiet om, hvorvidt pågældende
122
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
2331407_0123.png
15.556 kr. pr. person, der ikke er
fyldt 18 år. For udlændinge, der har
fortrydelsesret
efter
udlændingelovens § 17 a, stk. 1
eller 2, udbetales den resterende del
af hjælp til etablering efter stk. 2,
nr. 4, efter fortrydelsesfristens
udløb. For andre udlændinge
udbetales den resterende del af
hjælp til etablering 12 måneder
efter udrejsen af Danmark. For en
dansk statsborger med dobbelt
statsborgerskab udbetales den
første del af hjælp til etablering
efter stk. 2. nr. 4, ved
tilbagevenden, når den pågældende
og dennes børn, der er omfattet af
repatrieringen, er betinget løst fra
det danske statsborgerskab, og den
resterende del af denne hjælp, når
den pågældende på baggrund af
ansøgning om ubetinget løsning fra
dansk statsborgerskab indgivet
senest 12 måneder efter udrejsen af
Danmark
fremlægger
dokumentation
for,
at
den
pågældende og dennes børn, der er
omfattet af repatrieringen, er
ubetinget løst fra det danske
statsborgerskab. For en dansk
statsborger
med
dobbelt
statsborgerskab, der har børn, der er
født efter kommunens endelige
tilsagn om hjælp til repatriering, jf.
stk. 1, og som følger den
repatrierende forælder, udbetales
den resterende del af hjælp til
etablering, når den pågældende
derudover
fremlægger
dokumentation
for
ubetinget
løsning for disse børn. Efter
ansøgning kan fristen i 4. pkt.
på udbetalingstidspunktet er sigtet
eller dømt for en af de i
udlændingelovens § 22, nr. 4-8,
nævnte lovovertrædelser begået her
i
landet
forud
for
kommunalbestyrelsens afgørelse
om
hjælp
til
repatriering.
123
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
2331407_0124.png
forlænges med 12 måneder.
Ansøgningen som nævnt i 6. pkt.
skal, medmindre der foreligger helt
særlige omstændigheder, indgives
inden udløbet af fristen i 4. pkt.
Stk. 4.
Hjælp til udgifter til
sygeforsikring, jf. stk. 2, nr. 6,
udbetales i to dele, således at hjælp
til udgifter til det første år udbetales
ved tilbagevenden. Det er en
betingelse for udbetaling af første
del, at der fremvises dokumentation
for betalt forsikring. I tilfælde, hvor
forsikringen kun kan tegnes i
forbindelse
med
ophold
i
hjemlandet eller det tidligere
opholdsland, kan udbetaling af
første del dog ske på baggrund af et
tilbud
om
forsikring.
For
udlændinge, der har fortrydelsesret
efter udlændingelovens § 17 a, stk.
1 eller 2, udbetales den resterende
del af hjælp til sygeforsikring efter
fortrydelsesfristens udløb. For
andre udlændinge udbetales den
resterende del af hjælp til
sygeforsikring 12 måneder efter
udrejsen af Danmark. For en dansk
statsborger
med
dobbelt
statsborgerskab udbetales den
første del af hjælp til sygeforsikring
efter stk. 2, nr. 6, ved
tilbagevenden, når den pågældende
og dennes børn, der er omfattet af
repatrieringen, er betinget løst fra
det danske statsborgerskab, og den
resterende del af denne hjælp, når
den pågældende på baggrund af
ansøgning om ubetinget løsning fra
dansk statsborgerskab indgivet
senest 12 måneder efter udrejsen af
Danmark
fremlægger
Stk. 4.
Er pågældende på
tidspunktet for udbetalingen af den
resterende del af hjælp til
repatriering, jf. § 7 a, stk. 1, sigtet
for en af de i udlændingelovens §
22, nr. 4-8, nævnte bestemmelser,
tilbageholdes udbetalingen, indtil
der falder endelig dom. Er der på
tidspunktet for udbetalingen af den
resterende del af hjælp til
repatriering faldet endelig dom
efter de i udlændingelovens § 22,
nr. 4-8, nævnte bestemmelser, eller
fører sigtelsen, jf. 1. pkt., til endelig
dom, bortfalder den resterende del
af
hjælp
til
repatriering.
Kommunalbestyrelsens
tilkendegivelse om tilbageholdelse
af udbetalingen til personen er ikke
en afgørelse.
124
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
2331407_0125.png
dokumentation
for,
at
den
pågældende og dennes børn, der er
omfattet af repatrieringen, er
ubetinget løst fra det danske
statsborgerskab. For en dansk
statsborger
med
dobbelt
statsborgerskab, der har børn, der er
født efter kommunens endelige
tilsagn om hjælp til repatriering, jf.
stk. 1, og som følger den
repatrierende forælder, udbetales
den resterende del af hjælp til
sygeforsikring, når den pågældende
derudover
fremlægger
dokumentation
for
ubetinget
løsning for disse børn. Efter
ansøgning kan fristen i 6. pkt.
forlænges med 12 måneder.
Ansøgningen som nævnt i 8. pkt.
skal, medmindre der foreligger helt
særlige omstændigheder, indgives
inden udløbet af fristen i 6. pkt.
Stk. 5.
I de tilfælde, hvor
sygeforsikring efter stk. 2, nr. 6,
ikke eller kun meget vanskeligt kan
tegnes i hjemlandet eller det
tidligere
opholdsland,
kan
kommunalbestyrelsen i stedet yde
hjælp
til
dækning
af
behandlingsudgifter.
