Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del Bilag 3
Offentligt
2259479_0001.png
Finansudvalget 2019-20
L 206 endeligt svar på spørgsmål 44
Offentligt
Ministeren
Finansudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Finansudvalget har den 4. september 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 44 (L
206) efter ønske fra Troels Lund Poulsen (Venstre) til udlændinge- og integrati-
onsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 44:
Hvilke planer har regeringen om etablering af et tredje udrejsecenter, når reser-
ven nulstilles og såfremt regeringen stadig ønsker at etablere et center, hvordan
vil det skulle finansieres?
Svar:
Den tidligere regerings planlagte center på Lindholm var en meget dyr løsning.
Derfor stoppede regeringen i 2019 planerne om at etablere et udrejsecenter på
Lindholm.
So følge heraf blev de tidligere ”Li dhol
-reserve”
i forbi delse ed
regeringens
fi a slovsforslag for 2020 o da et til ”reserve
vedr. hjemrejse og
ny centerstruktur”.
Reserve blev afsat til tilpas i ger af asyli dkvarteri gssyste-
met og til understøttelse af et øget fokus på hjemrejse mv. Der har imidlertid
været resterende midler på reserven, og derfor har regeringen lagt op til at nedju-
stere reserven med henblik på, at midlerne kan medgå i finansieringen af en ny
flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden.
Regeringen er fortsat i gang med at se på en ny løsning i forhold til udrejsecentre.
Når en løsning er klar, vil den selvfølgelig være fuldt finansieret.
21. september 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
1385947
Kaare Dybvad Bek
/
Søren Larsen
Side
1/1
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: FFL 2021 § 14 Kopi af teknisk gennemgang i Finansudvalget og Finansudvalgets spørgsmål vedr. finanslovsforslag for 2021 på UUI’s område
2259479_0002.png
Finansudvalget 2019-20
L 206 endeligt svar på spørgsmål 45
Offentligt
Ministeren
Finansudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Finansudvalget har den 4. september 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 45 til L
206 efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V) til udlændinge- og integrationsmini-
steren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 45 til L 206:
Vil ministeren oplyse om det forhold, at der ikke er afsat penge til kvoteflygtninge
betyder, at regeringen er enige med Venstre om, at Danmark ikke skal tage flere
kvoteflygtninge?
Svar:
Beslutningen om, hvor mange udlændinge, der et givent år skal genbosættes i
Danmark, træffes ifølge reglerne normalt midt på året og foretages på baggrund
af en samlet afvejning af den sociale og økonomiske kapacitet hertil i samfundet.
Der er således på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til kvoten for 2021. Re-
geringen har i forbindelse med finanslovsforslaget for 2021 prioriteret finansierin-
gen af eventuel modtagelse af kvoteflygtninge i 2021 inden for regeringsreserven
til brug for eventuelle afledte merudgifter i året.
For en nærmere beskrivelse af budgetteringen på Udlændinge- og Integrations-
ministeriets område henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 169 til L 206 Forslag
til finanslov for finansåret 2021 stillet af Finansudvalget den 8. september 2020.
25. september 2020
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2020 - 16399
1380874
Kaare Dybvad Bek
/
Søren Larsen
Side
1/1
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: FFL 2021 § 14 Kopi af teknisk gennemgang i Finansudvalget og Finansudvalgets spørgsmål vedr. finanslovsforslag for 2021 på UUI’s område
2259479_0003.png
Finansudvalget 2019-20
L 206 endeligt svar på spørgsmål 148
Offentligt
Ministeren
Finansudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Finansudvalget har den 7. september 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 148 til L
206 til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 148:
Hvor meget skulle der afsættes til at modtage hhv. 200 og 500 kvoteflygtninge?
Svar:
1.
Det skal indledningsvis bemærkes, at besvarelsen af spørgsmålet er afgrænset
sådan, at der svares med udgangspunkt i udgifterne på Udlændinge- og Integrati-
onsministeriets område. Det er endvidere forudsat, at der spørges til modtagelse
af kvoteflygtninge i 2021 som følge af udlændinge- og integrationsministerens
beslutning i 2021 om eventuelt at modtage kvoteflygtninge.
2.
De forventede offentlige merudgifter på Udlændinge- og Integrationsministeri-
ets område ved modtagelse af hhv. 200 og 500 kvoteflygtninge fremgår af neden-
stående tabel. Udgifterne dækker bl.a. forsørgelsesydelser, aktiveringsudgifter og
danskundervisning, mv. på ministeriets ydelses og refusionsområde.
Det bemærkes, at skønnet er forbundet med væsentlig usikkerhed. Beregningerne
er udarbejdet på baggrund af forudsætningerne, der ligger til grund for forslag til
finanslov for 2021.
For en nærmere beskrivelse af budgetteringspraksissen på Udlændinge- og Inte-
grationsministeriets område for så vidt angår modtagelse af kvoteflygtninge hen-
vises til besvarelsen af spørgsmål nr. 169 til L 206 Forslag til finanslov for finans-
året 2021 stillet af Finansudvalget den 8. september 2020.
25. september 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2020 - 16825
1392389
Side
1/2
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: FFL 2021 § 14 Kopi af teknisk gennemgang i Finansudvalget og Finansudvalgets spørgsmål vedr. finanslovsforslag for 2021 på UUI’s område
2259479_0004.png
Tabel 1.
Forventede offentlige merudgifter på Udlændinge- og Integrationsministeriets område ved
modtagelse af hhv. 200 og 500 kvoteflygtning i 2021.
År
2021
2022
2023
2024
Modtagelse af 200 kvote-
9
29
26
20
flygtninge (mio kr.)
Modtagelse af 500 kvote-
22
73
65
50
flygtninge (mio kr.)
Note: Beregningerne afspejler de forventede merudgifter ved modtagelse af kvoteflygtninge i sidste
halvår af 2021. Der er foretaget afrundinger. Det bemærkes, at skønnet er forbundet med væsentlig
usikkerhed.
Kaare Dybvad Bek
/
Søren Larsen
Side
2/2
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: FFL 2021 § 14 Kopi af teknisk gennemgang i Finansudvalget og Finansudvalgets spørgsmål vedr. finanslovsforslag for 2021 på UUI’s område
2259479_0005.png
Finansudvalget 2019-20
L 206 endeligt svar på spørgsmål 149
Offentligt
Ministeren
Finansudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Finansudvalget har den 8. september 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 149 (L
206) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 149:
Hvad ville det skønnet koste at etablere et modtagecenter i Nordafrika?
