UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 24: Orientering om satspuljemidler til brug mod bekæmpelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol samt andre former for undertrykkelse, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del Bilag 24
Offentligt

OKTOBER 2020

STYRELSEN FOR INTERNATIONAL REKRUTTERING OG INTEGRATION

DEN NATIONALE

HANDLINGSPLAN TIL

FOREBYGGELSE AF

ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER

OG NEGATIV SOCIAL KONTROL

EVALUERINGSRAPPORT

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 24: Orientering om satspuljemidler til brug mod bekæmpelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol samt andre former for undertrykkelse, fra udlændinge- og integrationsministeren UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 24: Orientering om satspuljemidler til brug mod bekæmpelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol samt andre former for undertrykkelse, fra udlændinge- og integrationsministeren

ADRESSE

COWI A/S

Parallelvej 2

2800 Kongens Lyngby

TLF

FAX

WWW

+45 56 40 00 00

+45 56 40 99 99

cowi.dk

OKTOBER 2020

STYRELSEN FOR INTERNATIONAL REKRUTTERING OG INTEGRATION

EVALUERINGSRAPPORT

EVALUERING AF DEN NATIONALE HANDLINGSPLAN TIL

FOREBYGGELSE AF ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER OG

NEGATIV SOCIAL KONTROL

Udarbejdet af:

Gry Grundtvig, Sofie Juhl og Laura Christine Petersen, COWI A/S

EVALUERINGSRAPPORT

INDHOLD

Resumé

Tværgående analyse og konklusion

–

Vurdering

af den samlede handlingsplan

Indledning

Bedre hjælp til ofre for æresrelaterede

konflikter og negativ social kontrol

Følgeevalueringer

Øvrige initiativer

Styrket forebyggelse af æresrelaterede

konflikter og negativ social kontrol

Følgeevaluering

Øvrige initiativer

Mobilisering af opgør med undertrykkelse og

negativ social kontrol

Følgeevaluering

Øvrige initiativer

Systematisk videns- og dokumentationsindsats

Øvrige initiativer

4.1

4.2

5.1

5.2

6.1

6.2

7.1

102

111

EVALUERINGSRAPPORT

BILAG

Bilag A

Bilag B

Bilag C

Bilag D

Metode og Datagrundlag

Litteraturliste

Handlingsplanens initiativer

Sagsbeskrivelser

115

130

132

134

EVALUERINGSRAPPORT

Resumé

Dette resumé formidler de væsentligste resultater af COWIs evaluering af

den

nationale handlingsplan til forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ

social kontrol.

Evalueringen er gennemført på vegne af Styrelsen for Internatio-

nal Rekruttering og Integration (SIRI).

Handlingsplanen blev til på baggrund af en satspuljeaftale mellem regeringen og

de øvrige satspuljepartier. I perioden 2017-2020 har der således været afsat

73,4 mio. kr. til udmøntning af handlingsplanen.

Handlingsplanen skal bidrage til, at færre børn, unge og voksne oplever æresre-

laterede konflikter og negativ social kontrol samt andre former for undertrykkel-

se.

Handlingsplanen har omfattet 22 initiativer inddelt i fire indsatsområder

Bedre hjælp til ofre for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol,

herunder en styrkelse af exitforanstaltninger samt hjælp til vurdering af ri-

sikoniveau. Formålet hermed har været at sikre, at de personer, der er ud-

sat for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, får den hjælp og

støtte, de har brug for.

Styrket forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Initiativerne har haft fokus på opkvalificering af fagpersoner i kommuner.

Formålet hermed har været at styrke fagpersoners håndtering af æresrela-

terede sager. Dette for at gøre op med berøringsangsten blandt fagperso-

ner, så det sikres, at der bliver igangsat en rettidig indsats over for børn og

unge, som udsættes for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Ligeledes har det været hensigten at få landets kommuner til, også ledel-

sesmæssigt, at prioritere forebyggelse af æresrelaterede sager og negativ

social kontrol.

Mobilisering af opgør med undertrykkelse og negativ social kontrol.

Initiati-

verne har haft fokus på at opkvalificere og mobilisere personer, der lever i

Se bilag 3 for inddeling af de enkelte projekter under temaerne.

EVALUERINGSRAPPORT

miljøer med æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Formålet

har hermed været at støtte unge i at sige fra over for negativ social kontrol

og lignende undertrykkelse.

Systematisk videns- og dokumentationsindsats,

herunder undersøgelser og

forskningsprojekter, der har til formål at skabe øget viden om æresrelate-

rede konflikter og negativ social kontrol.

Metode og datagrundlag

Evalueringen har haft til formål at dokumentere, analysere og vurdere resulta-

terne af initiativerne. Ligeledes har evalueringen skullet vurdere, i hvilket om-

fang initiativerne bidrager til formålet om at styrke indsatsen mod æresrelatere-

de konflikter og negativ social kontrol og derved bidrage til, at færre børn, unge

og voksne oplever æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol og lignen-

de undertrykkelse.

Evalueringen er gennemført som en virkningsevaluering. Virkningsevalueringen

indeholder to analyser: implementerings- og effektanalyse. Implementerings-

analysen har haft fokus på rekruttering, indhold og aktiviteter, relevans og an-

vendelighed, økonomi og kontekst. Effektanalysen har haft fokus på effekt på

kommunal praksis og effekt på borgerniveau.

Seks initiativer under handlingsplanen

er blevet fulgt tæt i hele evalueringsperi-

oden med løbende dataindsamling fra efteråret 2017 til foråret 2020. Der er an-

vendt flere forskellige datakilder til at evaluere initiativerne, herunder interviews

med projektledere for initiativerne samt nøglepersoner på området for æresrela-

terede konflikter og negativ social kontrol

. Dertil er der for hvert initiativ gen-

nemført interviews med diverse fagpersoner, civilsamfundsaktører samt en bor-

ger. Der er gennemført spørgeskemaundersøgelser blandt fagpersoner og civil-

samfundsaktører, ligesom der er foretaget observationsstudier af kurser, konfe-

rencer, workshops, rådgivnings- og netværksmøder m.m. afholdt i handlings-

plansperioden. De øvrige initiativer under handlingsplanen er evalueret på bag-

grund af eksisterende materiale, herunder projektbeskrivelser, interne/eksterne

evalueringer samt analyser og dataregistrering.

I regi af handlingsplanen er der igangsat 22 initiativer, hvoraf 20 initiativer er

gennemført som planlagt

. Initiativ 1.2 Exitstøtte blev opgivet på grund af for få

ansøgninger fra kommunerne. Initiativ 2.4 Regionale netværksmøder blev aflyst

pga. corona-pandemien. Der har været forsinkelser på flere af initiativerne. I

forbindelse med to af de seks initiativer, som har været fulgt tæt i hele evalue-

ringsperioden, har der været forsinkelser eller udsættelser af aktiviteterne i så-

dan en grad, at det har påvirket evalueringen. Det gælder: initiativ 3.4 Strategi-

Initiativerne er udvalgt af SIRI.

Der er interviewet nøglepersoner fra Etnisk Konsulentteam i Københavns Kommune, Rå-

det for Etniske Minoriteter, Sabaah, Sikkerhedskonsulentordningen, Tværkulturel Familie-

rådgivning samt RED Rådgivning og RED Safehouse.

Herunder nærværende evaluering. Se bilag C for en oversigt over de 22 initiativer.

EVALUERINGSRAPPORT

ske partnerskaber og initiativ 2.1 Rådgivningstilbud til kommuner. Opstarten af

Strategiske partnerskaber blev forsinket på grund af folketingsvalget i 2019, og

coronapandemien i foråret 2020 har sat forskellige aktiviteter i bero. Det gælder

to kompetenceudviklingsforløb for civilsamfundsaktører og peer-to-peer aktivite-

ter. Ligeledes var det ikke muligt for SIRI at afholde rådgivning til kommuner i

samme omfang som planlagt. Dette har haft en betydning for evalueringens mu-

lighed for entydigt at konkludere vedrørende effekten af initiativ 3.4 Strategiske

partnerskaber, hvor forsinkelserne har haft størst betydning.

Resultater

Evalueringen viser, at handlingsplanen samlet set har opfyldt formålet

med de

fire indsatsområder, som er beskrevet i handlingsplanen.

Bedre hjælp til ofre for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol

Evalueringen viser, at handlingsplanen overordnet set har styrket akutområdet

inden for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Der er med succes

etableret en sikkerhedskonsulentordning og flere udslusningsboliger. Desuden er

der sikret kompetenceudvikling af krisecentermedarbejdere og øget psykolog-

hjælp til personer udsat for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Handlingsplanen har derved bidraget til, at flere personer udsat for æresrelate-

rede konflikter og negativ social kontrol har fået støtte og hjælp, når konflikter-

ne eskalerer til et niveau, hvor vedkommende f.eks. er nødsaget til at fraflytte

egen bolig og mere eller mindre permanent bryde med familie og netværk.

Evalueringen viser samtidig, at der ikke har været afsat tilstrækkelige ressourcer

til indsatsen. Der er behov for flere udslusningsboliger, hvis disse også skal bru-

ges til udslusning af beboere fra andre krisecentre end RED Safehouses. Der er

behov for endnu mere psykologhjælp, da efterspørgslen har været større end

udbuddet. Og sikkerhedskonsulentordningen har manglet ressourcer til at for-

midle viden om ordningen til de kommuner, der ikke benyttede sig af den.

Styrket forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol

Øget kommunalt,

strategisk fokus

Evalueringen viser, at handlingsplanen har styrket det strategiske niveau i

kommunerne. 93 kommuner har været involveret i initiativer under handlings-

planen, og dermed vurderer vi, at handlingsplanen er nået bredt ud i de danske

kommuner. Derudover viser evalueringen, at de fem kommuner

med flest ud-

satte boligområder, også har været involveret i flest initiativer i regi af hand-

lingsplanen.

Forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. National handlings-

Københavns Kommune (seks områder), Odense Kommune (tre områder), Aarhus Kom-

plan. Regeringen, oktober 2016.

mune (tre områder), Høje-Taastrup Kommune (to områder) og Kolding Kommune (to om-

råder).

EVALUERINGSRAPPORT

Endvidere finder evalueringen, at SIRIs rådgivning

har hjulpet 12 kommuner til

at udarbejde enten en beredskabs- eller handleplan på området, og yderligere ni

kommuner er i gang. Beredskabs- og handleplaner er afgørende for, at fagper-

soner i kommunerne ved, hvordan de skal agere, når de har mistanke om, at

der er tale om en sag med æresrelaterede elementer. Herunder hvilke speciali-

serede fagpersoner der skal inddrages. Dette er centralt for, at personer udsat

for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol får den rette hjælp. Hand-

lingsplanen har endvidere bidraget til, at der er kommet et øget ledelsesmæssigt

fokus på området i kommunerne. Kommunerne er bl.a. blevet opmærksomme

på, at æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol er et område, de er

nødt til at prioritere.

Kompetenceudvik-

ling af kommunale

fagpersoner

Evalueringen viser, at handlingsplanens omfattende fokus på kompetenceudvik-

ling og opkvalificering af fagpersoner i kommunerne har styrket deres viden og

opmærksomhed på området. Fagpersoner i kommunerne har fået et mere nuan-

ceret billede af, hvad æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol er, her-

under hvem der er udøverne, og hvilke mekanismer der er på spil i konflikterne.

Fagpersoner i kommunerne er dermed blevet bedre kvalificeret til at identificere

problemet og ved i højere grad, hvordan de skal agere i sager om æresrelatere-

de konflikter og negativ social kontrol. Evalueringen viser desuden, at sparring

og rådgivning om konkrete sager og cases er den bedste metode til at opkvalifi-

cere fagpersoner i kommunerne. Det gælder igennem samarbejde med sikker-

hedskonsulenterne

, men også på netværksmøderne i regi af SIRI, hvor delta-

gerne har udvekslet erfaringer og har brugt hinanden til sparring om konkrete

sager.

Håndtering af sager

om æresrelaterede

konflikter og negativ

social kontrol

Et vigtigt fund er desuden, at den bedste håndtering af sager om æresrelaterede

konflikter og negativ social kontrol sker ved inddragelse af specialiserede fag-

personer, f.eks. Sikkerhedskonsulenterne, Etnisk Konsulentteam, RED Rådgiv-

ning og Tværkulturel Familierådgivning. Der er tale om specialister, der kan lave

en fagligt kvalificeret vurdering af, hvilke foranstaltninger det er nødvendigt at

sætte i værk for at sikre og hjælpe den person, der er udsat for æresrelaterede

konflikter og negativ social kontrol. Handlingsplanen har givet bred viden til fag-

personer på området, herunder sagsbehandlere, der er i kontakt med borgerne.

Evalueringen viser, at det er vigtigt, for at de kan understøtte borgerne hen-

sigtsmæssigt. Sagsbehandlerne skal kunne identificere problemstillingen og vi-

de, hvilke specialiserede fagpersoner de kan kontakte og involvere i sagerne.

Desuden viser evalueringen, at handlingsplanen har bidraget til øget national

koordinering på området. Dette er bl.a. sket gennem sikkerhedskonsulentord-

ningen. Sikkerhedskonsulentordningen har været en national ordning. Det har

betydet, at sikkerhedskonsulenterne har kunnet koordinere på tværs af kommu-

ner og kan følge borgeren, hvis vedkommende flytter fra én kommune til en an-

den. Det er centralt for, at borgeren får optimal støtte og ikke behøver skifte

støtteperson, fordi de flytter til en anden kommune i landet. Evalueringen viser,

at tilgængelighed er centralt for brugen af støtteordninger. Fordi sikkerhedskon-

Initiativ 2.1 Rådgivning til kommuner.

Initiativ 1.4 Sikkerhedskonsulentordningen.

EVALUERINGSRAPPORT

sulentordningen er national og fysisk forankret i Danmarks fem regioner, er de

tilgængelige for alle dele af landet. Det betyder, at de nemt kan mødes fysisk

med borgere.

Evalueringen viser, at det er af afgørende betydning, at indsatsen over for mål-

gruppen inddrager alle væsentlige aspekter og er helhedsorienteret. Nøgleper-

soner på området

vurderer, at det er svært for personer udsat for æresrelate-

rede konflikter og negativ social kontrol at bryde med familie og netværk, og

mange vil derfor flytte tilbage til familien efter et evt. ophold på krisecenter.

Derfor er det vigtigt, at familien også får hjælp til at ændre adfærd. Ellers vil

den negative sociale kontrol fortsætte. Evalueringen viser, at handlingsplanen

har bidraget til at familierne i højere grad inddrages qua bl.a. sikkerhedskonsu-

lentordningen. Sikkerhedskonsulenterne bidrager til at sikre balancen mellem

sikkerhed og inddragelse af familien ved bl.a. at gennemføre en kvalificeret vur-

dering af, hvornår en anbringelse er hensigtsmæssig samt om det er sikker-

hedsmæssigt forsvarligt at tage kontakt til familien.

Samtidig kritiserer nøglepersoner på området

handlingsplanen for ikke at have

haft et stort nok fokus på familiebehandling. Kritikken går på, at det initiativ un-

der handlingsplanen, der direkte har haft fokus på udvikling af metode til fami-

liebehandling

, først blev påbegyndt i starten af 2019.

Mobilisering af opgør med undertrykkelse og negativ social kontrol

Evalueringen viser, at de mobiliserende initiativer under handlingsplanen har

skabt adgang til nogle ellers lukkede lokalområder, hvor der er udfordringer med

æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Civilsamfundsaktørerne har

haft en central rolle i etableringen af denne adgang. De har adgang til områder-

ne og beboerne, fordi de bor der, og fordi de arbejder ud fra en peer-to-peer

tilgang. Evalueringen viser, at særligt peer-to-peer tilgangen er effektfuld i for-

hold til at skabe en holdningsændring i de lokalområder, hvor der er udfordrin-

ger med æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Dette skyldes, at

civilsamfundsaktørerne kan skabe identifikation samt opbygge tillid. Civilsam-

fundsaktørerne kan skabe tillid til det kommunale system, fordi de står som en

uvildig part, som deres peers har tillid til. Evalueringen viser, at tillid til det

kommunale system har central betydning for, om borgere i lokalområderne hen-

vender sig til kommunen, når de udsættes for æresrelaterede konflikter og ne-

gativ social kontrol, har mistanke eller viden om at andre bliver udsat herfor,

eller hvis de gerne vil have hjælp til at ændre deres egen adfærd relateret hertil.

Systematisk videns- og dokumentationsindsats

Der er gennemført seks vidensgenereringsinitiativer under handlingsplanen.

Evalueringen viser, at initiativerne har bidraget til, at der er kommet en øget

dokumentation for, at udfordringer med æresrelaterede konflikter og negativ

Der er interviewet nøglepersoner fra Etnisk Konsulentteam i Københavns Kommune, Rå-

det for Etniske Minoriteter, Sabaah, Sikkerhedskonsulentordningen, Tværkulturel Familie-

rådgivning samt RED Rådgivning og RED Safehouse.

Fagpersoner i kommunerne samt en sikkerhedskonsulent.

Initiativ 4.5 Metodeudvikling af familiebehandlingsindsats.

EVALUERINGSRAPPORT

kontrol eksisterer. Ligeledes er initiativerne med til at udvikle praksis i kommu-

nerne og dermed håndtering af sager om æresrelaterede konflikter og negativ

social kontrol. Det hører med til den overordnede konklusion, at nøglepersoner

på området

vurderer, at der fortsat er brug for mere viden. Blandt andet peger

de på, at der fortsat mangler viden om sammenhængen mellem æresrelaterede

konflikter og negativ social kontrol og andre sociale problemer. Herunder sociale

udfordringer som arbejdsløshed, manglende ressourcer, borgernes boligsituation

m.m. Ligeledes peger de på, at der mangler viden om sammenhængen mellem

udøvelse af kriminalitet og drenges rolle i negativ social kontrol som både ofre

og udøvere, samt viden om den bedste praksis i forhold til anbringelse af børn,

der direkte eller indirekte er involveret i æresrelaterede konflikter og negativ

social kontrol.

Der er interviewet nøglepersoner fra Etnisk Konsulentteam i Københavns Kommune,

Rådet for Etniske Minoriteter, Sabaah, Sikkerhedskonsulentordningen, Tværkulturel Fami-

lierådgivning samt RED Rådgivning og RED Safehouse.

EVALUERINGSRAPPORT

Tværgående analyse og konklusion

–

Vurdering af den samlede handlingsplan

I dette kapitel præsenterer vi evalueringens hovedkonklusioner og den tværgå-

ende analyse. Kapitlet indledes med en overordnet status for implementering af

handlingsplanen. Herefter præsenterer vi evalueringens hovedkonklusion samt

de ti detaljerede konklusioner.

Overordnet status

Handlingsplanen har som formål at styrke indsatsen mod æresrelaterede kon-

flikter og negativ social kontrol, herunder at:

›

styrke akutindsatsen

forbedre fagpersoners håndtering af denne type sager

få kommunerne til, også ledelsesmæssigt, at prioritere forebyggelsen af

æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol

støtte en mobilisering af unge i at sige fra over for negativ social kontrol

samt øge viden på området.

I regi af handlingsplanen er der igangsat 22 initiativer, hvoraf 20 initiativer er

gennemført som planlagt

. Initiativ 1.2 Exitstøtte blev opgivet på grund af for få

ansøgninger fra kommunerne. Initiativ 2.4 Regionale netværksmøder blev aflyst

pga. corona-pandemien.

Evalueringen er kompleks og omfattende. Den dækker i udgangspunktet alle

initiativer. COWI har foretaget følgeevalueringer af seks af initiativerne.

Følgeevalueringerne bygger på en dybdegående dataindsamling med interviews,

spørgeskemaundersøgelser og observationer. De øvrige 13 initiativer

under

Herunder nærværende evaluering, initiativ 4.6.2. Se bilag C for en oversigt over de 22

Nærværende evaluering og initiativ 1.2 Exitstøtte er ikke inkluderet.

Handlingsplanen omfatter i alt 22 initiativer, hvoraf nærværende evaluering er et af ini-

initiativer.

tiativerne.

EVALUERINGSRAPPORT

handlingsplanen er evalueret på baggrund af eksisterende materiale, som for

eksempel projektbeskrivelser, interne/eksterne evalueringer samt analyser og

dataregistrering. Dertil har COWI gennemført interviews med projektledere for

initiativerne, ligesom COWI har fulgt implementeringen af initiativerne gennem

hele perioden. Endelig er der gennemført interviews med otte nøglepersoner på

området

Det skal indledningsvist bemærkes, at der har været forsinkelser på flere af ini-

tiativerne. Dertil kommer, at coronapandemien i foråret 2020 har begrænset

flere initiativers aktiviteter. I forbindelse med et af de seks initiativer, som har

været genstand for følgeevaluering, har der været forsinkelser eller udsættelser

af aktiviteterne i en sådan grad, at det har påvirket evalueringen. Det gælder:

initiativ 3.4 Strategiske partnerskaber. Opstarten af Strategiske partnerskaber

blev forsinket på grund af folketingsvalget i 2019, og coronapandemien i foråret

2020 har sat aktiviteterne i bero. Det gælder bl.a. kompetenceudviklingsforløb

for civilsamfundsaktører og peer-to-peer aktiviteter. Dette har haft en betydning

for evalueringens mulighed for entydigt at konkludere vedrørende effekten af

initiativ 3.4 Strategiske partnerskaber.

Konklusioner og tværgående analyse

Den tværgående analyse og konklusion bygger qua et større datagrundlag pri-

mært på resultater fra de seks følgeevalueringer. Resultater fra evalueringen af

de øvrige initiativer under handlingsplanen er imidlertid også inddraget.

Evalueringens hovedkonklusion og ti mere detaljerede konklusioner fremgår ne-

denfor.

Evalueringens hovedkonklusion

Initiativerne under handlingsplanen har samlet set opfyldt formålet med

handlingsplanen. Handlingsplanen har dermed skabt et godt fundament

for det videre arbejde på området.

Evalueringen viser, at hovedparten af initiativerne under handlingsplanen har

været relevante og anvendelige, hvilket samlet set har bidraget til at opfylde

formålet med handlingsplanen. Æresrelaterede konflikter og negativ social kon-

trol er komplekse emner, og forebyggelse og håndtering af problematikkerne

kræver derfor indsats på flere forskellige områder. Nedenfor er den overordnede

konklusion udspecificeret i relation til handlingsplanens fire indsatsområder:

Bedre hjælp til ofre for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol

Evalueringen viser, at handlingsplanen overordnet set har styrket akutområdet

inden for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Med handlingspla-

nen er der med succes etableret en sikkerhedskonsulentordning og flere udslus-

ningsboliger. Desuden er der sikret kompetenceudvikling af krisecentermedar-

bejdere og øget psykologhjælp til personer udsat for æresrelaterede konflikter

og negativ social kontrol. Det er samtidig en del af konklusionen, at det har vist

Se mere herom i bilag A.

EVALUERINGSRAPPORT

sig, at behovet er større end antaget, og at der er brug for at styrke området

yderligere.

Styrket forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol

Evalueringen viser, at handlingsplanen har styrket det strategiske niveau i

kommunerne, således at der er udarbejdet flere og bedre beredskabs- og hand-

leplaner. Det har samtidig været med til at sætte problemstillingen på dagsor-

denen i kommunerne. Derudover har handlingsplanen bidraget til, at fagperso-

ner i kommunerne er blevet opkvalificeret. Dermed er kommunernes kompeten-

cer til at identificere og håndtere sager om æresrelaterede konflikter og negativ

social kontrol blevet styrket.

Mobilisering af opgør med undertrykkelse og negativ social kontrol

Evalueringen viser, at de mobiliserende initiativer under handlingsplanen har

skabt adgang til nogle ellers lukkede lokalområder, hvor der er udfordringer med

æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Civilsamfundsaktørerne har

haft en central rolle i forhold til at skabe denne adgang. Aktørerne kan skabe

adgang, fordi de bor i lokalområderne, og fordi de arbejder ud fra en peer-to-

peer tilgang. Evalueringen viser, at særligt peer-to-peer tilgangen er effektfuld i

forhold til at skabe en holdningsændring i de lokalområder, hvor der er udfor-

dringer med æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Det hører med

til konklusionen, at det kan være psykisk hårdt for de civilsamfundsaktører, som

arbejder for at mobilisere et opgør med negativ social kontrol i deres lokalområ-

de, og at psykologstøtte eller anden supervision derfor bør stilles til rådighed.

Det viser f.eks. evalueringen af meningsdannernetværket. Evalueringen viser, at

de meningsdannere, der offentligt har stillet sig frem og har brudt med den ne-

gative sociale kontrol, de har levet under, ikke fik tilstrækkelig psykologstøtte.

Evalueringen peger på, at psykologstøtte kunne have fået flere meningsdannere

til at stå offentligt frem.

Systematisk videns- og dokumentationsindsats

Evalueringen viser, at handlingsplanen har styrket vidensgrundlaget på området.

Der er skabt øget dokumentation for, at udfordringer med æresrelaterede kon-

flikter og negativ social kontrol eksisterer, samt skabt øget viden om de bagved-

liggende strukturer og dynamikker. Det hører med til konklusionen, at der fort-

sat er behov for yderligere viden på området, bl.a. om sammenhængen mellem

æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol og andre sociale problemer.

Detaljerede konklusioner

Tabel 1

Evalueringens ti detaljerede konklusioner

93 af 98 kommuner har været involveret i handlingsplanens initiativer.

Handlingsplanen har bidraget til, at flere kommuner har fået en bered-

skabs- eller handleplan på området.

Fagpersoner i kommunerne har fået øget viden om æresrelaterede kon-

flikter og negativ social kontrol.

EVALUERINGSRAPPORT

Inddragelse af specialiseret viden styrker håndteringen af æresrelatere-

de sager i kommunerne.

Kompetenceudvikling skaber størst værdi gennem sparring og rådgiv-

ning om konkrete sager og cases.

Handlingsplanen har styrket akutområdet. Samtidig overstiger behovet

for akut hjælp til personer udsat for æresrelaterede konflikter og social

negativ kontrol den kapacitet, der er til rådighed.

Handlingsplanen har skabt øget national koordinering.

Forebyggelse og påvirkning af lokalsamfundet sker bedst gennem civil-

samfundsaktører.

Håndteringen af sager om æresrelaterede konflikter og negativ social

kontrol skal være helhedsorienteret.

Undersøgelser og følgeforskning har skabt ny viden på området, hvilket

bidrager til at udvikle kommunal praksis.

93 af 98 kommuner har været involveret i handlingsplanens initiativer.

93 kommuner har været involveret i initiativer under handlingsplanen. Vi kan

derfor konkludere, at handlingsplanen er nået bredt ud i de danske kommuner.

Derudover viser evalueringen, at de kommuner med størst udfordringer på om-

rådet, også har været involveret i flest initiativer i regi af handlingsplanen.

Nedenstående kort viser, hvilke kommuner der har været involveret i initiativer

under handlingsplanen, og hvor mange initiativer de har været involveret i. 93

kommuner har været involveret i en eller flere aktiviteter.

EVALUERINGSRAPPORT

Figur 1

Initiativer

under handlingsplanen fordelt på kommuner

I Danmark er der 28 udsatte boligområder

fordelt på 16 kommuner. De kom-

muner med flest udsatte boligområder er Københavns Kommune (seks områ-

der), Odense Kommune (tre områder), Aarhus Kommune (tre områder), Høje-

Taastrup Kommune (to områder), Kolding Kommune (to områder) og Slagelse

(to områder)

. Eksperter vurderer, at udfordringer med negativ social kontrol er

særligt udtalte i udsatte boligområder

. De seks kommuner betragtes derfor

som de kommuner i Danmark, der har størst risiko for at få sager om æresrela-

terede konflikter og negativ social kontrol. Disse kommuner har været involveret

i fem til ni initiativer under handlingsplanen. Ligeledes har der været minimum

ét initiativ i alle øvrige kommuner med et udsat boligområde. Handlingsplanen

har således ramt de kommuner, der havde størst brug for initiativer på området.

Kortet omfatter 9 af handlingsplanens initiativer: 1.4 Sikkerhedskonsulentordningen, 1.5

Kompetenceudvikling for krisecentermedarbejdere, 2.1 Rådgivningstilbud til kommuner

herunder SIRIs netværksmøder, 2.2b Kurser til fagpersoner, 2.3 Konference for kommu-

nale fagpersoner, 3.2 Dialogkorps, 3.3 Kurser under kampagnen RET TIL LIGESTILLING,

3.4 Strategiske partnerskaber og 3.5 Dialogmøder i regi af Rådet for Etniske Minoriteter.

Handlingsplanens øvrige initiativer har ikke været udmøntet som aktiviteter i konkrete

kommuner og er derfor ikke inkluderet.

Såkaldte

hårde ghettoområder,

jf. regeringens liste over udsatte boligområder 2019

I de resterende 10 kommuner er der ét udsat boligområde.

Københavns Kommune (2017): Anbefalinger

fra ekspertgruppe til forebyggelse af social

https://www.trm.dk/publikationer/2019/liste-over-ghettoomraader-pr-1-december-2019/.

kontrol.

EVALUERINGSRAPPORT

Handlingsplanen har bidraget til, at flere kommuner har fået en bered-

skabs- eller handleplan på området.

Evalueringen viser, at handlingsplanens initiativer har bidraget til, at der er

kommet en øget opmærksomhed på området for æresrelaterede konflikter og

negativ social kontrol i kommunernes strategiske og politiske ledelse.

Som startskuddet på handlingsplanen afholdt SIRI i december 2017 en konfe-

rence for fagpersoner og ledere i landets kommuner. Evalueringen konkluderer,

at konferencen bidrog til at skabe en større forståelse på ledelsesniveau for, at

æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol er et område, kommunerne

er nødt til at prioritere.

Derudover konkluderer evalueringen, at ledelsesniveauets øgede fokus på om-

rådet også er skabt på grund af SIRI

s rådgivning til kommunerne. Under initia-

tiv 2.1. Rådgivningstilbud til kommuner har SIRI haft kontakt til 56 kommuner

og ydet rådgivning til kommuner om implementering af forebyggende indsatser,

iværksættelse af exitforanstaltninger samt støttet udviklingen af kommunale

beredskabs- og handleplaner. Kommunerne oplever, at muligheden for at få

konkret rådgivning har gjort det nemmere at udarbejde og implementere bered-

skabs- eller handleplaner.

Evalueringen viser, at SIRIs rådgivning har hjulpet 12 kommuner til at udarbej-

de enten en beredskabsplan eller en handleplan på området, og yderligere ni

kommuner er i gang. Dette er et vigtigt skridt i forhold til at sikre strategisk og

politisk fokus på området i alle landets kommuner.

Evalueringen finder, at beredskabs- eller handleplaner er afgørende for, at fag-

personer i kommunerne ved, hvordan de skal agere, når de har mistanke om, at

der er tale om en sag med æresrelaterede elementer. Herunder hvilke speciali-

serede fagpersoner der skal inddrages. Dette er centralt for, at personer udsat

for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol får den rette hjælp.

Fagpersoner i kommunerne har fået øget viden om æresrelaterede kon-

flikter og negativ social kontrol.

Handlingsplanen har haft et stort og gennemgående fokus på kompetenceudvik-

ling og opkvalificering af fagpersoner i kommunerne. Evalueringen viser, at fag-

personer i kommunerne herigennem har styrket deres viden og opmærksomhed

på området. Fagpersoner i kommunerne har fået et mere nuanceret billede af,

hvad æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol er, herunder hvem der

er udøverne, og hvilke mekanismer der er på spil i konflikterne. Fagpersoner i

kommunerne er dermed blevet bedre kvalificeret til at identificere problemet og

ved i højere grad, hvordan de skal agere i sager om æresrelaterede konflikter og

negativ social kontrol.

Denne viden har de bl.a. fået på konferencen i december 2017. Konferencen

havde fokus på at give deltagerne anvendelsesorienterede metoder til håndte-

Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

EVALUERINGSRAPPORT

ring af sager og til afdækning af æresaspektet i etniske minoritetsfamilier samt

viden om risikovurdering og metoder til den ligeværdige samtale med personer,

der ikke har dansk som modersmål.

Evalueringen viser endvidere, at kommunale sagsbehandlere har øget deres vi-

den om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol gennem SIRIs kurser

og opkvalificeringsforløb. Herigennem har de fået større fokus på og forståelse

for de dynamikker, der er på spil i sager om æresrelaterede konflikter og nega-

tiv social kontrol. Det vurderer krisecentermedarbejdere, sikkerhedskonsulenter,

SIRI og nøglepersoner på området

. Det gælder bl.a. viden om sikkerhed, som

er særlig for målgruppens problematikker. Den øgede forståelse i kommunerne

handler bl.a. om, at kommunerne gennem kurser m.m. under handlingsplanen

har fået et mere nuanceret billede af, hvad æresrelaterede konflikter og negativ

social kontrol er, og hvem der er udøverne. F.eks. er det vigtigt for, at sagerne

håndteres korrekt og med den rette forsigtighed, at de ved, hvor stor en betyd-

ning netværket og den udvidede familie uden om kernefamilien har for proble-

matikken. Ligeledes er det vigtigt, at de ved, at æresrelaterede konflikter og

negativ social kontrol ikke kun forekommer mellem datter og far. Både piger,

drenge, mænd og kvinder udsættes for æresrelaterede konflikter og negativ so-

cial kontrol og kan blive presset til at udøve negativ social kontrol over for andre

familiemedlemmer. Ligeledes kan kvinder/mødre også være udøvere af negativ

social kontrol.

Desuden viser evalueringen, at etableringen af de strategiske partnerskaber

har betydet, at fagpersonerne har fået større opmærksomhed på ikke blot den

unge, men også på familiens baggrund og struktur, hvilket er centralt for at

kunne understøtte familierne i at undgå konflikter. De kortlægninger af aktører

og ressourcer i lokalområderne, der blev udarbejdet under partnerskaberne, har

ligeledes givet kommunale medarbejdere viden om, hvilke ressourcepersoner, -

grupper, -foreninger og lignende der er i lokalmiljøet, og hvilke sociale netværk

og grupperinger der lokalt praktiserer og fastholder negativ social kontrol. Det

betyder, at grundlaget for at arbejde med området i disse kommuner er styrket.

Inddragelse af specialiseret viden styrker håndteringen af æresrelate-

rede sager i kommunerne.

Evalueringen konkluderer, at det er vigtigt at målrette ressourcerne således at

fagpersoner i kommunerne får viden på området samt viden om, hvor de kan

henvende sig for at få specialiseret viden. Evalueringen viser samtidig, at det er

vigtigt, at det er specialiserede fagfolk, der inddrages i håndteringen af sagerne.

Den specialiserede viden, som for eksempel Sikkerhedskonsulentordningen,

VISO, SIRIs rejsehold og RED Rådgivning tilbyder, er central for, at sagerne

håndteres korrekt. Det gælder for eksempel viden om vigtigheden af at inddrage

Der er interviewet nøglepersoner fra Etnisk Konsulentteam i Københavns Kommune,

Rådet for Etniske Minoriteter, Sabaah, Sikkerhedskonsulentordningen, Tværkulturel Fami-

lierådgivning samt RED Rådgivning og RED Safehouse.

Initiativ 3.4 Strategiske partnerskaber.

EVALUERINGSRAPPORT

familierne i de sager, hvor det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, og at der laves

en fagligt kvalificeret vurdering af, hvilke foranstaltninger der er nødvendige at

sætte i værk for at sikre og hjælpe den person, der er udsat for æresrelaterede

konflikter og negativ social kontrol.

Ved etableringen af Sikkerhedskonsulentordningen

er specialistkompetencerne

på området blevet styrket. Evalueringen viser, at sikkerhedskonsulenternes spe-

cialviden om målgruppen gør, at de kan screene risikoniveauet i sager og vurde-

re, hvad der er den bedste håndteringsstrategi i forhold til den pågældende sag.

Sagsbehandlere i kommunerne vurderer, at inddragelsen af sikkerhedskonsulen-

terne betyder, at de kan stille de rigtige spørgsmål til borgerne og få den rette

afklaring i sagen. Det understøttes ligeledes af nøglepersoner på området

, som

vurderer, at grunden til at sikkerhedskonsulentordningen samt RED Rådgivnings

psykologiske rådgivning og traumebehandling virker, er, at de har viden om de

strukturelle mekanismer i familierne, der adskiller æresrelaterede sager fra an-

dre sager på det sociale område.

Evalueringen konkluderer, bl.a. på baggrund af interviews med nøglepersoner

at det er centralt, at de fagpersoner, der møder borgerne, har fået den nødven-

dige viden om, hvilke specialiserede fagpersoner de kan kontakte og involvere i

sagerne. Samtidig er det vigtigt, at de har fået et minimum af viden om æresre-

laterede konflikter og negativ social kontrol, så de kan identificere problemstil-

lingen og understøtte borgerne hensigtsmæssigt.

Kompetenceudvikling skaber størst værdi gennem sparring og rådgiv-

ning om konkrete sager og cases.

I forlængelse af ovenstående konklusion viser evalueringen desuden, at sparring

og rådgivning om konkrete sager og cases er den bedste metode til at opkvalifi-

cere fagpersoner i kommunerne.

Evalueringen viser, at samarbejdet med sikkerhedskonsulenterne

, men også

SIRIs netværksmøder

, hvor deltagerne har udvekslet erfaringer og har brugt

hinanden til sparring om konkrete sager, har faciliteret en anvendelsesorienteret

og konkret kompetenceudvikling af deltagerne i forhold til håndtering af sager

om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Både sagsbehandlere, krisecentermedarbejdere og sikkerhedskonsulenterne

selv

vurderer, at sikkerhedskonsulenterne har opkvalificeret de fagpersoner,

Initiativ 1.4 Sikkerhedskonsulentordningen.

Der er interviewet nøglepersoner fra Etnisk Konsulentteam i Københavns Kommune,

Rådet for Etniske Minoriteter, Sabaah, Sikkerhedskonsulentordningen, Tværkulturel Fami-

lierådgivning samt RED Rådgivning og RED Safehouse.

Der er interviewet nøglepersoner fra Etnisk Konsulentteam i Københavns Kommune,

Rådet for Etniske Minoriteter, Sabaah, Sikkerhedskonsulentordningen, Tværkulturel Fami-

lierådgivning samt RED Rådgivning og RED Safehouse.

Initiativ 1.4 Sikkerhedskonsulentordningen.

Initiativ 2.1 Rådgivningstilbud til kommuner herunder SIRIs netværksmøder.

Initiativ 1.4 Sikkerhedskonsulentordningen.

EVALUERINGSRAPPORT

som de har ydet rådgivning til og sparret om konkrete sager med. Hver gang

fagpersonerne får rådgivning eller sparring om en sag, får de lidt større viden

om og forståelse for målgruppen, erfaring med håndtering af denne type sager

samt kendskab til håndteringsstrategier. Sikkerhedskonsulenterne fortæller, at

sagsbehandlerne har undersøgt lidt mere om borgeren for hver sag, og således

er blevet bedre til at vurdere, hvilke oplysninger der er nødvendige og relevante

i sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Fagpersoner

vurderer, at kompetenceudviklingen gennem samarbejde med sikkerhedskonsu-

lenterne har været nærværende og relevant, fordi det omhandler en konkret

sag.

Evalueringen viser desuden, at den videndeling og sparring, der har været mel-

lem kommunerne på og mellem netværksmøderne i regi af SIRIs rejsehold har

betydet, at deltagerne har fået øget viden om emnet, samt er blevet bedre til at

identificere og håndtere æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Den

afsatte tid på netværksmøderne til erfaringsudveksling samt praksisnære oplæg

fra kommunerne har betydet, at kommunerne har lært af hinanden. Oplæggene

bliver mere vedkommende og relevante, når ligesindede fremlægger dem, og

når der relateres til konkrete, aktuelle sager, fordi en aktuel problemstilling i én

kommune formentlig også er aktuel for andre kommuner. Møderne udvider des-

uden deltagernes netværk af personer, der arbejder med det samme område,

hvilket øger sparring på tværs af kommunerne, også mellem netværksmøderne.

Dette har særlig stor betydning for kommunale medarbejdere i små kommuner,

som oplever at sidde meget alene med sagerne.

Handlingsplanen har styrket akutområdet. Samtidig overstiger behovet

for akut hjælp til personer udsat for æresrelaterede konflikter og social

negativ kontrol den kapacitet, der er til rådighed.

Evalueringen viser, at handlingsplanen har styrket akutområdet. Under hand-

lingsplanen er der etableret fem udslusningsboliger og sikret øget psykolog-

hjælp. Desuden er der sikret øget støtte til personer udsat for æresrelaterede

konflikter og negativ social kontrol gennem sikkerhedskonsulentordningen. Her-

ved har flere personer udsat for æresrelaterede konflikter og negativ social kon-

trol fået støtte og hjælp, når konflikterne eskalerer til et niveau, hvor vedkom-

mende f.eks. er nødsaget til at fraflytte egen bolig og mere eller mindre perma-

nent bryde med familie og netværk.

Det er samtidig konklusionen, at der ikke har været afsat tilstrækkelige ressour-

cer til indsatsen. De borgere, der har boet i udslusningsboligerne i indsatsperio-

den, er alle udsluset fra RED Safehouse, der har etableret boligerne. Derved har

der ikke været kapacitet til at benytte boligerne til udslusning fra andre krise-

centre. Evalueringen viser, at udslusningsboligerne hjælper personer, der har

været udsat for æresrelatererede konflikter og negativ social kontrol, til at etab-

Sagsbehandlere og krisecentermedarbejdere.

EVALUERINGSRAPPORT

lere en tilværelse uden for krisecentrene. Nøglepersoner på området

vurderer,

at dette er ekstremt vigtigt for, at borgerne ikke går tilbage til udøverne af den

negative sociale kontrol. Dette er især en udfordring for personer udsat for

æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, som har svært ved at bryde

med familie og netværk på trods af, at de udsættes for massiv negativ social

kontrol, pres, tvang og/eller psykisk og fysisk vold. Det skyldes, ifølge nøgleper-

soner på området

, at offeret isoleres fra ofte hele eller store dele af deres net-

værk, fordi hele netværket i større eller mindre grad ofte er udøvere af den ne-

gative sociale kontrol.