Hjælpen
udgør 7.500 kr. pr. år i op til 4 år til
personer, der er fyldt 18 år, og
udbetales i to dele, således at hjælp
til udgifter til det første år udbetales
ved
tilbagevenden.
For
udlændinge, der har fortrydelsesret
efter udlændingelovens § 17 a, stk.
1 eller 2, udbetales den resterende
del af hjælp til behandlingsudgifter
efter fortrydelsesfristens udløb. For
andre udlændinge udbetales den
resterende del af hjælp til
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan
træffe afgørelse om afslag på hjælp
til repatriering, hvis der er grund til
at antage, at ansøgeren har til
hensigt at tage til udlandet og der
deltage i aktiviteter, som kan
indebære eller forøge fare for
statens sikkerhed, andre staters
sikkerhed eller en væsentlig trussel
mod den offentlige orden. Inden
afgørelsen
træffes,
kan
kommunalbestyrelsen indhente en
udtalelse fra politiet, når der er
indikationer på, at ansøgeren har til
hensigt at tage til udlandet og
deltage i sådanne aktiviteter.«
Stk. 7-12 bliver herefter stk. 6-11.
125
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
2331407_0126.png
behandlingsudgifter 12 måneder
efter udrejsen af Danmark. For en
dansk statsborger med dobbelt
statsborgerskab udbetales den
første
del
af
hjælp
til
behandlingsudgifter, jf. 1. og 2 pkt.,
ved tilbagevenden, når den
pågældende og dennes børn, der er
omfattet af repatrieringen, er
betinget løst fra det danske
statsborgerskab, og den resterende
del af denne hjælp, når den
pågældende på baggrund af
ansøgning om ubetinget løsning fra
dansk statsborgerskab indgivet
senest 12 måneder efter udrejsen af
Danmark
fremlægger
dokumentation
for,
at
den
pågældende og dennes børn, der er
omfattet af repatrieringen, er
ubetinget løst fra det danske
statsborgerskab. For en dansk
statsborger
med
dobbelt
statsborgerskab, der har børn, der er
født efter kommunens endelige
tilsagn om hjælp til repatriering, jf.
stk. 1, og som følger den
repatrierende forælder, udbetales
den resterende del af hjælp til
behandlingsudgifter,
når
den
pågældende derudover fremlægger
dokumentation
for
ubetinget
løsning for disse børn. Efter
ansøgning kan fristen i 5. pkt.
forlænges med 12 måneder.
Ansøgningen som nævnt i 7. pkt.
skal, medmindre der foreligger helt
særlige omstændigheder, indgives
inden udløbet af fristen i 5. pkt.
Stk. 6.
Hjælp til udgifter til
skolegang efter stk. 2, nr. 9,
udbetales i to dele, således at der
126
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
2331407_0127.png
ved tilbagevenden udbetales 25 pct.
af beløbet, der i alt kan ydes efter
stk. 2, nr. 9. For udlændinge, der
har
fortrydelsesret
efter
udlændingelovens § 17 a, stk. 1
eller 2, udbetales den resterende del
af hjælp til udgifter til skolegang
efter stk. 2, nr. 9, efter
fortrydelsesfristens udløb. For
andre udlændinge udbetales den
resterende del af hjælp til
skoleudgifter 12 måneder efter
udrejsen af Danmark. Det er en
betingelse for udbetaling af den
resterende del af hjælp til
skoleudgifter, at der fremvises
dokumentation for, at barnet er
indskrevet i skole. For en dansk
statsborger
med
dobbelt
statsborgerskab, udbetales den
første del af hjælp til skolegang
efter stk. 2. nr. 9, ved
tilbagevenden, når den pågældende
og dennes børn, der er omfattet af
repatrieringen, er betinget løst fra
det danske statsborgerskab, og den
resterende del af denne hjælp, når
den pågældende på baggrund af
ansøgning om ubetinget løsning fra
dansk statsborgerskab indgivet
senest 12 måneder efter udrejsen af
Danmark
fremlægger
dokumentation
for,
at
den
pågældende og dennes børn, der er
omfattet af repatrieringen, er
ubetinget løst fra det danske
statsborgerskab. For en dansk
statsborger
med
dobbelt
statsborgerskab, der har børn, der er
født efter kommunens endelige
tilsagn om hjælp til repatriering, jf.
stk. 1, og som følger den
127
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
2331407_0128.png
repatrierende forælder, udbetales
den resterende del af hjælp til
skoleudgifter, når den pågældende
derudover
fremlægger
dokumentation
for
ubetinget
løsning for disse børn. Efter
ansøgning kan fristen i 5. pkt.
forlænges med 12 måneder.
Ansøgningen som nævnt i 7. pkt.
skal, medmindre der foreligger helt
særlige omstændigheder, indgives
inden udløbet af fristen i 5. pkt.
Stk. 7-8. ---
Stk. 9.
Til en udlænding, der er
omfattet af § 3, stk. 3 eller 4, kan
hjælp til repatriering kun ydes, når
udlændingen vender tilbage til
hjemlandet eller det tidligere
opholdsland sammen med den
person, til hvem udlændingen har
den familiemæssige tilknytning,
som har dannet grundlag for
opholdstilladelsen (referencen).
Stk. 10.