Svar:
De samlede omkostninger til etablering af et modtagecenter i et tredjeland vil
afhænge af en lang række faktorer, herunder det konkrete land med hvem, der
indgås en aftale med, og indholdet af en sådan aftale. Det er således ikke muligt
på nuværende tidspunkt at opgøre, hvad en etablering af et modtagecenter i ek-
sempelvis Nordafrika vil koste.
23. september 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2020 - 16892
1389775
Kaare Dybvad Bek
/
Søren Larsen
Side
1/1
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: FFL 2021 § 14 Kopi af teknisk gennemgang i Finansudvalget og Finansudvalgets spørgsmål vedr. finanslovsforslag for 2021 på UUI’s område
2259479_0006.png
Finansudvalget 2019-20
L 206 endeligt svar på spørgsmål 161
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
29. september 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 161 (L 206 - § 7.
Finansministeriet) af 8. september 2020 stillet efter ønske fra
Rune Lund
Spørgsmål
På finansloven for 2020 var der afsat penge til modtagelse af 500 kvoteflygtninge
(jf. § 35.11.38 Reserve til kvoteflygtninge). Regeringen besluttede i 2020 at mod-
tage 200 kvoteflygtninge. Hvortil anvendes de midler, der var afsat til modtagelse
af yderligere 300 personer.
Svar
I forbindelse med finansloven for 2020 blev der afsat en reserve til udgifterne for-
bundet med modtagelsen af
op til
500 kvoteflygtninge i 2020.
Såfremt der er uforbrugte midler på reserven i slutningen af året, vil reserven i
overensstemmelse med normal praksis blive nedskrevet på forslag til lov om til-
lægsbevilling for finansåret 2020.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: FFL 2021 § 14 Kopi af teknisk gennemgang i Finansudvalget og Finansudvalgets spørgsmål vedr. finanslovsforslag for 2021 på UUI’s område
2259479_0007.png
Finansudvalget 2019-20
L 206 endeligt svar på spørgsmål 162
Offentligt
Ministeren
Finansudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Finansudvalget har den 8. september 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 162 (L
206) efter ønske fra Rune Lund (EL) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 162:
På 4. .79 Reserver og budgetreguleri g fi des ”7 Reserve vedrøre de perso-
er på tålt ophold v.”,
hvor der budgetteres med 24,8 mio. kr. i 2021 mod
19,5 mio. kr. i 2020. Hvad er baggrunden for stigningen?
Svar:
Den daværende regering indgik i juni 2016 en politisk aftale med Socialdemokrati-
et, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om strengere
kontrol med og hårdere straffe til udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste,
som ikke overholder deres forpligtelser i Danmark.
Der blev med aftalen afsat en reserve til finansiering af udgifter forbundet med
Kriminalforsorgens opgaver som følge af aftalen.
Udviklingen fra 2020 til 2021 afspejler muligheden for at finansiere en større
strafmasse for den omfattede målgruppe.
29. september 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
1385946
Mattias Tesfaye
/
Søren Larsen
Side
1/1
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: FFL 2021 § 14 Kopi af teknisk gennemgang i Finansudvalget og Finansudvalgets spørgsmål vedr. finanslovsforslag for 2021 på UUI’s område
2259479_0008.png
Finansudvalget 2019-20
L 206 endeligt svar på spørgsmål 163
Offentligt
Ministeren
Finansudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Finansudvalget har den 8. september 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 163 til L
206 efter ønske fra Rune Lund (EL) til udlændinge- og integrationsministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 163 til L 206:
På 14.11.79 Reserver og budgetregulering findes
”75.
Reserve vedrørende styrket
overvågning af udviklingen i asylproducerende lande mv.” Anvendes disse midler i
Udlændinge- og Integrationsministeriets departement, i Udlændingestyrelsen
eller hos andre myndigheder?
Svar:
Som led i Aftale mellem den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti om
finansloven for 2018 af december 2017 er der opført en reserve i perioden 2018-
2021 for at understøtte, at asylmyndighederne løbende har de tekniske og res-
sourcemæssige forudsætninger til bl.a. at monitorere og reagere på ændrede
forhold i hjemlandene mv.
Reserven er primært blevet udmøntet på
§ 14.31.01. Udlændingestyrelsen,
hvor
midlerne bl.a. er udmøntet til at understøtte en grundigere gennemgang og styr-
ket monitorering af sager på asylområdet, og til bl.a. at understøtte en bredere og
lettere adgang til opdateret viden for en række mindre nationalitetsgrupper. Re-
serven er endvidere udmøntet på
§ 14.11.01. Departementet
og
§ 14.19.01. Bi-
stand til øvrige myndigheder på udlændingeområdet
med henblik på en generel
understøttelse af monitorering mv. på asylområdet.
21. september 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2020 - 16565
1384429
Kaare Dybvad Bek
/
Søren Larsen
Side
1/1
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: FFL 2021 § 14 Kopi af teknisk gennemgang i Finansudvalget og Finansudvalgets spørgsmål vedr. finanslovsforslag for 2021 på UUI’s område
2259479_0009.png
Finansudvalget 2019-20
L 206 endeligt svar på spørgsmål 164
Offentligt
Ministeren
Finansudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Finansudvalget har den 8. september 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 164 til L
206 efter ønske fra Rune Lund (EL) til udlændinge- og integrationsministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 164:
Det fremgår af 14.21.04., at der i årene 2018-20 har været afsat årligt omkring 10
mio. kr. til Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme, og at der ikke er
afsat midler i 2021 og frem. Indebærer dette, at centrets aktiviteter ophører eller
videreføres i andet regi?
Svar:
Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme har været finansieret som led i
Aftale om udmøntning af satspuljen for 2017. Der har i årene 2017-2020 været
afsat omkring 10 mio. kr. årligt.
Satspuljeaftalen blev opsagt i forbindelse med Aftale om finansloven for 2019 og
bevillingen til Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme står til at ophøre
efter 2020.
Regeringen har generelt fokus på området for ekstremisme, æresrelaterede kon-
flikter og negativ social kontrol og vil i den kommende tid se på, hvordan ministe-
riets indsatser på området skal tilrettelægges fremadrettet.
24. september 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2020 - 16790
1388771
Kaare Dybvad Bek
/
Søren Larsen
Side
1/1
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: FFL 2021 § 14 Kopi af teknisk gennemgang i Finansudvalget og Finansudvalgets spørgsmål vedr. finanslovsforslag for 2021 på UUI’s område
2259479_0010.png
Finansudvalget 2019-20
L 206 endeligt svar på spørgsmål 168
Offentligt
Ministeren
Finansudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Finansudvalget har den 8. september 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 168 (L
206) efter ønske fra Rosa Lund (Enhedslisten) til udlændinge- og integrationsmini-
steren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 168:
Det fremgår under § 14.32. Indkvartering og underhold af asylansøgere mv., at
man regner med, at tilgangen til indkvarteringssystemet vil ligge konstant på
2.400 personer i hvert af årene 2021-24, men at antallet af indkvarterede helårs-
personer vil falde støt fra 1.880 i 2021 til 1.036 i 2024. Hvad bygger forventningen
om et markant fald i antallet af indkvarterede ved en stabil tilgang af nye asylan-
søgere på?
