UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del Bilag 30
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret

(Indførelse af almindelig klageadgang på visumområdet, karensperiode i

visse visumsager og tilvejebringelse af hjemmel til at udstede langtidsvi-

sum til diplomater m.v. og forskellige præciseringer af reglerne for be-

skæftigelse, privat indkvartering og indkvartering i egen finansieret bolig

for asylansøgere samt genindførelse af erklæringsadgang for tidligere dan-

ske statsborgere m.v.)

§1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1513 af 22. oktober 2020,

foretages følgende ændringer:

§ 4 a,

indsættes som

stk. 3:

»Stk.

Der kan i medfør af Schengenkonventionens artikel 18 udstedes

visum til længerevarende ophold med gyldighed begrænset til Danmark

(langtidsvisum), dog højst med en gyldighedsperiode på 1 år, til en udlæn-

ding, der er meddelt opholdstilladelse efter Wienerkonventionen om di-

plomatiske forbindelser, Wienerkonventionen om konsulære forbindelser

eller mellemfolkelige overenskomster indgået i medfør af lov om rettighe-

der og immuniteter for internationale organisationer, jf. § 47, stk. 1, med

henblik på at udlændingen kan indrejse her i landet og få udstedt et op-

holdskort.«

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

§ 4 c

indsættes som

stk. 7 og 8:

»Stk.

En udlænding kan ikke få visum efter § 4, stk. 1, i 3 år, hvis ud-

lændingen efter indrejsen føder et barn her i landet, uden forinden indrej-

sen at have indgået aftale med et privat fødested om fødslen, jf. dog stk. 8.

Stk. 8.

Stk. 7 finder ikke anvendelse, hvis udlændingen godtgør, at føds-

len her i landet skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen

til last, eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis en

afskæring af udlændingens muligheder for at få visum vil udgøre en åben-

bart uforholdsmæssig reaktion.«

§ 4 e

ophæves.

§ 14 a, stk. 2, nr. 4,

affattes således:

»udlændinge, der er omfattet af udelukkelsesgrundene i § 10, men som

ikke kan udsendes af landet, jf. § 31,«.

§ 14 a

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk.

Godkendelse til beskæftigelse efter stk. 1 meddeles for højst 1

år og kan herefter forlænges for perioder på op til 1 år ad gangen. En an-

søgning om forlængelse af godkendelse til beskæftigelse efter stk. 1 skal

indgives før godkendelsens udløb.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

§ 14 a, stk. 4,

som bliver stk. 5, affattes således:

»Medmindre helt særlige grunde taler derimod, træffer Udlændingesty-

relsen afgørelse om, at en udlænding, som er meddelt en godkendelse til

beskæftigelse efter denne bestemmelse, ikke længere har ret til at tage be-

skæftigelse, hvis:

1) Godkendelsen efter stk. 1 er opnået ved svig.

2) Betingelserne i stk. 1 ikke længere er opfyldt.

3) Udlændingen bliver omfattet af en af undtagelserne i stk. 2.

4) Vilkårene i den indgåede kontrakt, jf. stk. 4, ikke overholdes.

5) Udlændingen udebliver fra sit indkvarteringssted omfattet af § 42 a,

stk. 5, eller uden tilladelse har taget ophold uden for et indkvarterings-

sted.

6) Udlændingen ikke betaler de udgifter, som den pågældende er pålagt

at betale i medfør af § 42 a, stk. 4, 1. pkt.«

§ 42 k, stk. 2, nr. 4,

affattes således:

»udlændinge, der er omfattet af udelukkelsesgrundene i § 10, men som

ikke kan udsendes af landet, jf. § 31,«.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

§ 42 k, stk. 6,

affattes således:

»Med mindre helt særlige grunde taler derimod, træffer Udlændingesty-

relsen afgørelse om, at en udlænding, som er meddelt en godkendelse til at

flytte i egen bolig efter denne bestemmelse, skal tage ophold på et indkvar-

teringssted efter Udlændingestyrelsens nærmere bestemmelse, hvis:

1) Godkendelsen efter stk. 1 er opnået ved svig.

2) Betingelserne i stk. 1 ikke længere er opfyldt.

3) Udlændingen bliver omfattet af en af undtagelserne i stk. 2.

4) Vilkårene i den indgåede kontrakt, jf. stk. 5, ikke overholdes.

5) Udlændingen udebliver fra det indkvarteringssted, Udlændingesty-

relsen har godkendt, jf. stk. 1, eller uden tilladelse tager ophold uden for

det indkvarteringssted.«

§ 42 l, stk. 2, nr.

5, affattes således:

»udlændinge, der er omfattet af udelukkelsesgrundene i § 10, men som

ikke kan udsendes af landet, jf. § 31,«.

10.

§ 42 l, stk. 6,

affattes således:

»Medmindre helt særlige grunde taler derimod, træffer Udlændingesty-

relsen afgørelse om, at en udlænding, som er meddelt en godkendelse til at

indkvartere sig privat efter denne bestemmelse, skal tage ophold på et ind-

kvarteringssted efter Udlændingestyrelsens nærmere bestemmelse, hvis:

1) Godkendelsen efter stk. 1 eller 3 er opnået ved svig.

2) Betingelserne i stk. 1 eller 3 ikke længere er opfyldt.

3) Udlændingen bliver omfattet af en af undtagelserne i stk. 2.

4) Vilkårene i den indgåede kontrakt, jf. stk. 4, ikke overholdes.

5) Udlændingen udebliver fra det indkvarteringssted, Udlændingesty-

relsen har godkendt efter stk. 1 eller 3, eller uden tilladelse tager ophold

uden for det indkvarteringssted.«

11.

§ 45 a

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Uden-

rigsministeriet og efterretningstjenesterne kan uden udlændingens samtyk-

ke udveksle oplysninger fra en sag omfattet af § 47, stk. 1, i det omfang

dette kan have betydning for efterretningstjenesternes varetagelse af sik-

kerhedsmæssige opgaver eller udenrigsministerens behandling af sager

efter § 47, stk. 1.«

12.

§ 46 a, stk. 1,

ændres »stk. 4 og 6« til: »stk. 4, 5 og 7«.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

13.

§ 46 a

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5.

Udlændingestyrelsens afgørelser om afholdelse af udgifter til

sundhedsmæssige ydelser og sociale foranstaltninger, jf. § 42 a, stk. 1 og

2, vedrørende udlændinge, der er omfattet af Udlændingestyrelsens forsør-

gelsesforpligtelse efter § 42 a, stk. 1 og 2, jf. dog stk. 3 og 4, kan påklages

til Ankestyrelsen. Kapitel 9 og 10 i lov om retssikkerhed og administration

på det sociale område finder anvendelse på afgørelser, der træffes i medfør

af 1. pkt.«

Stk. 5-8 bliver herefter til stk. 6-9.

14.

§ 46 a, stk. 5, 2. pkt.,

der bliver stk. 6, 2. pkt., ophæves.

15.

§ 46 a, stk. 8,

der bliver stk. 9, ændres »stk. 5, 1. pkt.« til: »stk. 6.«

16.

§ 47 stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »forbindelser«: », Wienerkonventi-

onen om konsulære forbindelser«, og »artikel 1 h i Wienerkonventionen«

ændres til: »artikel 1 h i Wienerkonventionen om diplomatiske forbindel-

ser, artikel 1 j i Wienerkonventionen om konsulære forbindelser«.

17.

§ 47

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Afgørelser efter § 4 a, stk. 3, træffes af udenrigsministeren i

forlængelse af, at en udlænding er meddelt opholdstilladelse efter Wiener-

konventionen om diplomatiske forbindelser, Wienerkonventionen om kon-

sulære forbindelser eller mellemfolkelige overenskomster indgået i medfør

af lov om rettigheder og immuniteter for internationale organisationer, jf.

stk. 1.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

18.

§ 47, stk. 2, 2. pkt.,

som bliver stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 4 a, stk. 2,«

til: »§ 4 a, stk. 2 og 3,«.

19.

§ 58 h, stk. 1,

ændres »og Styrelsen for International Rekruttering og

Integration« til: », Styrelsen for International Rekruttering og Integration

og Udenrigsministeriet«.

20.

§ 58 h, stk. 2,

ændres »eller Styrelsen for International Rekruttering

og Integration« til: », Styrelsen for International Rekruttering og Integrati-

on eller Udenrigsministeriet«.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

§2

I lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 1191 af 5. august

2020, foretages følgende ændringer:

Efter § 5 indsættes:

»§ 5 A.

Tidligere danske statsborgere, der har fortabt deres danske ind-

fødsret i medfør af den tidligere gældende § 7 i lov om dansk indfødsret,

jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 7. juni 2004, og som opfylder betingelser-

ne i stk. 2 og 3, erhverver dansk indfødsret ved inden den 1. april 2026

over for Udlændinge- og Integrationsministeriet at afgive skriftlig erklæ-

ring herom.

Stk. 2.

Erklæring efter stk. 1 kan afgives af tidligere danske statsborge-

re, der ikke er idømt en ubetinget frihedsstraf i perioden mellem fortabel-

sen af den danske indfødsret og afgivelse af erklæring, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

For tidligere danske statsborgere over 22 år, der er født i udlan-

det, er det i tilfælde, hvor der ikke ved det fyldte 22. år er truffet en afgø-

relse i medfør af § 8 i lov om dansk indfødsret, endvidere en betingelse, at

de pågældende inden det fyldte 22. år har haft bopæl her i riget eller op-

hold her i riget af sammenlagt mindst 1 års varighed.

Stk. 4.

Erhverver en tidligere dansk statsborger indfødsret ved afgivelse

af erklæring i medfør af 1. pkt., tilkommer indfødsretten også den pågæl-

dendes barn, herunder adoptivbarn, medmindre det udtrykkeligt er angivet,

at et barn ikke skal være omfattet af erhvervelsen af indfødsret. Det er en

forudsætning for et barns erhvervelse af dansk indfødsret, at den erklæren-

de har del i forældremyndigheden over barnet, og at barnet er ugift og un-

der 18 år. Er barnet undergivet fælles forældremyndighed, skal den anden

forældremyndighedsindehaver meddele samtykke til, at barnet erhverver

indfødsret med den erklærende. For et adoptivbarn er det tillige en betin-

gelse, at adoptionen har gyldighed efter dansk ret. Det er endvidere en for-

udsætning for et barns erhvervelse af dansk indfødsret, at barnet opfylder

det samme vandelskrav, som stilles til den erklærende.«

§ 12, stk. 1, 4. pkt.,

indsættes efter »§ 5«: », § 5 A«.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. april 2021.

Stk. 2.

Udlændingelovens § 4 c, stk. 7 og 8, som affattet ved denne lovs

§ 1, nr. 2, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikraft-

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

træden har indgivet ansøgning om visum, eller for udlændinge, der inden

lovens ikrafttræden har født her i landet under et visumophold.

Stk. 3.

Udlændingelovens § 14 a, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1,

nr. 5, har virkning for udlændinge, der på tidspunktet for lovens ikrafttræ-

den er meddelt en godkendelse til beskæftigelse efter udlændingelovens §

14, stk. 1. For disse udlændinge træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om,

at godkendelsen til beskæftigelse vil være gyldig i et år fra lovens ikraft-

træden med mulighed for forlængelse, medmindre der er grundlag for at

inddrage godkendelsen efter udlændingelovens § 14 a, stk. 5.

Stk. 4.

Udlændingelovens § 14 a, stk. 5, som affattet ved denne lovs § 1,

nr. 6, har virkning for udlændinge, der på tidspunktet for lovens ikrafttræ-

den er i beskæftigelse i medfør af udlændingelovens § 14 a.

Stk. 5.

Udlændingelovens § 42 k, stk. 6, som affattet ved denne lovs § 1,

nr. 8, får virkning for udlændinge, der på tidspunktet for lovens ikrafttræ-

den er indkvarteret i egen bolig i medfør af udlændingelovens § 42 k.

Stk. 6.

Udlændingelovens § 42 l, stk. 6, som affattet ved denne lovs § 1,

nr. 10, får virkning for udlændinge, der på tidspunktet for lovens ikrafttræ-

den er indkvarteret privat i medfør af udlændingelovens § 42 l.

Stk. 7.

Udlændingelovens § 46 a, stk. 5, som affattet ved denne lovs § 1

nr. 13, finder ikke anvendelse for klager eller anmodninger om genopta-

gelse af afgørelser, der er indgivet før lovens ikrafttræden. Sådanne sager

behandles af Udlændingenævnet.

§4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig an-

ordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de

ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.1.1.

2.1.1.1.

2.1.1.2.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Udstedelse af langtidsvisum til udlændinge, der nyder diplomati-

ske rettigheder, m.fl.

Gældende ret

Udstedelse af visum

Opholdstilladelse til personer, som nyder diplomatiske rettigheder

i medfør af Wienerkonventionerne om diplomatiske og konsulære

forbindelser eller mellemfolkelige overenskomster m.fl.

Udveksling af oplysninger mellem udlændingemyndighederne og

efterretningstjenesterne i forbindelse med behandlingen af en sag

efter udlændingeloven

Konsultationer med myndighederne i et andet Schengenland i

medfør af Schengenkonventionens artikel 25 og sletning af ud-

lændinge i SIS II.

Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Karensperiode i visse visumsager

Gældende ret

Udstedelse af visum

Karens som følge af visumoverskridelser (overstay)

Karens som følge af udvisning, ansøgning om asyl, eller ansøg-

ninger om opholdstilladelse på andet grundlag end asyl

Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Indførelse af almindelig klageadgang i alle visumsager

Gældende ret

Visumkodeksens regler om afslag på visum og klageadgang

De nationale regler om kompetencefordelingen og om meddelelse

af afslag på, annullering eller inddragelse af visum

De nationale regler om indgivelse af klager over afslag på, annul-

lering eller inddragelse af visum

Behandling af visumansøgninger på de danske diplomatiske og

konsulære repræsentationer i udlandet

Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

2.1.1.3.

2.1.1.4.

2.1.2.

2.1.3.

2.2.

2.2.1.

2.2.1.1.

2.2.1.2.

2.2.1.3.

2.2.2.

2.2.3.

2.3.

2.3.1.

2.3.1.1.

2.3.1.2.

2.3.1.3.

2.3.1.4.

2.3.2.

2.3.3.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

2.4.

2.4.1.

2.4.2.

2.4.2.1.

2.4.2.2.

2.4.2.3.

2.4.3

2.4.3.1.

2.4.3.2.

2.4.3.3.

2.5.

2.5.1.

2.5.1.1.

2.5.1.2.

2.5.2.

2.5.2.1.

2.5.2.2.

2.5.3.

2.5.3.1.

2.5.3.2.

2.6.

2.6.1.

2.6.1.1.

2.6.1.2.

2.6.1.3.

2.6.2.

2.6.3.

2.7.

2.7.1.

Asylansøgeres adgang til beskæftigelse

Gældende ret

Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

Skærpelse af reglerne om adgangen til beskæftigelse for udlæn-

dinge på tålt ophold

Tidsbegrænsning af adgang til beskæftigelse

Skærpelse af reglerne om inddragelse af godkendelser til beskæf-

tigelse

Den foreslåede ordning

Skærpelse af reglerne om adgangen til beskæftigelse for udlæn-

dinge på tålt ophold

Tidbegrænsning af adgang til beskæftigelse

Skærpelse af reglerne om inddragelse af godkendelser til beskæf-

tigelse

Asylansøgeres adgang til at flytte i egen bolig og til privat ind-

kvartering

Gældende ret

Adgang til at flytte i egen bolig

Adgang til privat indkvartering

Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

Skærpelse af reglerne om adgangen til at flytte i egen bolig og til

privat indkvartering for udlændinge på tålt ophold

Skærpelse af reglerne om inddragelse af godkendelse til at flytte i

egen bolig og til privat indkvartering

Den foreslåede ordning

Skærpelse af reglerne om adgangen til at flytte i egen bolig og til

privat indkvartering for udlændinge på tålt ophold

Skærpelse af reglerne om godkendelse af adgangen til at flytte i

egen bolig og til privat indkvartering

Overførsel af klageadgang fra Udlændingenævnet til Ankestyrel-

sen

Gældende ret

Udlændingestyrelsens afholdelse af udgifter til sundhedsmæssige

ydelser og sociale foranstaltninger

Udlændingenævnets kompetence

Ankestyrelsens kompetence

Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Genindførsel af erklæringsadgangen for tidligere danske statsbor-

gere

Gældende ret

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

2.7.1.1.

2.7.1.2.

2.7.1.3.

2.7.1.4.

2.7.1.5.

2.7.2.

2.7.3.

3.1.

3.1.1.

3.1.2.

3.1.3.

3.2.

4.1.

5.1.

10.

10.1.

10.2.

10.3.

11.

12.

Grundlovens § 44

Den tidligere erklæringsadgang for tidligere danske statsborgere

Gebyr i erklæringssager

Børns erhvervelse af indfødsret som bipersoner i erklæringssager

Den tidligere erklæringsadgangs anvendelse

Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Forholdet til grundloven og Danmarks internationale forpligtelser

Genindførelse af erklæringsadgang for tidligere danske statsbor-

gere

Grundloven

Europæisk konvention af 6. november 1997 om statsborgerret

(statsborgerretskonventionen)

FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder

(børnekonventionen)

Karensperiode i visse visumsager

Forholdet til databeskyttelsesreglerne

Udstedelse af langtidsvisum til udlændinge, der nyder diplomati-

ske rettigheder, m.fl.

Ligestillingsmæssige konsekvenser af lovforslaget

Karensperiode i visse visumsager

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for

det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Udstedelse af langtidsvisum til udlændinge, der nyder diplomati-

ske rettigheder, m.fl.

Karensperiode i visse visumsager

Indførelse af almindelig klageadgang i alle visumsager

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

1. Indledning

Regeringen fører en stram udlændingepolitik, der nyder bred opbakning i

befolkningen, og det viser sig også blandt Folketingets partier. At der føres

en stram udlændingepolitik, medfører et behov for jævnlige ændringer af

lovgivningen, og derfor er der fra tid til anden behov for at justere udvalgte

dele af loven for bl.a. at sikre, at reglerne er gennemsigtige, virker efter

hensigten og ikke misbruges.

Formålet med lovforslaget er at gennemføre en række ændringer og præci-

seringer af udlændingelovens regler på visum- og asylområderne, som bl.a.

skal bidrage til at forenkle sagsbehandlingen, gribe ind over for muligt

misbrug af reglerne og skabe større klarhed om reglerne. Formålet er end-

videre at gennemføre en ændring af lov om dansk indfødsret, så der frem

til den 1. april 2026 genindføres en erklæringsadgang for tidligere danske

statsborgere.

På visumområdet foreslås at tilvejebringe hjemmel til at udstede langtids-

visum til diplomater m.fl. med henblik på disses indrejse i Danmark efter,

at de pågældende er blevet meddelt opholdstilladelse af udenrigsministe-

ren. Regeringen retter med forslaget op på en uhensigtsmæssig anvendelse

af reglerne om Schengenvisum, og der sikres samtidig en ensartet kontrol

af persongruppen forud for indrejsen i Danmark.

På visumområdet foreslås endvidere at indføre mulighed for at give karens

i tre år for opnåelse af visum til Danmark for kvinder, der tidligere har

benyttet et dansk Schengenvisum til at indrejse i Danmark og føde et barn

her i landet, uden at de, inden indrejsen, har oplyst de danske myndigheder

om graviditeten og indgået en aftale med et privathospital om fødslen. Re-

geringen finder det ikke rimeligt, at udlændinge, der ikke har været ærlige

over for myndighederne om det reelle formål med et visumophold, og der-

for har kunne indrejse her i landet og opnå adgang til danske sundheds-

ydelser, fremadrettet blot skal have mulighed for at opnå visum til Dan-

mark på ny.

Det foreslås desuden at forenkle og ensrette reglerne om klageadgang på

visumområdet ved at indføre almindelig klageadgang i alle kategorier af

visumsager. Den gældende ordning med automatisk påklage af visse afgø-

relser om afslag på visum og om annullering eller inddragelse af et allere-

de meddelt visum, der træffes af danske diplomatiske og konsulære repræ-

sentationer i udlandet, ændres sådan, at visumansøgere fremadrettet i alle

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

tilfælde selv vil skulle påklage et afslag på visum. Formålet er bl.a. at sikre

en mere hensigtsmæssig brug af Udlændingestyrelsens ressourcer, således

at klagebehandlingen af visumsager fremover begrænses til de tilfælde,

hvor en ansøger selv påklager en afgørelse om visum og således må anta-

ges at have en reel interesse i at få vurderet sin sag i klageinstansen.

På asylområdet foreslås bl.a. en skærpelse af reglerne om adgang til be-

skæftigelse, adgang til ophold i egenfinansieret bolig samt adgang til pri-

vat indkvartering for udlændinge på tålt ophold, således at alle udlændinge

henvist til tålt ophold udelukkes for beskæftigelse, ophold i egenfinansieret

bolig og privat indkvartering. Udlændinge på tålt ophold er uønskede i

Danmark, og dette skal være afspejlet i deres vilkår for opholdet. Det fore-

slås desuden at tidsbegrænse Udlændingestyrelsens afgørelser om, at en

asylansøger kan tage beskæftigelse, til højst 1 år med mulighed for forlæn-

gelse. Formålet er bl.a. at øge kontrollen med og mindske risikoen for om-

gåelse og misbrug af ordningen. Desuden bringes reglerne om asylansøge-

res mulighed for beskæftigelse på linje med tilladelser på det ordinære

beskæftigelsesområde. Der forslås herudover en skærpelse og præcisering

af reglerne om inddragelse af asylansøgeres mulighed for beskæftigelse,

adgang til ophold i egenfinansieret bolig samt adgang til privat indkvarte-

ring, således at der f.eks. vil kunne ske inddragelse i tilfælde af svig.

