UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Samlenotat vedr. RIA-møde den 14. december 2020, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del Bilag 48
Offentligt

SAMLENOTAT

for rådsmøde (retlige og indre anliggender),

14. december 2020

Migrations- og asylpagten. S. 2

KOM dokument foreligger ikke

= Politisk drøftelse

Aftaler med partnere omkring effektiv tilbagetagelse og styrket migrationshåndtering

S. 10

KOM dokument foreligger ikke

= Udveksling af synspunkter

Implementering af interoperabilitet S. 12

KOM dokument foreligger ikke

= Udveksling af synspunkter

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Samlenotat vedr. RIA-møde den 14. december 2020, fra udlændinge- og integrationsministeren

Migrations- og asylpagten

KOM dokument foreligger ikke

= Politisk drøftelse

Revideret notat. Ændringer er markeret med en streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionen præsenterede den 23. september 2020 et forslag til en europæisk migrations-

og asylpagt bestående af op mod 50 initiativer, herunder en række lovgivningsmæssige for-

slag. Formandskabet lægger op til en politisk drøftelse af Kommissionens forslag og for-

mandskabets fremskridtsrapport om, hvordan Rådet forestiller sig, at man kan nå til et for-

handlingsresultat i relation til Kommissionens udspil. Sagen rejser på nuværende tidspunkt

ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet eller retsforbeholdet og giver ikke anledning til

at redegøre for gældende ret såvel som lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

2. Baggrund

Den 23. september 2020 præsenterede Kommissionen et forslag til en europæisk migrations-

og asylpagt. På det ekstraordinære rådsmøde den 13. november 2020 fandt den første politi-

ske drøftelse sted. Den tog udgangspunkt i et første udkast til et politisk forståelsespapir udar-

bejdet af det tyske formandskab om, hvordan Rådet forestiller sig, at man kan nå til et for-

handlingsresultat i relation til Kommissionens udspil. På rådsmødet i december forventes

formandsskabet at konkludere på Rådets drøftelser henover efteråret i form af en fremskridts-

rapport.

3. Formål og indhold

Formålet med Kommissionens forslag er at skabe rammerne for en sammenhængende tilgang

inden for områderne migration, asyl, grænseforvaltning og integration. En mere integreret

tilgang skal skabe et mere gnidningsløst og effektivt asyl- og migrationsforvaltningssystem.

Kommissionens forslag bygger delvis videre på forslag, der blev lagt frem i 2016, og på den

politiske enighed, der allerede er opnået, herunder i forhold til kvalifikationsforordningen,

modtagedirektivet, forordningen om Det Europæiske Asylagentur, EU-rammeforordning om

genbosætning og indrejse af humanitære årsager og udsendelsesdirektivet.

Kommissionen lægger op til et bredere og mere integreret rammeværk ud fra en ”whole of

migratory routes”-tilgang.

Der er således fokus på både de interne og eksterne dimensioner af

migrationsudfordringer såvel som på EU’s ydre grænse. Endelig er det ambitionen at sikre en

mere sammenhængende og dermed også hurtigere og mere effektiv sagsbehandling fra den

irregulære ankomst ved den ydre Schengen-grænse til enten ophold eller tilbagesendelse.

Side

2/13

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Samlenotat vedr. RIA-møde den 14. december 2020, fra udlændinge- og integrationsministeren

Kommissionens forslag indeholder fem nye lovgivningsmæssige initiativer: Forordning om

en screeningprocedure for hurtig at kunne fastslå status på irregulære migranter ved ankomst

eller på territoriet; en ny grænseprocedure i asylprocedureforordningen i form af en hastepro-

cedure, som asylansøgere fra lande med en anerkendelsesprocent på 20 % eller derunder, an-

søgere der vildleder myndighederne samt ansøgere, der udgør en sikkerhedsrisiko, ledes igen-

nem mhp. hurtig sagsbehandling og evt. udsendelse; yderligere understøttelse og effektivise-