Evalueringen viser også, at der er behov for endnu mere psykologhjælp, da der

har været lang større efterspørgsel herpå end budgetteret. Blandt andet psyko-

loghjælp står centralt i forhold til at hjælpe målgruppen under og efter ophold

på krisecenter. Herigennem får de hjælp til at håndtere eventuelle traumer efter

at have været udsat for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Derudover konkluderer evalueringen, at der også har manglet ressourcer til sik-

kerhedskonsulentordningen. Der har været så stor efterspørgsel på sikkerheds-

konsulenternes rådgivning og sparring, at de i perioder har haft for travlt til at

udbrede kendskabet til ordningen til de kommuner, der endnu ikke benyttede

sig heraf. Sikkerhedskonsulenterne har i 175 sager ydet direkte rådgivning til

personer udsat for æresrelaterede konflikter og været tilknyttet personen i et

forløb, hvor de har ydet støtte og vejledning særligt i sikkerhedsspørgsmål. Eva-

lueringen viser, at dette har haft stor betydning for den tryghed, som borgerne

har oplevet herved, samt har givet dem redskaber til at håndtere situationen.

Evalueringen konkluderer, at det har betydet, at de med større sandsynlighed

har fået den rette hjælp samt vejledning i forhold til deres situation.

Handlingsplanen har skabt øget national koordinering.

Evalueringen konkluderer, at handlingsplanen har bidraget til øget national ko-

ordinering på området. Dette er bl.a. sket gennem sikkerhedskonsulentordnin-

gen.

Sikkerhedskonsulentordningen er en national ordning, der er forankret i Dan-

marks fem regioner. Det betyder, at sikkerhedskonsulenterne kan koordinere på

tværs af kommuner, men også at de kan følge borgeren, hvis denne flytter fra

én kommune til en anden. Sikkerhedskonsulenterne vurderer, at dette er cen-

tralt for at kunne yde en optimal støtte til borgeren, der derved ikke er nødt til

at skifte støtteperson ved flytning til en anden kommune i landet.

Evalueringen viser, at tilgængelighed er centralt for brugen af støtteordninger.

Fordi sikkerhedskonsulentordningen er national og regionalt forankret, er den

Der er interviewet nøglepersoner fra Etnisk Konsulentteam i Københavns Kommune,

Rådet for Etniske Minoriteter, Sabaah, Sikkerhedskonsulentordningen, Tværkulturel Fami-

lierådgivning samt RED Rådgivning og RED Safehouse.

Der er interviewet nøglepersoner fra Etnisk Konsulentteam i Københavns Kommune,

Rådet for Etniske Minoriteter, Sabaah, Sikkerhedskonsulentordningen, Tværkulturel Fami-

lierådgivning samt RED Rådgivning og RED Safehouse.

EVALUERINGSRAPPORT

tilgængelig for alle dele af landet. Det betyder, at sikkerhedskonsulenterne

nemmere kan mødes fysisk med borgere end f.eks. RED Rådgivning, som ude-

lukkende er lokaliseret i København. På den baggrund har RED Rådgivning også

henvist flere sager til sikkerhedskonsulenterne, da det har været nemmere for

dem at mødes med borgere i for eksempel Jylland eller på Fyn.

Endelig viser evalueringen, at det er en fordel, at sikkerhedskonsulenterne ind-

går i et nationalt team, hvor de kan sparre med hinanden og løbende udvikle

deres kompetencer inden for og viden om området.

Det hører med til konklusionen, at sagshandlere vurderer, at det er centralt, at

sikkerhedskonsulenterne er forankret lokalt, således at de har kendskab til lokal

kommunal praksis. Den lokale forankring betyder, at sikkerhedskonsulenterne

har forståelse for og viden om kommunal praksis, og det vurderer sagsbehand-

lerne er vigtigt for et succesfuldt samarbejde og en optimal sparring fra sikker-

hedskonsulenterne.

Forebyggelse og påvirkning af lokalsamfundet sker bedst gennem civil-

samfundsaktører.

Evalueringen viser, at handlingsplanen har styrket inddragelsen af civilsam-

fundsaktører i arbejdet med æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Det er centralt for at nå lokalsamfundet.

Evalueringen viser, at civilsamfundsaktørernes tilgængelighed i lokalområderne

og deres mulighed for at starte en uformel dialog om problemstillingen og dens

udfordringer har stor betydning for at få borgere i lokalområderne i tale. Fordi

civilsamfundsaktørerne bor i samme område som målgruppen, og de derfor mø-

der hinanden i dagligdagssituationer, kan de opbygge tillid over længere tid, in-

den de starter samtaler om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Det gør det nemmere at få borgerne til at åbne op og fortælle om eventuelle

udfordringer i hjemmet, vurderer både civilsamfundsaktører og nøglepersoner

på området

Ligeledes har civilsamfundsaktørernes brug af peer-to-peer tilgangen betydning

for at få borgere i lokalområderne i tale. I peer-to-peer tilgangen henvender ci-

vilsamfundsaktørerne sig til borgerne gennem brugen af det personlige narrativ.

Egne erfaringer og forandringer bruges til at motivere borgerne til f.eks. at æn-

dre adfærd og skabe forståelse mellem parterne. Evalueringen viser, at f.eks. i

de tilfælde, hvor SIRIs Dialogkorps

har holdt oplæg, har brugen af det person-

lige narrativ fået deltagerne til at åbne op og indgå i diskussion af problematik-

ker, som ellers anses for private.

Der er interviewet nøglepersoner fra Etnisk Konsulentteam i Københavns Kommune,

Rådet for Etniske Minoriteter, Sabaah, Sikkerhedskonsulentordningen, Tværkulturel Fami-

lierådgivning samt RED Rådgivning og RED Safehouse.

Initiativ 3.2 Dialogkorps om æresrelaterede konflikter.

EVALUERINGSRAPPORT

Evalueringen viser desuden, at kommunerne er afhængige af civilsamfundsaktø-

rernes adgang til målgruppen, fordi de kan bygge bro til det kommunale system.

I regi af de strategiske partnerskaber

er det blevet belyst, at civilsamfundsak-

tørernes rolle bl.a. er at skabe tillid til det kommunale system, hvilket de kan,

fordi de står som en uvildig part, som deres peers har tillid til. Denne tillid er

afgørende for, at borgere i lokalområderne henvender sig til kommunen, når de

udsættes for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, har mistanke

eller viden om at andre bliver udsat herfor, eller hvis de gerne vil have hjælp til

at ændre deres egen adfærd relateret hertil. Det er i denne sammenhæng nød-

vendigt med en stærk relation mellem civilsamfundsaktører og kommunen, så

tilliden kan opretholdes. Vi vurderer, at handle- og beredskabsplaner i kommu-

nerne kan bidrage til dette, hvis civilsamfundsaktørernes rolle indskrives heri.

I kraft af handlingsplanen er civilsamfundsaktører blevet opkvalificerede af SIRI

og har fået kompetencer til at skabe dialog med andre borgere om negativ social

kontrol

. Herigennem er flere blev gjort opmærksomme på, at de selv ydede

negativ social kontrol. Igennem forløbet er de dermed blevet motiverede til at

ændre deres opdragelsesmetoder. Evalueringen konkluderer, at det er virksomt

for arbejdet med at få andre borgere i lokalområderne til at ændre adfærd, at de

aktører, der skal skabe denne forandring, har gennemgået samme udvikling,

idet det øger forståelsesrammen samt skaber mulighed for identificering.

Evalueringen viser desuden, at det er en styrke, hvis det er muligt at nedbryde

opfattelsen af, at problemet med æresrelaterede konflikter og negativ social

kontrol udelukkende er et problem blandt minoritetsetniske danskere, som etni-

ske danskere skal løse. For eksempel var Meningsdannernetværket

karakteri-

seret ved stor etnisk diversitet blandt medlemmerne. Det har fået stor opmærk-

somhed og politisk bevågenhed, at et stort antal etniske danskere fra kristne

miljøer indgik i netværket. Meningsdannerne selv anser diversiteten for en styr-

ke, da de vurderer, at det sikrer større udbredelse samt bidrager til at skabe

forståelse for, at negativ social kontrol ikke kun eksisterer i fællesskaber af etni-

ske minoritetsdanskere.

Håndteringen af sager om æresrelaterede konflikter og negativ social

kontrol skal være helhedsorienteret.

En løsning på en æresrelateret konflikt kan være, at borgeren skal flyttes til et

krisecenter. Dog påpeger flere aktører, at denne indsats ikke kan stå alene, men

altid skal ses i sammenhæng med andre indsatser. For at løsningen kan blive

bæredygtig, og indsatsen ikke blot bliver symptombehandling, er det lige så vig-

tigt, at der skabes dialog med familien, og at konflikterne i familien håndteres i

et samarbejde mellem alle involverede. Derfor er det af afgørende betydning, at

indsatsen over for målgruppen inddrager alle væsentlige aspekter og er hel-

hedsorienteret.

Initiativ 3.4 Strategiske partnerskaber.

Primært gennem initiativ 3.4 Strategiske partnerskaber.

Initiativ 3.1 Meningsdannernetværk.

EVALUERINGSRAPPORT

Som beskrevet tidligere

er det svært for personer udsat for æresrelaterede

konflikter og negativ social kontrol at bryde med familie og netværk, og mange

vil derfor flytte tilbage til familien efter et ophold på krisecenter. Hvis familien

ikke har fået hjælp til at ændre adfærd, vil den negative sociale kontrol fortsæt-

te, og borgeren risikerer at blive straffet for at have fortalt andre om familien.

Nøglepersoner på området

samt en sikkerhedskonsulent vurderer, at der fort-

sat er berøringsangst i kommunerne i forhold til at inddrage familierne af frygt

for at kompromittere borgerens sikkerhed.

Evalueringen viser, at handlingsplanen har bidraget til at familierne inddrages

qua bl.a. sikkerhedskonsulentordningen. Flere sikkerhedskonsulenter og fagper-

soner vurderer, at sikkerhedskonsulenterne bidrager til at sikre balancen mellem

sikkerhed og inddragelse af familien ved bl.a. at lave en kvalificeret risikovurde-

ring, herunder f.eks. en vurdering af, hvornår en anbringelse er hensigtsmæs-

sig, samt om det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at kontakte familien. Dette

understøtter fjerde konklusion om, at specialiserede fagpersoner skal inddrages i

sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, således at vurde-

ringen af, om familien skal inddrages, beror på en kvalificeret faglig vurdering.

Men også sikkerhedskonsulenterne skal styrkes i at inddrage familierne, da eva-

lueringen viser, at der også blandt sikkerhedskonsulenterne er usikkerhed i for-

hold til at inddrage familierne.

Det hører med til konklusionen, at nøglepersoner på området, herunder fagper-

soner i kommunerne samt en sikkerhedskonsulent, kritiserer handlingsplanen

for ikke at have haft et stort nok fokus på familiebehandling. Der er et initiativ

under handlingsplanen, der direkte har haft fokus på udvikling af metode til fa-

miliebehandling

, men som først blev påbegyndt i starten af 2019. Kritikken går

på, at dette initiativ ikke har været prioriteret højere og påbegyndt tidligere.

Familiebehandlingsinitiativet er dog ikke det eneste initiativ, der har haft fokus

på familien. Sikkerhedskonsulenterne har i begrænset omfang haft samtaler

med forældre og har i flere sager henvist til familiebehandling i regi af kommu-

ner.

Dialogkorpset henvender sig også til forældre, ligesom kurser under kampagnen

Ret til Ligestilling, og endelig arbejder civilsamfundsaktører med familierne. Men

disse initiativer har en mere forebyggende karakter.

Undersøgelser og følgeforskning har skabt ny viden på området, hvilket

bidrager til at udvikle kommunal praksis.

Evalueringen konkluderer, at handlingsplanen har bidraget til, at der er kommet

en øget dokumentation på, at udfordringer med æresrelaterede konflikter og

Se konklusion 6

Handlingsplanen har styrket akutområdet.

Der er interviewet nøglepersoner fra Etnisk Konsulentteam i Københavns Kommune,

Rådet for Etniske Minoriteter, Sabaah, Sikkerhedskonsulentordningen, Tværkulturel Fami-

lierådgivning samt RED Rådgivning og RED Safehouse.

Initiativ 4.5 Metodeudvikling af familiebehandlingsindsats.

EVALUERINGSRAPPORT

negativ kontrol eksisterer. Nøglepersoner på området

, projektledere, der har

stået for gennemførelsen af initiativer, samt sikkerhedskonsulenter vurderer, at

det er en stor styrke for området.

De fremhæver, at undersøgelserne er med til at udvikle praksis i kommunerne

og håndtering af sager, og således opkvalificere fagpersoner i kommunerne. Li-

geledes har SIRI udarbejdet en metodehåndbog under handlingsplanen samt en

juridisk håndbog, som SIRI vurderer, at fagpersoner i kommunerne har stor

glæde af, og som giver dem viden om området, håndtering af sager samt hvem

de kan kontakte.

Det hører med til den overordnede konklusion, at nøglepersoner på området

vurderer, at der fortsat er brug for mere viden. Blandt andet peger de på, at der

fortsat mangler viden om sammenhængen mellem æresrelaterede konflikter og

negativ social kontrol og andre sociale problemer. Herunder påpeges det, at der

mangler viden om familieinddragelse og forældres rolle. Denne viden, vurderer

de, kan bidrage til en større koordinering i kommunerne mellem indsatser mål-

rettet sociale udfordringer som arbejdsløshed, manglende ressourcer, borgernes

boligsituation m.m. og indsatser målrettet håndtering af æresrelaterede konflik-

ter og negativ social kontrol. Ligeledes peger en nøgleperson på, at der mangler

viden om sammenhængen mellem udøvelse af kriminalitet og drenges rolle i

negativ social kontrol som både ofre og udøvere, fordi de presses til at være

udøvere. En anden peger på, at der mangler viden om, hvad bedste praksis er i

forhold til anbringelse af børn, der direkte eller indirekte er involveret i æresrela-

terede konflikter og negativ social kontrol.

Der er interviewet nøglepersoner fra Etnisk Konsulentteam i Københavns Kommune,

Rådet for Etniske Minoriteter, Sabaah, Sikkerhedskonsulentordningen, Tværkulturel Fami-

lierådgivning samt RED Rådgivning og RED Safehouse.

Der er interviewet nøglepersoner fra Etnisk Konsulentteam i Københavns Kommune,

Rådet for Etniske Minoriteter, Sabaah, Sikkerhedskonsulentordningen, Tværkulturel Fami-

lierådgivning samt RED Rådgivning og RED Safehouse.

EVALUERINGSRAPPORT

Indledning

Nærværende rapport er en evaluering af

den nationale handlingsplan til fore-

byggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Rapporten er

udarbejdet af COWI A/S på vegne af Styrelsen for International Rekruttering og

Integration (SIRI). Handlingsplanen blev til på baggrund af en satspuljeaftale

mellem regeringen og de øvrige satspuljepartier. I perioden 2017-2020 har der

således været afsat 73,4 mio. kr. til udmøntning af handlingsplanen.

Baggrund

I Danmark satte man i 2012 fokus på æresrelaterede konflikter og negativ social

kontrol fra politisk hold med

Den nationale strategi mod æresrelaterede konflik-

ter

fra 2012-2015. Strategien fik sat emnet på dagsordenen og løftet arbejdet

på området.

I 2016 udarbejdede den daværende regering sammen med de øvrige satspulje-

partier en egentlig national handlingsplan på området,

Forebyggelse af æresre-

laterede konflikter og negativ social kontrol.

Handlingsplanens initiativer bygger

direkte videre på strategien fra 2012 og har til formål at videreudvikle den eksi-

sterende forebyggende indsats på området ved bl.a. at skabe en øget koordine-

ring på området, således at praktikere, kommuner og videnspersoner samarbej-

der om at opsamle, udvikle og udveksle viden om effektive metoder og redska-

ber til forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Hand-

lingsplanen skal således bidrage til, at færre børn, unge og voksne oplever

æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, at færre oplever undertryk-

kelse, og at flere kan nyde godt af de rettigheder og muligheder, alle borgere i

Danmark er berettiget til.

Liversage, A. (2017): National strategi mod æresrelaterede konflikter: En evaluering.

Forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. National handlings-

VIVE.

plan. Regeringen, oktober 2016.

EVALUERINGSRAPPORT

Formål med handlingsplanen

"Vores mål er, at børn, unge og voksne skal kunne leve et frit liv,

hvor religiøse normer og kulturelle traditioner ikke begrænser deres

frihed og rettigheder."

Sådan lyder det i forordet til regeringens nationale handlingsplan om forebyg-

gelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol fra oktober 2016,

som beskrev baggrunden for og indholdet i handlingsplanen. Til trods for, at der

forud for handlingsplanen var en eksisterende indsats og strategi på området,

gjorde de vedvarende udfordringer det imidlertid nødvendigt at udvikle og styr-

ke indsatsen på en række områder.

Formålet med den nationale handlingsplan er derfor at 1) styrke akutindsatsen

og sikre, at alle får den hjælp og støtte, de har brug for, 2) styrke fagpersoners

håndtering af æresrelaterede sager for at gøre op med berøringsangsten blandt

fagpersoner, så det sikres, at der bliver igangsat en rettidig indsats over for

børn og unge, som udsættes for æresrelaterede konflikter og negativ social kon-

trol, samt få kommunerne til, også ledelsesmæssigt, at prioritere forebyggelsen

af æresrelaterede sager og negativ social kontrol, 3) støtte en mobilisering af

unge i at sige fra over for negativ social kontrol og lignende undertrykkelse, 4)

øge den viden, der eksisterer på området for æresrelaterede konflikter og nega-

tiv social kontrol.

Handlingsplanen har omfattet 22 initiativer inddelt i fire indsatsområder

Bedre hjælp til ofre for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol,

herunder en styrkelse af exitforanstaltninger samt hjælp til vurdering af ri-

sikoniveau.

Styrket forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol,

hvor initiativerne har haft fokus på opkvalificering af fagpersoner i kommu-

ner.

Mobilisering af opgør med undertrykkelse og negativ social kontrol. Initiati-

verne har haft fokus på at opkvalificere og mobilisere personer, der lever i

miljøer med æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Systematisk videns- og dokumentationsindsats, herunder undersøgelser og

forskningsprojekter, der skal bidrage til at skabe øget viden om området.

Forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. National handlings-

Se bilag 3 for inddeling af de enkelte projekter under temaerne.

plan. Regeringen, oktober 2016.

EVALUERINGSRAPPORT

Målgruppe

På den baggrund henvender den nationale handlingsplan sig overordnet til to

målgrupper:

›

Mænd og kvinder under og over 18 år, der er udsat for æresrelaterede kon-

flikter og negativ social kontrol

Ledere og fagprofessionelle i kommunerne med kontakt til mænd og kvin-

der under og over 18 år, der er udsat for æresrelaterede konflikter og nega-

tiv social kontrol.

Definition af æresrelaterede konflikter og negativ social

kontrol

Den nationale handlingsplan skal forebygge

æresrelaterede konflikter

negativ

social kontrol.

Men hvad betyder de begreber egentlig? For at forstå konteksten

for handlingsplanen samt nærværende rapport, finder vi det relevant indled-

ningsvist at definere disse begreber.

Æresrelaterede konflikter

Æresbegrebet relaterer sig til forestillingen om en families generelle status og

forestillinger om særligt kvinders ærbarhed og seksuelle adfærd. Drenge og

mænd kan dog også være udsat for æresrelaterede konflikter, f.eks. i forbindel-

se med valg af ægtefælle, seksualitet eller uddannelse

. Æresbegrebet er sam-

tidig komplekst og relaterer sig til et sæt af normer, der specificerer, hvad ære

betyder, og hvordan man taber ære. Æreskodekset er i den forbindelse ikke

knyttet til bestemte religioner eller kulturer og gælder kun i nogle familier.

I vejledningen til serviceloven defineres æresrelaterede konflikter således:

"Ved en æresrelateret konflikt forstås en konflikt, som knytter sig til opfattelsen

i en familie af, at et familiemedlem har krænket familiens ære. Æren er tæt

knyttet til den unges (kvindes) seksualitet, som skal kontrolleres, så den unge

bevarer sin ærbarhed. En krænkelse af familiens ære kan f.eks. opstå i tilfælde,

hvor et familiemedlem har en kæreste, har sex uden for ægteskab eller har

valgt en ægtefælle mod familiens ønske m.v. (…)"

Om familien som arena for æresrelaterede konflikter og udøvelse af kontrol be-

skriver serviceloven endvidere:

"(…) Familien kan både omfatte den nære familie og den udvidede familie –

også

transnationalt. Familiens ære skal således opretholdes både over for den etniske

gruppe lokalt og transnationalt. F.eks. kan et fjernt, men indflydelsesrigt fami-

Forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. National handlings-

Jf. kapitel 2, afsnit 62 til vejledning nr. 9007 af 7. januar 2014 til lov om social service

plan. Regeringen, oktober 2016.

(lovbekendtgørelse nr. 798 af 7. august 2018).

EVALUERINGSRAPPORT

liemedlem, der opholder sig i udlandet, have indflydelse på, hvordan en ung skal

leve sit liv i Danmark, ligesom den justits, der i nogle tilfælde udøves i lokalmil-

jøet, har

betydning for familiens ære. (…)"

De primære parter i æresrelaterede konflikter og udøvelse af kontrol er således

ofte familien. Herunder søskende, den øvrige familie i Danmark og slægtninge i

udlandet. Desuden kan det sociale netværk i nærmiljøet også spille en rolle.

Definitionen af æresrelaterede konflikter i den nationale handlingsplan udsprin-

ger af serviceloven og defineres som:

"... konflikter, der opstår inden for nære, familiære relationer, og hvor konflikter

skyldes en opfattelse af, at familiens ære er blevet krænket. Familiens ære er

knyttet til en opfattelse af familien som en samlet enhed

–

et fællesskab, hvor

den enkeltes handlinger påvirker hele familien og dens ære. Det er således hele

familiens omdømme og ære, der skades, hvis et familiemedlem handler i strid

med normer for, hvad der opfattes som god opførsel"

Denne definition benyttes i nærværende rapport.

Figur 2

Definition af æresrelaterede konflikter

Definition af æresrelaterede konflikter:

"Æresrelaterede konflikter forstås som konflikter, der opstår inden for nære,

familiære relationer, og hvor konflikter skyldes en opfattelse af, at familiens

ære er blevet krænket."

Kilde: Forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. National handlingsplan.

Regeringen, oktober 2016

Negativ social kontrol

Æresrelaterede konflikter kommer bl.a. til udtryk i form af social kontrol. Begre-

bet "social kontrol" er i sig selv hverken positivt eller negativt. Kontrollen bliver

negativ, når den "i væsentlig grad hæmmer eller begrænser den enkeltes livsud-

foldelse"

. Den negative sociale kontrol udøves med henblik på at få den enkel-

te til at handle i overensstemmelse med familiens normer. Ligeledes vil den ne-

gative sociale kontrol ofte af familien blive begrundet i et ønske om at passe på

deres barn, så barnet eller den unge ikke får et dårligt rygte, ikke bliver udsat

for dårlig påvirkning og ikke har en adfærd, som er i modstrid med familiens

Jf. kapitel 2, afsnit 62 til vejledning nr. 9007 af 7. januar 2014 til lov om social service

Forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. National handlings-

(lovbekendtgørelse nr. 798 af 7. august 2018).

plan. Regeringen, oktober 2016.

EVALUERINGSRAPPORT

æreskodeks.

I relation hertil beskrives negativ social kontrol i serviceloven

som en reaktion på, at familiens ære er blevet krænket:

"(…) Hvis en ung handler på en måde, som i familiens øjne krænker æren, kan

familien reagere på forskellig vis for at forhindre den unges handlinger. Det be-

tyder, at familien f.eks. kan opstille restriktioner i forhold til den unges skole-

gang, fritidsliv, valg af venner m.v. Der kan også være tale om isolering af den

unge, indespærring, trusler, vold, genopdragelsesrejse, tvungen forlovelse,

tvungen religiøs vielse uden borgerlig gyldighed, tvangsægteskab og i værste

fald drab. I de sager, der eskalerer, vil der ofte være tale om, at familien i første

omgang har forsøgt at korrigere den unges adfærd på en mindre indgribende

måde."

Negativ

social kontrol defineres i handlingsplanen som:

"… handlinger, styring, kontrol eller sanktioner, der i væsentlig grad hæmmer

eller begrænser den enkeltes livsudfoldelse, adfærd, valg og rettigheder. Det

kan f.eks. være kontrol eller restriktioner i forhold til livsstil, fritidsaktiviteter,

sociale relationer, valg af ægtefælle eller retten til at bestemme over egen krop.

(…)"

Denne definition benyttes i nærværende rapport.

Figur 3

Definition af negativ social kontrol

Definition af negativ social kontrol:

"Negativ social kontrol i forhold til æresrelaterede konflikter handler om hand-

linger, styring, kontrol eller sanktioner, der i væsentlig grad hæmmer eller

begrænser den enkeltes livsudfoldelse, adfærd, valg og rettigheder."

Kilde: Forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. National handlingsplan.

Regeringen, oktober 2016

Der er således en tæt kobling mellem æresrelaterede konflikter og negativ social

kontrol, hvorfor vi i nærværende rapport hovedsageligt bruger begreberne i

sammenhæng. Således omtaler vi i rapporten problemstillingen som

æresrelate-

rede konflikter og negativ social kontrol.

Forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. National handlings-

Jf. kapitel 2, afsnit 62 til vejledning nr. 9007 af 7. januar 2014 til lov om social service

Forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. National Handlings-

plan. Regeringen, oktober 2016.

(lovbekendtgørelse nr. 798 af 7. august 2018).

plan. Regeringen, oktober 2016.

EVALUERINGSRAPPORT

Omfanget af æresrelaterede konflikter

Omfanget af udfordringerne med æresrelaterede konflikter og negativ social

kontrol er præget af mørketal, idet det vurderes af eksperter, at mange af sa-

gerne ikke kommer for offentlighedens lys. Det er derfor vanskeligt at fastslå det

præcise omfang af problemet. I nedenstående giver vi et overblik over problem-

stillingens omfang på baggrund af de tal, der eksisterer på området.

Nedenstående Tabel 2 viser, hvor mange henvendelser politiet har modtaget,

der vedrører æresrelaterede konflikter. Sagerne vedrører (trusler om) kontrol,

vold og drab og ligger i den skarpere ende af det kontinuum af vold, som ses i

æresrelaterede konflikter, idet sagerne er anmeldt til politiet

Tabel 2

Henvendelser til politiet om æresrelaterede sager, 2009-2019

2009

Antal æresre-

laterede sager

Kilde:

Note:

167

Rigspolitiet.

*Rigspolitiet påbegyndte i 2019 en ny monitoreringspraksis, hvor også

specialudvalgte gerningskoder og søgeord indgår i optællingen, herunder

vanrøgt, bortsendelse af barn til udlandet, fare for sundhed/udvikling, psy-

kisk vold, kvindelig omskæring og ulovlig tvang. Med indførelse af den nye

monitoreringspraksis har Rigspolitiet registeret 488 anmeldelser om æres-

relaterede konflikter og forbrydelser i 2019. Denne opgørelse er ikke be-

nyttet i ovenstående tabel, da den ikke muliggør en sammenligning over

tid.

Opgørelsen viser, at der har været en stigning i antal henvendelser om æresre-

laterede sager fra 2009-2019. Rigspolitiet antager, at meget af stigningen kan

forklares ved en øget anmeldelsestilbøjelighed qua øget fokus på æresrelaterede

konflikter gennem kampagner om psykisk vold i april 2019

. Tallene viser såle-

des en positiv udvikling, idet flere henvender sig til politiet, hvis de bliver udsat

for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Samtidig vidner tallene

om, at der fortsat er udfordringer med æresrelaterede konflikter og negativ so-

cial kontrol i Danmark.

Omfanget af problemstillingen kan ligeledes anskueliggøres i antallet af henven-

delser til de specialiserede organisationer på området. I Tabel 3 er antal hen-

vendelser til hhv. RED Rådgivning og RED Safehouse i perioden 2016-2019 vist.

Denne opgørelse viser ligeledes, at antallet af henvendelser er steget.

Tabel 3

Henvendelser til RED Rådgivning og RED Safehouse, 2016-2019

2010

142

2011

155

2012

123

2013

110

2014

117

2015

130

2016

156

2017

201

2018

193

308*

2019

Styrelsen for International Rekruttering og Integration 2019: Omfanget af æresrelatere-

Jf. mail fra Rigspolitiet til COWI vedr. opgørelse over henvendelser til politiet om æres-

de konflikter i Danmark.

relaterede sager.

EVALUERINGSRAPPORT

2016

Antal henvendelser til

RED Rådgivning

Antal henvendelser til

RED Safehouse

Kilde:

1.307

363

2017

1.258

307

2018

1.375

400

2019*

1.133

209

Styrelsen for International Rekruttering og Integration, notat 2019. På

baggrund af data fra RED

–

Center mod æresrelaterede konflikter.

*Til og med medio september 2019.

Note:

Derudover viser Årsstatistik for kvinder og børn på krisecenter, at gruppen af

voldsramte, etniske minoritetskvinder fylder mere og mere på centrene. I opgø-

relsen fra 2014 udgjorde kvinder med andet fødeland end Danmark 45 procent

på krisecentrene, mens dette var 50 procent i 2018.

Konsekvenser ved

æresrelaterede

konflikter

Ifølge Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets integrationsbarometer-

måling i 2016 følte næsten hver femte af de 18-29-årige indvandrere og efter-

kommere med ikke-vestlig oprindelse deres frihed begrænset, og at de mangler

selvbestemmelse i relation til valg af kæreste og ægtefælle. Den nyeste måling

fra 2020 viser, at fortsat ca. 16 procent af de 18-29-årige med ikke-vestlig bag-

grund oplever at blive begrænset i deres valg af kæreste eller ægtefælle

En undersøgelse af Als Research og Styrelsen for International Rekruttering og

Integration (2018) om unges oplevelse af negativ social kontrol viser desuden,

at minoritetsetniske unge i højere grad end majoritetsetniske unge bliver udsat

for negativ social kontrol

. Særligt de unge minoritetsetniske kvinder oplever

begrænset frihed og selvbestemmelse i relation til f.eks. valg af kæreste (hhv.

34 % i alderen 15-17 og 17 % i alderen 18-29). Undersøgelsen finder desuden

en sammenhæng mellem oplevelser med negativ social kontrol og psykisk mis-

trivsel.

En anden undersøgelse af Als Research fra 2015 om nydanske LGBT-personers

levevilkår viser desuden, at denne gruppe på en række områder har væsentligt

dårligere levevilkår end andre LGBT-personer i Danmark

. Undersøgelsen finder

desuden, at den vold eller trusler om vold, der rammer hhv. 13 procent og 18

procent af nydanske LGBT-personer, først og fremmest kan karakteriseres som

æresrelateret vold, hvor volden sker med aktiv inddragelse eller støtte fra flere

forskellige familiemedlemmer.

Undersøgelser peger ligeledes på, at der i Danmark er udfordringer med æresre-

laterede konflikter og negativ social kontrol.

Socialstyrelsen, Årsstatistik for kvinder og børn på krisecenter, 2014 og 2018.

I Medborgerskabsundersøgelsen fra 2020 scorer personer med dansk oprindelse og ef-

terkommere 85 på en skala, hvor 100 er den højeste opbakning til ligestilling. Indvandrere

ligger gennemsnitligt på 77. (Kilde: Det nationale integrationsbarometer, Medborger-

skabsundersøgelsen 2020).

Als Research, 2018: Unges oplevelser af negativ social kontrol. Styrelsen for Internatio-

Als Research, 2015: Nydanske LGBT-personers levevilkår.

nal Rekruttering og Integration.

EVALUERINGSRAPPORT

Evalueringen

COWI har udarbejdet nærværende evaluering på vegne af Styrelsen for Interna-

tional Rekruttering og Integration (SIRI). SIRI har ønsket en evaluering, der

særligt har fokus på at undersøge effekten af handlingsplanens initiativer på

borger- og kommunalt niveau. Særligt har SIRI ønsket, at der dels blev skabt

viden om, hvorvidt handlingsplanens initiativer medvirker til at ændre praksis i

kommunerne, dels at der lokaliseres eventuelle kommunale barrierer eller ud-

fordringer i arbejdet med at forebygge og håndtere æresrelaterede konflikter og

negativ social kontrol.

Der er tale om en anvendelsesorienteret, lærende evaluering med fokus på at

skabe viden til kvalificering af den fremadrettede indsats på området. Rapporten

baserer sig på en virkningsevaluering, som gør det muligt at få viden om,

hvilke

initiativer der virker, for

hvem

de virker, og

under hvilke forhold

(kontekstfakto-

rer) de virker.

Samtlige initiativer under handlingsplanen inddrages i evalueringen. Dog er der

gennemført dybdegående følgeevalueringer for seks af initiativerne med henblik

på at vurdere, i hvilket omfang de seks initiativer bidrager til formålet om at

styrke indsatsen mod æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. De

seks initiativer er udvalgt af SIRI.

De seks initiativer er:

›

1.4 Sikkerhedskonsulentordningen

1.5 Kompetenceudvikling for krisecentermedarbejdere

2.1 Rådgivningstilbud til kommuner, herunder SIRIs netværksmøder

2.3 Informations- og holdningsbearbejdende indsats

3.1 Meningsdannernetværk

3.4 Strategiske partnerskaber

I Tabel 4 er sammenfattet de væsentligste oplysninger om handlingsplanens

initiativer, herunder deres budget og tidsperiode.

Tabel 4

Nr.

Oversigt over handlingsplanens 21 initiativer

Initiativ, navn

Aktører

Bud-

get

kr.

ekskl.

moms

Udslusningsboliger til unge

og voksne

Exitstøtte

Udlændige og Inte-

grationsministeriet og

RED Rådgivning

SIRI

2,55

mio.

1,8

2018-2020

2019-2020

Projektperio-

1.1

1.2

Der er 22 initiativer under handlingsplanen. Det 22. initiativ er nærværende evaluering.

EVALUERINGSRAPPORT

mio.

1.3

Udvidet psykologhjælp i regi

af RED Rådgivning

Sikkerhedskonsulentordnin-

gen

Kompetenceudvikling for

1.5

krisecentermedarbejdere og

koordinerende rådgivere

Rådgivningstilbud til kom-

2.1

muner, herunder SIRIs net-

værksmøder

2.2

Kompetenceudvikling af

grundskolevejledere

Kompetenceudvikling af fag-

2.2b

2.3

2.4

3.1

3.2

folk og øvrige fagprofessio-

nelle

Oplysningsindsats

Regionale netværksmøder

Meningsdannernetværk

Dialogkorps om æresrelate-

rede konflikter

SIRI og Als Research

SIRI

SIRI og Als Research

SIRI

Ligestillingsafdelingen

3.3

Undervisnings- og debattil-

bud

i Udenrigsministeriet,

Dansk Flygtninge-

hjælp og Als Re-

search,

3.4

3.5

Strategiske partnerskaber

Styrkelse af Rådet for Etni-

ske Minoriteter

Undersøgelse af unges ople-

4.1

velse af negativ social kon-

trol og frihed

Undersøgelse om ligestilling,

4.2

maskulinitet, negativ social

kontrol og fædreroller

Forskning i æresrelaterede

4.3

4.4

konflikter og negativ social

kontrol

–

Magt og (m)ulighed

Kortlægning af nuværende

SIRI og VIVE

SIRI og RUC

Ligestillingsafdelingen

i Udenrigsministeriet

og Als Research

SIRI og Als Research

SIRI

Rådet for Etniske

Minoriteter

11,8

mio.

1,5

mio.

1,5

mio.

1,5

mio.

2,0

mio.

0,6

2019-2020

2017-2019

7,1

mio.

2018-2020

3 mio.*

0,5

mio.

3 mio.*

6 mio.

2017

2020

2017-2018

2017-2020

SIRI

1 mio.

2019-2020

SIRI

Udlændige og Inte-

grationsministeriet og

RED Rådgivning

SIRI

1,5

mio.

16,4

mio.

1,2

mio.

6,3

mio.

1,95

mio.

2018-2020

1.4

2018-2020

2017-2020

2018-2020

2017-2018

2017-2019

2017-2020

2017-2018

Initiativet kunne ikke gennemføres pga. manglende ansøgninger og er derfor ikke eva-

Initiativet kunne ikke gennemføres pga. corona-pandemien og er derfor ikke evalueret.

lueret.

EVALUERINGSRAPPORT

indsatser og metoder i det

sociale arbejde

4.5

4.6.

Note:

Metodeudvikling af familie-

behandlingsindsats

Følgeforskning om hold-

ningsbearbejdning

SIRI, Københavns

Professionshøjskole

og Realize

SIRI og VIVE

mio.

4,2

mio.

1,96

mio.

2019-2020

2017-2020

*3 mio. dækker både initiativ 2.3 og 3.1.

Læsevejledning

Forud for dette kapitel indledes rapporten med et resumé samt et kapitel, der

opsamler evalueringens konklusioner med understøttende, tværgående analy-

ser.

Den øvrige evalueringsrapport er struktureret i fire kapitler. Strukturen følger

handlingsplanens opdeling i fire indsatsområder:

›

Kapitel 4: Bedre hjælp til ofre for æresrelaterede konflikter og negativ soci-

al kontrol

Kapitel 5: Styrket forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ so-

cial kontrol

Kapitel 6: Mobilisering af opgør med undertrykkelse og negativ social kon-

trol

Kapitel 7: Systematisk videns- og dokumentationsindsats

Hvert kapitel er inddelt i afsnittene Følgeevaluering og Øvrige initiativer. For

hvert indsatsområde analyseres således først de initiativer, der er gennemført

følgeevaluering for, og dernæst de øvrige initiativer under indsatsområdet. Ana-

lysen af hvert initiativ er inddelt i følgende afsnit:

1) Indhold og aktiviteter: Herunder beskrives implementeringen af initiativet,

dvs. indhold i og omfanget af aktiviteterne.

2) Overordnet vurdering af initiativet: I dette afsnit præsenteres de overordnede

resultater af initiativet.

3) Relevans og anvendelighed: Herunder beskrives relevansen af initiativet,

samt i hvilket omfang og hvordan initiativet er anvendt.

3) Indvirkning på kommunal praksis: I dette afsnit analyseres effekten af initia-

tivet på kommunal praksis.

4) Effekt for personer udsat for æresrelaterede konflikter og negativ social kon-

trol: I dette afsnit analyseres effekten af initiativet på personer udsat for æres-

relaterede konflikter og negativ social kontrol.

EVALUERINGSRAPPORT

I bilag foreligger metode og datagrundlag for evalueringen (Bilag A), litteraturli-

ste (Bilag B), oversigt over initiativerne inden for de fire indsatsområder (Bilag

C) samt beskrivelse af eksempler på sager, som sikkerhedskonsulenterne har

været involveret i (Bilag D).

EVALUERINGSRAPPORT

Bedre hjælp til ofre for æresrelaterede

konflikter og negativ social kontrol

I dette kapitel evaluerer vi de fem initiativer under handleplanen, der har haft til

formål at sikre bedre hjælp til ofre for æresrelaterede konflikter og negativ soci-

al kontrol:

Initiativ 1.1

Initiativ 1.2

Initiativ 1.3

Initiativ 1.4

Initiativ 1.5

Udslusningsboliger til unge og voksne

Exitstøtte

Udvidet psykologhjælp i regi af RED Rådgivning

Sikkerhedskonsulentordningen

Kompetenceudvikling for krisecentremedarbejdere og koordine-

rende rådgivere

De fem initiativer har haft som overordnet formål at styrke beredskabet i Dan-

mark, så personer der er udsat for æresrelaterede konflikter, kan blive støttet

og hjulpet inden, under og efter et ophold på krisecenter.

4.1

Følgeevalueringer

Under dette indsatsområde har vi for to ud af de fem ovenstående initiativer

gennemført følgeevalueringer med dybdegående dataindsamling. Det drejer sig

om følgende initiativer:

initiativ 1.4 Sikkerhedskonsulentordningen

initiativ

1.5 Kompetenceudvikling for krisecentermedarbejdere og koordinerende rådgi-

vere.

I det følgende vil vi præsentere resultaterne fra disse evalueringer.

Initiativ 1.4 Sikkerhedskonsulentordningen

Sikkerhedskonsulentordningen består af etableringen af et nationalt team af

særligt uddannede sikkerhedskonsulenter, der i æresrelaterede sager kan tilby-

de generel sparring og rådgivning om sikkerhedshensyn. Ligeledes kan de un-

EVALUERINGSRAPPORT

derstøtte koordineringen mellem myndigheder og øvrige aktører fra start til slut

i forløb, hvor der gennemføres en sikkerhedsindsats for borgere.

Formålet er at styrke sikkerheden for borgere udsat for æresrelaterede konflik-

ter og negativ social kontrol. Det antages dermed, at en styrkelse af rådgivnin-

gen, koordineringen og håndteringen af sager styrker sikkerheden. Desuden er

målet, at den berørte borger oplever at modtage en meningsfuld og kontinuerlig

rådgivning om sin sikkerhedssituation, som gør borgeren i stand til selv at hand-

le og mindske egen risikoadfærd.

Målgruppen er primært borgere udsat for æresrelaterede konflikter, og som af

sikkerhedsmæssige årsager har været nødt til at bryde helt eller delvist med

deres familier og/eller netværk. Der er således to overordnede karakteristika for

den primære målgruppe: 1) deres sikkerhed er truet som følge af en æresrelate-

ret konflikt, og 2) de står uden et stabilt socialt/familiært netværk. Dertil er

målgruppen for initiativet fagpersoner, som kan få sparring og rådgivning om

håndtering af konkrete sager, samt personale på krisecentre og øvrige aktører

omkring borgeren. Målsætningen er, at disse aktører skal være bekendt med

ordningen og medvirke til at sikre, at der tilknyttes en sikkerhedskonsulent, når

det er relevant. Ligeledes skal de understøtte sikkerhedskonsulentens arbejde

bl.a. ved at kunne vurdere, hvilke sager der er æresrelaterede.