Lovforslaget indeholder desuden forslag om at overføre klagesager om

Udlændingestyrelsens afslag på afholdelse af udgifter til sundhedsmæssige

ydelser og sociale foranstaltninger vedrørende udlændinge, som er omfat-

tet af Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse, fra Udlændingenæv-

net til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen behandler i dag en række sager, som

har lighed med sager om afholdelse af udgifter til sundhedsmæssige ydel-

ser og sociale foranstaltninger for asylansøgere m.v.

Lovforslaget indeholder herudover et forslag om ændring af lov om dansk

indfødsret.

Den 1. september 2015 trådte lov nr. 1496, som vedtaget den 18. december

2014, om ændring af lov om dansk indfødsret (Accept af dobbelt statsbor-

gerskab og betaling af gebyr i sager om dansk indfødsret) i kraft. Loven

gav mulighed for at have dobbelt statsborgerskab, og der blev samtidigt

indført en overgangsordning, hvorefter tidligere danske statsborgere, der

havde mistet deres statsborgerskab i forbindelse med erhvervelse af frem-

med statsborgerskab, under visse betingelser kunne erklære sig danske.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Erklæringsordningen gjaldt i en 5-årige periode og udløb den 1. september

2020.

Det har efter regeringens opfattelse været en velfungerende overgangsord-

ning, som der også ved ordningens udløb var en del tidligere danske stats-

borgere, der benyttede sig af. Regeringen foreslår derfor midlertidigt at

genindføre erklæringsadgangen.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Udstedelse af langtidsvisum til udlændinge, der nyder diplomati-

ske rettigheder, m.fl.

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Udstedelse af visum

Efter udlændingelovens § 4, stk. 1, kan der udstedes visum til kortvarige

ophold i alle Schengenlande (Schengenvisum).

Et Schengenvisum udstedes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for

visa (visumkodeks) med senere ændringer.

Visumkodeksen fastsætter procedurer og betingelser for udstedelse af visa

til forventede ophold på medlemsstaternes område i højst 90 dage inden

for en periode på 180 dage (korttidsophold). Betingelserne, herunder op-

holdets varighed, gælder både ved udstedelsen af visummet, og når udlæn-

dingen indrejser og opholder sig i Danmark eller de øvrige Schengenlande.

Efter visumkodeksens artikel 21 undersøger myndighederne i forbindelse

med behandlingen af en ansøgning om et Schengenvisum bl.a., om ansø-

geren opfylder indrejsebetingelserne i Schengengrænsekodeksens artikel 5,

stk. 1, litra a), c), d) og e), og om ansøgeren udgør en risiko for ulovlig

indvandring eller for Schengenlandenes sikkerhed, og om ansøgeren agter

at forlade Schengenlandenes område før udløbet af det visum, der ansøges

om. Dette indebærer bl.a. kontrol af, om ansøgeren er indberettet som uøn-

sket i Schengenlandenes nationale databaser eller indberettet til Schengen-

informationssystemet (SIS II) med henblik på at nægte indrejse, eller om

ansøger udgør en trussel mod Schengenlandenes offentlige orden, indre

sikkerhed, folkesundhed, eller internationale forbindelser.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Efter udlændingelovens § 4 a, stk. 1, kan der i særlige tilfælde udstedes

visum, der begrænses til kun at gælde indrejse og ophold i Danmark (nati-

onalt begrænset visum).

Efter udlændingelovens § 4 a, stk. 2, kan der udstedes visum til længereva-

rende ophold med gyldighed begrænset til Danmark (langtidsvisum), dog

højst med en gyldighedsperiode på 1 år, til udlændinge, der er meddelt

opholdstilladelse efter § 8 (kvoteflygtninge), § 9 (familiesammenføring), §

9 a, stk. 2, (beskæftigelse), § 9 c, stk. 1 (mindreårige, særlige grunde), § 9

d (tidligere dansk indfødsret) eller § 9 f (religiøse forkyndere m.fl.), §§ 9 i-

9 n (bl.a. studie), § 9 p (beskæftigelse iflg. Danmarks internationale for-

pligtelser) eller § 9 q (tidligere diplomat m.fl.) med henblik på at udlæn-

dingen kan indrejse her i landet og få udstedt et opholdskort med biometri-

ske kendetegn.

Udlændingelovens § 4 a, stk. 2, fastlægger således proceduren for, hvorle-

des udlændinge, der befinder sig i udlandet og har fået meddelt opholdstil-

ladelse i Danmark, kan indrejse her i landet og få udstedt et opholdskort.

Det fremgår af ordlyden i udlændingelovens § 4 a, stk. 2, at udstedelsen af

et langtidsvisum til en udlænding er betinget af, at den pågældende på for-

hånd er meddelt opholdstilladelse.

Efter meddelelse af opholdstilladelsen, udstedes langtidsvisum af en dansk

eller udenlandsk diplomatisk eller konsulær repræsentation i udlandet, jf.

udlændingelovens § 47, stk. 2, efter bemyndigelse fra den styrelse, der har

meddelt opholdstilladelsen.

I forbindelse med behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse som

nævnt i udlændingelovens § 4 a, stk. 2, kontrollerer myndighederne bl.a.,

om ansøgeren er indberettet som uønsket i Schengenlandenes nationale

databaser eller indberettet til Schengeninformationssystemet (SIS II) med

henblik på at nægte indrejse. Der henvises for mere information herom til

afsnit 2.1.1.3.

Udlændingelovens § 4 a, stk. 2, gennemfører Schengenkonventionens arti-

kel 18, hvorefter visa til ophold af mere end 90 dages varighed udstedes

som nationale visa til længerevarende ophold på baggrund af de enkelte

medlemsstaters nationale lovgivning. Efter Schengenkonventionens artikel

21 har indehaveren af et langtidsvisum endvidere ret til fri bevægelighed

inden for Schengenområdet, og den pågældende kan tage ophold i andre

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Schengenlande i op til 90 dage inden for en periode på 180 dage, jf. herved

også udlændingelovens § 2 b, stk. 3.

Det fremgår af bemærkningerne til udlændingelovens § 4 a, stk. 2, at Eu-

ropa-Kommissionen har meddelt, at der i de tilfælde, hvor den visumplig-

tige udlændings tiltænkte ophold vil være længere end tre måneder, skal

udstedes et langtidsvisum, jf. Folketingstidende 2010-11, tillæg A, L 167

som fremsat, side 16.

Udlændingelovens § 4 a, stk. 2, omfatter efter sin ordlyd ikke udlændinge,

der nyder diplomatiske rettigheder, og som meddeles opholdstilladelse

efter Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser eller mellemfol-

kelige overenskomster indgået i medfør af lov om rettigheder og immuni-

tet for internationale organisationer, jf. udlændingelovens § 47, stk. 1, eller

udlændinge omfattet af Wienerkonventionen om konsulære forbindelser.

Disse personer indrejser i dag i stedet på et Schengenvisum, hvis de er

visumpligtige, eller uden visum, hvis de er visumfrie.

Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser, Wienerkonventionen

om konsulære forbindelse eller mellemfolkelige overenskomster indgået i

medfør af lov om rettigheder og immunitet for internationale organisatio-

ner benævnes herefter: Wienerkonventionerne om diplomatiske og konsu-

lære forbindelser eller mellemfolkelige overenskomster.

2.1.1.2. Opholdstilladelse til personer, som nyder diplomatiske ret-

tigheder i medfør af Wienerkonventionerne om diplomatiske og kon-

sulære forbindelser eller mellemfolkelige overenskomster, m.fl.

Det fremgår af udlændingelovens § 47, stk. 1, at udenrigsministeren med-

deler opholdstilladelse til personer, som i medfør af Wienerkonventionen

om diplomatiske forbindelser eller mellemfolkelige overenskomster indgå-

et i medfør af lov om rettigheder og immuniteter for internationale organi-

sationer nyder diplomatiske rettigheder, samt disses private tjenesteperso-

nale, der tiltræder deres funktion i Danmark, og som er omfattet af artikel

1 h i Wienerkonventionen eller af mellemfolkelige overenskomster indgået

i medfør af lov om rettigheder og immuniteter for internationale organisa-

tioner. Udenrigsministeren meddeler ligeledes opholdstilladelse til disses

familiemedlemmer.

Udenrigsministeriet meddeler endvidere i medfør af bekendtgørelse nr. 83

af 11. december 1972 af Wienerkonventionen af 24. april 1963 om konsu-

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

lære forbindelser opholdstilladelse til udsendte konsulatsembedsmænd og

konsulatfunktionærer samt disses familier og private tjenestepersonale.

Personkredsen omfattet af Wienerkonventionen om diplomatiske forbin-

delser inkluderer det diplomatiske personale, det administrative og tekni-

ske personale og tjenestepersonale udsendt til en bilateral repræsentation.

Af Wienerkonventionen om konsulære forbindelser er udsendte konsulat-

embedsmænd og konsulatfunktionærer samt privat tjenestepersonale om-

fattet. For de internationale organisationer afhænger den konkrete person-

kreds af ordlyden i værtskabsaftalen.

Udtrykket ”nyder diplomatiske rettigheder” fortolkes i praksis bredt, idet

der ikke kun gives opholdstilladelse til personer, der er tildelt den fulde

pakke af diplomatiske privilegier og immuniteter, men også til personer

med mere begrænsede rettigheder. F.eks. gives der opholdstilladelse til

udsendt tjenestepersonale, som er omfattet af artikel 1 g i Wienerkonventi-

onen om diplomatiske forbindelser, men som jf. konventionens artikel 37,

stk. 1, kun nyder tjenestelig immunitet og fritagelse for betaling af skat af

visse skatter og afgifter. For så vidt angår de mellemfolkelige overens-

komster indgået i medfør af lov om rettigheder og immuniteter for interna-

tionale organisationer er det typisk kun de øverste embedsmænd, som i

medfør af den konkrete overenskomst tilstås samme privilegier og immu-

niteter, som tilstås diplomater, mens langt hovedparten af de personer, som

meddeles opholdstilladelse via Udenrigsministeriet, har færre diplomatiske

rettigheder.

Hverken Wienerkonventionerne om diplomatiske eller konsulære forbin-

delser eller de mellemfolkelige overenskomster indeholder en definition af

begrebet "familie", og det er generelt accepteret, at den modtagende stat

kan formulere en nationalt betinget afgrænsning heraf. Udenrigsministeriet

definerer som udgangspunkt "familie" som omfattende ægtefælle/partner,

og ugifte børn under 21 år (eller 23 år, hvis studerende). Herudover kan

der gives ophold til andre, f.eks. forældre, hvis helt særlige humane hensyn

gør sig gældende, såsom sygdom.

Det bemærkes, at familiebegrebet ikke er statisk, og at bl.a. FN anvender

et bredere familiebegreb, hvor også

–

under særlige omstændigheder

–

andre personer, som f.eks. forældre, søskende og plejebørn accepteres. Det

vil bero på en politisk beslutning, om man fra dansk side f.eks. i en for-

handlingssituation skal åbne op for en bredere fortolkning af familiebegre-

bet, eksempelvis ved at give mulighed for opholdstilladelse til forældre.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Efter praksis indgives en ansøgning om opholdstilladelse i medfør af Wie-

nerkonventionen om diplomatiske forbindelser eller mellemfolkelige over-

enskomster, jf. udlændingelovens § 47, stk. 1, og opholdstilladelse efter

Wienerkonventionen om konsulære forbindelser først efter de pågælden-

des indrejse i Danmark.

De visumpligtige udlændinge meddeles efter Udenrigsministeriets gæl-

dende praksis et Schengenvisum med henblik på, at de kan indrejse her i

landet og indgive en ansøgning om opholdstilladelse i medfør af Wiener-

konventionerne om diplomatiske forbindelser eller mellemfolkelige over-

enskomster, jf. udlændingelovens § 47, stk. 1, eller i medfør af Wiener-

konventionen om konsulære forbindelser.

Det bemærkes i den forbindelse, at der efter gældende ret ikke er hjemmel

til at udstede langtidsvisum til personer, som meddeles opholdstilladelse af

udenrigsministeren i medfør af Wienerkonventionerne om diplomatiske

eller konsulære forbindelser eller mellemfolkelige overenskomster.

Det bemærkes endvidere, at en visumpligtig udlænding, som har fået ud-

stedt et Schengenvisum, risikerer at blive afvist ved indrejse i Danmark

eller via et andet Schengenland, hvis den pågældendes formål med indrej-

sen er et ophold, der forventes at vare mere end 90 dage inden for en peri-

ode på 180 dage. Personer, der ønsker at indrejse i Danmark med henblik

på at indgive ansøgning om opholdstilladelse i medfør af Wienerkonventi-

onerne om diplomatiske eller konsulære forbindelser eller mellemfolkelige

overenskomster, bør således i stedet have udstedt et langtidsvisum.

Ved oprettelsen og behandlingen af en ansøgning om Schengenvisum fore-

tages automatisk opslag i Schengeninformationssystemet (SIS II), den na-

tionale indrejseforbudsliste (IFL), den nationale sanktionsliste (SAL) og

opmærksomhedslisten (OPS) med henblik på at kontrollere, at udlændin-

gen f.eks. ikke er indberettet som uønsket til Schengeninformationssyste-

met (SIS II) eller har indrejseforbud i Danmark. Endvidere foretages i vis-

se sager høring af Schengenlandenes centrale myndigheder for at sikre, at

der ikke er indsigelser mod udstedelse af visum.

Når en udlænding, der ønsker at indgive ansøgning om opholdstilladelse

på baggrund af Wienerkonventionerne om diplomatiske eller konsulære

forbindelser eller mellemfolkelige overenskomster, således får udstedt et

Schengenvisum med henblik på indrejsen i Danmark, sikres det, at udlæn-

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

dingen forud for indrejsen i Danmark er blevet kontrolleret ved opslag i de

forskellige systemer m.v., som Udenrigsministeriet ikke vil kunne foretage

ved behandlingen af opholdssagen.

Udlændinge, som efter regler fastsat i medfør af udlændingelovens § 39,

stk. 2, er fritaget for visum, har ret til at indrejse og opholde sig her i lan-

det i højst 90 dage inden for en periode på 180 dage. Disse udlændinge

indgiver ligeledes først ansøgning om opholdstilladelse i medfør af Wie-

nerkonventionen om diplomatiske forbindelser eller mellemfolkelige over-

enskomster, jf. udlændingelovens § 47, stk. 1, og Wienerkonventionen om

konsulære forbindelser efter deres indrejse i Danmark. Disse udlændinge

undergår således ikke samme kontroltjek som de visumpligtige udlændin-

ge forud for ankomsten til Schengenlandene.

Efter indrejsen i Danmark ansøges om opholdstilladelse hos Udenrigsmi-

nisteriets Protokol. Opholdstilladelsen meddeles af udenrigsministeren, og

dokumentation for den givne opholdstilladelse opbevares i Udenrigsmini-

steriet.

Når udlændingen er meddelt opholdstilladelse efter Wienerkonventionen

om diplomatiske forbindelser eller mellemfolkelige overenskomster, jf.

udlændingelovens § 47, stk.1, eller efter Wienerkonventionen om konsu-

lære forbindelser udstedes et opholdskort til udlændingen. Opholdskortet

betragtes som bevis på, at udlændingen har opholdstilladelse i Danmark og

benyttes også som dokumentation for den pågældendes identitet, idet op-

holdskortet også indeholder udlændingens titel, billede samt et administra-

tivt personnummer /personidentifikationsnummer.

Til EU/EØS-statsborgere udstedes der ikke et opholdskort, men et EU-

opholdsdokument samt et ID-kort, der dokumenterer, at personen er regi-

streret i Udenrigsministeriets Protokol, og som indeholder udlændingens

titel, billede samt et administrativt personnummer/personidentifikations-

nummer. Til nordiske statsborgere udstedes alene et ID-kort.

En opholdstilladelse efter Wienerkonventionen om diplomatiske forbindel-

ser eller mellemfolkelige overenskomster, jf. udlændingelovens § 47,

stk.1, eller efter Wienerkonventionen om konsulære forbindelser inddrages

eller nægtes forlænget, når ansættelsesforholdet, der har ledt til meddelelse

af opholdstilladelsen, ophører. Dette gælder også for den medfølgende

familie og privat tjenestepersonale.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Efter udlændingelovens § 47, stk. 2, kan der efter aftale mellem udlændin-

ge- og integrationsministeren og udenrigsministeren gives danske diplo-

matiske og konsulære repræsentationer i udlandet bemyndigelse til at træf-

fe afgørelse i sager om visum og til at udstede og meddele opholdstilladel-

se og arbejdstilladelse. Efter aftale med et andet land kan udenrigsministe-

ren efter aftale med udlændinge- og integrationsministeren bemyndige

udenlandske diplomatiske og konsulære repræsentationer i udlandet til at

udstede visum efter udlændingelovens § 4 a, stk. 2, opholdstilladelse og

arbejdstilladelse. Det følger endvidere af bestemmelsen, at udenrigsmini-

steren efter aftale med udlændinge- og integrationsministeren kan indgå

repræsentationsaftaler i udlandet i overensstemmelse med visumkodeksens

artikel 8.

2.1.1.3. Udveksling af oplysninger mellem udlændingemyndighederne

og efterretningstjenesterne i forbindelse med behandlingen af en sag

efter udlændingeloven

Efter udlændingelovens § 45 a, stk. 1, kan Udlændingestyrelsen, Styrelsen

for International Rekruttering og Integration, Udlændinge- og Integrati-

onsministeriet, Flygtningenævnet og Udlændingenævnet, uden udlændin-

gens samtykke videregive oplysninger fra en sag efter udlændingeloven til

efterretningstjenesterne, i det omfang videregivelsen kan have betydning

for efterretningstjenesternes varetagelse af sikkerhedsmæssige opgaver.

Efter udlændingelovens § 45 a, stk. 2, kan efterretningstjenesterne uden

udlændingens samtykke videregive oplysninger om en udlænding til Ud-

lændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration,

Udlændinge- og Integrationsministeriet, Flygtningenævnet og Udlændin-

genævnet, i det omfang videregivelsen kan have betydning for disse myn-

digheders behandling af en sag efter udlændingeloven.

Efter udlændingelovens § 45 a, stk. 4, kan efterretningstjenesterne uden

udlændingens samtykke elektronisk indhente oplysninger om en udlæn-

ding fra registre og systemer i Udlændingestyrelsen, Styrelsen for Interna-

tional Rekruttering og Integration, Udlændinge- og Integrationsministeriet,

Flygtningenævnet og Udlændingenævnet, i det omfang indhentelsen kan

have betydning for efterretningstjenesternes varetagelse af sikkerhedsmæs-

sige opgaver.

Bestemmelserne i § 45 a, stk. 1-2, blev indsat i udlændingeloven i 2002 og

udgjorde en forenkling af udlændingemyndighedernes adgang til at vide-

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

regive oplysninger fra udlændingesager uden samtykke fra den pågælden-

de udlænding og uden, at der foretages en konkret vurdering af hver enkelt

oplysning for sig.

Formålet var bl.a. at sikre, at Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets

Efterretningstjeneste får det bedste grundlag for at vurdere, om der i Dan-

mark befinder sig udlændinge, der må anses for en fare for statens sikker-

hed. Samtidig skulle bestemmelserne også være med til at sikre udlændin-

gemyndighederne det bedst mulige grundlag for at træffe afgørelse efter

udlændingeloven. Der henvises i den forbindelse til Folketingstidende

2001-02, 2. samling, tillæg A, side 757.

Bestemmelsen i § 45 a, stk. 4, blev indsat i udlændingeloven i 2017 for

bl.a. at sikre efterretningstjenesterne en hurtig, direkte og elektronisk ad-

gang til oplysningerne i udlændingemyndighedernes registre og systemer

og således for at gøre den forebyggende og efterforskningsmæssige indsats

mere effektiv for efterretningstjenesterne. Der henvises i den forbindelse

til Folketingstidende 2016-17, 1. samling, tillæg A, L 173 som fremsat,

side 14.

Behandlingen af oplysninger i medfør af udlændingelovens § 45 a finder

bl.a. sted i forbindelse med Styrelsen for International Rekruttering og

Integrations behandling af ansøgninger om de typer af opholdstilladelse,

som er omfattet af udlændingelovens § 4 a, stk. 2.

Når Styrelsen for International Rekruttering og Integration behandler en

ansøgning om opholdstilladelse, kontrollerer styrelsen, om ansøger har et

gyldigt pas. Oplysningerne i ansøgers pas anvendes også til at vurdere, om

der skal ske høring af efterretningstjenesterne. En ansøgers pas skal derfor

altid forevises for en dansk myndighed, og en kopi af passet skal vedlæg-

ges ansøgningen om opholdstilladelse. Ved ansøgninger indgivet fra ud-

landet, kontrollerer den modtagende myndighed, at ansøgers originale pas

er gyldigt og indeholder alle sider, og en kopi af samtlige sider i passet,

inklusive omslaget, vedlægges ansøgningen.

I alle sager om ansøgning om opholdstilladelse kontrollerer styrelsen end-

videre ved opslag i bl.a. Schengeninformationssystemet (SIS II), den nati-

onale indrejseforbudsliste (IFL), den nationale sanktionsliste (SAL) og

opmærksomhedslisten (OPL) om udlændingen f.eks. er indberettet til

Schengeninformationssystemet som uønsket i Schengenlandene eller har et

indrejseforbud i Danmark.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

I praksis

–

og for at sikre størst mulig aktualitet

–

foretages disse kontrol-

opslag umiddelbart før meddelelse af en opholdstilladelse.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration foretager desuden

høring af efterretningstjenesterne på baggrund af kriterier fastsat af efter-

retningstjenesterne, og når der er oplysninger i sagen, der i øvrigt indike-

rer, at en ansøger udgør en fare for statens sikkerhed eller på anden måde

er af efterretningsmæssig interesse. Efterretningstjenesterne høres endvide-

re, hvis der i forbindelse med en ansøgning om forlængelse af en opholds-

tilladelse eller i øvrigt uden for selve ansøgningssituationen tilgår styrelsen

oplysninger, der indikerer, at udlændingen kan udgøre en fare for statens

sikkerhed.