ring af asylprocedurerne i Eurodac-forordningen; nye bestemmelser, der skal sikre en effekti-

visering af det nuværende Dublin-system, der fastlægger, hvilken medlemsstat der er ansvar-

lig for behandlingen af en asylansøgning såvel som en tvungen solidaritetsmekanisme i for-

hold til medlemsstater, der er under pres. De øvrige medlemsstater kan i den forbindelse væl-

ge mellem omfordeling af asylansøgere eller såkaldte tilbagesendelsessponsorater, og endelig

en forordning om et krise- og force majeure-instrument, hvor formålet er, at EU skal være

parat til at imødegå og håndtere krisesituationer og force majeure med modstandsdygtighed

og fleksibilitet, vel vidende at forskellige typer kriser kræver forskellige reaktioner. Ud over

de fem lovgivningsmæssige initiativer har Kommissionen ydermere fremsat en meget lang

række af ikke-lovgivningsmæssige tiltag.

Forventningerne til rådsmødet er fortsat præget af usikkerhed om, hvad man kan blive enige

om. I formandskabets udkast til fremskridtsrapport om hovedelementerne i en europæisk mi-

grations- og asylpolitik og den videre vej frem understreges vigtigheden af, at Unionen må

styrke sin evne til at forebygge irregulær migration og sende et stærkt fælles signal til sine

egne borgere samt resten af verden om vigtigheden af migrationshåndtering under ordnede

forhold. Det understreges, at formålet er at skabe et fair og velfungerende asyl- og migrations-

system, der adresserer praktiske udfordringer og etablerer effektive, hurtige, humane og krise-

resistente procedurer samtidig med, at systemet respekterer fundamentale rettigheder og imø-

dekommer særlige beskyttelsesbehov for sårbare grupper. Formandskabet lægger desuden op

til, at der skal findes en balance mellem solidaritet og ansvarsfordeling blandt medlemsstater-

ne samt en balance mellem solidaritet og forpligtelserne blandt medlemsstaterne omkring im-

plementeringen af asyl- og migrationsretsakterne. Der skal således ske en samlet drøftelse

heraf med henblik på at finde et kompromis, som tilgodeser alles interesser.

Udkastet til fremskridtsrapport lægger vægt på, at der kræves effektive systemer i hver med-

lemsstat, meningsfuld solidaritet og støtte til de mest udsatte medlemsstater, og at relationerne

styrkes betydeligt med oprindelses- og transitlande. Effektiv migrationshåndtering indebærer

desuden også effektiv kontrol med de ydre grænser og en tydelig sondring mellem personer,

der opfylder kriterierne for indrejse, og hvem der ikke gør samt en sondring mellem asylansø-

gere og dem, der tydeligvis ikke har behov for international beskyttelse. Det bekræftes yderli-

gere, at Unionen beskytter dem, der har krav på international beskyttelse, mens dem, der ikke

har ret til lovligt ophold eller beskyttelseskrav, bør forlade EU så hurtigt som muligt. Her er

tilbagesendelse, kampen mod menneskesmugling, lovlig migration og bæredygtig reintegrati-

on af hjemsendte alle vigtige dele af en afbalanceret migrationstilgang.

Side

3/13

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Samlenotat vedr. RIA-møde den 14. december 2020, fra udlændinge- og integrationsministeren

Kernelementerne som nævnes i udkastet til fremskridtsrapport er således vigtigheden af den

eksterne dimension gennem styrket samarbejde med tredjelande for at forebygge irregulær

migration. Kommissionen bør have en ledende koordinerende rolle i tæt samarbejde med

medlemsstaterne, og der skal etableres afbalancerede og skræddersyede parternskaber med

relevante oprindelses-, transit- og værtslande i Nordafrika, på Vestbalkan, Tyrkiet, Afrika syd

for Sahara og lande langs den såkaldte Silkeruten mod sydøst. Igangværende initiativer bør

støttes, mens målet er at bringe engagementet mellem EU's institutioner og medlemslandene

op til et helt nyt niveau i forhold til et styrket samarbejde med tredjelande.