Svar:
Forventningerne til antallet af indkvarterede helårspersoner afhænger af en lang
række underliggende faktorer, herunder tilgangen til indkvarteringssystemet,
gennemløbet i de sagsbehandlende myndigheder og personsammensætningen i
indkvarteringssystemet.
En helårsperson er defineret som én persons tilknytning til indkvarteringssyste-
met i ét år. Det er ikke en betingelse, at der er tale om samme unikke person hele
året. Den forudsatte tilgang til indkvarteringssystemet kan således isoleret set
resultere i færre helårspersoner end tilgangen, hvis den person gennemsnitligt
forudsættes at forlade indkvarteringssystemet efter mindre end et år.
Indkvarteringssystemet er overordnet opdelt i en modtagefase, opholdsfase og
udrejsefase. Det er forventede fald i antal helårspersoner i perioden 2021-2024
kan primært henføres til det forventede antal helårspersoner indkvarteret på et
opholdscenter i opholdsfasen.
25. september 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
1385945
Side
1/2
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: FFL 2021 § 14 Kopi af teknisk gennemgang i Finansudvalget og Finansudvalgets spørgsmål vedr. finanslovsforslag for 2021 på UUI’s område
Det forventede fald i denne fase afspejler bl.a. at der er forudsat en gennemsnitlig
lavere sagsbehandlingstid i de sagsbehandlende myndigheder, og at der løbende
vil ske afvikling af sager hos de berørte myndigheder.
Kaare Dybvad Bek
/
Søren Larsen
Side
2/2
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: FFL 2021 § 14 Kopi af teknisk gennemgang i Finansudvalget og Finansudvalgets spørgsmål vedr. finanslovsforslag for 2021 på UUI’s område
2259479_0012.png
Finansudvalget 2019-20
L 206 endeligt svar på spørgsmål 169
Offentligt
Ministeren
Finansudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Finansudvalget har den 8. september 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 169 til L
206 efter ønske fra René Christensen (DF) til udlændinge- og integrationsministe-
ren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 169:
Hvor mange penge der er afsat til kvoteflygtninge, og hvor mange kvoteflygtninge
har regeringen ambition/planer om at ville modtage i 2021?
Svar:
1.
Budgetteringsteknisk bliver omkostningerne forbundet med modtagelse af
kvoteflygtninge på Udlændinge-og Integrationsministeriets område sædvanligvis
opdelt i to kategorier. Dels er der en sagsbehandlingsfase på ministeriets udlæn-
dingeområde (§ 14.3), dels er der en fase efter kvoteflygtningen er ankommet til
den kommune, hvor flygtningen boligplaceres, på ministeriets ydelses- og refusi-
onsområde (§ 14.7).
På udlændingeområdet er der i 2021 på sædvanlig vis indbudgetteret ressourcer
til sagsbehandling i forbindelse med modtagelse af op til 500 kvoteflygtninge med
henblik på, at Udlændingestyrelsen umiddelbart kan igangsætte sagsbehandling
som følge af en eventuel beslutning om modtagelse af kvoteflygtninge.
På ydelses- og refusionsområdet er der på finansloven for 2021 ikke indbudgette-
ret afledte økonomiske konsekvenser af en eventuel beslutning af udlændinge- og
integrationsministeren i 2021 om at modtage kvoteflygtninge. Beslutningen træf-
fes i almindelighed midt på året i samme år. Budgetteringen følger ligeledes al-
mindelig praksis.
2.
I det tilfælde, at der træffes beslutning i 2021 om at modtage kvoteflygtninge,
har regeringen i forbindelse med finanslovsforslaget, prioriteret finansiering hertil
på 40 mio. kr. i 2021 inden for regeringsreserven til brug for eventuelle afledte
merudgifter i 2021 på tværs af ministerieområder.
25. september 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2020 - 16827
1392202
Side
1/2
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: FFL 2021 § 14 Kopi af teknisk gennemgang i Finansudvalget og Finansudvalgets spørgsmål vedr. finanslovsforslag for 2021 på UUI’s område
3.
For så vidt angår regeringens overvejelser om modtagelse af kvoteflygtninge i
2021 henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 45 til L 206 Forslag til finanslov for
finansåret 2021 stillet af Finansudvalget den 4. september 2020.
Kaare Dybvad Bek
/
Søren Larsen
Side
2/2
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: FFL 2021 § 14 Kopi af teknisk gennemgang i Finansudvalget og Finansudvalgets spørgsmål vedr. finanslovsforslag for 2021 på UUI’s område
2259479_0014.png
Finansudvalget 2019-20
L 206 endeligt svar på spørgsmål 170
Offentligt
Ministeren
Finansudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Finansudvalget har den 8. september 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 170 til L
206 efter ønske fra René Christensen (DF) til udlændinge- og integrationsministe-
ren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 170:
Hvis regeringen i 2021 modtager 0 kvoteflygtninge, hvad er så besparelsen i for-
hold til, hvis Danmark modtog 500 kvoteflygtninge?
Svar:
For en opgørelse over de forventede offentlige merudgifter på Udlændinge- og
Integrationsministeriets område forbundet med modtagelse af 500 kvoteflygtnin-
ge henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 148 til L 206 Forslag til finanslov for
finansåret 2021 stillet af Finansudvalget den 7. september 2020.
Det forudsættes således, at de forventede offentlige merudgifter forbundet med
modtagelse af 500 kvoteflygtninge i 2021 svarer til den besparelse, der ville være
ved ikke at modtage et tilsvarende antal kvoteflygtninge i 2021.
25. september 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2020 - 16826
1392585
Kaare Dybvad Bek
/
Søren Larsen
Side
1/1
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: FFL 2021 § 14 Kopi af teknisk gennemgang i Finansudvalget og Finansudvalgets spørgsmål vedr. finanslovsforslag for 2021 på UUI’s område
2259479_0015.png
Finansudvalget 2019-20
L 206 endeligt svar på spørgsmål 171
Offentligt
Ministeren
Finansudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Finansudvalget har den 8. september 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 171 til L
206 efter ønske fra René Christensen (DF) til udlændinge- og integrationsministe-
ren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 171:
Hvor mange kvoteflygtninge har regeringen taget imod i 2020, hvor mange regner
man med at modtage resten af året, og hvad forventes den samlede udgift hertil
at blive i 2020, 2021 og 2022?