2.1.1.4. Konsultationer med myndighederne i et andet Schengenland

i medfør af Schengenkonventionens artikel 25 og sletning af udlæn-

dinge i SIS II

Efter Schengenkonventionens artikel 25 skal et Schengenland, der påtæn-

ker at udstede opholdstilladelse til en udlænding, der er indberettet som

uønsket til Schengeninformationssystemet (SIS II), konsultere det indbe-

rettende land og tage hensyn til dette lands interesser ved afgørelsen af,

hvorvidt opholdstilladelse skal udstedes. Det Schengenland, der har ud-

stedt opholdstilladelse til en udlænding, der er indberettet som uønsket i

Schengeninformationssystemet (SIS II), og det indberettende Schengen-

land skal efter artikel 25 endvidere konsultere hinanden med henblik på at

fastslå, om der er tilstrækkeligt grundlag for at inddrage opholdstilladel-

sen.

Det følger desuden af Schengenkonventionens artikel 25, at en indberet-

ning af en udlænding som uønsket til Schengeninformationssystemet (SIS

II) skal slettes, hvis konsultationerne mellem det indberettende land og det

land, der har udstedt eller påtænker at udstede opholdstilladelse til en uøn-

sket udlænding resulterer i, at opholdstilladelse meddeles eller ikke ind-

drages.

Ordningen medfører, at en tredjelandsstatsborger ikke på en og samme tid

kan være indberettet til Schengeninformationssystemet (SIS II) som uøn-

sket i Schengenområdet og have opholdstilladelse i et Schengenland.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Det følger således af Schengenkonventionens artikel 25, stk. 1, at et med-

lemsland kun må udstede en opholdstilladelse til en udlænding, der er regi-

streret som uønsket i Schengeninformationssystemet (SIS II), efter forud-

gående konsultationer med det medlemsland, der har indberettet den på-

gældende udlænding som uønsket.

Efter udlændingelovens § 58 h, stk. 1, forestår Udlændingestyrelsen og

Styrelsen for International Rekruttering og Integration konsultationer med

myndighederne i et andet Schengenland i medfør af Schengenkonventio-

nens artikel 25.

Såfremt det efter sådanne konsultationer findes, at en udlænding, der i

medfør af udlændingelovens § 58 g er indberettet som uønsket i Schengen-

informationssystemet (SIS II), bør slettes som uønsket, sletter Rigspoliti-

chefen den pågældende i Schengeninformationssystemet (SIS II), jf. ud-

lændingelovens § 58 h, stk. 2.

Efter udlændingelovens § 58 h, stk. 2, er det Udlændingestyrelsen og Sty-

relsen for International Rekruttering og Integration, der formelt har kom-

petencen til at beslutte, at en udlænding skal slettes som uønsket i SIS II,

og Rigspolitichefen, som den i forhold til Schengeninformationssystemet

(SIS II) kompetente nationale myndighed der foretager selve sletningen.

Det bemærkes, at Rigspolitichefen kun kan slette nationale SIS II-

indberetninger

–

det vil sige indberetninger, som er sket på baggrund af

danske myndigheders ønske herom. SIS II-indberetninger foretaget af

myndigheder i de øvrige medlemslande skal alt efter udfaldet af konsulta-

tionssagen slettes af det indberettende land.

I tilfælde, hvor Rigspolitichefen har indberettet en udlænding som uønsket

til Schengeninformationssystemet (SIS II), og et andet Schengenmedlems-

land efter afslutning af konsultationen ønsker at meddele den pågældende

udlænding opholdstilladelse, skal udlændingen slettes i Schengeninforma-

tionssystemet (SIS II), men kan efter sletningen i Schengeninformations-

systemet (SIS II) fortsat stå i den nationale indrejseforbudsliste.

Udlændingestyrelsen er omfattet af udlændingelovens § 58 h, stk. 1 og stk.

2, som følge af Udlændingestyrelsens varetagelse af opgaver vedrørende

opholdstilladelse på familiesammenførings- og asylområdet m.v. Styrelsen

for International Rekruttering og Integration er omfattet af udlændingelo-

vens § 58 h, stk. 1 og stk. 2, som følge af styrelsens varetagelse af opgaver

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

vedrørende opholdstilladelser til udenlandske arbejdstagere, studerende

m.fl.

Beføjelserne i henhold til udlændingelovens § 58 h, stk. 2, knytter sig så-

ledes til myndighedernes kompetence til at træffe afgørelse i første instans

i sager om opholdstilladelse inden for deres respektive områder (familie-

sammenføring, asyl, arbejdstagere og studerende m.fl.).

2.1.2 Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

Udenrigsministeriet har oplyst, at ministeriet kan konstatere, at der er en

stigende interesse for etablering af konsulater i Danmark med udsendte

medarbejdere. På denne baggrund er det efter Udlændinge- og Integrati-

onsministeriets opfattelse hensigtsmæssigt at inkludere en henvisning til

Wienerkonventionen om konsulære forbindelser i udlændingeloven § 47,

stk. 1, om udenrigsministerens kompetence til at udstede opholdstilladelse

til personer, der nyder diplomatiske rettigheder m.v., så det er tydeligt, at

udenrigsministeriets hjemmel til at udstede opholdstilladelser også omfat-

ter personer, som i medfør af Wienerkonventionen om konsulære forbin-

delser nyder diplomatisk rettigheder, samt disses familiemedlemmer samt

private tjenestepersonale.

Det er efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse uhensigts-

mæssigt, at visumpligtige udlændinge, som ønsker at indgive en ansøgning

om opholdstilladelse i medfør af Wienerkonventionerne om diplomatiske

eller konsulære forbindelser eller mellemfolkelige overenskomster, i dag

får udstedt et Schengenvisum med henblik på den første indrejse i Dan-

mark, da de risikerer at blive afvist ved grænsekontrollen i såvel Danmark

som de andre Schengenlande, idet formålet med de pågældendes indrejse

er at tage længerevarende ophold her i landet.

Det bemærkes i den forbindelse, at det er uforeneligt og i strid med visum-

kodeksens regler, når der udstedes et Schengenvisum i disse situationer,

idet såvel udlændingen som de danske myndigheder er bekendt med, at

formålet med indrejsen ikke er et kortvarigt besøg på højst 90 dage, men at

indgive en ansøgning om opholdstilladelse i medfør af Wienerkonventio-

nerne om diplomatiske eller konsulære forbindelser eller mellemfolkelige

overenskomster. Danmark bør efter Udlændinge- og Integrationsministeri-

ets opfattelse i alle tilfælde efterleve visumkodeksens regelsæt.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Det er endvidere efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse

uhensigtsmæssigt, at Udenrigsministeriet ikke har mulighed for

–

forud for

meddelelse af opholdstilladelser i medfør af Wienerkonventionerne om

diplomatiske eller konsulære forbindelser eller mellemfolkelige overens-

komster

–

at gennemføre systematisk og ensartet kontrol af ansøgerne, idet

Udenrigsministeriet ikke i forbindelse med behandling af opholdssager har

det nødvendige tekniske set-up til at foretage en sådan kontrol, ligesom

Udenrigsministeriet ikke har den fornødne hjemmel til at videregive op-

lysninger til f.eks. Styrelsen for International Rekruttering og Integration

med henblik på, at styrelsen ville kunne bistå med at kontrollere ansøger-

ne.

Det er efter Udlændinge-og Integrationsministeriets opfattelse vigtigt, at

der føres tilstrækkelig kontrol med alle udlændinge, der indrejser og op-

holder sig her i landet. Det gælder også udlændinge, der har ansøgt om

opholdstilladelse efter Wienerkonventionerne om diplomatiske eller kon-

sulære forbindelser eller mellemfolkelige overenskomster, og som skal

indrejse her i landet på et langtidsvisum.

De manglende hjemler har bl.a. været medvirkende årsag til, at de danske

myndigheder ikke har kunnet udstede den rette visering til visumpligtige

udlændinge, som ønsker at indgive en ansøgning om opholdstilladelse ef-

ter Wienerkonventionerne om diplomatiske eller konsulære forbindelser

eller mellemfolkelige overenskomster. Det har også betydet, at visumfrie

udlændinge ikke på samme måde som visumpligtige ansøgere er blevet

kontrolleret ved opslag i Schengeninformationssystemet (SIS II) m.v., for-

ud for udstedelse af en opholdstilladelse i medfør af Wienerkonventionen

om diplomatiske forbindelser eller mellemfolkelige overenskomster, jf.

udlændingelovens § 47, stk. 1, eller Wienerkonventionen om konsulære

forbindelser.

Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattel-

se, at der bør indføres en ordning, som for det første muliggør, at der kan

udstedes et langtidsvisum til udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse

af udenrigsministeren efter Wienerkonventionerne om diplomatiske eller

konsulære forbindelser eller mellemfolkelige overenskomster, og for det

andet muliggør, at der forud for meddelelse af en sådan opholdstilladelse

og udstedelse af langtidsvisum i forlængelse heraf med henblik på indrej-

sen i Danmark vil kunne foretages nødvendige kontrolopslag i Schengen-

informationssystemet (SIS II) m.v. og efter omstændighederne høringer af

efterretningstjenesterne.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Udlændinge- og Integrationsministeriets finder derfor, at såvel de visum-

pligtige som de visumfrie udlændinge fremadrettet bør indgive en ansøg-

ning om opholdstilladelse i medfør af Wienerkonventionerne om diploma-

tiske og konsulære forbindelser eller mellemfolkelige overenskomster med

henblik på udstedelse af opholdstilladelsen forud for de pågældendes ind-

rejse i Danmark og i forlængelse heraf udstedelse af et langtidsvisum med

henblik på indrejse i Danmark og udstedelse af opholdskort.

Det er endvidere Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at det

i forbindelse med Udenrigsministeriets behandling af en ansøgning om

opholdstilladelse efter Wienerkonventionerne om diplomatiske og konsu-

lære forbindelser eller mellemfolkelige overenskomster skal være muligt at

foretage samme type af kontrolopslag i Schengeninformationssystemet

(SIS II) m.v. og høringer af efterretningstjenesterne, som der i øvrigt fore-

tages i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om de typer af op-

holdstilladelse på Styrelsen for International Rekruttering og Integrations

område, der er omfattet af den gældende bestemmelse i udlændingelovens

§ 4 a, stk. 2, om udstedelse af langtidsvisum.

I den forbindelse er det Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse,

at Styrelsen for International Rekruttering og Integration med fordel vil

kunne bistå Udenrigsministeriet med at foretage den nødvendige kontrol af

ansøgere, der søger om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens §

47, stk. 1, som Udenrigsministeriet ikke selv har mulighed for at foretage,

da styrelsen allerede har det nødvendige tekniske set-up og den praktiske

erfaring med at foretage den form for kontrol i forbindelse med behandling

af ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse fra personer, der

–

lige-

som tilrejsende diplomater og ansatte ved internationale organisationer

–

indrejser i Danmark med henblik på forskellige typer af beskæftigelse m.v.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker i forlængelse af oven-

stående, at hvis der ved kontrolopslag i Schengeninformationssystemet

(SIS II) fremkommer oplysning om, at en udlænding er indberettet af et

andet Schengenland til SIS II som uønsket i Schengenområdet, vil der

skulle foretages konsultation af dette andet Schengenland i medfør af

Schengenkonventionens artikel 25.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at Udenrigsmi-

nisteriet bør have den formelle kompetence til at forestå en sådan konsulta-

tion, da det er udenrigsministeren, der har kompetencen til at træffe afgø-

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

relse om opholdstilladelse til de personer, der er omfattet af udlændingelo-

vens § 47, stk. 1.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder på den baggrund, at der bør

indføres en hjemmel til, at Udenrigsministeriet har kompetence til at kunne

forestå konsultationer med myndigheder i et andet Schengenland i medfør

af Schengenkonventionens artikel 25.

2.1.3 Den foreslåede ordning

Det foreslås med lovforslaget, at der i udlændingelovens § 4 a indsættes et

nyt stykke 3, hvori der indføres en hjemmel til, at der i medfør af Schen-

genkonventionens artikel 18 kan udstedes langtidsvisum til udlændinge,

som af udenrigsministeren har fået meddelt opholdstilladelse i medfør af

Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser, Wienerkonventionen

om konsulære forbindelser eller mellemfolkelige overenskomster, jf. ud-

lændingelovens § 47, stk. 1, med henblik på, at disse udlændinge kan ind-

rejse i Danmark og få udstedt et opholdskort. Det gælder også for de på-

gældendes familiemedlemmer og tjenestepersonale, der tiltræder deres

funktion i Danmark. For så vidt angår udlændinge omfattet af Wienerkon-

ventionen om konsulære forbindelser henvises til lovforslagets § 1, nr. 16,

hvori det foreslås at indsætte en henvisning til Wienerkonventionen om

konsulære forbindelser i § 47, stk. 1, jf. også nedenfor.

Det betyder, at udlændinge, der ønsker at indgive en ansøgning om op-

holdstilladelse i medfør af Wienerkonventionerne om diplomatiske og

konsulære forbindelser eller mellemfolkelige overenskomster, jf. udlæn-

dingelovens § 47, stk. 1, fremover som altovervejende udgangspunkt vil

skulle ansøge herom før indrejsen i Danmark. Ansøgningen vil skulle ind-

gives til Udenrigsministeriets Protokol i København eller via en dansk

diplomatisk eller konsulær repræsentation i hjem- eller opholdslandet.

Det betyder endvidere, at udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse

efter Wienerkonventionerne om diplomatiske og konsulære forbindelser

eller mellemfolkelige overenskomster, jf. udlændingelovens § 47, stk. 1,

herefter umiddelbart vil kunne få udstedt et langtidsvisum til brug for ind-

rejsen i Danmark. Herved sikres det, at de pågældende ikke risikerer at

blive afvist ved grænsekontrollen hverken i Danmark eller i andre Schen-

genlande. Videre sikres det, at Danmark efterlever visumkodeksens regel-

sæt. Det forudsættes, at langtidsvisum efter den foreslåede bestemmelse i §

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

4 a, stk. 3, udstedes af den diplomatiske eller konsulære repræsentation i

udlandet, hvortil ansøgningen om opholdstilladelse er indgivet.

Et langtidsvisum vil blive udstedt på en sådan måde, at der ved fastlæggel-

sen af visummets gyldighedsperiode bl.a. tages hensyn til, at udlændingen

ikke i kraft af visummet kan opholde sig i Danmark i en periode, der går

ud over opholdstilladelsens gyldighedsperiode.

Det bemærkes, at udlændinge, der er statsborgere i lande, som Danmark

har indgået en bilateral visumfritagelsesaftale med, jf. udlændingelovens §

3, stk. 2, ligeledes bør indgive en ansøgning om opholdstilladelse i medfør

af Wienerkonventionerne om diplomatiske og konsulære forbindelser eller

mellemfolkelige overenskomster, jf. udlændingelovens § 47, stk. 1, med

henblik på udstedelse af et langtidsvisum med henblik på indrejse i Dan-

mark, idet de indgåede bilateral visumfritagelsesaftaler alene dækker op-

hold, der forventes at vare højst 90 dage inden for en periode på 180 dage,

hvorfor ophold af varighed herudover ikke er omfattet af de bilaterale vi-

sumfritagelsesaftaler.

Det bemærkes endvidere, at der for så vidt angår nordiske og EU/EØS

statsborgere gælder særlige regler, idet nordiske statsborgere uden visum

kan indrejse og opholde sig her i landet, jf. udlændingelovens § 1, og at

EU/EØS statsborgere kan indrejse og opholde sig her i landet i indtil tre

måneder uden visum, jf. udlændingelovens § 2, stk. 1 og 5. Der vil således

ikke skulle udstedes langtidsvisum til nordiske statsborgere og EU/EØS

statsborgere.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1.

Det foreslås endvidere, at der i udlændingelovens § 45 a indsættes et nyt

stykke 5, hvorefter Styrelsen for International Rekruttering og Integration,

Udenrigsministeriet og efterretningstjenesterne uden udlændingens sam-

tykke kan udveksle oplysninger fra en sag omfattet af § 47, stk. 1, i det

omfang behandlingen kan have betydning for efterretningstjenesternes

varetagelse af sikkerhedsmæssige opgaver eller udenrigsministerens be-

handling af en sag efter udlændingelovens § 47, stk. 1.

Det betyder, at Udenrigsministeriet fremover uden en udlændings samtyk-

ke vil kunne videregive oplysninger fra en sag om opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 47, stk. 1, til Styrelsen for International Rekruttering

og Integration, og at styrelsen uden udlændingens samtykke vil kunne be-

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

handle disse oplysninger. Udenrigsministeriet vil endvidere fremover efter

omstændighederne kunne videregive og udveksle oplysninger med efter-

retningstjenesterne med henblik på kontrol, ligesom efterretningstjenester-

ne vil kunne behandle og udveksle oplysninger indbyrdes og med Uden-

rigsministeriet vedrørende den foretagne kontrol til brug for den videre

behandling af sagen i Udenrigsministeriet.

Udenrigsministeriet vil således fremover i forbindelse med behandlingen

af alle ansøgninger om opholdstilladelse, der er omfattet af udlændingelo-

vens § 47, stk. 1, herunder også for EU/EØS statsborgere, kunne anmode

Styrelsen for International Rekruttering og Integration om bistand, i det

omfang det er relevant, til at kontrollere ansøgere ved opslag i Schengenin-

formationssystemet (SIS II), den nationale indrejseforbudsliste (IFL), den

nationale sanktionsliste (SAL) og opmærksomhedslisten (OPL).

Udenrigsministeriet vil endvidere kunne foretage høringer af efterretnings-

tjenesterne på baggrund af kriterier fastsat af efterretningstjenesterne, og

når der er oplysninger i sagen, der i øvrigt indikerer, at en ansøger udgør

en fare for statens sikkerhed eller på anden måde er af efterretningsmæssig

interesse, ligesom efterretningstjenesterne kan høres, hvis der i forbindelse

med en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse eller i øvrigt

uden for selve ansøgningssituationen tilgår Udenrigsministeriet oplysnin-

ger, der indikerer, at udlændingen kan udgøre en fare for statens sikkerhed.

Herved sikres det, at der sker en forudgående kontrol af alle ansøgere

–

ikke kun de visumpligtige

–

inden der meddeles opholdstilladelse i Dan-

mark og i forlængelse heraf udstedes langtidsvisum med henblik på indrej-

sen i Danmark.

Oplysninger fra en sag omfattet af udlændingelovens § 47, stk. 1, der efter

den foreslåede ordning vil kunne udveksles mellem Udenrigsministeriet,

Styrelsen for International Rekruttering og Integration og

–

efter omstæn-

dighederne

–

efterretningstjenesterne, vil typisk kunne omfatte kopi af

dataside fra ansøgers pas, Note Verbale fra den udsendende stat eller

–

hvis anmodning kommer fra en international organisation

–

et brev, der

bekræfter ansættelse i København, bilagt et udfyldt skema fra den udsend-

ende stat eller den internationale organisation samt eventuel vielsesattest

og fødselsattest vedrørende barn, hvis familie også skal medfølge eller

tilslutte sig.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Det forudsættes i den forbindelse, at Styrelsen for International Rekrutte-

ring og Integration alene vil skulle foretage samme form for kontrol af

udlændinge, der søger opholdstilladelse i medfør af Wienerkonventionerne

om diplomatiske og konsulære forbindelser eller mellemfolkelige overens-

komster, jf. udlændingelovens § 47, stk. 1, som styrelsen allerede i dag

foretager af udlændinge, der søger om opholds- og arbejdstilladelse på

styrelsens eget område, med den undtagelse, at Udenrigsministeriet selv

vil skulle forestå eventuelle høringer af efterretningstjenesterne. Det forud-

sættes endvidere, at en verificering af ægtheden af et pas vil blive gennem-

ført af den modtagende myndighed.

Det bemærkes, at lovforslaget ikke ændrer på kriterierne for, hvornår der

kan meddeles opholdstilladelse til udlændinge efter Wienerkonventionerne

om diplomatiske og konsulære forbindelser eller mellemfolkelige overens-

komster, jf. udlændingelovens § 47, stk. 1. Det vil derfor fortsat være

udenrigsministeren, der foretager vurderingen af, om en udlænding opfyl-

der betingelserne for at blive meddelt en sådan opholdstilladelse. Det gæl-

der også i den situation, hvor den forudgående kontrol foretaget af Styrel-

sen for International Rekruttering og Integration måtte vise, at en ansøger

f.eks. er indberettet til Schengeninformationssystemet (SIS II) eller har

indrejseforbud i Danmark.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11.

Det foreslås, at der i udlændingelovens § 47, stk. 1, 1. pkt., indsættes en

henvisning til Wienerkonventionen om konsulære forbindelser så det

fremgår direkte af udlændingeloven, at udenrigsministeriets kompetence til

at meddele opholdstilladelser også omfatter personer, som i medfør af

Wienerkonventionen om konsulære forbindelser nyder diplomatisk ret-

tigheder, samt disses familiemedlemmer og private tjenestepersonale. Der

tilsigtes med den foreslåede tilføjelse ikke nogen ændring i praksis for,

hvornår der meddeles opholdstilladelse til udlændinge efter Wienerkon-

ventionen om konsulære forbindelser.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 16.