Betydningen af styrkelse af de eksterne grænser er også betonet, herunder implementeringen

af det styrkede Frontex-mandat, nye it-systemer, herunder interoperabilitet, samt den obligato-

riske screeningprocedure ved grænserne. Udkastet betoner, at der er behov for yderligere

drøftelser vedrørende grænseprocedurer, og hvordan balancen sikres mellem ansvar og solida-

ritet i forhold til at træffe de nødvendige administrative foranstaltninger ved grænserne, her-

under etablering af den nødvendige infrastruktur.

Udkastet til fremskridtsrapport italesætter også udfordringerne omkring solidaritetsmekanis-

men, og det anerkendes, at frontlinjestaterne har en særlig rolle i det europæiske migrations-

og asylhåndteringssystem. Det understreges, at der skal være tale om en meningsfuld, skræd-

dersyet solidaritetsmekanisme, som kombinerer fleksibilitet med effektivitet for den berørte

medlemsstat under pres. Udkastet nævner, at forskellige former for solidaritetstiltag kan

komme på tale såsom omfordeling og kapacitetsbidrag, herunder bidrag inden for grænsebe-

skyttelse og inden for modtage- og tilbagesendelsesområdet og endelig samarbejde med tred-

jelande. Desuden nævnes støtte inden for udsendelse som et vigtigt element af solidaritet. Det

anerkendes dog, at der er brug for yderligere tekniske og politiske drøftelser omkring betin-

gelserne for omfordeling og tilbagesendelsessponsorater, herunder spørgsmålet om denne

støtte skal være obligatorisk.

Et andet vigtigt element, som udkastet til fremskridtsrapport anerkender, er et effektivt asyl-

system som forebygger misbrug og sekundær migration. Ansvar for sagsbehandling skal hur-

tigt etableres og bureaukratiske procedurer undgås og et velfungerende hjemsendelsessystem

er afgørende. Den praktiske anvendelse af sikkert tredjelandprincippet, en øget rolle til Fron-

tex og etableringen af en hjemsendelseskoordinator samt et højniveaunetværk for hjemsendel-

se er afgørende elementer til at styrke EU's hjemsendelsespolitikker.

Ydermere fremhæves, at området vedrørende aftaler med tredjelande mhp. hjemsendelse skal

styrkes, og der efterspørges en bredere landespecifik analyse af forhindringerne for etablerin-

gen af bredere hjemrejseaftaler.

Endelig nævnes en række andre tiltag som også har betydning for den samlede tilgang til et

effektivt migrationssystem, herunder betydningen af en forbedret Eurodac-database, lovlig

Side

4/13

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Samlenotat vedr. RIA-møde den 14. december 2020, fra udlændinge- og integrationsministeren

migration til Europa, genbosætning samt styrkelsen af EU's modstandsdygtighed til at håndte-

re kriser. I forbindelse med sidstnævnte er EU's mekanisme for forebyggelse og håndtering af

kriser, som bygger videre på eksisterende mekanismer, vigtig til at fremtidssikre EU's over-

vågning og håndtering af fremtidig migration.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelsen af migrations- og asylpagten og det tyske formandskabs udkast til fremskridtsrap-

port vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har i september 2020 været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-

bejde (SPAIS), inden Kommissionens forslag til migrations- og asylpagten var præsenteret.

SPAIS er igen blevet forelagt sagen den 27. oktober 2020 og den 13. november 2020.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel enighed blandt medlemsstaterne om behovet for en reform af det fælleseuropæ-

iske asylsystem. Dog forventes det, at balancen mellem ansvar og solidaritet medlemsstaterne

imellem kan blive en udfordring at nå til enighed om. Det forventes, at frontlinjestaterne lige-

som i 2016 vil kræve en klar ramme for, hvorledes medlemsstaterne skal udvise solidaritet

over for andre medlemsstater, der er udsat for migrationspres også set i lyset af de betydelige

yderligere omkostninger, som den praktiske implementering af screening- og grænseprocedu-

rer forventes at indebære.