Uanset stk. 9 kan der ydes
hjælp til repatriering, hvis
1) udlændingen er blevet skilt fra
og ikke længere samlever med
referencen,
2) referencen er død,
3) udlændingen som barn er
blevet familiesammenført med
sine forældre og efter sit fyldte
18. år ønsker at repatriere eller
4)
udlændingen
har
opholdstilladelse på grundlag af
en familiemæssig tilknytning til
en herboende søn eller datter og
er omfattet af § 10, stk. 1, nr. 4.
Stk. 11-12. ---
8.
I
§ 7, stk. 9,
der bliver stk. 8,
ændres »hjemlandet eller det
tidligere
opholdsland«
til:
»hjemlandet,
det
tidligere
opholdsland eller et land, hvortil
udlændingen
har
nær
familiemæssig tilknytning,«.
9.
I
§ 7, stk. 10,
der bliver stk. 9,
ændres »stk. 9« til: »stk. 8«.
10.
Efter § 7 indsættes:
Ȥ
7 a.
Hjælp til repatriering
udbetales i tre dele, således at
128
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
2331407_0129.png
4) der ved tilbagevenden
udbetales 20.000 kr. pr.
person, der er fyldt 18 år, og
10.000 kr. pr. person under
18 år til dækning af udgifter
til afrejse og ankomst. Der
kan efter ansøgning ved
tilbagevenden derudover
udbetales
udgifter
til
medbragt
lægeordineret
medicin til højst 1 års
forbrug,
udgifter
til
medbragte
nødvendige
personlige hjælpemidler til
højst 1 års forbrug eller til
andre hjælpemidler, dog
højst i alt 5.000 kr., samt
hjælp
til
nødvendig
vaccination i Danmark,
såfremt pågældende har
behov herfor.
5) Efter
indrejsen
i
hjemlandet, det tidligere
opholdsland eller et land,
hvortil den pågældende har
nær
familiemæssig
tilknytning,
udbetales
70.000 kr. pr. person, der er
fyldt 18 år og samtidig
modtager
reintegrationsbistand, jf. §
10, 85.000 kr. pr. person,
der er fyldt 18 år og ikke
samtidig
modtager
reintegrationsbistand, jf. §
10, og 40.000 kr. pr. person
under 18 år, til hjælp til
indledende etablering.
6) For udlændinge, der har
fortrydelsesret
efter
udlændingelovens § 17 a,
stk. 1 eller 2, udbetales efter
129
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
2331407_0130.png
fortrydelsesfristens udløb
75.000 kr. pr. person, der er
fyldt 18 år, og 40.000 kr. pr.
person under 18 år, til hjælp
til varig tilbagevenden til
hjemlandet, det tidligere
opholdsland eller et land,
hvortil den pågældende har
nær
familiemæssig
tilknytning. For andre
udlændinge
udbetales
75.000 kr. pr. person, der er
fyldt 18 år, og 40.000 kr. pr.
person under 18 år, til hjælp
til varig tilbagevenden 12
måneder efter udrejsen af
Danmark.
Stk. 2.
For en dansk statsborger
med
dobbelt
statsborgerskab
udbetales
4) ved tilbagevenden 20.000
kr. pr. person, der er fyldt
18 år, og 10.000 kr. pr.
person under 18 år, til
dækning af udgifter til
afrejse og ankomst, når den
pågældende og dennes
børn, der er omfattet af
repatrieringen, er betinget
løst
fra
det danske
statsborgerskab. Der kan
efter
ansøgning
ved
tilbagevenden derudover
udbetales
udgifter
til
medbragt
lægeordineret
medicin til højst 1 års
forbrug,
udgifter
til
medbragte
nødvendige
personlige hjælpemidler til
højst 1 års forbrug eller til
andre hjælpemidler, dog
højst i alt 5.000 kr., samt
130
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
2331407_0131.png
hjælp
til
nødvendig
vaccination i Danmark,
såfremt pågældende har
særligt behov herfor.
5) efter indrejsen i hjemlandet,
det tidligere opholdsland
eller et land, hvortil den
pågældende
har
nær
familiemæssig tilknytning,
udbetales der 70.000 kr. pr.
person, der er fyldt 18 år og
samtidig
modtager
reintegrationsbistand, jf. §
10, 85.000 kr. pr. person,
der er fyldt 18 år og ikke
samtidig
modtager
reintegrationsbistand, jf. §
10, og 40.000 kr. pr. person
under 18 år, til hjælp til
indledende etablering i det
pågældende land.
6) 75.000 kr. pr. person, der er
fyldt 18 år, og 40.000 kr. pr.
person under 18 år, til hjælp
til varig tilbagevenden til
hjemlandet, det tidligere
opholdsland eller et land,
hvortil den pågældende har
nær
familiemæssig
tilknytning,
når
den
pågældende på baggrund af
ansøgning om ubetinget
løsning
fra
dansk
statsborgerskab
indgivet
senest 12 måneder efter
udrejsen
af
Danmark
fremlægger dokumentation
for, at den pågældende og
dennes børn, der er omfattet
af
repatrieringen,
er
ubetinget løst fra det danske
statsborgerskab. For en
131
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
2331407_0132.png
dansk statsborger med
dobbelt statsborgerskab, der
har børn, der er født efter
kommunens
endelige
tilsagn om hjælp til
repatriering, jf. § 7, stk. 1,
og
som
følger
den
repatrierende
forælder,
udbetales 75.000 kr. pr.