Det foreslås desuden, at der i udlændingelovens § 47 indsættes et nyt styk-

ke 2, hvorefter afgørelser efter § 4 a, stk. 3, træffes af udenrigsministeren i

forlængelse af, at en udlænding er meddelt opholdstilladelse efter Wiener-

konventionerne om diplomatiske og konsulære forbindelser eller mellem-

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

folkelige overenskomster indgået i medfør af lov om rettigheder og immu-

niteter for internationale organisationer, jf. § 47, stk. 1.

Det betyder, at udenrigsministeren, der allerede i dag meddeler opholdstil-

ladelse til udlændinge i medfør af Wienerkonventionerne om diplomatiske

og konsulære forbindelser eller mellemfolkelige overenskomster også får

kompetence til at træffe afgørelse om udstedelse af langtidsvisum efter den

foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 4 a, stk. 3, jf. lovforslagets §

1, nr. 1, hvortil der henvises.

Det betyder endvidere, at udenrigsministerens afgørelser om langtidsvisum

træffes i umiddelbar forlængelse af en meddelt opholdstilladelse.

Det bemærkes, at det forudsættes, at langtidsvisummet vil blive udstedt af

en diplomatisk eller konsulær repræsentation i udlandet, der behandler

disse visumsager, efter bemyndigelse fra udenrigsministeren i forlængelse

af, at udenrigsministeren i medfør af udlændingelovens § 47, stk. 1, har

meddelt en opholdstilladelse.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 17.

Det foreslås herudover i udlændingelovens § 47, stk. 2, 2. pkt., at indsætte

en henvisning til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 4 a,

stk. 3, om udstedelse af langtidsvisum, således at udenlandske diplomati-

ske og konsulære repræsentationer i udlandet, som udenrigsministeren

efter aftale med udlændinge- og integrationsministeren har indgået en afta-

le med, og som allerede efter de gældende regler kan bemyndiges til at

udstede visum efter § 4 a, stk. 2, opholdstilladelser og arbejdstilladelser,

fremover også vil kunne bemyndiges til at udstede langtidsvisum efter den

foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 4 a, stk. 3.

Der vil være tale om at udstede langtidsvisum til Danmark på baggrund af

en afgørelse herom truffet af udenrigsministeren efter den foreslåede be-

stemmelse i udlændingelovens § 4 a, stk. 3. De udenlandske repræsentati-

oner vil således ikke skulle træffe afgørelse om langtidsvisum, men vil

alene kunne bemyndiges til at udstede et sådan visum.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 18.

Det foreslås desuden, at der i udlændingelovens § 58 h, stk. 1, indføres

mulighed for, at Udenrigsministeriet kan forestå konsultationer med myn-

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

digheder i et andet Schengenland i medfør af Schengenkonventionens arti-

kel 25.

Hvis der i forbindelse med den kontrol, som Styrelsen for International

Rekruttering og Integration fremover vil skulle foretage, jf. ovenfor, frem-

kommer oplysninger om, at ansøgeren er indberettet til Schengeninforma-

tionssystemet (SIS II) som uønsket, vil Udenrigsministeriet i medfør af

den foreslåede ændring af bestemmelsen i udlændingeloves § 58 h, stk. 1,

således have kompetencens til at kunne forestå konsultationer med myn-

digheder i et andet Schengenland i medfør af Schengenkonventionens arti-

kel 25.

Den foreslåede ordning indebærer endvidere, at Udenrigsministeriet i for-

bindelse med vurderingen af, om opholdstilladelse i medfør af Wienerkon-

ventionerne om diplomatiske eller konsulære forbindelser eller mellemfol-

kelige overenskomster, jf. udlændingelovens § 47, stk. 1, kan meddeles, i

fornødent omfang har mulighed for at tage behørigt hensyn til andre

Schengenlandes interesser, idet en udlænding ikke på en og samme tid kan

have en opholdstilladelse og været indberettet som uønsket i SIS II.

Udenrigsministeriet vil efter den foreslåede ordning kun kunne udstede

opholdstilladelse til en udlænding i medfør af Wienerkonventionen om

diplomatiske forbindelser eller mellemfolkelige overenskomster, jf. ud-

lændingelovens § 47, stk. 1, der er registreret som uønsket i SIS II, efter

forudgående konsultationer med det medlemsland, der har indberettet den

pågældende udlænding som uønsket.

Det foreslås endvidere, at der i udlændingelovens § 58 h, stk. 2, indføres

mulighed for, at Rigspolitichefen kan slette en udlænding i Schengenin-

formationssystemet (SIS II), hvis Udenrigsministeriet efter de i stk. 1

nævnte konsultationer finder, at en i medfør af udlændingelovens § 58 g

indberettet udlænding bør slettes som uønsket i Schengeninformationssy-

stemet (SIS II).

Herved sikres det, at såvel visumpligtige som visumfri udlændinge, der

meddeles opholdstilladelse efter Wienerkonventionerne om diplomatiske

og konsulære forbindelser eller mellemfolkelige overenskomster, jf. ud-

lændingelovens § 47, stk. 1, ikke på en og samme tid kan være indberettet

til Schengeninformationssystemet (SIS) II som uønskede i Schengenområ-

det og have opholdstilladelse i et Schengenland.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Det bemærkes, at Rigspolitichefen kun kan slette nationale SIS II-

indberetninger

–

det vil sige indberetninger, som er sket på baggrund af

danske myndigheders ønske herom. SIS II-indberetninger foretaget af

myndigheder i de øvrige medlemslande skal alt efter udfaldet af konsulta-

tionssagen slettes af det indberettende land.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 19 og 20 samt bemærkningerne her-

til.

2.2. Karensperiode i visse visumsager

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Udstedelse af visum

Efter udlændingelovens § 4, stk. 1, kan der udstedes visum til kortvarige

ophold i alle Schengenlande (Schengenvisum).

Reglerne om visum for personer, der ikke er familiemedlemmer til en uni-

onsborger findes i udlændingeloven, i bekendtgørelse nr. 98 af 28. januar

2020 om udlændinges adgang til Danmark på grundlag af visum (visum-

bekendtgørelsen) samt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumko-

deks), som senest ændret ved forordning nr. 2019/1155 af 20. juni 2019.

Visumkodeksen fastsætter procedurer og betingelser for udstedelse af visa

til forventede ophold på medlemsstaternes område i højst 90 dage inden

for en periode på 180 dage (korttidsophold). Betingelserne, herunder op-

holdets varighed, gælder både ved udstedelsen af visummet, og når udlæn-

dingen indrejser og opholder sig i Danmark eller de øvrige Schengenlande.

Det følger af udlændingelovens § 3 a, at alle udlændinge, der ikke er frita-

get for krav om visum i medfør af visumbekendtgørelsens § 2, jf. udlæn-

dingelovens § 3, jf. § 39, stk. 2, skal have visum for indrejse og ophold her

i landet.

Efter visumkodeks artikel 32, stk. 1, litra b, gives der med forbehold for

artikel 25, stk. 1, afslag på visum, hvis der er begrundet tvivl om ægtheden

af den dokumentation, der er fremlagt af ansøgeren, eller om rigtigheden

af indholdet, om troværdigheden af de udsagn, der er fremsat af ansøgeren,

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

eller om dennes hensigt om at forlade medlemsstaternes område inden

udløbet af det visum, der ansøges om.

Efter visumbekendtgørelsens § 8, stk. 1, imødekommes en ansøgning om

Schengenvisum, medmindre der er grundlag for at afslå ansøgningen efter

reglerne i visumkodeksen, jf. stk. 2.

Efter visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 13, meddeles der afslag på en

ansøgning om Schengenvisum, hvis der er begrundet tvivl om udlændin-

gens hensigt om at forlade Schengenlandene inden udløbet af det visum,

der ansøges om.

Det følger af gældende praksis som beskrevet i Udlændinge- og Integrati-

onsministeriets vejledning nr. 10182 af 17. december 2018 om behandling

af ansøgninger om visum til Danmark (visumvejledningen) under afsnit

8.4.1 ”Særligt om fastlæggelse af visums gyldighed i tilfælde af gravidi-

tet”, at hvis en ansøger er

gravid ved indgivelsen af ansøgningen om vi-

sum, vil den pågældendes visum som altovervejende hovedregel blive

tidsmæssigt begrænset, således at udrejse skal ske senest 2 �½ måned før

terminsdatoen.

Den tidsmæssige begrænsning skyldes, at et visum kun er beregnet til

kortvarige ophold i Danmark eller de øvrige Schengenlande, og at der ved

visumophold her i landet, der lægger sig tæt op ad terminsdatoen, kan være

en konkret og overvejende risiko for fødsel her i landet samt et eventuelt

deraf følgende længerevarende ophold her i landet. Den tidsmæssige be-

grænsning af visummet er således begrundet i, at myndighederne ikke vil

risikere, at en ansøger, som har oplyst over for myndighederne, at hun er

gravid, men som ikke har en forudgående aftale med et privat fødested om

fødslen, herunder betalingen herfor, alligevel føder her i landet. Den tids-

mæssige begrænsning er endvidere konkret motiveret bl.a. af det forhold,

at de fleste flyselskaber ikke vil medtage passagerer de sidste to måneder

før forventet fødsel samt indtil to måneder efter overstået fødsel. Det er

tilsvarende udlændingemyndighedernes generelle administrative praksis, at

der ikke fastsættes en udrejsefrist til gravide i perioden fra de sidste 60

dage før termin til de første 60 dage efter fødsel. Udlændingemyndighe-

derne vil således normalt ikke kunne pålægge den pågældende visumansø-

ger at udrejse i dette tidsrum. I forbindelse med visumsagens behandling

indhentes derfor lægelig dokumentation for visumansøgerens terminstids-

punkt, og terminsdatoen vil være skæringsdato i forhold til vurderingen af,

hvornår den pågældende senest skal udrejse af Danmark, hvis der medde-

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

les visum. Terminsdatoen vil også være skæringsdato i forhold til vurde-

ringen af, om der kan meddeles visum til Danmark henset til, at ansøgeren

skal være udrejst senest 2 �½ måned før terminsdato.

Ovennævnte praksis om udrejse senest 2 �½ måned før forventet termin kan

dog fraviges i tilfælde, hvor visumansøgeren er gift med en udstationeret

dansk statsborger eller med en person med en opholdstilladelse i Danmark

meddelt med mulighed for varigt ophold, der har en forsikring, der dækker

omkostningerne til fødslen i Danmark.

Det er alene kravet om udrejse af Danmark senest 2 �½ måned før termins-

datoen, der kan fraviges i ovennævnte tilfælde. Det pågældende visum vil

således som det altovervejende udgangspunkt ikke kunne forlænges ud

over visumperioden af maksimalt 90 dages varighed. Visumansøgeren har

det fulde ansvar for, at ind- og udrejse kan ske i overensstemmelse med det

meddelte visum.

Det er således til enhver tid en visumindehavers eget ansvar at sikre, at et

påtænkt visumbesøg kan gennemføres inden for den meddelte visumperio-

de således, at udrejsen kan gennemføres i overensstemmelse med visum-

met. Dette gælder også, hvis en visumansøger ønsker at rejse under sin

graviditet. Hvis en visumindehaver

–

mod forventning

–

føder her i landet,

vil Udlændingestyrelsen, jf. administrativ praksis, normalt udsætte udrejse-

fristen til 60 dage efter fødslen.

I praksis indebærer det som oftest, at visumindehaveren opnår et ophold,

der er længere end det udstedte visums gyldighed, da en fødsel og efterføl-

gende 60 dages udsættelse af udrejsefristen vanskeligt kan gennemføres

inden for maksimalt 90 dage.

Efter praksis kan der endvidere gives visum til ansøgere, som ønsker at

modtage sygdomsbehandling på et privathospital eller på en privatklinik

her i landet, herunder med henblik på fødsel.

Ud over de almindelige betingelser for udstedelse af visum kræver det, at

der foreligger en skriftligt indgået aftale med det privathospital eller den

privatklinik i Danmark, som skal udføre behandlingen, hvori den forvente-

de behandling er konkret og præcist beskrevet, at ansøgningen er vedlagt

dokumentation for fuldstændig forudgående betaling for hele opholdet på

behandlingsstedet, inklusive omkostninger til forundersøgelse, operati-

on/behandling og efterbehandling/genoptræning/rekreation, og at hele be-

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

handlingsforløbet kan gennemføres på de maksimale 90 dage, som et vi-

sum kan gives for.

Det er ikke et absolut krav, at behandlingen ikke er tilgængelig i hjemlan-

det. Hvis der ikke ses at være rimelig grund til, at behandlingen skal foregå

i Danmark, kan det dog indgå i vurderingen af, om visumansøgningen reelt

er indgivet med dette formål for øje.

En ansøger, der ønsker at føde her i landet, kan således efter praksis gives

visum hertil, men det forudsætter, at der på forhånd er indgået en skriftlig

aftale herom, at der foreligger dokumentation herfor, samt at det er doku-

menteret, at der er sket fuldstændig forudgående betaling m.v.

Visum med henblik på at føde her i landet forudsætter, som nævnt ovenfor,

endvidere, at fødslen og et eventuelt yderligere på forhånd planlagt be-

handlingsforløb kan gennemføres på de maksimale 90 dage, som et visum

kan gives for.

Udlændingelovens § 4 c indeholder regler om fastsættelse af karensperio-

der for udlændinge, der på nærmere angivne måder benytter visumophold

til andet end det tiltænkte formål. Karensperioden er enten 3 eller 5 år, og

regnes som udgangspunkt fra tidspunktet for udlændingens udrejse af

Schengenområdet.

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at hensigten med be-

stemmelsen er at føre en mere konsekvent visumpraksis over for udlæn-

dinge, der har misbrugt visumsystemet, herunder benytter visumsystemet

til andet end det tiltænkte formål

–

nemlig et kortvarigt besøg i Danmark.

Der henvises i den forbindelse til Folketingstidende, 2003-2004, tillæg A,

side 7733.

Udlændingelovens § 4 c finder anvendelse i situationer, hvor en karensbæ-

rende adfærd er sket efter indrejse på et dansk Schengenvisum. Ved dansk

Schengenvisum forstås i denne sammenhæng et visum udstedt bona fide

–

det vil sige, hvor det umiddelbart er vurderet, at visum kan meddeles, fordi

de grundlæggende indrejsebetingelser er opfyldt, og der ikke vurderes at

være nogen immigrations- eller sikkerhedsrisiko forbundet med at meddele

visum

–

direkte af en dansk repræsentation, af en dansk repræsentation

efter bemyndigelse af Udlændingestyrelsen eller af en dansk repræsentati-

on på vegne af et andet Schengenland. Ved dansk Schengenvisum forstås

også et bona fide visum udstedt af et andet Schengenlands repræsentation

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

på vegne af Danmark, og hvor Danmark er hoveddestination (som led i

repræsentationsaftaler).

Der sondres i udlændingelovens § 4 c mellem, om en udlænding efter ind-

rejsen har overskredet sit visums gyldighed (overstay), eller om en udlæn-

ding efter indrejsen er blevet udvist, har søgt asyl her i landet eller i et an-

det Schengenland eller har indgivet ansøgning om opholdstilladelse på

andet grundlag.

2.2.1.2. Karens som følge af visumoverskridelser (overstay)

Efter udlændingelovens § 4 c, stk. 1, kan en udlænding ikke få visum i 5

år, hvis den pågældende efter indrejsen opholder sig uden fornøden tilla-

delse i Danmark eller et andet Schengenland ud over det tidsrum, der er

angivet i det udstedte visum. Perioden udgør 3 år, hvis opholdet varer op

til en måned ud over det angivne tidsrum.

Efter udlændingelovens § 4 c, stk. 2, kan der dog meddeles visum, hvis

udlændingen godtgør, at overskridelsen af det tidsrum, der er angivet i vi-

summet (overstayet), skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges den

pågældende til last. Efter gældende visumpraksis kan dette f.eks. være

tilfældet, hvis udlændingen ikke har haft mulighed for at udrejse til tiden

som følge af strejker, vejrmæssige forhold eller sygdom. Hvis udlændin-

gen således har haft til hensigt at udrejse inden for visummets gyldigheds-

periode, men ikke har haft mulighed herfor som følge af sådanne udefra

kommende omstændigheder, vil udlændingen ikke være afskåret fra at få

visum på et senere tidspunkt efter sædvanlig praksis.

Det kan endvidere være i visse tilfælde

i forbindelse med kortvarige første-

gangsoverskridelser af det antal dage, som et visum er udstedt for

, hvor det

kan lægges til grund, at udlændingens overskridelse af det udstedte visum

beror på en undskyldelig misforståelse af visummets gyldighed, og udlæn-

dingen kan anføre andre forhold, der understøtter, at den pågældende har

været i god tro

–

f.eks. hvis det må lægges til grund, at der har været vej-

ledt forkert eller ufyldestgørende om visummets udløb. Efter praksis finder

denne undtagelse alene anvendelse, hvis udlændingen har opholdt sig i

Schengenområdet i op til 15 dage ud over det bevilgede antal dage, men er

udrejst inden for den gyldighedsperiode, der er fastsat i visummet. En

overskridelse ud over gyldighedsperioden betragtes derimod ikke som

undskyldelig.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Efter udlændingelovens § 4 c, stk. 2, kan der endvidere meddeles visum,

hvis udlændingen dokumenterer, at der foreligger ganske særlige grunde,

herunder hvis en afskæring af udlændingens muligheder for at få visum vil

udgøre en åbenbart uforholdsmæssig reaktion i forhold til

overskridelsen af

visummets gyldighed.

Ganske særlige grunde kan efter praksis f.eks. fore-

ligge, hvis et herboende nærtstående familiemedlem er livstruende sygt

eller i tilfælde af dødsfald, begravelse eller lignende. Udlændingens til-

knytning til den herboende indgår som et væsentligt moment ved vurde-

ringen af, om der kan gives visum i et sådant tilfælde. Endvidere vil gan-

ske særlige grunde foreligge, hvis et afslag på visum som følge af karens

vil medføre en overtrædelse af Danmarks internationale forpligtelser.

Det fremgår af bemærkningerne til § 4 c, stk. 2, jf. Folketingstidende

2013-2014, tillæg A, L 6 som fremsat, side 15, at undtagelsen fra karens-

reglerne i relation til reglerne om karens som følge af overstay bør fortol-

kes snævert, idet det er den enkelte udlændings egen pligt at være op-

mærksom på gyldigheden af det udstedte visum og at udrejse sker i over-

ensstemmelse hermed.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at karensreglerne kun bør fra-

viges af særlige grunde, hvis en afskæring af udlændingens muligheder for

at få visum vil udgøre en åbenbart uforholdsmæssig reaktion i forhold til

udlændingens overskridelse af det udstedte visums gyldighed.

Bestemmel-

sen giver herved myndighederne mulighed for at fravige karensreglerne i

sager om visumoverskridelser, hvis proportionalitetsbetragtninger med stor

vægt taler imod, at udlændingen pålægges karens.

Det bemærkes, at alle udlændinge, der får udstedt et Schengenvisum, får

udleveret en vejledning i form af ”Information Sheet to Visa holders”, der

forklarer, hvordan det visum, man har fået udstedt, skal læses og forstås.

Det har i praksis bl.a. den betydning, at ansøgere som det altovervejende

udgangspunkt ikke kan påberåbe sig, at de har misforstået visummets gyl-

dighedsperiode og således vil ifalde karens, hvis de ikke er udrejst i over-

ensstemmelse med gyldigheden af det udstedte visum.

2.2.1.3.

Karens som følge af udvisning, ansøgning om asyl eller ansøg-

ninger om opholdstilladelse på andet grundlag end asyl

Efter reglerne i udlændingelovens § 4 c, stk. 3, kan en udlænding som ud-

gangspunkt ikke få visum i 5 år, hvis udlændingen efter indrejsen 1) udvi-

ses efter reglerne i kapitel 4, 2) indgiver ansøgning om asyl i Danmark

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

eller et andet Schengenland eller 3) indgiver ansøgning om opholdstilla-

delse på et andet grundlag.

Bestemmelsen i § 4 c, stk. 3, nr. 2, finder dog ikke anvendelse, hvis en

udlænding har søgt asyl og medvirker til sagens oplysning og efter afslag

på eller frafald af ansøgningen selv udrejser eller medvirker til udrejsen

uden ugrundet ophold, jf. § 4 c, stk. 6.

Bestemmelsen i

4 c, stk. 3, nr. 3, finder ikke anvendelse, hvis 1) udlæn-

dingen ansøger om opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, (familie-

sammenføring), 2) udlændingen ansøger om opholdstilladelse efter § 9 c,

stk. 1, på grundlag af en sådan familiemæssig tilknytning, der er nævnt i §

9, stk. 1, nr. 1 eller nr. 2, 3) udlændingen ansøger om opholdstilladelse

efter § 9 i, stk. 1, med henblik på at studere eller § 9 i, stk. 2, med henblik

på at deltage i en ph.d.-uddannelse, 4) udlændingen ansøger om opholdstil-

ladelse efter § 9 c, stk. 4 (fribyordningen), 5) udlændingen ansøger om

opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-11 eller 14, eller stk. 3, (beskæfti-

gelse), 6) udlændingen ansøger om opholdstilladelse efter 9 p, stk. 1, 1.

pkt., (beskæftigelse), 7) udlændingen ansøger om opholdstilladelse efter §

9 q, stk. 1, 2 eller 3, (pensionist fra en international organisation), 8) ud-

lændingen efter indgivelse af ansøgningen om opholdstilladelse udrejser af

Schengenlandene i overensstemmelse med det udstedte visums gyldighed

eller 9) hensyn af humanitær karakter afgørende taler derimod. Der henvi-

ses i den forbindelse til udlændingelovens § 4 c, stk. 4.

Visse ansøgninger om opholdstilladelse er således undtaget fra karensreg-

lerne, hvorimod karensreglerne finder anvendelse ved ansøgning om andre

former for opholdstilladelse, som f.eks. ansøgning om opholdstilladelse

som au pair og praktikant.