Svar:
1.
Det blev i 2019 besluttet, at Danmark på kvoten for 2019 skulle modtage ca. 30
særligt behandlingskrævende flygtninge (de såkaldte Twenty-or-More-sager), og
Udlændingestyrelsen udvalgte på den baggrund fem familier, der i alt udgjorde 31
personer. 24 af disse kvoteflygtninge er på nuværende tidspunkt indrejst i Dan-
mark i 2020. Det bemærkes hertil, at UNHCR i juli 2020 trak en sag vedrørende en
familie på syv personer, der allerede var blevet tilbudt genbosætning til Danmark,
tilbage. Udlændingestyrelsen har efterfølgende været i dialog med UNHCR om et
alternativ, som omfatter to familier på henholdsvis fire og tre personer.
2.
I august 2020 offentliggjorde udlændinge- og integrationsministeren, at Dan-
mark på kvoten for 2020 vil modtage 200 flygtninge, der opholder sig i Rwanda.
Som følge af en række omstændigheder, herunder udbruddet af Covid-19, vil de
pågældende kvoteflygtninge ikke kunne indrejse i Danmark i 2020. Det forventes
imidlertid, at de pågældende vil kunne indrejse primo 2021.
3.
De forventede offentlige udgifter på Udlændinge- og Integrationsministeriets
ydelses- og refusionsområde til modtagelse af 31 kvoteflygtninge i 2020 fremgår
af nedenstående tabel. Beregningerne er foretaget på baggrund af forudsætnin-
gerne, der ligger til grund for forslag til finanslov for 2021.
25. september 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2020 - 16828
1392584
Side
1/2
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: FFL 2021 § 14 Kopi af teknisk gennemgang i Finansudvalget og Finansudvalgets spørgsmål vedr. finanslovsforslag for 2021 på UUI’s område
2259479_0016.png
Tabel 1.
Forventede offentlige udgifter på Udlændinge- og Integrationsministeriets ydelses- og
refusionsområde ved modtagelse af 31 kvoteflygtning i 2020.
År
Offentlige udgifter (mio. kr)
2020
4
2021
4
2022
4
Note: Beregningerne afspejler de forventede udgifter ved modtagelse af 31 kvoteflygtninge i første
halvår af 2020. Der er foretaget afrundinger. Det bemærkes, at skønnet er forbundet med væsentlig
usikkerhed.
Kaare Dybvad Bek
/
Søren Larsen
Side
2/2
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: FFL 2021 § 14 Kopi af teknisk gennemgang i Finansudvalget og Finansudvalgets spørgsmål vedr. finanslovsforslag for 2021 på UUI’s område
2259479_0017.png
Finansudvalget 2019-20
L 206 endeligt svar på spørgsmål 172
Offentligt
Ministeren
Finansudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Finansudvalget har den 8. september 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 172 (L
206) efter ønske fra René Christensen (DF) til udlændinge- og integrationsministe-
ren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 172:
Hvor mange syriske flygtninge opholder der sig i Danmark med flygtningestatus,
hvad er de årlige offentlige udgifter hertil fordelt på stat og kommuner, og hvad
vil besparelsen teoretisk være, hvis de forlod Danmark og rejste tilbage til Syrien
pr. 1. januar 2021?
Svar:
1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har afgrænset spørgsmålet sådan, at
der svares med udgangspunkt i de syriske flygtninge og familiesammenførte til
syriske flygtninge, som er kommet til Danmark de seneste 10 år, altså siden 2011.
2.
De offentlige udgifter forbundet med førnævnte gruppe er i svaret opgjort
skønsmæssigt på baggrund af de udgiftsposter, som ligger på Udlændinge- og
Integrationsministeriets område og knytter sig direkte til de pågældende perso-
ner. Det drejer sig om selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydelse
(SHO-ydelse) samt danskundervisning og aktive tilbud under selvforsørgelses- og
hjemrejseprogrammet.
Pr. 1. januar 2020 opholdt i alt 32.062 syriske flygtninge og familiesammenførte til
flygtninge med syrisk herkomst sig i Danmark. Heraf var 21.040 personer 18 år
eller derover, hvoraf 6.412 personer modtog SHO-ydelse. På finansloven for 2020
er udgifterne i 2020 til SHO-ydelsen i gennemsnit opgjort til 8.296 kr. pr. person
pr. md. De samlede offentlige udgifter skønnes på den baggrund til ca. 638 mio.
kr. i 2020. Staten refunderer kommunernes udgifter til ydelserne afhængigt af den
enkelte modtagers ydelsesanciennitet med mellem 80 og 20 pct.
I 2019 modtog 7.267 syriske flygtninge og familiesammenførte til flygtninge med
syrisk herkomst danskundervisning under programmet, svarende til ca. 40 pct. af
alle kursister omfattet af et program under integrationsloven. En tilsvarende an-
del af statens udgifter i 2019 til danskuddannelse og aktive tilbud under program
23. september 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2020 - 16878
1389527
Side
1/2
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: FFL 2021 § 14 Kopi af teknisk gennemgang i Finansudvalget og Finansudvalgets spørgsmål vedr. finanslovsforslag for 2021 på UUI’s område
svarer til ca. 226 mio. kr. Staten yder 50 pct. refusion af kommunernes udgifter til
programmet inden for et rådighedsbeløb. Det skønnes på den baggrund, at de
samlede offentlige udgifter til danskundervisning og aktive tilbud under pro-
grammet for syriske flygtninge og familiesammenførte til syriske flygtninge ud-
gjorde ca. 452 mio. kr. i 2019.
3.
I tillæg til ovenstående kommer en række afledte udgifter, fx til sundhedsydel-
ser og skolegang til børn, som bl.a. dækkes via det generelle tilskuds- og udlig-
ningssystem. Udgifterne hertil kan dog ikke afgrænses og udledes direkte af
kommunernes kontoplan. På den baggrund er det ikke umiddelbart muligt at lave
en retvisende opgørelse af de samlede udgifter til flygtninge og familiesammen-
førte til flygtninge.
Endelig afhænger en teoretisk besparelse ikke alene af offentlige mindreudgifter
men også af et potentielt fald i de offentlige indtægter. I den forbindelse kan det
oplyses, at ca. 2 ud af 3 af de 18-64 årige syriske flygtninge og familiesammenførte
til syriske flygtninge, som opholder sig i Danmark, er beskæftigede med løn, selv-
forsørgende, under en form for uddannelse, m.v.