Ligeledes forventer en anden gruppe af medlemsstater, særligt de østeuropæiske lande, at der

ikke kan indgå tvungen omfordeling eller tilbagesendelsessponsorater med tilknyttet eventuel

pligt til omfordeling, men alene tvungen, men fleksibel solidaritet. Endeligt ses stor uenighed

i Rådet om støtten til formandskabets foreslåede trin for trin-tilgang til vedtagelsen af de for-

skellige dele af migrations- og asylpagten. En række medlemsstater har stillet sig tvivlende til

denne tilgang og anført, at en pakketilgang, hvor alle pagtens retsakter forhandles og vedtages

samtidig, er at foretrække.

Side

5/13

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Samlenotat vedr. RIA-møde den 14. december 2020, fra udlændinge- og integrationsministeren

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er overordnet positiv over for Kommissionens udspil og mange af de elementer,

der indgår i pagten. Den mere helhedsorienterede tilgang til migration og asyl er vigtig for at

styrke effektiviteten af systemet, herunder styrkelsen af de ydre grænser i form af screening-

og hasteprocedurer ved grænserne samt en række nye initiativer på udsendelsesområdet. Des-

uden er det positivt, at der er fokus på den eksterne dimension, herunder det styrkede samar-

bejde med oprindelses- og transitlande. Disse tanker flugter i høj grad med regeringens ambi-

tion om et retfærdigt og humant asylsystem. Pagten ses dog ikke at gøre afgørende op med

den incitamentsstruktur og den industri af menneskesmuglere, der bidrager til Europas migra-

tionsudfordringer. Således er regeringens helt centrale ambition om etableringen af en ordning

for overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandling til et land uden for EU ikke indeholdt i

Kommissionens forslag til en migrations- og asylpagt.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 1. oktober 2020 til ori-

entering. Sagen har desuden været forelagt i skriftlig forelæggelse i Folketingets Europaud-

valg den 12. november til orientering.

Side

6/13

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Samlenotat vedr. RIA-møde den 14. december 2020, fra udlændinge- og integrationsministeren

Aftaler med partnere omkring effektiv tilbagetagelse og styrket migrationshåndtering

KOM dokument foreligger ikke

= Udveksling af synspunkter

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionen præsenterede den 23. september 2020 forslag til en ny europæisk migrations-

og asylpagt bestående af op mod 50 initiativer, herunder en række lovgivningsmæssige for-

slag. Kommissionen har i forbindelse med lanceringen af pagten samtidig sat fremme af sam-

arbejdet om tilbagetagelse og reintegration på dagsordenen. Der forventes en drøftelse af

emnet samt nærmere information fra Kommissionen om arbejdet med at analysere tredjelan-

des samarbejde om tilbagetagelse. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincip-

pet eller retsforbeholdet og giver ikke anledning til at redegøre for gældende ret såvel som

lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

2. Baggrund

Kommissionen præsenterede den 23. september 2020 sit forslag til en ny europæisk migrati-

ons- og asylpagt bestående af op mod 50 initiativer, herunder en række tiltag til at fremme

samarbejdet om tilbagetagelse og reintegration. Kommissionen har påpeget, at en af de væ-

sentligste mangler i den europæiske migrationshåndtering er problemerne med effektivt at

tilbagesende de personer, der ikke benytter sig af denne mulighed. Et tæt samarbejde med

oprindelses- og transitlandene er derfor en væsentlig forudsætning for et velfungerende sy-

stem for tilbagesendelse, tilbagetagelse og reintegration.