Selv om ansøgningen om opholdstilladelse er omfattet af ovennævnte und-

tagelsesbestemmelser, skal der dog i medfør af udlændingelovens § 4 c,

stk. 5, alligevel pålægges en karensperiode, hvis det afgørende formål med

en ansøgning

er at forlænge opholdet her i landet,

og det er åbenbart, at an-

søgningen ikke

kan føre til meddelelse af opholdstilladelse.

2.2.2 Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

Udlændingestyrelsen oplever hvert år sager, hvor gravide kvinder

–

uanset,

at de er meget langt henne i deres graviditet

–

indrejser i Danmark uden at

oplyse om graviditeten og efterfølgende søger forlængelse af det visum, de

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

er indrejst på. Som begrundelse for forlængelsesansøgningerne henvises

der til, at de er gravide og ikke mener, at de kan udrejse så sent i gravidite-

ten, og gerne vil føde på et hospital her landet.

Det er Udlændingestyrelsens

opfattelse,

at de gravide i sådanne sager ikke

på forhånd har indgået en aftale med et privat fødested her i landet, hvorfor

de gravide føder på et offentligt hospital. Udlændingestyrelsen oplever

samtidig, at det sjældent oplyses af egen drift af ansøgeren i forbindelse

med visumansøgningens indgivelse, at vedkommende er gravid, og at det

derfor må antages, at formålet med ansøgningen om visum er at føde her i

landet. Formålet med besøget er sædvanligvis blot angivet som ”alminde-

ligt familiebesøg” og vil være med henblik på besøg hos en kæreste eller

ægtefælle.

Det er efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse ikke rime-

ligt, at personer, der ikke har været ærlige over for udlændingemyndighe-

derne om det reelle formål med visumopholdet i forbindelse med en an-

søgning om visum, fremadrettet blot skal have mulighed for at opnå visum

til Danmark på ny.

Det er endvidere efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse

ikke rimeligt, at visumsystemet benyttes til at indrejse her i landet for at

opnå adgang til sundhedsydelser på offentlige hospitaler. Navnlig ikke, når

der efter praksis er adgang til at få visum med henblik på at modtage sund-

hedsbehandling, når der på forhånd er indgået en aftale herom med et pri-

vathospital eller på en privatklinik her i landet, og når der på forhånd er

betalt herfor. Ved at undlade at oplyse om det reelle formål med visumop-

holdet, opnår de pågældende udlændinge adgang til sundhedsydelser på

danske offentlige hospitaler, uden at det danske sundhedsvæsen i god tid

på forhånd har kunnet indrette sig herpå. Dette udgør en unødig belastning

af det danske sundhedsvæsen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder på den baggrund, at der bør

indføres en ny mulighed for meddelelse af karens, der kan finde anvendel-

se i situationer, hvor en visumansøger under et tidligere visumophold har

født et barn her i landet uden på forhånd at have indgået en aftale med et

privat fødested om fødslen og på forhånd at have betalt herfor. Navnlig i

tilfælde, hvor ansøgeren må anses for at have tilbageholdt eller skjult op-

lysninger om graviditeten over for de danske myndigheder, eller hvor an-

søgeren er indrejst i Danmark på et så sent tidspunkt i graviditeten, at

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

hjemrejse de facto ikke er mulig som følge af den nært forestående fødsel,

der derfor kun vil kunne finde sted her i landet.

Det bemærkes i den forbindelse, at det til enhver tid er visumindehaverens

ansvar at sikre, at et påtænkt visumbesøg kan gennemføres inden for den

meddelte visumperiode således, at udrejsen kan gennemføres i overens-

stemmelse med visummet. Det er således visumansøgerens ansvar at tilret-

telægge sit besøg sådan, at den pågældende kan nå at ind- og udrejse igen i

overensstemmelse med visummet. Det er endvidere visumansøgerens an-

svar, at der på forhånd er indgået en aftale med et privat fødested, at der er

betalt herfor og at visumopholdet planlægges således, at fødslen finder

sted på et tidspunkt, der muliggør, at såvel fødslen som hjemrejsen kan

finde sted inden udløbet af det meddelte visum. Ansøgeren skal således

ikke kunne indrette opholdet på en forventning om, at myndighederne ud-

sætter udrejsefristen med 60 dage efter fødslen.

Indførelse af en mulighed for meddelelse af karens i situationer, hvor en

visumansøger under et tidligere visumophold har født et barn her i landet

uden forudgående aftale med et privat fødested, herunder om betalingen,

skal ses i sammenhæng med praksis for meddelelse af visum til sundheds-

behandling, hvorefter der kan gives visum til ansøgere, som ønsker at

modtage sygdomsbehandling på et privathospital eller en privatklinik her i

landet. Herved tilskyndes visumansøgere endvidere til at oplyse om det

reelle formål med visumopholdet i forbindelse med visumansøgningens

indgivelse.

Efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse kan indførelsen af

en ny mulighed for karens ses i naturlig forlængelse af, at formålet med

karensreglernes indførelse var at indføre en mere konsekvent visumpraksis

over for udlændinge, der har benyttet visumsystemet til andet end det til-

tænkte formål

–

nemlig et kortvarigt besøg i Danmark.

Indførelsen af en sådan ny karensmulighed vil

–

som det er tilfældet med

de eksisterende karensregler

–

indebære, at udlændinge på forhånd kender

konsekvenserne af at misbruge visumsystemet, og at udlændinge, der på

trods heraf alligevel misbruger visumsystemet, mødes med mærkbare re-

aktioner. Herved vurderes karensreglerne endvidere at have en præventiv

effekt i forhold til misbrug af visumsystemet og gør det samtidig muligt

for Danmark at have en relativt åben visumpolitik med en lav afslagspro-

cent.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i udlændingelovens § 4 c indføres en ny mulighed for

–

medmindre det skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen

til last, eller der foreligger særlige grunde, herunder hvis det vil udgøre en

åbenbart uforholdsmæssig reaktion

–

at meddele karens for opnåelse af

visum til Danmark til kvinder, der tidligere har benyttet et visum til at ind-

rejse i Danmark og føde uden for inden indrejsen at have opnået en forud-

gående aftale for fødslen med et privat hospital og have foretaget fuld-

stændig betaling herfor.

Konkret foreslås det bl.a., at der i § 4 c indsættes et stykke 7, hvorefter en

udlænding ikke kan få visum efter § 4, stk. 1, i 3 år, hvis udlændingen efter

indrejsen føder et barn her i landet, uden forinden indrejsen at have indgået

aftale med et privat fødested om fødslen.

Det betyder, at udlændinge, der tidligere har misbrugt et visumophold i

Danmark til at føde et barn her i landet uden forudgående aftale herom

med et privat fødested, fremadrettet vil være afskåret fra på ny at opnå

visum til Danmark og de øvrige Schengenlande i en periode på 3 år.

Udlændingen vil i disse tilfælde kunne anses for at have tilbageholdt op-

lysningen om eller skjult graviditeten for myndighederne i forbindelse med

den tidligere visumansøgning med det formål at opnå et visum og indrejse

og føde her i landet uden forudgående aftale med et privat fødested, her-

under om betalingen.

Misbruget vil i disse sager således bestå i, at ansøgerne ikke forud for ind-

rejsen på visum har oplyst om det reelle formål med opholdet og har tilba-

geholdt oplysninger for de danske myndigheder om graviditeten og den

forestående fødsel, som derfor oftest vil finde sted på et offentligt hospital

i Danmark.

Det bemærkes i den forbindelse, at det efter den foreslåede bestemmelse

ikke er afgørende, om fødslen har fundet sted på et offentligt hospital. Det

afgørende er, om der forud for udlændingens indrejse i Danmark på visum

er tilbageholdt oplysninger for de danske myndigheder, og om der er ind-

gået en forudgående aftale med et privat fødested om fødslen, herunder om

betalingen. Hjemmefødsler, der finder sted i private hjem i Danmark, uden

en forudgående aftale med et privat fødested, vil således også være omfat-

tet af den foreslåede bestemmelse om karens.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Den foreslåede ordning vil medføre, at ansøgere, der søger om visum og

indrejser her i landet så sent i graviditeten, at de bør vide, at der er en

overvejende sandsynlighed for, at de føder under visumopholdet her i lan-

det, eller som kort tid inden udløbet af det visum, de er indrejst på, i stedet

for at udrejse i overensstemmelse med visummet, indgiver ansøgning om

forlængelse af visummet med henvisning til, at en fødsel er så nært fore-

stående, at de ikke ønsker eller mener, at de har mulighed for at udrejse, og

som ikke inden indrejsen har indgået en forudgående aftale om fødslen

med et privat fødested, herunder betaling herfor, vil ifalde karens i forbin-

delse med en fremtidig visumansøgning.

Karensreglen i den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse, uanset

om udlændingen udrejser i overensstemmelse med sit visum eller benytter

sig af en eventuel mulighed for at få udsat udrejsefristen og dermed får

forlænget sit ophold i Danmark. Det afgørende efter den foreslåede be-

stemmelse er således, om udlændingen har tilbageholdt oplysninger for de

danske myndigheder, og om der forud for udlændingens indrejse i Dan-

mark på visum er indgået en aftale med et privat fødested om fødslen, her-

under om betalingen.

Ansøgere vil således ifalde karens, selvom de udrej-

ser i overensstemmelse med visummets gyldighed, når de uden forudgåen-

de aftale med et privat fødested føder under opholdet i Danmark.

Den foreslåede bestemmelse vil således skulle finde anvendelse, når det

må antages, at formålet med ansøgerens tidligere indrejse og ophold har

været at få mulighed for at føde i Danmark, uanset om den pågældende

tilrettelægger besøget, så udrejsen kan finde sted inden udløbet af det

meddelte visum. I sådanne tilfælde vil der sædvanligvis også være tale om,

at ansøgeren ikke har været ærlig over for myndighederne i forbindelse

med den tidligere visumansøgning, men derimod har skjult oplysningen

om graviditeten og dermed også om det reelle formål med opholdet

–

at få

mulighed for at føde her i landet uden forudgående aftale med et privat

fødested, herunder om betalingen.

Det bemærkes, at der med den foreslåede ordning ikke tilsigtes at foretage

ændringer i forhold til de gældende regler om karens på grund af et tidlige-

re overstay. Ansøgere, der føder her i landet efter indrejse på visum, vil

således fortsat kunne ifalde karens efter den almindelige bestemmelse her-

om i udlændingelovens § 4 c, stk. 1, således at ansøgeren ifalder karens i 5

år, hvis den pågældendes ophold i Danmark eller et andet Schengenland,

varer mere end en måned udover det tidsrum, der var angivet i visummet,

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

og i 3 år, hvis opholdet varer op til en måned udover det tidsrum, der var

angivet i visummet.

Det bemærkes endvidere, at ”Information Sheet to Visa Holders”, der ud-

leveres på de danske repræsentationer i forbindelse med, at en ansøger

meddeles visum, i dag indeholder en vejledning om de danske karensregler

og risikoen for karens ved misbrug af det udstedte visum. ”Information

Sheet to Visa Holders” vil blive opdateret med en vejledning om risikoen

for at ifalde karens ved fødsel her i landet uden forudgående aftale med et

privat fødested herom, herunder om betalingen, da dette anses som mis-

brug af visum. Derudover vil der ligeledes på www.nyidanmark.dk og

Udenrigsministeriets hjemmeside blive informeret om konsekvenserne af

et sådant misbrug.

Det foreslås endvidere, at der i udlændingelovens § 4 c indsættes et stykke

8, hvorefter en ansøger ikke ifalder karens, hvis udlændingen godtgør, at

fødslen her i landet skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlæn-

dingen til last, eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder

hvis en afskæring af udlændingens muligheder for at få visum vil udgøre

en åbenbart uforholdsmæssig reaktion.

Det betyder, at en udlænding, der under et tidligere visumbesøg har født

her i landet, uden forudgående aftale med et privat fødested, ikke er afskå-

ret fra at få visum, hvis de omstændigheder, der gjorde, at fødslen fandt

sted under opholdet i Danmark, ikke kan lægges udlændingen til last, eller

hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis proportionalitets-

betragtninger med stor vægt taler imod, at udlændingen pålægges karens.

Der vil efter den foreslåede bestemmelse således efter en konkret vurde-

ring kunne gøres undtagelser til reglen om meddelelse af karens til uden-

landske kvinder, der efter indrejsen på visum har født her i landet uden

forudgående aftale med et privat fødested om fødslen.

Omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, vil kunne være

i situationer, hvor udlændingen har haft til hensigt at udrejse inden fødslen,

men ikke har haft mulighed herfor som følge af udefra kommende om-

stændigheder, såsom for tidlig fødsel, flyforsinkelse og flyaflysning, strej-

ker, vejrmæssige forhold, alvorlig sygdom m.v. I sådanne situationer vil

udlændingen på grund af fødslen i Danmark ikke fremover være afskåret

fra at få visum efter den sædvanlige praksis, der gælder for ansøgere af den

pågældende nationalitet.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Det vil således eksempelvis ikke kunne lægges udlændingen til last, hvis

den pågældende som følge af alvorlig sygdom, ud fra en lægelig vurde-

ring, er blevet frarådet at rejse hjem inden fødslen. Udlændinge, der på

denne baggrund har født i Danmark, vil således ikke kunne pålægges ka-

rens i forbindelse med fremtidige visumansøgninger.

Der vil endvidere ikke kunne pålægges en ansøger karens, hvis ansøgeren,

har planlagt sit visumbesøg således, at hun kan opholde sig her i landet og

rejse hjem igen i god tid inden fødslen, men under opholdet føder før ter-

min, da en for tidlig fødsel ikke kan lægges ansøgeren til last. Henset til, at

det til enhver tid påhviler en visumansøger at tilrettelægge sit besøg, såle-

des at udrejse kan ske i overensstemmelse med det udstedte visum, påhvi-

ler det en gravid ansøger selv at være opmærksom på, at det ikke er usæd-

vanligt, at fødslen kan finde sted fra uge 37 + 0 til uge 41 + 6, og at fødsler

inden for dette tidsinterval betragtes som fødsler til termin. Ansøgeren bør

således selv være opmærksom på risikoen for at føde før terminsdatoen,

når den pågældende ansøger om og planlægger sit ophold her i landet.

Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 4 c, stk. 8, indebærer

endvidere, at karensreglen ikke vil skulle finde anvendelse, hvis der fore-

ligger ganske særlige grunde.

Ganske særlige grunde vil

–

som praksis er i dag i forhold til de gældende

karensregler

–

f.eks. kunne foreligge, hvis den herboende vært, som ud-

lændingen ønsker at besøge, er livstruende syg eller i tilfælde af dødsfald,

begravelse eller lignende hos ansøgerens herboende nærtstående familie.

Udlændingens tilknytning til den herboende vært og eventuelt herboende

børn indgår som et væsentligt moment ved vurderingen af, om der kan

gives visum i et sådant tilfælde.

Ganske særlige grunde vil endvidere kunne være, hvis proportionalitetsbe-

tragtninger med stor vægt taler imod, at udlændingen pålægges karens.

Myndighederne vil således ikke skulle pålægge karens, hvis en afskæring

af udlændingens muligheder for at få visum i en periode på 3 år efter en

konkret vurdering må anses for en åbenbart uforholdsmæssig reaktion over

for den omstændighed, at udlændingen har født et barn under et tidligere

visumophold her i landet, uden forudgående aftale med et privat fødested.

Endvidere vil ganske særlige grunde foreligge, hvis et afslag på visum vil

medføre en overtrædelse af Danmarks internationale forpligtelser. Dette

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis et afslag på visum med karens i 3 år vil

gøre det umuligt for et par at mødes, fordi visumansøgerens herboende

ægtefælle eller partner, f.eks. som følge af meget alvorlig sygdom, handi-

cap eller lignende er ude af stand til at rejse.

Det vil efter den foreslåede ordning kunne indgå som et element i vurde-

ringen af, om der foreligger ganske særlige grunde, om udlændingen, der

har født under det tidligere visumophold i Danmark, kan dokumentere, at

vedkommende efterfølgende har betalt for fødslen.

Det vil i den forbindelse kunne tillægges betydning, om betalingen for

fødslen er sket i nær tilknytning til fødslen eller først flere måneder eller år

efter, at selve fødslen fandt sted i Danmark, herunder i forbindelse med, at

udlændingen på ny søger visum til Danmark.

Der vil efter sædvanlig praksis og under henvisning til ganske særlige

grunde endvidere være mulighed for at fravige karensreglen efter den fore-

slåede bestemmelse i udlændingelovens § 4 c, stk. 8, hvis udlændingens

tilstedeværelse i Danmark er helt nødvendig, f.eks. fordi den pågældende

skal vidne i en retssag.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2.

2.3. Indførelse af almindelig klageadgang i alle visumsager

2.3.1. Gældende ret

Danmarks deltagelse i Schengensamarbejdet indebærer, at en række fælles

europæiske regler på visumområdet finder anvendelse i Danmark. Disse

regler fastlægger de overordnede rammer for dansk visumpraksis.

De overordnede betingelser og procedurer for behandlingen af ansøgninger

om visum er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

810/2009 om en fællesskabskodeks for visum (visumkodeksen) med sene-

re ændringer.

Visumhåndbogen (Bilag til Kommissionens gennemførelsesafgørelse

C(2020) 395 final af 28. januar 2020

om ændring af afgørelse K(2010) 1620

endelig for så vidt angår erstatning af håndbogen om behandling af visum-

ansøgninger og ændring af udstedte visa (visumhåndbog I)), er udarbejdet

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

til brug for Schengenlandenes visummyndigheder som et fortolkningsbi-

drag til visumkodeks.

Visumkodeksens overordnede betingelser og procedurer for behandlingen

af ansøgninger om visum suppleres af nationale visumregler og praksis

som fastlagt i udlændingeloven, i bekendtgørelse nr. 98 af 28. januar 2020

om udlændinges adgang til Danmark på grundlag af visum (visumbe-

kendtgørelsen), og i Udlændinge- og Integrationsministeriets vejledning

nr. 10182 af 17. december 2018 om behandling af ansøgninger om visum

til Danmark (visumvejledningen).

2.3.1.1. Visumkodeksens regler om afslag på visum og klageadgang

I visumkodeksens artikel 32, stk. 1, er opregnet en udtømmende liste over

mulige afslagsgrunde på visum. Der kan f.eks. gives afslag på visum, hvis

ansøgeren fremlægger et falsk eller forfalsket rejsedokument, ikke redegør

for formålet med og vilkårene for det forventede ophold, anses for at udgø-

re en trussel mod medlemsstaternes offentlige orden, indre sikkerhed, fol-

kesundhed eller internationale forbindelser, eller hvis der er begrundet

tvivl om ansøgers hensigt om at forlade medlemsstaternes område inden

udløbet af det visum, der ansøges om.

Listen over afslagsgrunde er udtømmende i den forstand, at der ikke er

mulighed for at give afslag på visum af andre grunde end de, der er nævnt i

visumkodeksens artikel 32, stk. 1. I det omfang en afslagsgrund imidlertid

indebærer, at der skal foretages et skøn, følger det af national visumprak-

sis, hvilke kriterier der kan inddrages i skønnet. Det kan f.eks. være tilfæl-

det ved vurderingen af, om der er begrundet tvivl om en udlændings hen-

sigt om at forlade medlemsstaternes område inden udløbet af det visum,

der er ansøgt om.

Efter visumkodeksens artikel 32, stk. 2, skal en afgørelse om afslag på

visum og de grunde, som afgørelsen hviler på, meddeles ansøgeren ved

hjælp af standardformularen optrykt som bilag VI til visumkodeksen på

sproget i den medlemsstat, der har truffet den endelige afgørelse om an-

søgningen, og et andet af EU-institutionernes officielle sprog. Det er såle-

des obligatorisk i medfør af visumkodeksen at anvende standardformula-

ren i bilag VI, når der meddeles afslag på visum.

Standardformularen indeholder aktuelt 16 mulige afslagsbegrundelser,

som afspejler de afslagsgrunde, der er opregnet i artikel 32, stk. 1. Af-

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

slagsbegrundelserne vælges ved afkrydsning i standardformularen, når der

gives afslag på visum. Standardformularen indeholder desuden plads til, at

myndighederne kan tilføje yderligere bemærkninger.

Derudover forudsættes det i standardformularen, at de nationale myndig-

heder indsætter vejledning om de nationale regler om indgivelse af klage

over afslag på visum. Klagevejledningen skal indeholde en henvisning til,

hvor klagereglerne findes i national ret, kontaktoplysninger til den myn-

dighed, hvortil en klage kan indgives, kontaktoplysninger vedrørende kla-

geprocedurerne, angivelse af fristen, inden for hvilken en klage skal indgi-

ves, samt dato for afgørelsen og den kompetente myndigheds stempel

(samt eventuel underskrift, hvis dette kræves i henhold til national ret).

Det følger af visumkodeksens artikel 32, stk. 3, bl.a., at ansøgere, der har

fået afslag på visum, har ret til at påklage afgørelsen, og at klagesager fø-

res mod den medlemsstat, der har truffet den endelige afgørelse om ansøg-

ningen, og i henhold til denne stats nationale lovgivning.

Det bemærkes, at det følger af artikel 30 i Europa-Parlamentets og Rådets

Direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres fami-

liemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes

område, at et afslag på visum til et familiemedlem til en unionsborger altid

skal fuldt begrundes, og alle specifikke faktuelle og retlige årsager til den

negative afgørelse skal nævnes. Det er derfor i sådanne tilfælde ikke til-

strækkeligt at angive en eller flere årsager ved blot at afkrydse felter i

standardformularen i bilag VI til visumkodeksen.

