Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del Bilag 60
Offentligt
2310839_0001.png
OVERBLIK
DECEMBER 2020
MENNESKERETLIGE FORPLIGTELSER VED
ASYLBEHANDLING I TREDJELANDE
Asylbehandling i tredjelande er som udgangspunkt ikke i strid med
international ret. Men Danmark er juridisk ansvarlig for asylansøgere,
der overføres til et andet land. Regeringen vil derfor skulle sikre, at
menneskerettighederne gælder i modtagecentre i tredjelande. Danmarks
menneskeretlige ansvar ved asylbehandling i tredjelande beskrives i dette
notat.
I 2018 fremlagde Socialdemokratiet et politisk udspil, hvori partiet foreslog, at alle
de asylansøgere, som kommer til Danmark, skal overføres til et tredjeland for at få
behandlet deres asylansøgning.
1
Intentionen var således, at Danmark fremadrettet
som udgangspunkt ikke skulle tage imod spontane asylansøgere, men i stedet
flytte asylbehandlingen til et tredjeland.
På den baggrund arbejder den danske regering i øjeblikket for at etablere et
asylcenter i et tredjeland uden for Europa i overensstemmelse med Danmarks
internationale forpligtelser.
Asylbehandling i tredjelande er ikke i sig selv i strid med international ret. Men
Danmark er fortsat juridisk ansvarlig for asylansøgere, selv om de overføres til et
andet land. Ansvaret hører under Danmarks forpligtelser i henhold til international
menneske- og flygtningeret.
Asylbehandling i et tredjeland betyder, at asylansøgere overføres fra ét
land til et andet med det formål at få vurderet deres asylansøgning.
Ifølge
Socialdemokratiets forslag vil de asylansøgere, som spontant ankommer til
Danmark, blive overført til et modtagecenter i et tredjeland uden for EU. Her vil
deres asylansøgning blive behandlet. Der er endnu ingen tredjelande, som er gået
med til at være vært for et sådant center.
Med en lovændring, der efter planen skal behandles i Folketinget i februar 2021,
vil regeringen skabe juridisk hjemmel for at overføre asylansøgere til tredjelande,
med det formål at behandle asylansøgningen og tilbyde beskyttelse i tredjelandet
for dem, der vurderes at være flygtninge.
2
Regeringen kan enten vælge at oprette et modtagecenter
under dansk jurisdiktion,
hvor regeringen særligt skal være opmærksom på, hvad der skal ske med de
asylansøgere, der spontant søger om asyl på centeret. Eller regeringen kan oprette
1
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: MENNESKERETLIGE FORPLIGTELSER VED ASYLBEHANDLING I TREDJELANDE, analyse fra Institut for Menneskerettigheder
2310839_0002.png
et modtagecenter under tredjelandets jurisdiktion. Her skal regeringen være
særligt opmærksom på, hvordan asylprocessen fungerer i tredjelandet.
I dette overbliksnotat præsenteres de menneskeretlige forpligtelser, der knytter sig
til de to mulige modeller for asylbehandling i tredjelande:
•
center under dansk jurisdiktion
•
center under tredjelandets jurisdiktion
Men først præsenteres en række praktiske eksempler på asylbehandling i
tredjelande, og der gennemgås en række generelle principper.
ASYLBEHANDLING I TREDJELANDE I PRAKSIS
Enkelte lande har siden 1980’erne forsøgt sig med at behandle asylansøgninger i
tredjelande.
For eksempel har USA siden 1990’erne anvendt Guantanamo Bay på Cuba som
modtagecenter for asylansøgere, som ankommer med båd. Da flygtninge fra
Haiti i stort omfang søgte mod USA, begyndte USA at opsamle og overføre dem
til asylbehandling foretaget af amerikanske immigrationsmyndigheder. USA
udøver fuld kontrol over og har jurisdiktionen i Guantanamo Bay i henhold til
en permanent lejeaftale med Cuba. I dag opsamler USA – dog kun i begrænset
omfang – fortsat asylansøgere og overfører dem til Guantanamo Bay i henhold til
USA’s ’Migration Interdiction Program’.
Fra 2001 til 2007 blev alle asylansøgere, som ankom med båd til
Australien,
overført til regionale asylbehandlingscentre i Nauru og Papua Ny Guinea i henhold
til programmet ‘Pacific Solution’.