person, der er fyldt 18 år, og
40.000 kr. pr. person under
18 år, til hjælp til varig
tilbagevenden
til
hjemlandet, det tidligere
opholdsland eller et land,
hvortil den pågældende har
nær
familiemæssig
tilknytning,
når
den
pågældende
derudover
fremlægger dokumentation
for ubetinget løsning for
disse børn. Efter ansøgning
kan fristen i 1. pkt.
forlænges
med
12
måneder. Ansøgningen som
nævnt i 3. pkt. skal,
medmindre der foreligger
helt
særlige
omstændigheder, indgives
inden udløbet af fristen i 1.
pkt.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen
kan efter ansøgning hæve beløbet,
der udbetales til dækning af
udgifter til afrejse og ankomst ved
tilbagevenden, jf. stk. 1, nr. 1 og
stk. 2, nr. 1 til brug for transport af
personlige ejendele eller personligt
bohave, på højst 10.000 kr. pr.
person, mod et tilsvarende fradrag i
beløbet, der udbetales til hjælp til
indledende
etablering
efter
132
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
2331407_0133.png
indrejsen i hjemlandet, det tidligere
opholdsland eller et land, hvortil
den
pågældende
har
nær
familiemæssig tilknytning, jf. stk.
1, nr. 2 og stk. 2, nr. 2.
Stk. 4.
Udlændinge- og
integrationsministeren
kan
fastsætte nærmere regler om
betingelserne
for
og
fremgangsmåden ved udbetaling af
hjælp til repatriering.«
§ 8.
Kommunalbestyrelsen kan
efter ansøgning i ganske særlige
tilfælde yde hjælp i op til 12
måneder
til
betaling
af
boligudgifter for en familie, hvis et
familiemedlem vender tilbage til
hjemlandet eller det tidligere
opholdsland forud for resten af
familien.
§ 9.
Kommunalbestyrelsen skal
træffe
beslutning
om
tilbagebetaling af hjælp til
repatriering, hvis en udlænding
anvender
fortrydelsesretten
i
udlændingelovens § 17 a, stk. 1
eller 2, eller hvis en udlænding, der
har modtaget støtte til repatriering,
på ny indgiver ansøgning om
opholdstilladelse i Danmark inden
for de første to år efter udrejsen og
i forlængelse heraf meddeles
opholdstilladelse.
Tilsvarende
gælder, hvis en dansk statsborger
med dobbelt statsborgerskab, der
har modtaget hjælp til repatriering,
ikke inden den frist, der er nævnt i
§ 7, stk. 3-6, er ubetinget løst fra sit
danske
statsborgerskab.
Kommunalbestyrelsen
skal
endvidere træffe beslutning om
11.
I
§ 9, 2. pkt.,
ændres »§ 7, stk.
3-6« til: »§ 7 a, stk. 2, nr. 3«.
12.
I
§ 9, 3. pkt.,
ændres »§ 7, stk.
7« til: »§ 7, stk. 6.
133
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
2331407_0134.png
tilbagebetaling af hjælp til
repatriering, hvis der til brug for
behandlingen af ansøgningen om
hjælp til repatriering eller i
erklæringen efter § 7, stk. 7, er
angivet urigtige eller vildledende
oplysninger. Er retten til den
resterende del af hjælp til
repatriering efter § 7, stk. 2, nr. 4, 6
og 9, og stk. 5, bortfaldet, jf. § 9 b,
stk. 1, skal kommunalbestyrelsen
træffe
beslutning
om
tilbagebetaling heraf. § 95 i lov om
aktiv
socialpolitik
finder
tilsvarende anvendelse.
13.
I
§ 9, 4. pkt.,
ændres »§ 7, stk.
2, nr. 4, 6 og 9, og stk. 5« til: »§ 7
a, stk. 1, nr. 3, og § 7 a, stk. 2, nr. 3.
14.
§ 9, 5. pkt.,
ophæves.
15.
I
§ 9
indsættes som
stk. 2:
»Stk.
2.
Udlændinge-
og
Integrationsministeren fastsætter
nærmere regler om tilbagebetaling
af hjælp til repatriering ved fortrudt
repatriering.«
§ 9 a. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan
efter ansøgning træffe afgørelse
om, at hjælp til repatriering, som
ikke er udbetalt, kan ydes, når
personen ikke længere unddrager
sig strafforfølgning, jf. stk. 1, eller
straffuldbyrdelse, jf. stk. 2, såfremt
betingelserne for udbetaling af
hjælp til repatriering efter § 7, stk.
1 og 9, i øvrigt er opfyldt.
§ 9 b.
Kommunalbestyrelsen
træffer afgørelse om, at retten til
den resterende del af hjælp til
repatriering, jf. § 7, stk. 2, nr. 4, 6
og 9, og stk. 5, bortfalder, når der
foreligger oplysninger om forhold,
som
efter
reglerne
i
udlændingelovens § 10, stk. 1, stk.
2, nr. 1 eller 2, eller stk. 5, ville
16.
I
§ 9 a, stk. 4,
ændres »§ 7, stk.
1 og 9,« til: »§ 7, stk. 1 og 8,«.
17.
I
§ 9 b, stk. 1,
indsættes som
2.
pkt.:
”Bortfald af den resterende del af
hjælp til repatriering er betinget af,
at det forhold, som ville udelukke
personen fra opholdstilladelse, jf. 1.
pkt., helt eller delvist har fundet
sted eller er fortsat i perioden efter
kommunalbestyrelsens afgørelse
134
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
2331407_0135.png
udelukke
personen
fra
opholdstilladelse.
Stk. 2.