2.3.1.2. Nationale regler om kompetencefordelingen og om meddelelse

af afslag på og annullering eller inddragelse af visum

Afgørelser i visumsager træffes af danske eller udenlandske diplomatiske

eller konsulære repræsentationer i udlandet, som er bemyndiget hertil i

medfør af udlændingelovens § 47, stk. 2, eller af Udlændingestyrelsen, jf.

udlændingelovens § 46, stk. 1.

Udlændinge- og integrationsministeren kan i medfør af udlændingelovens

§ 39, stk. 2, fastsætte nærmere regler om bl.a. sagsfordelingen på visum-

området mellem Udlændingestyrelsen og de danske diplomatiske og kon-

sulære repræsentationer i udlandet. Bemyndigelsen er udnyttet i visumbe-

kendtgørelsens § 28.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Efter visumbekendtgørelsens § 28, stk. 1, er udgangspunktet, at afgørelser

i visumsager træffes af en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation

i udlandet, som er bemyndiget hertil i medfør af udlændingelovens § 47,

stk. 2, jf. dog bekendtgørelsens § 28, stk. 2-5, og §§ 21 og 22. Efter vi-

sumbekendtgørelsens § 28, stk. 2-5, træffer Udlændingestyrelsen navnlig

afgørelse i første instans i en række sager, der vanskeligt kan oplyses til-

strækkeligt på repræsentationerne. Udlændingestyrelsen træffer også bl.a.

afgørelse i sager, hvor der kan blive tale om at give afslag til en ansøger,

som er omfattet af EU-reglerne, eller som påberåber sig at være omfattet

heraf. Repræsentationerne forelægger derfor sådanne sager for Udlændin-

gestyrelsen med henblik på Udlændingestyrelsens afgørelse af sagerne i

første instans.

Efter udlændingelovens § 4 e, stk. 1, kan en dansk diplomatisk eller konsu-

lær repræsentations afgørelse om afslag på visum eller om annullering

eller inddragelse af et allerede meddelt visum meddeles ansøgeren alene

ved brug af standardformularen optrykt som bilag VI til visumkodeks til

underretning om begrundelse for afslag på eller annullering eller inddra-

gelse af visum. Afgørelsen udfærdiges således i overensstemmelse med

reglerne i visumkodeks, hvilket betyder, at der ud over afkrydsning af en

eller flere afslagsbegrundelser i standardformularen og tilføjelse af en be-

hørig klagevejledning ikke er krav om yderligere begrundelse for afslaget

eller henvisning til retsregler m.v. Dette gælder ikke for sager, der er om-

fattet af EU-reglerne, jf. udlændingelovens § 4 e, stk. 2.

Udlændinge- og integrationsministeren kan i medfør af udlændingelovens

§ 4 e, stk. 3, fastsætte regler om, hvilke typer af afgørelser der er omfattet

af stk. 1. Bemyndigelsen er udnyttet i visumbekendtgørelsens § 29.

Det følger således af visumbekendtgørelsens § 29, stk. 1, at en dansk di-

plomatisk eller konsulær repræsentations afgørelse om afslag på visum

eller om annullering eller inddragelse af et allerede meddelt visum medde-

les alene ved brug af den standardformular, der er optrykt som bilag VI til

visumkodeksen, jf. dog stk. 2 og stk. 3.

Efter visumbekendtgørelsens § 29, stk. 2 og 3, udfærdiges visse typer af

repræsentationernes afgørelser om afslag på visum eller om annullering

eller inddragelse af et allerede meddelt visum efter de almindelige forvalt-

ningsretlige regler om begrundelse. Der er tale om mindre komplicerede

afgørelser, der er begrundet i objektivt konstaterbare forhold, og afgørel-

ser, der i det væsentlige er begrundet i repræsentationernes vurdering af,

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

hvilken hovedgruppe udlændingen tilhører. Derudover udfærdiges visse

afgørelser om territorialt eller tidsmæssigt begrænsede visa ligeledes efter

de almindelige forvaltningsretlige regler om begrundelse for afgørelser, jf.

visumbekendtgørelsens § 29, stk. 4. Disse typer af afgørelser meddeles

således ikke alene ved brug af standardformularen, men vedlægges en in-

dividuelt begrundet afgørelse, der udfærdiges af den diplomatiske eller

konsulære repræsentation i overensstemmelse med forvaltningslovens reg-

ler om begrundelse.

Udlændingestyrelsens afgørelser om afslag på eller annullering eller ind-

dragelse af visum, jf. udlændingelovens § 46, stk. 1, meddeles ved en indi-

viduelt begrundet afgørelse, der udfærdiges i overensstemmelse med for-

valtningslovens regler om begrundelse, og som vedlægges den obligatori-

ske standardformular optrykt som bilag VI til visumkodeks.

2.3.1.3. De nationale regler om indgivelse af klager over afslag på, an-

nullering og inddragelse af visum

Udlændingestyrelsen er klageinstans for de danske repræsentationers afgø-

relser om afslag på visum eller om annullering eller inddragelse af et vi-

sum, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 5.

Det følger af udlændingelovens § 46 a, stk. 5, 2. pkt., at en afgørelse, der

er meddelt af en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation alene

ved brug af standardformularen optrykt som bilag VI til visumkodeks,

anses for påklaget til Udlændingestyrelsen. Det betyder, at en sådan afgø-

relse påklages ex officio til Udlændingestyrelsen (automatisk klage).

Baggrunden for, at sådanne afgørelser automatisk påklages til Udlændin-

gestyrelsen, er, at myndighederne ved anvendelse alene af standardformu-

laren optrykt som bilag VI til visumkodeks, ikke fuldt ud opfylder begrun-

delsespligten efter forvaltningslovens § 24, idet sådanne afgørelser ikke

indeholder en konkret begrundelse med angivelse af de retsregler og ho-

vedhensyn, der danner grundlaget for afgørelsen. Ansøgers retssikkerhed

sikres i stedet ved, at Udlændingestyrelsen af egen drift

–

uden at ansøger

selv skal indgive en klage

–

behandler en klagesag, hvorefter ansøger

–

hvis Udlændingestyrelsen stadfæster repræsentationens afgørelse om af-

slag

–

modtager en afgørelse, der opfylder de sædvanlige begrundelseskrav

efter forvaltningsloven. Der henvises i den forbindelse til pkt. 4.2 i lov-

forslag nr. L 6 af 2. oktober 2013 om ændring af udlændingeloven, jf. Fol-

ketingstidende 2013-2014, tillæg A, side 10.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Efter visumbekendtgørelsens § 30, stk. 2, jf. også udlændingelovens § 46

a, stk. 5, 1. pkt., kan de af repræsentationernes afgørelser, der er udfærdi-

get efter de almindelige forvaltningsretlige regler om begrundelse, påkla-

ges til Udlændingestyrelsen. Det betyder, at sådanne afgørelser skal påkla-

ges til Udlændingestyrelsen af ansøger selv ellers dennes repræsentant

(almindelig klageadgang). Klagefristen er på 8 uger, jf. visumbekendtgø-

relsens § 30, stk. 3.

Udlændingenævnet er klageinstans for Udlændingestyrelsens afgørelser

om visum i første instans, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der er tale

om en almindelig klageadgang med en klagefrist på 8 uger, jf. udlændinge-

lovens § 46 a, stk. 3.

2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

Statistikker, som er opgjort på baggrund af registreringer i det danske vi-

sumregister (IVR-VIS) viser, at de danske repræsentationer i udlandet i

perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2019 har truffet

38.815 afgørelser om afslag på visum og i 154 tilfælde annulleret et visum.

I samme periode modtog Udlændingestyrelsen i alt 20.802 automatiske

klager og 2.360 klager indgivet af ansøger selv eller dennes repræsentant.

I 2019 alene meddelte de danske diplomatiske og konsulære repræsentati-

oner i udlandet afslag på visum i 12.031 sager. Heraf blev 3.972 (ca. 33 %)

afgørelser automatisk påklaget til Udlændingestyrelsen. Af de resterende

8.059 afslag meddelt af repræsentationerne med individuel begrundelse og

almindelig klageadgang, blev alene 1.046 klager indgivet af ansøger selv

eller dennes repræsentant. Dette svarer til en klageprocent på ca. 12,9 %.

Det bemærkes, at tallene er behæftet med en vis usikkerhed, da visumregi-

stret er opbygget som et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke

som et egentligt statistiksystem.

Tallene viser, at antallet af automatiske klager er væsentligt større end an-

tallet af klager, der indgives af ansøger selv eller dennes repræsentant,

også set i relation til det samlede antal af afslag, som repræsentationerne

har meddelt.

I relation til det høje antal af automatiske klager, oplever Udlændingesty-

relsen imidlertid, at ikke alle ansøgere

–

eller deres herboende værter for et

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

planlagt visumbesøg

–

har interesse i at afvente styrelsens afgørelse i en

automatisk klagesag, herunder i at afvente den fuldstændige og uddybende

begrundelse i de tilfælde, hvor styrelsen stadfæster et afslag meddelt af en

dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation i udlandet.

Udlændingestyrelsen oplever således, at styrelsen ved henvendelse til vær-

ter i forbindelse med klagesagens behandling bliver mødt med overraskel-

se over, at sagen stadig verserer. I nogle tilfælde oplyses det, at ansøgeren i

stedet har søgt visum via et andet Schengenland. Det ses også, at en del

ansøgere søger visum på ny via den samme danske repræsentation, der

allerede har meddelt afslag, uden at afvente klagesagens udfald. Eller at

ansøgeren ved repræsentationens henvendelse

–

når styrelsen har truffet

afgørelse i klagesagen

–

oplyser, at repræsentationen ikke behøver at sende

styrelsens afgørelse med den uddybende begrundelse til dem. I andre til-

fælde har repræsentationerne svært ved eller kan slet ikke få fat i ansøger-

ne, når der skal give besked om klagesagens udfald.

Det er efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse en utilsigtet

og uhensigtsmæssig følge af den automatiske klageordning, der alene i

2019 resulterede i 3.972 klager til Udlændingestyrelsen, at Udlændingesty-

relsen bruger ressourcer på at behandle klagesager, hvor ikke alle ansøgere

reelt har en interesse i klagesagens udfald og begrundelsen herfor.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder derfor, at ordningen med

automatisk klageadgang bør afskaffes, og at der i stedet bør indføres al-

mindelig klageadgang i alle visumsager. Herved sikres det, at Udlændin-

gestyrelsen kan anvende deres ressourcer væsentlig mere hensigtsmæssigt,

end tilfældet er i dag. Udlændingestyrelsen har i den forbindelse oplyst, at

styrelsen skønner, at ganske få tusind personer årligt vil klage, hvis den

automatiske klage helt afskaffes. Dette skøn er blandt andet baseret på, at

styrelsen ikke har mange konkrete henvendelser fra parterne i de automati-

ske klagesager. Derudover, som tallene ovenfor viser, er det kun et fåtal,

der påklager afgørelsen i de sager, hvor der er givet afslag med en indivi-

duel begrundelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet ønsker dog samtidig at sikre, at

ansøgernes retssikkerhed fortsat tilgodeses, og at de danske repræsentatio-

ners afgørelser om afslag på og om annullering eller inddragelse af visum

opfylder forvaltningslovens krav til begrundelser. Derfor er det Udlændin-

ge- og Integrationsministeriets opfattelse, at det ikke længere skal være

muligt for de danske repræsentationer i udlandet at meddele afslag på vi-

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

sum alene ved brug af standardformularen optrykt som bilag VI til visum-

kodeks.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås på den baggrund at ophæve udlændingelovens § 46 a, stk. 5,

2. pkt., hvorefter en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentations af-

gørelse om afslag på en ansøgning om visum eller om annullering eller

inddragelse af et allerede meddelt visum, der er meddelt alene ved brug af

en standardformular, jf. udlændingelovens § 4 e, stk. 1, anses for påklaget

til Udlændingestyrelsen.

Det betyder, at der ikke fremadrettet vil være kategorier af afgørelser om

afslag på en ansøgning om visum eller om annullering eller inddragelse af

et allerede meddelt visum, der bliver automatisk påklaget til Udlændinge-

styrelsen. Der vil i stedet være almindelig klageadgang i forhold til alle

repræsentationernes afgørelser om afslag på eller om annullering eller ind-

dragelse af visum. Der vil således ikke blive tale om at afskære klagead-

gangen, men alene om at ensrette den.

Det foreslås samtidig at ophæve bestemmelsen i udlændingelovens § 4 e,

stk. 1, om en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentations meddelelse

af afgørelse om afslag på en ansøgning om visum eller om annullering

eller inddragelse af et allerede meddelt visum ved brug af en standardfor-

mular.

Det betyder, at en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentations afgø-

relse om afslag på visum eller om annullering eller inddragelse af et alle-

rede meddelt visum, fremadrettet ikke vil kunne meddeles ansøgeren alene

ved brug af standardformularen optrykt som bilag VI til visumkodeks.

De danske repræsentationer i udlandet vil i stedet i alle afgørelser om af-

slag og om annullering eller inddragelse af visum fremadrettet skulle iagt-

tage forvaltningslovens krav til begrundelse og således supplere standard-

formularens afslagsbegrundelser med bl.a. en henvisning til relevante rets-

regler og

–

særligt for så vidt angår de afgørelser om afslag, der baseres på

et skøn

–

en angivelse af de hovedhensyn, der har været bestemmende for

afgørelsen. Repræsentationerne vil således i alle sådanne afgørelser skulle

udarbejde en individuelt begrundet afgørelse, der er i overensstemmelse

med forvaltningslovens regler om begrundelse, sådan som repræsentatio-

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

nerne allerede gør i dag i hovedparten af de sager, hvor de meddeler afslag

på visum.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker i den forbindelse, at

repræsentationerne har oparbejdet en vis erfaring med at skrive individuel-

le begrundelser i de mindre komplicerede sagstyper, for hvilke der allerede

i dag er almindelig klageadgang. I de øvrige sagstyper, hvor repræsentati-

onernes afgørelser om afslag resulterer i automatisk påklage til Udlændin-

gestyrelsen, foretager repræsentationerne endvidere allerede i dag en vur-

dering af, om der skal gives tilladelse eller meddeles afslag. Repræsentati-

onerne noterer i den forbindelse sine overvejelser på sagen, således at Ud-

lændingestyrelsen ved den efterfølgende behandling af klagesagen vil

kunne se, hvilke overvejelser der har ligget til grund for det meddelte af-

slag.

Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattel-

se, at repræsentationerne vil kunne justere sagsbehandlingen, således at

alle repræsentationernes afgørelser om afslag på eller annullering eller

inddragelse af visum fremover meddeles ved brug af standardformularen i

visumkodeksens bilag VI suppleret med en individuelt begrundet afgørel-

se, der fuldt ud opfylder forvaltningslovens krav til begrundelse.

Det bemærkes endvidere, at det fortsat vil være således, at repræsentatio-

nerne vil skulle forelægge en række sager for Udlændingestyrelsen

–

med

henblik på Udlændingestyrelsens afgørelse af sagerne i første instans

–

som ikke kan oplyses tilstrækkeligt ude på repræsentationerne, jf. visum-

bekendtgørelsens § 28, stk. 2-5. Det tilsigtes således med den foreslåede

ændring ikke, at repræsentationerne skal afgøre flere kategorier af sager

end hidtil.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, 14 og 15.

2.4. Asylansøgeres adgang til beskæftigelse

2.4.1. Gældende ret

Efter udlændingelovens § 14 a, stk. 1, træffer Udlændingestyrelsen efter

ansøgning afgørelse om, at en udlænding, som har indgivet ansøgning om

opholdstilladelse i medfør af § 7 (asyl), uden arbejdstilladelse kan tage

beskæftigelse i Danmark på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår, indtil

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

udlændingen meddeles opholdstilladelse, udrejser eller udsendes, såfremt

visse betingelser herfor er opfyldt.

Bestemmelsen omfatter både udlændinge, der har en verserende asylsag,

og udlændinge, der har fået endeligt afslag på asyl eller har frafaldet deres

asylansøgning.

Efter § 14 a, stk. 1, er beskæftigelse betinget af, at 1) udlændingens identi-

tet er fastlagt, 2) udlændingen har opholdt sig i Danmark i mindst 6 måne-

der fra indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, 3)

Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om, at udlændingen kan opholde

sig i Danmark under asylsagens behandling, jf. herved § 48 e, stk. 2, og 4)

udlændingen indgår en kontrakt med Udlændingestyrelsen i overensstem-

melse med stk. 3.

Udlændingestyrelsen påser, at udlændingen opfylder betingelserne for be-

skæftigelse, og at ansættelsesforholdet sker på almindelige løn- og ansæt-

telsesvilkår. Afgørelse efter stk. 1 forudsætter således, at udlændingen har

et konkret tilbud om ansættelse.

Lønindkomst, som udlændingen modtager i forbindelse med beskæftigel-

sen, vil efter de nærmere regler herom i udlændingelovens § 42 b, stk. 14

og 16, blive fradraget i de kontante ydelser, som udlændingen får udbetalt

efter § 42 b, stk. 1-13. Efter reglerne i udlændingelovens § 42 a, stk. 4, kan

udlændingen derudover blive pålagt at betale udgifterne til bl.a. opholdet

på et indkvarteringssted omfattet af udlændingelovens § 42 a, stk. 5, så-

fremt lønindkomsten overstiger de kontante ydelser, som den pågældende

er berettiget til efter § 42 b. Afhængigt af lønindkomstens størrelse kan

udlændingen også pålægges at betale for udgifterne til indkvartering af sin

familie.

Hvis en udlænding i en periode ikke oppebærer lønindkomst på baggrund

af beskæftigelse omfattet af udlændingelovens § 14 a, fordi der i en perio-

de ikke er noget arbejde at udføre, kan den pågældende på ny modtage

kontante ydelser fra Udlændingestyrelsen. I sådanne tilfælde inddrages

godkendelsen til beskæftigelse ikke i praksis, så længe der ikke er tale om

et endeligt ophør af ansættelsesforholdet.

En godkendelse til beskæftigelse efter § 14 a, stk. 1, meddeles som ud-

gangspunkt, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse, udrejser eller

udsendes, idet det efter gældende ret ikke er muligt at tidsbegrænse god-

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

kendelsen. Godkendelsen vil således som udgangspunkt være gyldig, indtil

udlændingen meddeles opholdstilladelse, udrejser eller udsendes. I det

omfang en udlænding alene søger om godkendelse til beskæftigelse for en

begrænset periode, eller ansættelseskontrakten er tidsbegrænset, meddeles

der imidlertid i praksis alene godkendelse til denne periode, da der i mod-

sat fald ville skulle ske inddragelse af godkendelsen, når der efter udløbet

af ansættelsesperioden ikke længere foreligger et aktuelt ansættelsesfor-

hold.

Efter udlændingelovens § 14 a, stk. 2, er visse persongrupper udelukket fra

ordningen om adgang til beskæftigelse. Dette gælder 1) udlændinge, der er

administrativt udvist i medfør af § 25, 2) udlændinge, der er udvist ved

dom, 3) udlændinge, der er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller

anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for fri-

hedsberøvelse, for en lovovertrædelse begået her i landet, der ville have

medført en straf af denne karakter, 4) udlændinge, der er omfattet af ude-

lukkelsesgrundene i flygtningekonventionen af 28. juli 1951, 5) udlændin-

ge, hvis opholdstilladelse er bortfaldet i medfør af § 21 b, stk. 1, 6) udlæn-

dinge, hvis ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 behandles efter 53 b

(åbenbart grundløs-proceduren), og 7) udlændinge under 18 år, medmindre

Udlændingestyrelsen efter en konkret vurdering finder, at hensynet til den

mindreåriges tarv taler herfor. Der henvises for så vidt angår nr. 1) om

administrativt udviste udlændinge i medfør af § 25, nr. 2) om udlændinge

udvist ved dom og nr. 4) om udlændinge, der er omfattet af udelukkelses-

grundene i flygtningekonventionen af 28. juli 1951, til beskrivelsen længe-

re nedenfor.

Udlændingestyrelsen indgår efter udlændingelovens § 14 a, stk. 3, en kon-

trakt med udlændingen om beskæftigelsen. Det skal indgå i kontrakten

som et vilkår, at udlændingen medvirker til oplysning af sin sag om op-

holdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, jf. § 40, stk. 1, 1. og 2.

pkt., og at udlændingen efter afslag på eller frafald af ansøgningen om

opholdstilladelse medvirker til udrejsen uden ugrundet ophold, jf. § 40,

stk. 6, 1. pkt. Udlændingestyrelsen vejleder i forbindelse med indgåelse af

kontrakten udlændingen mundtligt og skriftligt om vilkårene for beskæfti-

gelsen, herunder navnlig kravet om medvirken.

Efter udlændingelovens § 14 a, stk. 4, træffer Udlændingestyrelsen, med-

mindre helt særlige grunde taler derimod, afgørelse om, at en udlænding,

som har taget beskæftigelse efter bestemmelsen og ikke længere opfylder

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

betingelserne herfor eller ikke overholder vilkårene i den indgåede kon-

trakt, jf. stk. 3, ikke længere har ret til at tage beskæftigelse.

Der er således mulighed for at inddrage en tilladelse til beskæftigelse, hvis

udlændingen ikke overholder vilkårene i kontrakten, eksempelvis hvis

udlændingen ophører med at medvirke til sagens behandling eller gennem-

førelse af en udsendelse. Der kan dog gøres undtagelse fra dette udgangs-

punkt, hvis den pågældende straks genoptager sin medvirken

–

efter om-

stændighederne endog selv om der er forløbet en længere periode.

Der er endvidere mulighed for at inddrage en tilladelse til beskæftigelse

som følge af, at en udlænding bliver omfattet af den undtagne persongrup-

pe i udlændingelovens § 14 a, stk. 2, nr. 1-7.