Denne tilgang blev genoptaget under navnet ‘Operation Sovereign Borders’ i
slutningen af 2012. På baggrund heraf var der ingen af de personer, som ankom
med båd og søgte om asyl, der fik deres asylansøgning eller beskyttelsesbehov
godkendt i Australien. Fra 2012 til 2019 blev 4.177 asylansøgere overført til
centrene. Den australske regering benægter deres jurisdiktion over centrene,
men ifølge FN’s Menneskerettighedskomité og FN’s Torturkomité havde Australien
kontrol, og dermed jurisdiktion og ansvaret for asylansøgerne og flygtningene i
centrene.
3
I
Europa
sørger ‘EU-Turkey Statement’ for, at asylansøgere, som ankommer til de
græske ægæiske øer, returneres til Tyrkiet.
4
I bytte sørger EU for at overføre en
syrisk flygtning fra Tyrkiet for hver syrer, der returneres fra de græske øer. Mens
dette program har medført et betydeligt fald i irregulær migration mellem Tyrkiet
og Grækenland, er der relativt få personer, som er blevet sendt retur til Tyrkiet i
henhold til programmet. Blot 2.735 migranter er returneret til Tyrkiet siden marts
2016. ‘The EU-Turkey Statement’ er baseret på konceptet om sikre tredjelande,
som forklares nærmere senere i notatet.
2
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: MENNESKERETLIGE FORPLIGTELSER VED ASYLBEHANDLING I TREDJELANDE, analyse fra Institut for Menneskerettigheder
2310839_0003.png
Senest indgik
USA
og Guatemala i 2019 et bilateralt samarbejde under navnet
’Asylum Cooperative Arrangement’ (ACA). Samarbejdet medfører, at ikke-
guatemalanske asylansøgere må overføres fra USA til Guatemala uden mulighed
for først at søge asyl i USA.
5
ACA er også baseret på konceptet om sikre
tredjelande. Fra november 2019 til marts 2020 blev 393 asylansøgere overført
under ACA. Dog var der blot 30 personer, som søgte om asyl i Guatemala. ACA blev
suspenderet i marts 2020 på grund af COVID-19-pandemien.
6
USA har lignende
gensidige aftaler med Honduras og El Salvador, men overførslerne er ikke begyndt
endnu.
PRÆ-SCREENING
Uanset om Danmark vælger den ene eller anden model for asylbehandling i
tredjelande, forudsætter menneskeretten en præ-screening af asylansøgere, som
kommer til Danmark, for at vurdere, om Danmarks internationale forpligtelser
forhindrer en overførsel til et tredjeland. Selvom Danmark ikke er forpligtet til
at behandle en asylansøgers sag i Danmark, har Danmark forpligtelser, inden
personen kan overføres til et tredjeland.
RETTIGHEDER OG FORPLIGTELSER UNDER PRÆ-SCREENINGEN?
PRINCIPPET OM NON-REFOULEMENT
Ifølge artikel 33, stk. 1 i FN’s Flygtningekonvention må asylansøgere ikke overføres
til et land, hvor de har en velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af race,
religion, nationalitet, tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller politisk
holdning.
Det er det, der kaldes princippet om non-refoulement. Udlændingeloven henviser
direkte til flygtningekonventionen på dette punkt.
7
Derimod kan asylansøgere,
som udgør en fare for landets sikkerhed, blive overført efter flygtningekonventions
artikel 33, stk. 2.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol forbyder i absolutte termer
overførsel af enhver person, som er udsat for en reel risiko for tortur,
umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
Artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention forhindrer dermed helt,
at asylansøgere kan overflyttes til lande, hvor der er risiko for, at de kan blive gjort
alvorligt fortræd, selv hvis asylansøgeren udgør en fare for Danmarks sikkerhed.
Således er beskyttelsen efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
artikel 3 bredere end artikel 33 i FN’s Flygtningekonvention.
Derudover har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vurderet, at Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 tillige indebærer en
forpligtelse til at foretage en grundig og individuel undersøgelse af, om der er en
reel risiko for, at en person kan blive nægtet en tilstrækkelig asylbehandling i et
tredjeland.