På det foreliggende grundlag har Udlændinge- og Integrationsministeriet således
ikke umiddelbart mulighed for at opgøre den samlede teoretiske besparelse som
følge af et scenarie, hvor persongruppen, der spørges til, forlader Danmark pr. 1.
januar 2021.
Kaare Dybvad Bek
/
Søren Larsen
Side
2/2
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: FFL 2021 § 14 Kopi af teknisk gennemgang i Finansudvalget og Finansudvalgets spørgsmål vedr. finanslovsforslag for 2021 på UUI’s område
2259479_0019.png
Finansudvalget 2019-20
L 206 endeligt svar på spørgsmål 173
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
29. september 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 173 (L 206) af 8.
september 2020 stillet efter ønske fra René Christensen (DF)
Spørgsmål
Hvor stort et bidrag til de offentlige finanser kunne herboende syriske flygtninge
bidrage med, såfremt de havde samme beskæftigelsesfrekvens, som danskere har?
Svar
Der er i besvarelsen lagt til grund, at der ses på indvandrere fra Syrien. Der er såle-
des ikke yderligere afgrænset på opholdsgrundlag. I et hypotetisk scenarie, hvor
indvandrere fra Syrien har samme arbejdsmarkedstilknytning som jævnaldrende
personer af dansk oprindelse, øges beskæftigelsen med godt 10.000 personer sva-
rende til en øget beskæftigelsesfrekvens på ca. 30 pct.-point i gennemsnit på tværs
af alder
1
,
jf. figur 1.
Figur 1
Faktisk beskæftigelsesfrekvens for indvandrere fra Syrien og beskæftigelsesfrekvens som personer
af dansk oprindelse, 25-60-årige, 2017
Pct.
100
90
80
70
60
50
Pct.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
25
27
43
45
47
49
51
53
55
57
59
Alder, år
Beskæftigelsesfrekvens for indvandrere fra Syrien
Beskæftigelsesfrekvens som personer af dansk oprindelse
29
31
33
35
37
39
41
40
30
20
10
0
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Finansministeriets økonomiske analyse: Indvandreres nettobidrag til de
offentlige finanser i 2017.
Nettobidraget til de offentlige finanser for indvandrere fra Syrien var i 2017 -4
mia. kr. Ikke-vestlige indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser var samlet
1
Den øgede gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens på 30 pct.-point er regnet med udgangspunkt i alle ind-
vandrere fra Syrien uafhængigt af alder.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: FFL 2021 § 14 Kopi af teknisk gennemgang i Finansudvalget og Finansudvalgets spørgsmål vedr. finanslovsforslag for 2021 på UUI’s område
2259479_0020.png
Side 2 af 3
set -15 mia. kr. i 2017. Indvandrere fra Syrien stod således for 4 mia. kr. af denne
nettoudgift.
I det hypotetiske scenarie, hvor indvandrere fra Syrien har samme arbejdsmar-
kedstilknytning som jævnaldrende personer af dansk oprindelse, vil nettobidraget
til de offentlige finanser for disse være -3 mia. kr. i 2017. Dette svarer til en for-
bedring af de samlede offentlige finanser med 1 mia. kr. i 2017,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Nettobidrag til de offentlige finanser i 2017 for ikke-vestlige indvandrere og indvandrere fra Syrien
samt en hypotetisk potentialeberegning, hvis gruppen har samme arbejdsmarkedstilknytning som
personer af dansk oprindelse
Mia. kr., 2017-niveau
Nettobidrag til de offentlige finanser i 2017
Hypotetisk scenarie: Samme arbejdsmar-
kedstilknytning som personer af dansk oprin-
delse
Ændring i nettobidrag
Ikke-vestlige indvandrere
-15
3
18
Indvandrere fra Syrien
-4
-3
1
Anm.: Hypotetisk beregning for ikke-vestlige indvandrere fremgår af tabel 1.5 i økonomisk analyse: Indvandreres
nettobidrag til de offentlige finanser i 2017.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Finansministeriets økonomiske analyse: Indvandreres nettobidrag til de
offentlige finanser i 2017.
Det hypotetiske nettobidrag til de offentlige finanser for indvandrere fra Syrien er
opgjort ved at beregne gennemsnitlige nettobidrag opdelt på alder og socioøkono-
misk status og dernæst beregne effekten af at justere den socioøkonomiske sam-
mensætning for syriske indvandrere.
Det hypotetiske scenarie medfører fx, at de ekstra personer, der kommer i beskæf-
tigelse, betaler det samme i skatter og afgifter og i samme omfang trækker på de
offentlige overførsler og serviceydelser, som ikke-vestlige indvandrere, der allerede
er i beskæftigelse. Dette formodes, at overvurdere effekten af øget beskæftigelse
blandt ikke-vestlige indvandrere, da det må forventes, at den gennemsnitlige ledige
person ikke vil kunne tjene lige så meget ved beskæftigelse som den gennemsnit-
lige person i beskæftigelse. I så fald vil de i mindre grad bidrage med skattebetalin-
ger og i højere grad modtage overførsler (fx boligstøtte) samt trække på de offent-
lige serviceydelser (fx sundhed).
2
I et hypotetiske scenarie, hvor alle ikke-vestlige indvandrere har samme arbejds-
markedstilknytning som personer af dansk oprindelse, vil nettobidraget til de of-
fentlige finanser øges med 18 mia. kr. Indvandrere fra Syrien vil stå for 1 mia. kr.
2
Den socioøkonomiske status er opgjort ultimo november. Nettobidraget afspejler derimod indkomstforhold
mv. for hele året. Indvandrere fra ikke-vestlige lande har typisk en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet end
personer af dansk oprindelse. Derfor vil arbejdsomfanget målt over hele året for indvandrere, der er i beskæf-
tigelse i november, typisk være lavere end blandt personer af dansk oprindelse. Det bidrager isoleret set til at
undervurdere stigningen i nettobidraget.
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: FFL 2021 § 14 Kopi af teknisk gennemgang i Finansudvalget og Finansudvalgets spørgsmål vedr. finanslovsforslag for 2021 på UUI’s område
Side 3 af 3
af denne stigning, på trods af at de udgør ca. 10 pct. af antal ikke-vestlige indvan-
drere. Dette skal ses i lyset af, at der er store forskelle i aldersfordelingen for ind-
vandrere for Syrien og indvandrere fra øvrige ikke-vestlige lande, idet der blandt
indvandrere fra Syrien er en større andel børn og unge. Børn og unge påvirkes
ikke nævneværdigt af det hypotetiske løft i arbejdsmarkedstilknytningen. Nettobi-
draget for indvandrere fra Syrien stiger derfor mindre, end det er tilfældet øvrige
ikke-vestlige indvandre og forbliver derfor negativt.
