UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 39: Orientering om Grund- og nærhedsnotat vedr. krise og force majeure forordning, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del Bilag 39
Offentligt

Grund- og Nærhedsnotat

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om håndtering

af krisesituationer og force majeure på migrations- og asylområdet

KOM(2020) 613 endelig

20. november 2020

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Internationalt udlændingesamarbejde

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Nyt notat

Nærværende grund- og nærhedsnotat sendes tillige til Udlændinge- og Inte-

grationsudvalget.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

1. Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til forordning om håndtering af krisesi-

tuationer og force majeure på migrations- og asylområdet. Formålet er at

sikre, at der i tilfælde af krise- og force majeure-situationer sker en tilpas-

ning af de gældende regelsæt vedrørende asyl- og tilbagetagelsesprocedu-

rer samt at tilpasse den solidaritetsmekanisme, som er foreslået oprettet ved

forslaget til forordning om asylforvaltning og migrationsstyring. Forslaget

udvider således anvendelsesområdet for de kategorier af personer, der kan

omfordeles i tilfælde af krisesituationer, og fristen for overførsel af personer

omfattet af tilbagesendelsessponsorater forkortes til fire måneder. Desuden

udvides anvendelsesområdet for personer omfattet af grænseproceduren

indeholdt i forslaget til asylprocedureforordningen, og medlemsstaterne får

mulighed for at fravige reglerne i grænseproceduren for tilbagesendelse i

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Sagsbehandler

Miriam Møller

Tel.

Mail

61 98 34 84

[email protected]

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF),

tredje del, afsnit V. Ifølge protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge protokollen er ingen af

de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Danmark, ligesom de ikke

fi der a ve delse i Da ark ”retsforbeholdet” .

Danmark har imidlertid en parallelaftale i forhold til den gældende Dublin-forordning, der giver

Danmark ret til fortsat at være tilsluttet retsakten med ændringer på mellemstatsligt grundlag,

såfremt Danmark inden 30 dage efter vedtagelsen giver meddelelse til Kommissionen om, at man vil

gennemføre indholdet af ændringerne i national lovgivning, jf. parallelaftalens artikel 3, stk. 2. Hvis

Danmark beslutter ikke at gennemføre sådanne ændringer, følger det af parallelaftalens artikel 3,

stk. 7, at aftalen som udgangspunkt betragtes som opsagt. For så vidt angår nærværende forslag til for-

ordning, er det alene forslagets artikel 8, der falder ind under parallelaftalen.

Side

1/8

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 39: Orientering om Grund- og nærhedsnotat vedr. krise og force majeure forordning, fra udlændinge- og integrationsministeren

tilfælde af krisesituationer. Endelig åbnes mulighed for forlængelse af fri-

ster i krisesituationer, herunder frister i henhold til forslaget til forordning

om asylforvaltning og migrationsstyring. Forslaget er omfattet af retsforbe-

holdet. I henhold til Danmarks parallelaftale har Danmark mulighed for at

tilslutte sig forslagets bestemmelse, der vedrører fristforlængelse i medfør af

forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring på mellemstatsligt

grundlag, hvis Danmark inden 30 dage efter vedtagelsen giver meddelelse

til Kommissionen om, at Danmark vil gennemføre indholdet af ændringerne

i national ret. Nærhedsprincippet vurderes opfyldt. Hvis Danmark vælger at

tilslutte sig denne bestemmelse i forslaget, vurderes dette at have lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser for så vidt angår fristbestemmelser i medfør af

udlændingeloven. Hvis Danmark vælger at tilslutte sig denne bestemmelse i

forslaget vurderes det ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2020) 613 endelig af 23. september 2020

fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om håndtering

af krisesituationer og force majeure på migrations- og asylområdet.

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V, artikel 78, stk. 2, litra c), d) og

e), som omhandler

et fælles system, der tager sigte på midlertidig beskyttel-

se af fordrevne i tilfælde af massetilstrømning (litra c), fælles procedurer for

tildeling og fratagelse af ensartet status for asyl eller subsidiær beskyttelse

(litra d), og kriterier og procedurer til bestemmelse af, hvilken medlemsstat

der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om asyl eller subsidiær

beskyttelse

(litra e). Forslaget er desuden fremsat med hjemmel i TEUF ar-

tikel 79, stk. 2, litra c), som omhandler ulovlig indvandring og ulovligt op-

hold, herunder udsendelse og repatriering af personer med ulovligt ophold.

Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i

TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Det fremgår af forordningen, at i medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22

om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæ-

iske Union (TEU) og til TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af den-

ne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Dan-

mark. Eftersom artikel 8 indeholder ændringer som omhandlet i artikel 3 i

aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om

fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat

der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet i

Danmark eller en anden EU-medlemsstat, og om "Eurodac" til sammenlig-

ning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublin-

konventionen, skal Danmark meddele Kommissionen, hvorvidt landet øn-

sker at gennemføre indholdet af ændringerne eller ej på tidspunktet for ved-

tagelsen af ændringerne eller inden 30 dage herefter.

Side

2/8

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 39: Orientering om Grund- og nærhedsnotat vedr. krise og force majeure forordning, fra udlændinge- og integrationsministeren

Forslaget er fremsat som led i Kommissionens nye pakke af lovforslag samt

andre initiativer til en reform af det fælles europæiske asyl- og migrations-

system også kaldet EU's nye migrations- og asylpagt. Forslagene i pagten er

samlet set en udmøntning af Kommissionens meddelelse af 23. september til

Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske økonomiske og sociale udvalg

og regionsudvalget om en ny pagt om migration og asyl (KOM(2020) 609

endelig).

Den nye pagt bygger på Kommissionens forslag om at reformere det fælles

europæiske asylsystem fra 2016 og 2018. Dog er der tilføjet nye forslag til

den nye pagt, som ifølge Kommissionen skal skabe en bredere ramme, som

bygger på en mere holistisk tilgang til asyl- og migrationshåndtering. For-

slaget til forordning om håndtering af krisesituationer og force majeure på

migrations- og asylområdet skal ses som led i denne bredere ramme, hvor-

ved der indføres et system med de redskaber, der skal til for at håndtere kri-

sesituationer og tilfælde af force majeure.

Nærværende forslag fremsættes sammen med fire andre forslag til retsakter,

nemlig forslaget om ændring af forslaget fra 2016 til en forordning om asyl-

procedurer, forslag til en forordning om asylforvaltning og migrationssty-

ring, forslag om indførelse af en screeningprocedure og forslag om ændring

af Eurodacforordningen. Der udarbejdes særskilt grund- og nærhedsnotater

for de respektive forslag.

3. Formål og indhold

På baggrund af migrationskrisen i 2015-16 og i lyset af senere begivenheder

såsom covid-19-pandemien og den politiske krise ved den græsk-tyrkiske

grænse i marts 2020 er det overordnede formål med forslaget til forordnin-

gen om håndtering af krisesituationer og force majeure på migrations- og

asylområdet at sikre, at der i tilfælde af krisesituationer og force majeure

sker den nødvendige tilpasning af det regelsæt, der gælder vedrørende asyl-

og tilbagesendelsesprocedurer, som fremgår af asylprocedureforordningen

og tilbagesendelsesdirektivet. Ydermere ønskes der en tilpasning af solidari-

tetsmekanismen, der oprettes ved forordningen om asylforvaltning og mi-

grationsstyring, som sikrer, at medlemsstaterne er i stand til at håndtere kri-

se- og force-majeure-situationer inden for asyl- og migrationsområdet i EU.

Forslaget indebærer derfor forenklede procedurer og kortere frister for,

hvornår den obligatoriske solidaritetsmekanisme kan aktiveres.

Sammenfattende indeholder forslaget således bestemmelser vedrørende en

obligatorisk solidaritetsmekanisme i krisesituationer, bestemmelser vedrø-

rende udvidelse af anvendelsesområdet for omfordeling, bestemmelser ved-

rørende asyl- og tilbagesendelsesprocedurer i krisesituationer, samt be-

stemmelser vedrørende forlængelse af frister i tilfælde af krisesituationer.

Side

3/8

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 39: Orientering om Grund- og nærhedsnotat vedr. krise og force majeure forordning, fra udlændinge- og integrationsministeren

1. Obligatorisk solidaritet i krisesituationer

Forslaget indeholder bestemmelser, der fastsætter, hvordan solidaritetsme-

kanismen, som er foreslået i forslaget til forordning om asylforvaltning og

migrationsstyring, finder anvendelse i tilfælde af krisesituationer eller force

majeure. Pligten til omfordeling udvides til alle ansøgere, og fristerne for

tilbagesendelsessponsorater afkortes til fire måneder i stedet for otte måne-

der, som ellers følger af forordningen om asylforvaltning og migrationssty-

ring. Der fastsættes desuden regler for, hvordan Kommissionen fastslår, at

der er tale om en krisesituation, samt hvilke procedurer Kommissionen her-

efter skal følge, herunder indkaldelse af et krisesolidaritetsforum, fastlæg-

gelse af solidaritetsrespons og vedtagelse af en gennemførelselsesretsakt.