Projektperioden for initiativet er 2018-2020. Der har været afsat 16,4 mio. kr.

ekskl. moms. Hele budgettet forventes at være brugt ved udgangen af 2020.

Succeskriterierne for initiativet er:

›

Sikkerhedskonsulenterne ved, hvilke aktører de kan inddrage i et borgerfor-

løb.

Sikkerhedskonsulenterne er i stand til at varetage sikkerhedsrådgivning til

både borgere og kommuner.

Sikkerhedskonsulenterne anvender aktivt viden og værktøjer fra opkvalifi-

ceringen og modellen for indsatsen.

Fagpersoner i kommuner har kendskab til ordningen med sikkerhedskonsu-

lenterne og tilbyder den til borgere udsat for æresrelaterede konflikter.

Sikkerhedskonsulenterne har etableret samarbejde med krisecentre i deres

regioner.

Min. 50 procent af borgere udsat for æresrelaterede konflikter bliver tilknyt-

tet en sikkerhedskonsulent.

Min. 50 procent af sikkerhedskonsulenterne oplever, at det er muligt at ind-

drage relevante aktører/støttetilbud i den berørte borgers forløb.

Min. 60 procent af borgere tilknyttet en sikkerhedskonsulent oplever: At

deres forløb sikkerhedskoordineres meningsfuldt. At forløbet med sikker-

hedskonsulenten bidrager til en positiv personlig udvikling i forhold til f.eks.

graden af sikkerhed/tryghed og trivsel/psykisk og fysisk helbred. At have

en tillidsfuld relation til sikkerhedskonsulenten.

EVALUERINGSRAPPORT

›

Sikkerhedskonsulentfunktionen inkl. opgavebeskrivelse og forankringsmodel

samt uddannelsesplan er veldokumenteret, og den samlede metode er be-

skrevet, så funktionen kan udbredes til flere kommuner, der kan ansætte

flere sikkerhedskonsulenter, hvis behovet opstår.

Analyse og vurdering

I nedenstående afsnit præsenteres en analyse af initiativet. Analysen er gen-

nemført på baggrund af data over sikkerhedskonsulenternes sager, spørgeske-

maundersøgelser og interviews med fagpersoner, sikkerhedskonsulenter og kri-

secentermedarbejdere samt på baggrund af interview med projektleder. Ligele-

des er der inddraget viden fra sagsbeskrivelser samt borgerinterview (se mere

herom i Bilag A Metode og datagrundlag).

Indhold og aktiviteter

Sikkerhedskonsulentordningen er blevet afprøvet og udviklet i perioden 2018-

2020. Ordningen er kommunalt forankret i fire kommuner, men dækker natio-

nalt. De ni sikkerhedskonsulenter dækker rådgivning i egen region

Deloitte Consulting har i samarbejde med SIRI stået for at udvikle modellen og

en formidlingsstrategi for ordningen samt for at afholde uddannelsen for sikker-

hedskonsulentordningen. Dertil har Deloitte Consulting ydet processtøtte til sik-

kerhedskonsulenterne, hvor Farwha Nielsen fra Tværkulturel Familierådgivning

har været tilknyttet som supervisor. Det er vores vurdering, at sikkerhedskonsu-

lentfunktionen er veldokumenteret, hvilket har været et succeskriterie for initia-

tivet.

Uddannelsen af sikkerhedskonsulenterne har bl.a. omfattet brugen af risikovur-

deringsredskabet PATRIARK og MOD-appen, der er et struktureret dialog- og

overgangsredskab, som understøtter dialogen mellem borger og fagpersoner.

Sikkerhedskonsulenterne kan inddrages i æresrelaterede sager, når konflikten

optrappes, når situationen er akut, eller når borgeren skal genetablere sit liv

efter den akutte trussel. Sikkerhedskonsulenterne screener risikoniveauet i sa-

ger og vurderer, om de skal gå ind i sagen og derefter, hvad der er den bedste

håndteringsstrategi i forhold til den pågældende sag. Sikkerhedskonsulentens

rolle er desuden at rådgive og koordinere mellem de forskellige involverede par-

ter i de konkrete sager. I nogle tilfælde er der tale om en enkelt telefonisk råd-

givningssamtale med borgeren eller sagsbehandleren/fagpersonen, mens der i

andre tilfælde afholdes flere møder, laves koordinerende arbejde, indhentes op-

lysninger fra forskellige kanaler m.v. De sager, som sikkerhedskonsulenterne

går ind i, er oftest komplekse sager med mange forskellige parter involveret

(herunder borgerens familie og netværk, diverse myndigheder m.fl.).

Ud over den rådgivende og koordinerende rolle varetager sikkerhedskonsulen-

terne øvrige opgaver, herunder formidling af ordningen, etablering af faglige

En i Region Nordjylland, tre i Region Midtjylland, to i Region Syddanmark, to i Region

Hovedstaden og to i Region Sjælland. En af sikkerhedskonsulenterne dækker både Region

Syddanmark og Region Sjælland.

EVALUERINGSRAPPORT

netværk, faglig sparring og monitorering. Som del af formidlingen af ordningen

deltager sikkerhedskonsulenterne i konferencen om æresrelaterede konflikter og

negativ social kontrol (initiativ 2.3), kompetenceudviklingskurserne for krisecen-

termedarbejdere og koordinerende rådgivere (initiativ 1.5) og på netværksmø-

derne for fagpersoner i kommuner (initiativ 2.1). Sikkerhedskonsulenterne har

desuden modtaget løbende implementeringsstøtte, der bl.a. inkluderer supervi-

sion. For at sikre at sikkerhedskonsulenterne har et højt nok vidensniveau om

relevante aktører på området, har der været afholdt samarbejdsmøder to gange

om året, hvor relevante aktører blev inviteret. Der er bl.a. afholdt møder med

Udenrigsministeriet, RED, Dansk Stalking Center og ressourcepersonen på om-

rådet fra Københavns Vestegns Politi, Udlændingestyrelsens asylafdeling og

Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter. På den baggrund har sikkerheds-

konsulenterne fået viden om, hvilke aktører de kan inddrage i et borgerforløb,

hvilket har været et succeskriterie for initiativet. Ligeledes

har samarbejdsmø-

derne øget sikkerhedskonsulenternes kompetenceniveau, idet sikkerhedskonsulen-

terne har fået ny viden, som de kan bruge direkte i deres arbejde. F.eks. om digital

sikkerhed.

Overordnet vurdering af initiativet

Formålet med initiativet var at styrke sikkerheden for borgere udsat for æresre-

laterede konflikter og negativ social kontrol, og at den berørte borger oplever at

modtage en meningsfuld og kontinuerlig rådgivning om deres sikkerhedssituati-

on, som gør borgeren i stand til selv at handle og mindske egen risikoadfærd.

Vi vurderer, at sikkerhedskonsulentordningen opfylder dette mål ved, at 2/3 af

landets kommuner benytter sig af sikkerhedskonsulentordningen for at få spar-

ring og rådgivning i sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kon-

trol. Dette finder vi kvalificerer håndteringen af sagerne, fordi det 1) sikrer ko-

ordinering af sagerne mellem forskellige offentlige instanser, 2) sikrer kvalifice-

rede risikovurderinger samt anbefalinger til iværksættelse af foranstaltninger

baseret på erfaring og specialiserede kompetencer på området, og 3) opkvalifi-

cerer sagsbehandlerne, som har fået øgede kompetencer til at identificere sa-

gerne.

Evalueringen viser desuden, at borgerne får støtte og vejledning i de sager, hvor

der er tilknyttet en sikkerhedskonsulent. Bl.a. får de redskaber til at håndtere

deres situation og oplever derved, at deres situation ændrer sig. Vi vurderer

dermed, at sikkerhedskonsulenternes specialiserede viden er med til, at borger-

ne i højere grad føler sig forstået, hvilket skaber tryghed.

Relevans og anvendelighed

Der har på tværs af regionerne vist sig en stor efterspørgsel efter sikkerheds-

konsulenternes ydelser. Som nedenstående Tabel 5 viser, har sikkerhedskonsu-

lenterne i perioden april 2018-marts 2020 modtaget 540 henvendelser fra kom-

muner, borgere, krisecentre m.fl. Sikkerhedskonsulenterne involverede sig i 478

af sagerne.

Tabel 5

Antal henvendelser fordelt efter region, april 2018-marts 2020

EVALUERINGSRAPPORT

Region

Region Hovedstaden

Region Syddanmark

Region Sjælland

Region Midtjylland

Region Nordjylland

I alt (hele perioden)

Antal henvendelser

147

150

104

540

Kilde: COWI på baggrund af Deloittes statistik over sikkerhedskonsulenternes sager ind-

rapporteret af sikkerhedskonsulenterne.

Relevansen af sikkerhedskonsulentordningen kommer ligeledes til udtryk i inter-

views med fagpersoner. Heri giver de udtryk for, at sikkerhedskonsulenterne er

relevante for deres arbejde, bl.a. fordi sikkerhedskonsulenterne besidder stor

viden om æresrelaterede konflikter og har et stort netværk i politiet, krisecentre

m.fl. De vurderer, at dette er nødvendigt i håndteringen af æresrelaterede sa-

ger. Sagsbehandlere vurderer desuden, at de inden implementering af sikker-

hedskonsulentordningen ikke havde mulighed for at få denne viden og støtte.

På den baggrund vurderer vi, at sikkerhedskonsulentordningen er relevant og

bidrager til at kvalificere fagpersoners arbejde med sager om æresrelaterede

konflikter og negativ social kontrol.

Indvirkning på kommunal praksis

Sager og henven-

delser

Evalueringen viser, at 66 procent af henvendelserne til sikkerhedskonsulenterne

har været fra sagsbehandlere i kommunerne (se Tabel 6).

Tabel 6

Henvendelseskanaler

Antal

166

164

Procent

31 %

30 %

16 %

Henvendelse fra

Kommune i regionen

Egen kommune

Øvrige

Krisecenter

Region Nordjylland indtrådte senere i sikkerhedskonsulentordningen end de øvrige regi-

Sammentælling af andel henvendelser fra hhv. kommuner i regionen, egen kommune og

oner. Tallene for Region Nordjylland dækker derfor perioden april 2019-marts 2020.

kommune i anden region.

EVALUERINGSRAPPORT

Borger

Kommune i anden region

Anden sikkerhedskonsulent

I alt

540

100 %

Kilde: COWI på baggrund af Deloittes statistik over sikkerhedskonsulenternes sager ind-

rapporteret af sikkerhedskonsulenterne.

I Figur 4 visualiserer vi henvendelserne til sikkerhedskonsulenterne fra kommu-

nerne på tværs af landet. I alt har 60 kommuner

henvendt sig til en sikker-

hedskonsulent en eller flere gange. Altså har knap to tredjedele af landets kom-

muner gjort brug af ordningen. Vi vurderer, at dette viser, dels at der er et be-

hov for sikkerhedskonsulenterne, dels at sikkerhedskonsulenterne har formået

at formidle ordningen bredt til store dele af landet. Fra interviews med sikker-

hedskonsulenter ved vi, at der har været så stor efterspørgsel på sikkerheds-

konsulenternes rådgivning og sparring, at de i perioder har haft for travlt til at

udbrede kendskabet til ordningen til de kommuner, der endnu ikke benyttede

sig heraf.

Der er samtidig en større andel af kommunerne i Region Sjælland som bruger

ordningen end i de øvrige regioner (76 procent)

. Det kan skyldes, at sikker-

hedskonsulenterne i Region Sjælland har haft større succes med at udbrede

kendskabet til ordningen blandt flere af regionens kommuner end i de øvrige

regioner. Vi vurderer dog, at det også kan være et udtryk for, at udfordringerne

med æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol er spredt på flere kom-

muner i Region Sjælland end i de øvrige regioner.

Figur 4

Henvendelser fra kommuner

Inkluderer ikke to henvendelser fra uoplyste kommuner.

Region Hovedstaden 55 procent, Region Syddanmark 55 procent, Region Midtjylland 63

procent og Region Nordjylland 64 procent.

EVALUERINGSRAPPORT

Kilde: COWI på baggrund af Deloittes statistik over sikkerhedskonsulenternes sager ind-

rapporteret af sikkerhedskonsulenterne. Note: I de røde kommuner har der været 0 hen-

vendelser til sikkerhedskonsulenter. I de grønne kommuner har der været en eller flere

henvendelser.

På baggrund af ovenstående vurderer vi, at initiativet har nået målet om, at

fagpersoner i kommuner har fået kendskab til sikkerhedskonsulentordningen og

benytter ordningen i sager om personer udsat for æresrelaterede konflikter og

negativ social kontrol. Det tyder dog samtidig på, at sikkerhedskonsulenterne

fortsat har en opgave med at udbrede kendskabet om ordningen i de øvrige

kommuner.

Sagernes

risikoniveau

I de sager, hvor der har været tilknyttet en sikkerhedskonsulent, er der forskel

på sagernes risikoniveau. Tabel 7 viser, at der været flest sager med lav risiko

for alvorlig vold

(201 svarende til 48 procent), næstflest sager med moderat

risiko (143 svarende til 34 procent) og færrest med høj risiko (76 svarende til 18

procent).

Tabel 7

Antal henvendelser fordelt efter region, april 2018-marts 2020

Høj

Region Hovedstaden

21 (15 %)

Moderat

53 (39 %)

Lav

62 (46 %)

136

I alt

'Alvorlig vold' er den betegnelse, sikkerhedskonsulenterne benytter i deres registrerin-

ger. Betegnelsen er ikke defineret yderligere.

EVALUERINGSRAPPORT

Region Syddanmark

Region Sjælland

Region Midtjylland

Region Nordjylland

I alt

Kilde:

12 (13 %)

13 (17 %)

21 (28 %)

9 (23 %)

76 (18 %)

39 (41 %)

18 (24 %)

19 (25 %)

14 (36 %)

143 (34 %)

44 (46 %)

44 (59 %)

35 (47 %)

16 (41 %)

201 (48 %)

420*

COWI på baggrund af Deloittes statistik over sikkerhedskonsulenternes

sager indrapporteret af sikkerhedskonsulenterne.

* Der er sager, hvor risikoniveau i forhold til vold ikke er registreret.

Vi ser ligeledes, at der er procentmæssigt betydelig flere højrisikosager i Region

Midtjylland sammenlignet med de øvrige regioner. Det skal bemærkes, at dette

kan skyldes forskelle i registreringspraksis, eller at vurderingerne er individuelle

og derfor kan variere fra sikkerhedskonsulent til sikkerhedskonsulent.

Data viser desuden, at der har været et fald i andelen af sager, som sikkerheds-

konsulenterne har registreret som 'risiko for alvorlig vold' i løbet af initiativets

løbetid. I perioden april-juli 2018 blev 34 procent af sagerne registreret som

højrisikosager, mens det for hele perioden er 18 procent

. Også i forbindelse

med registreringen af sager, hvor der vurderes at være risiko for umiddelbart

forestående vold, ser vi et fald fra 37 procent i de første måneder til 18 procent

af sagerne for hele perioden

I de kvalitative interviews giver sikkerhedskonsulenterne udtryk for, at de i takt

med, at de har fået flere sager, er blevet bedre til at vurdere risikoniveauet for

sagen, men også at de modtager færre højrisikosager. Sidstnævnte vurderer

sikkerhedskonsulenterne skyldes, at sagsbehandlerne er blevet bedre til at

håndtere og identificere sagerne sammenlignet med tidligere i indsatsperioden,

hvorfor sagerne håndteres før de bliver højrisikosager. Det opleves, at sagsbe-

handlerne er blevet opkvalificeret dels gennem diverse kurser i relation til hand-

lingsplanen, dels gennem samarbejdet med sikkerhedskonsulenterne.

Udbytte blandt

fagpersoner

Forud for handlingsplanen vurderede eksperter, at der manglede viden på områ-

det i kommunerne, hvorfor det kunne være svært for sagsbehandlere at sikre

den nødvendige sikkerhed for de udsatte borgere på området

. Vi vurderer

overordnet set, at sikkerhedskonsulentordningen i samspil med andre initiativer

under handlingsplanen har bidraget til at ændre på dette, og derved indfrier må-

let om at kunne varetage sikkerhedsrådgivning til både borgere og kommuner.

Sagsbeskrivelserne

viser bl.a., at sikkerhedskonsulenterne er i stand til at

skelne mellem, om der er tale om en æresrelateret sag, en sag med æresrelate-

rerede elementer, men hvor der hovedsageligt er tale om sociale udfordringer,

eller en sag involverende en minoritetsetnisk person, men hvor der er tale om

Data herfor vises ikke.

Projektbeskrivelse sikkerhedskonsulentordningen.

Se eksempler på sikkerhedskonsulenternes involvering i sager i bilag D.

EVALUERINGSRAPPORT

vold/tvang/trusler m.m. uden relation til ære. Det er således tydeligt, at sikker-

hedskonsulenterne har en stor viden om æresrelaterede konflikter, som de kan

bruge i vurdering af sagerne samt i forhold til vurdering af nødvendige sikker-

hedsforanstaltninger.

Evalueringen viser i forlængelse heraf, at fagpersoner i kommuner har haft stort

udbytte af sikkerhedskonsulentordningen. De er blevet opkvalificerede og har

fået øget viden om og fokus på sikkerhed i sager, der omhandler æresrelaterede

konflikter og negativ social kontrol. SIRI oplever, at de kommunale fagpersoner,

de er i kontakt med på kurser, gennem rejseholdets aktiviteter m.m., har fået

større viden om, hvor de skal henvende sig, når de står med æresrelaterede

sager. Ligeledes vurderer SIRI, at sikkerhedskonsulenterne bidrager med lokal

forankring og støtte til fagpersoner i kommuner. Ifølge SIRI oplever sagsbe-

handlere i kommunerne, at sikkerhedskonsulenternes lokale placering betyder,

at de har viden om kommunale systemer og procedurer. Således kan en kom-

munalt forankret rådgivnings- og støttefunktion altså stå centralt for, at kom-

munale sagsbehandlere benytter sig af ordningen og dermed får den nødvendige

rådgivning og sparring i æresrelaterede sager.

Af interviews med kommunale sagsbehandlere og integrationskonsulenter frem-

går det desuden, at sikkerhedskonsulenternes indsats opleves som værdifuld for

fagpersoner i kommuner. Sikkerhedskonsulenterne oplever, at fagpersoner i

kommuner selv kontakter dem, når de oplever en vanskelig sag. Ligeledes er

det ofte de samme fagpersoner, der henvender sig flere gange med nye sager,

hvilket indikerer, at de er tilfredse med den rådgivning, de får fra sikkerheds-

konsulenterne. Dette understøttes af interviews med sagsbehandlere, som på-

peger, at sikkerhedskonsulenterne er med til at løfte vidensniveauet hos fagper-

soner på området generelt. Sagsbehandlerne oplever, at de lærer af samarbej-

det med sikkerhedskonsulenterne, som er gode til at give viden videre og op-

kvalificere dem. Vi vurderer, at dette er et vigtigt element i sikkerhedskonsu-

lentordningen, da sikkerhedskonsulenterne på den måde er med til at løfte kvali-

teten i behandlingen af sager om æresrelaterede konflikter og negativ social

kontrol.

"Jeg har jo ligesom lært noget [af sikkerhedskonsulenten]. Jeg er

blevet mere tryg i min viden og faglighed." (Familiekonsulent)

"De [kommunale fagpersoner] bliver klogere på, hvad det handler

om, hvad skal de være opmærksomme på, hvad skal de spørge ind

til og hente viden om. Det kan være med til at kvalificere sagsbe-

handling og deres vurdering af sagen. De får noget med, som de

går videre med. (…) Vi har oftest fagpersoner med, når vi taler med

borgerne. Det må også give dem noget, at de er med til at høre,

hvad vi har fokus på og spørger ind til - en forståelse af hvad der er

på spil i de her sager. Det er vores fornemmeste opgave at opkvali-

ficere fagpersoner og give dem det, de har brug. Vi får positive til-

bagemeldinger. De giver udtryk for, at de kunne bruge rådgivnin-

gen, og at de ved, hvordan de går videre herfra

–

ved, hvad de næ-

ste skridt er". (Sikkerhedskonsulent)

EVALUERINGSRAPPORT

Et andet aspekt, der går igen i interviewene med fagpersoner, er, at sikkerheds-

konsulenterne giver tryghed og bekræfter fagpersonerne i kommuner i, at de er

på rette spor.

"Den [ordningen] skaber den tryghed, jeg manglede, før sikker-

hedskonsulenterne var der, når jeg agerede i sager med voldsramte

kvinder. Det kunne være usikkerheder om, om jeg havde gjort det

hele - om der var andre muligheder." (Beskæftigelses- og integrati-

onskonsulent)

Evalueringen viser dermed, at fagpersoner i kommuner med sikkerhedskonsu-

lentordningen har fået et sted, hvor de kan søge rådgivning og vejledning i sa-

ger om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Således har fagper-

sonerne fået en samlet "vidensbank" på området.

Sikkerhedskonsulenterne har i den forbindelse en specialviden på området, som

betyder, at de kan være med til at stille de rigtige spørgsmål til borgerne og få

den rette afklaring i sagen, hvilket er værdifuldt for fagpersoner i kommuner.

"De går meget ned i dybden. De tegner et helt billede af borge-

ren, som jeg synes kan være svært at få (…) De skiller tingene

lidt ad og går lidt yderligere ud. De har opmærksomhedspunkter

på steder, vi ikke har. Det er ret relevant, når man kigger på sa-

gen som helhed. Man har foldet alle blade ud." (Socialrådgiver)

Sikkerhedskonsulenterne er således med til at styrke fagpersoner i kommuners

muligheder for at få rådgivning og vejledning i forhold til sikkerhed.

Sikkerhedskonsulenternes kvalificerede vurderinger af borgernes sikkerhed bi-

drager endvidere til at borgernes sikkerhedsniveau hverken under- eller over-

vurderes. De interviewede nøglepersoner på området vurderer, at det er vigtigt,

at tilbud om ophold på krisecenter til personer udsat for æresrelaterede konflik-

ter og negativ social kontrol ikke står alene, men suppleres af familiebehandling.

De pointerer, at personer udsat for æresrelaterede konflikter og negativ social

kontrol

har svært ved at bryde med familie og netværk, og derfor som oftest

vender tilbage til familien eller på anden vis kontakter familien efter ophold på

krisecenter. Resultatet er derfor, at de unge, når de vender tilbage til deres fa-

milier, fortsat udsættes for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol,

hvis der ikke har været fokus på behandling af familien. Det er derfor vigtigt at

sikre, at en anbefaling om at fjerne personen fra hjemmet ikke står alene, men

suppleres af familiebehandling.

De interviewede nøglepersoner på området vurderer, at sikkerhedskonsulenter-

ne i nogle tilfælde kan være med til at sikre denne balance, fordi sikkerhedskon-

sulenterne har fokus på, at det kræver en kvalificeret vurdering at afgøre, om

det bedste for personen, der er udsat for æresrelaterede konflikter og negativ

social kontrol, er at blive anbefalet ophold på krisecenter, eller om det er mere

Ligesom andre personer, der kommer på krisecenter.

EVALUERINGSRAPPORT

hensigtsmæssigt at forsøge mægling med familien. Dette er sikkerhedskonsu-

lenterne også selv opmærksomme på.

"Jeg tror, at de [borgerne] oplever at få forståelse af deres situati-

on, som de ellers ikke vil have - en alvorlighedstagen. Jeg tror rigtig

mange rådgivere enten over- eller underreagerer, og det er jo ikke

af ond vilje, men fordi de ikke ved, hvordan de skal handle." (Sik-

kerhedskonsulent)

Samarbejde med

krisecentre

Ud over kommunale sagsbehandlere og personer udsat for æresrelaterede kon-

flikter har krisecentrene også været en målgruppe for sikkerhedskonsulentord-

ningen. Det har været et mål, at krisecentermedarbejdere skal være bekendte

med ordningen og kunne understøtte sikkerhedskonsulentens arbejde bl.a. ved

at kunne vurdere, hvilke sager der er æresrelaterede, og medvirke til at sikre, at

der tilknyttes en sikkerhedskonsulent i disse sager.

Evalueringen viser, at krisecentrene kun i begrænset omfang har gjort brug af

sikkerhedskonsulenterne, men at de krisecentermedarbejdere, der har gjort

brug af ordningen, har haft stort udbytte heraf. I 9 procent (51 sager) af hen-

vendelserne til sikkerhedskonsulenterne er henvendelsen kommet fra krisecen-

tre (se Tabel 6), og i 53 procent af de 51 sager kom henvendelsen til sikker-

hedskonsulenterne i Region Syddanmark. I Region Syddanmark er sikkerheds-

konsulenterne forankret på et krisecenter, hvilket forklarer, hvorfor der i denne

region har været betydelig flere henvendelser fra krisecentermedarbejdere.

Vi kan dermed konkludere, at sikkerhedskonsulenterne i lav udstrækning er lyk-

kes med at opfylde målet om at etablere et samarbejde med krisecentre i deres

regioner. Vi vurderer, at krisecentrenes begrænsede brug af sikkerhedskonsu-

lenter skyldes to forhold. For det første at sikkerhedskonsulenterne ikke har væ-

ret tilstrækkeligt opsøgende i forhold til krisecentrene. I nogle regioner har sik-

kerhedskonsulenterne systematisk været rundt og besøge krisecentrene, mens

det opsøgende arbejde til krisecentre ikke har været lige så systematisk i andre

regioner. Synlighed omkring ordningen er således central for, at sikkerhedskon-

sulenterne bliver brugt. For det andet vurderer vi, at det skyldes, at krisecentre-

ne inden handlingsplanen har benyttet andre kanaler til sikkerhedsvurdering,

f.eks. VISO og RED Rådgivning, samt at de er mere erfarne i forhold til selv at

vurdere sikkerhedsniveau, end det er tilfældet for sagsbehandlere i kommuner-

ne. Fra spørgeskema til krisecentermedarbejdere

ved vi, at de væsentligste

grunde til at krisecentrene ikke har benyttet sikkerhedskonsulenterne er, at de

enten ikke har haft sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol,

hvor de har vurderet det relevant at inddrage sikkerhedskonsulenter (13 re-

spondenter), at krisecentret selv håndterer sikkerhedsproblematikker (otte re-

spondenter), eller at de har kontaktet andre aktører i stedet, f.eks. politiet og

RED Rådgivning (syv respondenter).

Af de krisecentermedarbejdere, som deltog på den opfølgende kursusdag under

initiativ 1.5 Kompetenceudvikling af krisecentermedarbejdere og koordinerende

Udsendt under initiativ 1.5 Kompetenceudvikling af krisecentermedarbejdere.

EVALUERINGSRAPPORT

rådgivere

, havde 23 ud af 72 anvendt sikkerhedskonsulentordningen efter

grundkurset. 65 procent af disse var i høj grad tilfredse med rådgivningen, og

30 procent var i nogen grad tilfredse med rådgivningen.

Det er også sikkerhedskonsulenternes oplevelse, at krisecentermedarbejdere i

forvejen har den basale forståelse for og fokus på sikkerhed, og at de ofte har

en god vurdering af risici ved situationen. Dog oplever sikkerhedskonsulenterne

også, at krisecentermedarbejderne stadig har et behov for at få denne vurdering

bekræftet

–

f.eks. hvorvidt det er sikkert for en borger at blive på centret, eller

om de skal flyttes. Det samme bekræftes af krisecentermedarbejdere. De giver i

interviews udtryk for, at de på trods af deres viden om vold i nære relationer,

finder støtten fra sikkerhedskonsulenterne givende. Dette skyldes ifølge de in-

terviewede krisecentermedarbejdere, at sikkerhedskonsulenterne har en mere

specifik viden om og større indsigt i relationerne omkring en æresrelateret sag.

"Jeg tænker, at selvfølgelig er det relevant at inddrage dem ved

æresrelateret vold, hvor voldsbilledet ofte er komplekst. Der er

det jo næsten altid mere komplekst, end vi lige har viden om."

(Krisecentermedarbejder)

"De [sikkerhedskonsulenterne] kan give specialviden og de eks-

tra små detaljer, som vi ikke har tænkt over og haft kendskab

til, som var vigtige at undersøge og blive opmærksomme på,

f.eks. ekstra afdækninger af netværkskort." (Krisecentermedar-

bejder).

Evalueringen viser således, at sikkerhedskonsulenterne bidrager til krisecenter-

arbejdet med en øget forståelse af, hvilke mønstre og fareelementer der kan

være i æresrelaterede sager, og hvad krisecentermedarbejderne skal være op-

mærksomme på. Vi finder på baggrund af interviewene, at krisecentermedar-

bejderne typisk inddrager sikkerhedskonsulenterne i sager, hvor kompleksiteten

og risikoniveauet er stigende, og hvor krisecentermedarbejderne derfor har brug

for hjælp til at håndtere udviklingen i sagen. Dog påpeger flere krisecentermed-

arbejdere, at de burde inddrage sikkerhedskonsulenterne tidligere i sagerne for

at få den fulde effekt af deres rådgivning.

"Vi kan godt bruge dem mere ved at tænke dem ind i vores sa-

ger - der er altid et sikkerhedsaspekt i vores sager for borgere,

der kommer ind." (Krisecentermedarbejder)

"Kvinderne har været her for lang tid, før vi tager kontakt [til

sikkerhedskonsulenten]. Hvis der skal være mere målbar effekt,

så skal vi kontakte dem tidligere og få nogle ting afdækket, så

der er nogle klare retningslinjer for dem. Vi går tit og venter for

længe (…) det skal ikke være noget mega stort, før vi kan ringe

til dem. Men det skal italesættes i medarbejdergruppen." (Krise-

centermedarbejder)

Efter hver opfølgende kursusdag blev der udsendt et evalueringsskema.

EVALUERINGSRAPPORT

Som evalueringen viser, benyttes sikkerhedskonsulentordningen kun i begræn-

set omfang af kvindekrisecentre, og de krisecentermedarbejdere, der benytter

ordningen, giver udtryk for, at sikkerhedskonsulenterne burde inddrages tidlige-

re i sagerne. Der er således et uudnyttet potentiale i sikkerhedskonsulentordnin-

gen i forhold til i højere grad at kvalificere sagerne på krisecentre.

Samarbejde med

øvrige aktører

Det har samtidig været et vigtigt punkt i etableringen af sikkerhedskonsulent-

ordningen, at ordningen ikke skulle erstatte eller overlappe eksisterende aktører

med viden og kompetencer på æresområdet, såsom politiet, VISO og RED, men

spille sammen med dem og understøtte, at de inddrages bedst muligt i sagsfor-

løbene.

Som del af initiativet er der både blevet foretaget en vidensafdækning, der bl.a.

kortlægger eksisterende ordninger, som sikkerhedskonsulentordningen skal

supplere, og efterfølgende afholdt to årlige samarbejdsmøder med relevante ak-

tører. Sikkerhedskonsulenterne fremhæver at være glade for samarbejdsmødet

med VISO, og VISO er samtidig glade for samarbejdet med sikkerhedskonsulen-

terne. Dette må forventes at have skabt både det nødvendige kendskab og be-

gyndende samarbejdsrelationer til disse aktører, som sandsynliggør, at sikker-

hedskonsulenterne er i stand til at inddrage andre aktører og støttetilbud i bor-

gernes forløb i det omfang, det er relevant.

Sikkerhedskonsulenternes egen registrering af sager viser, at de i omtrent en

femtedel af deres henvendelser (21 procent), henviser videre til en anden aktør.

Sikkerhedskonsulenterne vurderer desuden i interviews, at de supplerer de øvri-

ge aktører på området. Fagpersoner i kommunerne oplever i den forbindelse, at

sikkerhedskonsulenterne har gode kontakter og et bredt netværk, som de træk-

ker på i sagerne. Desuden vurderer en repræsentant fra politiet, at sikkerheds-

konsulenterne supplerer dem ved at fokusere på den praktiske sikkerhed, og

f.eks. får de udsatte borgere flyttet til anden bolig eller krisecenter. Politiets rolle

er at tage sig af mere akutte situationer.

Vi vurderer dermed, at sikkerhedskonsulenterne er i stand til at inddrage rele-

vante aktører i deres sager, og at de gør dette på baggrund af den opnåede,

relevante viden, så de supplerer de øvrige aktører i sager om æresrelaterede

konflikter og negativ social kontrol. På denne baggrund vurderer vi, at succeskri-

teriet om, at minimum 50 procent af sikkerhedskonsulenterne oplever, at det er

muligt at inddrage relevante aktører eller støttetilbud i borgernes forløb, er op-

nået.

Koordinering på

tværs af kommuner

Da borgere udsat for alvorlige æresrelaterede konflikter grundet sikkerhedshen-

syn ofte må flytte sig på tværs af kommunegrænser og tage ophold eller bosæt-

te sig i en ny kommune, er det essentielt, at der sker en koordinering på tværs

af kommuner. Det er nødvendigt, især for at modvirke at overgange og skift

mellem kommuner fører til en sikkerhedsbrist i borgerens forløb. Sagsbeskrivel-

serne viser den koordinerende rolle, som sikkerhedskonsulenter varetager. Det

er på den baggrund tydeligt, at der er brug for specialiseret viden i disse situa-

EVALUERINGSRAPPORT

tioner, for at de nødvendige instanser bliver involveret, og de nødvendige tiltag

bliver igangsat

Fagpersoner i kommuner oplever, at koordineringen af æresrelaterede sager

ofte er yderst kompleks, og at sikkerhedskonsulenterne i den sammenhæng er

relevante, fordi de har mulighed for at følge borgerne, når de flytter kommune.

Sikkerhedskonsulenterne bekræfter i interviewene, at de ofte laver en koordine-

rende indsats, hvor de trækker på deres kendskab til politi og krisecentre samt

kontakter til andre kommuner. Dette er også relevant i forhold til ufrivillige ud-

landsophold, som kræver koordinering mellem kommune, politi og Udenrigsmi-

nisteriet.

"Noget af det, der er vores store opgave, er at sikre koordi-

nering mellem kommune, politi og Udenrigsministeriet, sær-

ligt i forhold til sager om ufrivilligt udlandsophold. Vi skal sik-

re at få alle parter med, få lagt en fælles plan, få koordineret,

samle op, skypemøder (…) Det gør en forskel. Der er ikke

nogen, der har haft den røde tråd. De har hver især siddet

med deres.

(…) Også det der med at sikre de gode overgan-

ge, det har vi også brugt tid på. Kvinder fra krisecentre og

borgere, der har flyttet ud i en ny kommune. Der sikrer vi, at

kommunen kommer i gang og giver den støtte, der er brug

for." (Sikkerhedskonsulent)

Evalueringen viser dertil, at nogle af sikkerhedskonsulenterne oplever, at det er

en stor opgave at skulle koordinere på tværs af forskellige instanser. Som det

fremgår af interviewene med sikkerhedskonsulenterne, er det derfor en styrke

for sikkerhedskonsulentordningen, at de fleste af sikkerhedskonsulenterne sid-

der flere samme sted, og at det er en national ordning, hvor de kan sparre med

hinanden. Ligeledes er det en fordel, at de har forskellige faglige baggrunde og

dermed kompetencer, som de kan tilbyde i rådgivningen og sparringen med bå-

de sagsbehandlere og borgere og over for hinanden.

"Vi tager alene ud til de fleste sager, her mangler vi sparring. Men

jeg sparrer med [anden sikkerhedskonsulent] over telefonen. (…)

Det er krævende at stå alene med de her sager." (Sikkerhedskonsu-

lent)

På den baggrund vurderer vi, at ordningen har indfriet målet om, at sikkerheds-

konsulenter er i stand til at varetage en koordinerende sikkerhedsfunktion på

tværs af kommuner, hvilket har været værdiskabende for både fagpersoner og

målgruppen.

Figur 5 viser de forskellige aktører, som er relevante for sager om æresrelatere-

de konflikter og negativ social kontrol, og som sikkerhedskonsulenterne har sik-

ret koordinering imellem.

Se bilag D for eksempler på sagsforløb, hvor sikkerhedskonsulenten har haft en koordi-

nerende rolle.

EVALUERINGSRAPPORT

Figur 5

Aktører, der har betydning i håndtering af sager om æresrelaterede kon-

flikter og negativ social kontrol.

Effekt for personer udsat for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol

Som beskrevet indledningsvis er formålet med ordningen at yde sparring og

rådgivning til fagpersoner i kommuner og derigennem hjælpe personer udsat for

æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, samt at rådgive og vejlede

borgere direkte. I 40 procent af de sager, som sikkerhedskonsulenterne har væ-

ret involveret i, har de lavet risikovurderinger, mens de i 32 procent af sagerne

har rådgivet borgere direkte. I 2 procent af alle sagerne (11 sager) har sikker-

hedskonsulenterne også ydet rådgivning til familierne til borgere, der har været

udsat for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Succeskriteriet om, at der i mindst 50 procent af sagerne tilknyttes en sikker-

hedskonsulent direkte til borgeren, er således ikke opnået. Vi vurderer dog ikke,

at det betyder, at sikkerhedskonsulenterne ikke har bistået borgerne med den

nødvendige hjælp, men at sikkerhedskonsulenterne i de øvrige sager har vurde-

ret, at borgeren havde brug for anden hjælp, og på den måde har hjulpet borge-

ren bedst muligt.

De sager, som sikkerhedskonsulenterne får henvendelser om, drejer sig typisk

om sager, hvor borgeren har været udsat for sociale restriktioner, fysisk vold

og/eller pres. I Tabel 8 fremgår de hyppigste årsager til borgerens eller fagper-

soners første henvendelse til en sikkerhedskonsulent. I 6 procent af sagerne

henvender borgeren sig selv til sikkerhedskonsulenten (se Tabel 6).

Tabel 8

Hyppigste årsager til første henvendelse

Antal

174

153

Procent (af 540)

32 %

28 %

Årsag til første henvendelse

Sociale restriktioner

Reel fysisk vold

EVALUERINGSRAPPORT

Udsat for pres

Andet

Psykisk vold

Trusler om fysisk vold

Ung på flugt fra familie

Reelt ufrivilligt udlandsophold

Angst for fysisk vold

Må ikke have kæreste

130

24 %

15 %

14 %

10 %

Kilde: COWI på baggrund af Deloittes statistik over sikkerhedskonsulenternes sager.

Note: Der kan være flere årsager til henvendelsen.

Borgerne står ofte i situationer, hvor de ikke ved, hvordan de skal agere og ikke

kan overskue konsekvenserne af et brud eller en konfrontation med familien.

Dette er tydeligt i de sagsbeskrivelser, som er inddraget i evalueringen

"Borger er bange for, hvad der kan ske, hvis hun flygter. Hun er

bange for ikke at kunne komme hjem til familien igen. Hun er

overbevist om at hun vil blive udstødt/udelukket af familien - og så

vil hun hellere dø. Borger føler et stort ansvar for at skulle passe på

sine forældre. Hun er yngste barn, eneste hjemmeboende og føler

en forpligtigelse for at skulle hjælpe sine forældre med mange prak-

tiske ting i hjemmet og kommunikation med offentlige myndighe-

der. Hun er i dilemma af at skulle udsætte dem for et svigt, såfremt

hun beslutter sig for at bryde med dem." (Sagsbeskrivelse 1)

Ovenstående citat vidner om, at det er svært for borgerne at agere i disse situa-

tioner, og at det derfor er vigtigt, at disse borgere bliver tilknyttet en ressource-

person, der kan hjælpe dem med at agere i den svære situation. Et udbytte af

sikkerhedskonsulentordningen er således, at borgerne gennem mødet med sik-

kerhedskonsulenterne selv bliver klædt på til at varetage deres egen sikkerhed.

Dette baserer vi på interviews med sikkerhedskonsulenter og fagpersoner. Flere

fagpersoner i kommuner understreger især situationen, hvor en person udsat for

æresrelaterede konflikter skal finde et nyt bosted, som en, hvor sikkerhedskon-

sulenten har spillet en vigtig rolle i at gøre borgerne opmærksomme på sikker-

hedshensyn, de bliver nødt til at overveje.

"Vi nåede frem til med den voldsramte kvinde, at hun blev bekræf-

tet i at flytte i egen bolig, i stedet for at komme på safehouse. Vi

kunne ikke anbefale hende det, men kunne støtte hende i at komme

i egen lejlighed. Sikkerhedskonsulenten fortalte om de forskellige

muligheder og fik gjort klart, hvilken social situation hun bragte sig

selv i, hvilke løsninger på livssituation hun valgte. Hun valgte egen

bolig, og via sikkerhedskonsulenten fik hun samtale med politi i for-

hold til at få placeret alarm og forhåndsinformeret om akuthenven-

delser, og fortalte om hvordan nøglepersoner kan være behjælpelig

med overvågning. (…) Hun kunne i høj grad

bruge rådgivningen:

Hvad er muligt og ikke muligt, hvor meget politimyndighed kan

Se eksempler på sikkerhedskonsulenternes involvering i sager i bilag D.

EVALUERINGSRAPPORT

hjælpe, og hvor meget det bløde netværk kan hjælpe, at de ikke

kan sikre hende i en grad et safehouse kan sikre hende. Så hun var

fuldstændig oplyst om, at hun kunne have truffet et andet valg og

oplyst om mulige konsekvenser." (Beskæftigelses- og integrations-

konsulent)

Af sagsbeskrivelserne

fremgår det, at borgerne bliver hjulpet i deres sager

med støtte og vejledning, som gør, at deres situation ændrer sig, eller at de får

nogle redskaber til at håndtere deres situationen. Vi vurderer, at sikkerhedskon-

sulenternes specialiserede viden på den måde er med til at give borgerne en

bedre oplevelse af at blive forstået, hvilket skaber tryghed for borgeren.