Det skal understreges, at der er tale om en hypotetisk potentialeberegning, da der
ikke peges på konkrete tiltag, der kan forventes at indebære en forbedring af inte-
grationen og beskæftigelsen i et sådant omfang.
Ovenstående opgørelse vedrører 2017, som er seneste opgørelse af indvandreres
nettobidrag til de offentlige finanser. Det skal bemærkes, at bl.a. de gode konjunk-
turer i perioden 2017-2019 har bidraget til en positiv beskæftigelsesudvikling i
Danmark særligt blandt ikke-vestlige indvandrere og trukket i retning af, at ind-
vandreres nettobidrag til de offentlige finanser er blevet styrket. Coronakrisen i
2020 og den negative af beskæftigelsesudvikling i den forbindelse har omvendt bi-
draget til, at herkomstgruppernes nettobidrag til de offentlige finanser svækkes.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: FFL 2021 § 14 Kopi af teknisk gennemgang i Finansudvalget og Finansudvalgets spørgsmål vedr. finanslovsforslag for 2021 på UUI’s område
2259479_0022.png
Finansudvalget 2019-20
L 206 endeligt svar på spørgsmål 174
Offentligt
Ministeren
Finansudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Finansudvalget har den 20. september 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 174 (L
206) efter ønske fra René Christensen (DF) til udlændinge- og integrationsministe-
ren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 174:
Hvor mange afviste asylansøgere, udviste kriminelle og udlændinge på tålt ophold
opholder der sig i Danmark, hvad koster det og hvad vil besparelsen være, såfremt
de forlod Danmark pr. 1. januar 2021?
Svar:
Indledningsvist vil jeg gerne bemærke, at regeringen er optaget af, at afviste asyl-
ansøgere, udviste kriminelle og udlændinge på tålt ophold rejser hjem hurtigst
muligt. Derfor har vi oprettet den nye Hjemrejsestyrelse og i øvrigt søsat en række
nye initiativer på hjemrejseområdet.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der
spørges til udgifter forbundet med den pågældende persongruppe på Udlændin-
ge- og Integrationsministeriets område. Til brug for besvarelsen af dette, har Ud-
lændinge- og Integrationsministeriet indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen,
som har oplyst følgende:
”1.
Udlændingestyrelsen er ansvarlig for at tilvejebringe og drive ind-
kvarteringssteder for asylansøgere m.fl., jf. udlændingelovens § 42 a,
stk. 5. I praksis driver en række indkvarteringsoperatører disse indkvar-
teringssteder på vegne af Udlændingestyrelsen. Kriminalforsorgen driver
Udrejsecenter Kærshovedgård og Udrejsecenter Sjælsmark, mens Røde
Kors driver Udrejsecenter Avnstrup.
Udlændinge, der har fået endeligt afslag på opholdstilladelse efter ud-
lændingelovens § 7 (asyl), udlændinge udvist ved dom samt udlændinge
på tålt ophold indkvarteres som udgangspunkt i et udrejsecenter.
Udlændingestyrelsen har på den baggrund forstået spørgsmålet således,
at der spørges til
29. september 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2020 - 16673
1395391
Side
1/2
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: FFL 2021 § 14 Kopi af teknisk gennemgang i Finansudvalget og Finansudvalgets spørgsmål vedr. finanslovsforslag for 2021 på UUI’s område
-
-
antallet af afviste asylansøgere, udviste udlændinge og udlændinge
på tålt ophold, som er indkvarteret i et udrejsecenter, og
styrelsens udgifter til indkvartering og underhold af udlændinge,
som er indkvarteret i et udrejsecenter.
2.
Pr. 14. september 2020 var i alt 686 udlændinge indkvarteret i et ud-
rejsecenter. Heraf var 109 udlændinge udvist ved dom og 35 udlændinge
på tålt ophold.
Dertil kommer et antal udlændinge, der har fået endeligt afslag på asyl,
og som afventer at blive flyttet fra et opholdscenter til et udrejsecenter,
samt et mindre antal udlændinge, der har fået endeligt afslag på asyl, og
som fortsat er indkvarteret i særlig eller selvstændig bolig i tilknytning til
et center.
Opgørelsen viser alene et øjebliksbillede af antallet af indkvarterede i
udrejsecentrene. Opgørelsen er udarbejdet på baggrund af foreløbige
registreringer i Indkvarterings- og ydelsesBeregningsSystemet (IBS) pr.
14. september 2020 samt registreringer i udlændingemyndighedernes
elektroniske sagsbehandlingssystem Public 360 pr. 17. september 2020.
Generelt bemærkes, at de statistiske oplysninger er behæftet med usik-
kerhed, da IBS er opbygget som et ydelsesberegnings- og bookingsy-
stem, og Public 360 er opbygget som et journaliserings- og sagsstyrings-
system, og da ingen af systemerne dermed er opbygget som et egentligt
statistiksystem.
3.
På baggrund af regnskabstal for 2019 kan Udlændingestyrelsen oply-
se, at enhedsudgiften pr. årsperson til drift af udrejsecentrene i 2019
udgjorde ca. 0,3 mio. kr. En årsperson er defineret som én persons til-
knytning til indkvarteringssystemet i ét år, hvor det ikke er en betingelse,
at det er den samme person, der modtager indkvartering og underhold
hele året. Beregningen af enhedsudgift omfatter alle grupper af beboe-
re, som var indkvarteret på et udrejsecenter.
Det vil ikke være retvisende at beregne de samlede udgifter til indkvar-
tering og underhold af de pågældende beboergrupper ved at gange en-
hedsprisen med 686 beboere. Det skyldes bl.a., at antallet af indkvarte-
rede alene er et øjebliksbillede, og at enhedsprisen er opgjort pr. årsper-
son. Det vil heller ikke være retvisende at beregne den samlede bespa-
relse ud fra enhedsprisen.
Det kan i relation til ovenstående oplyses, at det inden for fristen ikke
har været muligt at definere de nærmere kriterier for, hvordan den sam-
lede besparelse kan beregnes.”
Mattias Tesfaye
/
Søren Larsen
Side
2/2
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: FFL 2021 § 14 Kopi af teknisk gennemgang i Finansudvalget og Finansudvalgets spørgsmål vedr. finanslovsforslag for 2021 på UUI’s område
2259479_0024.png
Finansudvalget 2019-20
L 206 endeligt svar på spørgsmål 175
Offentligt
Udenrigsministeriet
Folketingets Finansudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2020-27378
APD
28. september 2020
FIU alm. del
–
svar på spørgsmål 175 fra René Christensen (DF)
stillet den 11. september 2020 til ministeren for
udviklingssamarbejde (omtrykt)
Spørgsmål
Hvor mange penge er der afsat til at hjælpe flygtninge i nærområderne i 2021,
hvor mange flygtninge forventes at få gavn af denne hjælp, og hvordan har
udviklingen i midler til nærområderne været de seneste fem år?