2. Udvidelse af anvendelsesområdet for omfordeling i krisesituationer

Forslaget udvider området for, hvem der kan omfordeles i krisesituationer,

således at også ansøgere i grænseprocedure, irregulære migranter og perso-

ner, der er blevet indrømmet øjeblikkelig beskyttelse, også er omfattet af

omfordelingsmekanismen. Samtidig bestemmer forslaget, at solidaritetsfor-

anstaltninger inden for kapacitetsopbygning, operationel støtte eller samar-

bejde med tredjelande ikke finder anvendelse i krisesituationer.

Forslaget indeholder kortere frister for proceduren for gennemførelse af

solidaritetsforanstaltninger sammenlignet med fristerne fastsat i forordnin-

gen om asylforvaltning og migrationsstyring

3. Asyl- og tilbagesendelsesprocedurer i krisesituationer

Forslaget fastsætter desuden procedurer for, hvorledes stater kan blive und-

taget fra almindelige bestemmelser om asylprocedurer i tilfælde af krisesitu-

ationer samt frister for perioden for anvendelsen af undtagelsesbestemmel-

serne. For så vidt angår asylprocedureregler kan medlemsstaterne udvide

anvendelsen af grænseproceduren, således at ansøgere fra et land med en

anerkendelsesprocent for hele EU på 75 % eller derunder kan ledes i græn-

seprocedure. Perioden for anvendelsen af grænseproceduren kan desuden

udvides med 8 uger. Derudover får medlemsstaterne også mulighed for at

fravige reglerne i grænseproceduren for tilbagesendelse i tilfælde af krisesi-

tuationer.

4. Forlængelse af frister i tilfælde af force majeure

Forslaget giver endvidere medlemsstaterne mulighed for at forlænge fristen

for registrering af asylansøgere med fire uger i tilfælde af force majeure. I

tilfælde af force majeure åbnes der mulighed for, at der kan gøres undtagel-

se til fristerne i henhold til den foreslåede forordning om asylforvaltning og

migrationsstyring. Der kan ydermere ske forlængelse af fristerne i tilfælde

af force majeure i forbindelse med gennemførelse af solidaritetsforanstalt-

ninger, som en medlemsstat er blevet pålagt efter den almindelige solidari-

tetsmekanisme. Endelig kan Kommissionen fastsætte regler for tildeling af

øjeblikkelig midlertidig beskyttelse til visse grupper af asylansøgere for at

lette presset på medlemsstaten i forhold til at skulle sagsbehandle et stort

Side

4/8

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 39: Orientering om Grund- og nærhedsnotat vedr. krise og force majeure forordning, fra udlændinge- og integrationsministeren

antal asylansøgninger på en gang. Sagsbehandlingen kan således suspende-

res i et op til et år, hvorefter behandlingen af asylansøgningerne skal genop-

tages. Kommissionen foreslår samtidig, at direktivet om midlertidig beskyt-

telse ophæves.

Det bemærkes endeligt, at forordningens artikel 8 åbner mulighed for frist-

forlængelse vedrørende bestemmelserne om anmodninger om overtagelse

og tilbagetagelse i henhold til forordning om asylforvaltning og migrations-

styring (tidligere Dublin forordning), som Danmark er bundet af i medfør af

parallelaftale. Artikel 8 åbner mulighed for, at medlemsstaterne i tilfælde at

force majeure, hvor fristerne for indgivelse af en anmodning om overtagelse

og tilbagetagelse ikke kan overholdes, kan underrette de øvrige medlemssta-

ter og Kommissionen herom med anførsel af de præcise årsager til, at be-

stemmelsen bør finde anvendelse. De almindeligt gældende frister forlænges

efterfølgende med forskellige tidsangivelser afhængig af de enkelte overfør-

sels- og tilbagetagelsesbestemmelser.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF art. 284) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har i forhold til opfyldelsen af nærhedsprincippet anført, at:

”Dette

forslag omhandler pr. definition de tilfælde, hvor en medlemsstat

ikke kan håndtere situationen på egen hånd. Derudover fastlægges en række

proceduremæssige foranstaltninger med henblik på at bistå en eller flere

medlemsstater, der står over for sådanne krisesituationer. Asyl- og tilbage-

sendelsesprocedurerne bør være underlagt de samme regler i hele Unionen,

uanset hvor mange medlemsstater der anvender dem, således at det sikres, at

der i tilfælde af en krisesituation er en fælles tilgang til de regler, der kan

gøres undtagelser fra. Dette skaber også større klarhed og retssikkerhed for

de personer, der er berørt af de pågældende procedurer, og sikrer, at deres

rettigheder respekteres. Endvidere bør det af hensyn til retssikkerheden og

retsstatsprincippet fastsættes på EU-plan, hvornår det er berettiget at gøre

brug af sådanne undtagelser, samt hvilket anvendelsesområde og hvilke fri-

ster der gælder for undtagelserne. Målet for forslaget kan ikke i tilstrækkelig

grad opfyldes af medlemsstaterne alene og kan på grund af denne forord-

nings omfang og virkninger derfor bedre opfyldes på EU-plan. Unionen skal

derfor handle og kan vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet, jf. artikel 5, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union.