3. Formål og indhold

Formålet med dagsordenspunktet omkring tilbagetagelse er at styrke EU's hjemsendelsessy-

stem, som kombinerer stærkere interne strukturer med et mere effektivt samarbejde med tred-

jelande omkring tilbagetagelse. Kommissionen har i sin meddelelse om en ny migrations- og

asylpagt fremhævet, at der er behov for at fremme samarbejdet om tilbagetagelse og reinte-

gration, og at dette skal ske gennem nye indsatser for at forbedre samarbejdet med tredjelande

om tilbagetagelse suppleret med samarbejde om reintegration. Kommissionen har påpeget, at

de eksisterende 24 EU-aftaler og ordninger med tredjelande skal fuldt implementeres, at

igangværende forhandlinger afsluttes og eventuelle nye forhandlinger påbegyndes samtidig

med, at der skal udarbejdes mere praktiske samarbejdsløsninger for at øge antallet af effektive

tilbagesendelser. Der peges også på, at andre politikværktøjer skal integreres i indsatsen, hvil-

ket forbindelsen mellem samarbejdet om tilbagetagelse og visumudstedelse i henhold til vi-

sumkodeksen er et eksempel på.

Side

7/13

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Samlenotat vedr. RIA-møde den 14. december 2020, fra udlændinge- og integrationsministeren

Kommissionens målsætning om at fremme samarbejdet om tilbagetagelse og reintegration er i

forbindelse med de seneste måneders forhandlinger om en migrations- og asylpagt også blevet

forankret i formandskabets fremskridtsrapport, som blev drøftet på rådsmødet den 13. novem-

ber 2020. Formandskabet peger ligeledes på behovet for at implementere allerede eksisteren-

de aftaler på tilbagetagelsesområdet som afgørende for effektiviteten af at EU's asyl og hjem-

sendelsessystemer. Formandskabet peger på tilvejebringelsen af landespecifikke analyser og

opfordrer også Kommissionen til at lancere initiativer omkring tilbagetagelsesaftaler og ar-

rangementer som led i en mere strategisk tilgang mhp. at styrke samarbejdet om tilbagetagel-

se. Endelig byder formandskabet Kommissionens forslag om at arbejde med at fremme inci-

tamenter til at styrke samarbejdet med tredjelande velkomment og nævner Kommissionens

årlige vurdering af visum-samarbejdet ifølge visumkodeks art. 25a som et godt eksempel her-

på.

Der forventes at være en kort drøftelse af emnet samt nærmere information fra Kommissionen

om arbejdet med at analysere tredjelandes samarbejde om tilbagetagelse, herunder som led i

implementeringen af visumkodeks art. 25a.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelsen vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- eller er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

SPAIS er blevet forelagt sagen i høring den 13. november 2020.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er på nuværende tidspunkt ikke oplysninger om andre landes holdninger til det konkrete

dagsordenspunkt. Dog er der generelt stor opbakning blandt medlemsstaterne til at styrke ud-

sendelsesområdet, herunder at indgå tilbagetagelsesaftaler/-arrangementer med tredjelande

som en del af et styrket asyl- og migrationssystem.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er overordnet positiv over for Kommissionens udspil og mange af de elementer,

der indgår i pagten. Regeringen mener, at et effektivt udsendelsessystem er en afgørende fak-

Side

8/13

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Samlenotat vedr. RIA-møde den 14. december 2020, fra udlændinge- og integrationsministeren

tor for et velfungerende og effektivt asyl- og migrationssystem. Fokus på den eksterne dimen-

sion, herunder samarbejde med oprindelses-, transit- og værtslande er afgørende for at fore-

bygge irregulær migration mod Europa. Disse tanker flugter i høj grad med regeringens ambi-

tion om et retfærdigt og humant asylsystem. Regeringen mener også, at brugen af alle uden-

rigspolitiske redskaber herunder visumpolitikken er vigtig i forbindelse med samarbejdet med

tredjelande omkring tilbagetagelse.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Punktet har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side

9/13

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Samlenotat vedr. RIA-møde den 14. december 2020, fra udlændinge- og integrationsministeren

Implementering af interoperabilitet

KOM dokument foreligger ikke

= Udveksling af synspunkter

Revideret notat. Ændringer er markeret med en streg i margenen.