Svar
Med finanslovsforslaget for 2021 foreslår regeringen at afsætte i alt ca. 5,2
mia. kr. til indsatser til nærområder, migration og skrøbelige stater. Dette er
opgjort som indsatser finansieret under §6.3. Bistand til udviklingslandene til
nærområder til konfliktramte og skrøbelige stater samt flygtningerelaterede
bidrag i værtslande ud fra Verdensbankens definitioner, freds- og
stabiliseringsindsatser samt migrationsindsatser. Det markerer en stigning på
350 mio. kr. i forhold til FL2020.
Flygtninge er sammen med internt fordrevne og lokale værtssamfund samt
irregulære migranter en meget vigtig målgruppe for mange af de ovennævnte
indsatser. Der ligger imidlertid ikke nogen opgørelse over, hvor mange
flygtninge, det præcist drejer sig om. Men Danmark yder bistand til
håndtering af hovedparten af verdens store flygtninge- og fordrivelseskriser
i verden. Den danske indsats kommer dermed millioner af flygtninge og
fordrevne til gode.
En opgørelse fra FN’s Udviklingsorganisation (UNDP)
fra 2017 opgjorde den statslige gennemsnitlige årlige udgift pr. flygtning i
Uganda til ca. 1.700 kr. (USD 277). Hertil kommer ydelser leveret af og bidrag
fra donorer mv. Samtidig er der tale et øjebliksbillede, og
omkostningsniveauet i de enkelte flygtningeværtsnationer vil være afhængigt
af en lang række faktorer.
Opgørelsen af den samlede støtte til nærområder, migration og skrøbelige
stater er først blevet igangsat under den nuværende regering for at have et
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: FFL 2021 § 14 Kopi af teknisk gennemgang i Finansudvalget og Finansudvalgets spørgsmål vedr. finanslovsforslag for 2021 på UUI’s område
2
samlet måltal for regeringens ambition om en markant styrket indsats over
de kommende år.
Det afsatte beløb til nærområder, migration og skrøbelige stater på FFL21
markerer en stigning på 350 mio. kr. set i forhold til de afsatte midler på
finansloven for 2020. Med Finansloven for 2020 blev igangsat en række nye
aktiviteter inden for området, hvortil der blev afsat yderligere 100 mio. kr. til
humanitære indsatser, 140 mio. kr. til nye, sammenhængende indsatser i
nærområderne samt 80 mio. kr. til at hjælpe med at bane vejen for et mere
retfærdigt og humant asylsystem. Samlet udgjorde indsatsen i 2020 i alt ca.
4,8 mia. kr.
Til gengæld er der over de seneste fem år opgjort den samlede ramme for
humanitære indsatser. I 2017 udgjorde den humanitære ramme 1,9 mia. kr., i
2018 i alt 2,5 mia. kr., i 2019 i alt 2,6 mia. kr., i 2020 i alt 2,7 mia. kr. og i 2021
i alt 2,7 mia. kr. Den tidligere regering har sine udviklingspolitiske prioriteter
for 2017, 2018 og 2019 redegjort for den humanitære bistand og samtidig
påpeget, at dertil kom i disse år også midler til andre typer af indsatser,
herunder indsatser i skrøbelige lande og regioner, indsatser med fokus på
værtssamfund
for
store
flygtningebefolkninger,
freds-
og
stabiliseringsindsatser mv., men uden at lave et samlet tal.
Med venlig hilsen
Rasmus Prehn
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: FFL 2021 § 14 Kopi af teknisk gennemgang i Finansudvalget og Finansudvalgets spørgsmål vedr. finanslovsforslag for 2021 på UUI’s område
2259479_0026.png
Finansudvalget 2019-20
L 206 endeligt svar på spørgsmål 176
Offentligt
Ministeren
Finansudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Finansudvalget har den 8. september 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 176 (L
206) efter ønske fra René Christensen (DF) til udlændinge- og integrationsministe-
ren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 176:
Hvad er den gennemsnitlige årlige udgift til en asylansøger alt medregnet?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet (UIM) har lagt til grund, at der spørges til
udgifter til en asylansøger indtil den dag, der er meddelt opholdstilladelse eller
afslag herpå af Udlændingestyrelsen.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen, som har oplyst følgende:
”Udlæ di gestyrelse har forstået spørgs ålet således, at der spørges
til udgifterne til indkvartering og asylsagsbehandling i Udlændingestyrel-
sen.
Enhedsprisen for indkvartering af en asylansøger i ét år i indkvarterings-
systemet er for 2019 opgjort til 277.841 kr. pr. årsperson (2019-niveau).
En årsperson er defineret som én persons tilknytning til indkvarterings-
systemet i ét år, hvor det ikke er en betingelse, at det er den samme
person, der modtager indkvartering og underhold hele året.
Enhedsprisen for behandling af asylsager i Udlændingestyrelsen er for
2019 estimeret til 14.385 kr. pr. asylansøger (2019-priser). Heraf vedrø-
rer 8.625 kr. udgifter til sagsbehandling, mens 5.760 kr. vedrører udgif-
ter til sagsunderstøttende aktiviteter. Udgifterne til sagsunderstøttende
aktiviteter omfatter bl.a. udgifter til tolke, aldersundersøgelser mv.
Den samlede enhedspris for indkvartering og asylsagsbehandling i Ud-
lændingestyrelsen for 2019 udgør således 292.226 kr. pr. årsper-
so /asyla søger.”
28. september 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2020 - 16674
1395388
Side
1/3
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: FFL 2021 § 14 Kopi af teknisk gennemgang i Finansudvalget og Finansudvalgets spørgsmål vedr. finanslovsforslag for 2021 på UUI’s område
2259479_0027.png
Udlændinge- og Integrationsministeriet har endvidere indhentet bidrag fra
Justitsministeriet, som har oplyst følgende:
”Udlændinge-
og Integrationsministeriet har foretaget en afgrænsning,
hvor der alene opgøres udgifter til asylansøgere frem til afgørelsen af en
asylsag. Det er ligeledes blevet oplyst, at besvarelsen vil tage udgangs-
punkt i 2019, hvorfor ekstraordinære udgifter forbundet med COVID-19
ikke medtages.
