Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del Bilag 55
Offentligt
2306215_0001.png
Lovtidende A
2020
Udgivet den 12. december 2020
Nr. 1913.
2. december 2020.
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om genåbning og fortsat delvis
suspension af integrationsindsatsen som følge af COVID-19
§1
I bekendtgørelse nr. 866 af 12. juni 2020 om genåbning
og fortsat delvis suspension af integrationsindsatsen som
følge af COVID-19, foretages følgende ændringer:
1.
Indledningen
affattes således:
»I medfør af § 12 d, stk. 3, i lov om foranstaltninger mod
smitsomme og andre overførbare sygdomme, jf. lovbekendt‐
gørelse nr. 1444 af 1. oktober 2020 og efter forhandling med
sundheds- og ældreministeren, fastsættes:«
2.
§ 1, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Beskæftigelsesrettede tilbud om virksomheds‐
praktik og løntilskud efter lovens §§ 23 b - 23 c, kan genop‐
tages hos en arbejdsgiver, hvor udlændingen var i samme
praktikforløb eller løntilskudsjob umiddelbart før den 5. no‐
vember 2020, og hvor forløbet blev afbrudt, herunder sat
i bero, eller ophørte som følge af den nationale udmelding
om restriktioner i Nordjylland, jf. Styrelsen for International
Rekruttering og Integrations brev af 7. november 2020 om
integrationsindsatsen i Nordjylland. Den samlede varighed
af tilbuddet før og efter afbruddet/ophøret kan ikke overstige
de varighedsbegrænsninger, der gælder efter lovens § 23 b,
stk. 4 og 6, og § 23 c, stk. 2. De øvrige betingelser for
tilbuddet i lovens §§ 23 b - 23 c anses for opfyldt, hvis det
samme tilbud genoptages inden den 1. februar 2021.«
3.
I
§ 1,
indsættes stk. 3 og 4:
»Stk. 3.
En udlænding kan få virksomhedspraktik hos den
arbejdsgiver, hvor udlændingen var i virksomhedspraktik
kombineret med ordinære løntimer umiddelbart før den 5.
november 2020, og hvor virksomhedspraktikken er afbrudt
eller ophørt på den nationale udmelding om restriktioner
i Nordjylland, jf. Styrelsen for International Rekruttering
og Integrations brev af 7. november 2020 om integrations‐
indsatsen i Nordjylland. Det er en betingelse, at tilbuddet
genoptages inden den 1. februar 2021, og at tilbuddet er det
samme som før afbrydelsen.
Stk. 4.
§ 67, stk. 3 i bekendtgørelse om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats, som finder tilsvarende anvendelse for udlæn‐
dinge, jf. § 45, stk. 1, i bekendtgørelse om udarbejdelse
af kontrakt og om selvforsørgelses- og hjemrejseprogram‐
met eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven i
medfør af integrationsloven § 23 c, stk. 3, 2. pkt., om ansæt‐
telse hos seneste arbejdsgiver, fraviges, så en udlænding kan
genoptage et tilbud om ansættelse med løntilskud hos den
arbejdsgiver, hvor udlændingen var ansat med løntilskud
umiddelbart før den 5. november 2020, og hvor ansættelsen
er afbrudt eller ophørt på grund af den nationale udmelding
om restriktioner i Nordjylland, jf. Styrelsen for International
Rekruttering og Integrations brev af 7. november 2020 om
integrationsindsatsen i Nordjylland. Det er en betingelse,
at tilbuddet genoptages inden den 1. februar 2021, og at
tilbuddet er det samme som før afbrydelsen.«
4.
§ 2, stk. 5,
affattes således:
»Stk. 5.
Bekendtgørelsen ophæves den 1. marts 2021.«
§2
Stk. 1.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 13. december
2020.
Stk. 2.
§ 1, nr. 2-4, har virkning fra den 19. november
2020.
Udlændinge- og Integrationsministeriet, den 2. december 2020
Mattias Tesfaye
/ Lars von Spreckelsen-Syberg
CS000914
Udlændinge- og Integrationsmin., j.nr. 2020-4656