UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 46: Orientering om resultatet af den jurdiske vurdering i forlængelse af B 176 om at ændre repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del Bilag 46
Offentligt

Ministeren

Til udlændingeordførerne

Beslutningsforslag nr. B 176 om at ændre repatrieringsloven blev den 25. juni

2020 vedtaget enstemmigt af Folketinget. Med beslutningsforslaget pålægger Fol-

ketinget regeringen inden udgangen af 2020 at fremsætte forslag til ændring af re-

patrieringsloven, så udbetaling af repatrieringsstøtte øjeblikkelig standses, hvis

modtageren begår kriminalitet i hjemlandet efter repatriering.

I Udlændinge- og Integrationsudvalgets betænkning afgivet den 18. juni 2020 over

beslutningsforslaget bemærkede et flertal i udvalget (S, RV, SF og EL) bl.a. følgende:

”[Flertallet]

er meget enig i intentionerne i forslaget. Der udestår

imidlertid en juridisk vurdering af forslaget i forhold til grundloven og

Danmarks internationale forpligtelser, og flertallet ønsker derfor at af-

give følgende bemærkninger:

Partierne ser frem til, at ministeren i den kommende samling frem-

sætter et lovforslag, der indeholder de nødvendige ændringer af repa-

trieringsloven, så der ikke udbetales repatrieringsydelse til personer,

når det er godtgjort, at de efter udrejse af Danmark har begået alvorlig

kriminalitet, der også vil være strafbart efter dansk ret.

[…]

Flertallet opfordrer samtidig til, at lovforslaget, hvis det er muligt

inden for rammerne af grundloven og Danmarks internationale forplig-

telser, får gyldighed for de aftaler om repatrieringsydelser, der alle-

rede er indgået. Med de bemærkninger kan partierne bag disse be-

mærkninger støtte forslaget.”

I den anledning kan jeg oplyse, at regeringen i anden halvdel af 2020 (Dec I) forven-

ter at fremsætte et lovforslag om ændring af repatrieringsloven, hvorefter den re-

sterende del af hjælp til repatriering (dvs. anden rate af hjælpen) kan bortfalde i

tilfælde, hvor den repatrierede person begår alvorlig kriminalitet mv. efter repatri-

eringen, men før den repatrierede person opfylder betingelserne for at få udbetalt

hjælpen. De nærmere rammer for ordningen, herunder hvilke forhold der kan føre

til bortfald af hjælpen, er fortsat under overvejelse. Det ligger dog fast, at loven vil

gælde for afgørelser om repatrieringshjælp, der træffes efter lovens ikrafttræden.

For så vidt angår afgørelser om hjælp til repatriering, der er truffet før lovens ikraft-

træden, har Udlændinge- og Integrationsministeriet i samarbejde med Justitsmini-

Side

1/4

23. oktober 2020

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Kontoret for udsendelse

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2020-18570

1429041

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 46: Orientering om resultatet af den jurdiske vurdering i forlængelse af B 176 om at ændre repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

steriet undersøgt, om det er muligt inden for rammerne af grundloven og Den Eu-

ropæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) at indføre en tilsvarende ord-

ning, hvor den pågældende mister retten til anden rate af hjælpen, når den alvor-

lige kriminalitet mv. er begået efter afgørelsen om hjælp til repatriering, men før

den pågældende opfylder betingelserne for udbetaling af anden rate og før lovens

ikrafttræden.

Det vurderes, at en sådan ordning vil indebære ekspropriation efter grundlovens §

73 om ejendomsrettens beskyttelse. Det vurderes endvidere, at ordningen ikke vil

kunne gennemføres inden for rammerne af beskyttelsen af ejendomsretten i artikel

1 i 1. tillægsprotokol til EMRK.

Om den nærmere begrundelse for vurderingen henvises til pkt. 2 og 3 nedenfor.

Det er fast antaget, at fuldt ud skattefinansierede sociale ydelser ikke er omfattet

af beskyttelsen i grundlovens § 73, hvorimod borgernes særskilte bidrag til en i

overvejende grad social ordning må anses for omfattet, jf. bl.a. Jens Peter Christen-

sen m.fl., Grundloven med Kommentarer (2015), side 454, Max Sørensen, Statsfor-

fatningsret, 2. udgave ved Peter Germer (1979), side 401 og Poul Andersen, Dansk

Statsforfatningsret (1954), side 722 f. Det anføres dog i Jens Peter Christensen m.fl.,

a.st., side 454, at hvis den fuldt ud skattefinansierede sociale ydelse efter aktuel

lovgivning er forfalden, eller hvis borgeren i øvrigt i lovgivningen er tilsikret en ret

til ydelsen, er kravet beskyttet efter grundlovens § 73. I samme retning kan der

henvises til Max Sørensen, a.st., s. 401, og Henrik Zahle, Dansk Forfatningsret 3, 3.

udgave (2003), side 186.

Det er vurderingen, at en person ved modtagelsen af en afgørelse om hjælp til re-

patriering

erhverver en ret til ydelsen (underlagt de i afgørelsen angivne betingel-

ser), der er beskyttet af grundlovens § 73.

