Hej
Jeg henvender mig, da jeg undrer mig meget over den måde selvforsørgelses- og hjemrejseydelse inddeles
på. Der er ikke taget højde for at vi lever i et moderne samfund og at forsørgere ikke altid lever sammen
med sit barn.
Der er i loven 4 satser:
1) Du er enlig forsørger
2) Du er gift eller samlevende og forsørger et barn i hjemmet.
3) Du er ikke forsørger, over 30 år eller udeboende under 30 år.
4) Du er hjemmeboende og over 30 år.
Min kæreste har en datter på snart 3 år. Han og barnets mor gik fra hinanden for snart 1,5 år siden.
Dengang fik han en ydelse efter 2). Da han flytter for sig selv og har samvær med sin datter rykker han til 3).
Altså i forhold til en ydelse anses han ikke længere for at være forsøger, da han ikke længere bor sammen
med sin datter. Det giver jo ingen mening. At han så efterfølgende pålægges at betale børnebidrag (og
opfylde sin forsørgelsespligt) er jo modstridende og diskriminerende. Min kæreste vil rigtig gerne forsørge
sin datter og er ikke uenig i at han bør betale børnebidrag, men med 6.142kr brutto om måneden er det
ikke muligt. Det har Udbetaling Danmark også vurderet at der økonomisk ikke er mulighed for, men hver
måned stiger hans gæld for ubetalt børnebidrag. Hvordan er det muligt at blive pålagt at opfylde sin
forsørgelsespligt set i forhold til en lov, når man i den anden lov fra den ene dag til den anden pludselig ikke
længere anses som forsørger når man ikke bor sammen med sit barn?
Venlig hilsen
Susanne Boes Andersen