"De [borgerne] har så mange andre problemstillinger. Når de sidder

med sagsbehandler, så er der så mange andre ting, de også skal

tage sig til. Det her, om det æresrelaterede og social kontrol, druk-

ner i sagsbehandlerens tid. Det giver tryghed, det vi gør. Det er og-

så derfor, de [borgerne] ringer til os igen. Vi har skabt en relation,

og de har følt, vi lytter til dem. De oplever os som gennemgående,

det tror jeg." (Sikkerhedskonsulent)

"Jeg tror

–

men kan ikke vide det

–

at det er rart for borgeren, at

hendes problematik bliver taget alvorligt og seriøst, og jeg drøfter

det med nogle, der har mere viden, end jeg har. Jeg tror, at det er

en ekstra sikkerhed for, at deres situation bliver taget seriøst. Det

kan føles betryggende, at der sidder nogle med specialviden." (Kri-

secentermedarbejder)

Ligeledes viser interviewene med sikkerhedskonsulenterne, at borgerne udtaler

sig og er åbne om forholdene derhjemme og dermed viser tillid til sikkerheds-

konsulenterne. Dette er en styrke i forhold til at komme problemstillingen til livs,

og viser, at borgerne har tilstrækkelig tillid til systemet og fortrolighed til at dele

deres historier og bekymringer. Selvom det ikke har været muligt at undersøge

om succeskriteriet er opfyldt (at 60 procent af borgerne tilknyttet en sikker-

hedskonsulent oplever, at relationen er tillidsfuld, og at forløbet bl.a. bidrager til

positiv personlig udvikling), vurderer vi på baggrund af ovenstående, at initiati-

vet opfylder succeskriteriet. Ligeledes vidner det om, at fagpersoner m.m. for-

mår at udbrede viden om, hvor personer udsat for æresrelaterede konflikter kan

henvende sig, samt skabe sikkerhed for, at der er hjælp at hente.

Initiativ 1.5 Kompetenceudvikling for

krisecentermedarbejdere og koordinerende rådgivere

Initiativet består af kompetenceudviklingsforløb for medarbejdere og ledere på

kvindekrisecentre samt for koordinerende rådgivere og ledere i kommunerne.

Formålet med kompetenceudviklingen er dels, at kvinder udsat for æresrelate-

rede konflikter og vold kan opnå kvalificeret støtte på landets krisecentre, dels

at forbedre sikkerheden for og koordineringen omkring de berørte kvinder på

Se eksempler på sikkerhedskonsulenternes involvering i sager i bilag D.

EVALUERINGSRAPPORT

krisecentrene. Sidstnævnte skal forebygge sikkerhedsbrister samt sikre etable-

ringen af et bindeled mellem kommune, krisecenter og andre instanser involve-

ret i forløbene omkring kvinder udsat for æresrelaterede konflikter og vold. Idé-

en med kompetenceudviklingen er at klæde medarbejdere og ledere på til at

håndtere sager med disse kvinder ved at give dem viden om området samt kon-

krete redskaber.

SIRI har stået for udviklingen og afholdelsen af kompetenceudviklingen. Pro-

jektperioden for initiativet er 2017-2020. Der har været afsat 1,2 mio. kr. ekskl.

moms.

Succeskriterierne for initiativet er:

›

På baggrund af SIRIs grundkursus samt opfølgende kursusdag har persona-

le på landets krisecentre fået viden om æresrelaterede konflikter, og ved,

hvor de kan henvende sig for sparring og rådgivning i æresrelaterede sager

›

Der udarbejdes et lokalt action card, der beskriver sagsgangen og arbejds-

deling mellem forskellige sektorer i de kommuner, der ikke har beredskab

80 procent af deltagerne på grundkurset deltager på den opfølgende kur-

susdag

Personer, der udsættes for æresrelaterede konflikter og æresrelateret vold,

kan få kvalificeret hjælp og støtte på alle krisecentre i Danmark

Samarbejdet mellem relevante myndighedspersoner i kommunen og krise-

centerpersonale er etableret

Deltagerne har etableret velfungerende samarbejde med og henviser i vi-

dest muligt omfang æresrelaterede sager til den regionale sikkerhedskonsu-

lent.

Analyse og vurdering

I nedenstående afsnit præsenteres en analyse af initiativet. Analysen er gen-

nemført på baggrund af spørgeskemaundersøgelser og interviews med deltagere

på kompetenceudviklingskurset samt observation af kompetenceudviklingen.

Ligeledes er der inddraget viden fra interview med projektleder (se mere herom

i Bilag A Metode og datagrundlag).

Indhold og aktiviteter

Kompetenceudviklingen bestod af et todages grundkursus samt en opfølgende

kursusdag afholdt et halvt til halvandet år efter grundkurset. Kompetenceudvik-

lingsforløbene fandt sted i Aalborg, Aarhus, Esbjerg, København, Odense og

Roskilde. Der er afholdt otte grundkurser med i alt 251 deltagere og syv opfølg-

ningsdage med i alt 134 deltagere. Det var et af initiativets målsætninger, at 80

procent af deltagerne deltog i opfølgningsdagen. Dette er ikke opfyldt, da kun 61

procent deltog i opfølgningsdagen.

Opfyldelsen af dette succeskriterie er besvaret under initiativ 2.1 Rådgivning til kommu-

ner, idet action cards er udarbejdet som led i denne rådgivning.

EVALUERINGSRAPPORT

På grundkurset blev deltagerne undervist i følgende emner:

›

Introduktion til teori og begreber om æresrelaterede konflikter

Personlig fortælling v. Dialogkorpset

Kulturforståelser, familiemønstre og familiedynamikker

Modtagelse, udredning og screening

–

psykologiske perspektiver og prakti-

ske redskaber

Sikkerhedshåndtering, risikovurdering, dilemmaer og konflikthåndtering

Introduktion til regionens sikkerhedskonsulent

Oplæg af en ressourceperson i politiet på området for æresrelaterede kon-

flikter.

På den opfølgende kursusdag varierede undervisningsindholdet fra gang til gang.

Emnerne har været:

›

Håndtering af IT-sikkerhed v. RED Safehouse

Introduktion til appen Mit Overblik i Dagligdagen (MOD) v. RED Safehouse

Critical Time Intervention (CTI) v. Odense Krisecenter

Erfaringsudveksling og casearbejde v. SIRI

Psykologiske perspektiver og traumer hos kvinder i æresrelaterede konflik-

ter v. Inge Loua

Perspektiver på psykisk vold i relation til æresområdet v. Caroline Adolph-

sen

Nyeste lovgivning på området v. SIRI.

Overordnet vurdering af initiativet

Formålet med initiativet var dels, at kvinder udsat for æresrelaterede konflikter

og vold skulle kunne opnå kvalificeret støtte på landets krisecentre, dels at for-

bedre sikkerheden for og koordineringen omkring de berørte kvinder på krise-

centre.

Vi vurderer, at kompetenceniveauet inden for æresrelaterede konflikter og nega-

tiv social kontrol er blevet styrket bredt på krisecentrene gennem kompetence-

udviklingen. Dette øger muligheden for, at kvinder udsat for æresrelaterede

konflikter kan opnå den nødvendige støtte. Krisecentermedarbejderne har såle-

des opnået central viden om de dynamikker, der er på spil i disse sager, samt

om håndteringen af sagerne. Herunder i forhold til sikkerhedsspørgsmål og -

foranstaltninger, hvor der er kommet større fokus på at anvende sparringspart-

nere. Ligeledes har krisecentermedarbejderne fået øget viden om, hvor krise-

centermedarbejderne kan henvende sig, hvis de har brug for rådgivning.

Dette modul blev efter de første to opfølgningsdage taget ud grundet feedback fra re-

spondenterne i evalueringsspørgeskemaer.

EVALUERINGSRAPPORT

Relevans og anvendelighed

Fagpersoner oplever generelt en stigning i antallet af sager om æresrelaterede

konflikter og social negativ kontrol i kommunerne og på krisecentrene, samt at

der er behov for mere viden om området. Tendensen bekræftes af en evaluering

af krisecentertilbuddene i Danmark

, som viser, at kvindekrisecentre er særligt

udfordrede i arbejdet med ofre for æresrelateret vold. Målgruppen herfor ople-

ves at have særlige behov både i forhold til sikkerhed, og fordi ofrene er ramte

af vold samt tab af familie og netværk.

På den baggrund vurderer vi, at det har været og fortsat er relevant at gennem-

føre opkvalificerende kompetenceudviklingsforløb for krisecentermedarbejdere

og de koordinerende rådgivere.

Spørgeskemaundersøgelsen blandt krisecentermedarbejdere og koordinerende

rådgivere viser, at 81 procent af deltagerne i opkvalificeringen vurderede, at

viden fra grundkurset i høj grad eller i nogen grad var relevant for deres daglige

arbejde

. 92 procent vurderede, at temaerne på den opfølgende kursusdag i høj

grad eller i nogen grad var relevante.

De interviewede deltagere på kurset giver udtryk for, at der var en god afvej-

ning mellem repetition af viden og tilføjelse af ny viden. Det er dog samtidig

værd at bemærke, at størstedelen af deltagerne vurderer relevansen ved opkva-

lificeringen som høj. Dette til trods for, at de i interviews giver udtryk for, at de

havde hørt de fleste af oplæggene før på konferencer eller andre kurser. I for-

hold til kompetenceudviklingen indikerer det, at man har ramt de samme perso-

ner med de samme virkemidler flere gange. Derved bliver nogle af initiativerne

overlappende frem for at blive supplerende (i dette tilfælde kompetenceudviklin-

gen for krisecentermedarbejdere og konferencen

Kompetenceudviklingen har været medvirkende til at genopfriske viden blandt

de medarbejdere, der allerede havde viden på området, mens andre medarbej-

dere på krisecentrene har fået tilført ny viden om det æresrelaterede område,

som de tidligere ingen kompetencer havde indenfor. Dette fremgår af interviews

med krisecentermedarbejdere.

"(…) For flere af os har det mere været reminderen om, hvordan

man forstår det: hvilke særlige opmærksomheder skal der være.

Men det var virkelig en god idé at have størstedelen af medarbej-

dergruppen med

–

det gav god mening at have nogle af dem med,

som ikke var så opdaterede, f.eks. pædagoger, for vi har også kvin-

der med børn udsat for æresrelaterede konflikter (…) Det har løftet

kompetenceniveauet bredt på krisecentret, fordi den viden også er

blevet bredt ud til de medarbejdere, som har hele huset, når dag-

personalet ikke er der, og rådgivningen kommer også på de tids-

Rambøll 2015:

Evaluering af krisecentertilbuddene.

Evalueringsrapport.

Datagrundlaget i spørgeskemaundersøgelsen baserer sig på 81 besvarelser. Heraf havde

Initiativ 2.3 Oplysningsindsats.

72 deltaget i grundkurset.

EVALUERINGSRAPPORT

punkter [f.eks. nattepersonale]. Det er vigtigt, at det personale og-

så har viden om problemstillinger."

(Krisecentermedarbejder)

På den måde har kompetenceudviklingen øget forståelsen for problemstillingen

blandt en større del af personalet på krisecentrene, som har fået redskaber til at

rådgive og gå i dialog med borgeren. Hvor der tidligere var enkelte medarbejde-

re, der havde viden på området, er der nu skabt viden bredt. Vi vurderer derfor,

at kompetenceudviklingen har styrket kompetenceniveauet om æresrelaterede

konflikter og negativ social kontrol bredt set på krisecentrene, hvormed det

fremsatte succeskriterie herom er opnået.

Indvirkning på professionel praksis

Deltagerne giver i spørgeskemaundersøgelsen udtryk for, at de oplever, at der

er sket ændringer i deres daglige arbejde efter deltagelse i kompetenceudviklin-

gen. 79 procent af deltagerne

angav i spørgeskemaet, at de i høj eller nogen

grad er blevet bedre til at

identificere,

om en borger eller beboer er udsat for

æresrelaterede konflikter eller negativ social kontrol, mens 78 procent i høj grad

eller nogen grad var blevet bedre til at

rådgive

disse borgere eller beboere. In-

terviewene viser samtidig, at flere af deltagerne primært er blevet bekræftet i,

at 'det de gør, er det rigtige'. Vi vurderer, at denne bekræftelse har betydet, at

deltagerne er blevet mere sikre i deres arbejde med og tilgang til borgere udsat

for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, hvilket vi formoder har

forbedret deres arbejdspraksis.

Redskaber og

metoder

Hvad gælder anvendelsen af konkrete redskaber i håndteringen af æresrelatere-

de sager, kan vi konstatere, at kompetenceudviklingen i mindre udstrækning har

haft en effekt. Den største effekt ses i brugen af metoder til screening og udred-

ning, hvor 46 procent af deltagerne angav, at de efter grundkurset var begyndt

at anvende metoderne fra kurset. Derimod har deltagernes anvendelse af et for-

holdsvis simpelt risikovurderingsværktøj særligt rettet mod æresrelaterede pro-

blematikker, været mere begrænset. Risikovurderingen var det redskab der blev

præsenteret på kurset, som færrest anvendte før deltagelsen (10 procent). Efter

kurset anvendte 29 procent af deltagerne redskabet, men størstedelen af disse

(61 procent) anvendte dog ikke redskabet ved afholdelsen af den opfølgende

kursusdag.

Vi vurderer, at den begrænsede brug af redskaber fra kurset kan skyldes, at del-

tagerne benytter andre redskaber til samme formål. Gennem deltagernes kvali-

tative kommentarer til spørgeskemabesvarelserne og af interviews fremgår det,

at redskaberne præsenteret på kurset er relevante for målgruppen, men at de

anvender andre metoder, afhængigt af hvad der passer ind i den konkrete sag.

I spørgeskema udsendt efter den opfølgende kursusdag.

17 procent af respondenterne svarede ved den opfølgende kursusdag, at de siden

grundkurset havde haft nul henvendelser og sager med aspekter af æresrelaterede kon-

flikter og negativ social kontrol. 51 procent havde haft 1-3 sager, og 3 procent havde haft

henholdsvis 10 eller over 15 henvendelser eller sager med sådanne aspekter.

EVALUERINGSRAPPORT

"Den [kulturagrammet] bruger vi kun nogle af punkterne i. Det

handler tit om, at vi er kommet ind på resten af punkterne i samta-

ler, og det, der ofte er med sådan nogle færdiglavede modeller, er,

at de er ikke særlig fleksible. Så derfor bruger vi, hvad der passer.

Så vi bruger den måske mere som en form for tjekliste, end at vi

gennemgår den med dem [beboerne] fuldstændigt." (Krisecenter-

medarbejder)

Vidensbehov

Evalueringen viser samtidig, at et af de områder, hvor kompetenceudviklingen

har haft størst effekt, er på viden om og håndtering af sikkerhedsbehov. Vi fin-

der, at grundkurset har været virkningsfuldt med hensyn til at gøre krisecen-

termedarbejdere og koordinerende rådgivere bekendte med og opmærksomme

på sikkerhedshåndtering. Spørgeskemabesvarelserne viser, at 85 procent af del-

tagerne vurderer, at de siden grundkurset er blevet mere opmærksomme på

sikkerhedsbehovet i æresrelaterede sager. Deltagerne er ligeledes blevet spurgt

om, hvilke støtte- og rådgivningsmuligheder, de har sparret mere med eller of-

tere gjort brug af efter grundkurset. 46 procent og 37 procent af deltagerne

svarer i spørgeskemaet, at de oftere sparrer med /har gjort brug af politiet og

sikkerhedskonsulenterne efter grundkurset.

"Det er positivt, at vi er blevet bedre til at hive fat i politiet for ek-

sempel

–

at gøre brug af de andre ressourcer, der er til at lave sik-

kerhedsvurderinger." (Krisecentermedarbejder)

"Jeg oplevede, at mine kollegaer fik meget ud af det her program.

Hvem kan man tage fat i af politi og sikkerhedskonsulenter og så

videre. Og hvad skal man være særligt opmærksom på i forhold til

sikkerhed

–

lige netop der skal man være særlig skarp og se ander-

ledes på det, når det er en hel familie, som er efter en kvinde eller

vil finde hende." (Krisecentermedarbejder)

Under analysen af initiativ 1.4 konkluderede vi, at der er et begrænset kendskab

til sikkerhedskonsulentordningen blandt krisecentermedarbejdere. I relation her-

til må det konkluderes, at succeskriteriet om, at der er etableret et velfungeren-

de samarbejde mellem de to parter, kun delvist er opnået.

Ud over deltagernes øgede brug af sparring fra lokale samarbejdspartnere så-

som politi og sikkerhedskonsulenter viser evalueringen, at kompetenceudviklin-

gen har formået at øge deltagernes kendskab til og brug af eksterne støttemu-

ligheder. Det afspejler sig i, at 82 procent af respondenterne i spørgeskemaun-

dersøgelsen efter grundkurset vurderede, at de havde fået øget kendskab til

støtte- og rådgivningsmuligheder i æresrelaterede sager. Deltagerne giver desu-

den udtryk for i interviewene, at selvom de endnu ikke har anvendt støttemulig-

hederne, føler de sig bedre klædt på til at henvende sig efter at have fået viden

om mulighederne.

Erfaringsudveksling

og samarbejde

mellem krisecentre

og koordinerende

rådgivere

Til trods for at kun omkring en tredjedel af deltagerne vurderer, at de i højere

grad har gjort brug af sparring med kommuner efter grundkurset, viser evalue-

ringen, at kompetenceudviklingen har bidraget med erfaringsudveksling blandt

deltagerne og på tværs af institutioner, hvilket for nogle af deltagerne har været

mere udbytterigt end den tilførte viden og læring om redskaber. Flere af de in-

EVALUERINGSRAPPORT

terviewede, koordinerende rådgivere understreger, at det har været givtigt at

drøfte problematikkerne i arbejdet med andre, da flere af dem sidder alene med

området i egen kommune. Det bliver desuden fremhævet, at det har været

fremmende for samarbejdet mellem kommuner og krisecentre, at de har fået

øget indsigt i hinandens arbejde.

" (…)

urserne gør, at du møder andre mennesker fra forskellige in-

stitutioner, man kan konferere med, når man er der. Men der er

langt mellem sagerne, så jeg kan dårligt huske [om jeg har brugt

læringen]." (Koordinerende rådgiver)

"Det var også interessant at opleve hvilke mangler der er ude i

kommunerne, og hvad vi som krisecenter skal være mere opmærk-

som på i samarbejdet." (Spørgeskemakommentar, krisecentermed-

arbejder)

Vi vurderer således, at det har været positivt at samle koordinerende rådgivere

og krisecentermedarbejdere for at styrke samarbejdet og kendskabet mellem

dem. På den baggrund finder vi, at initiativet har opnået succeskriteriet om at

etablere samarbejde mellem relevante myndighedspersoner og krisecenterper-

sonale.

I de kvalitative kommentarer på spørgeskemaet giver flere af deltagerne dog

også udtryk for, at det kunne have været givtigt med endnu større fokus på,

hvordan samarbejdet mellem krisecentrene og koordinerende rådgivere kan for-

bedres. Dette peger således på, at der fortsat er brug for at styrke samarbejdet

mellem krisecentrene og kommunerne fremadrettet.

Effekt for personer udsat for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol

Vi vurderer, at kompetenceudviklingen har givet medarbejderne supplerende og

central viden om de dynamikker, der er i spil i sager om æresrelaterede konflik-

ter, som gør, at medarbejderne håndterer sagerne anderledes end sager, der

ikke indeholder dette aspekt. Dette kommer til udtryk i interviews med krisecen-

termedarbejdere.

"(…) Jeg tænker, at det er netop det, der gør, at det er anderledes

end andre konflikter og vold i nære relationer, fordi der er det ikke

en hel familie, der yder vold, fordi der ikke er æresbegrebet inde, så

det er vigtigt, at man får det med og er opmærksom på det." (Kri-

secentermedarbejder)

Vi vurderer, at denne forståelse for familiens rolle i disse sager er central for, at

borgeren får den hjælp, der er behov for. I tråd hermed påpeger flere af de in-

terviewede krisecentermedarbejdere, at det giver borgeren en ro at vide og

mærke, at medarbejderne forstår, hvad de er udsat for. Ligeledes møder borge-

ren en forståelse for, hvad æresrelaterede konflikter handler om, og derfor også

en opmærksomhed på andre punkter og spørgsmål. Herunder hvem der be-

stemmer, hvor familien er, og hvem i borgerens netværk der er ressourceperso-

ner. Dette indikerer ligeledes, at initiativet har opnået sin målsætning om, at

personer, der udsættes for disse konflikter, kan få kvalificeret hjælp og støtte.

EVALUERINGSRAPPORT

"Målgruppen oplever i højere grad at blive forstået og mødt i den

ambivalens, der ligger i at bryde med et helt netværk [hele famili-

en]: At blive forstået i, at løsningen ikke altid er at afskære det hele

–

fordi det har enorme omkostninger.

(…) Vi får meget viden [på

kompetenceudviklingen], som hjælper os til at hjælpe kvinderne til

at finde en løsning, og hjælper os med at få dem til at føle sig for-

stået." (Krisecentermedarbejder)

Det skal dog påpeges, at de fleste interviewede medarbejdere understreger, at

forståelsen for æresrelaterede sager ikke var ny viden for dem, men at de har

fået meget ud af at genopfriske disse teorier og metoder, og at det også har

gjort, at de møder borgeren med større forståelse. Dette bekræftes også af flere

af de kvalitative kommentarer på spørgeskemaet.

4.2

Øvrige initiativer

For de øvrige tre initiativer under dette indsatsområde har COWI ikke lavet føl-

geevalueringer. Initiativerne er evalueret på baggrund af tilgængelige dokumen-

ter (f.eks. projektbeskrivelser, interne/eksterne evalueringer og analyser samt

dataregistrering). Dertil har vi gennemført interviews med projektledere for de

tre initiativer, ligesom vi har fulgt implementeringen af initiativerne gennem hele

perioden. I det følgende vil vi præsentere resultaterne af evalueringerne. Det

drejer sig om følgende initiativer:

1.1 Udslusningsboliger til unge og voksne, 1.2

Exitstøtte

1.3 Udvidet psykologhjælp i regi af RED Rådgivning.

Initiativ 1.1 Udslusningsboliger til unge og voksne

I regi af initiativet er der blevet etableret fem udslusningsboliger til unge, der

som følge af alvorlige æresrelaterede konflikter med familien tidligere har været

på et sikkert botilbud såsom RED Safehouse

, landets kvindekrisecentre, op-

holdssteder eller døgninstitutioner.

På grund af hensyn til beboernes sikkerhed er de sikre botilbud kendetegnet ved

mange regler og begrænsede muligheder for et ungdomsliv med venner og kæ-

rester. Når den akutte konfliktsituation er overstået, vil de unge ofte have et

forøget behov for frihed og løsere rammer. Da de unge som oftest kommer fra

en opvækst uden muligheder for at bestemme over eget liv, har de derfor ikke

stor erfaring med at have en selvstændig tilværelse og eksempelvis opsøge ba-

sal viden om samfundet, træffe egne beslutninger og håndtere hverdagens ud-

fordringer. Overgangen fra et krisecenter til livet i egen bolig kan derfor være et

for stort skridt for de unge, hvilket yderligere kan kompliceres af, at de oftest

står uden netværk som følge af at have måttet bryde med deres familie og om-

gangskreds.

RED Safehouse blev etableret i 2004 som et center med behandlings- og botilbud til

unge kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, der var flygtet fra deres familie på grund af

æresrelaterede konflikter. Hører nu under RED Center.

EVALUERINGSRAPPORT

Formålet med udslusningsboligerne er derfor at styrke den unge i overgangen

fra et beskyttet ophold til egen bolig og dermed at forberede dem på en selv-

stændig tilværelse. Derved forventes det, at genindskrivninger på krisecen-

tre/RED Safehouses reduceres, og at et ophold i overgangsboligerne helt kan

forhindre, at unge føler sig nødsaget til at tage tilbage til familien, fordi de ople-

ver nederlag ved ikke at kunne magte livet i egen bolig.

Udslusningsboligernes målgruppe er unge over 18 år af begge køn og både enli-

ge eller par, som er flygtet fra alvorlige, æresrelaterede konflikter og har haft

ophold på et sikkert botilbud.

Projektperioden for initiativet er 2018-2020. Der har været afsat 2,55 mio. kr.

ekskl. moms. til initiativet. Hele budgettet forventes at være brugt ved udgan-

gen af 2020.

Analyse og vurdering

I nedenstående afsnit præsenteres en analyse af initiativet. Analysen er gen-

nemført på baggrund af ansøgningsvejledning til udbuddet, to interne statusrap-

porter samt interview med projektleder i RED Safehouse (se mere herom i Bilag

A Metode og datagrundlag).

Indhold og aktiviteter

RED Safehouse har stået for etableringen og driften af fem pladser i udslus-

ningsboliger. RED drev i forvejen to landsdækkende krisecentre og 19 udslus-

ningspladser for målgruppen af unge i alderen 16-30 år, der flygter fra alvorlige

æresrelaterede konflikter. De fem nye udslusningsboliger har hemmelige adres-

ser, er beliggende i Jylland og består af fire lejligheder, der har overgangsplad-

ser, og én lejlighed til fællesaktiviteter.

Der har været tæt opfølgning og understøttelse fra erfarent personale fra REDs

botilbud i Jylland, ligesom der har været tilknyttet to pædagogiske medarbejde-

re og to socialrådgivere til udslusningsboligerne. Derudover har det været efter-

stræbt, at hver beboer en gang ugentlig havde pædagogaftaler i form af et fy-

sisk møde. I fælleslejligheden har der været tilbudt en ugentlig fællesspisning og

netværksaktiviteter.

For hver beboer har der været oprettet en individuel udviklingsplan, som om-

handler, hvilke aspekter af den unges hverdagsliv der skulle udvikles og stabili-

seres, for at de ville kunne klare sig i egen bolig. Der blev som udgangspunkt

afholdt udviklingssamtaler hver tredje måned eller ved behov. Generelt har der

været stort fokus på socialisering og beskæftigelse, idet REDs vurdering er, at

det er herigennem, de unge nemmest danner netværk. Ved udflytning fra ud-

slusningsboligerne har kontaktteamet desuden lavet en fraflytningsplan med

beboeren.

REDs udslusningsboliger er udgjort af en rehabiliteringsindsats med udgangs-

punkt i en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, hvor empowerment er cen-

tral, så den unges værdier og ønsker for fremtiden er i centrum.

EVALUERINGSRAPPORT

For at blive flyttet over i en udslusningsbolig skal en beboer på et sikkert botil-

bud opfylde følgende kriterier:

›

Beboeren er i beskæftigelse/uddannelse (ekstern aktivering/frivilligt arbejde

godtages)

Beboeren har ingen gæld til RED

Beboeren har deltaget aktivt i madlavning, rengøring m.m. på RED

Der afholdes møde med en fra udslusningsboligteamet, hvor der udfyldes

en indstilling til udslusningsbolig inden overflytning.

Udlændinge og Integrationsministeriet har derudover stillet et krav om, at op-

holdet på overgangstilbuddet maksimalt må have en varighed på et år.

RED har været længere tid end planlagt om at få etableret fem pladser. Der blev

etableret to pladser i 2018, hvor målet var fem. De resterende tre pladser blev

etableret i 2019. Forsinkelsen skyldtes bl.a. en ændring, der grundede i en soci-

alfaglig vurdering fra RED om, at det var nødvendigt at etablere en lejlighed

med plads til to, hvilket stillede særlige krav til boligen.

Overordnet vurdering af initiativet

Formålet med initiativet var at etablere fem udslusningsboliger, så flere unge

kan blive styrket i overgangen fra beskyttet bolig til egen bolig.

Vi vurderer, at etableringen af udslusningsboligerne er et vigtigt og nødvendigt

initiativ. Dels fordi udslusningsboligerne giver unge en essentiel træning i at bo

selvstændigt i egen bolig. Dels fordi de skaber fleksibilitet og bedre sikkerhed for

de unge, som af sikkerhedshensyn ikke kan bosætte sig på Sjælland, hvor de

eksisterende udslusningsboliger ligger.

Udslusningsboligerne fungerer som en mellemstation fra en sikker boligs store

krav om struktur og sikkerhed til egen boligs større fleksibilitet og frihed. Derfor

finder vi, at udslusningsboligerne bidrager til at forberede den unge på en selv-

stændig tilværelse efter ophold på de sikre botilbud. Dette er essentielt for, at

den unge kan klare sig selv og ikke er nødt til at vende tilbage til et safehouse

eller krisecenter. Udslusningsboligerne er målrettet unge og voksne, der har haft

ophold på et sikkert botilbud som RED Safehouse, landets kvindekrisecentre,

opholdssteder eller døgninstitutioner. Indtil videre er beboerne i udslusningsboli-

gerne primært kommet fra ophold på et RED Safehouse. Vi vurderer derfor, at

der er behov for flere udslusningsboliger, således at krisecentre, opholdssteder

eller døgninstitutioner ligeledes kan benytte sig af tilbuddet.

Relevans og anvendelighed

Statusnotaterne viser, at udslusningsboligerne har været beboet siden etable-

ringen, hvilket overordnet set tyder på, at der har været et behov for boligerne,

samt at de har været anvendelige. Ved udgangen af 2019 havde udslusningsbo-

ligerne blot haft to fraflytninger (bl.a. en naturlig konsekvens af, at beboerne

opholder sig på pladserne i op til et år). Den ene beboer flyttede efter seks må-

neders ophold direkte i egen bolig i forbindelse med at skulle starte uddannelse i

EVALUERINGSRAPPORT

en anden by. Den anden beboer flyttede efter to måneders ophold over i et

mandecenter af særlige årsager og derefter i egen lejlighed. De to udslusnings-

boliger har således opfyldt deres formål om at hjælpe unge, der har boet i et

sikkert botilbud videre og ud i en almindelig tilværelse efterfølgende.

Indvirkning på kommunal praksis

RED beretter, at mange kommuner sætter pris på at kunne tilbyde deres borge-

re at flytte i en udslusningsbolig.

Ligeledes oplever RED, at der har været tæt

kontakt og godt samarbejde med koordinerende sagsbehandler i kommunerne,

fra de unge er i Safehouse, til de flytter over i og skal videre fra udslusningsboli-

gerne. RED vurderer i den sammenhæng, at det tætte samarbejde om de unge i

udslusningsboligerne er vigtigt for, at de unge kommer holdbart videre.

Udslusningsboligerne er placeret i byer, hvor det er nemt at finde en passende

og billig bolig efter endt ophold i udslusningsboligerne, og hvor uddannelsesinsti-

tutioner ligger tæt på. Derfor er flere af beboerne i udslusningsboligerne, der

påtænker at bosætte sig i samme by efter endt ophold. Vi vurderer, at det ska-

ber tryghed for borgeren og er med til at indikere, at borgeren har haft et vel-

lykket ophold i udslusningsboligen. RED beretter dog samtidig, at de unges

hjemkommune i udgangspunktet har forpligtelsen over for borgeren om at finde

en bolig til dem efter opholdet i udslusningsboligen. Det kan i nogle tilfælde væ-

re en udfordring, hvis de unge dermed kommer tilbage i det lokalområde og mil-

jø, som de flyttede fra. RED efterspørger i den forbindelse bedre koordinering på

tværs af kommunerne, så borgerne kan rykkes til et sikkert område, eller mu-

ligheden for på landsplan at oprette nogle varige boliger.

RED formidlede, at udslusningsboligerne står til rådighed både gennem netværk,

såsom sikkerhedskonsulenter og politi, samt på kurser. Desuden blev udslus-

ningsboligerne nævnt i medierne i forbindelse med en præsentation af VIVEs

evaluering af RED II Jylland.

På nuværende tidspunkt har der primært været beboere fra RED Safehouse bo-

ende i de fem nye udslusningsboliger, og kun enkelte er blevet visiteret fra kri-

secentrene. Pladserne har været fyldt ud af beboere fra RED Safehouses, og

RED fortæller, at det derfor ikke har været relevant at fortælle om muligheden

til f.eks. krisecentre. RED oplever dermed, at der er brug for flere udslusnings-

boliger, hvis krisecentrene også skal have mulighed for at benytte sig af dem.

Effekt for personer udsat for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol

RED oplever, at beboerne på deres Safehouses er stolte over at blive tildelt en

udslusningsbolig, hvilket øger motivationen for eksempelvis at passe skole og

arbejde og dermed leve op til kravene for at få lov til at flytte i en udslusnings-

bolig.

Udslusningsboligens funktion som en "mellemstation" har vist sig virkningsfuld i

forhold til, at færre unge end tidligere flytter tilbage fra egen bolig til Safehouse.

Kommunerne kan tilbyde udslusningsboligerne efter §109 og §110.

EVALUERINGSRAPPORT

Gennem udslusningsboligerne opleves det, at de styrkes i deres "botræning" og

klædes på til at kunne stå på egne ben. Initiativet er dermed ikke blot vigtigt for

at forberede de unge til en selvstændig tilværelse, men kan også resultere i, at

de unge hurtigere bliver selvforsørgende borgere, vurderer RED.

REDs leder vurderede i et statusnotat fra 2019, at udslusningsboligerne havde

opnået en målopfyldelse på 80-100 procent på samtlige af følgende mål:

›

At kunne botræne de unge i et mindre beskyttende miljø, så de bliver i

stand til at leve, som selvstændige unge i det danske samfund, og dermed

bliver integreret som aktive

–

og selvforsørgende borgere

›

At fastholde de unges selvudvikling

–

herunder at de unge opnår større per-

sonlig frihed og retten til at bestemme over eget liv

At de unge bliver mere selvstændige og tager ansvar for egne beslutninger,

så de lettere kan deltage i samfundslivet på egne præmisser

At de unge hjælpes til at fastholde de igangsatte udviklingsforløb (selv-

stændighed) ved udflytning fra overgangsboligen til etablering i egen bolig

At kunne præsentere de unge for fritids- og netværksopbyggende aktivite-

ter

At sikre, at de unge langsomt tilvænnes et helt selvstændigt liv, så resigna-

tion og isolation undgås.

Initiativ 1.2 Exitstøtte

Initiativet blev iværksat på baggrund af en vurdering af, at der var behov for

nedsættelsen af et fagligt team, der skulle støtte unge i overgangen mellem

f.eks. krisecenter eller udslusningsbolig til egen bolig. Teamet skulle bestå af

professionelle med faglig viden om æresrelaterede konflikter, vold m.v. Initiati-

vet blev dog nedlagt, da der efter to annonceringer ikke var kommet nok ansøg-

ninger til puljen. Midlerne til brug for projektet er således ført tilbage. I stedet

for projektet om exitstøtte er et hold af mentorer, som drives af Nationalt Center

for Forebyggelse af Ekstremisme, blevet opkvalificeret af SIRI i at kunne hånd-

tere sager vedr. æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Undervis-

ningen fandt sted i august 2020.

Initiativ 1.3 Udvidet psykologhjælp i regi af RED Rådgivning

Initiativet er en understøttelse af det arbejde, som RED Rådgivning

allerede

foretager. RED Rådgivning er et rådgivningstilbud til etniske minoritetsunge,

forældre og fagpersoner, der arbejder med etniske minoritetsunge. RED Rådgiv-

ning yder rådgivning dels til etniske minoritetsunge, der oplever pres, kontrol,

trusler eller vold fra familiemedlemmer, dels til forældre, der bl.a. oplever fami-

liekonflikter og har udfordringer i forældrerollen eller i forbindelse med opdragel-

RED Rådgivning hed tidligere Etnisk Ung, men har i løbet af handlingsplanens levetid

skiftet navn. I denne rapport benyttes navnet RED Rådgivning.

EVALUERINGSRAPPORT

sen mellem to kulturer. Dertil tilbyder RED Rådgivning sparring til fagpersoner,

der arbejder med etniske minoritetsunge, som er udsat for pres, kontrol, tvang,

trusler eller vold.

Initiativet under handlingsplanen støtter rådgivningen til unge med minoritets-

baggrund, der har behov for hjælp til at bearbejde/håndtere psykiske sympto-

mer forårsaget af æresrelaterede konflikter. Som noget nyt tilbydes unge psyko-

logsamtaler, hvor de får hjælp til at udvikle strategier til at håndtere deres livs-

situation, samtidig med at de får mulighed for traumebehandling.

Under initiativet har RED Rådgivning skullet udarbejde et kombineret individuelt

behandlingstilbud, hvor der arbejdes med både krop og psyke. Formålet med

initiativet var således, at unge udsat for æresrelaterede konflikter, kan modtage

en mere kvalificeret indsats.

Projektperioden for initiativet er 2018-2020. Der har været afsat 1,5 mio. kr.

ekskl. moms. til initiativet. Alle midler er brugt.

Analyse og vurdering

I nedenstående afsnit præsenteres en analyse af initiativet. Analysen er gen-

nemført på baggrund af en intern evalueringsrapport samt interview med pro-

jektleder i RED Rådgivning (se mere herom i Bilag A Metode og datagrundlag).

Indhold og aktiviteter

Initiativet bygger videre på en eksisterende indsats, der tilbyder psykologsamta-

ler til unge. Der er løbende i indsatsperioden arbejdet med at opkvalificere den

eksisterende tværfaglige indsats, så der også indtænkes fysisk traumebehand-

ling, hvor det giver mening. De unge tilbydes psykologforløb á ti sessioner

og/eller traumebehandling. RED Rådgivning har bl.a. udarbejdet faglige ret-

ningslinjer for visiterende samtaler, herunder udvikling af procedurer og ret-

ningslinjer, der sikrer tværfaglig koordinering mellem rådgiver og behandler(e).

RED Rådgivning har under initiativet etableret et landsdækkende netværk af fy-

siske traumebehandlere, specialiseret i traumebehandling, som blev opkvalifice-

ret løbende i æresrelaterede konflikter. Netværket består af 18 traumebehandle-

re. I den fysiske traumebehandling arbejdes der med regulering af arousalni-

veau, såsom stress- og affektregulering, kropsbevidsthed, træning af kropslige

og respiratoriske ressourcer og smertelindring. Psykologforløbene indebærer

både individuelle samtaler og familiesamtaler og omhandler i overvejende grad

æresrelaterede konflikter i familien, negativ social kontrol, fysisk og/eller psy-

kisk vold, ekstrem vold, selvskade, seksuelle overgreb, LGBT+ og/eller dobbelt-

liv. Mange af personerne lider af angst, søvnbesvær, koncentrationsbesvær,

selvskadende adfærd m.v.

EVALUERINGSRAPPORT

I 2018 gennemgik 195 unge et psykologforløb

og 41 unge et traumebehand-

lingsforløb. I 2019 gennemgik 171 unge et psykologforløb

, og 34 unge gen-

nemgik et traumebehandlingsforløb

Overordnet vurdering af initiativet

Formålet med initiativet har været at støtte en kvalificeret rådgivningsindsats til

unge med minoritetsbaggrund, der har behov for hjælp til at bearbejde/håndtere

psykiske symptomer forårsaget af æresrelaterede konflikter.

Vi vurderer, at initiativet har bidraget til, at flere unge med store psykiske trau-

mer har fået en nødvendig psykologhjælp. Psykologhjælpen har hjulpet dem til

at komme videre i deres udvikling samt komme sig over de sværeste traumer.

Vi vurderer, at der er behov for flere ressourcer på dette område, da evaluerin-

gen viser, at der har været et langt større behov for psykologforløb end forven-

tet og budgetteret med under dette initiativ.

Relevans og anvendelighed

I 2019 var måltallet for psykologforløb 150.

Antallet af psykologforløb har væ-

ret højere end forventet, hvilket indikerer, at der er et stort behov for psykolog-

hjælp til unge, som er berørt af æresrelaterede konflikter. De unge på krisecen-

ter lever under nogle udfordrende omstændigheder, som er præget af brud med

familien, retssager, mareridt og flashbacks samt følelsen af at have et dobbelt-

liv. Psykologerne rapporterer, at cirka 25 procent af de unge i behandling har

oplevet forhøjet angst, forhøjet konfliktniveau med familien, udfordringer i for-

hold til grænsesætninger samt lavere selvværd efter, at de er kommet på krise-

center.

Indvirkning på kommunal praksis

Projektlederen fra RED beskriver, at deres screeninger viser, at mange af delta-

gerne reelt set har behov for længerevarende psykologforløb, hvilket ikke rum-

mes af initiativet. Derfor er det centralt, at viderehenvisningen til det almene

system styrkes. Projektlederen understreger dog, at målgruppen samtidig kræ-

ver, at psykologhjælpen er specialiseret, bl.a. fordi det skal være sikkert for

borgeren at være i behandling, så f.eks. familien ikke finder dem. Derfor har

RED Rådgivning i 2019 sideløbende med initiativet afholdt 23 oplæg for fagpro-

fessionelle samt rådgivet 444 fagprofessionelle via deres hotline om æresrelate-

rede konflikter og negativ social kontrol. Oplæggene er tilpasset de forskellige

målgrupper, f.eks. Pædagogiks Psykologisk Rådgivning, kommunalforvaltninger,

studievejledere, lærere etc. Formålet er at gøre fagprofessionelle bevidste om,

at det er en anden målgruppe og problemstilling, så overdragelsen til det alme-

ne system er forsvarlig.

39 af disse forløb var forlængelser af eksisterende psykologforløb.

14 af disse forløb var forlængelser af eksisterende psykologforløb, og 77 af disse er

6 af disse var forlængelser af eksisterende traumebehandlingsforløb.

Der var ikke et egentlig måltal for 2018, men antallet af forløb oversteg budgettet.

igangværende forløb fra 2018.

EVALUERINGSRAPPORT

Denne opkvalificering vurderer vi umiddelbart har stor betydning for, at initiati-

vet får bredere indvirkning end på den umiddelbare målgruppe af personer ud-

sat for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, men også får betyd-

ning for fagprofessionelle.

Effekt for personer udsat for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol

RED Rådgivning har gennemført en evaluering baseret på bl.a. 46 kvalitative

evalueringer af psykologforløbene fra 2019.