1. Resumé

Den 20. maj 2019 blev to forordninger vedrørende interoperabilitet vedtaget. Forordningerne

har til formål at gøre en række eksisterende og kommende it-systemer på området for sikker-

hed, grænser og migration interoperable, dvs. muliggøre udveksling af data og deling af in-

formationer og give eksisterende autoriserede brugere adgang til hurtig og systematisk in-

formation vedrørende personer, der indrejser eller opholder sig i Schengen-området under

hensyn til gældende, individuelle rettigheder og databeskyttelsesgarantier. Forordningerne

ændrer ikke ved it-systemernes formål eller brugernes adgang til data. Der forventes på

Rådsmødet for justits- og indenrigsministre den 14. december 2020 at være en drøftelse af

fremdrift i implementeringen af de to forordninger både på EU-plan og nationalt. Sagen rej-

ser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Sagen giver ikke anledning til at redegøre

for lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

2. Baggrund

Der blev den 20. maj 2019 vedtaget to forordninger om interoperabilitet. Det drejer sig dels

om Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 af 20. maj 2019 om fastsættel-

se af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende grænser og

visum dels om Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/818 af 20. maj 2019 om

fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende

politisamarbejde og retligt samarbejde og asyl.

De to forordninger om interoperabilitet har samlet til formål at skabe interoperabilitet mellem

eksisterende og kommende EU-informationssystemer på området for sikkerhed, grænser og

migration, der opereres centralt på EU-niveau, således at der kan udveksles data og deles in-

formationer samt gives autoriserede brugere adgang til hurtig og systematisk information ved-

rørende personer, der indrejser eller opholder sig i Schengen-området. Interoperabiliteten ska-

bes under hensyntagen til gældende, individuelle rettigheder og databeskyttelsesgarantier.

Forordningerne ændrer ikke ved it-systemernes formål eller autoriserede brugeres adgang til

data.

Retsakterne udgør en videreudvikling af Schengenreglerne, og Danmark har truffet afgørelse

om, at Danmark vil gennemføre retsakterne i dansk ret, jf. artikel 4 i protokol nr. 22 om Dan-

marks stilling.

Side

10/13

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Samlenotat vedr. RIA-møde den 14. december 2020, fra udlændinge- og integrationsministeren

Kommissionen har om baggrunden for de to forordninger om interoperabilitet blandt andet

anført, at EU i de seneste år har oplevet en stigning af irregulære passager af EU’s ydre græn-

ser, ligesom der er en øget trussel mod den interne sikkerhed i EU. På den baggrund er der

skabt øget fokus på nødvendigheden af at forbinde og styrke EU’s eksisterende og kommende

informationssystemer for grænseforvaltning, migration og sikkerhed. Interoperabilitet mellem

systemerne og dermed udveksling af data og deling af information mellem systemerne kan

bidrage til bl.a. at fjerne ”blind spots”, hvorved personer, som muligvis er involveret i terror-

handlinger, kan blive registreret under forskellige aliasser i forskellige systemer, som ikke

kommunikerer med hinanden.

Forordningerne har fokus på fire specifikke mål:

1. At brugere, herunder grænsepersonale og andre udlændingemyndigheder, får hurtig,

problemfri, systematisk og kontrolleret adgang til den information, som de har brug

for med henblik på at varetage deres arbejde.

2. At der etableres en teknisk løsning, der gør det muligt at påvise, at flere identiteter er

knyttet til det samme sæt biometriske data med henblik på at afsløre brugen af flere

identiteter og at bekæmpe identitetssvig.

3. At lette identitetskontrol af tredjelandsstatsborgere, som opholder sig på medlemssta-

ternes område.

4. At lette og effektivisere retshåndhævende myndigheders adgang til EU-

informationssystemer, som ikke vedrører retshåndhævelse, hvis det er nødvendigt med

henblik på forebyggelse, efterforskning samt retsforfølgning af terrorisme og anden

alvorlig kriminalitet.