Udlændingestyrelsen træffer ikke afgørelse efter stk. 4, såfremt helt særli-

ge grunde taler derimod. Kravet om medvirken kan således f.eks. fraviges,

såfremt udlændingen på baggrund af de generelle forhold i hjemlandet

ikke kan blive udsendt tvangsmæssigt, og de danske udlændingemyndig-

heder derfor ikke kan effektuere afgørelsen om udsendelse. Kravet om

medvirken vil dog genindtræde, så snart berostillelsen af de tvangsmæssi-

ge udsendelser til det givne land ophæves. Der henvises herved til Folke-

tingstidende 2012-2013, A, L 130, som fremsat, side 31.

Efter udlændingelovens § 14 a, stk. 4, er der ikke hjemmel til at inddrage

en godkendelse til beskæftigelse, såfremt der ikke betales husleje i henhold

til udlændingelovens § 42 a, stk. 4, da dette ikke kan indgå som en betin-

gelse eller et vilkår for kontrakten med Udlændingestyrelsen om beskæfti-

gelse. Manglende betaling af husleje har således ingen konsekvens i for-

hold til godkendelsen til beskæftigelse.

Det fremgår af udlændingelovens § 40, at en udlænding skal medvirke til

oplysningen af sin asylsag. Det fremgår således af udlændingelovens § 40,

stk. 1, 1. og 2. pkt., at en udlænding skal meddele de oplysninger, som er

nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til loven kan

gives, inddrages eller bortfalde, eller om udlændingen opholder sig eller

arbejder lovligt her i landet. Udlændingen skal efter tilsigelse give person-

ligt møde og på begæring stille sit pas eller rejselegitimation til rådighed

ved behandlingen af ansøgningen i henhold til loven.

Det fremgår endvidere af § 40, stk. 11, 1. pkt., at hvis en udlænding, der

har søgt om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, efter at være

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

tilsagt til personligt at møde hos Udlændingestyrelsen eller politiet, uden

anmeldt lovligt forfald, udebliver, bortfalder udlændingens ansøgning om

opholdstilladelse efter § 7.

Med baggrund heri vil det efter de gældende regler formentligt være mu-

ligt at inddrage en godkendelse til beskæftigelse, såfremt den pågældende

udlænding udebliver fra sit indkvarteringssted og senere genopdukker,

eller hvis vedkommende ikke reagerer på henvendelser fra styrelsen eller

centeret, jf. eksempelvis efter principperne i udlændingelovens § 40, idet

udlændingen ved at udeblive fra sit indkvarteringssted således ikke med-

virker til oplysningen af sin asylsag, hvorfor vilkårene i den med Udlæn-

dingestyrelsen indgåede kontrakt efter udlændingelovens § 14 a, stk. 3,

således ikke er overholdt. Dette er imidlertid ikke endelig afklaret, og der

kan derfor opstå tvivl om, hvorvidt det er muligt efter gældende ret at ind-

drage en godkendelse til beskæftigelse, hvis udlændinge udebliver fra ind-

kvarteringsstedet og således ikke medvirker til oplysning af asylsagen.

Det bemærkes i den forbindelse, at en udlænding, der forud for den pågæl-

dendes udeblivelse har modtaget en afgørelse om, at vedkommende kan

tage beskæftigelse i Danmark, jf. § 14 a, stk. 1, efter nuværende praksis

således fortsat kan støtte ret på denne godkendelse og med ansættelseskon-

trakten og det af Udlændingestyrelsen udstedte beskæftigelseskort tage

beskæftigelse i Danmark, uanset at udlændingen er udeblevet, og den på-

gældendes asylansøgning derfor reelt ikke behandles.

Der eksisterer et grundlæggende princip inden for udlændingeretten om, at

tilladelser, der er opnået ved svig, skal inddrages. Det fremgår således bl.a.

af udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1, at en tidsbegrænset eller tidsube-

grænset opholdstilladelse altid kan inddrages, når udlændingen har opnået

opholdstilladelsen ved svig. Med baggrund heri vil det efter de gældende

regler formentligt også være muligt at inddrage en godkendelse til beskæf-

tigelse, såfremt den var opnået ved svig. Dette er imidlertid ikke endelig

afklaret, og der kan derfor opstå tvivl om, hvorvidt det er muligt efter gæl-

dende ret at inddrage en godkendelse til beskæftigelse, der er opnået ved

svig.

Det fremgår længere ovenfor, at udlændinge, der er omfattet af udelukkel-

sesgrundene i flygtningekonventionen af 28. juli 1951, ikke har adgang til

beskæftigelse, jf. udlændingelovens § 14 a, stk. 2, nr. 4.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende

2012-2013, A, L 130, som fremsat, side 9, at dette er begrundet i, at der er

tale om en persongruppe, der er udelukket fra at få asyl efter udelukkelses-

grundene i FN's Flygtningekonvention, men som uønsket opholder sig her

i landet, fordi de ikke udrejser frivilligt og ikke kan udsendes tvangsmæs-

sigt på grund af refoulementsforbuddet. Der er således tale om udlændin-

ge, der i princippet er uønskede i Danmark, hvilket er afspejlet i deres vil-

kår for ophold her i landet.

Foruden personer omfattet af udelukkelsesgrundene

i FN’s Flygtninge-

konvention henviser lovbemærkninger til yderligere to persongrupper, der

er udelukket fra ordningen om adgang til beskæftigelse som følge af, at de

er henvist til et tålt ophold. Der drejer sig om udlændinge, der er admini-

strativt udvist efter udlændingelovens § 25, fordi de må anses for en fare

for statens sikkerhed eller for en alvorlig trussel mod den offentlige orden,

sikkerhed eller sundhed, jf. § 14 a, stk. 2, nr. 1, samt udlændinge, der er

udvist ved dom for kriminalitet begået her i landet, jf. udlændingelovens

§§ 22-24, jf. § 14 a, stk. 2, nr. 2.

Det bemærkes i den forbindelse, at betingelserne i udlændingelovens § 14

a, stk. 2, nr. 1 og 2, for at blive udelukket fra adgangen til beskæftigelse

svarer til betingelserne for at blive udelukket fra at få asyl i Danmark, jf.

udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 10, stk. 3, 1. pkt. Bestem-

melserne i § 14 a, stk. 2, nr. 1 og 2, er imidlertid ikke betinget af, at ud-

lændingemyndighederne har truffet afgørelse om udelukkelse fra at få asyl.

Det er efter ordlyden af § 14 a, stk. 2, nr. 1 og 2, således ikke afgørende,

hvorvidt personen er henvist til et tålt ophold, men alene hvorvidt den på-

gældende er udvist i henhold til udlændingelovens §§ 22-24 og 25. Ud-

lændinge, der er henvist til et tålt ophold som følge af udelukkelse efter

udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 1 og 2, § 10, stk. 3, 1. pkt., vil som følge

af § 14 a, stk. 2, nr. 1 og 2, imidlertid tillige være udelukket fra adgangen

til beskæftigelse.

Udlændingelovens bestemmelser om udelukkelse fra at få asyl er imidler-

tid ikke begrænset til ovenstående tilfælde. Bestemmelserne om udeluk-

kelse, der bevirker at en udlænding kan henvises til tålt ophold, er nærmere

defineret i udlændingelovens § 10.

Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 1, at en udlænding ikke kan

gives opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, hvis 1) udlæn-

dingen må anses for en fare for statens sikkerhed, 2) udlændingen må an-

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

ses for en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sund-

hed eller, 3) udlændingen anses for omfattet af artikel 1 F i flygtningekon-

ventionen af 28. juli 1951.

Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 2, at en udlænding uden for de

i stk. 1 nævnte tilfælde ikke, medmindre særlige grunde, herunder hensy-

net til familiens enhed, taler derfor, gives opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9

i-9 n, 9 p eller 9 q, hvis 1) udlændingen uden for landet er dømt for et for-

hold, som kunne medføre udvisning efter §§ 22, 23 eller 24, såfremt på-

dømmelsen var sket her i landet, 2) der er alvorlig grund til at antage, at

udlændingen uden for landet har begået en lovovertrædelse, som kunne

medføre udvisning efter §§ 22, 23 eller 24, 3) der i øvrigt foreligger om-

stændigheder, som kunne medføre udvisning efter reglerne i kapitel 4, 4)

udlændingen ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er til-

sluttet Den Europæiske Union, og er indberettet til SIS II som uønsket i

medfør af SIS II-forordningen, eller 5) udlændingen på grund af smitsom

sygdom eller alvorligere sjælelig forstyrrelse må antages at ville frembyde

fare eller væsentlige ulemper for sine omgivelser.

Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 3, at en udlænding, som har

indrejseforbud, jf. § 32, stk. 1, nr. 5, i forbindelse med udvisning efter §§

22-24 eller § 25, eller som har et indrejseforbud, jf. § 32, stk. 12, i forbin-

delse med bortfald efter § 21 b, stk. 1, ikke kan gives opholdstilladelse

efter §§ 7 og 8, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens

enhed, taler derfor. En udlænding, som har indrejseforbud, jf. § 32, stk. 1, i

forbindelse med udvisning efter § 25 a, § 25 b eller § 25 c, eller som har

indrejseforbud efter § 32, stk. 1, nr. 2, kan gives opholdstilladelse efter §§

7 og 8, stk. 1 eller 2, medmindre særlige grunde taler derimod.

Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 4, at en udlænding, som har

indrejseforbud, jf. § 32, stk. 1, nr. 1 og 5, ikke kan gives opholdstilladelse

efter § 8, stk. 3, og §§ 9-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, medmindre ganske særli-

ge grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, dog tidligst

2 år efter udrejsen. Kravet om, at der skal være forløbet 2 år fra udrejsen,

gælder dog ikke for en udlænding, som ikke er statsborger i et af de lande,

der er nævnt i § 2, stk. 1 (tredjelandsstatsborger), og som er udvist efter §

25 b eller er meddelt indrejseforbud efter § 32, stk. 1, nr. 2.

Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 5, at en udlænding, som er

omfattet af restriktive foranstaltninger i form af begrænsninger med hen-

syn til indrejse og gennemrejse besluttet af De Forenede Nationer eller

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Den Europæiske Union, jf. § 32, stk. 1, nr. 3, ikke kan gives registrerings-

bevis eller opholdskort i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller opholdstilla-

delse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, medmindre særlige grunde taler

derfor.

Det fremgår af udlændingelovens af § 10, stk. 6, at en udlænding, som er

optaget på den liste, der er nævnt i § 29 c, stk. 1, ikke kan gives opholdstil-

ladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, medmindre særlige grunde taler

derfor.

2.4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

2.4.2.1. Skærpelse af reglerne om adgangen til beskæftigelse for ud-

lændinge på tålt ophold

Udlændinge, der er udelukket fra asyl efter udlændingelovens § 10, og

som er henvist til tålt ophold, da de ikke udrejser frivilligt og ikke kan ud-

sendes tvangsmæssigt på grund af refoulementsforbuddet er en person-

gruppe, der er uønsket i Danmark. Dette er generelt afspejlet i deres vilkår

for ophold her i landet.

Denne overordnede betragtning er iagttaget ved den oprindelige indførelse

af asylansøgeres adgang til arbejdsmarkedet, indkvartering i egenfinansie-

ret bolig samt mulighed for privat indkvartering, der blev indført ved lov

nr. 430 af 1. maj 2013. Udlændinge- og Integrationsministeriet finder det

imidlertid i den forbindelse ubegrundet, at

–

af gruppen af personer, der er

henvist til tålt ophold

–

er det alene udlændinge, der er omfattet af udeluk-

kelsesgrundene i flygtningekonventionen af 28. juli 1951, som er udeluk-

ket fra adgangen til beskæftigelse efter udlændingelovens 14, stk. 2, nr. 4.

Det betyder, at udlændinge, der er henvist til tålt ophold af andre grunde, i

dag har adgang til beskæftigelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet er i den forbindelse opmærksom

på, at udlændinge, der er administrativt udvist efter udlændingelovens §

25, fordi de må anses for en fare for statens sikkerhed eller en alvorlig

trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, og udlændinge,

der er udvist ved dom for kriminalitet begået her i landet, jf. udlændinge-

lovens §§ 22-24, er to grupper af personer, der efter udlændingelovens §

10, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 10, stk. 3, 1. pkt., vil kunne henvises til tålt op-

hold, og som samtidig er udelukket fra adgangen til beskæftigelse.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at man som

udlænding henvist til tålt ophold

–

uafhængig af årsagen til, at den pågæl-

dende er henvist til tålt ophold

–

ikke bør have adgang til beskæftigelse, da

denne gruppe af udlændinge er uønsket i Danmark, og dette skal være af-

spejlet i deres vilkår for opholdet.

Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke vurderes at være hensyn, der

taler for, at udlændinge omfattet af udlændingelovens øvrige udelukkel-

sesbestemmelser, og som er henvist til tålt ophold, da de ikke udrejser fri-

villigt og ikke kan udsendes tvangsmæssigt på grund af refoulementsfor-

buddet, skal behandles mere gunstigt, end udlændinge omfattet af de nu-

gældende undtagelser for adgangen til beskæftigelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder derfor, at alle udlændinge,

der er omfattet af udelukkelsesgrundene i udlændingelovens § 10, men

som uønsket opholder sig her i landet, fordi de ikke udrejser frivilligt og

ikke kan udsendes tvangsmæssigt på grund af refoulementsforbuddet i

udlændingelovens § 31, fremadrettet ikke bør have adgang til beskæftigel-

se.

2.4.2.2. Tidsbegrænsning af adgang til beskæftigelse

Efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse er det ikke hen-

sigtsmæssigt, at der ikke er mulighed for at meddele en godkendelse til

beskæftigelse for en tidsbegrænset periode, hvilket betyder, at en sådan

godkendelse altid meddeles for en tidsubegrænset periode.

Meddelelse af godkendelser til beskæftigelse for en tidsubegrænset periode

øger risikoen for misbrug, f.eks. ved, at en asylansøger kan udnytte sin

tidsubegrænsede godkendelse til at oppebære både lønindkomst og kontan-

te ydelser. Dette kan ske i en situation, hvor en udlænding, svigagtigt,

meddeler Udlændingestyrelsen, at der i en periode ikke er noget arbejde at

udføre, og således får udbetalt kontante ydelser fra Udlændingestyrelsen

samtidig med, at vedkommende får udbetalt lønindkomst. I praksis inddra-

ges godkendelser ikke i sådanne tilfælde, da der ikke er tale om endeligt

ophør af et ansættelsesforhold. En udlænding vil således fortsat kunne ar-

bejde og i den forbindelse legitimere, at dette er legalt over for eventuelle

kontrolmyndigheder

–

uanset at vedkommende samtidig modtager kontan-

te ydelser. En sådan omgåelse af reglerne finder Udlændinge- og Integrati-

onsministeriet uacceptabel og ikke i overensstemmelse med formålet med

reglerne om asylansøgers mulighed for adgang til beskæftigelse. Hvis en

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

godkendelse til beskæftigelse i stedet meddeles tidsbegrænset, vil Udlæn-

dingestyrelsen, når godkendelsen udløber, foretage en vurdering af, hvor-

vidt udlændingen reelt fortsat har et arbejde at udføre på sædvanlige løn-

og ansættelsesvilkår.

En mulighed for, at godkendelser til beskæftigelse kan tidsbegrænses, vil

således efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse kunne øge

kontrollen af de meddelte godkendelser og mindske risikoen for, at ord-

ningen misbruges.

Den manglende mulighed for tidsbegrænsning af godkendelsen til beskæf-

tigelse er derudover heller ikke på linje med tilladelser på det ordinære

beskæftigelsesområde, jf. udlændingelovens § 11, stk.1, jf. § 9 a. Udlæn-

dinge, der har opnået godkendelse til beskæftigelse, fordi de har indgivet

en ansøgning om asyl, bør efter Udlændinge- og Integrationsministeriets

opfattelse ikke stilles gunstigere på arbejdsmarkedet end udlændinge, der

har opnået opholdstilladelse i Danmark på baggrund af netop et beskæfti-

gelsesforhold.

Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattel-

se, at godkendelser til beskæftigelse efter udlændingelovens § 14 a frem-

adrettet altid bør meddeles for en tidsbegrænset periode med mulighed for

forlængelse.

2.4.2.3. Skærpelse af reglerne om inddragelse af godkendelser til be-

skæftigelse

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at det er uhen-

sigtsmæssigt, at Udlændingestyrelsen efter de gældende regler alene har

mulighed for at inddrage en godkendelse til beskæftigelse, hvis betingel-

serne for at opnå godkendelse til beskæftigelse ikke længere er opfyldt,

eller hvis vilkårene i den kontrakt, udlændingen indgår med Udlændinge-

styrelsen, ikke længere bliver overholdt.

Efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse bør Udlændinge-

styrelsens muligheder for at inddrage en godkendelse til beskæftigelse

således udvides, idet de nuværende muligheder ikke er tilstrækkelige.

Dette gør sig f.eks. gældende, hvis tilladelsen er opnået ved svig, idet der

efter gældende ret kan opstå tvivl om, hvorvidt det er muligt at inddrage en

godkendelse til beskæftigelse efter udlændingelovens § 14 a, stk. 1, i et

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

sådant tilfælde. Det er ministeriets opfattelse, at der bør tilvejebringes en

udtrykkelig hjemmel til, at Udlændingestyrelsen kan inddrage en godken-

delse til beskæftigelse, der er opnået ved svig. Svigagtigt misbrug af reg-

lerne er uacceptabelt og underminerende for ordningen, hvilket loven bør

afspejle i overensstemmelse med udlændingelovens øvrige regler om svig.

Det gør sig endvidere gældende i tilfælde, hvor en udlænding udebliver fra

sit indkvarteringssted omfattet af § 42 a, stk. 5, eller uden tilladelse har

taget ophold uden for et indkvarteringssted, og vedkommende dermed ikke

medvirker til oplysningen af sin asylsag eller sin udrejse. En udlænding

bør ikke, efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, kunne

støtte ret på en godkendelse til beskæftigelse og dermed lovligt tage arbej-

de i de tilfælde, hvor Udlændingestyrelsen ikke er bekendt med, hvor ved-

kommende opholder sig, eller hvor den pågældende uden tilladelse hertil

har taget ophold uden for et indkvarteringssted, og således ikke umiddel-

bart kan anses for at samarbejde med myndighederne.

Herudover gør det sig gældende i de situationer, hvor en udlænding ikke

betaler de udgifter til husleje, som vedkommende er blevet pålagt at betale

efter udlændingelovens § 42 a, stk. 4, 1. pkt. Det er helt uacceptabelt, at en

udlænding kan oppebære lønindkomst som følge af en godkendelse til be-

skæftigelse, når vedkommende samtidig ikke betaler de udgifter, som ved-

kommende er blevet pålagt af Udlændingestyrelsen at betale. Det bemær-

kes i den forbindelse, at Udlændingestyrelsen ofte oplever, at udlændinge

ikke betaler de udgifter, de er blevet pålagt at betale efter udlændingelo-

vens § 42 a, stk. 4, 1. pkt.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets holdning, at der bør gribes

konsekvent ind over for misbrug og omgåelse af reglerne, og at loven der-

for bør udformes i overensstemmelse hermed. Herved skabes endvidere et

incitament for udlændinge til at samarbejde med myndighederne og til at

betale de udgifter til ophold på et indkvarteringssted, som den pågældende

måtte være blevet pålagt at betale af Udlændingestyrelsen, jf. udlændinge-

lovens § 42 a, stk. 4.

Det er desuden Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at der

bør indføres en klar hjemmel for Udlændingestyrelsen til at inddrage en

godkendelse til beskæftigelse, såfremt udlændingen bliver omfattet af ude-

lukkelsesgrundene i § 14 a, stk. 2, efter godkendelsen til beskæftigelse er

meddelt. Det er en grundlæggende betingelse for, at en udlænding kan

meddeles og bevare en godkendelse til beskæftigelse, at vedkommende

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

ikke er omfattet af udelukkelsesgrundene i § 14 a, stk. 2, hvilket efter Ud-

lændinge- og Integrationsministeriets opfattelse tillige bør fremgå tydeligt

af bestemmelsen.

2.4.3. Den foreslåede ordning

2.4.3.1. Skærpelse af reglerne om adgangen til beskæftigelse for ud-

lændinge på tålt ophold.

Det foreslås, at udlændingelovens § 14 a, stk. 2, nr. 4, om udelukkelse fra

adgang til beskæftigelse skærpes, således at den undtagne persongruppe

udvides til at gælde alle udlændinge, der er omfattet af udelukkelsesgrun-

dene i udlændingelovens § 10, og som ikke kan udsendes af landet på bag-

grund af refoulmentsforbuddet i § 31, og således ikke alene omfatter de

udlændinge, der er omfattet af udelukkelsesgrundene i flygtningekonventi-

onen af 28. juli 1951.

Den foreslåede ændring betyder, at alle asylansøgere, der er udelukket fra

at opnå opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 10, og som

er henvist til tålt ophold, da de ikke udrejser frivilligt og ikke kan udsendes

tvangsmæssigt på grund af refoulementsforbuddet, fremadrettet ikke vil

have mulighed for at kunne tage beskæftigelse efter udlændingelovens §

14 a.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse ikke indebærer en ændring

af reglerne for, hvornår en asylansøger anses for at være omfattet af ude-

lukkelsesgrundene i udlændingelovens § 10.

Der henvises til lovforslagets § 1 nr. 4.

2.4.3.2. Tidsbegrænsning af adgang til beskæftigelse

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 14 a, hvorefter

en godkendelse til beskæftigelse meddeles for en periode på højst et år

med mulighed for forlængelse på en periode på et år ad gangen, jf. be-

stemmelsens 1. pkt.