Forslaget indeholder også foranstaltninger i tilfælde af force majeure, som

kan anvendes af en medlemsstat eller af Unionen som helhed, og som ved-

rører de frister, der er fastsat i den foreslåede forordning om asylforvaltning

og migrationsstyring eller den foreslåede forordning om asylprocedurer. Det

kræver en indsats på EU-plan at nå disse mål, da de i sagens natur er græn-

Side

5/8

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 39: Orientering om Grund- og nærhedsnotat vedr. krise og force majeure forordning, fra udlændinge- og integrationsministeren

seoverskridende. Det er klart, at foranstaltninger truffet af de enkelte med-

lemsstater ikke i tilfredsstillende grad kan opfylde behovet for en fælles EU-

tilgang til et fælles problem."

Nærhedsprincippet vurderes derfor at være opfyldt.

6. Gældende dansk ret

Der findes ikke regler i dansk ret for så vidt angår særlige mekanismer på

EU-niveau til håndtering af krisesituationer og force majeure på migrations-

og asylområdet.

Danmark har dog som opfølgning på migrationskrisen i 2015 vedtaget en

række lovændringer, som giver danske myndigheder en række handlemulig-

heder i forhold til den danske håndtering af større migrationsstrømme.

Udlændinge- og integrationsministeren kan således i særlige tilfælde

–

hvor

tilstrømningen af flygtninge og migranter bliver så voldsom, at det kan blive

umuligt at fremstille frihedsberøvede inden for den almindelige frist på 72

timer

–

beslutte, at fristen for domstolsprøvelse af en administrativ friheds-

berøvelse skal suspenderes i en nærmere angiven periode, således at prøvel-

sen af frihedsberøvelser i denne periode skal ske snarest muligt og inden fire

uger.

Det drejer sig endvidere om politiets mulighed for i ganske særlige tilfælde

at meddele forbud mod bus-, tog- og færgedrift over danske landegrænser,

f.eks. i en situation, hvor tilstrømningen af udlændinge bliver så voldsom, at

politiet eller udlændingemyndighederne ikke kan håndtere situationen, og

forbud efter bestemmelsen må anses for nødvendigt for at afværge betydelig

forstyrrelse af den offentlige orden og fare for den offentlige sikkerhed.

Herudover drejer det sig om muligheden for, hvis det vurderes nødvendigt

for at sikre en effektiv midlertidig grænsekontrol, at sanktionere transport-

selskaber i tilfælde, hvor transportselskabet har medtaget passagerer til

Danmark over en indre Schengengrænse, der ikke er i besiddelse af fornø-

den rejselegitimation og visum.

Endeligt drejer det sig om den såkaldte nødbremse, der kan aktiveres af ud-

lændinge- og integrationsministeren i særlige tilfælde. Iværksættes nød-

bremsen, kan politiet afvise en udlænding, der forsøger at indrejse ved en

dansk luft-, sø- eller landegrænse fra et andet land, der er omfattet af Dubl-

inforordningen, dvs. umiddelbart på grænsen, hvis den pågældende søger

asyl i Danmark.

Det vil være en forudsætning for udlændinge- og integrationsministerens

beslutning om at aktivere nødbremsen, at der foreligger en krisesituation,

hvor Dublinsamarbejdet formelt set stadig fungerer, men hvor samarbejdet

efter den danske regerings opfattelse i realiteten er holdt op med at fungere,

Side

6/8

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 39: Orientering om Grund- og nærhedsnotat vedr. krise og force majeure forordning, fra udlændinge- og integrationsministeren

og hvor Danmark således efter en folkeretlig vurdering ikke længere kan

anses for forpligtet til at følge procedurerne i Dublinforordningen.

Forslaget er som anført under afsnit to omfattet af det danske retsforbehold,

hvorfor Danmark ikke vil være bundet af en eventuel vedtagelse. En enkelt

bestemmelse i forslaget (artikel 8) udgør imidlertid en undtagelsesbestem-

melse til reglerne om ansvarskriterier og tidsfrister for overførsel og tilbage-

førsel mv. af asylansøgere efter reglerne i forslaget til forordning om asyl-

forvaltning og migrationsstyring. Undtagelsesbestemmelsen skal som be-

skrevet ovenfor finde anvendelse i krisesituationer og tilfælde af force ma-

jeure. Denne bestemmelse anses som en ændring af Dublin-forordningen,

som Danmark deltager i gennem en parallelaftale, jf. pkt. 7 nedenfor.