Der lægges i den forbindelse navnlig vægt

på, at hjælp til repatriering adskiller sig grundlæggende fra sædvanlige skattefinan-

sierede sociale ydelser, som udbetales løbende, bl.a. fordi modtageren af en afgø-

relse om hjælp til repatriering i forbindelse med sin beslutning om repatriering har

fået et konkret tilsagn om en engangsydelse (der normalt udbetales i to dele) på et

bestemt beløb, og at både udbetalingen af den første del af ydelsen og udbetalin-

gen (efter udrejsen) af den resterende del af ydelsen i henhold til repatrieringsloven

i dag alene er underlagt få og objektive betingelser, der ikke omfatter kriminalitet.

Det følger af grundlovens § 73, at det alene er indgreb, der har karakter af

afståelse,

der er udtryk for ekspropriation. Det antages i den forbindelse, at indgreb, som har

en pønal karakter, herunder straf og konfiskation, ikke har karakter af afståelse og

dermed ikke er udtryk for ekspropriation, jf. bl.a. Jens Peter Christensen m.fl., a.st.,

side 455, Max Sørensen, a.st., side 407 og Poul Andersen, a.st., side 730. Det vur-

deres dog, at dette ikke gør sig gældende i forhold til lovgivning som den omhand-

lede, der knytter retsvirkninger af denne karakter

–

i form af fratagelse af repatrie-

ringsstøtte som følge af en dom for et strafbart forhold

–

til forhold begået

inden

lovgivningens ikrafttræden.

Side

2/4

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 46: Orientering om resultatet af den jurdiske vurdering i forlængelse af B 176 om at ændre repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

Spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger afståelse, beror på et samlet skøn over ind-

grebets beskaffenhed. Som momenter, der i almindelighed tillægges betydning ved

udøvelsen af skønnet over, hvorvidt et indgreb medfører afståelse, kan navnlig pe-

ges på indgrebets formål, i hvilken grad indgrebet er generelt eller konkret (herun-

der om det rammer mange eller få rettighedshavere), indgrebets intensitet, om

indgrebet angår en fremtidig eller aktuel råden, og om der er tale om en tilintetgø-

relse af rettigheden eller en overførelse til andre fysiske eller juridiske personer.

Også den lovgivningstradition, der i øvrigt er på det pågældende område, tillægges

betydning ved bedømmelsen af indgrebets karakter.

Konkret vurderes der at foreligge afståelse, bl.a. fordi indgrebet vil ramme en me-

get konkret afgrænset persongruppe, og disse personer må forventes at blive ramt

intensivt, idet der er tale om personer, der ikke selv har tilstrækkelige midler til at

repatriere. Endvidere er der lagt vægt på, at disse personer

–

som følge af, at de

har modtaget en afgørelse fra kommunen om ret til hjælp til repatriering

–

kan have

indrettet sig på at modtage ydelsen og at afgørelsen om udbetaling af hjælp til re-

patriering kan have været afgørende for beslutningen om at repatriere.

Det vurderes på den baggrund, at en fratagelse af den resterende del af hjælp til

repatriering med virkning for forhold begået

inden

ikrafttrædelsen af reglen om fra-

tagelse vil være udtryk for ekspropriation efter grundlovens § 73.

Der er endvidere foretaget en vurdering af, om den foreslåede ordning vil kunne

gennemføres inden for rammerne af beskyttelsen af ejendomsretten i artikel 1 i 1.

tillægsprotokol til EMRK.

Det er vurderingen, at de hensyn, der indgår i vurderingen i forhold til grundlovens

§ 73, i meget vidt omfang kan overføres til vurderingen i forhold til artikel 1 i 1.

tillægsprotokol til EMRK, og at ordningen ikke vil kunne indføres inden for ram-

merne af sidstnævnte bestemmelse.

Det siger sig selv, at jeg gerne havde set, at konklusionen var en anden. Og for

mig at se understreger dette så meget desto mere behovet for, at der lovgives på

dette område, så sager om udbetaling af repatrieringsstøtte til personer, der har

begået alvorlig kriminalitet efter repatrieringen

–

der efter min opfattelse er stø-

dende for retsopfattelsen

–

kan undgås for fremtiden.

Jeg kan i den forbindelse oplyse, at Udlændinge- og Integrationsministeriet i sam-

arbejde med Justitsministeriet er ved at overveje mulige udformninger af en over-

gangsordning, hvorefter f.eks. alvorlig kriminalitet, der måtte blive

begået efter

lo-

vens ikrafttræden, og hvor afgørelsen om hjælp er truffet

før

lovens ikrafttræden,

under visse nærmere betingelser kan omfattes af ordningen.

Jeg påtænker at lade en overgangsordning indgå i det lovforslag, som fremsættes

for Folketinget, også selvom der muligvis slet ikke vil opstå sådanne sager. For mig

er det imidlertid afgørende, at vi udviser rettidig omhu og søger at gardere os mod

eventuelle fremtidige sager i det omfang, det er muligt.

Side

3/4

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 46: Orientering om resultatet af den jurdiske vurdering i forlængelse af B 176 om at ændre repatrieringsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

Med venlig hilsen

Mattias Tesfaye

Side

4/4