Den foreslåede ændring vil betyde, at det ikke længere vil være muligt for

en asylansøger at opnå en tidsubegrænset godkendelse til beskæftigelse.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Forlængelse vil skulle ske, hvis betingelserne i udlændingelovens § 14 a,

stk. 1, fortsat er opfyldt, hvilket betyder, at der fortsat skal være tale om

ansættelse på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår, samt at betingelserne i

§ 14 a, stk. 1, nr. 1-4, fortsat skal være opfyldt. Det er endvidere en betin-

gelse for forlængelse, at udlændingen ikke er blevet omfattet af § 14 a, stk.

Hvis der f.eks. ikke har været lovformelige forhold og kontinuerlige, sæd-

vanlige løn- og ansættelsesvilkår i perioden for førstegangsgodkendelsen,

herunder hvis arbejdsgiveren ikke har indbetalt rettidigt skat, vil dette tale

imod en forlængelse af en godkendelse til beskæftigelse, idet det som ud-

gangspunkt vil have formodningen imod sig, at samme arbejdsgiver i for-

længelsesperioden vil ændre løn- og ansættelsesvilkårene og indbetale

korrekt og rettidig skat, når det ikke blev gjort under førstegangsgodken-

delsen.

Der vil endvidere ikke kunne ske forlængelse af et ansættelsesforhold,

såfremt den oprindelige godkendelse er opnået ved svig, herunder også

selv om forlængelsesansøgningen ikke baserer sig på svigagtige oplysnin-

ger. Der vil i princippet være tale om en ny ansøgning om godkendelse til

beskæftigelse baseret på ikke svigagtige forhold, men der vil i sådanne

tilfælde skulle meddeles afslag på godkendelse, idet der tidligere har været

opnået godkendelse som følge af misbrug af reglerne. Det bemærkes dog i

den forbindelse, at hvis det tidligere ansættelsesforhold er opnået på bag-

grund af svigagtige oplysninger fra arbejdsgiveren, og udlændingen ikke

var bekendt hermed, vil udlændingen efter den foreslåede bestemmelse

ikke være afskåret fra på ny at opnå en godkendelse til beskæftigelse hos

en anden arbejdsgiver.

En godkendelse af en forlængelse af et ansættelsesforhold forudsætter, at

der er tale om den samme ansættelse på samme vilkår som tidligere, da der

ellers vil være tale om et nyt ansættelsesforhold på nye løn- og ansættel-

sesvilkår, der vil forudsætte en ny godkendelse efter § 14 a. Det betyder, at

der i forbindelse med en forlængelse ikke på ny behøver at blive indgået

en kontrakt mellem udlændingen og Udlændingestyrelsen om ansættelses-

forholdet. Udlændingestyrelsen vil dog skulle gøre udlændingen opmærk-

som på, at kontrakten fortsat er gældende, og i den forbindelse orientere

udlændingen om vilkårene for beskæftigelsen. Hvis udlændingen i forbin-

delse med indgåelse af kontrakten såvel mundtligt som skriftlig er blevet

vejledt om, at vilkårene i kontrakten også vil gælde i en eventuel forlæn-

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

gelsessituation, vil vejledningen i forlængelsessituationen efter en konkret

vurdering alene kunne gives skriftligt.

Det foreslås i bestemmelsens 2. pkt. endvidere, at en ansøgning om for-

længelse af en godkendelse til beskæftigelse efter udlændingelovens § 14 a

vil skulle indgives inden godkendelsens udløb. Det er Udlændingestyrel-

sen, der vil skulle træffe afgørelse om forlængelse af godkendelsen, og en

ansøgning om forlængelse vil således skulle indgives til Udlændingestyrel-

sen.

Hvis en ansøgning om forlængelse af godkendelse til beskæftigelse indgi-

ves rettidigt, vil udlændingen kunne fortsætte i beskæftigelse, mens ansøg-

ningen behandles af Udlændingestyrelsen, og indtil styrelsen træffer afgø-

relse. Hvis Udlændingestyrelsen efterfølgende træffer afgørelse om at for-

længe godkendelsen, vil udlændingen herefter kunne fortsætte sin beskæf-

tigelse. Hvis Udlændingestyrelsen imidlertid træffer afgørelse om ikke at

forlænge godkendelsen, vil udlændingen, fra tidspunktet hvor udlændingen

gøres bekendt med afgørelsen, ikke længere have adgang til beskæftigelse

i Danmark efter udlændingelovens § 14 a.

Såfremt en ansøgning om forlængelse af godkendelse til beskæftigelse

ikke indgives rettidigt, og godkendelsen til beskæftigelse således er udlø-

bet, vil retten til beskæftigelse ophøre på tidspunktet for godkendelsens

udløb. Hvis udlændingen herefter fortsætter sin beskæftigelse, vil der være

tale om beskæftigelse uden fornøden tilladelse, hvilket efter omstændighe-

derne vil kunne straffes efter udlændingelovens § 59, stk. 3 og 5.

Det bemærkes, at den foreslåede ændring også vil gælde for asylansøgere,

der i dag er i beskæftigelse efter den gældende ordning.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5.

2.4.3.3. Skærpelse af reglerne om inddragelse af godkendelse til be-

skæftigelse

Det foreslås, at udlændingelovens § 14 a, stk. 4, om inddragelse af en god-

kendelse til beskæftigelse ændres således, at en godkendelse til beskæfti-

gelse

–

udover i de tilfælde en godkendelse efter gældende ret kan inddra-

ges

–

fremover tillige vil kunne inddrages, hvis godkendelsen til beskæfti-

gelse er opnået ved svig, hvis udlændingen bliver omfattet af udelukkel-

sesgrundene i § 14 a, stk. 2, hvis udlændingen udebliver fra indkvarte-

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

ringsstedet omfattet af § 42 a, stk. 5, eller uden tilladelse har taget ophold

uden for et indkvarteringssted, eller hvis udlændingen ikke betaler udgif-

terne til ophold på et indkvarteringssted, som den pågældende måtte være

blevet pålagt at betale i medfør af udlændingelovens § 42 a, stk. 4, 1 pkt.,

som følge af beskæftigelsesforholdet.

Med den foreslåede ændring indsættes der en udtrykkelig hjemmel til, at

Udlændingestyrelsen fremover vil kunne inddrage en godkendelse til be-

skæftigelse, hvis det efterfølgende viser sig, at udlændingen har opnået

godkendelsen ved svig. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis udlændin-

gen har afgivet forkerte oplysninger, eller har fortiet oplysninger for at

opnå godkendelse til beskæftigelse.

Den foreslåede ændring indebærer endvidere en særskilt hjemmel til, at

Udlændingestyrelsen fremover vil kunne inddrage en godkendelse til be-

skæftigelse, hvis udlændingen, efter styrelsen har meddelt godkendelse til

beskæftigelse, bliver omfattet af en af udelukkelsesgrundende i § 14 a, stk.

2. Det betyder, at det kommer til at fremgå direkte af § 14 a, stk. 4, at Ud-

lændingestyrelsen vil kunne inddrage en godkendelse til beskæftigelse i

tilfælde, hvor en udlænding, efter godkendelsen er meddelt, f.eks. bliver

udvist ved dom, jf. udlændingelovens § 14 a, stk. 2, nr. 2.

Den foreslåede ændring indebærer tillige, at Udlændingestyrelsen frem-

over vil kunne inddrage en godkendelse til beskæftigelse, såfremt udlæn-

dingen udebliver fra sit indkvarteringssted omfattet af § 42 a, stk. 5, eller

uden tilladelse har taget ophold uden for et indkvarteringssted. Bestem-

melsen omfatter således alle tilfælde, hvor en udlænding uden tilladelse

har taget ophold et sted uden for et indkvarteringssted, uanset om Udlæn-

dingestyrelsen er blevet gjort bekendt med opholdsstedets adresse. En ud-

lænding vil f.eks. have ret til at opholde sig uden for et indkvarteringssted

omfattet af § 42 a, stk. 5, såfremt vedkommende er meddelt en godkendel-

se til at tage ophold det pågældende sted, jf. § 42 k, stk. 1, eller § 42 l, stk.

1 eller stk. 3.

Af praktiske grunde og for undgå unødvendig sagsbehandling forudsættes

det med den foreslåede ordning, at Udlændingestyrelsen først vil iværksæt-

te en sag om inddragelse af godkendelse til beskæftigelse, når udlændin-

gen har været udeblevet i 14 dage.

Den foreslåede ændring indebærer endelig, at Udlændingestyrelsen frem-

over tillige vil kunne inddrage en godkendelse til beskæftigelse, såfremt

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

udlændingen ikke betaler de udgifter, som vedkommende er blevet pålagt

at betale i medfør af udlændingelovens § 42 a, stk. 4, 1. pkt. Det betyder

f.eks., at Udlændingestyrelsen vil kunne inddrage en godkendelse til be-

skæftigelse, hvis udlændingen modtager løn for beskæftigelsen, men ikke

betaler for sin og familiens ophold på et indkvarteringssted.

Det bemærkes, at den foreslåede ændring også vil gælde for asylansøgere,

der forud for lovens ikrafttræden er meddelt godkendelse til beskæftigelse

efter § 14 a, stk. 1.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7.

2.5. Asylansøgeres adgang til at flytte i egen bolig og til privat ind-

kvartering

2.5.1. Gældende ret

2.5.1.1. Adgang til at flytte i egen bolig

Efter udlændingelovens § 42 k, stk. 1, træffer Udlændingestyrelsen efter

ansøgning afgørelse om, at en udlænding, som har indgivet ansøgning om

opholdstilladelse i medfør af § 7 (asyl), har ret til at flytte i egen bolig,

indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse, udrejser eller udsendes,

såfremt visse betingelser herfor er opfyldt.

Bestemmelsen omfatter både udlændinge, der har en verserende asylsag,

og udlændinge, der har fået endeligt afslag på asyl eller har frafaldet deres

asylansøgning.

Efter udlændingelovens § 42 k, stk. 1, er retten til at flytte i egen bolig

betinget af, at 1) udlændingen har opholdt sig i Danmark i mindst 6 måne-

der fra indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, 2)

Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om, at udlændingen kan opholde

sig i Danmark under asylsagens behandling, jf. herved § 48 e, stk. 2, 3)

udlændingen kan forsørge sin husstand, 4) boligen er placeret i en kom-

mune, hvortil der kan visiteres flygtninge på grundlag af de aftalte eller

fastsatte kommunekvoter jf. integrationslovens § 8, 5) boligen er egnet til

beboelse af den pågældende husstand, og 6) udlændingen indgår en kon-

trakt med Udlændingestyrelsen i overensstemmelse med stk. 5.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Selvforsørgelseskravet efter § 42 k, stk. 1, nr. 3, indebærer, at den pågæl-

dende ikke længere vil kunne modtage kontante ydelser i medfør af ud-

lændingelovens § 42 b. Der henvises til bemærkningerne til bestemmelsen,

jf. Folketingstidende 2012-13, L 130, som fremsat, side 14.

Det fremgår af bemærkningerne til § 42 k, at for at kunne benytte sig af

muligheden for at flytte i egen bolig må den enkelte asylansøger selv skaf-

fe boligen. Der kan være tale om et almindeligt lejemål, herunder fremleje,

i en beboelsesejendom eller villa. Der kan endvidere være tale om leje af et

klubværelse m.v., ligesom flere enlige kan bo sammen i en større lejlighed.

En asylansøger har ikke adgang til at erhverve fast ejendom, jf. ejendoms-

erhvervelsesloven. Der henvises til Folketingstidende 2012-13, L 130, som

fremsat, side 25 og 35.

Efter udlændingelovens § 42 k, stk. 2, er visse persongrupper udelukket fra

ordningen om adgang til at flytte i egen bolig. Dette gælder 1) udlændinge,

der er administrativt udvist i medfør af § 25, 2) udlændinge, der er udvist

ved dom, 3) udlændinge, der er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf

eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for

frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse begået her i landet, der ville have

medført en straf af denne karakter, 4) udlændinge, der er omfattet af ude-

lukkelsesgrundene i flygtningekonventionen af 28. juli 1951, 5) udlændin-

ge, hvis opholdstilladelse er bortfaldet i medfør af § 21 b, stk. 1, 6) udlæn-

dinge, hvis ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 behandles efter § 53 b

(åbenbart grundløs-proceduren) og 7) udlændinge under 18 år, medmindre

Udlændingestyrelsen efter en konkret vurdering finder, at hensynet til den

mindreåriges tarv taler herfor. Der henvises for så vidt angår nr. 1) om

administrativt udviste udlændinge i medfør af udlændingelovens § 25, nr.

2) om udlændinge udvist ved dom og nr. 4) om udlændinge, der er omfat-

tet af udelukkelsesgrundene i flygtningekonventionen af 28. juli 1951 til

beskrivelsen længere nedenfor.

Udlændinge på tålt ophold vil normalt ej heller have adgang til egen bolig

som følge af udlændingelovens regler om opholdspligt, jf. § 42 a, stk. 8.

Det fremgår således af udlændingelovens § 42 a, stk. 8, at Udlændingesty-

relsen bestemmer, medmindre særlige grunde taler derimod, at en udlæn-

ding, hvis opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, er bortfaldet,

jf. § 32, stk. 1, eller § 21 b, stk. 1, men som ikke kan udsendes af landet, jf.

§ 31, en udlænding, der har fået afslag på en ansøgning om opholdstilla-

delse efter § 7, men som ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, og en ud-

lænding, der er udvist ved endelig dom efter §§ 22-24, og som ikke er va-

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

retægtsfængslet efter § 35, skal tage ophold på et bestemt indkvarterings-

sted for de i stk. 1 og 2 nævnte udlændinge.

Det følger af bemærkningerne

til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2018-2019, A, L 165, som fremsat,

side 9, at bestemmelsen skal administreres i overensstemmelse med Dan-

marks internationale forpligtelser, herunder artikel 8 i EMRK.

Efter udlændingelovens § 42 k, stk. 3, har en udlænding samt medlemmer

af dennes husstand, der er flyttet i egen bolig efter stk. 1, ret til at få udgif-

ter til nødvendige sundhedsydelser dækket af Udlændingestyrelsen, jf. §

42 a, stk. 1, jf. stk. 3. Udlændingen og dennes husstand har efter § 42 k,

stk. 4, endvidere ret til aktivering og undervisning i samme omfang som

udlændinge, der er omfattet af § 42 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 3, hvis den på-

gældendes beskæftigelsesforhold ikke er til hinder herfor.

Udlændingestyrelsen indgår efter udlændingelovens § 42 k, stk. 5, en kon-

trakt med udlændingen om indkvartering i egen bolig. Det skal indgå i

kontrakten som et vilkår, at udlændingen medvirker til oplysning af sin sag

om opholdstilladelse i medfør af § 7, jf. § 40, stk. 1, 1. og 2. pkt., og efter

afslag på eller frafald af ansøgningen om opholdstilladelse medvirker til

udrejsen uden ugrundet ophold, jf. § 40, stk. 6, 1. pkt. Udlændingestyrel-

sen vejleder i forbindelse med indgåelse af kontrakten udlændingen

mundtligt og skriftligt om vilkårene for indkvarteringen i egen bolig, her-

under navnlig kravet om medvirken.

Udlændingen vejledes endvidere om, at der skal indgås en ny kontrakt,

såfremt vedkommende ønsker at flytte til ny adresse.

Efter udlændingelovens § 42 k, stk. 6, træffer Udlændingestyrelsen, med-

mindre helt særlige grunde taler derimod, afgørelse om, at en udlænding,

som er indkvarteret efter bestemmelsen og ikke længere opfylder betingel-

serne herfor eller ikke overholder vilkårene i den indgåede kontrakt, jf. stk.

5, skal tage ophold på et indkvarteringssted efter Udlændingestyrelsens

nærmere bestemmelse.

Der er således mulighed for at inddrage en godkendelse til at flytte i egen

bolig, hvis udlændingen ikke overholder vilkårene i kontrakten, eksempel-

vis hvis udlændingen ophører med at medvirke til sagens behandling eller

gennemførelse af en udsendelse. Der kan dog gøres undtagelse fra dette

udgangspunkt, hvis den pågældende straks genoptager sin medvirken

–

efter omstændighederne endog selv om der er forløbet en længere periode.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Der er endvidere mulighed for at inddrage en godkendelse efter udlændin-

gelovens § 42 k, stk. 1, som følge af, at en udlænding bliver omfattet af

den undtagne persongruppe i § 42 k, stk. 2, nr. 1-7.

Udlændingestyrelsen træffer ikke afgørelse efter stk. 6, såfremt særlige

grunde taler derimod, herunder hvis hensynet til børnenes skolegang og

trivsel taler afgørende mod en flytning.

Det fremgår af udlændingelovens § 40, at en udlænding skal medvirke til

oplysningen af sin asylsag. Det fremgår således af udlændingelovens § 40,

stk. 1, 1. og 2. pkt., at en udlænding skal meddele de oplysninger, som er

nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til loven kan

gives, inddrages eller bortfalde, eller om udlændingen opholder sig eller

arbejder lovligt her i landet. Udlændingen skal efter tilsigelse give person-

ligt møde og på begæring stille sit pas eller rejselegitimation til rådighed

ved behandlingen af ansøgningen i henhold til loven.

Det fremgår endvidere af § 40, stk. 11, 1. pkt., at hvis en udlænding, der

har søgt om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, efter at være

tilsagt til personligt at møde hos Udlændingestyrelsen eller politiet, uden

anmeldt lovligt forfald, udebliver, bortfalder udlændingens ansøgning om

opholdstilladelse efter § 7.

Hvis Udlændingestyrelsen forud for den pågældendes udeblivelse, har

truffet afgørelse om, at udlændingen kan tage ophold i egen bolig efter

udlændingelovens § 42 k, stk. 1, kan en sådan godkendelse i medfør af

Udlændingestyrelsens nuværende praksis inddrages. Dette følger af, at det

er en forudsætning for godkendelse efter § 42 k, stk. 1, at udlændingen

tager ophold i den pågældende bolig. Betingelserne for godkendelsen vil i

tilfælde af udeblivelse således ikke længere være til stede, hvorfor god-

kendelsen på den baggrund vil kunne inddrages.

Derimod er det ikke endelig afklaret, hvorvidt Udlændingestyrelsen har

hjemmel til at inddrage en godkendelse i de tilfælde, hvor udlændingen er

udeblevet, men senere genopdukker og igen tager ophold på den samme

adresse i overensstemmelse med Udlændingestyrelsens tidligere godken-

delse efter § 42 k, stk. 1.

Det beror på en konkret vurdering, hvor længe udlændingen skal have væ-

ret udeblevet, før Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om inddragelse.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Der eksisterer et grundlæggende princip inden for udlændingeretten om, at

tilladelser, der er opnået ved svig, skal inddrages. Det fremgår således bl.a.

af udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1, at en tidsbegrænset eller tidsube-

grænset opholdstilladelse altid kan inddrages, når udlændingen har opnået

opholdstilladelsen ved svig. Med baggrund heri vil det efter de gældende

regler formentligt også være muligt at inddrage en godkendelse til at flytte

i egen bolig, såfremt den var opnået ved svig. Dette er imidlertid ikke en-

delig afklaret, og der kan derfor opstå tvivl om, hvorvidt det er muligt efter

gældende ret at inddrage en godkendelse til at flytte i egen bolig, der er

opnået ved svig.

Det fremgår længere ovenfor, at udlændinge, der er omfattet af udelukkel-

sesgrundene i flygtningekonventionen af 28. juli 1951, ikke har adgang til

at flytte i egen bolig, jf. udlændingelovens § 42 k, stk. 2, nr. 4.

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende

2012-2013, A, L 130, som fremsat, side 9, at undtagelsen er begrundet i, at

der er tale om en persongruppe, der er udelukket fra at få asyl efter ude-

lukkelsesgrundene i FN's Flygtningekonvention, men som uønsket ophol-

der sig her i landet, fordi de ikke udrejser frivilligt og ikke kan udsendes

tvangsmæssigt på grund af refoulementsforbuddet. Der er således tale om

udlændinge, der i princippet er uønskede i Danmark, hvilket er afspejlet i

deres vilkår for ophold her i landet.

Foruden personer omfattet

af udelukkelsesgrundene i FN’s Flygtninge-

konvention henviser lovbemærkninger til yderligere to persongrupper, der

er udelukket fra ordningen om adgang til at flytte i egen bolig som følge

af, at de er henvist til et tålt ophold. Der drejer sig om udlændinge, der er

administrativt udvist efter udlændingelovens § 25, fordi de må anses for en

fare for statens sikkerhed eller for en alvorlig trussel mod den offentlige

orden, sikkerhed eller sundhed, jf. § 42 k, stk. 2, nr. 1, samt udlændinge,

der er udvist ved dom for kriminalitet begået her i landet, jf. udlændinge-

lovens §§ 22-24, jf. § 42 k, stk. 2, nr. 2.

Det bemærkes i den forbindelse, at betingelserne i udlændingelovens § 42

k, stk. 2, nr. 1 og 2, for at blive udelukket fra adgangen til at flytte i egen

bolig svarer til betingelserne for at blive udelukket fra at få asyl i Dan-

mark, jf. udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 10, stk. 3, 1. pkt.

Bestemmelsen i § 42 k, stk. 2, nr. 1 og 2, er imidlertid ikke betinget af, at

udlændingemyndighederne har truffet afgørelse om udelukkelse fra at få

asyl. Det er efter ordlyden af § 42 k, stk. 2, nr. 1 og 2, således ikke afgø-

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

rende, hvorvidt personen er henvist til et tålt ophold, men alene hvorvidt

den pågældende er udvist i henhold til udlændingelovens §§ 22-24 og 25.

Udlændinge, der er henvist til et tålt ophold som følge af udelukkelse efter

udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 1 og 2, § 10, stk. 3, 1. pkt., vil som følge

af § 42 k, stk. 2, nr. 1 og 2, imidlertid tillige være udelukket fra adgangen

til at flytte i egen bolig.