Evalueringerne belyser, at de un-

ge, der har fået psykologsamtaler, har oplevet, at forløbene har været værdi-

skabende for dem. De giver udtryk for, at de er blevet bedre til at kommunikere,

sætte grænser samt mærke og prioritere egne behov. Ligeledes har de fået en

større erkendelse af og indsigt i egne udfordringer, og ikke mindst er flere af

dem i gang med en (begyndende) afklaring af LGBT+-aspekter. Ligeledes viser

evalueringen, at størstedelen af de unge, der modtog behandling, oplevede en

forbedring i hverdagslivet i form af styrket identitet og større autonomi. De fik

øget selvstændighed, ro og fokus på studiet, mindsket angst og forbedret

stresshåndtering, ro omkring identitet samt nye og bedre dialogformer i famili-

en.

De 10 unge, som oplever kun at have fået begrænset udbytte af psykologforlø-

bene, giver udtryk for, at de fortsat er ambivalente i forhold til deres familie. De

kan på én og samme tid dels opleve vrede og/eller stor sorg over svigtet fra fa-

milien, dels føle et stort savn til familien.

Evalueringen består ligeledes af 4 WHO-5 evalueringer.

EVALUERINGSRAPPORT

Styrket forebyggelse af æresrelaterede

konflikter og negativ social kontrol

I dette kapitel evaluerer vi de fem initiativer under handlingsplanen, der har haft

til formål at styrke forebyggelsen af æresrelaterede konflikter og negativ social

kontrol:

Initiativ 2.1

Initiativ 2.2

Rådgivningstilbud til kommuner

Kompetenceudvikling af grundskolevejledere

Initiativ 2.2b

Kompetenceudvikling af fagfolk og øvrige fagprofessionelle

Initiativ 2.3

Initiativ 2.4

Oplysningsindsats

Regionale netværksmøder

Formålet med de fem initiativer har været at rådgive landets kommuner samt

opkvalificere kommunale fagfolk, så kommunerne kan yde en rettidig, hensigts-

mæssig og konsekvent hjælp til personer udsat for æresrelaterede konflikter og

negativ social kontrol.

5.1

Følgeevaluering

Under dette indsatsområde har vi for to ud af fem initiativer gennemført følge-

evalueringer med dybdegående dataindsamling. Det drejer sig om følgende initi-

ativer:

initiativ 2.1 Rådgivningstilbud til kommuner, herunder SIRIs netværks-

møder

initiativ 2.3 Informations- og holdningsbearbejdende indsats.

I det

følgende vil vi præsentere resultaterne fra vores følgeevalueringer.

Initiativ 2.1 Rådgivningstilbud til kommuner

Rådgivningstilbuddet omfatter etablering af et rejsehold i SIRI, der yder konkret,

specialiseret rådgivning til kommuner om forebyggelse og håndtering af sager

omhandlende æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Ligeledes om-

EVALUERINGSRAPPORT

fatter initiativet etablering af to regionale netværk i hhv. Østdanmark og Vest-

danmark, hvorunder der er afholdt netværksmøder for interesserede kommuner.

Formålet med rådgivningstilbuddet er at understøtte og styrke kommunernes

håndtering af sager om æresrelaterede konflikter. Rådgivningen fra rejseholdet

omfatter bl.a. udarbejdelse og implementering af beredskabs- eller handlepla-

ner, organisering af samarbejde internt i kommunen og med øvrige aktører samt

opkvalificering af ledere og medarbejdere. SIRI har i kontakten med kommuner-

ne informeret om deres kursuskatalog, som omfatter kompetenceudviklingskur-

ser målrettet fagfolk og øvrige fagprofessionelle. Disse kurser er udmøntet un-

der initiativ 2.2b.

Formålet med netværksmøderne er at understøtte kommunernes indsats og

sætte fokus på kommunernes forpligtelser på området. Netværket henvender

sig til kommunale fagpersoner og ledere og har til hensigt at bibringe deltagerne

ny faglig viden om f.eks. lovgivning, forebyggende arbejde, akutarbejde og lig-

nende. Desuden får kommunerne mulighed for at dele erfaringer om bedste

praksis, skabe et fagligt fællesskab og understøtte samarbejdet på tværs af

kommunegrænser. Dette kan være særligt vigtigt, hvis en borger er nødt til at

flytte til en ny kommune pga. en æresrelateret konflikt.

Initiativet er forankret i SIRI. Projektperioden for initiativet er 2018-2020. Der

har været afsat 6,3 mio. kr. ekskl. moms. Der forventes et forbrug på ca. 6 mio.

kr. ekskl. moms til initiativet.

Succeskriterierne for initiativet er:

›

Ledelse og medarbejdere i kommunerne ser æresrelateret vold/krænkelse

og negativ social kontrol som omsorgssvigt, der bør handles på. De har som

følge heraf øget strategisk og organisatorisk fokus på at løfte opgaven med

at forebygge og håndtere æresrelaterede konflikter.

›

Flere kommuner har udviklet beredskabsplaner/handleanvisninger om

æresrelaterede konflikter. Herunder er der gennemført rådgivning i min. 30

kommuner, hvoraf min. 50 procent af forløbene strækker sig over mindst

to-tre møder, og hvor der implementeres mindst ét af SIRIs tilbud. Dertil er

der udfærdiget kommunale beredskabsplaner i mindst 80 procent af de

kommuner, der har modtaget minimum to-tre rådgivningsmøder.

›

Der er en fordomsfri, professionel kultur både blandt frontpersonale og i

relevante forvaltninger, der understøtter korrekt og hensigtsmæssig hånd-

tering af konkrete sager. Herunder er mindst 80 procent af deltagende fag-

folk og ledere i stand til at skelne æresrelaterede konflikter fra øvrige kon-

flikter.

›

Fagfolk kan spotte æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Her-

under angiver mindst 80 procent af deltagende fagfolk, at de oplever, at de

er rustede til at spotte og håndtere æresrelaterede konflikter.

›

Rådgivningen har styrket det tværfaglige samarbejde på tværs af forvalt-

ninger og aktører i kommunen og har gjort centralt frontpersonale klar

over, hvordan de bør handle i konkrete sager. Herunder giver min. 70 pro-

EVALUERINGSRAPPORT

cent af de kommuner, som modtager min. to-tre rådgivningsmøder udtryk

for en konkret forandring i håndteringen af sager. Der er implementeret

konkrete forebyggende planer/tiltag i 50 procent af kommunerne. Dertil er

der udviklet lokale modeller for tværfagligt samarbejde på tværs af forvalt-

ninger og aktører i mindst 70 procent af de kommuner, som modtager mi-

nimum to-tre rådgivningsmøder. Som led i det tværfaglige samarbejde er

der etableret et samarbejde mellem nøglepersoner i relevante sektorer

mhp. at styrke den forebyggende indsats samt indsats ved akutte sager.

›

Min. 50 procent af de kommuner, der deltager i netværksmøderne, har ud-

peget en ressourceperson på æresområdet

Min. 80 procent af netværksdeltagerne kan spotte æresrelaterede konflikter

og negativ social kontrol

Min. 60 procent af netværksdeltagerne giver udtryk for, at deltagelse i net-

værkene har styrket det tværfaglige samarbejde på tværs af forvaltninger og

aktører i kommunen

Min. 80 procent af netværksdeltagerne ved, hvordan de bør handle i konkre-

te sager og kender lovgivningen på området

Min. 80 procent af netværksdeltagerne oplever, at netværket giver dem mu-

lighed for videndeling og sparring med andre kommuner i netværket

Der deltager i snit min. 15 medarbejdere på hvert netværksmøde

50 procent af landets kommuner er repræsenteret i netværket

50 procent af kommuner med medarbejdere i netværkene har modtaget

rådgivning fra SIRI.

›

Analyse og vurdering

I nedenstående afsnit præsenteres en analyse af initiativet. Analysen er gen-

nemført på baggrund af interviews med kommuner og

netværks

deltagerne, ob-

servation af rådgivningssamtaler og

netværks

møderne, SIRIs dataregistreringer,

SIRI evalueringsskemaer samt interview med projektleder i SIRI. Ligeledes er

der inddraget viden fra gennemgang af kommunernes udarbejdede beredskabs-

eller handleplaner (se mere herom i Bilag A Metode og datagrundlag).

Indhold og aktiviteter

Rejseholdet har været i kontakt med 56 kommuner og har ydet rådgivning til i

alt 44 kommuner. Der har indledningsvist været opsat et succeskriterie, om at

SIRI skulle yde rådgivning til 30 kommuner. Rejseholdet er således nået bredere

ud end forventet. Rejseholdets rådgivning til kommunerne har varieret og været

afhængig af, hvilke emner og problemstillinger kommunerne har efterspurgt vi-

den og rådgivning om. Rådgivningen har i høj grad omhandlet implementering

af forebyggende indsatser, øge kendskabet til sikkerhedskonsulenterne samt

støtte til udviklingen af kommunale beredskabs- og handleplaner,

herunder

hvordan kommunerne kan organisere deres indsats hensigtsmæssigt, så de kan

handle rettidigt og systematisk.

Det har ikke været muligt at evaluere dette succeskriterie grundet manglende data.

EVALUERINGSRAPPORT

I 12 kommuner har rejseholdet bistået kommunen i udarbejdelsen af en bered-

skabs- eller handleplan for området æresrelaterede konflikter. Yderligere ni

kommuner er i gang med udarbejdelsen heraf. Målsætningen var, at der i 80

procent af de kommuner, hvor der er afholdt to-tre rådgivningsmøder, skulle

udarbejdes en beredskabs- eller handleplan. Dette er tilfældet i 21 (78 procent)

af de 27 kommuner, hvor der er afholdt to-tre rådgivningsmøder. Måltallet er

således næsten opfyldt.

Måltallene for initiativet er således opfyldt på trods af, at coronapandemien i for-

året 2020 betød, at rejseholdets aktiviteter blev begrænset fra marts-august

2020. Vi vurderer imidlertid, at SIRI ellers havde gennemført flere rådgivninger i

kommunerne på evalueringstidspunktet og således opnået et endnu højere mål-

tal.

Af nedenstående kort (Figur 6) fremgår det, hvilke 44 kommuner rejseholdet

har ydet rådgivning til (indikeret med grøn farve i kortet).

Figur 6

Kommuner som rejseholdet har ydet rådgivning til

Kilde:

Data fra SIRI pr. juni 2020

EVALUERINGSRAPPORT

I forhold til netværksmøderne er der på evalueringstidspunktet afholdt i alt 12

netværksmøder (hvert halvår fra efteråret 2017 til foråret 2020). Netværksmø-

derne har indeholdt oplæg om forskellige faglige temaer, som kan kvalificere

kommunernes indsats over for målgruppen, understøtte samarbejdet på tværs

af kommunegrænser og give repræsentanter for kommunerne mulighed for at

dele erfaringer om bedste praksis. Netværksmøderne har konkret berørt følgen-

de temaer:

›

Efterår 2017: Introduktion til teori og begreber bag æresrelaterede konflik-

ter og negativ social kontrol, herunder gennemgang af relevant lovgivning

og politiets rolle.

›

Forår 2018: Gennemgang af lovgivning på voksenområdet, introduktion til

sikkerhedskonsulentordningen og sikre opholdssteder samt kommunale

handleplaner.

›

Efterår 2018:

"Trivsel som pejlemærke",

herunder forebyggelsesindsatser i

skole og familiebehandlingsstrategi.

Forår 2019:

"God praksis i æresrelaterede sager",

herunder håndtering af

æresrelaterede sager og introduktion til etablering af en kommunal, struk-

tureret indsats.

›

Efterår 2019:

"En styrket kommunal indsats",

herunder organisering, nød-

vendige kompetencer, målgruppe samt praksiserfaringer.

Forår 2020: Kendskab til målgrupperne og konsekvenserne af negativ social

kontrol, herunder kommunale fagpersoners samarbejde og koordination af

sagerne.

I alt har 27 kommuner deltaget i netværk øst, mens 28 kommuner har deltaget i

netværk vest. Dermed er i alt 56 procent af landets kommuner repræsenteret i

netværket, hvilket opfylder målet på 50 procent. Hver kommune har været re-

præsenteret med gennemsnitligt tre medarbejdere, som har omfattet bl.a. fami-

lie- og integrationskonsulenter, sikkerhedskonsulenter, sagsbehandlere samt

afdelings- og centerledere. Desuden har 32 af de kommuner, der løbende delta-

ger i netværksmøderne, modtaget rådgivning fra SIRIs rejsehold. Det svarer til

58 procent, hvorved målet om 50 procent er nået.

Overordnet vurdering af initiativet

Formålet med initiativet har været at understøtte og styrke kommunernes hånd-

tering af sager om æresrelaterede konflikter gennem bl.a. 1) udarbejdelse og

implementering af beredskabs- og handleplaner, 2) organisering af samarbejde

internt i kommunen og med øvrige aktører samt 3) opkvalificering af ledere og

fagpersoner i kommunerne.

Vi vurderer, at SIRIs rådgivning har bidraget til, at flere kommuner har fået en

overordnet plan for, hvordan de skal håndtere sager om æresrelaterede konflik-

ter og negativ social kontrol. Det, vurderer vi, bidrager til, at fagpersoner i

kommunerne bliver bedre rustede til at håndtere sager om æresrelaterede kon-

flikter og negativ social kontrol, og at personer udsat for æresrelaterede konflik-

ter og negativ social kontrol derved får bedre hjælp. På baggrund af interviews

EVALUERINGSRAPPORT

med kommuner viser evalueringen endvidere, at æresrelaterede konflikter og

negativ social kontrol har fået større ledelsesmæssig og politisk opmærksomhed,

hvilket, vi vurderer, er centralt for, at området får den nødvendige prioritering i

kommunerne.

Vi vurderer, at netværksmøderne har øget deltagernes viden om emnet og givet

dem bedre forudsætninger for at identificere æresrelaterede konflikter og nega-

tiv social kontrol. Dette har klædt dem på til bedre at kunne håndtere sager om

æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Vi finder desuden, at viden-

delingen og sparring kommunerne imellem både på og mellem netværksmøder-

ne har været centrale for denne effekt.

Desuden vurderer vi, at netværksmøderne har været springbræt til, at flere

kommuner har udarbejdet en beredskabs- og handleplan for æresrelaterede

konflikter og negativ social kontrol, fordi de har hørt om og er blevet inspireret

af andre kommuner, som har haft en sådan plan. Vi vurderer, at udvikling (og

implementering) af beredskabs- og handlingsplanerne ligeledes har dannet af-

sæt for, at sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol håndte-

res bedre i kommunerne, og at personer udsat for æresrelaterede konflikter og

negativ social kontrol derved tilbydes den nødvendige hjælp.

Det er i denne sammenhæng værd at være opmærksom på, at udarbejdelsen af

beredskabs- og handleplaner kun er første skridt i at forbedre kommunernes

arbejde med sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Hvis

planerne ikke implementeres og forankres i kommunerne, får de ingen værdi for

kommunernes arbejde på området. Evalueringen indikerer imidlertid, at kom-

munerne enten allerede er påbegyndt anvendelsen af beredskabs- eller handle-

plan eller forventer at komme i gang med dette.

Relevans og anvendelighed

De kommuner, vi har interviewet, fortæller, at de forud for SIRIs rådgivning har

manglet mere viden om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol samt

hjælp til at udarbejde handle- og beredskabsplaner på området. På den bag-

grund vurderer vi, at rejseholdets rådgivning er relevant. Flere af de interviewe-

de kommuner peger desuden på, at behovet for større viden om emnet er op-

stået i forbindelse med den store andel af nytilkomne flygtninge i 2014-2015,

som gjorde flere kommuner bevidste om problematikker i forhold til æresrelate-

rede konflikter og negativ social kontrol. Nogle kommuner har givet udtryk for,

at de manglede konkret viden om æresrelaterede konflikter, mens behovet i an-

dre kommuner ikke har været lige så tydeligt.

I den forbindelse har rejseholdet arbejdet for at synliggøre problematikken over-

for kommunerne. I én kommune har rejseholdet bl.a. udarbejdet en analyse af

mørketallet for sager på området, hvilket skærpede kommunens opmærksom-

hed på emnets omfang i kommunen og nødvendigheden af at udvikle en bered-

skabs- og/eller handleplan.

Ingen af de syv kommuner, som vi har interviewet, havde forud for deres delta-

gelse i rådgivningen udarbejdet en beredskabs- eller handleplan på området.

EVALUERINGSRAPPORT

Samtidig giver flere af de interviewede kommuner udtryk for, at de ikke finder

det sandsynligt, at de selv havde tænkt på at afsætte ressourcer eller haft det

nødvendige vidensgrundlag til at udarbejde planerne, hvis de ikke havde fået

rådgivning af SIRI. Vi vurderer derfor, at kommunerne gennem rådgivningstil-

buddet dels er blevet gjort opmærksomme på deres behov for at udvikle en be-

redskabs- og/eller handleplan, dels har fået den nødvendige støtte til at få pla-

nen udarbejdet.

I forhold til netværksmøderne viser evalueringen, at formatet for netværksmø-

derne er relevant og bidrager til, at deltagerne opnår større viden om æresrela-

terede konflikter og negativ social kontrol. Netværksdeltagerne giver i inter-

viewene udtryk for, at de overordnet set finder netværksmøderne brugbare, og

at de på baggrund af netværksmøderne har fået øget opmærksomhed på, at

æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol er et problem, der skal tages

hånd om ude i kommunerne. Deltagerne giver desuden udtryk for, at de gen-

nem netværksmøderne får mulighed for at udvikle sig som fagpersoner og får

nye perspektiver på problemstillingen. De anser oplæggene og den tilførte viden

og sparring som relevant for deres praktiske arbejde og for håndteringen af sa-

ger om æresrelaterede konflikter.

"Vi har været med 3 gange, de [netværksmøderne] har været rigti-

ge gode, og de giver os god mulighed for at udvikle os og snakke

sammen og få mange forskellige synsvinkler." (Kommunal fagper-

son)

SIRI har i forbindelse med netværksmøderne udleveret et evalueringsskema til

deltagerne. Af netværksdeltagernes bemærkninger på evalueringsskemaerne,

fremgår det, at deres forventninger forud for mødet bl.a. har været at få øget

viden om emnet, at kunne spotte sagerne og håndtere dem samt at få udvidet

netværk og interaktion med andre kommuner. En deltager bemærker f.eks.

"jeg

forventer at høre helt konkret, hvad og hvordan jeg skal vejlede, henvise borge-

re, der er udsat for negativ social kontrol",

mens en anden har valgt at deltage

"for at få mere viden og perspektiver"

Figur 7 viser deltagernes vurdering af deres udbytte af mødets indhold

100

Figur 7

Oversigt over respondenterne fordelt på, hvordan de vurderer deres ud-

bytte af de forskellige møders indhold.

Evaluering af netværksmøde, Københavns Kommune.

Hvert spørgsmål var knyttet til emnerne for det pågældende netværk. På spørgsmålene

100

kunne deltagerne svare på en skala fra 1-4, hvor 1 er mindst positiv, og 4 er mest positiv.

EVALUERINGSRAPPORT

Møde 2

Møde 3

Møde 4

Møde 5

39%

46%

20%

25%

44%

14%

29%

38%

17%

44%

35%

Møde 6

24%

37%

20%

1: Ikke vigtigt

40%

60%

80%

100%

4: Særdeles vigtigt

Kilde:

Evalueringer af netværksmøder gennemført af SIRI. Baseret på i alt 192

besvarelser. Det har ikke været muligt at få data fra møde 1 i efteråret

2017.

Figuren viser, at deltagerne generelt vurderede deres udbytte af netværksmø-

dernes indhold som vigtigt (deltagere der har angivet enten 3 eller 4 på svarska-

laen). På tværs af alle møderne er den gennemsnitlige score af 'vigtigheden' ved

det opnåede udbytte på 3,2, hvilket ligeledes gør sig gældende på spørgsmålet

om deltagernes anvendelse af den viden, de har fået på mødet. Dette understøt-

ter således, at netværksmøderne i høj grad har været relevante og anvendelige

for deltagerne.

Samlet set vurderer vi, at dette understøtter de opsatte succeskriterier om, at

deltagerne er blevet bedre rustet til det praktiske arbejde med sager om æres-

relaterede konflikter, herunder at de er blevet bedre til at spotte æresrelaterede

konflikter og håndtere sagerne.

Indvirkning på kommunal praksis

Vi kan konstatere, at rejseholdets rådgivning og netværksmøderne har bidraget

til at få sat emnet på dagsordenen og hjulpet kommunerne til at styrke håndte-

ringen af sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

På tværs af kommunerne er oplevelsen, at SIRIs rådgivning har været en hjælp

i deres arbejde. Kommunerne giver i interviewene udtryk for, at de gennem

sparring og opkvalificering er blevet klar over, at de har brug for rådgivningen

for bl.a. at få greb om omfanget og håndtering af problematikken:

"Det [æresrelaterede konflikter] kan opstå på meget forskellige må-

der og fronter og med forskellige ansigter, og vi har helt sikkert ikke

set det hele endnu. Så der kan vi få hjælp til, om der er nogle sig-

naler, vi overser

(…)."

(Kommunal fagperson)

Størstedelen af de interviewede kommuner giver desuden udtryk for, at proces-

sen med at udarbejde en beredskabs- eller handleplan på området har været

EVALUERINGSRAPPORT

god, og at de har fået den nødvendige sparring og støtte fra SIRI undervejs.

Enkelte kommuner har dog oplevet rådgivningsforløbet som forvirrende og for

'systemisk og akademisk en øvelse', der ikke var tilpasset kommunernes ar-

bejdsgang. De fortæller i den forbindelse, at de har manglet klare retningslinjer

for udarbejdelse af beredskabs- og handleplaner samt eksempler eller skabelo-

ner hertil. Dette er undervejs i indsatsperioden blevet udarbejdet af SIRI, og

initiativet er dermed blevet tilpasset kommunernes behov.

Til trods for disse udfordringer i processen oplever alle kommuner et udbytte

ved udarbejdelsen af en beredskabs- eller handleplan. Vi vurderer i den forbin-

delse, at et centralt udbytte ved rådgivningen er de forandringer, der er sket i

forhold til kommunernes håndtering af sagerne. Konkret peger de interviewede

kommuner på, at strategierne på tværs af kommunen har bidraget til at tydelig-

gøre, hvordan kommunale fagfolk skal handle i en given situation, og herunder

hvilke ressourcer de kan trække på, f.eks. andre forvaltninger, sikkerhedskonsu-

lenter og øvrige rådgivningstilbud. I den forbindelse har rejseholdet rådgivet tre

af de interviewede kommuner i at lave en interessentanalyse, der har kortlagt

kommunens ressourcer på området, hvilket har bidraget til at styrke håndterin-

gen af sagerne. Det er ikke muligt at afdække, hvorvidt rådgivningen har med-

ført, at præcis 80 procent af de deltagende fagpersoner oplever at være bedre

rustede til at håndtere sagerne, og at 70 procent af kommunerne har opnået

konkret forandring i håndteringen af sagerne. På baggrund af ovenstående vur-

derer vi dog, at de to succeskriterier er opnået i form af, at de deltagende fag-

personer oplever at være bedre rustede til at håndtere sagerne, og at kommu-

nerne har opnået konkret forandring i håndteringen af sagerne.

Fagpersonerne giver desuden udtryk for, at deres usikkerhed og berøringsangst

over for emnet er reduceret på baggrund af SIRIs rådgivning, og at deres vurde-

ringer af sager i højere grad beror på et mere velfunderet vidensgrundlag.

"(…) Kurserne har simpelthen

bare givet indsigt i, hvad jeg skal

være opmærksom på, når jeg snakker med en ung pige, der

pludselig siger: "Nej, jeg mente det ikke, jeg overdrev bare".

Hvad skal jeg være opmærksom på der?" (Kommunal fagperson)

"(…) Men vi tager mere fat om roden fra start af, og tør sige "det

tror vi ikke på, vi kan se alle tegnene". Så man skal have 'æres-

relaterede konflikter-blikket' på til at starte med, og det har æn-

dret meget." (Kommunal fagperson)

Rejseholdets rådgivning og kursustilbud har således skærpet kommunernes op-

mærksomhed på borgernes signaler og styrket mulighederne for at identificere

æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, hvilket ligeledes var et af de

opsatte succeskriterier.

Desuden giver flere kommuner udtryk for, at de gennem rådgivningen har fået

nogle konkrete redskaber, der gør det muligt at udbrede viden om emnet og

håndteringen af dette på tværs af kommune og myndigheder. F.eks.

action

EVALUERINGSRAPPORT

cards

101

, som kan gøre arbejdsgangene i håndtering af en sag mere overskuelig.

Derudover har rejseholdet givet kommunerne en håndbog til håndtering af

æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, som er udarbejdet af SIRI

102

SIRI vurderer, at kommunerne benytter og har udbytte af håndbogen.

Vidensudbredelse

Evalueringen viser også, at kommunerne enten allerede er påbegyndt anvendel-

sen af beredskabs- eller handleplan eller forventer at komme i gang med dette.

"Vi er færdige med at udbygge en strategi, (…), nu er vi i gang med

selve handlepunkter i den. Det vi operer med er

–

vi kalder dem ac-

tions cards

–

handleplaner ved konkrete henvendelser, hvor den

enkelte rådgiver og pædagog kan se, hvad denne skal gøre."

(Kommunal fagperson)

"Vi er ikke helt begyndt at arbejde internt med det endnu, men har

afholdt møde for 80 ledere i kommunen, hvor vi fortalte om, at vi

var i gang med dette arbejde. Det har været efterspurgt fra mange

sider, så derfor har vi informeret om, at vi nu er i gang med arbej-

det, og hvor de kan henvende sig m.m." (Kommunal fagperson)

Kommunerne har således gjort en indsats for at få formidlet viden om indholdet

i den udviklede beredskabs- og handleplan til øvrige relevante fagpersoner i

kommunen, hvormed vi vurderer, at de har opnået den opsatte målsætning her-

om. Dette er gjort via kommunernes intranet og på foredrag, morgensamlinger

og fyraftensarrangementer for både medarbejdere og ledere. Kommunerne er

således opmærksomme på, at beredskabs- eller handleplanen skal formidles til

og anvendes af kommunale medarbejdere for at have en effekt.

Strategisk fokus i

kommunerne

Desuden viser evalueringen, at opmærksomheden på æresrelaterede sager i

flere kommuner har fået større ledelsesmæssig og politisk opmærksomhed. I

interviewene fortæller en kommune, at processen med at udvikle en handleplan

har skabt bred bevidsthed om problematikkerne med æresrelaterede konflikter

og negativ social kontrol helt op på direktionsniveau. I en anden kommune ople-

ver man støtte til projektet på borgmesterniveau, hvilket har konkretiseret sig i

en artikel i lokalavisen. I flere af de øvrige kommuner informeres ledelsesni-

veauet om arbejdet med beredskabs- og handleplaner gennem bl.a. løbende

orienteringsmøder.

Der er således opstået større organisatorisk og strategisk fokus på æresrelate-

rede konflikter og negativ social kontrol. Det ser vi som en stor styrke for dels

forankringen af viden fra rådgivningen, dels for implementeringen af de udar-

bejdede beredskabs- og handleplaner. Ligeledes vurderer vi, at det har skabt

grundlag for et øget strategisk fokus i kommunerne på at løfte opgaven med at

101

Actions cards er kort, der kan være med til at skabe overblik over, hvordan en vanske-

Håndbog til kommuner om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol

er udar-

lig eller kritisk situation skal håndteres.

102

bejdet af SIRI pba. et oplevet behov i kommunerne om mere viden om lovgivning relateret

til sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

EVALUERINGSRAPPORT

forebygge og håndtere æresrelaterede konflikter. Succeskriteriet herom er såle-

des nået.

I forhold til netværksmøderne fremgår det af interview, at der i kommunerne er

stor tilfredshed med og bred opbakning til netværksmøderne. De interviewede

deltagere lægger særligt vægt på, at møderne giver dem mulighed for at ud-

veksle erfaringer på tværs af kommuner og på den måde lære af hinanden, hvil-

ket er i overensstemmelse med et af initiativets succeskriterier.

"Det er mit indtryk, at folk får rigtig meget ud af det, man får viden

og noget konkret ud af det, men en stor del af det er også netvær-

ket. Det sætter vi rigtig stor pris på. Man får set og inspireret hin-

anden og nogen man kan sparre med."

(Kommunal fagperson)

I forlængelse heraf nævner de, at møderne udvider deres netværk af personer,

der arbejder med det samme område, hvilket gør det muligt for dem også at

sparre med hinanden mellem de halvårlige netværksmøder. Dette har stor be-

tydning, da særligt kommunale medarbejdere i de små kommuner oplever at

sidde meget alene med disse sager. Evalueringen viser dermed, at netværksmø-

derne øger videndeling og sparring kommunerne imellem, hvilket har skabt gode

forudsætninger for at styrke forebyggelsen og håndteringen af sager om æresre-

laterede konflikter og negativ social kontrol. Selvom det ikke har været muligt at

undersøge, hvorvidt det gør sig gældende blandt 80 procent af deltagerne, vur-

derer vi, at initiativet har indfriet det opsatte succeskriterie om at skabe øget

mulighed for videndeling og sparring mellem kommunerne.

Flere kommuner har desuden anvendt netværksmøderne til at sparre i forbindel-

se med udvikling af beredskabs- og handlingsplaner.

"Vi har været med i to kommunale netværksmøder, udover

det ligger langt væk, så er det rigtigt fedt. Godt at få ny vi-

den, vi fik bl.a. kontakt til [X] kommune om beredskabsplan.

Det er nyttigt for, at vi i [X] kommune kan få et bredere net-

værk og vi kan få en øget viden om æresrelaterede konflikter

og vi får nogen kontakter vi kan ringe til, hvis vi mangler vi-

den. En faglig støtte." (Kommunal fagperson)

På den baggrund vurderer vi, at netværksmøderne har medvirket til at styrke

det tværfaglige samarbejde på tværs af aktører i kommunen, og dermed har

indfriet succeskriteriet herom.

Vi finder, at værdien ved netværksmøderne i høj grad hænger sammen med den

videndeling, som både er blevet understøttet på møderne og efterfølgende. På

flere af møderne har SIRI afsat tid til afsluttende erfaringsudveksling og oplæg

fra deltagerne. Det er vores vurdering, at der ved at inddrage deltagerne aktivt

på møderne opnås flere supplerende effekter foruden videndelingen. For det før-

ste sikres relevansen af oplæggene ved, at kommunerne f.eks. holder oplæg om

et emne, der er aktuelt hos dem

–

og dermed formentlig også aktuelt hos de

øvrige kommuner. For det andet formidles viden og erfaringer på den måde af

ligesindede kommuner (peer-to-peer) frem for udelukkende af SIRI og eksper-

EVALUERINGSRAPPORT

ter. Derved formidles budskabet i øjenhøjde med de øvrige kommuner, der kan

spejle sig i den kommune, der holder oplægget. På den måde undgås f.eks. og-

så, at oplæg og viden bliver formidlet for akademisk eller ude af trit med kom-

munernes realitet.

Vi vurderer endvidere, at det er en forudsætning for netværkets bæredygtighed,

at netværket har en tovholder fra SIRI, der planlægger møderne samt følger op

med systematisk og kontinuerlig kommunikation og kontakt til netværksdelta-

gerne. Dette fremgår af interviews med netværksdeltagerne, som vurderer, at

netværket ellers ville være svært at opretholde.

Effekt for personer udsat for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol

Som tidligere beskrevet har fagpersonerne i kommunerne styrket deres håndte-

ring af sagerne både i forhold til at identificere sagerne og agere på dem. Vi

vurderer, at det har forbedret mulighederne for at skabe en effekt hos borgerne

både blandt unge og forældre. En af de interviewede kommuner fortæller f.eks.,

at de har fået øget viden dels om nuancerne i æresrelaterede konflikter, dels om

de miljøer hvori de finder sted. Det gør det nemmere for medarbejderne at få en

forståelse for borgernes situation. Konkret oplever medarbejderne at være ble-

vet mere bevidste om, hvordan de gennem dialog og tilstedeværelse i borgernes

hverdag kan reducere konfliktniveauet mellem ung og forældre, og dermed hvor

og hvordan kommunen kan sætte ind.

Da flere af kommunernes beredskabs- og handleplaner på evalueringstidspunk-

tet endnu ikke er afsluttet, og da flere af de interviewede kommuner derfor end-

nu ikke har formaliseret nye arbejdsgange på området, er det dog på nuværen-

de tidspunkt vanskeligt at udtale sig om effekten for borgerne.

Initiativ 2.3 Oplysningsindsats

Initiativet bestod af afholdelse af en konference om æresrelaterede konflikter og

negativ social kontrol målrettet kommunale ledere og frontmedarbejdere. For-

målet med konferencen var at gøre op med den berøringsangst, der kan stå i

vejen for, at kommunerne yder den lovpligtige, sociale indsats til familier med

etnisk minoritetsbaggrund. Målgruppen for konferencen var dels fagprofessionel-

le i kommunerne, der, som led i deres daglige arbejde, er i berøring med perso-

ner i risiko eller udsat for æresrelaterede konflikter og/eller negativ social kon-

trol, dels den politiske og forvaltningsmæssige ledelse i kommunerne.

I samarbejde med SIRI arrangerede og faciliterede konsulentfirmaet Als Re-

search konferencen i december 2017. Der er samlet budgetteret med og brugt 3

mio. kr. ekskl. moms til initiativet (sammen med initiativ 3.1. Meningsdanner-

netværk).

Succeskriterierne for initiativet er:

›

Der er tilmeldt deltagere fra mindst 35 kommuner til konferencen

Deltagerne på konferencen oplever at have fået konkrete redskaber til at

samarbejde med minoritetsetniske familier

EVALUERINGSRAPPORT

›

Medarbejdere fra de kommuner, der har deltaget på konferencen, har

kendskab til SIRIs rådgivning og ved, hvor de kan henvende sig om konkre-

te sager om æresrelaterede konflikter/negativ social kontrol

›

Der er påbegyndt/indgået aftale om rådgivning fra SIRIs rådgivningsenhed

med mindst fem af de kommuner, der har deltaget på konferencen.

Analyse og vurdering

I nedenstående afsnit præsenteres en analyse af initiativet. Analysen er gen-

nemført på baggrund af observation på konference og spørgeskema til konferen-

cedeltagere samt interview med projektleder i Als Research (se mere herom i

Bilag A Metode og datagrundlag).

Indhold og aktiviteter

Konferencen blev afholdt over to dage med deltagelse af 276 personer fra 55

kommuner. Succeskriteriet om deltagelse fra minimum 35 kommuner er således

nået. Konferencen var en kombination af oplæg, workshops og faglige spor in-

den for følgende overordnede temaer:

›

Kommunernes indsats mod æresrelaterede konflikter og negativ social kon-

trol

Forståelse af begreberne æresrelaterede konflikter og negativ social kon-

trol/hvad kendetegner en æresrelateret sag

Lovgivning på området

Berøringsangst

Fokus på sikkerhed, brug af og det nødvendige i sikre opholdssteder samt

risikovurderinger

Genopdragelsesrejser

Omskæring af piger.

Derudover havde konferencen fokus på at oplyse om metoder til håndtering af

sager, hvor der er mistanke om æresrelaterede konflikter eller negativ social

kontrol, herunder introduktion til redskabet PATRIARK, metoder til afdækning af

æresaspektet i etniske minoritetsfamilier, og hvilke centrale faktorer og metoder

man skal være opmærksom på til afdækning af risikovurdering samt metoder til

den ligeværdige samtale med personer, der ikke har dansk som modersmål.

På konferencen blev deltagerne ligeledes præsenteret for initiativ 3.1 Menings-

dannernetværk, initiativ 1.4 Sikkerhedskonsulentordningen samt initiativ 2.1

Rådgivning til kommuner.

Overordnet vurdering af initiativet

Formålet med initiativet har været at gøre op med den berøringsangst, der kan

stå i vejen for, at kommunerne yder den lovpligtige, sociale indsats til familier

med etnisk minoritetsbaggrund.

EVALUERINGSRAPPORT

Evalueringen viser, at konferencen har givet kommunale fagpersoner større vi-

den om og indsigt i, hvordan de skal håndtere sager om æresrelaterede konflik-

ter og negativ social kontrol. Igennem konferencen har fagpersoner i kommunen

fået generel og metodisk viden om bl.a. æresaspektet i etniske minoritetsfamili-

er, hvilke centrale faktorer man skal være opmærksom på i disse sager, og hvil-

ke metoder man med fordel kan benytte for at holde en ligeværdig samtale med

personer, der ikke har dansk som modersmål. Konferencen har således dels gi-

vet kommunerne en viden, som de kan omsætte til praksis i deres arbejde, dels

en større forståelse for, at det er et område, man som kommune er nødt til at

tage hånd om.

Viden om handlingsplanens øvrige initiativer (meningsdannernetværket, sikker-

hedskonsulentordningen samt rådgivning til kommuner) har desuden medført,

at flere kommuner efter konferencen bl.a. har kontaktet SIRI og i samarbejde

hermed har udarbejdet beredskabs- og handleplaner. Evalueringen viser i den

forbindelse, at de kommunale medarbejdere er blevet mere opmærksomme på,

hvem de kan kontakte for specialiseret viden på feltet. Desuden viser evaluerin-

gen, at konferencen har bidraget til at mindske usikkerheden og berøringsang-

sten med emnet og dermed skabt bedre muligheder for indgriben og ændring af

praksis i forhold til sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Relevans og anvendelighed

Hovedparten af deltagerne oplevede forud for konferencen at være udfordrede i

forhold til, hvordan de skal håndtere sager om æresrelaterede konflikter og ne-

gativ social kontrol (illustreret i Figur 8).

Figur 8

Håndtere af sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Andel af samlede besvarelser

16%

53%

12%

17%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Jeg ved altid, hvordan jeg skal handle i disse sager

Jeg ved som regel, hvordan jeg skal handle i disse sager

Jeg kan af og til finde det svært at handle i disse sager

Jeg føler mig ofte handlingslammet i disse sager

Jeg har ingen erfaring med at håndtere denne type sager

EVALUERINGSRAPPORT

Som vist i figuren, angav 65 procent af deltagerne, at det af og til er svært at

handle (53 procent), eller at de ofte føler sig handlingslammede i sager om

æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol (12 procent). Dertil kommer,

at 17 procent ingen erfaring har med at håndtere denne type sager. Kun 2 pro-

cent angav, at de altid ved, hvordan de skal handle, mens 16 procent som regel

ved, hvordan de skal handle. Dette indikerer, at det har været relevant at sætte

fokus på emnet ved afholdelse af en konference. Disse besvarelser går desuden

på tværs af både chefer/ledere, myndighedsmedarbejdere og frontmedarbejde-

re, og vi vurderer således, at konferencen har været relevant på både chef- og

medarbejderniveau. Endvidere angav deltagerne, at de er udfordrede i deres

arbejde med æresrelaterede sager pga. manglede redskaber (47 procent),

handlemuligheder (41 procent), er i tvivl om, hvorvidt personer er berørt af

æresrelaterede konflikter (37 procent), mangler sparringsmuligheder (31 pro-

cent), viden om lovgivningen (21 procent) og viden om æresrelaterede konflik-

ter (19 procent).

Spørgeskemabesvarelserne blandt deltagerne på konferencen viser desuden, at

konferencen var anvendelig for deltagerne. 59 procent af deltagerne vurderede,

at indholdet på konferencen i høj grad var relevant for deres arbejde, 38 procent

i nogen grad, og kun hhv. 2, 1 og 1 procent svarede, at konferencens indhold

hverken/eller, i mindre grad eller slet ikke var relevant for deres arbejde.

Indvirkning på kommunal praksis

Konferencen lå relativt tidligt i perioden for handlingsplanen (december 2017) og

har således bidraget som startskuddet på handlingsplanen ved at sætte emnet

på dagsordenen i kommunerne. Dette vurderer vi bl.a. på baggrund af interview

med Als Research, som vurderer, at konferencen har været medvirkende til at

skabe en opmærksomhed og bevidsthed hos fagpersoner i kommunerne om

emnet gennem hele perioden for handlingsplanen. SIRI oplever i tråd hermed,

at der i mindre grad er behov for at forklare området til ansatte i kommunerne,

samt at der er kommet en større forståelse for, at det er et område, man som

kommune er nødt til at tage hånd om. Dette tilskriver SIRI bl.a. konferencen.

Den øgede forståelse i kommunerne handler bl.a. om, at æresrelaterede konflik-

ter og negativ social kontrol ikke kun er noget, der rammer unge kvinder, men

også børn, unge mænd og voksne.

Af spørgeskemabesvarelserne fremgår det ligeledes, at deltagerne på konferen-

cen generelt fik ny viden om og nye ideer samt redskaber til arbejdet med æres-

relaterede konflikter og negativ social kontrol. 95 procent af deltagerne svarede,

at de i høj eller i nogen grad fik et højt udbytte af konferencen i forhold til ny

viden om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol som fagområde. 91

procent fik i høj eller nogen grad ny viden om den lovpligtige, sociale indsats til

berørte familier, og 86 procent af deltagerne fik nye ideer/redskaber til arbejdet

med æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Deltagerne på konfe-

rencen gav desuden udtryk for, at bl.a. konferencens workshops og faglige spor

skabte ny viden og nye ideer/redskaber. Konferencen lever således op til suc-

ceskriteriet om, at deltagerne oplever at have fået konkrete redskaber til at

samarbejde med minoritetsetniske familier på konferencen.

EVALUERINGSRAPPORT

Ændring af

arbejdspraksis

Vi vurderer, at deltagernes øgede viden på området kan medvirke til at reducere

deres berøringsangst over for personer involveret i æresrelaterede konflikter og

negativ social kontrol og bevirke, at de benytter tilgængelige metoder og hjæl-

peforanstaltninger hertil i deres arbejde. Tidligere studier af lignende indsatser

understøtter, at det er vigtigt at reducere usikkerhed med emnet for at få

frontmedarbejdere til at benytte virksomme metoder i det sociale arbejde (Sa-

rin, Ghadimi & Davidian, 2014

103

, IMDI, 2011

104

Spørgeskemaundersøgelsen viser også, at 92 procent af deltagerne efter konfe-

rencen forventede at ændre deres arbejdspraksis i håndteringen af sager om

æresrelaterede konflikter. Af nedenstående Figur 9 fremgår det desuden, at 74

procent vurderede, at deres kommune i høj eller nogen grad blev klædt på til at

styrke integrationen af rutiner og arbejdsgange i relation til forebyggelse og

håndtering af æresrelaterede konflikter. Desuden er majoriteten af deltagerne i

høj eller nogen grad (76 procent) blevet parate til at skabe synlighed om og in-

formere borgerne om rådgivnings- og støttemuligheder gennem private eller

frivillige organisationer og statslige foranstaltninger.

