Social- og Indenrigsministeriet
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Transport- og Boligministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Oversigt over
brugen i gældende lovgivning af landegruppen ”ikke vestlige lande”
8. oktober 2020
Udlændinge- og Integrationsministeren har i besvarelsen af 17. juni 2020 af Udlæn-
dinge- og Integrationsudvalgets spørgsmål nr. 314 (alm. del) om brugen af landekate-
gorie ”ikke-vestlige la de” i politikker og lovgiv i g oplyst, at Udlæ di ge-
og Inte-
grationsministeriet i samarbejde med relevante ressortministerier vil foretage en
kortlægning af brugen af landegrupperi
ge ”ikke-vestlige la de” i gælde de lovgiv-
ning.
Det er i forhold til kortlægningen lagt til grund, at der alene ses på brugen i forhold til
personoplysninger, og at der således ikke ses på eventuel brug af landegrupperingen
i forhold til fx statistik om eksport og lignende.
Baggrund og sammenfatning
Danmarks Statistik har oplyst, at Danmarks Statistik siden 2002 har benyttet en lan-
degruppering, hvor lande opdeles i
”vestlige”
og
”ikke-vestlige” la de. Grupperi ge
anvendes bl.a. i befolkningsstatistikken til beskrivelse af ind- og udvandring.
Danmarks Statistik har oplyst, at definitionen grupperer alle 27 EU-lande samt Andor-
ra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Storbritannien, Vati-
kanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand som vestlige lande. Alle øvrige
lande bliver grupperet som ikke-vestlige lande.
Landegrupperingen er bredt anvendt både i den generelle samfundsdebat og direkte
i lovgivning og bekendtgørelser på en række forskellige områder.
Den statistiske definition af
”ikke-vestlige la de”
har som udgangspunkt ikke direkte
juridisk betydning for den enkelte borger, således at opdelingen har betydning for
den enkeltes rettigheder og pligter mv., men opgørelsen benyttes i en række statisti-
ske sammenhænge, fx i forhold til ghettokriterierne og opgørelsen af det antal flygt-
ninge, som de enkelte kommuner skal modtage, jf. nedenfor.