8
3
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: MENNESKERETLIGE FORPLIGTELSER VED ASYLBEHANDLING I TREDJELANDE, analyse fra Institut for Menneskerettigheder
2310839_0004.png
Artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention beskytter også
personer, som er særligt sårbare, mod overførsel til et tredjeland. Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol har understreget, at asylansøgere er
en særligt sårbar gruppe.
9
Som eksempel træder Danmarks forpligtelser efter
artikel 3 i kraft i situationer, som involverer, at alvorligt syge personer
10
, uledsagede
mindreårige
11
samt børnefamilier overføres til tredjelande, der ikke har tilpasset
deres asylsystem baseret på de enkeltes behov.
12
Endelig forbyder FN’s Torturkonventions artikel 3 overførsel af enhver person til
et land, hvor de står overfor en reel risiko for tortur, mens artikel 6 og 7 i FN’s
Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder også er blevet fortolket af
menneskerettighedskomitéen som et forbud mod at overføre personer til lande,
hvor de risikerer at blive udsat for tortur eller umenneskelig eller nedværdigende
behandling eller straf.
Opsummerende indebærer princippet om non-refoulement, som beskrevet i
en række internationale konventioner, at den danske stat skal sikre sig, at ingen
personer udsendes til et land, hvor der er risiko for, at de udsættes for tortur eller
umenneskelig eller nedværdigende behandling.
Artikel 4 i 4. tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
forbyder kollektiv udvisning af en gruppe udlændinge, medmindre beslutningen
bliver truffet på grundlag af en rimelig, individuel og objektiv undersøgelse af hver
enkelt persons sag.
13
Selvom en kollektiv udvisning kun gør sig gældende for en
gruppe af personer, er der ingen krav om, at gruppen skal indeholde et bestemt
antal personer – to personer kan således udgøre en gruppe.
14
Forbuddet mod kollektiv udvisning kræver, at Danmark tilbyder enhver
asylansøger, som ankommer til Danmark, muligheden for at argumentere imod sin
egen udvisning over for kompetente myndigheder, herunder Udlændingestyrelsen
og Flygtningenævnet.
15
For at imødekomme artikel 4 i 4. tillægsprotokol under Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention, skal Danmark træffe en individuel afgørelse om
overførsel for hver asylansøger, som skal sendes til et tredjeland.
Den eneste
undtagelse herfra er asylansøgerens egen uagtsomme adfærd, for eksempel når
en stor gruppe udlændinge skaber en farlig situation ved at anvende magt for at
komme illegalt ind i landet.
16
Artikel 13 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention giver personer ret til
adgang til effektive retsmidler. Det vil sige, at såfremt en asylansøger i Danmark
vil klage over en overførsel til et tredjeland,
forpligter artikel 13 Danmark til at
give personen adgang til at klage med opsættende virkning til en uafhængig,
kompetent, national myndighed.
17
4
ADGANG TIL EFFEKTIVE RETSMIDLER
FORBUD MOD KOLLEKTIV UDVISNING
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: MENNESKERETLIGE FORPLIGTELSER VED ASYLBEHANDLING I TREDJELANDE, analyse fra Institut for Menneskerettigheder
2310839_0005.png
Retten til familiesammenføring er ikke udtrykkeligt beskrevet
i FN’s Flygtningekonvention, men artikel 8 i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention forpligter i visse tilfælde Danmark til at give
familiesammenføring til asylansøgere, som kommer til Danmark, og som har et
eksisterende familieliv med en, som er bosat i Danmark.
Hvorvidt et ‘familieliv’ eksisterer, afhænger af de tætte personlige bånd mellem
en asylansøger og en person bosat i Danmark (herunder flygtninge, som allerede
modtager beskyttelse). En asylansøger kan eksempelvis inden ankomsten til
Danmark have et familieliv med sine forældre eller børn eller sin ægtefælle, som
bor i Danmark.
Som resultat heraf har Danmark, i henhold til Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 8, en positiv forpligtelse til at tillade en
asylansøger at blive sammenført med sin familie i Danmark i de tilfælde, hvor der
er uoverstigelige objektive forhindringer for at udøve familielivet andre steder.
18
CENTER UNDER DANSK JURISDIKTION
I et modtagecenter under Danmarks jurisdiktion vil danske sagsbehandlere udføre
asylbehandlingen, og Danmark vil have kontrol med centret og de asylansøgere,
som bor på centret. Generelt betyder dette, at Danmark vil være ansvarlig for,
hvad der sker på centret.