Med forordningerne skabes interoperabilitet mellem de tre eksisterende EU-

informationssystemer: a) SIS, der omfatter et bredt spektrum af indberetninger om genstande

og personer (bl.a. nægtelse af indrejse eller afslag på ansøgning om opholdstilladelse for per-

soner, for hvem der er udstedt en europæisk arrestordre samt forsvundne personer), b) Euro-

dac, der indeholder fingeraftryksoplysninger af asylansøgere og tredjelandsstatsborgere, der

har krydset de ydre grænser illegalt, eller som opholder sig illegalt på medlemsstaternes om-

råde, og c) VIS, der indeholder oplysninger om visum udstedt med henblik på kortvarigt op-

hold.

Derudover vil der blive sikret interoperabilitet mellem tre kommende EU-informations-

systemer a) Ind- og udrejsesystemet (EES), der erstatter den nuværende manuelle passtem-

plingsprocedure og i stedet indfører en elektronisk registrering af en række oplysninger om

tredjelandsstatsborgere, der ind- og udrejser af Schengen-området, b) Europæisk Rejsetilla-

delse- og Rejseinformationssystem (ETIAS), der skal anvendes til at indsamle og verificere

information om og eventuelt udstede rejsetilladelse til tredjelandsstatsborgere fra visumfri

lande forud for indrejse til Schengen-området, og c) Det Europæiske Informationssystem ved-

rørende strafferegistre

–

tredjelandsstatsborgere (ECRIS-TCN), der skal give medlemsstater-

Side

11/13

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Samlenotat vedr. RIA-møde den 14. december 2020, fra udlændinge- og integrationsministeren

nes myndigheder mulighed for at identificere, om tredjelandsstatsborgere er straffede i andre

medlemsstater.

3. Formål og indhold

Formålet med punktet ventes at være en drøftelse af fremdrift i implementeringen af de to

forordninger om interoperabilitet.

Der er i Danmark etableret et tværministerielt program for en samlet implementering af alle

aspekter, herunder juridiske, tekniske, økonomiske og organisatoriske aspekter, af en række

vedtagne og kommende EU-retsakter, der omfatter it-systemer på området for grænser, sik-

kerhed og migration. Programmet omfatter de to retsakter vedrørende interoperabilitet såvel

som EES, ETIAS og SIS.

VIS er p.t. ikke en del af det tværministerielle program, men det er intentionen af VIS-

forordningen på sigt vil blive en del af programmet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelsen af implementeringen af de to vedtagne forordninger om interoperabilitet vil ikke i

sig selv have lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser.

8. Høring

Sagen er blevet forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde den 13. novem-

ber 2020 forud for den uformelle videokonference for justits- og indenrigsministre i december

2020.

Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde modtog sagen til orientering forud for

den uformelle videokonference for justits- og indenrigsministre den 4.-5. juni 2020. Sagen

blev endvidere forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 17.-18. oktober 2019

forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde den 19. september 2019 og for-

ud for rådsmødet den 2.-3. december forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssam-

arbejde den 13. november 2019. Forslagene til de to forordninger om interoperabilitet blev

Side

12/13

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Samlenotat vedr. RIA-møde den 14. december 2020, fra udlændinge- og integrationsministeren

forud for vedtagelsen forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde den 21.

februar 2018.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt opbakning blandt medlemsstaterne til et stærkt fokus på korrekt og rettidig

implementering af de to forordninger om interoperabilitet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det væsentligt, at der sker en korrekt og rettidig implementering af de to

forordninger om interoperabilitet på såvel EU-plan som i samtlige medlemsstater, da det er af

betydning for bl.a. effektiv kontrol med EU's ydre grænser og migration.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om implementering af de to forordninger om interoperabilitet har tidligere været fore-

lagt Folketingets Europaudvalg. Folketingets Europaudvalg har således den 26. september

2019, den 21. november 2019 og den 26. maj 2020 modtaget samlenotater om bl.a. forslagene

til de to forordninger om interoperabilitet. Et grund- og nærhedsnotat om de to forordninger

blev endvidere oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9. april 2018.

Side

13/13