Figur 9

Kommunernes parathed til adfærdsændring

103

Sarin, S., Ghadimi, M. & Davidian, T. (2014): Trippelt Utsatt - att utveckla en hand-

lingsplan för at motverka hederesrelateret förtryck och våld på gymansiesärskolan. Uppsa-

la: TRIS.

104

IMDI

–

Integrerings- og mangfoldsdirektoratet (2011): Ikke bare tvangsekteskap - en

artikkelssamling. Oslo: Integrerings- og mangfoldsdirektoratet.

EVALUERINGSRAPPORT

Note: Ovenstående spørgsmål er kun besvaret af ansatte i kommunerne.

Konferencen havde desuden fokus på at give deltagerne information om hand-

lingsplanens øvrige initiativer af relevans for kommunernes håndtering af sager

om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Herunder SIRIs rådgiv-

ning til kommuner samt sikkerhedskonsulentordningen. På spørgsmålet om,

hvorvidt konferencen vil bidrage til at relevante ansatte i kommunen vil blive

informeret om, at SIRI står til rådighed for strategisk og faglig rådgivning,

iværksættelse af exitforanstaltninger og støtte til udformning af beredskabs- og

handleplaner, svarede 78 procent af de kommunalt ansatte i høj eller nogen

grad. Alle de 12 kommuner, der har udarbejdet beredskabs- eller handleplan i

samarbejde med SIRI (jf. initiativ 2.1), deltog i konferencen. Succeskriteriet om,

at fem kommuner, der havde deltaget i konferencen, skulle udarbejde en bered-

skabs- eller handleplan er således nået. Af de ni kommuner, der er i gang med

at udarbejde beredskabs- eller handleplan, deltog otte på konferencen. Vi vurde-

rer, at introduktionen til SIRIs ydelser på konferencen kan have haft indflydelse

på dette resultat.

Samtidig svarede 15 procent af deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen, at de i

høj grad vil gøre brug af sikkerhedskonsulenter på deres arbejdsplads efter kon-

ferencen, mens 38 procent i nogen grad vil gøre brug af disse. Som beskrevet

under initiativ 1.4, er sikkerhedskonsulenterne i høj grad blevet brugt efter kon-

ferencen, og vi vurderer, at introduktionen til sikkerhedskonsulentordningen på

konferencen kan have haft indflydelse herpå.

Networking og

sparring

Det har ikke været et direkte mål med konferencen at skabe netværk og grund-

lag for sparring, jf. succeskriterierne. Evalueringen viser imidlertid, at dette var

en forventning fra deltagernes side, og at denne forventning ikke blev indfriet.

Konferencen scorer noget lavere på erfaringsudveksling og styrkelse af netværk.

EVALUERINGSRAPPORT

Således svarede 27 procent, at de i høj grad synes, at tiden til erfaringsudveks-

ling var tilfredsstillende, og 23 procent svarede, at de fik styrket deres faglige

netværk. 24 procent af respondenterne angav, at de synes, at tiden til erfa-

ringsudveksling var tilfredsstillende, og 13 procent fik i mindre grad eller slet

ikke fik styrket deres faglige netværk. Dertil fremhævede flere i de kvalitative

kommentarer på spørgeskemaet, at der på konferencen manglede tid til erfa-

ringsudveksling og sparring samt tid til diskussioner og workshops.

Effekt for personer udsat for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol

På baggrund af konferencen og den viden, fagpersonerne fik tilført, er det vores

vurdering, at indsatsen har potentiale for at have en effekt for borgere udsat for

æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Denne effekt har dog ikke

været mulig at måle.

5.2

Øvrige initiativer

For de øvrige to initiativer under dette indsatsområde, har COWI ikke lavet føl-

geevalueringer. Initiativerne er evalueret på baggrund af tilgængelige dokumen-

ter (f.eks. projektbeskrivelser, interne/eksterne evalueringer og analyser samt

dataregistrering). Dertil har vi gennemført interviews med projektledere for ini-

tiativ 2.2b, ligesom vi har fulgt implementeringen af initiativerne gennem hele

perioden. I det følgende vil vi præsentere resultaterne af evalueringerne. Det

drejer sig om følgende initiativer:

2.2 Kompetenceudvikling af grundskolevejle-

dere

2.2b Kompetenceudvikling af fagfolk og øvrige fagprofessionelle.

Initiativ 2.2 Kompetenceudvikling af grundskolevejledere

Igennem initiativet er lærere, skolesundhedsplejersker, integrationsvejledere og

SSP-medarbejdere blevet opkvalificeret af SIRI og har fået en vejlederfunktion,

så de bedre kan hjælpe og støtte børn og unge i grundskolen, der er udsat for

æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Formålet hermed er at sikre, at der på grundskolerne findes de rette kompeten-

cer til at kunne identificere, støtte og rådgive børn og unge udsat for æresrelate-

rede konflikter og negativ social kontrol, før konflikten udvikler sig. Der er såle-

des tale om et forebyggende initiativ. Baggrunden for initiativet er, at mange

lærere oplevede æresrelaterede problemstillinger som svære at gå til. Mange

lærere var bange for at gøre noget forkert, forværre konflikten eller ødelægge

samarbejdet med forældrene, hvis de forsøgte at hjælpe og støtte de unge. Det-

te kunne bidrage til manglende handling og iværksættelse af foranstaltninger

–

til trods for et behov hos de unge om at blive taget alvorligt og få hjælp.

Som del af den nationale strategi mod æresrelaterede konflikter fra 2012 blev

der etableret en vejlederfunktion med særlig viden om æresrelaterede konflikter

og negativ social kontrol. Erfaringerne herfra viste, at der eksisterer et behov for

en øget opmærksomhed på æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol i

grundskolen samt for adressering af ovennævnte berøringsangst. Med hand-

lingsplanen skulle vejlederfunktionen udvides til endnu ti grundskoler i to ud-

valgte kommuner.

EVALUERINGSRAPPORT

SIRI har stået for udviklingen og afholdelsen af opkvalificeringen af grundskole-

vejledere. Projektperioden for initiativet er 2018-2020. Der har været afsat 1,95

kr. ekskl. moms. En del af midlerne bruges ikke.

Analyse og vurdering

I nedenstående afsnit præsenteres en analyse af initiativet. Analysen er gen-

nemført på baggrund af projektbeskrivelsen fra SIRI, ansøgningsvejledningen til

puljen og Københavns Kommunes ansøgningsskema. På evalueringstidspunktet

er der endnu ikke udpeget ny projektleder for dette initiativ, hvorfor der ikke er

gennemført projektlederinterview (se mere herom i Bilag A Metode og data-

grundlag).

Indhold og aktiviteter

Målet var som nævnt ovenfor at udvide vejlederfunktionen til ti grundskoler i to

kommuner. SIRI annoncerede i fagbladet Folkeskolen, men på grund af for få

ansøgninger, er det dog endt med, at vejlederfunktionen er etableret på to sko-

ler i én kommune. Vi er ikke bekendte med årsagerne til mangel på ansøgnin-

ger, men det kunne skyldes, at skolerne enten ikke har kendt til mulighederne

for at ansøge eller ikke oplever et (stort nok) behov for vejledere med viden om

æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol (til at prioritere det).

De to deltagende skoler gennemgik et opkvalificerings- og efteruddannelsesfor-

løb, der bestod af to uddannelsesdage, et endags redskabskursus, en opfølgen-

de uddannelsesdag samt to netværksdage fra 2018-2020. På disse blev medar-

bejderne undervist i at identificere, støtte og vejlede unge udsat for æresrelate-

rede konflikter og negativ social kontrol, samt i hvordan de kunne vejlede kolle-

gaer heri.

Desuden blev de fire nye grundskolevejledere i starten af 2019 introduceret til

de allerede eksisterende grundskolevejledere for at skabe erfaringsudvikling.

Dette blev fortsat ved afholdelse af to fælles netværksdage i november 2019

samt i august 2020. De eksisterende grundskolevejledere deltog også i den op-

følgende uddannelsesdag. Dette for at skabe et fælles og større netværk til erfa-

ringsudveksling og holde netværket aktivt.

Som del af at modtage midler under initiativet, har den deltagende kommune

udarbejdet en kommunal handle- og beredskabsplan til håndtering af æresrela-

terede konflikter med støtte fra SIRIs rejsehold

105

, hvilket har bidraget til at for-

ankre arbejdet med identificering og håndtering af æresrelaterede konflikter og

negativ social kontrol i kommunen.

Overordnet vurdering af initiativet

Formålet med initiativet har været at sikre, at der på grundskolerne findes de

rette kompetencer til at identificere, støtte og rådgive børn og unge udsat for

æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, før konflikten udvikler sig.

105

Initiativ 2.1 Rådgivning til kommuner.

EVALUERINGSRAPPORT

Vi finder, at målet for initiativet ikke er nået, da det kun er lykkedes at udvide

initiativet til to skoler i én kommune.

Initiativ 2.2b Kompetenceudvikling af fagfolk og øvrige

fagprofessionelle

Initiativet har til formål at opkvalificere fagfolk til at håndtere sager om æresre-

laterede konflikter og negativ social kontrol. Baggrunden for initiativet er, at

kommunale fagpersoner og øvrige fagfolk i berøring med målgruppen ikke har

været klædt på til at håndtere denne type sager og har manglet viden om bag-

grund, handlemuligheder og samarbejde med civilsamfund, krisecentre, politi og

øvrige aktører på området.

Formålet med kurserne har været at give deltagerne et fælles sprog for pro-

blemstillingerne, at sikre, at fagfolk har viden om at arbejde forebyggende samt

har viden om symptomer og udfordringer hos målgruppen. Herunder viden om

sikkerhedsaspekter og faresignaler forbundet med æresrelaterede konflikter.

Ligeledes har det været formålet at give deltagerne kompetencer til at handle

hensigtsmæssigt og håndtere sager om æresrelaterede konflikter. Endelig har

formålet været at skabe synlighed om kommuners og andre aktørers tilbud. Det

forventes på kortere sigt at medføre bedre håndtering af sagerne i kommuner-

ne. Det forventes på langt sigt at medføre flere henvendelser fra personer udsat

for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Initiativet var således rettet mod kommunale medarbejdere og andre aktører,

særligt fagpersoner, der kommer i kontakt med børn, unge og voksne, som kan

være udsat for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol (f.eks. lærere,

pædagoger, sagsbehandlere, sundhedspersonale, gadeplansmedarbejdere, inte-

grationskonsulenter, jobcentre og derudover diverse civilsamfundsaktører, krise-

centermedarbejdere, politi).

Initiativet relaterer sig til SIRIs rådgivningstilbud (initiativ 2.1), ved at kurserne

bl.a. formidles på rådgivningsmøderne. Initiativet bygger videre på det lands-

dækkende tilbud om kurser til kommunale fagfolk, som blev igangsat under

strategien i 2012. Projektperioden for initiativet er 2019-2020 med et budget på

1 mio. kr. ekskl. moms.

Initiativet er derudover blevet formidlet til deltagerne via et online kursuskata-

log, som er blevet annonceret via forskellige fagblade (Socialrådgiveren, Social-

pædagogen og Folkeskolen). Nogle af arrangementerne under initiativet har væ-

ret målrettet landets kommuner, som kunne henvende sig f.eks. med ønske om

et grundkursus eller en særlig tilrettelagt temadag internt i kommunen. Andre

arrangementer har henvendt sig bredt til fagfolk på tværs af landet.

Måltallet for initiativet har været, at min. 600 kommunale medarbejdere og øv-

rige fagfolk fra hele landet gennemgik kompetenceudvikling i perioden 2019-

2020. Desuden skulle 80 procent af deltagerne føle sig bedre klædt på til at

håndtere æresrelaterede sager.

EVALUERINGSRAPPORT

Analyse og vurdering

I nedenstående afsnit præsenteres en analyse af initiativet. Analysen er gen-

nemført på baggrund af projektbeskrivelsen fra SIRI, en intern evaluering samt

interview med projektleder i SIRI (se mere herom i Bilag A Metode og data-

grundlag).

Indhold og aktiviteter

Undervejs i forløbet er initiativet blevet videreudviklet og tænkt sammen med

den rådgivning, som rejseholdet har tilbudt til kommunerne (initiativ 2.1). På

den måde har kommunerne kunnet anvende kompetenceudviklingen af front-

medarbejderne som del af deres tilrettelæggelse og implementering af bered-

skabs- og handleplaner.

Selvom initiativet har været landsdækkende, er der ifølge den interne evaluering

stor forskel på kommunernes og de øvrige fagpersoners brug af opkvalificerin-

gen. I 2019 er der afholdt kurser i fire kommuner: Ringkøbing-Skjern Kommu-

ne, Skanderborg Kommune, Københavns Kommune og Aarhus Kommune. Der

har i alt deltaget cirka 277 fagpersoner i et todages kursus eller temadag/særligt

tilrettelagt forløb om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Derud-

over er der i 2019 afholdt to todags-kurset om risikovurderingsværktøjet Patri-

ark med et samlet deltagerantal på 39 fagfolk. Det skal nævnes, at alle korte

opkvalificerende oplæg (af en halv-hel times varighed), eventuelt i samarbejde

med Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme, ikke er medregnet.

Måltallet om at 600 kommunale medarbejdere skulle deltage i et kursus, vurde-

rer vi ikke er realistisk at nå. Dette vurderer vi på trods af, at mere end 50 % af

målet er nået det første år. Men grundet coronapandemien har SIRI været nødt

til at aflyse og udskyde flere arrangementer i foråret 2020, som har betydning

for om de når måltallet.

Overordnet vurdering af initiativet

Formålet med initiativet har været at sikre, at fagfolk opnår viden om forebyg-

gelse, kan genkende symptomer og faresignaler samt handle på og håndtere

sager om æresrelaterede konflikter hensigtsmæssigt. Ligeledes har initiativet

haft til formål at skabe synlighed om kommuners og andre aktørers tilbud.

Vi vurderer, at måltallet om, at 600 kommunale medarbejdere skulle deltage i

kursus, ikke er opnåeligt. Dog vurderer vi, at de 319 fagpersoner, som i 2019

har deltaget i opkvalificeringen, har fået øget viden om æresrelaterede konflikter

og dermed er blevet klædt bedre på til at håndtere sager om æresrelaterede

konflikter og negativ social kontrol. Ligeledes har de fået mulighed for sparring

og rådgivning i forbindelse med konkrete sager. På denne baggrund forventes

det, at de deltagende, kommunale fagpersoner i højere grad vil kunne give per-

soner, der er udsat for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, den

nødvendige støtte og vejledning.

Relevans og anvendelighed

Der er foretaget en intern evaluering i 2019, som baserer sig på data fra to to-

dages kurser, to særligt tilrettelagte forløb, to kurser vedrørende islamiske viel-

EVALUERINGSRAPPORT

ser

106

og to kurser vedrørende kulturforståelse. Evalueringen giver et samlet

overblik over deltagernes vurderinger af kurserne og deres udbytte heraf vha. et

kort spørgeskema. Datagrundlaget er i alt 157 deltagere, hvilket giver en svar-

procent på cirka 57 procent.

Overordnet set viser evalueringen af kurserne en høj tilfredshed. Temadagen om

professionelle kulturmøder og tvivl var det kursus, deltagerne var mindst tilfred-

se med. Dog var 50 procent meget tilfredse og 42 procent noget tilfredse, hvor-

for man må konkludere, at deltagerne overordnet set i høj grad var tilfredse

med kurserne. I forhold til kompetenceudviklingens relevans angav deltagerne,

at kursernes indhold overordnet vurderedes relevant for deres arbejde.

Igennem kompetenceudviklingen angav samtlige deltagere, at de har fået viden

om, hvor de kan finde råd og vejledning om sager om æresrelaterede konflikter.

83 procent af deltagerne på det særligt tilrettelagte forløb i Københavns Kom-

mune

107

svarede, at de i høj grad havde fået viden om, hvor de kan søge råd og

vejledning, og 17 procent svarede 'i nogen grad'.

Indvirkning på kommunal praksis

På baggrund af den interne evaluering vurderer vi, at kompetenceudviklingen

har opfyldt sit mål om, at deltagerne føler sig bedre klædt på til at håndtere

æresrelaterede sager. Deltagerne har været tilfredse med kursernes faglige ind-

hold og har fået viden om æresrelaterede konflikter. Deltagerne har bl.a. fået

øget viden om betydningen af forskellige kulturforståelser samt kendskab til

redskaber, der kan støtte dem i deres arbejde med 'det svære kulturmøde'.

Henholdsvis 28 og 60 procent af deltagerne på temadagen om professionelle

kulturmøder og tvivl svarede, at de i høj eller nogen grad havde fået øget viden

om betydningen af forskellige kulturforståelser på baggrund af deres deltagelse.

8 procent svarede i mindre grad og 4 procent slet ikke. I evalueringen blev der

også spurgt ind til, hvorvidt deltagerne havde fået kendskab til redskaber, der

kan støtte dem i deres arbejde med 'det svære kulturmøde'. Til dette spørgsmål

svarede 20 procent i høj grad, 64 procent i nogen grad og 16 procent i mindre

grad.

SIRI ser desuden en tendens til, at kommuner, hvor der har været kompetence-

udvikling, arbejder videre med området og f.eks. efterfølgende efterspørger

rådgivningsforløb i regi af rejseholdet. Et andet afledt resultat af kurset er, at

SIRI selv har opnået større viden om, dels hvilke faggrupper der har særligt be-

hov for viden, dels hvem faggrupperne hver især møder af målgruppen (un-

ge/kvinder/mænd osv.). SIRI vurderer samtidig, at kurserne ikke kan stå alene,

men er et element i en samlet opkvalificering i kommunerne. Bl.a. vurderer

SIRI, at det er nødvendigt, at kommunen arbejder videre med området, f.eks. i

form af en beredskabsplan, for at understøtte og forankre opkvalificeringen af

fagpersonerne.

106

107

Disse to kurser er dog ikke finansieret under handlingsplanen.

Kurset er kun evalueret i Københavns Kommune og dækker 18 besvarelser.

EVALUERINGSRAPPORT

Effekt for personer udsat for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol

Fagpersoner og øvrige fagprofessionelle har udviklet deres kompetencer og har

fået øget viden om, hvordan de kan hjælpe og støtte personer udsat for æresre-

laterede konflikter og negativ social kontrol. På denne baggrund vurderer vi, at

initiativet har skabt gode forudsætninger for, at målgruppen kan få den hjælp,

de har brug for.

Initiativ 2.4 Regionale netværksmøder

Formålet med initiativet var at videreformidle de opnåede indsigter og resultater

fra Initiativ 2.1 Rådgivningstilbud til kommuner, Initiativ 2.2b Kompetenceudvik-

ling af fagfolk og øvrige fagprofessionelle og Initiativ 2.3 Oplysningsindsats. De

opnåede indsigter og resultater skulle formidles til fagfolk og civilsamfundsaktø-

rer. Konkret skulle initiativet være udmøntet som et årsmøde på æresområdet i

2020 i regi af SIRI. Pga. corona-pandemien blev årsmødet aflyst.

EVALUERINGSRAPPORT

EVALUERINGSRAPPORT

Mobilisering af opgør med

undertrykkelse og negativ social kontrol

I dette kapitel evaluerer vi de fem initiativer under handlingsplanen, der har haft

til formål at mobilisere opgør med undertrykkelse og negativ social kontrol:

Initiativ 3.1

Initiativ 3.2

Initiativ 3.3

Initiativ 3.4

Initiativ 3.5

Meningsdannernetværk

Dialogkorps om æresrelaterede konflikter

Undervisnings- og debattilbud

Strategiske partnerskaber

Styrkelse af Rådet for Etniske Minoriteter

Formålet med de fem initiativer har været at styrke opgøret mod undertrykken-

de normer, som allerede er i gang i miljøer, hvor der eksisterer negativ social

kontrol. Hensigten med initiativerne har været at sætte emnet på dagsordenen

samt aktivere civilsamfundet i aktiviteter.

6.1

Følgeevaluering

Under dette indsatsområde har vi for to ud af fem initiativer gennemført følge-

evalueringer med dybdegående dataindsamling. Det drejer sig om følgende initi-

ativer:

initiativ 3.1 Meningsdannernetværk

initiativ 3.4 Strategiske partner-

skaber.

I det følgende vil vi præsentere resultaterne fra vores følgeevalueringer.

Initiativ 3.1 Meningsdannernetværk

Formålet med initiativet var at etablere og uddanne et meningsdannernetværk,

der skulle indgå i samfundsdebatten om negativ social kontrol samt mobilisere

flere unge til at tage et opgør med undertrykkende normer og negativ social

kontrol. Målgruppen for initiativet har været unge og voksne, der lever i miljøer

præget af et stærkt æreskodeks og/eller negativ social kontrol.

EVALUERINGSRAPPORT

Konsulentfirmaet Als Research varetog og koordinerede opgaver i forbindelse

med meningsdannernetværket. Projektperioden for initiativet var 2017-2018.

Der er samlet budgetteret med og brugt 3 mio. kr. ekskl. moms til initiativet

(sammen med initiativ 2.3 Oplysningsindsats).

Succeskriterierne for initiativet er:

›

Der er udviklet en uddannelsesplan for meningsdannerakademiet og truffet

aftaler med relevante oplægsholdere

Der er rekrutteret (indgået aftale med) min. 35 meningsdannere

Der er afholdt min. tre kursusgange

Mindst 85 procent af medlemmerne af meningsdannernetværket har delta-

get på alle kursusdage

Mindst 50 procent af medlemmerne af meningsdannernetværket angiver, at

de ønsker at fortsætte samarbejdet med netværket efter projektperiodens

afslutning.

Analyse og vurdering

I nedenstående afsnit præsenteres en analyse af meningsdannernetværket.

Analysen er gennemført på baggrund af interviews med meningsdannere og be-

styrelsesformanden for "Stemmer på tværs", spørgeskema til meningsdannere

og statusrapport fra Als Research. Ligeledes er der inddraget viden fra observa-

tioner på uddannelsen samt under evalueringsworkshop med meningsdannerne.

Endeligt er der gennemført interview med projektleder i Als Research (se mere

herom i Bilag A Metode og datagrundlag).

Indhold og aktiviteter

I perioden september 2017 til december 2018 var i alt 48 personer medlem af

netværket. Heraf valgte 15 personer undervejs at træde ud af netværket grun-

det bl.a. sygdom, manglende overskud til at involvere sig eller frygt for konse-

kvenserne ved at stille sig frem

108

. Per december 2018 udgjorde netværket så-

ledes 33 personer. Succeskriteriet om, at minimum 35 personer skulle rekrutte-

res til meningsdannernetværket, er således opnået.

Meningsdannernetværkets funktion var dels at inspirere og mobilisere andre un-

ge, som er udsat for negativ social kontrol, dels at skabe opmærksomhed og

debat om problemerne med negativ social kontrol. Et centralt element i initiati-

vet er hjemmesiden

medalrespekt.dk,

der blev etableret til blogindlæg fra me-

ningsdannerne. Ligeledes har det været muligt at booke meningsdannerne til

events, debatter og oplæg via hjemmesiden. Als Research koordinerede, redige-

rede og varetog blogs og bookinger.

Meningsdannerne blev opkvalificeret gennem et møde- og workshopforløb af syv

mødegange, hvor de fik inspiration og redskaber til, hvordan de kunne deltage i

den offentlige debat. Dermed er succeskriterierne om, at der skulle udvikles en

108

Notat, Als Research, december 2018.

EVALUERINGSRAPPORT

uddannelsesplan for meningsdannerne samt afholdes minimum tre kursusgange

opfyldt. Succeskriteriet om, at 85 procent af meningsdannerne skulle deltage

ved samtlige undervisningsgange, er ifølge Als Research ikke opnået. Dette

skyldes bl.a. manglende interesse for møderne blandt de meningsdannere, der

allerede havde en platform og de nødvendige værktøjer til brug i meningsdan-

nerarbejdet.

Mødegangene havde følgende temaer:

›

Fyraftensmøde: Introduktion til meningsdannernetværket

Workshop: Træning i historiefortælling

Fyraftensmøde: Negativ social kontrol? Definitioner, form og omfang samt

fælles drøftelse af viden og erfaringer med emnet

Workshop: Introduktion til debatindlægget og præsentation af trin-for-trin

model i det gode debatindlæg

Heldagsmøde: Brug af sociale medier og videoblogging

Heldagsmøde: Mundtlig debat

–

hvordan sørger man for at få sine budska-

ber igennem?

Fyraftensmøde: Oplæg med filminstruktør og debattør Deeyah Khan.

Der blev i alt oprettet 31 blogs på hjemmesiden i projektperioden. Der er blevet

udgivet i alt 66 blogindlæg fordelt på 19 blogs, og hjemmesiden er blevet besøgt

39.000 gange fordelt på 28.000 unikke brugere. Netværkets Facebook-side hav-

de desuden 2.023 "synes godt om"-tilkendegivelser pr. december 2018 samt

2.125 følgere. Derudover er der blevet lanceret to annoncetyper på Facebook i

foråret 2018, som havde en rækkevidde på i alt 140.000 personer

109

. Menings-

dannerne blev booket til at holde i alt 29 oplæg ved 19 arrangementer og har

skrevet i alt ni debatindlæg i den trykte presse, deltaget i fem debatter i radio

og har indgået eller er blevet omtalt i 17 artikler. På denne baggrund vurderer

vi, at netværket er nået bredt ud og er blevet bemærket og inddraget i den of-

fentlige debat.

Overordnet vurdering af initiativet

Formålet med initiativet var at understøtte og kvalificere meningsdannernes lø-

bende engagement i samfundsdebatten og ruste dem til at mobilisere flere unge

til at tage et opgør med undertrykkende normer og negativ social kontrol.

Vi vurderer, at meningsdannernes brug af egne, personlige historier i blogindlæg

og til diverse oplæg afholdt i regi af netværket har motiveret andre unge til at

gøre op med negativ social kontrol. Derved er der skabt en positiv forandring for

målgruppen. Dertil viser evalueringen, at diversiteten blandt meningsdannerne

bidrog til at gøre op med 'dem og os'-forståelsen. Det medførte en større forstå-

else af, at problemet ikke udelukkende eksisterer i minoritetsetniske miljøer.

109

Dvs. antal personer, som har set en af annoncerne minimum én gang.

EVALUERINGSRAPPORT

Samtidig vurderer vi, at der ikke har været nok opmærksomhed på de personli-

ge omkostninger ved at indgå i og bruge sig selv og sin egen historie i netvær-

ket. Det har ført til, at nogle meningsdannere er trådt ud af netværket under-

vejs. Vi finder således, at initiativets oprindelige formål om udelukkende at give

medlemmerne mediekompetencer har været for begrænset. Mange af medlem-

merne stod med store personlige udfordringer, som forhindrede dem i at træde

frem i den offentlige debat, hvilket der ikke blev taget tilstrækkeligt hånd om.

Relevans og anvendelighed

Netværket har været fuldt booket til arrangementer i projektperioden, og deres

blogindlæg er læst og liket af mange brugere på de sociale medier. Meningsdan-

nernetværket har således gennem diverse blogindlæg og oplæg nået ud til mål-

gruppen. På den baggrund vurderer vi, at meningsdannernetværket har været

relevant.

Meningsdannerne har gennemgået en række uddannelsesaktiviteter i kraft af

deres deltagelse i netværket, som har givet dem viden om relevante emner og

konkrete færdigheder. Evalueringen viser, at det har gjort dem bedre i stand til

at deltage i samfundsdebatten og i deres virke som meningsdannere. Derved er

der skabt gode forudsætninger for at nå målgruppen og motivere til forandring.

Det skyldes bl.a., at meningsdannerne har benyttet virkemidler og kommunika-

tionskanaler, som har appelleret til de unge. Herunder at budskabet er formidlet

gennem det personlige narrativ og individer, der selv enten har oplevet eller op-

lever at bryde med negativ social kontrol. Brugen af personlige historier og nar-

rativer bliver inden for bl.a. terapigrupper anset som en måde, hvorpå oplevel-

ser og erfaringer kan deles med henblik på at løse et fælles problem ved at ska-

be en fælles identitet i gruppen

110

Evalueringer af lignende indsatser fremhæver også betydningen af det personli-

ge narrativ. F.eks. viser VIVEs evaluering af Dialogkorpset i 2012-2015, at per-

sonlige fortællinger er et vigtigt virkemiddel, der på lang sigt kan være med til

at skabe en effekt og en ændring i praksis

111

. Dette skyldes, at de personlige

fortællinger dels skaber identifikation for de minoritetsetniske unge og forældre,

dels skaber tryghed blandt deltagerne. Det havde den virkning, at deltagerne

turde være åbne og indgå i diskussion af problematikker, som ellers bliver anset

for private.

Indvirkning på kommunal praksis

Ikke relevant for initiativet.

Effekt for personer udsat for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol

Meningsdannerne er selv en del af målgruppen af personer involveret i æresrela-

terede konflikter og negativ social kontrol. I nedenstående skelner vi mellem

110

Vibeke Steffen (1997): "Life Stories and Shared Experience". Social Science & Medicine

Liversage, Anika (2017): "National strategi mod æresrelaterede konflikter: En evalue-

Vol. 45 (1), s. 99-111.

111

ring."

EVALUERINGSRAPPORT

meningsdannerne som målgruppe og andre personer inden for målgruppen. I

forhold til andre personer inden for målgruppen, har det ikke været muligt inden

for denne evaluering at indsamle viden om, hvilken effekt meningsdannernes

oplæg eller blogindlæg har haft. Det er derfor ikke muligt at vurdere, hvilken

konkret effektskabelse initiativet har haft. Idet netværket er nået bredt ud og er

blevet bemærket og inddraget i den offentlige debat, vurderer vi, at det har

skabt opmærksomhed på udfordringerne med æresrelaterede konflikter og ne-

gativ social kontrol blandt målgruppen. På den baggrund vurderer vi, at initiati-

vet har haft en effekt for personer udsat for æresrelaterede konflikter og negativ

social kontrol.

Inddragelse af både

etniske og kristne

minoriteter

I interviews vurderer meningsdannerne, at de i høj grad har nået personer med

etniske minoritetsbaggrunde gennem netværket, fordi der har været en større

imødekommenhed i forhold til at diskutere emnet, og fordi sammensætningen af

netværket gør, at der ikke lægges op til en 'dem og os'-diskussion.

"Det er ofte en oplevelse i muslimske miljøer, at der bliver talt ne-

gativt om muslimer, hvilket gør dem mindre modtagelige. Det bliver

modtaget mere positivt og åbent af både muslimer og danskere,

hvis der bliver gjort opmærksom på, at det [negativ social kontrol]

også findes i andre miljøer, så der ikke bliver den her 'dem og os'.

Der er [i netværket] diversitet og forskellige profiler, som alle kan

spejle sig i." (Meningsdanner).

Meningsdannerne selv vurderer, at involveringen af både etniske og kristne mi-

noriteter har bidraget til, at det har været muligt at sætte fokus på negativ soci-

al kontrol frem for at diskutere religion og integration. Meningsdannerne fra bå-

de muslimske og kristne minoriteter giver i interviewene udtryk for, at de ved

oplæg har oplevet en større forståelse for, at negativ social kontrol eksisterer på

tværs af etniske og religiøse baggrunde.

Der kan således fremhæves flere fordele ved den brede sammensætning af net-

værket. Samtidig vurderer vi, at det også har medført vanskeligheder i forhold

til det interne samarbejde i netværket. Meningsdannernes forskellige baggrund

–

religiøse og kulturelle

–

har ifølge både deltagerne og tovholder medført relativt

store uenigheder. Det har besværliggjort samarbejdet. Dette understreger, at

emnet er følelsesbetonet for såvel den målgruppe, netværket henvender sig til,

som for meningsdannerne selv. Ved etableringen af netværket udviklede med-

lemmerne et fælles 'Code of conduct', som medlemmer underskrev. Dette for at

sikre fælles fodslag i netværket. På trods heraf har det i nogle tilfælde været

svært for meningsdannerne at acceptere hinandens forskellige opfattelser af ne-

gativ social kontrol. For at imødekomme dette vurderer vi, at der med fordel

kunne have været mere plads til diskussion mellem deltagerne om netværkets

formål, hvorigennem der, ifølge deltagerne, ville være opstået en større grad af

fællesskab og fælles ansvar for netværket.

I forhold til meningsdannerne selv har meningsdannernetværket opnået en bred

repræsentation af deltagere med forskellige religiøse og etniske baggrunde.

EVALUERINGSRAPPORT

Brud med negativ

social kontrol

Deltagerne i meningsnetværket har været på forskellige stadier i forhold til selv

at bryde med negativ social kontrol. For flere af meningsdannerne betød delta-

gelsen i netværket, at de skulle gøre op med de undertrykkende normer i deres

egne lokalområder. Det betød, at flere deltagere faldt fra undervejs i projektpe-

rioden. I interviews giver deltagerne også udtryk for, at de i lige så høj grad har

indgået i netværket for deres egen skyld og for at finde et fællesskab, som for at

hjælpe andre. Fra spørgeskema til meningsdannerne fremgår det af kommenta-

rerne, at de blogindlæg, som meningsdannerne har skrevet, har betydet mindst

lige så meget for forfatteren som for modtageren. Tovholder fra Als Research

vurderer også, at netværket har haft en effekt for meningsdannerne selv, idet

deltagelsen har haft en terapeutisk virkning.

I den forbindelse erfarer tovholder og meningsdannere dog også, at der generelt

ikke har været stor nok opmærksomhed på de personlige omkostninger ved at

indgå i og bruge sig selv og sin egen historie i netværket. Dette fremgår af Als

Researchs statusnotat fra 2018 samt interviews med meningsdannere.

"Jeg var med i uddannelsen, og den har givet mig et bredere

perspektiv i forhold til, hvad vil det sige at være meningsdanner,

og hvilken rolle medierne spiller. Debatter var der også. Men jeg

kunne godt have tænkt mig lidt mere om, hvordan man håndte-

rer at blive udstødt fra sit eget miljø og blive udsat for shitstorm

og negative reaktioner fra sit eget miljø

–

det blev der talt om,

men det er et emne, der skal tages fra flere vinkler og ad flere

omgange. Det er ikke nok at diskutere det en time." (Menings-

danner)

For flere meningsdannere har det haft store konsekvenser at stå offentligt frem,

fordi det har resulteret i negative reaktioner fra deres lokalmiljø. Vi vurderer

dermed, at et større fokus på de sociale og psykologiske aspekter ved at bryde

med negativ social kontrol kunne have styrket deltagernes aktivitet i medierne.

Ligeledes kan det manglende fokus på at styrke fællesskabet mellem menings-

dannerne og meningsdannernes individuelle proces have været årsagen til, at

der var et stort frafald blandt meningsdannere. Dette kan ligeledes ses som en

barriere for effektskabelsen og forankring af netværket.

Forankring og videreførelse af netværkets aktiviteter anser vi som essentielt for

indsatsens effektskabelse og for at sikre et vedvarende fokus på negativ social

kontrol blandt målgruppen. Det er derfor positivt, at foreningen "Stemmer på

tværs" er blevet stiftet på baggrund af meningsdannernetværket. Foreningen er

stiftet i 2019 og består af 15 medlemmer, heraf en frivillig bestyrelse på fem

personer. Succeskriteriet om, at mindst 50 procent af medlemmerne i menings-

dannernetværket angiver, at de ønsker at fortsætte samarbejdet med netværket

efter projektperiodens afslutning, er nået. 18 medlemmer (55 procent), af me-

ningsdannerne gav, ifølge Als Research, undervejs i projektperioden udtryk for,

at de ønskede at fortsætte samarbejdet

112

Notat, Als Research, december 2018.

EVALUERINGSRAPPORT

Arbejdet i foreningen er dog pr. maj 2020 sat i bero på ubestemt tid. Arbejdet

med at udvikle hjemmesiden, afholde aktiviteter såsom oplæg, og ansøge om

funding udestår derfor. Det er dog fortsat bestyrelsens ambition, at foreningen

skal fortsætte. Videreførelsen af netværket skal finde sted gennem meningsdan-

nerne, der stiller sig frem offentligt. At foreningen ikke på nuværende tidspunkt

har været aktive i forhold til at holde oplæg eller være til stede i debatten, vur-

derer vi dog, er en udfordring for at fastholde momentum i indsatsen og blandt

meningsdannerne.

Initiativ 3.4 Strategiske partnerskaber

Formålet med initiativet er etablering af partnerskaber mellem kommune og ci-

vilsamfundsaktører samt evt. lokale boligselskaber. Disse partnerskaber etable-

res for at øge lokalområdernes modstandskraft over for negativ social kontrol.

Som del af partnerskabet gennemføres kompetenceudvikling for civilsamfunds-

aktører. Kompetenceudviklingen har til formål at ruste civilsamfundsaktørerne til

at sætte negativ social kontrol på dagsordenen og arbejde målrettet med mobili-

sering af lokale kræfter, der kan bidrage til at forebygge og bekæmpe negativ

social kontrol.

Målgruppen for indsatsen er voksne, familier, unge og børn, som bor i områder,

der har store udfordringer med negativ social kontrol, samt de sociale netværk

og grupperinger, der praktiserer og fastholder negativ social kontrol i de pågæl-

dende områder.

Initiativet, der er forankret i SIRI, blev startet i efteråret 2019 og afsluttes ulti-

mo 2020. Der har samlet været afsat 11,8 mio. kr. ekskl. moms til initiativet. I

forbindelse med et puljeopslag blev der af fem kommuner søgt om og tildelt i alt

8,5 mio. kr. til at etablere partnerskaber. SIRI forventer at budgettet på 8,5

mio. kr. ekskl. moms bruges inden udgangen af 2020.

Succeskriterierne for initiativet er:

›

100 procent af partnerskaberne har udarbejdet en forandringsteori, der sik-

rer et solidt samarbejde i partnerskabet. Herunder har alle partnerskaberne

fastsat mål for, hvordan aktiviteter kan bidrage til en bevægelse væk fra

negativ social kontrol, undertrykkende normer m.v. for borgerne i området.

›

85 procent af hhv. kommunerne og civilsamfundsaktørerne angiver, at de-

res forventninger til projektet er blevet indfriet. Herunder oplyser 65 pro-

cent af partnerskaberne, at de ønsker at fortsætte samarbejdet efter pro-

jektperioden.

›

75 procent af kommunerne har eller er i gang med at udvikle en handlings-

eller beredskabsplan vedr. æresrelaterede konflikter og negativ social kon-

trol.

›

100 procent af civilsamfundsaktørerne har haft deltagere på kompetence-

udviklingsforløbet ved projektets afslutning.

85 procent af deltagerne i kompetenceudviklingsforløbet angiver dels, at de

har fået ny viden og redskaber, der ruster dem til at sætte negativ social

EVALUERINGSRAPPORT

kontrol på dagsordenen, dels at de har videreformidlet viden herom i lokal-

miljøet.

›

Deltagerkommuner og civilsamfundsaktører har et styrket og koordineret

samarbejde i lokalmiljøerne. Herunder tager parterne kontinuerligt initiativ

til dialog med sociale netværk og grupperinger, der udøver/tidligere har

udøvet negativ social kontrol. Samtidig arbejder civilsamfundsaktører for at

mobilisere lokale kræfter.

›

Initiativer, der er iværksat i regi af partnerskabet, har styrket og rustet lo-

kalmiljøet til at sige fra over for negativ social kontrol. Herunder har flere

borgere fået viden om bl.a. demokratisk praksis og negativ social kontrol.

Samtidig tør flere borgere adressere udfordringer og oplevelser med negativ

social kontrol over for hinanden og i lokale fora.

›

Sociale netværk og grupperinger inviteres løbende til dialog med kommuner

og civilsamfundsaktører om demokratisk praksis, negativ social kontrol m.v.

mhp. at skabe opbakning til et opgør med negativ social kontrol i lokalmil-

jøet. Herunder deltager flere fra lokalmiljøerne i positive fællesskaber som

f.eks. lokale fritids- og beboerforeninger.

Analyse og vurdering

I nedenstående afsnit præsenteres en analyse af initiativet. Analysen er gen-

nemført på baggrund af interviews med partnerskaber og projektleder for initia-

tivet i SIRI. Ligeledes baserer analysen sig på interviews med og spørgeskema

til civilsamfundsaktører samt gennemgang af partnerskabernes puljeansøgninger

og statusrapporter. Endelig er der gennemført observationer fra opkvalificerin-

gen af civilsamfundsaktører (se mere herom i Bilag A Metode og datagrundlag).

Indhold og aktiviteter

I alt fem kommuner har fået støtte til at etablere et partnerskab: Horsens Kom-

mune, Høje-Taastrup Kommune, Københavns Kommune, Sønderborg Kommune

og Aalborg Kommune. Der er visse forskelle mellem partnerskaberne, bl.a. i for-

hold til partnerskabernes organisering og inddragelse af civilsamfundsaktører,

deres aktiviteter samt målgruppe. I nedenstående Tabel 9 er de fem partner-

skaber kort beskrevet.

Tabel 9

Kommune

Horsens

Oversigt over partnerskaberne

Titel

Fællesskaber

på tværs

Civilsamfundsaktører

Bo Trivsel

Målgruppe

Familier, unge, børn, voksne med mino-

ritetsbaggrund, der er bosat i Sundpar-

ken og Sønderbro. Sekundært fagpro-

fessionelle og civilsamfundsaktører.