Der er to grundlag, hvorpå dansk jurisdiktion kan etableres ekstraterritorialt, det vi
sige uden for Danmarks grænser.
Den første situation handler om de tilfælde, hvor Danmark har kontrollen over
området,
hvor modtagecentret er etableret i udlandet. Her vil menneskeretten
træde i kraft, og Danmark vil blandt andet have forpligtelser i henhold til Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention.
19
Det afgørende er, hvorvidt Danmark
reelt har kontrollen over centret, som indebærer, at det er de danske regler og
myndigheder, der bestemmer over vilkårene på centret.
Den anden situation handler om tilfælde, hvor Danmark har kontrol (og dermed
jurisdiktion) over
asylansøgere,
som er overført til et tredjeland. Ifølge Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol kan det være på følgende tre måder:
•
diplomaters og konsulaters handlinger, når de udøver fysisk kontrol over
overførte asylansøgere i tredjelandet for eksempel på en ambassade.
20
•
anvendelse af fysisk magt eller kontrol udført af danske statslige aktører i
tredjelandet, for eksempel gennem forvaring af asylansøgere.
21
•
fly eller fartøjer, der flyver under dansk flag. Det betyder, at hvis et dansk skib
eksempelvis befinder sig i et tredjeland med asylansøgere ombord, vil Danmark
have jurisdiktion.
22
EKSTRATERRITORIAL JURISDIKTION
RET TIL FAMILIELIV
5
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: MENNESKERETLIGE FORPLIGTELSER VED ASYLBEHANDLING I TREDJELANDE, analyse fra Institut for Menneskerettigheder
2310839_0006.png
FN’s komitéer, hvis udtalelser ikke er bindende for stater, har et endnu bredere syn
på ekstraterritorial jurisdiktion. I 2014 fandt FN’s Torturkomité, at Australien havde
jurisdiktion over asylansøgere, som blev tilbageholdt på øen Manus’ regionale
behandlingscenter:
Alle personer, som er under effektiv kontrol af regeringen, blandt andet fordi
regeringen har overført dem til centre, som bliver drevet med regeringens
økonomiske hjælp og med inddragelse af private aktører efter deres eget
valg, får samme beskyttelse mod tortur og nedværdigende behandling
under konventionen (artikel 2, 3 og 16).
23
I 2017 fastslog FN’s Menneskerettighedskomité ligeledes:
Komitéen (…) mener, at de betydelige niveauer af kontrol og indflydelse, som
bliver udført af regeringen i driften af regionale modtagecentres etablering,
finansiering og service, som leveres, svarer til effektiv kontrol.
24
Efter denne model, hvor dansk jurisdiktion etableres på et ekstraterritorialt
grundlag, som ikke handler om kontrollen over selve centrene, men på grund af
kontrol over asylsøgerne, er det ikke nødvendigvis alle rettigheder i henhold til
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som træder i kraft. Derimod
foreslår en nylig retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,
at Danmark kun er forpligtet til at sikre de rettigheder, der er relevante for den
enkeltes situation.
25
RELEVANTE RETTIGHEDER OG FORPLIGTELSER PÅ CENTER UNDER DANSK
JURISDIKTION
Instituttet vurderer, at rettigheder relateret til forbud mod tortur, umenneskelig
eller nedværdigende behandling eller straf (artikel 3), adgang til effektive
retsmidler (artikel 13), ret til en retfærdig og effektiv asylproces (artikel 3 og 13) og
ret til frihed og sikkerhed (artikel 5) er særligt relevante i forhold til spørgsmålet
om asylbehandling i tredjelande på centre under dansk jurisdiktion.
Danmark har non-refoulement-forpligtelser efter artikel 3 i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention, når landet har jurisdiktion over et center i et
tredjeland.
En særlig kompleks problemstilling er Danmarks forpligtelser over for
asylansøgere, som spontant ankommer til centret. Instituttet understreger, at
Danmark også er forpligtet til at overveje non-refoulement-forpligtelser, når en
asylansøger, som søger om beskyttelse, spontant ankommer til et dansk drevet
center, som ligger i et tredjeland.