Bortfald af den resterende
del af hjælp til repatriering er
betinget af, at det forhold, som ville
udelukke
personen
fra
opholdstilladelse, jf. stk. 1, helt
eller delvis har fundet sted eller er
fortsat
i
perioden
efter
kommunalbestyrelsens afgørelse
efter § 7, stk. 1, og indtil det
tidspunkt, hvor personen anmoder
om at få udbetalt den resterende del
af hjælpen.
Stk. 3.
Udbetaling af den
resterende del af hjælp til
repatriering tilbageholdes, når der
foreligger oplysninger, som giver
grund til at antage, at der foreligger
et forhold omfattet af stk. 1.
Kommunalbestyrelsens
tilkendegivelse herom til personen
er ikke en afgørelse.
Stk. 4.
Udlændingestyrelsen
vurderer, om betingelserne i
udlændingelovens § 10, stk. 1, stk.
2, nr. 1 eller 2, eller stk. 5, er
opfyldt, jf. stk. 1, og om der
foreligger oplysninger, som giver
grund til at antage, at der foreligger
et forhold omfattet af stk. 1, jf. stk.
3. Udlændingestyrelsens vurdering
er ikke en afgørelse. Er personens
opholdstilladelse
inddraget
i
medfør af udlændingelovens § 19,
stk. 2, nr. 2 eller 3, eller nægtet
forlænget
i
medfør
af
udlændingelovens § 11, stk. 2, jf.
udlændingelovens § 10, stk. 1, stk.
2, nr. 1 eller 2, eller stk. 5, lægger
kommunalbestyrelsen afgørelsen
om inddragelse eller nægtelse af
efter § 7, stk. 1, og indtil det
tidspunkt, hvor personen anmoder
om at få udbetalt den resterende del
af hjælpen.”
18.
§ 9 b, stk. 2,
affattes således:
”Stk.
2.
Kommunalbestyrelsen
træffer endvidere afgørelse om, at
retten til den resterende del af hjælp
til repatriering, jf. § 7, stk. 2, nr. 4,
6 og 9, og stk. 5, bortfalder, hvis
personens
opholdstilladelse
bortfalder
i
medfør
af
udlændingelovens § 21 b.”
19.
I
§ 9 b, stk. 4, 1. pkt.,
ændres ”jf.
stk. 1,” til: ”jf. stk. 1, 1. pkt.,”.
135
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
2331407_0136.png
forlængelse uprøvet til grund ved
behandlingen af sagen.
Stk. 5.
Udlændingestyrelsen,
Styrelsen
for
International
Rekruttering
og
Integration,
Udlændinge-
og
Integrationsministeriet,
Udenrigsministeriet og politiet kan
underrette kommunalbestyrelsen i
den kommune, hvori personen
senest har haft bopæl, når det er
nødvendigt i en sag om, hvorvidt en
person, der er vendt tilbage til
hjemlandet eller det tidligere
opholdsland, er omfattet af stk. 1
eller 3. De nævnte myndigheder
kan videregive de oplysninger, der
ligger til grund for underretningen,
og som er nødvendige for
kommunalbestyrelsens behandling
af sager efter stk. 1 og 3, til
kommunalbestyrelsen for den
pågældende kommune.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen
videregiver de oplysninger, der
ligger til grund for at indhente en
vurdering i sager efter stk. 1 og 3,
og som er nødvendige med henblik
på Udlændingestyrelsens vurdering
efter
stk.
4,
til
Udlændingestyrelsen.
Udlændingestyrelsen videregiver
de oplysninger, der ligger til grund
for vurderingen, og som er
nødvendige med henblik på
kommunalbestyrelsens behandling
af sager efter stk. 1 og 3, til
kommunalbestyrelsen.
Stk. 7.
Udenrigsministeriet bistår
Udlændingestyrelsen og
kommunalbestyrelsen med at
indhente oplysninger, der er
136
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
2331407_0137.png
nødvendige,
til
brug
for
behandlingen af sager efter stk. 1
og
3
og
til
brug
for
Udlændingestyrelsens vurdering
efter stk. 4.
§ 10.
Kommunalbestyrelsen kan
efter ansøgning yde en løbende,
månedlig reintegrationsbistand i 5
år til en person, der er omfattet af §
3, stk. 1 eller 7, hvis personen
1) ikke har midler, som kan
dække
behovet
for
reintegrationsbistand,
2) ønsker at vende tilbage til
hjemlandet eller det tidligere
opholdsland med henblik på at
tage varig bopæl,
3) har haft opholdstilladelse i
Danmark i 5 år og
4)
på
tidspunktet
for
repatrieringen er fyldt 55 år,
opfylder betingelserne for at
modtage førtidspension eller er
fyldt 50 år og på grund af sin
helbredstilstand eller lignende
forhold må antages ikke at kunne
skaffe sig et forsørgelsesgrundlag
i hjemlandet eller det tidligere
opholdsland.
Stk. 2.
I stedet for en løbende,
månedlig reintegrationsbistand i 5
år efter stk. 1 kan personen, inden
kommunalbestyrelsen
træffer
afgørelse efter stk. 1, anmode om at
modtage en løbende, månedlig
livslang reintegrationsbistand, som
udgør
80
pct.
af
reintegrationsbistanden efter stk. 1.
Anmodningen er uigenkaldelig.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan
efter ansøgning yde en supplerende
løbende,
månedlig
20.
I
§ 10, stk. 1, nr. 4,
ændres
»hjemlandet eller det tidligere
opholdsland« til: »hjemlandet, det
tidligere opholdsland eller et land,
hvortil den pågældende har nær
familiemæssig tilknytning«.