Aalborg

Sammen ska-

ber vi mod-

standskraft

Integrationsrådet, For-

eningen for Kvinders

Vækst, Kvindeforeningen

SAWA og Elsk Aalborg

International

Familier og det omgivende netværk, der

udøver kontrol. Børn, unge og voksne

med etnisk minoritetsbaggrund. Sekun-

dært kommunens frontmedarbejdere.

Sønderborg

Samarbejde

mod social

Bydelsmødre,

baba

–

Fordi far er vigtig

Frivillige mødre og fædre, flygtninge og

indvandrere. Sekundært de frivilliges

EVALUERINGSRAPPORT

kontrol

Høje Taa-

strup

København

Dig, mig og

fritid

Partnerskab

mellem Køben-

havns Kommu-

ne og Fonden

for Socialt

Ansvar om

forebyggelse af

social kontrol

på Nørrebro

Bydelsmødre,

baba

–

Fordi far er vigtig

Bydelsmødre,

baba

–

Fordi far er vigtig

børn, andre forældre og disses børn.

Frivillige mødre og fædre. Sekundært

andre forældre, børn og unge.

1) Voksne, familier, unge og børn på

Nørrebro, 2) Sociale netværk og grup-

peringer i området, der praktiserer og

fastholder negativ social kontrol, 3)

Ressourcepersoner.

Hvert partnerskab har udpeget en projektleder og en projektgruppe, mens SIRI

står for den overordnede projektledelse og har afholdt opkvalificerende work-

shops for de enkelte partnerskaber.

De strategiske partnerskaber i de fem kommuner har til hensigt at sikre et tæt

og velkoordineret samarbejde aktørerne imellem for derigennem at øge lokalom-

rådernes modstandskraft over for negativ social kontrol. For at skabe de bedste

forudsætninger for partnerskabets effekt har hvert partnerskab udarbejdet en

kortlægning af lokalområdet. Kortlægningen indeholder dels viden om relevante

ressourcepersoner, -grupper, -foreninger og lignende i lokalområdet, dels viden

om sociale netværk og grupperinger, der praktiserer og fastholder negativ social

kontrol. Den anvendte kortlægningsmodel er udarbejdet af Center for Frivilligt

Socialt Arbejde og blev præsenteret for partnerskaberne på en workshop afholdt

af SIRI.

Dertil har de fem partnerskaber deltaget i en forandringsteoriworkshop afholdt

af COWI. Workshoppen havde til hensigt at facilitere en drøftelse om og refleksi-

on over, hvad der fører til forandring i forhold til målgruppen. På baggrund af

workshoppen blev et notat med forandringsteorien udarbejdet til hvert partner-

skab, som har dannet grundlag for det videre arbejde i partnerskaberne. Derved

har samtlige partnerskaber indfriet målsætningen om at udarbejde en foran-

dringsteori.

På evalueringstidspunktet udestår flere af partnerskabernes aktiviteter fortsat

(oplæg, møder og evalueringer af deltagernes udbytte). Det skyldes forsinkelser

i projektets opstart ifm. udskrivning af folketingsvalget 2019 samt coronapan-

demien, som i foråret 2020 har bremset størstedelen af de igangværende og

planlagte aktiviteter. Partnerskaberne forventer dog aktiviteterne gennemført

inden for projektperioden.

Opkvalificering af

civilsamfundsaktø-

rer

De civilsamfundsaktører, som deltager i partnerskaberne, har været på kompe-

tenceudviklingsforløb afholdt af SIRI. Her er de blevet undervist i at arbejde

målrettet med mobilisering af lokale kræfter i forebyggelsen af negativ social

kontrol. Opkvalificeringsforløbene er dog endnu ikke gennemført for alle civil-

samfundsaktører. Det drejer sig om to baba hold, der startede op i 2020, og

hvor opkvalificeringen er blevet udskudt pga. coronapandemien. Målet om, at

EVALUERINGSRAPPORT

alle civilsamfundsaktører har haft deltagere på kompetenceudviklingsforløb, er

således ikke indfriet ved evalueringens udfærdigelse.

Partnerskabernes

aktiviteter

Til trods herfor vurderer vi, at det er lykkedes partnerskaberne at nå ud til en

relativt stor andel af det målsatte antal borgere i lokalområderne (se Tabel 10).

Vi vurderer derfor, at det er realistisk, at partnerskaberne når deres fastsatte

måltal samt de opstillede målsætninger om løbende at invitere grupperinger til

dialog. Dog anser vi den manglende opkvalificering af de ovennævnte to baba-

hold som en udfordring i forhold til at indfri de opsatte mål for, hvor mange

peer-to-peer samtaler de frivillige civilsamfundsaktører skal gennemføre.

Tabel 10

Partnerskabernes foreløbige deltagerantal (pr. april 2020)

Mål for antal

deltagere

Status

Horsens

80-100 borgere i faste

aktiviteter

100-150 frivillige og

fagfolk

82 deltagere i faste aktiviteter og

88 deltagere i events

316 deltagere i opkvalificering,

oplæg m.v.

164 borgere, fagprofessionelle og

frivillige

Aalborg

300 borgere

Sønderborg

8-10 Baba-fædre

8 fædre er i gang med undervis-

ning

10-15 Bydelsmødre

9 Bydelsmødre er i gang med un-

dervisning

10-15 Bydelsmødre

Høje-Taastrup

10 Baba-fædre

300 unge

75 forældre til stormøde

800-1000 peer-to-peer

samtaler

København

600 børn/unge via work-

shops

100 unge via kampagne

15 Bydelsmødre

Undervisning starter august 2020

N/A

63 kvindelige borgere

Ca. 100 børn/unge

12 gymnasieelever i fokusgruppe-

interviews

18 Bydelsmødre, når ud

til 450 mødre/kvinder

17 Bydelsmødre er færdiguddannet

36 kvinder/mødre har bydelsmød-

rene nået

8-10 Baba-fædre, når ud

til 300 fædre/mænd

2 fædre tilmeldt undervisning

Orienteringsmøder for 60 fæd-

re/mænd ifm. boligsociale hel-

hedsplaner

50 lokale ressource-

/fagpersoner

70 deltagere på workshops og

oplæg

Kilde: Partnerskabernes statusrapporter. Statusrapporten for København er udarbejdet i

februar 2020.

EVALUERINGSRAPPORT

Overordnet vurdering af initiativet

Formålet med initiativet var at øge lokalområdernes modstandskraft over for

negativ social kontrol gennem etablering af partnerskaber mellem kommune og

civilsamfundsaktører samt evt. lokale boligselskaber. Desuden har formålet væ-

ret at kompetenceudvikle civilsamfundsaktører for at ruste dem til at sætte ne-

gativ social kontrol på dagsordenen i lokalområderne.

Vi vurderer, at initiativet har skabt en øget modstandskraft over for negativ so-

cial kontrol i lokalområderne. Civilsamfundsaktørerne er blevet opkvalificeret og

har fået øgede kompetencer til at gå i dialog med borgere i lokalområderne.

Evalueringen viser, at det særligt er civilsamfundsaktørernes peer-to-peer ar-

bejde og deres tilgængelighed i lokalområderne, der har betydning. Gennem

peer-to-peer tilgangen skaber civilsamfundsaktørerne tillid mellem borgerne i

lokalområderne og kommunen. Det er centralt i forhold til, at borgerne henven-

der sig til kommunen, hvis de er udsat for eller har kendskab til, at andre er ud-

sat for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Dertil betyder civil-

samfundsaktørernes tilgængelighed i lokalområderne, at de over en længere

periode kan skabe en relation til de øvrige beboere, inden de taler om æresrela-

terede konflikter og negativ social kontrol. Det skaber tillid og øger muligheder-

ne for adfærdsændring.

Vi finder desuden, at der er sket en styrkelse af samarbejdet mellem kommune

og civilsamfundsaktører gennem de udarbejdede kortlægninger af aktører og

ressourcer i lokalområdet. Det bidrager til at målrette arbejdet i partnerskabet

samt kommunens fortsatte arbejde på området.

At partnerskabernes arbejde blev forsinket i begyndelsen af projektperioden,

ligesom coronapandemien i foråret 2020 bremsede flere af partnerskabernes

aktiviteter for borgerne, anser vi imidlertid som en udfordring. Dels i forhold til

at kunne indfri målene for peer-to-peer samtaler inden for indsatsperioden, jf.

tabel 10. Dels i forhold til at kunne fastholde opmærksomhed på emnet blandt

såvel frivillige civilsamfundsaktører som borgerne.

Relevans og anvendelighed

Både kommuner og civilsamfundsaktører giver i interviews udtryk for, at part-

nerskaberne er centrale for at etablere et stærkt samarbejde mellem kommune

og civilsamfundsaktører. Det er afgørende for at kunne lykkedes med at nå

bredt ud til borgerne. Vi vurderer derfor, at initiativet er yderst relevant.

Flere af de interviewede partnere giver i interviews udtryk for, at de er bevidste

om, at de gensidigt er afhængige af hinanden. Kommunerne er bevidste om, at

de er afhængige af civilsamfundsaktørernes indgang til og viden om målgrup-

pen. Den viden kan bidrage til at gøre kommunerne opmærksomme på nye nu-

ancer og forhold ved æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Samti-

dig er civilsamfundsaktørerne bevidste om, at de er afhængige af et tæt samar-

bejde med kommunen for at kunne gennemføre diverse aktiviteter samt for at få

borgerne til at samarbejde med kommunen.

EVALUERINGSRAPPORT

På tværs af interviewene giver partnerskaberne og civilaktørerne udtryk for, at

den indledende kortlægning har medført et større kendskab til hinanden som

aktører, en større forståelse for hinandens kompetencer og desuden har hjulpet

til at målrette arbejdet i partnerskaberne. F.eks. giver partnerskabet i både Hor-

sens Kommune og Sønderborg Kommune udtryk for, at de gennem kortlægnin-

gen har fået tydeliggjort, hvilke borgergrupper de mangler viden om og indsat-

ser over for.

SIRI udviklede en manual for kortlægningsprocessen som blev gennemgået på

en workshop med partnerskaberne. Dette for at sikre ensartethed og kvalitet i

kortlægningerne. Dertil afholdt SIRI et projektledermøde, hvor partnerskaberne

kunne sparre med hinanden om brugen af kortlægningerne samt komme med

inputs til hinandens kortlægninger. På trods heraf giver aktørerne udtryk for, at

der har været større eller mindre udfordringer i kortlægningsprocessen, som har

haft en negativ afsmitning på kvaliteten og anvendeligheden af kortlægningen.

Udfordringerne relaterer sig bl.a. til uklarhed om processen for kortlægningen

samt kortlægningens metode og formål. Repræsentanter for Bydelsmødre og

baba, der er repræsenteret i tre af partnerskaberne, oplever således, at proces-

sen er blevet grebet meget forskelligt an. Partnerskaberne har således afveget

fra metoden og den tilhørende manual på forskellig vis. Det har resulteret i pro-

dukter af forskellig kvalitet i de tre kommuner. En anden udfordring relaterer sig

til, at perioden, hvori kortlægningsrapporten blev udarbejdet, var for lang. Dette

medførte ifølge nogle partnere, at kortlægningen blev "overhalet" af arbejdet i

partnerskabet i form af udvikling af aktiviteter. Kortlægningen blev derved min-

dre relevant.

På baggrund af de to ovennævnte udfordringer vurderer vi, at SIRIs indføring af

partnerskaberne i kortlægningsmetoden med fordel kunne have været mere

målrettet de enkelte partnerskaber. Ligesom processen for det videre arbejde

kunne have været præciseret. Derved havde der været et bedre grundlag for at

sikre kvalitet i kortlægningerne.

Indvirkning på kommunal praksis

Overordnet set vurderer vi, at partnerskabernes aktiviteter har styrket samar-

bejdet i lokalområderne i de fem kommuner og dermed forudsætningerne for at

nå ud til borgerne og skabe forandring. Det styrkede samarbejde skyldes bl.a.

kortlægningerne af aktører og ressourcer i lokalområderne. Blandt partnerskabet

i Københavns Kommune har kortlægningen f.eks. peget på konkrete aktiviteter i

projektet, og deltagerne oplever, at kortlægningen har været praksisnær og di-

rekte anvendelig i det videre arbejde. Derudover oplever partnerne ligeledes, at

de kan videreføre kortlægningsmetoden til fremtidige projekter, da de derigen-

nem kan tydeliggøre formål og ressourcer, inden et projekt igangsættes.

"Vi kan bruge identificeringen af relevante aktører i kommunen til

vores arbejde, fordi vi har fået åbnet øjnene for nogle aktører, som

vi ikke kendte til før.

(…)

Og så kan vi bruge læringen af at afdække

et område, inden man går i gang med noget, hvis der er tid til det.

For det er virkelig godt, da man finder ud af, hvilken vej man skal

EVALUERINGSRAPPORT

gå

–

og at det måske er en anden, end den man først havde tænkt."

(Kommunal partnerskabsaktør)

Evalueringen viser således, at kortlægningen både har bidraget til at skabe ret-

ning for partnerskabets aktiviteter, og medvirket til at partnerne i højere grad

end tidligere trækker på hinandens ressourcer og supplerer hinanden i arbejdet

med borgerne i de udvalgte lokalområder. Ligeledes fremgår det af interviewe-

ne, at partnerne finder det afgørende for samarbejdet, at der er et ligeværdigt

samarbejde mellem aktørerne, og at både kommune og civilsamfundsaktører

tager ejerskab for samarbejdet og aktiviteterne. Vi anser overvejelsen i forhold

til partnernes roller og ressourcer som central for at styrke samarbejde og effekt

af partnerskabernes aktiviteter, idet de derved sikrer, at kommune og civilsam-

fundsaktører hver især bidrager til samarbejdet med deres forskellige styrker.

Det har været en målsætning for initiativet, at 75 procent af kommunerne har

eller er i gang med at udvikle en handlings- eller beredskabsplan på området.

Evalueringen viser, at fire ud af fem kommuner (80 procent) har eller er i gang

med at udvikle en handlings- eller beredskabsplan. Dette viser, at kommunerne

har et overordnet og ledelsesforankret fokus på æresrelaterede konflikter og

negativ social kontrol.

Flere af partnerskaberne giver udtryk for, at de forventer at videreføre dele af

samarbejdet og aktiviteterne efter initiativets afslutning ultimo 2020. F.eks. ar-

bejder flere af partnerskaberne på at bygge bro til de pågældende kommuners

boligsociale helhedsplaner med henblik på at planlægge fremtidige aktiviteter.

Partnerskaberne har desuden fokus på at hjælpe de frivillige aktører, der har

modtaget opkvalificering i forløbet, med at etablere selvstændige foreninger

113

Derved kan de fremover kontaktes af fagpersoner uden om projektledelsen i

partnerskaberne. På denne baggrund vurderer vi, at projektet har opnået sit mål

om, at størstedelen af parterne ønsker at fortsætte samarbejdet efter projektpe-

rioden.

Opkvalificering af

fagfolk

I to af kommunerne har man valgt at inkludere kommunale fagpersoner i opkva-

lificeringen af civilsamfundsaktører. Flere af fagpersonerne oplevede dog, at det-

te skabte forvirring om formål og rammesætning for opkvalificeringen. Primært

fordi undervisningsmaterialet var målrettet en peer-to-peer tilgang, som civil-

samfundsaktørerne gør brug af, men som kommunale fagpersoner i mindre grad

benytter i deres arbejde. Andre fagpersoner fremhævede imidlertid, at de ople-

vede at få stor viden om målgruppen og særligt om, hvordan der bedst kommu-

nikeres med borgerne om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol

samt hvordan negativ social kontrol kommer til udtryk blandt personer udsat

herfor.

I relation til kommunikationen med borgerne giver flere af fagpersonerne i inter-

viewene udtryk for, at de har fået reduceret deres berøringsangst over for sager

om negativ social kontrol og er blevet mere bevidste om, hvordan man kan tale

113

Dette er en praksis, som Bydelsmødre og baba allerede benytter sig af, og som de har

stor succes med.

100

EVALUERINGSRAPPORT

med borgerne om emnet i øjenhøjde. F.eks. ved at adressere negativ social kon-

trol gennem samtale om f.eks. sladder og rygter i lokalområdet. Dette oplever

fagpersonerne i højere grad indbyder til dialog med borgeren. Fagpersonerne

vurderer, at de gennem undervisningen og oplæg fra borgerne er blevet mere

opmærksomme på tegnene på negativ social kontrol. Ligeledes har de fået en

større opmærksomhed på ikke blot den unge, men også på familiens baggrund

og struktur, hvilket er centralt for at kunne understøtte begge parter i at undgå

konflikter. Fagpersonerne fortæller desuden, at de har fået kendskab til flere

tilbud, de kan henvise unge videre til. Dette understøtter således opnåelsen af

målet om, at deltagerne i kompetenceudviklingsforløbet har fået ny viden og

redskaber, der ruster dem til at sætte negativ social kontrol på dagsordenen.

Effekt for personer udsat for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol

Effekt blandt civil-

samfundsaktører

En væsentlig aktivitet under partnerskaberne er de frivillige civilsamfundsaktø-

rers peer-to-peer arbejde i lokalområderne.

Spørgeskemaundersøgelsen blandt deltagerne i opkvalificeringsforløbet viser, at

60 procent mener, at de kan bruge undervisningen i forbindelse med deres frivil-

lige arbejde. Af interviews fremgår det ligeledes, at civilsamfundsaktørerne i den

forbindelse også er blevet mere bevidste om, hvordan de bedst kommer i dialog

med borgerne i deres lokalområde, og hvordan de kan italesætte emnet over for

dem. De frivillige civilsamfundsaktører giver ligeledes i interviewene udtryk for,

at opkvalificeringen har betydet, at de er blevet mere reflekterede over, hvordan

negativ social kontrol har præget og fortsat præger deres eget liv. F.eks. giver

en af de interviewede bydelsmødre udtryk for, at hun selv har udøvet negativ

social kontrol over sit barn, men at opkvalificeringen har givet hende viden om

emnet, og at hun derved har fået større tolerance for f.eks. homoseksualitet.

Spørgeskemaundersøgelsen blandt deltagerne viser ligeledes, at 49 procent vur-

derer, at de kan bruge undervisningen i deres eget liv. Af partnerskabernes se-

neste statusrapporter og interviewene med partnerkommunerne fremgår ligele-

des, at deltagerne er blevet mere opmærksomme på negativ social kontrol.

"Særligt bydelsmødrene har rykket sig. De har et dybt refleksions-

niveau og kan nu se, at mange at dem selv har været udsat for ne-

gativ social kontrol, hvilket de ikke var klar over tidligere. Og det er

de åbne omkring over for de andre bydelsmødre i gruppen." (Kom-

munal partnerskabsaktør)

Evalueringen viser dermed, at opkvalificeringen har givet civilsamfundsaktørerne

kompetencer til at gå i dialog med borgere i lokalområderne, og at de frivillige

selv har gennemgået en nødvendig udvikling gennem opkvalificeringen. Dette

understøtter ligeledes målet om, at civilsamfundsaktørerne gennem kompeten-

ceudviklingen er blevet rustet til at sætte negativ social kontrol på dagsordenen

og videreformidle viden herom i lokalmiljøerne.

Litteratur på området understreger, at civilsamfundet og frivillige organisationer

på socialområdet har en unik rolle som arena for inklusion og deltagelse på

EVALUERINGSRAPPORT

101

tværs af sociale grupper

114

. Det gør dem unikke i forhold til at skabe dialog mel-

lem myndigheder og borgere. I den tråd oplever flere af de interviewede partne-

re, at de frivillige civilsamfundsaktører kan skabe tillid til myndighederne. Denne

tillid opbygges ved at fortælle om myndighedernes arbejde, og ved at civilsam-

fundsaktørerne selv har tillid til myndighederne. Dette har en afsmittende effekt.

Derfor er det centralt, at de borgere, der gennemfører peer-to-peer-samtaler,

selv har tillid til myndighederne og ved, hvor man kan henvende sig for at få

hjælp og rådgivning. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 63 procent af civil-

samfundsaktørerne i høj grad har fået ny viden om, hvor de kan søge hjælp og

rådgivning i kommunen. Ligeledes viser en evaluering i Københavns Kommune,

at 100 procent (17) af de nyuddannede bydelsmødre i København angiver, at de

har fået øget kendskab til forskellige myndigheder og har lyst til at samarbejde

med dem

115

. På den måde bliver de frivillige civilsamfundsaktører rollemodeller i

forhold til, at borgerne kan bruge kommunen, bl.a. hvis de har brug for hjælp i

forhold til æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Ligeledes viser

dette, at initiativet har stort potentiale for at indfri målsætningen om, at der er

opstået et styrket samarbejde mellem kommuner og civilsamfundsaktører i lo-

kalmiljøerne.

Effekt blandt borge-

re i lokalområdet

Opkvalificeringen af to grupper af civilsamfundsaktører er på evalueringstids-

punktet ikke afsluttet, mens den for andre blev afsluttet i foråret 2020. Derfor

har civilsamfundsaktørerne kun i begrænset omfang gennemført peer-to-peer

aktiviteter i lokalområderne. Størstedelen af partnerskabernes egne evalueringer

og målinger af borgernes udbytte ved at deltage i aktiviteter udestår ligeledes

på evalueringstidspunktet. Vi vurderer derfor effekten for borgerne på baggrund

af interviews med frivillige civilsamfundsaktører, der kun i begrænset omfang

har været i dialog med borgere i lokalområdet.

Af interviewene fremgår det, at de efter opkvalificeringen i højere grad taler

med borgerne i deres lokalområde om negativ social kontrol. I spørgeskemaun-

dersøgelsen svarede 59 procent af deltagerne desuden, at de i høj grad ved,

hvordan de kan bruge det, de lærte i undervisningen, til at tale med andre om

negativ social kontrol.

Evalueringen peger på, at det helt centrale virkemiddel i dialogen med målgrup-

pen er peer-to-peer tilgangen, som bl.a. Bydelsmødrene og baba anvender. Ci-

vilsamfundsaktørerne trækker på deres egne erfaringer og den nye viden om

negativ social kontrol, som de har fået gennem opkvalificeringen. Flere af de

interviewede bydelsmødre oplever, at det er virkningsfuldt at bruge sig selv i

dialogen. Både for at vise at der er forståelse for de andres holdninger og ad-

færd, og at der er en mulighed for at ændre ved det. På den måde fremstår ci-

vilsamfundsaktørerne som rollemodeller for borgerne i lokalområdet.

114

Boje, Thomas P. (2013). Civilsamfund, medborgerskab og social kapital. I: Andersen,

Heine & Kaspersen, Lars Bo (Red.),

Klassisk og moderne samfundsteori

(5. udgave), (s.

647-674). Kbh: Hans Reitzels Forlag.

115

Statusrapport, Københavns Kommune, februar 2020.

102

EVALUERINGSRAPPORT

"Dét at bruge sig selv som eksempel medfører, at de andre begyn-

der at fortælle om deres egne problemer og bekymringer, og på den

måde bliver der åbnet op for emnet." (Bydelsmor)

Flere af de interviewede bydelsmødre giver eksempler på, hvordan de konkret

har oplevet, at deres dialog med borgerne har medført synlige ændringer i ad-

færd og holdninger. En bydelsmor fortæller, at en kvinde i hendes lokalområde

var vred over, at hendes datter ikke ville bære tørklæde, og at kvinden som føl-

ge deraf ikke længere ville snakke med sin datter. Efter dialog med både mor og

datter oplevede bydelsmoren, at moderen blev mere indifferent over for at det

førte til sladder og rygter i hendes omgangskreds, at datteren ikke bar tørklæde.

Ligeledes begyndte hun at tale mere med og lytte til sin datter. En anden by-

delsmor beskriver, at en mor stolt fortalte hende, at hun i høj grad styrede,

hvornår hendes teenagedatter skulle i seng, og om hun måtte træne i fitness-

centret. Det var en øjenåbner for kvinden, at bydelsmoren rådede hende til at

lytte mere til sin datter, idet hun aldrig havde overvejet det som en mulighed.

Ovenstående er eksempler på, hvordan partnerskabets initiativer allerede på

nuværende tidspunkt har styrket lokalmiljøet til dels at adressere oplevelser

med negativ social kontrol, dels at sige fra over for dette.

Et andet virkemiddel er civilsamfundsaktørernes tilgængelighed i lokalområder-

ne. Idet de frivillige bor og/eller arbejder i lokalområde, kan de tale med bor-

gerne i mindre formelle omgivelser, fordi de mødes tilfældigt eller i andre sam-

menhænge i lokalområdet. Derved kan civilsamfundsaktørerne opbygge en rela-

tion, der er afgørende for, at en dialog om mere tabubelagte emner under tiden

kan indledes. En af civilsamfundsaktørerne beskriver, at tilstedeværelsen i lokal-

området betyder, at

"de kender mig og ved, at jeg kan hjælpe dem".

At de frivillige er tilgængelige i lokalområdet, viste sig desuden under coronap-

andemien at være væsentligt for fortsat at kunne nå ud til borgerne. Selvom

flere af aktiviteterne blandt de frivillige og borgerne blev sat på pause under co-

ronapandemien, blev der således fastholdt en kontakt og dialog mellem civil-

samfundsaktører og borgerne. Dette vurderer vi er hensigtsmæssigt for, at

partnerskaberne kan indfri de opsatte mål inden for projektperioden, og ligele-

des er det afgørende for at fremme opmærksomheden på emnet blandt borger-

ne og derved sikre en vedvarende effekt.

6.2

Øvrige initiativer

For de øvrige tre initiativer under dette indsatsområde, har COWI ikke lavet føl-

geevalueringer. Initiativerne er evalueret på baggrund af tilgængelige dokumen-

ter (f.eks. projektbeskrivelser, interne/eksterne evalueringer og analyser samt

dataregistrering). Dertil har vi gennemført interviews med projektledere for de

tre initiativer, ligesom vi har fulgt implementeringen af initiativerne gennem hele

perioden. I det følgende vil vi præsentere resultaterne af evalueringerne. Det

drejer sig om følgende initiativer:

3.2 Dialogkorps om æresrelaterede konflikter,

3.3 Undervisnings- og debattilbud

3.5 Styrkelse af Rådet for Etniske Minorite-

ter.

EVALUERINGSRAPPORT

103

Initiativ 3.2 Dialogkorps om æresrelaterede konflikter

Initiativet omfatter en videreførelse og videreudvikling af Dialogkorpset, som er

et korps af unge og forældre, der selv har haft oplevelser med æresrelaterede

konflikter og negativ social kontrol. Dialogkorpset blev etableret i 2008 med

midler fra satspuljen. Korpset er siden blevet forlænget over tre omgange og har

pt. 14 dialogkorpsmedlemmer.

Dialogkorpset har til formål at holdningsbearbejde både unge, forældre og fag-

personer i forhold til æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Derved

er det hensigten at fremme målgruppens forståelse for og tilslutning til individu-

elle rettigheder, herunder kønsligestilling og selvbestemmelse. På lang sigt er

målet, at flere unge oplever at være modstandsdygtige over for æresrelaterede

konflikter og negativ social kontrol, at flere unge og forældre er bevidste om

støtte- og rådgivningsmuligheder, og at færre fagfolk har berøringsangst over

for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Projektperioden for initiativet er 2017-2020. Der har samlet været afsat 6 mio.

kr. ekskl. moms til initiativet. Det fulde beløb anvendes ikke.

Dialogkorpset er organisatorisk forankret i SIRI, hvor også den tilknyttede koor-

dinator sidder. Medlemmerne af Dialogkorpset har indgået en samarbejdsaftale

med SIRI.

Som en del af initiativet udvikler Mellemfolkeligt Samvirke i perioden 2018-2020

et kompetenceudviklingsforløb for unge mænd i udsatte boligområder. Forløbet

skal bidrage til at forebygge negativ social kontrol gennem ung-til-ung dialog, og

herunder engagere og mobilisere unge mænd i et kompetenceudviklingsforløb,

der skal gøre dem i stand til at gå i dialog om spørgsmål om maskulinitet, kønsop-

fattelser, kønsnormer og seksualitet.

Analyse og vurdering

I nedenstående afsnit præsenteres en analyse af initiativet. Analysen er gen-

nemført på baggrund af projektbeskrivelse, forandringsteori for projektet, be-

søgsoversigt for 2017-2020 samt interview med projektleder i SIRI (se mere

herom i Bilag A Metode og datagrundlag). VIVE gennemfører ligeledes en følge-

forskning af initiativet, som forventes at være færdig ved udgangen af 2020.

Den indgår derfor ikke i nærværende evaluering.

Indhold og aktiviteter

Dialogkorpset holder oplæg i klubber og foreninger samt på skoler m.v. Heri-

gennem er der skabt kontakt til unge og forældre ud fra en peer-to-peer tilgang.

Dialogen tager udgangspunkt i temaer, der lægger op til diskussion uden på for-

hånd at have defineret, hvad der er rigtigt og forkert. Dialogen har bl.a. om-

handlet negativ social kontrol, familieliv og børneopdragelse, identitet, ung-

domsliv og fællesskaber, krop og seksualitet, kultur, normer, forventninger og

traditioner.

Initiativet har været en videreudvikling af Dialogkorpset, som har haft tre fokus-

områder:

104

EVALUERINGSRAPPORT

›

Udvikling af dialogtemaer i 'dialogkatalog' og øget professionalisering og

systematisering af metoder

Strategiske samarbejder, hvor Dialogkorpset har omdannet deres positive

relationer til en række forskellige aktører fra f.eks. børne- og ungeinstituti-

oner til konkrete samarbejdsaftaler med udvalgte, relevante samarbejds-

partnere i f.eks. udsatte boligområder

›

Udvidelse af kompetencer til at omfatte som minimum tre nye temaer, samt

en workshop til unge mænd.

I perioden foråret 2017 til foråret 2020

116

har Dialogkorpset afholdt 228 besøg,

herunder 91 ungebesøg, 74 forældrebesøg og 63 besøg hos fagfolk fordelt i hele

landet. Det svarer til ca. 68 besøg årligt. Målsætningen var at afholde 80 lands-

dækkende besøg om året, fordelt på 30 ungebesøg, 30 forældrebesøg og 20 be-

søg hos fagpersoner. Målet er nået for så vidt angår ungebesøg og besøg hos

fagpersoner, men er ikke nået i forhold til forældrebesøg.

En anden målsætning har været, at minimum 33 procent af både unge- og for-

ældrebesøgene indgår i forløb á to-tre besøg hos samme målgruppe

117

. Dette er

opnået, idet der er afholdt minimum to ungebesøg i 56 procent af kommunerne

og minimum to forældrebesøg i 60 procent af kommunerne.

Overordnet vurdering af initiativet

Formålet med initiativet har været at holdningsbearbejde både unge, forældre

og fagpersoner i forhold til æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol

samt fremme målgruppens forståelse for og tilslutning til individuelle rettighe-

der, herunder kønsligestilling og selvbestemmelse.

Vi vurderer, at Dialogkorpset sammen med de øvrige initiativer under hand-

lingsplanen bidrager til at sætte æresrelaterede konflikter og negativ social kon-

trol på dagsordenen.

Initiativ 3.3 Undervisnings- og debattilbud

Initiativet er udmøntet i videnskampagnen 'Ret til Ligestilling'

118

, som har til

formål at fremme ligestilling og mindske negativ social kontrol blandt kvinder,

mænd og unge med etnisk minoritetsbaggrund.

Et konsortium bestående af Als Research og Dansk Flygtningehjælp har udviklet

og gennemført kampagnen for Ligestillingsafdelingen i Udenrigsministeriet.

116

117

Indtil 23. april 2020.

Der er ligeledes opstillet succeskriterier for resultaterne af initiativet, men som det des-

værre ikke er muligt for os at følge op på, da VIVEs følgeforskning af initiativet først for-

ventes færdig ved udgangen af 2020. Derfor følger vi kun op på det konkrete måltal for

initiativet.

118

www.ret-til-ligestilling.dk

EVALUERINGSRAPPORT

105

Kampagnen består af et undervisnings- og debattilbud målrettet unge og voksne

minoritetsetniske danskere i hele landet, som afholdes på sprogskoler samt i

klubber og foreninger. Formålet med undervisningsforløbet er at give flygtninge

og indvandrere viden, som de kan bruge til at handle i forhold til barrierer for

ligestilling og den negative sociale kontrol, de kan opleve i deres hverdag.

Projektperioden for initiativet er 2017-2020. Der har været afsat 7,1 mio. kr.

ekskl. moms til initiativet samt yderligere 700.000 kr. til oversættelse af materi-

ale og imødekommelse af efterspørgsel. Hele budgettet forventes brugt inden

udgangen af 2020.

Analyse og vurdering

I nedenstående afsnit præsenteres en analyse af initiativet. Analysen er gen-

nemført på baggrund af oversigt over afholdte kurser, midtvejsevalueringsrap-

port fra Oxford Research samt interview med projektleder i Dansk Flygtninge-

hjælp (se mere herom i Bilag A Metode og datagrundlag).

Indhold og aktiviteter

I perioden august 2018 til juni 2020 har der været afholdt 108 kurser, hvoraf 30

blev afholdt i Region Midtjylland, 40 i Region Syddanmark, 15 i Region Sjælland,

15 i Region Hovedstaden og 8 i Region Nordjylland.

Undervisningstilbuddet har bestået af et basismodul, der har fungeret som en

grundlæggende oplysnings- og debatindsats om rettigheder, ligestilling og nega-

tiv social kontrol. Basismodulet har haft en bred målgruppe af både nyankomne

og herboende minoritetsetniske kvinder og mænd samt unge, der har et lille

kendskab til eller deltagelse i det danske samfund. Foruden basismodulet har

det været muligt at udvide med ekstra moduler, som har været en uddybning af

udvalgte emner berørt på basismodulet. Målgrupperne for disse har været voks-

ne og unge, nyankomne eller herboende flygtninge og indvandrere eller efter-

kommere.

Ud over ovenstående moduler indgår en forankringsdel målrettet kommunernes

arbejde med målgruppen efter kampagnens udløb i undervisningstilbuddet.

Som forberedende aktiviteter har Als Research og Dansk Flygtningehjælp udvik-

let følgende materialer: Hjemmeside, underviserguide, kursushæfte, film, prezi-

er til de fem kursustyper samt flyer med information om kampagnen.

Med hensyn til undervisere er der blevet rekrutteret to grupper. En gruppe af

undervisere med erfaring med at undervise målgruppen og en gruppe af minori-

tetsetniske danskere, der kan tjene som rollemodeller for målgruppen. Til hvert

kursus indgår to undervisere

–

en fra hver gruppe. Underviserne er blevet op-

kvalificeret enten på et todagesseminar eller på et éndagsopfølgningskursus,

hvis de ikke kunne deltage i seminaret.

106

EVALUERINGSRAPPORT

Overordnet vurdering af initiativet

Formålet med initiativet er at give flygtninge og indvandrere viden, som de kan

bruge til at handle i forhold til barrierer for ligestilling og den negative sociale

kontrol, de kan opleve i deres hverdag.

Vi vurderer, at initiativet har givet unge og især voksne minoritetsetniske dan-

skere ny viden om rettigheder, ligestilling og negativ social kontrol. På baggrund

af Oxford Researchs evaluering af initiativet fra 2019 vurderer vi, at det er sand-

synligt, at deltagerne ændrer adfærd og dermed kommer til at agere anderledes

i forhold til æreskodekser og negativ social kontrol. Dette vurderer vi øger sand-

synligheden for at komme æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol til

livs i udsatte lokalområder. Dermed finder vi, at initiativet bidrager til handlings-

planens overordnede formål.

Relevans og anvendelighed

Oxford Research har i 2019 gennemført en midtvejsevalueringen af initiativet

baseret på to spørgeskemaundersøgelser, 12 interviews med undervisere og to

casestudier af afholdte kurser samt en observation af et opkvalificeringsseminar

for undervisere.

Indledningsvist finder Oxford Research, at der har været stor efterspørgsel på

kurserne, især på sprogskoler. De vurderer, at kurserne når den ønskede mål-

gruppe af personer med minoritetsetnisk baggrund. En del af deltagerne på kur-

serne har dog også været indvandrere fra øst- og vesteuropæiske lande, hvis

holdninger til ligestilling er mere overensstemmende med de danske normer end

andre minoritetsetniske gruppers. Derfor finder evalueringen det svært at kon-

kludere, hvorvidt kurserne rammer den del af de minoritetsetniske personer, der

har størst behov for indsatsen. Oxford Research finder desuden, at der har væ-

ret sprogbarrierer i forbindelse med afholdelsen af kurserne, hvilket har gjort

tiden på kurset presset i forhold til at kunne nå det tiltænkte pensum.

Oxford Research finder samtidig, at kampagnens virkemidler fungerer godt, her-

under brugen af film og eksempler. Størstedelen af deltagerne er enige eller

meget enige i, at filmene gjorde det nemmere for dem at forstå budskabet (89

procent). Deltagerne giver udtryk for, at de kunne identificere sig med oplægs-

holderne og brugen af det personlige narrativ. 75 procent af underviserne vur-

derer, at deltagerne i høj grad var engagerede, og 88 procent af deltagerne var

enige eller meget enige i, at emnerne er relevante for deres hverdag.

Indvirkning på kommunal praksis

Ikke relevant for dette initiativ.

Effekt for personer udsat for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol

Med hensyn til de langsigtede effekter vurderer Oxford Research, at deltagernes

nyligt tilegnede viden om rettigheder, ligestilling og negativ social kontrol inden

for økonomi, skilsmisse, vold, seksualitet, familieret og mobilitet må forventes at

udgøre et skridt på vejen til ændring af adfærd. Dette baserer de på baggrund

af følgende resultater:

EVALUERINGSRAPPORT

107

›

87 procent af deltagerne er enige eller meget enige i, at de har lært noget

nyt om henholdsvis ægteskab og skilsmisse, kvinders rettigheder og lige-

stilling i Danmark generelt

›

Ca. 90 procent er enige eller meget enige i, at de har lært noget nyt om

mænds og kvinders roller på arbejdsmarkedet, vold i familien og opdragelse

af børn og unge i Danmark

›

91 procent er enige eller meget enige i, at kurset har fået dem til at tænke

over ligestilling og rettigheder

89 procent er enige eller meget enige i, at de vil tale om kurset med andre

93 procent er enige eller meget enige i, at de kan bruge det, de har lært, i

deres hverdag

83 procent er enige eller meget enige i, at de vil gøre noget anderledes i

deres familieliv fremover.

Dog er det ikke muligt på baggrund af evalueringen at konstatere, hvorvidt del-

tagerne i realiteten ændrer adfærd, men evalueringen viser, at deltagerne efter-

spørger flere handlingsanvisninger på kurserne, især i forhold til at opdrage de-

res børn. Dette indikerer, at forældrene ønsker at handle i overensstemmelse

med den nye viden, de har tilegnet sig, og dermed at kurserne har forbedret

forudsætningerne for, at forældrene ændrer adfærd.

Projektlederen fra Dansk Flygtningehjælp pointerer i forlængelse heraf, at de

diskussioner, der opstår på kurserne, er yderst vigtige. Erfaringen er, at delta-

gerne ikke har viden om, hvilke rettigheder de og deres børn har, og at kurserne

formår at sætte gang i diskussioner herom. Vi vurderer, at det er et tegn på, at

kurserne påvirker deltagerne, hvilket øger sandsynligheden for, at deltagerne

ændrer adfærd efterfølgende.

Initiativ 3.5 Styrkelse af Rådet for Etniske Minoriteter

Initiativet er en styrkelse af Rådet for Etniske Minoriteter. Rådet har til opgave

at rådgive ministeren for udlændinge og integration om emner, der omhandler

flygtninge, indvandrere og integration.

Rådet består af 14 medlemmer, hvoraf fire repræsenterer de største kommuner

i Danmark

119

Rådet arbejder for at finde langvarige løsninger på eksisterende problemer i den

danske integrationsindsats. Dette gør rådet ved at være aktiv i høringsrunder

om nye lovforslag og via deltagelse i forskellige fora, hvor der bliver projektud-

119

De øvrige ti medlemmer udvælges ved, at ministeren udpeger fem medlemmer, og fem

medlemmer vælges fra repræsentantskabet. Repræsentantskabet består af medlemmer og

repræsentanter for de kommunale integrationsråd, som udpeges af kommunalbestyrelsen

og findes blandt medlemmer af de lokale flygtninge- og indvandrerforeninger og blandt

personer med tilknytning til arbejdsmarkedets parter, skolebestyrelser samt lokale for-

eninger i kommunen. Der er 43 kommuner repræsenteret i repræsentantskabet.

108

EVALUERINGSRAPPORT

viklet og arbejdet strategisk med integration. Initiativet under handlingsplanen

har været en styrkelse af rådets aktiviteter i de lokale integrationsråd.

Formålet med initiativet har været lokalt at sætte æresrelaterede konflikter og

negativ social kontrol på dagsordenen. Ved at afholde arrangementer i regi af de

lokale integrationsråd i bl.a. udsatte boligområder ønskede man at komme ud til

en bredere målgruppe end unge og deres forældre, ved også at få lokalsamfun-

det med. Tanken har været at forebygge æresrelaterede konflikter og negativ

social kontrol gennem dialog med lokalsamfundet i de boligområder, hvor der

kan være særlige udfordringer med denne problemstilling.

Projektperioden for initiativet var 2017-2019. Der har samlet været afsat 1,5

mio. kr. ekskl. moms til initiativet.

Analyse og vurdering

I nedenstående afsnit præsenteres en analyse af initiativet. Analysen er gen-

nemført på baggrund af projektbeskrivelse, oversigt over kommuner, der har

fået støtte til arrangementer, samt interview med projektleder i SIRI (se mere

herom i Bilag A Metode og datagrundlag).

Indhold og aktiviteter

En aktivitet under initiativet har været afholdelsen af dialogmøder mellem de

lokale integrationsråd og lokalsamfundet. Dialogmøderne sætter fokus på at

modvirke negativ social kontrol og kan medvirke til at styrke inklusionen i sam-

fundet for familier i udsatte boligområder og andre lukkede miljøer. Rådets rolle

har været at understøtte de lokale integrationsråds arbejde med at arrangere

møderne. Som led heri udviklede Rådet en pakke med materiale til de lokale

integrationsråd med fortrykte opslagsplakater, gode råd til tilrettelæggelsen

m.v. Ud over at blive annonceret i de lokale boligområder blev arrangementerne

annonceret på Rådets hjemmeside.