Den gældende Dublin-forordning er gennemført i dansk ret ved lov nr. 323

af 18. maj 2005 om ændring af udlændingeloven (Tilknytning til Eurodac-

forordningen og Dublinforordningen på mellemstatsligt grundlag m.v.).

Danmark indgik den 8. marts 2006 en parallelaftale med Det Europæiske

Fællesskab om Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen og indtrådte i

samarbejdet med de øvrige EU-medlemsstater samt Norge og Island den 1.

april 2006. Senere ændringer af Dublin-forordningen er gennemført ved lov

nr. 1619 af 26. december 2013 om ændring af udlændingeloven (Gennemfø-

relse af den reviderede Dublinforordning af 26. juni 2013).

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Som anført tidligere er forslaget omfattet af Danmarks retsforbehold. For-

slaget vil således ikke i sig selv have lovgivningsmæssige konsekvenser, og

ændringerne er ikke bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

For så vidt angår forslagets artikel 8, er der imidlertid tale om en bestem-

melse, som anses for en ændring af Dublin-forordningen, som Danmark har

tiltrådt på mellemstatsligt grundlag i medfør af en parallelaftale. Danmark

vil derfor skulle meddele Kommissionen, hvorvidt Danmark ønsker at gen-

nemføre den pågældende bestemmelse i dansk ret. En gennemførelse heraf

kan have lovgivningsmæssige konsekvenser. Dette vil blive analyseret yder-

ligere, når man er nærmere en vedtagelse af retsakten.

Økonomiske konsekvenser

Det fremgår af forslaget, at det ikke er muligt at anslå de mulige økonomi-

ske konsekvenser, da forslaget vedrører en krisesituation, hvis økonomiske

konsekvenser ikke kan vurderes på forhånd. Det fremhæves dog, at forslaget

så vidt muligt vil blive gennemført inden for budgettet for de gældende in-

strumenter i perioden 2021-2027 på området migration og asyl om nødven-

digt ved at trække på fleksibilitetsmekanismerne i den flerårige finansielle

ramme 2021-2027.

Side

7/8

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 39: Orientering om Grund- og nærhedsnotat vedr. krise og force majeure forordning, fra udlændinge- og integrationsministeren

Forslaget indeholder også proceduremæssige aspekter, som Kommissionen

vurderer ikke har finansielle eller administrative konsekvenser for Unionens

budget.

Forslaget har ikke økonomiske konsekvenser for Danmark, da forslaget som

udgangspunkt er omfattet af retsforbeholdet. For så vidt angår bestemmel-

sen, som anses som en ændring af Dublinforordningen, som Danmark delta-

ger i gennem en parallelaftale, er der tale om en proceduremæssig bestem-

melse, som ikke antages at have økonomiske konsekvenser for Danmark.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark.

8. Høring

Sagen er sendt i høring i Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-

bejde (SPAIS). Høringsfristen er fastsat til den 30. november 2020. Såfremt

der fremkommer bemærkninger til sagen, vil disse blive fremsendt i et sup-

plerende notat.

9. Generelle forventninger og andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdninger til forslaget. Dog forventes, at frontlinjestaterne ligesom i

2016 vil kræve en klar ramme for, hvorledes medlemsstaterne skal udvise

solidaritet over for andre medlemsstater, der befinder sig i en krisesituation.

10. Regeringens (foreløbige) generelle holdning

Regeringen noterer sig, at forslaget lægger op til, at Danmark ikke vil være

omfattet af forordningen som følge af retsforbeholdet. Med hensyn til for-

slaget om fristudsætteler for så vidt angår de tidligere Dublin-overførsler,

som fremgår af forslag til forordning om asylforvaltning og migrationshånd-

tering, er udgangspunktet, at der vil være tale om begrænsede tilfælde, hvor

force majeure vil forhindre en overførsel af asylansøgere inden for de an-

givne frister. Dette var senest tilfældet under Covid-19-pandemien, og dette

taler derfor for at acceptere sådanne fristforlængelser i sådanne særlige und-

tagelsestilfælde. Regeringen er generelt positiv overfor, at de øvrige EU-

lande etablerer et krise- og force majeure-system, som kan bidrage til at

forebygge ukontrollerede migrationsbevægelser, blandt andet svarende til

dem, der fandt sted i 2015/2016.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side

8/8