137
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
2331407_0138.png
reintegrationsbistand i 5 år til en
person, som er omfattet af § 3, stk.
1 eller 7, og som er berettiget til
reintegrationsbistand efter stk. 1 og
meddelt opholdstilladelse her i
landet før den 1. juli 2002. Den
supplerende reintegrationsbistand
udgør 1.000 kr. pr. måned. I stedet
for en løbende, månedlig ydelse i 5
år
kan
personen,
inden
kommunalbestyrelsen
træffer
afgørelse efter 1. pkt., anmode om
at modtage en løbende, månedlig,
livslang ydelse på 800 kr.
Anmodningen er uigenkaldelig.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan
i særlige tilfælde efter ansøgning
genoptage en ansøgning om
reintegrationsbistand efter stk. 1
eller stk. 3, hvis ansøgeren tidligere
har fået afslag herpå under
henvisning til stk. 1, nr. 1, og den
pågældende inden for 2 år efter
udrejsen fra Danmark har mistet
eller væsentligt fået forringet sit
forsørgelsesgrundlag. Ansøgning
herom skal indgives, senest 6
måneder efter ansøger har mistet
eller væsentligt fået forringet sit
forsørgelsesgrundlag. Ansøgning
om genoptagelse indgives til den
kommunalbestyrelse, som tidligere
har truffet afgørelse om afslag på
reintegrationsbistand.
Stk. 5.
Pension, der medtages ved
repatriering i medfør af lov om
social pension, lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v. eller
bilaterale aftaler om social sikring
mellem Danmark og andre lande,
fradrages i reintegrationsbistanden.
21.
I
§ 10
indsættes efter stk. 3 som
nye stykker:
»Stk.
4.
Kommunalbestyrelsen skal
i forbindelse med afgørelse om
reintegrationsbistand
indhente
oplysninger fra politiet om,
hvorvidt ansøgeren er sigtet for en
lovovertrædelse
registreret
i
Kriminalregisteret.
Kommunalbestyrelsen
træffer
afgørelse
om
afslag
på
reintegrationsbistand,
såfremt
ansøgeren
frem
til
udbetalingstidspunktet er sigtet for
en lovovertrædelse,
der er
registreret i Kriminalregisteret.«
Stk. 5.
Udbetaling Danmark skal i
forbindelse med udbetaling af
reintegrationsbistand, jf. § 10, stk. 1
og 2, årligt i en periode på 5 år fra
bevilling af reintegrationsbistanden
indhente oplysninger fra politiet
om, hvorvidt pågældende er sigtet
eller dømt for en af de i
udlændingelovens § 22, nr. 4-8,
nævnte lovovertrædelser begået her
i
landet
forud
for
138
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
2331407_0139.png
Stk. 6.
Udbetaling Danmark
forestår
udbetaling
af
reintegrationsbistand og kan i
forbindelse med den løbende
administration af udbetalingen
træffe
afgørelser
om
tilbagebetaling og ophør af
reintegrationsbistand i henhold til
nærmere regler herom fastsat af
udlændinge-
og
integrationsministeren, jf. stk. 7, 3.
pkt.
Stk.
7.
Udlændinge-
og
integrationsministeren fastsætter
størrelsen
af
reintegrationsbistanden
for
personer, der repatrierer. Bistanden
fastsættes
i
forhold
til
leveomkostningerne i de enkelte
lande, der kan inddeles i
landegrupper
med
sammenlignelige
leveomkostninger, og på grundlag
af en vurdering af mulighederne for
en
vellykket
repatriering.
Udlændinge-
og
integrationsministeren
kan
fastsætte nærmere regler om
betingelserne
for
og
fremgangsmåden ved udbetaling af
reintegrationsbistand.
Stk. 8.
Kommunalbestyrelsen kan
til brug for behandlingen af sager
om
udbetaling
af
reintegrationsbistand
få
terminaladgang til oplysninger i
indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister § 7.
kommunalbestyrelsens afgørelse
om reintegrationsbistand.
Stk. 6.
Konstaterer Udbetaling
Danmark i forbindelse med det
årlige opslag i Kriminalregisteret at
pågældende er sigtet for en af de i
udlændingelovens § 22, nr. 4-8,
nævnte
bestemmelser,
tilbageholdes
den
løbende,
månedlige
ret
til
reintegrationsbistand, indtil der
falder endelig dom. Er der på
tidspunktet for det årlige opslag i
Kriminalregisteret faldet endelig
dom efter de i udlændingelovens §
22, nr. 4-8, nævnte bestemmelser,
eller fører sigtelsen, jf. 1. pkt., til
endelig dom, bortfalder den
løbende,
månedlige
reintegrationsbistand. Udbetaling
Danmarks tilkendegivelse om
tilbageholdelse af udbetalingen til
personen er ikke en afgørelse.
Stk. 7.
Kommunalbestyrelsen kan
træffe afgørelse om afslag på
løbende,
månedlig
reintegrationsbistand, hvis der er
grund til at antage, at ansøgeren har
til hensigt at tage til udlandet og der
deltage i aktiviteter, som kan
indebære eller forøge en fare for
statens sikkerhed, andre staters
sikkerhed eller en væsentlig trussel
mod den offentlige orden. Inden
afgørelsen
træffes,
kan
kommunalbestyrelsen indhente en
udtalelse fra politiet, når der er
indikationer på, at ansøgeren har til
hensigt at tage til udlandet og
deltage i sådanne aktiviteter.«
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 8-12.