Artikel 13 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om retten til effektive
retsmidler gælder også for asylansøgere, der får deres sag behandlet på et center
under dansk jurisdiktion i et tredjeland. Det vil sige, at såfremt en asylansøger vil
ADGANG TIL EFFEKTIVE RETSMIDLER
PRINCIPPET OM NON-REFOULEMENT
6
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: MENNESKERETLIGE FORPLIGTELSER VED ASYLBEHANDLING I TREDJELANDE, analyse fra Institut for Menneskerettigheder
2310839_0007.png
klage over sin sag i centret, er
Danmark forpligtet til at give personen adgang til
en uafhængig, kompetent, national myndighed med opsættende virkning.
26
Flygtningekonventionen blander sig ikke i processen omkring asylbehandling,
men lader denne være op til de enkelte lande. Dog har Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol udviklet nogle principper omkring asylbehandling i
sin domstolspraksis efter artikel 3 og 13, som inkluderer:
•
at asylansøgere skal modtage nødvendig information om asylbehandlingen,
hvilket kræver et pålideligt. kommunikationssystem mellem myndighederne og
asylansøgerne.
27
•
at asylansøgere skal have effektiv adgang til asylprocessen, hvilket indebærer, at
asylansøgerne har adgang til tolkning og retshjælp.
28
•
at asylansøgninger skal undergå en grundig og individuel asylbehandling.
29
Dansk-drevet asylbehandling i et tredjeland skal således som minimum opfylde
disse krav.
Såfremt et dansk-drevet modtagecenter i et tredjeland begrænser den frie
bevægelighed, kan retten til personers frihed og sikkerhed blive relevant. Artikel
5 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention beskytter mod vilkårlig
tilbageholdelse og andre ulovlige frihedsbegrænsninger.
Ifølge artikel 5, stk. 1, litra f, kan asylansøgere kun blive frarøvet deres frihed i
henhold til procedurer, som er beskrevet i loven, og frihedsberøvelse kan alene
retfærdiggøres med det formål at forhindre uretmæssig adgang til det nationale
territorium eller med det formål at udvise eller udlevere vedkommende.
Ifølge artikel 5, stk. 2 skal tilbageholdte asylansøgere omgående informeres
om årsagen til deres tilbageholdelse på et sprog, som de forstår. Artikel 5, stk.
4, kræver adgang til en dommer, som foretager en hastebeslutning omkring
lovligheden af tilbageholdelsen efter en grundig undersøgelse af samtlige
oplysninger i sagen og en periodisk bedømmelse af tilbageholdelsen, hvis den
forlænges.
30
CENTER UNDER ET TREDJELANDS JURISDIKTION
I et modtagecenter under et tredjelands jurisdiktion vil Danmark skulle benytte
konceptet ’sikkert tredjeland’ for at overføre asylansøgere til tredjelandet, hvor de
gennemgår asylbehandling, og hvor de personer, som bliver anerkendt flygtninge,
modtager beskyttelse.
Ifølge denne model er det sagsbehandlere i tredjelandet, som håndterer
asylbehandlingen, og Danmark udfører ikke effektiv kontrol over centret eller
asylansøgerne efter overførslen.
RET TIL FRIHED OG PERSONLIG SIKKERHED
RET TIL EN RETFÆRDIG OG EFFEKTIV ASYLBEHANDLING
7
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: MENNESKERETLIGE FORPLIGTELSER VED ASYLBEHANDLING I TREDJELANDE, analyse fra Institut for Menneskerettigheder
2310839_0008.png
Begrebet ’sikkert tredjeland’ tillader, at asylansøgere kan overflyttes til et
specifikt land, såfremt de har adgang til en retfærdig og effektiv asylbehandling
og kan modtage international beskyttelse i overensstemmelse med FN’s
Flygtningekonvention.
Generelt dækker begrebet over et land, som en asylansøger har rejst igennem
på vejen til eksempelvis Danmark, hvor det er muligt for asylansøgeren at søge
om beskyttelse. Regeringen foreslår en ny anvendelse af konceptet om sikre
tredjelande ved at overføre asylansøgere til et tredjeland, som de ikke har nogen
tidligere forbindelse til.
I gældende dansk ret er der ikke juridisk grundlag for, at asylansøgere kan
overføres til et tredjeland baseret på de foreslåede modeller. Derfor vil overførsel
af asylansøgere til sikre tredjelande i henhold til denne model kræve en ændring
af udlændingeloven.