Justitsministeriet har til brug for Udlændinge- og Integrationsministeri-
ets besvarelse indhentet bidrag fra Rigspolitiet, da det danske politi har
varetaget en lang række opgaver forbundet med registrering af asylan-
søgere. Det bemærkes i den forbindelse, at asylregistreringsopgaven fra
den 1. august 2020 er ressortoverdraget til Udlændinge- og Integrati-
onsministeriet med undtagelse af den indledende asylregistrering, der
først overdrages fra den 1. januar 2021.
Rigspolitiet oplyser i den forbindelse, at:
”Justitsministeriet
har oplyst, at besvarelsen alene skal omfatte
udgifterne til asylansøgere frem til afgørelsen af en asylsag.
Dermed indgår udgifter forbundet med f.eks. udvisning og
hjemrejse ikke i besvarelsen. Der er ligeledes lagt op til, at der
ikke medtages særlige sagsskridt og merudgifter som følge af
den aktuelle situation med Covid-19 (som f.eks. politiets eks-
traordinære transport af asylansøgere fra grænseovergangs-
steder til Sandholmlejren). Indeværende bidrag tager således
udgangspunkt i udgiftsniveauet for 2019.
Rigspolitiet kan på den baggrund oplyse, at politiet i 2019 hav-
de udgifter relateret til asylansøgere frem til afgørelsen af en
asylsag for 14,2 mio. kr. svarende til gennemsnitligt ca. 5.200
kr. pr. asylansøger
1
. Det bemærkes, at estimatet er behæftet
med usikkerhed.
I opgørelsen indgår udgifter til årsværk i politiet, der foretager
indledende registrering af asylansøgere i politikredsene og den
efterfølgende registrering i Sandholmlejren. Disse udgifter er
opgjort i forbindelse med en analyse til brug for ressortover-
dragelse af opgaver fra politiet til udlændingemyndighederne.
Endvidere indgår en række opgavespecifikke driftsudgifter til
tolke, advokater, transport, kost og logi mv., som er afholdt af
1
Beregnet ud fra 2.716 asylansøgere i Danmark i 2019 jf. www.nyidanmark.dk
Side
2/3
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: FFL 2021 § 14 Kopi af teknisk gennemgang i Finansudvalget og Finansudvalgets spørgsmål vedr. finanslovsforslag for 2021 på UUI’s område
§ 14.31.04. Politiets registrering og udsendelse af asylansøgere
mv.
Endeligt indgår der udgifter til årsværk, der varetager patrulje-
ring ved Sandholmlejren og registrering af eftersøgte asylansø-
gere.
Det bemærkes, at asylansøgere også kan opholde sig i særlige
boliger i andre dele af landet end Sandholmlejren, hvor politi-
kredsene kan have et lokalt og midlertidigt patruljefokus af-
hængig af efterretnings- og trusselsbilledet i kredsen. Disse ud-
gifter kan ikke opgøres og indgår derfor ikke i opgørelsen.
Rigspolitiet bemærker derudover, at der ikke indregnet udgif-
ter som følge af politiets øvrige opgavevaretagelse, der vedrø-
rer eftersøgte asylansøgere.
Endelig gør Rigspolitiet opmærksom på, at der kan være et
overlap mellem årene, og der er således ikke direkte sammen-
hæng mellem udgifterne i 2019 og antallet af asylansøgere i
2019.
Rigspolitiet bemærker afslutningsvis, at opgaven med asylregi-
strering pr. 1. august 2020 er overdraget til Udlændinge og In-
tegrationsministeriet med undtagelse af den indledende asyl-
registrering, so
først overgår de . ja uar
.””
Mattias Tesfaye
/
Søren Larsen
Side
3/3
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: FFL 2021 § 14 Kopi af teknisk gennemgang i Finansudvalget og Finansudvalgets spørgsmål vedr. finanslovsforslag for 2021 på UUI’s område
2259479_0029.png
Finansudvalget 2019-20
L 206 endeligt svar på spørgsmål 177
Offentligt
Ministeren
Finansudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Finansudvalget har den 8. september 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 177 til L
206 efter ønske fra René Christensen (DF) til udlændinge- og integrationsministe-
ren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 177:
Er der på finanslovsforslaget afsat midler til at arbejde videre med Socialdemokra-
tiets ambitiøse plan om at oprette danske modtagecentre for asylansøgere uden
for Europa, så ingen fremover vil kunne søge spontan asyl i Danmark?
Svar:
Der er ikke afsat midler på forslag til finanslov for 2021 til en konkret oprettelse af
et dansk modtagecenter uden for Europa, hvilket bl.a. skal ses i sammenhæng
med, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at opgøre, hvad udgifterne
forbundet med at etablere modtagecentre vil være.
Der henvises endvidere til besvarelsen af 23. september 2020 af Finansudvalgets
spørgsmål nr. 149 til L 206 Forslag til finanslov for finansåret 2021.
29. september 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2020 - 17440
1400609
Mattias Tesfaye
/
Søren Larsen
Side
1/1
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: FFL 2021 § 14 Kopi af teknisk gennemgang i Finansudvalget og Finansudvalgets spørgsmål vedr. finanslovsforslag for 2021 på UUI’s område
2259479_0030.png
Finansudvalget 2019-20
L 206 endeligt svar på spørgsmål 179
Offentligt
Finansudvalget 2019-20
L 206 endeligt svar på spørgsmål 44
Offentligt
Ministeren
Finansudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Finansudvalget har den 4. september 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 44 (L
206) efter ønske fra Troels Lund Poulsen (Venstre) til udlændinge- og integrati-
onsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 44:
Hvilke planer har regeringen om etablering af et tredje udrejsecenter, når reser-
ven nulstilles og såfremt regeringen stadig ønsker at etablere et center, hvordan
vil det skulle finansieres?
Svar:
Den tidligere regerings planlagte center på Lindholm var en meget dyr løsning.
Derfor stoppede regeringen i 2019 planerne om at etablere et udrejsecenter på
Lindholm.
So følge heraf blev de tidligere ”Li dhol
-reserve”
i forbi delse ed
regeringens
fi a slovsforslag for 2020 o da et til ”reserve
vedr. hjemrejse og
ny centerstruktur”.
Reserve blev afsat til tilpas i ger af asyli dkvarteri gssyste-
met og til understøttelse af et øget fokus på hjemrejse mv. Der har imidlertid
været resterende midler på reserven, og derfor har regeringen lagt op til at nedju-
stere reserven med henblik på, at midlerne kan medgå i finansieringen af en ny
flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden.
Regeringen er fortsat i gang med at se på en ny løsning i forhold til udrejsecentre.
Når en løsning er klar, vil den selvfølgelig være fuldt finansieret.
21. september 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
1385947
Kaare Dybvad Bek
/
Søren Larsen
Side
1/1