139
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
2331407_0140.png
§ 10 b.
Kommunalbestyrelsen
træffer afgørelse om, at retten til
den
løbende
månedlige
reintegrationsbistand, jf. § 10, stk.
1-3, bortfalder, når der foreligger
oplysninger om forhold, som efter
reglerne i udlændingelovens § 10,
stk. 1, stk. 2, nr. 1 eller 2, eller stk.
5, ville udelukke personen fra
opholdstilladelse.
Stk. 2.
Bortfald af den løbende
månedlige reintegrationsbistand er
betinget af, at det forhold, som ville
udelukke
personen
fra
opholdstilladelse, jf. stk. 1, helt
eller delvis har fundet sted eller er
fortsat
i
perioden
efter
kommunalbestyrelsens afgørelse
efter § 10, stk. 1, og indtil det
tidspunkt,
hvor
reintegrationsbistanden ophører.
Bortfald af reintegrationsbistanden
har virkning med udgangen af den
måned, hvori det forhold, som ville
udelukke
personen
fra
opholdstilladelse, helt eller delvis
har fundet sted eller er fortsat.
Stk. 3.
Udbetaling af den løbende
månedlige reintegrationsbistand
tilbageholdes, når der foreligger
oplysninger, som giver grund til at
antage, at der foreligger et forhold
omfattet
af
stk.
1.
Kommunalbestyrelsens
tilkendegivelse herom til personen
er ikke en afgørelse.
Stk. 4.
Udlændingestyrelsen
vurderer, om betingelserne i
udlændingelovens § 10, stk. 1, stk.
2, nr. 1 eller 2, eller stk. 5, er
opfyldt, jf. stk. 1, og om der
foreligger oplysninger, som giver
22.
I
§ 10 b, stk. 1,
indsættes som
2.
og
3. pkt.:
”Bortfald
af
reintegrationsbistanden er betinget
af, at det forhold, som ville
udelukke
personen
fra
opholdstilladelse, jf. 1. pkt., helt
eller delvist har fundet sted eller er
fortsat
i
perioden
efter
kommunalbestyrelsens afgørelse
efter § 10, stk. 1, og indtil det
tidspunkt,
hvor
reintegrationsbistanden ophører.
Bortfald af reintegrationsbistanden
har virkning med udgangen af den
måned, hvori det forhold, som ville
udelukke
personen
fra
opholdstilladelse, helt eller delvist
har fundet sted eller er fortsat.”
23.
§ 10 b, stk. 2,
affattes således:
”Stk.
2.
Kommunalbestyrelsen
træffer endvidere afgørelse om, at
retten til den løbende månedlige
reintegrationsbistand, jf. § 10, stk.
1-3, bortfalder, hvis personens
opholdstilladelse
bortfalder
i
medfør af udlændingelovens § 21 b.
Bortfald af reintegrationsbistanden
har virkning med udgangen af den
måned, hvori afgørelsen om
bortfald
i
medfør
af
udlændingelovens § 21 b er
truffet.”
24.
I
§ 10 b, stk. 4, 1. pkt.,
ændres
”jf. stk. 1,” til: ”jf. stk. 1, 1. pkt.,”,
og ”stk. 1, jf. stk. 3.” ændres til:
”stk. 1, 1. pkt., jf. stk. 3.”.
140
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
2331407_0141.png
grund til at antage, at der foreligger
et forhold omfattet af stk. 1, jf. stk.
3. Udlændingestyrelsens vurdering
er ikke en afgørelse. Er personens
opholdstilladelse
inddraget
i
medfør af udlændingelovens § 19,
stk. 2, nr. 2 eller 3, eller nægtet
forlænget
i
medfør
af
udlændingelovens § 11, stk. 2, jf.
udlændingelovens § 10, stk. 1, stk.
2, nr. 1 eller 2, eller stk. 5, lægger
kommunalbestyrelsen afgørelsen
om inddragelse eller nægtelse af
forlængelse uprøvet til grund ved
behandlingen af sagen.
Stk. 5.
Udlændingestyrelsen,
Styrelsen for International
Rekruttering
og
Integration,
Udlændinge-
og
Integrationsministeriet,
Udenrigsministeriet og politiet kan
underrette kommunalbestyrelsen i
den kommune, hvori personen
senest har haft bopæl, når det er
nødvendigt i en sag om, hvorvidt en
person, der er vendt tilbage til
hjemlandet eller det tidligere
opholdsland, er omfattet af stk. 1
eller 3. De nævnte myndigheder
kan videregive de oplysninger, der
ligger til grund for underretningen,
og som er nødvendige for
kommunalbestyrelsens afgørelser
efter stk. 1 eller 3, til
kommunalbestyrelsen for den
pågældende kommune.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen
videregiver de oplysninger, der
ligger til grund for at indhente en
vurdering i sager efter stk. 1 og 3,
og som er nødvendige med henblik
på Udlændingestyrelsens vurdering
141
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
2331407_0142.png
efter
stk.
4,
til
Udlændingestyrelsen.
Udlændingestyrelsen videregiver
de oplysninger, der ligger til grund
for vurderingen, og som er
nødvendige med henblik på
kommunalbestyrelsens behandling
af sager efter stk. 1 og 3, til
kommunalbestyrelsen.
Stk. 7.