RELEVANTE RETTIGHEDER OG FORPLIGTELSER I CENTER UNDER ET TREDJELANDS
JURISDIKTION
PRINCIPPET OM NON-REFOULEMENT
KONCEPTET OM SIKRE TREDJELANDE
Danmark har en non-refoulement-forpligtelse efter artikel 3 i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention over for asylansøgere, som overflyttes til et
modtagercenter under et tredjelands jurisdiktion. I dette tilfælde strækker
princippet sig også til ‘indirekte’-refoulement, som betyder, at Danmark skal
sikre sig, at en asylansøger, som overføres til et tredjeland, ikke overføres videre
til et land, som kan udgøre en reel risiko for tortur eller umenneskelig eller
nedværdigende behandling eller straf.
31
Det betyder, at Danmark ikke kan overføre asylansøgere, når der er en reel risiko
for, at tredjelandet derfra vil overføre asylansøgere til lande, hvor de risikerer at
blive udsat for tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller
straf.
32
Ifølge Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol skal danske myndigheder, når
de vurderer, om en asylansøger kan overføres til et tredjeland:
•
foretage en grundig undersøgelse af de relevante forhold i tredjelandet.
33
•
vurdere tilgængeligheden og pålideligheden af landets asylsystem og de
sikkerhedsforanstaltninger, det kan levere i praksis.
34
•
i nogle tilfælde anmode om at opnå visse eksplicitte garantier, såsom
diplomatiske garantier, fra den modtagende stat i lyset af individets behov.
35
KONKLUSION
Selv om det ikke i sig selv er i strid med international ret at overføre behandlingen
af asylsøgere til tredjelande, er der en række forhold, regeringen skal være
opmærksom på for at overholde Danmarks internationale forpligtelser.
8
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: MENNESKERETLIGE FORPLIGTELSER VED ASYLBEHANDLING I TREDJELANDE, analyse fra Institut for Menneskerettigheder
2310839_0009.png
Det er først og fremmest afgørende, at Danmark foretager en grundig præ-
screening af spontane asylsøgere i Danmark, inden de sendes til modtagecentre i
udlandet. Her skal det blandt andet sikres, at Danmark overholder princippet om
non-refoulement samt forbuddet mod kollektiv udvisning.
I de tilfælde, hvor et modtagecenter etableres under dansk jurisdiktion, vil
Danmark have ansvar for hvad foregår på centret og de asylansøgere, som bor der.
Instituttet vurderer, at rettigheder relateret til forbud mod tortur, umenneskelig
eller nedværdigende behandling eller straf (artikel 3), adgangen til effektive
retsmidler (artikel 13), ret til en retfærdig og effektiv asylbehandling (artikel 3
og 13) og ret til frihed og sikkerhed (artikel 5) er særligt relevante i forhold til
spørgsmålet om asylbehandling i tredjelande på centre under dansk jurisdiktion.
Danmark vil skulle benytte konceptet ”sikkert tredjeland” for at kunne overføre
asylansøgere til et tredjeland med et center under et tredjelands jurisdiktion,
hvor asylansøgere gennemgår asylbehandling, og hvor de personer, som
bliver anerkendt som flygtninge, vil skulle blive boende. Her har Danmark et
menneskeretligt ansvar under non-refoulement-forpligtelserne, som dækker både
direkte og indirekte refoulement.
9
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: MENNESKERETLIGE FORPLIGTELSER VED ASYLBEHANDLING I TREDJELANDE, analyse fra Institut for Menneskerettigheder
2310839_0010.png
SLUTNOTER
1 Retfærdig og realistisk: En udlændingepolitik, der samler Danmark, februar
2018.
2 Lovprogram for Folketingsåret 2020-2021, 6. oktober 2020.
3 Committee Against Torture, Concluding observations on the fourth and
fifth periodic reports of Australia, 2014) para 17; Human Rights Committee,
Concluding observations on the sixth periodic report of Australia, 2017) para
35.
4 European Council, EU–Turkey statement, 18. marts 2016.
5 Aftale mellem USA’s regering og Republikken Guatemala omkring samarbejde
vedrørende undersøgelsen af beskyttelseskrav, 26. juli 2019.
6 Refugees International and Human Rights Watch, Failure of Protection under
the US-Guatemala Asylum Cooperative Agreement, 2020.