Udenrigsministeriet bistår
Udlændingestyrelsen og
kommunalbestyrelsen med at
indhente oplysninger, der er
nødvendige,
til
brug
for
behandlingen af sager efter stk. 1
og
3
og
til
brug
for
Udlændingestyrelsens vurdering
efter stk. 4.
§
12.
Kommunalbestyrelsens
afgørelser efter denne lov bortset
fra afgørelser efter § 9 b, stk. 1 og §
10 b, stk. 1 kan indbringes for
Ankestyrelsen efter reglerne i
kapitel 10 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale
område.
Stk. 2. ---
§ 14.
De beløb, der er nævnt i § 7,
stk. 2, nr. 3, 5 og 8, er fastsat i 2004-
niveau og reguleres fra og med
2005 én gang årligt den 1. januar
med satsreguleringsprocenten efter
lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 2.
De beløb, der er nævnt i §
7, stk. 2, nr. 4, og § 7, stk. 3, er
fastsat i 2014-niveau og reguleres
fra og med 2015 en gang årligt den
1.
januar
med
satsreguleringsprocenten efter lov
om en satsreguleringsprocent.
Stk. 3.
De beløb, der er nævnt i §
7, stk. 2, nr. 6 og 9, og § 13, stk. 2,
25.
I
§ 12, stk. 1,
indsættes efter
»bortset fra afgørelser efter«: »§ 7,
stk. 5, og § 10, stk. 7, «.
26.
Ȥ
14.
De beløb, der er nævnt i
§ 7 a, er fastsat i 2021-niveau og
reguleres fra og med 2022 en gang
årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten efter lov
om en satsreguleringsprocent.
Stk. 2.
Det beløb, der er nævnt i §
13, stk. 2, er fastsat i 2017-niveau
og reguleres fra og med 2018 en
gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten efter lov
om en satsreguleringsprocent.«
142
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
2331407_0143.png
er fastsat i 2017-niveau og
reguleres fra og med 2018 en gang
årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten efter lov
om en satsreguleringsprocent.
Stk. 4.
De beløb, der er nævnt i §
7, stk. 2, nr. 2 og 10, er fastsat i
2018-niveau og reguleres fra og
med 2019 en gang årligt den 1.
januar
med
satsreguleringsprocenten efter lov
om en satsreguleringsprocent.
§2
I
udlændingeloven,
jf.
lovbekendtgørelse nr. 1513 af 22.
oktober 2020, som senest ændret
ved lov nr. 131 af 30. januar 2021,
foretages følgende ændringer:
§ 17 a.
Uanset bestemmelsen i § 17
bortfalder en opholdstilladelse
først, når en udlænding, der med
henblik på at tage varigt ophold
vender tilbage til hjemlandet eller
det tidligere opholdsland, har
opholdt sig uden for landet i mere
end 12 på hinanden følgende
måneder og har opholdstilladelse
efter
1) §§ 7 eller 8,
2) § 9 b,
3) § 9 c, stk. 1, i umiddelbar
forlængelse
af
en
opholdstilladelse efter § 9 b,
4) § 9 c, når tilladelsen er meddelt
en udlænding, der har indgivet
ansøgning om opholdstilladelse
efter § 7,
5) § 9 e, når tilladelsen er meddelt
tidsubegrænset,
1.
I
§ 17 a, stk. 1 og 4,
ændres »eller
det tidligere opholdsland« til: », det
tidligere opholdsland eller et land,
hvortil udlændingen har nær
familiemæssig tilknytning«.
143
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
2331407_0144.png
6) § 9 eller § 9 c, stk. 1, som følge
af en familiemæssig tilknytning
til en person omfattet af nr. 1-5,
jf. dog stk. 3, eller
7) et andet grundlag end nævnt i
nr. 1-6, hvis det bestemmes efter
ansøgning.
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 finder kun
anvendelse for en udlænding
omfattet af stk. 1, nr. 6, hvis
udlændingen vender tilbage til
hjemlandet eller det tidligere
opholdsland sammen med den
person, til hvem udlændingen har
den familiemæssige tilknytning,
der har dannet grundlag for
opholdstilladelsen.
Stk. 4.
Uanset bestemmelsen i §
17 bortfalder en opholdstilladelse
først, når en udlænding, der med
henblik på at tage varigt ophold
vender tilbage til hjemlandet eller
det tidligere opholdsland, har
opholdt sig uden for Danmark i
mere end 3 på hinanden følgende
måneder og har opholdstilladelse
efter
1) § 9 e, når tilladelsen er meddelt
tidsbegrænset,
2) § 9 eller § 9 c, stk. 1, som følge
af en familiemæssig tilknytning
til en person omfattet af nr. 1, jf.
dog stk. 5, eller
3) et andet grundlag end nævnt i
nr. 1 og 2, hvis det bestemmes
efter ansøgning.
Stk. 5.
Stk. 4 finder kun
anvendelse for en udlænding
omfattet af stk. 4, nr. 2, hvis
udlændingen vender tilbage til
hjemlandet eller det tidligere
2.
I
§ 17 a, stk. 3 og 5,
ændres »eller
det tidligere opholdsland« til: », det
tidligere opholdsland eller et land,
hvortil udlændingen har nær
familiemæssig tilknytning,«.
144
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Lovudkast - orientering om høring vedr. udkast til lov om ændring af repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
2331407_0145.png
opholdsland sammen med den
person, til hvem udlændingen har
den familiemæssige tilknytning,
der har dannet grundlag for
opholdstilladelsen.
Stk. 6. ---
145