7 Lovbekendtgørelse nr. 1513 af 22. oktober 2020 (udlændingeloven) § 31, stk. 2.
8 Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Ilias og Ahmed mod Ungarn,
sagsnummer: 47287/15, 21. november 2019.
9 Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, MSS mod Belgien og
Grækenland, sagsnummer 30696/09, præmis 251; Tarakhel mod Schweiz,
sagsnummer: 29217/12, præmis 118.
10
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Paposhvili mod Belgien,
sagsnummer: 41738/10.
11
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Mubilanzila Mayeka og Kaniki
Mitunga mod Belgium, sagsnummer: 13178/03, 12. oktober 2006.
12
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Tarakhel mod Schweiz,
sagsnummer: 29217/12.
13
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Khlaifia m.fl. mod Italien,
sagsnummer: 16483/12, 1. september 2015.
14 Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, N.D. og N.T. mod Spanien,
sagsnummer: 8675/15 8697/15, 13. marts 2020, præmis 194.
15 I forhold til søgrænser, se Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Hirsi
Jamaa m.fl. mod Italien, sagsnummer: 27765/09.
Landegrænser, se Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, N.D. og N.T.
mod Spanien, sagsnummer: 8675/15 8697/15, 13. marts 2020.
16
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, N.D. og N.T. mod Spain,
sagsnummer: 8675/15 8697/15, 13. marts 2020, præmis 194.
17 Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, A.M. mod Holland,
sagsnummer: 29094/09, 5. juli 2016, præmis 67-71.
18
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Tuquabo-Tekle m.fl.
mod Holland sagsnummer: 60665/00, 1. december 2005, præmis 42;
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Benamar m.fl. mod
Holland, sagsnummer 43786/04, afgørelse, 5. april 2005. Se også Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Gül v. Switzerland, sagsnummer:
53/1995/559/645, 19. februar 1996, præmis 38-42; Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol, Sen mod Holland, sagsnummer: 31465/96, 21.
december 2001, præmis. 31.
10
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 60: MENNESKERETLIGE FORPLIGTELSER VED ASYLBEHANDLING I TREDJELANDE, analyse fra Institut for Menneskerettigheder
2310839_0011.png
19 Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Loizidou mod Tyrkiet
(Preliminary Objections) sagsnummer: 15318/89, 23. marts, 1995.
20
Den Europæiske Menneskerettighedskommission, W.M. mod Denmark
sagsnummer: 17392/90, 14. Oktober 1992; cf M.N. and others v. Belgium,
sagsnummer: 3599/18, 5. maj 2020.
21
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Hassan mod Storbritannien,
sagsnummer: 29750/09 (Storkammeret), 16. september 2014, præmis 136.
22
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Hirsi Jamaa m.fl. mod Italien
(Storkammeret) sagsnummer: 27765/09, 23. februar 2012, præmis 77.
23
Committee against Torture, Concluding observations on the fourth and fifth
periodic reports of Australia CAT/C/AUS/CO/4-5 (26. november 2014).
24 Human Rights Committee, Concluding observations on the sixth periodic
report of Australia CCPR/C/AUS/CO/6 (9. November 2017).
25 Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Al-Skeini mod England, præmis
137; Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Hirsi Jamaa m.fl. mod
Italien, præmis 75.
26
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, A.M. mod Holland,
sagsnummer: 29094/09, 5. juli 2016, præmis 67-71.
27 Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, MSS mod Belgien og
Grækenland (Storkammeret) sagsnummer: 30696/09, 21. januar 2011, præmis
301.
28
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, MSS mod Belgien og
Grækenland.
29 Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol MSS mod Belgien og
Grækenland; Chahal mod England, sagsnummer: 22414/93, 15. november
1996; Jabari v Turkey, sagsnummer: 40035/98, 11. juli 2000, præmis 39.
30
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Louled Massoud mod Malta,
sagsnummer: 24340/08, 27. juli 2010.
31
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, MSS mod Belgien og
Grækenland, 21. januar 2011, præmis 286.
32
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, T.I. mod Storbrittanien,
sagsnummer: 43844/98.
33
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Ilias og Ahmed mod Ungarn,
sagsnummer: 47287/15, 21. november 2019, præmis 139-41.
34 Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Ilias og Ahmed mod Ungarn,
sagsnummer: 47287/15, 21. november 2019, præmis 139-41.
35 Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Tarakhel mod Schweiz,
sagsnummer: 29217/12, præmis 105.
11