I alt er der i perioden 2017-2019 afholdt 37 arrangementer. I 2017 blev der af-

holdt 17 lokale arrangementer i regi af de lokale integrationsråd og lignende or-

ganisationer, hvor der både i 2018 og 2019 blev afholdt ti arrangementer. Mål-

sætningen var at afholde 17 arrangementer i hvert af de tre år. Målsætningen er

således ikke nået i hhv. 2018 og 2019. I Tabel 11 er vist, i hvilke kommuner

arrangementerne er blevet afholdt.

Tabel 11

Region

Hovedstaden

Dialogmøder pr. region

2017

Brøndby, Køben-

havn, Lyngby-

Taarbæk

Sjælland

Holbæk, Odsher-

red, Lolland, Vor-

dingborg, Næstved,

Billund, Nyborg,

Vejle (to arrange-

menter)

Odsherreds, Næst-

ved (to arrange-

menter)

2018

København (to ar-

rangementer)

2019

Bornholm, Furesø

EVALUERINGSRAPPORT

109

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Aarhus, Holstebro

Jammerbugt, Hjør-

ring, Mariagerfjord

Kilde: SIRI

Odense

Aarhus (to arran-

gementer)

Frederikshavn,

Jammerbugt, Hjør-

ring

Esbjerg (to arran-

gementer), Odense

Aarhus, Holstebro

(to arrangementer)

Arrangementerne har fulgt en dialogbaseret tilgang, hvor der er taget udgangs-

punkt i et dilemma, der lægger op til diskussion uden på forhånd at have define-

ret, hvad der er rigtigt og forkert (samme tilgang som Dialogkorpset benytter

sig af). Dialogkorpset faciliterede desuden flere af de lokale arrangementer.

Rådet for Etniske Minoriteter har desuden gennemført en kampagne. Kampag-

nen informerede om muligheden for at afholde arrangementer og var målrettet

de lokale integrationsråd i kommunerne.

Rådets sekretariat er forankret i SIRI, der bistod med at koordinere samarbejdet

mellem Rådet, integrationsrådene og lokale, relevante samarbejdspartnere i for-

bindelse med dialogmøderne. Sekretariatet deltog derudover i arbejdet med at

tilpasse Dialogkorpsets model til dialogmøderne i regi af Rådet.

Overordnet vurdering af initiativet

Formålet med initiativet var lokalt at sætte æresrelaterede konflikter og negativ

social kontrol på dagsordenen.

Vi vurderer, at initiativet gennem arrangementer i regi af lokale integrationsråd

har bidraget til at sætte æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol på

dagsordenen i udsatte boligområder, hvor det vurderes, at problemstillingen er

størst. Da der ikke foreligger en evaluering af initiativet, er det ikke muligt at

vurdere, hvilke ændringer dette har skabt og dermed heller ikke at vurdere, om

de øvrige succeskriterier opstillet for initiativet er opnået.

Relevans og anvendelighed

Projektleder fra SIRI giver udtryk for, at der til hvert arrangement var fuldt hus,

og at deltagerne ligeledes var engagerede og deltog i debatten. Vi vurderer, at

den store tilslutning indikerer, at deltagerne har fundet arrangementerne rele-

vante at deltage i. Vi vurderer samtidig, at den aktive deltagelse i arrangemen-

terne er en indikation af, at deltagerne går derfra med ny viden og tanker om

emnet.

I starten af projektperioden blev arrangementerne annonceret under temaet

'Negativ social kontrol'. Det blev oplevet, at begrebet var en barriere, som gjor-

de, at integrationsrådene ikke søgte om midler til at afholde arrangementer un-

der temaet. Derfor valgte Rådet for Etniske Minoriteter at ændre overskriften til

'Børneopdragelse mellem to kulturer'. Det gjorde, at antallet af ansøgninger om

midler steg. Det viser, at negativ social kontrol er et tabubelagt emne, og at det

110

EVALUERINGSRAPPORT

er nemmere at få målgruppen i tale, hvis man benytter andre begrebsrammer

og anden retorik.

Indvirkning på kommunal praksis

Ifølge projektlederen blev de kommunale medarbejdere, der deltog i arrange-

menterne, overraskede over, at negativ social kontrol foregår i det omfang, det

gør, og på så mange niveauer. Initiativet har altså gjort dem mere bevidste her-

om, og hvordan de skal håndtere problemet. Initiativet bidrager således sam-

men med andre initiativer til at opkvalificere kommunale medarbejdere og give

dem viden om negativ social kontrol. Vi forventer, at dette afhjælper noget af

den manglende viden og berøringsangst, der er med emnet blandt kommunale

medarbejdere.

Effekt for personer udsat for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol

Ifølge projektlederen har dialogmøderne givet de deltagende forældre viden om,

hvornår de udøver negativ social kontrol. På samme måde har de unge fået vi-

den om, hvordan og hvor de kan søge hjælp, samt hvordan de kan sige fra over

for deres forældre. Den dialogbaserede tilgang fremstår som et væsentligt vir-

kemiddel til at få forældre i lokale boligområder i tale. Dialogen bevirker, ifølge

projektlederen, at forældrene ikke føler sig angrebet eller belært om børneop-

dragelse. Det er vigtigt for at skabe lydhørhed.

EVALUERINGSRAPPORT

111

Systematisk videns- og

dokumentationsindsats

I dette kapitel evaluerer vi de seks initiativer under handlingsplanen, der har

haft til formål at sikre en systematisk videns- og dokumentationsindsats:

Initiativ 4.1

Initiativ 4.2

Undersøgelse af unges oplevelse af negativ social kontrol og frihed

Undersøgelse om ligestilling, maskulinitet, negativ social kontrol

og fædreroller

Initiativ 4.3

Forskning i æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol

–

Magt og (M)ulighed: Mellem ulighedsstrukturer og æreskultur

Initiativ 4.4

Kortlægning af nuværende indsatser og metoder i det sociale

arbejde

Initiativ 4.5

Metodeudvikling af familiebehandlingsindsats

Initiativ 4.6.1

Følgeforskning om holdningsbearbejdning

Den systematiske videns- og dokumentationsindsats under handlingsplanen har

til hensigt at udbygge den eksisterende viden om æresrelaterede konflikter og

negativ social kontrol i Danmark.

7.1

Øvrige initiativer

COWI har ikke gennemført følgeevalueringer for nogen af initiativerne under

dette indsatsområde. Initiativerne er evalueret på baggrund af tilgængelige do-

kumenter. Dertil har vi gennemført interviews med projektledere for samtlige

initiativer, ligesom vi har fulgt implementeringen af initiativerne gennem hele

perioden. I det følgende vil vi præsentere resultaterne af evalueringerne.

112

EVALUERINGSRAPPORT

Initiativ 4.1 Undersøgelse af unges oplevelse af negativ

social kontrol og frihed

Initiativet er en undersøgelse af unges oplevelse af negativ social kontrol gen-

nemført af Als Research og Danmarks Statistik for SIRI. Formålet med undersø-

gelsen har været at generere viden om omfanget og karakteren af negativ social

kontrol blandt unge i Danmark anno 2017, herunder hvor mange der er under-

lagt negativ social kontrol, hvem der er udsat for den, hvad den omfatter, og

hvem der udøver den. Vidensgrundlaget skal gøre fagpersoner i stand til på lang

sigt at sikre, at unge udsat for æresrelaterede konflikter og negativ social kon-

trol i højere grad modtager en målrettet, kvalificeret og vidensbaseret indsats

både i forhold til forebyggelse og håndtering af konkrete sager.

Undersøgelsen blev gennemført i perioden 2017-2018. Der blev afsat 1,5 mio.

kr. ekskl. moms til opgaven. Alle midler er brugt.

Initiativet har resulteret i en rapport

120

samt et resume af rapporten

121

Initiativ 4.2 Undersøgelse om ligestilling, maskulinitet,

negativ social kontrol og fædreroller

Initiativet er en undersøgelse om ligestilling, maskulinitet, negativ social kontrol

og fædreroller gennemført af Als Research for Ligestillingsafdelingen i Udenrigs-

ministeriet. Formålet med undersøgelsen har været at skabe ny viden om ma-

skulinitetsopfattelsen og holdninger til f.eks. ligestilling, vold, seksualitet og

kønsroller blandt særligt mænd fra etniske minoritetsmiljøer, og hvordan disse

relaterer sig til f.eks. negativ social kontrol og dannelse af modkulturer. Med

undersøgelsen skulle der skabes en større indsigt i, hvordan maskulinitetsopfat-

telser og holdninger til ligestilling kan påvirke særligt etniske minoritetsmænd

og -kvinders muligheder og adfærd i det danske samfund. Desuden skulle un-

dersøgelsen kunne ligge til grund for debat og dialog f.eks. blandt fagpersoner

og i etniske minoritetsmiljøer om maskulinitet, negativ social kontrol, ligestilling

og forældreskab.

Undersøgelsen er gennemført i perioden 2017-2019. Der blev afsat 1,5 mio. kr.

ekskl. moms samt yderligere 93.450 kroner til udarbejdelse af en kortere, for-

midlingsvenlig udgave af rapporten.

Initiativet har resulteret i en rapport

122

samt et resume af rapporten

123

120

121

122

Als Research 2018:

Unges oplevelser af negativ social kontrol.

Als Research 2018:

Unges oplevelser af negativ social kontrol, resume af rapport.

Als Research 2019:

Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling - særligt blandt

Als Research 2019:

Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling - særligt blandt

minoritetsetniske mænd.

123

minoritetsetniske mænd, resume af rapport.

EVALUERINGSRAPPORT

113

Initiativ 4.3 Forskning i æresrelaterede konflikter og negativ

social kontrol

–

Magt og (M)ulighed: Mellem

ulighedsstrukturer og æreskultur

Initiativet bestod af et strategisk forskningsprojekt, der skulle bibringe ny indsigt

i og viden om motiver bag og årsager til æresrelaterede konflikter og negativ

social kontrol i Danmark. Forskningsprojektet er finansieret af SIRI og er gen-

nemført på RUC under ledelse af lektor Lise Paulsen Galal.

Undersøgelsen er gennemført i perioden 2017-2020. Der blev afsat 2,0 mio. kr.

ekskl. moms til opgaven. Alle midler er brugt.

Initiativet har resulteret i en rapport

124

Initiativ 4.4 Kortlægning af nuværende indsatser og

metoder i det sociale arbejde

Initiativet er en kortlægning af eksisterende indsatser og metoder til brug for

det sociale arbejde med forebyggelse og håndtering af æresrelaterede konflikter

og negativ social kontrol. Kortlægningen er gennemført at VIVE for SIRI.

Metodekortlægningen er gennemført i perioden 2017-2018. Der blev afsat 0,6

mio. kr. ekskl. moms til opgaven. Alle midler er brugt.

Initiativet har resulteret i en rapport

125

. SIRI har på baggrund af rapporten ud-

arbejdet et metodehæfte til arbejdet med æresrelaterede konflikter og negativ

social kontrol i praksis

126

Initiativ 4.5 Metodeudvikling af familiebehandlingsindsats

Initiativet omhandler udvikling og afprøvning af metode til

familiebehandling i

æresrelaterede sager

. Mens kommuner, opholdssteder, politi og øvrige lokale

myndigheder forud for handlingsplanen oplevede en stigende udfordring med

unge og voksne etniske minoriteter udsat for æresrelaterede konflikter og nega-

tiv social kontrol, mangler der generelt metoder med dokumenterede effekter

over for målgruppen.

Initiativet udvikler og afprøver en koordineret familiebehandlingsindsats som

metode for minoritetsetniske unge/voksne udsat for æresrelaterede konflikter

samt deres familier. Metoden skal kunne anvendes til at arbejde med de un-

ge/voksne,

inden

konflikterne får voldsom karakter.

124

Lise Paulsen Galal og Louise Lund Liebmann 2020:

Magt og (M)ulighed. Forhandlinger

Anika Liversage 2018:

Kortlægning. Metoder i arbejdet med æresrelaterede konflikter

SIRI 2018:

Metodehæfte til arbejde med æresrelaterede konflikter og negativ social

af konformitet, autoritet og mobilitet blandt etniske minoritetsborgere i Danmark.

RUC.

125

og negativ social kontrol.

VIVE

126

kontrol

114

EVALUERINGSRAPPORT

Initiativet gennemføres af Københavns Professionshøjskole og konsulentfirmaet

Realize for SIRI i perioden 2019-2020. Der er afsat 4,2 mio. kr. ekskl. moms til

initiativet. Hele budgettet forventes at være brugt ved udgangen af 2020.

Initiativ 4.6.1 Følgeforskning om holdningsbearbejdning

Initiativet består af et følgeforskningsprojekt, der har haft til formål at afdække,

hvorvidt, hvornår og i hvilke sammenhænge holdningsbearbejdende og dialog-

baserede indsatser og metoder virker. Samtidig har det været formålet at af-

dække, om disse indsatser og metoder kan understøtte inkluderende og demo-

kratiske værdier, herunder forebygge æresrelaterede konflikter og negativ social

kontrol.

Følgeforskningen gennemføres af VIVE for SIRI i perioden 2017-2020. Der er

afsat 1,96 mio. kr. ekskl. moms. Hele budgettet forventes brugt.

Følgeforskningen består af følgende aktiviteter:

›

En litteraturundersøgelse til afdækning af eksisterende viden om holdnings-

bearbejdende tiltag og metoder i en international kontekst

127

Et følgeforskningsprojekt, som følger, analyserer og beskriver tre igangvæ-

rende indsatser. To indsatser til forebyggelse af æresrelaterede konflikter

og negativ social kontrol: initiativ 3.2 Dialogkorpset om æresrelaterede

konflikter og initiativ 3.1 Meningsdannernetværket, og én indsats til fore-

byggelse af radikalisering og ekstremisme: 'Dialogworkshoppen i Aarhus'.

Følgeforskningen afsluttes ultimo 2020 og resulterer i en rapport og en vi-

denskabelig artikel.

127

Line Mehlsen og Anika Liversage 2019: Følgeforskning om holdningsbearbejdende ind-

satser. Indledende litteraturstudie og ramme for følgeforskningsprojekt. VIVE.

EVALUERINGSRAPPORT

115

Bilag A

Metode og datagrundlag

Bilaget indeholder en detaljeret beskrivelse af evalueringens metode og data-

grundlag. I nedenstående præsenteres først evalueringens metode og dernæst

datagrundlaget for evalueringen af handlingsplanen.

Metode

Evalueringen har haft til formål 'at dokumentere, analysere og vurdere resulta-

terne af initiativerne, samt at vurdere i hvilket omfang initiativerne bidrager til

formålet om at styrke indsatsen mod æresrelaterede konflikter og negativ social

kontrol og derved bidrager til, at færre børn, unge og voksne oplever æresrela-

terede konflikter og negativ social kontrol og lign. undertrykkelse'.

For at besvare dette spørgsmål har vi gennemført en virkningsevaluering. Det

centrale instrument i virkningsevaluering er en forandringsteori, dvs. sammen-

hængen mellem årsag (handlingsplanen) og virkning (færre personer udsættes

for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol). Med forandringsteorien

udarbejdet af COWI (Figur 10) har vi skabt rammerne for en systematisk analy-

se af et felt, som vi karakteriserer som komplekst, og som påvirkes af mange

forskellige faktorer.

Figur 10

Forandringsteori for den samlede handlingsplan

Forandringsteorien belyser, hvilken forandring implementeringen af initiativerne

forventes at skabe.

På baggrund af forandringsteorien har vi opstillet fem parametre, som har været

evalueringens genstandsfelt:

Rekruttering: Er der rekrutteret det forventede antal deltagere og de rigtige del-

tagere. Hvilke barrierer har der evt. været herfor?

Indhold og aktiviteter: Omhandler antallet af iværksatte aktiviteter, deres ind-

hold og form.

Relevans og anvendelighed: Dette tema sætter fokus på metodefidelitet og de

kvalitative aspekter af implementeringen, f.eks. om initiativerne er relevante i

116

EVALUERINGSRAPPORT

forhold til handlingsplanen, og om deltagerne vurderer, at initiativer var anven-

delige og relevante for deres arbejde.

Økonomi: Baseret på projektplan, budget og gennemgang af faktisk gennemfør-

te aktiviteter vurderer vi, om initiativet følger eller afviger fra budgettet.

Kontekst: Konteksten er alle de udefrakommende faktorer, som kan fremme

eller hæmme implementeringen af initiativerne. Analyse heraf bidrager til læring

i forhold til spredning af lokale initiativer eller implementering af lignende initia-

tiver.

Analyse

En virkningsevaluering indeholder to analyser: implementerings- og effektanaly-

se. Implementeringsanalysen har fokus på rekruttering, indhold og aktiviteter,

relevans og anvendelighed, økonomi og kontekst. Effektanalysen har fokus på

effekt på kommunal praksis og effekt på borgerniveau.

I de enkelte analyseafsnit er disse to analyser slået sammen. Hvert initiativ er

analyseret på baggrund af følgende analyseparametre: 1) indhold og aktiviteter,

2) relevans og anvendelighed, 3) indvirkning på kommunal praksis, 4) effekt for

personer udsat for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Vi har gennemført en følgeevaluering for seks af initiativerne, som således er

blevet fulgt tæt med løbende dataindsamling i hele evalueringsperioden fra ef-

teråret 2017-foråret 2020. Udviklingen i de øvrige initiativer er fulgt gennem en

kvantitativ opfølgning to gange i evalueringsperioden med fokus på implemente-

ring, herunder forbrug af midler og afvigelser i forhold til oprindelig projektplan.

For følgeevalueringerne er der indsamlet data i flere omgange for at kunne følge

udviklingen af initiativerne. Analyserne i nærværende rapport har fokus på ef-

fekt og beskriver derfor som udgangspunkt ikke den udvikling, som initiativerne

har været igennem. I analyserne har vi benyttet datakilder fra hele evaluerings-

perioden, som bidrager til at vurdere, hvilke initiativer der virker, for hvem de

virker, og under hvilke forhold de virker.

Statusnotater

COWI har undervejs i perioden for handlingsplanen udarbejdet to statusnotater

til SIRI i henholdsvis foråret 2018 og efteråret 2019. Begge statusnotater blev

udarbejdet med henblik på at give SIRI en overordnet status på implementerin-

gen af initiativerne.

Begge statusnotater havde fokus på implementeringen af de seks udvalgte initi-

ativer og status på deres fremdrift i forhold til aktiviteter. Ligeledes beskrev vi

den foreløbige effekt af initiativerne og kom med anbefalinger til justeringer af

initiativerne. Dette har SIRI brugt til at støtte de initiativer, som havde udfor-

dringer med implementeringen, samt til at justere aktiviteter under initiativerne,

som dataindsamlingen viste et behov for.

EVALUERINGSRAPPORT

117

Datagrundlag

Der er anvendt flere forskellige datakilder til at evaluere handlingsplanen. Kon-

kret er der anvendt en lang række kvantitative og kvalitative metoder til at be-

lyse hvert initiativ under handlingsplanen, herunder desk research, interviews,

spørgeskemaer og observationer. Hver metode bidrager med forskellige mulig-

heder for at afdække en given problemstilling, og metoderne er derfor i flere

tilfælde anvendt som supplement til hinanden.

Følgeevalueringen på seks af initiativerne er gennemført med en dybdegående

dataindsamling, mens de øvrige initiativer primært er evalueret på baggrund af

eksisterende materiale. Dertil er der indsamlet tværgående data. I nedenståen-

de beskrives datakilderne for de tre delelementer. Først beskrives den tværgå-

ende dataindsamling, dernæst dataindsamlingen for følgeevalueringen og til

sidst dataindsamlingen for de øvrige initiativer.

Tværgående dataindsamling

Den tværgående dataindsamling omfatter interviews med projektledere, inter-

views med nøglepersoner på området samt resultatdokumentation. I nedenstå-

ende er de tre datakilder beskrevet.

Interviews med projektledere

I forbindelse med slutevalueringen er der gennemført interviews med projektle-

dere fra SIRI og fra øvrige centrale organisationer, der har været involveret som

eksterne leverandører på handlingsplanens initiativer.

Formålet med at gennemføre interviews med projektlederne var at få et indblik

i, hvilken effekt de oplever ved dels det eller de initiativer, de har været involve-

rede i, dels af den samlede handlingsplan. I alt er der gennemført seks inter-

views med medarbejdere fra SIRI og seks interviews med eksterne leverandører

(Als Research, Deloitte, VIVE, Dansk Flygtningehjælp, Roskilde Universitet, RED

Safehouse og RED Rådgivning). Interviewene er gennemført i maj-juni 2020.

Interviews med nøglepersoner

Der er gennemført interviews med øvrige centrale aktører, relevante nøgleper-

soner og eksperter på feltet. Formålet med interviewene var at få et billede af,

hvilken betydning handlingsplanen har haft for området. I interviewene blev der

spurgt ind til deres kendskab til handlingsplanen og effekten af handlingsplanen,

herunder hvilken indvirkning handlingsplanen har haft på deres arbejde, og hvil-

ke ændringer de oplever, der er sket på området. Der er i alt gennemført inter-

views med otte nøglepersoner. COWI har interviewet medarbejdere fra Etnisk

Konsulentteam i Københavns Kommune, Rådet for Etniske Minoriteter, Sabaah,

Sikkerhedskonsulentordningen, Tværkulturel Familierådgivning samt RED Råd-

givning og RED Safehouse. Interviewene er gennemført i maj-juni 2020.

Resultatdokumentation

To gange i løbet af evalueringsperioden (henholdsvis foråret 2018 og efteråret

2019) er der udarbejdet en kvantitativ resultatdokumentation for samtlige initia-

tiver for at følge udviklingen i implementeringen af initiativerne. Dokumentatio-

118

EVALUERINGSRAPPORT

nen er udfyldt af projektlederne for hvert initiativ. Projektlederne er blevet bedt

om at forholde sig til afvigelser i initiativernes formål, aktiviteter, tidsplan og

økonomi.

Datagrundlag for følgeevalueringen

I nedenstående er datakilderne for hvert af de seks initiativer, hvor der er gen-

nemført følgeevaluering, beskrevet. Tabel 12 giver et samlet overblik over data-

kilderne for de enkelte initiativer.

Tabel 12

Datakilder følgeevaluering

Datakilder

Interviews m. 14 sikkerhedskonsulenter

Interviews m. 10 krisecentermedarbejdere

Interviews m. 15 kommunale fagfolk

Interview m. 1 borger udsat for æresrelaterede konflik-

ter og negativ social kontrol

Spørgeskema til 353 deltagere på kompetenceudvik-

lingsforløb for krisecentermedarbejdere og koordineren-

de rådgivere (svarprocent 56)

Sikkerhedskonsulenternes sagsregistreringer og forløbs-

beskrivelser

Notat om Model for sikkerhedskonsulentordningen af

Deloitte

1.5 Kompetenceudvikling af

krisepersonale

Interviews m. 9 krisecentermedarbejdere og -ledere

samt koordinerende rådgivere

Observation af 2 grundkurser og 1 opfølgende kursus-

dag

Spørgeskema til 353 deltagere på kompetenceudvik-

lingsforløbet (krisecentermedarbejdere og koordineren-

de rådgivere) (svarprocent 56)

Evalueringsrapport af krisecentertilbud i Danmark af

Rambøll

2.1 Rådgivning i kommuner

Interviews m. 8 kommunale repræsentanter, der har

modtaget rådgivning

Interviews m. 6 netværksdeltagere

Observation af 1 rådgivningsmøde

Observation af 3 netværksmøder

SIRI-evalueringer af netværksmøder

Dataregistreringer, SIRI

2.3 Oplysningsindsats

Observation af konference

Spørgeskema til 276 konferencedeltagere (svarprocent

61,6)

3.1 Meningsdannernetværk

Interviews m. 4 meningsdannere

Interview m. bestyrelsesmedlem i foreningen "Stemmer

på tværs"

Observation af en undervisning af meningsdannernet-

Initiativer

1.4 Sikkerhedskonsulentord-

ningen

EVALUERINGSRAPPORT

119

værk

Spørgeskema til 33 meningsdannernetværk (svarpro-

cent 39)

Evalueringsworkshop med meningsdannernetværk

Notat om meningsdannernetværket "Stemmer på tværs"

–

Status, læringspunkter og anbefalinger af Als Re-

3.4 Strategiske partnerskaber

Interviews m. 8 partnerskabsaktører

Interviews m. 11 civilsamfundsaktører, der har deltaget

i opkvalificering

Observation af opstartsworkshop for partnerskabskom-

muner

Observation af 1 opkvalificeringsworkshop for partner-

skabskommuner

Spørgeskema til 133 civilsamfundsaktører

Afholdelse af 5 forandringsteoriworkshop

Puljeansøgninger

Statusrapporter

Metodiske overvejelser

Evalueringen har haft til formål at afdække effekten på kommunal praksis samt

effekten på personer udsat for æresrelaterede konflikter og negativ social kon-

trol. Dataindsamlingen blandt personer udsat for æresrelaterede konflikter og

negativ social kontrol er begrænset. Dette skyldes, at det har været vanskeligt

at komme i kontakt med dem. Vi har forsøgt at få kontakt til målgruppen gen-

nem sikkerhedskonsulenterne. Dette har resulteret i ét interview, da sikkerheds-

konsulenterne vurderede, at borgerne ikke skulle deltage i interviews, som po-

tentielt kunne være følelsesmæssigt hårdt for dem. Det betyder, at vi ikke har

kunnet vurdere effekten af handlingsplanen baseret på dataindsamling fra den

endelige målgruppe. Effekten er derfor vurderet på baggrund af fagpersoner og

andre aktørers vurdering af effekten for personer udsat for æresrelaterede kon-

flikter og negativ social kontrol, som de har været i kontakt med.

Initiativ 1.4 Sikkerhedskonsulentordningen

Dataindsamling for initiativ 1.4 Sikkerhedskonsulentordningen omfatter inter-

views, spørgeskema samt data fra sikkerhedskonsulenterne. I nedenstående er

de enkelte datakilder beskrevet.

Interviews med og om sikkerhedskonsulenter

I 2018 blev der gennemført interviews med seks sikkerhedskonsulenter, fire kri-

secentermedarbejdere og to repræsentanter for kommunerne, hvor spørgsmål

om sikkerhedskonsulentordningen indgik i de to sidstnævnte. I forbindelse med

statusnotat II blev der i 2019 gennemført interviews med yderligere otte sikker-

hedskonsulenter, hvoraf ét var et heldagsbesøg ved en sikkerhedskonsulent,

hvor udvalgte sager også blev gennemgået. Desuden blev der gennemført inter-

views med tre krisecentermedarbejdere og fem fagpersoner fra kommuner om

sikkerhedskonsulentordningen.

120

EVALUERINGSRAPPORT

Derudover er der gennemført interviews med seks fagpersoner, der har modta-

get rådgivning fra SIRI (initiativ 2.1 Rådgivning til kommuner)

128

, samt med tre

krisecentermedarbejdere og to koordinerende rådgivere

129

, som deltog på op-

følgningsdagene under initiativ 1.5 Kompetenceudvikling for krisecentermedar-

bejdere og koordinerende rådgivere. I disse interviews indgik også spørgsmål

om sikkerhedskonsulentordningen.

Yderligere blev der i forbindelse med slutevalueringen i juni 2020 gennemført et

interview med en borger udsat for æresrelaterede konflikter og negativ social

kontrol. Borgeren er tilknyttet en sikkerhedskonsulent og blev rekrutteret til in-

terviewet derigennem.

Spørgeskema til kursusdeltagerne på kompetenceudvikling for

krisecentermedarbejdere og koordinerende rådgivere

Sikkerhedskonsulenterne præsenterede deres arbejde og den nye ordning på

kompetenceudviklingsforløbet for krisecentermedarbejdere og kommunale med-

arbejdere (initiativ 1.5). Der blev derfor udsendt spørgeskemaer til kursusdelta-

gere, der indeholdt spørgsmål om den nye sikkerhedskonsulentordning. To for-

skellige spørgeskemaer blev udleveret i forbindelse med afholdelsen af hen-

holdsvis grundkurserne og opfølgningsdagene. Besvarelsesprocenten er i gen-

nemsnit 56.

Øvrige dokumenter og analyser

I forbindelse med evalueringen har vi gennemgået Deloittes statistik over sik-

kerhedskonsulenternes sager, som er indrapporteret af sikkerhedskonsulenterne

selv. Tallene dækker perioden april 2018-marts 2020. Ifølge analysen har Sik-

kerhedskonsulenterne modtaget 540 henvendelser fra kommuner, borgere, kri-

secentre m.fl. og er gået ind i 478 af sagerne.

Desuden har vi modtaget forløbsbeskrivelser og risikovurderinger af sikkerheds-

konsulenterne, der har indgået som en baggrundsforståelse af ordningen og sik-

kerhedskonsulenternes arbejde. Dertil kommer dokumenter leveret af Deloitte,

såsom Model for Sikkerhedskonsulentordningen.

Tabel 13

Samlet overblik over dataindsamlingen for initiativ 1.4

Evaluerings-

leverance

Sikkerhedskonsulent-

ordningen

Interviews

Interviewperso-

ner/-deltagere

Sikkerhedskonsu-

lenter, krisecen-

termedarbejdere,

fagpersoner, bor-

ger

Spørgeskema til

deltagere på

kompetenceudvik-

Krisecentermed-

arbejdere og

kommunale med-

Marts 2018-

oktober 2019

Dataindsam-

lingsperiode

August-september

2018

Juni-juli 2019

Juni 2020

128

129

Heraf havde fem benyttet sig af sikkerhedskonsulentordningen.

Heraf havde tre benyttet sig af sikkerhedskonsulentordningen.

EVALUERINGSRAPPORT

121

lingsforløb

Gennemgang af

dokumenter og

analyser

arbejdere

Sikkerhedskonsu-

lenternes sager og

forløbsbeskrivelser

April 2018-marts

2020

Initiativ 1.5 Kompetenceudvikling af krisecentermedarbejdere

Dataindsamling for initiativ 1.5 Kompetenceudvikling for krisecentermedarbejde-

re omfatter interviews, spørgeskemaer, observation samt eksterne evalueringer.

I nedenstående er de enkelte datakilder beskrevet.

Interviews med kursusdeltagere

Der er afholdt interviews med kursusdeltagerne i forbindelse med gennemførel-

sen af både statusnotat I og statusnotat II. I september 2018 blev der gennem-

ført interviews med tre krisecentermedarbejdere (fra hhv. Region Hovedstaden,

Region Midtjylland og Region Nordjylland) og en souschef på et krisecenter (fra

Region Hovedstaden). I juni 2019 blev der afholdt interviews med to krisecen-

termedarbejdere (fra hhv. Region Hovedstaden og Region Syddanmark), en kri-

secenterleder (fra Region Nordjylland) og to koordinerende rådgivere (fra hhv.

Region Hovedstaden og Region Syddanmark). Dem, der blev interviewet i juni

2019, havde alle deltaget i både grundkursus og opfølgningsdag. Interviewene

afdækkede, hvordan udviklingsforløbet har bidraget til krisecenter-

medarbejdernes daglige arbejde, herunder deres anvendelse af (ny) viden i

praksis, og hvad der evt. har været hæmmende/fremmende herfor. Desuden var

formålet at få indblik i, hvordan sikkerhedskonsulenterne blev benyttet, og

brugernes oplevelse af kvaliteten og brugbarheden af

sikkerhedskonsulentordningen.

Observation af grundkursus og opfølgningsdag

COWI observerede grundkursus i København juni 2018, i Roskilde oktober 2018,

samt opfølgningsdagen i Aalborg i oktober 2018 med henblik på at få indblik i

mødernes indhold og kommentarer fra deltagerne.

Spørgeskema til kursusdeltagere

Som nævnt ovenfor er der udsendt spørgeskemaer til deltagerne på de otte

grundkurser og fire opfølgningsdage umiddelbart efter afholdelsen af hver kur-

susgang. Der er i den forbindelse afleveret 12 datarapporter, en for hver kur-

susgang, til SIRI.

130

Vi har modtaget besvarelser fra i alt 199 deltagere på de

syv grundkurser og fire opfølgningsdage. Deltagerne har omfattet 25 krisecen-

tre, forskellige kommunale myndigheder mfl. Den gennemsnitlige besvarelses-

procent er samlet på 56 (199 ud af 353 mulige). Formålet med spørgeskemaun-

dersøgelserne har været at afdække deltagernes tilfredshed med og udbytte af

de afholdte kurser.

130

Der er ændret i spørgeskemaerne fra skema et til skema to og igen fra skema to til tre,

da spørgsmål om sikkerhedskonsulenter indgår herfra.

122

EVALUERINGSRAPPORT

Øvrige rapporter

I forbindelse med evalueringen har vi orienteret os i Rambølls evalueringsrap-

port af krisecentertilbud i Danmark.

Tabel 14

Samlet overblik over dataindsamlingen for initiativ 1.5

Evaluerings-

leverance

Kompetenceud-

vikling af

krisecentermed-

arbejdere

Observation

Spørgeskema til

deltagere på

kompetenceudvik-

lingsforløb

Gennemgang af

dokumenter og

analyser

Evalueringsrapport af

krisecentertilbud i

Danmark af Rambøll

2015

Interviews

Interviewperso-

ner/deltagere

Krisecentermedarbej-

der og -ledere, koordi-

nerende

rådgivere

På grundkursus og

opfølgende kursusdag

Krisecentermedarbej-

dere og kommunale

medarbejdere

Juni 2018

oktober 2018

Marts 2018-

oktober 2019

Dataindsam-

lingsperiode

September 2018,

juni 2019

Initiativ 2.1 Rådgivningstilbud til kommuner

Dataindsamling for initiativ 2.1 Rådgivning til kommuner omfatter interviews,

observation samt data fra SIRI. I nedenstående er de enkelte datakilder beskre-

vet.

Interviews med repræsentanter fra kommuner

I september 2018 blev der gennemført interviews med to repræsentanter fra

kommuner (fra hhv. Region Nordjylland og Region Hovedstaden), der havde væ-

ret i kontakt med SIRIs rejsehold. Interviewguiden omhandlede følgende emner:

Interviewpersonens baggrund og arbejdsplads, motivation for rådgivning fra

SIRI, forløbet og dets indhold, sikkerhedskonsulentordningen. I juni 2019 blev

der gennemført yderligere seks interviews med repræsentanter fra kommuner,

som har modtaget rådgivning fra SIRI, omhandlende samme emner. Formålet

med interviewene var overordnet at afdække, hvad kommunerne har fået ud af

rejseholdets rådgivningsforløb.

Interviews med netværksdeltagere

I forbindelse med evalueringen af initiativ 2.1 Rådgivningstilbud til kommuner

blev der i 2019 gennemført seks interviews med repræsentanter fra kommuner,

der havde modtaget rådgivning fra SIRIs rejsehold. I disse interviews blev der

spurgt ind til kommunernes deltagelse i netværksmøderne. I forbindelse hermed

afdækkede interviewene, hvorvidt de havde deltaget i netværket, om de fandt

det nyttigt, hvilke styrker og svagheder de så ved netværket, samt hvilke for-

bedringspotentialer de så.

Observation af rådgivningsmøde

COWI deltog i september 2018 i et rådgivningsmøde mellem SIRIs rejsehold og

repræsentanter fra Aalborg Kommune. Mødet omhandlede kvalitetssikring af

EVALUERINGSRAPPORT

123

materiale, herunder strategi og action cards. COWI deltog for at observere del-

tagernes kommentarer og input til diskussionen.

Observation af netværksmøder

Netværksmøderne blev afholdt i Vest- og Østdanmark i perioden september

2017-marts 2020. På tidspunktet for evalueringen er der blevet afholdt hhv.

seks møder i netværk vest og seks møder i netværk øst. COWI deltog på og ob-

serverede tre møder med henblik på at få indblik i mødernes indhold og kom-

mentarer fra deltagerne. Der blev desuden gennemført korte interviews med

udvalgte deltagere. Deltagerne på møderne var kommunale medarbejdere og

ressourcepersoner.

Evalueringsskemaer

På baggrund af netværksmøderne indsamlede SIRI evalueringsskemaer blandt

deltagerne. Disse er blevet gennemgået og analyseret i forbindelse med nærvæ-

rende evaluering. I evalueringsskemaerne er deltagerne blevet stillet fire

spørgsmål vedr. 1) deres forventninger til indhold på mødet, 2) deres udbytte af

mødet, 3) deres anvendelse af viden fra mødet, 4) deres oplevelse af mødets

rammer. Spørgsmålene er blevet besvaret på en skala fra 1 til 4, hvor 4 er sær-

deles godt og 1 er mindre godt.

Øvrige dokumenter og analyser

Vi har i forbindelse med evalueringen modtaget besøgsoversigter fra SIRI over

rejseholdets aktiviteter, som vi har analyseret.

Tabel 15

Samlet overblik over dataindsamlingen for initiativ 2.1

Evaluerings-

leverance

Rådgivnings-

tilbud

Interviews

Interviewperso-

ner/deltagere

Repræsentanter fra kom-

muner

Netværksdeltagere fra

kommuner

Observation af

rådgivnings-

møde

Observation af

netværksmø-

der

Gennemgang

af evalue-

rings-

skemaer

Gennemgang

af dokumenter

og analyser

Besøgsoversigt

April 2017-juni 2020

SIRIs rejsehold og repræ-

sentanter fra Aalborg

Kommune

Kommunale medarbejdere

ressourcepersoner

Deltagere på

netværksmøder

September 2017-

marts 2020

September 2017-

marts 2020

Dataindsamlingspe-

riode

September 2018 Juni

2019

September 2018, juni

2019

September 2018

124

EVALUERINGSRAPPORT

Initiativ 2.3 Oplysningsindsats

Dataindsamling for initiativ 2.3 Oplysningsindsats omfatter observation og spør-

geskema. I nedenstående er de enkelte datakilder beskrevet.

Observation af konference

Konferencen blev afholdt over to dage, 4.-5. december 2017. Forud for konfe-

rencen blev der udarbejdet en observationsguide, som blev afstemt med SIRI.

Formålet med at observere konferencen var at vurdere, om konferencen bidrog

til at opfylde de overordnede formål, herunder bl.a. at det er et kommunalt an-

svar at forebygge og håndtere æresrelaterede konflikter og negativ social kon-

trol. På konferencen deltog COWI med henblik på at observere deltagernes

spørgsmål, pointer, reaktioner og meninger. Observationen foregik primært ek-

splorativt og inkluderede enkelte samtaler med udvalgte deltagere i pauserne.

Spørgeskemaundersøgelse blandt konferencedeltagerne

Observationen af konferencen blev fulgt op af en spørgeskemaundersøgelse,

som blev udsendt af COWI til konferencedeltagerne efter konferencen. Ud af 55

kommuner, der deltog på konferencen, besvarede repræsentanter fra 49 kom-

muner spørgeskemaundersøgelsen. I alt besvarede 170 ud af 276 deltagere

spørgeskemaet, hvilket gav en svarprocent på 61,6.

Tabel 16

Samlet overblik over dataindsamlingen for initiativ 2.3

Evalue-

rings-

leverance

Konferen-

Observation

af konferen-

Survey

Kommunale

frontmedarbejdere og ledere

December 2017

Kommunale

frontmedarbejdere og ledere

December 2017

Interviewperso-

ner/deltagere

Dataindsamlingsperio-

Initiativ 3.1 Meningsdannernetværk

Dataindsamling for initiativ 3.1 Meningsdannernetværk omfatter interviews, ob-

servation, spørgeskema samt afholdelse af workshop. I nedenstående er de en-

kelte datakilder beskrevet.

Interviews med meningsdannere

Der blev i september 2018 gennemført enkeltinterviews med fire meningsdanne-

re, som selv henvendte sig med ønske om at deltage i et interview. Interviewe-

ne omhandlede flere af de samme emner som spørgeskemaet, herunder udbytte

af undervisnings- og workshopforløb, meningsdannernetværkets viden om æres-

relaterede konflikter og andre relaterede problemstillinger, kampagneaktiviteter,

respons fra målgruppen, effekt, bæredygtighed, videreførelse af læring m.v.

EVALUERINGSRAPPORT

125

Interviews med foreningen "Stemmer på tværs"

I juni 2019 blev der gennemført et interview med et bestyrelsesmedlem i den

nystiftede forening "Stemmer på tværs". Interviewet foregik telefonisk og om-

handlede foreningsformål, etableringsproces, deltageropbakning, aktiviteter

m.v. I forbindelse med slutevalueringen blev der i maj 2020 lavet et opfølgende

interview med samme bestyrelsesmedlem, som omhandlede de samme emner.

Observation af kursus for meningsdannere

Kurset blev afholdt i januar 2018 og omhandlede sociale medier og videoblog-

ging. Kurset blev afholdt af DeltagerDanmark med Als Research som facilitator.

På kurset deltog COWI for at observere deltagernes pointer, reaktioner og me-

ninger.

Spørgeskemaundersøgelse blandt meningsdannere

Spørgeskemaet blev udsendt til 33 meningsdannere via Als Research. Spørge-

skemaet blev i alt besvaret af 13 meningsdannere, hvilket gav en svarprocent

på 39. Spørgsmålene omhandlede bl.a. meningsdannernes udbytte af undervis-

ningsforløb, kampagneaktiviteter, personlige oplevelser og erfaringer ved at del-

tage, effekt m.v.

Evalueringsworkshop for meningsdannere

Evalueringsworkshoppen blev afholdt i september 2018 som en del af den sidste

undervisningsgang for meningsdannerne. Als Research faciliterede workshop-

pen, mens både Als Research og COWI stod for workshoppens indhold. I work-

shoppen deltog seks meningsdannere, heraf ingen med anden etnisk herkomst

end dansk, to medarbejdere fra Als Research, to medarbejdere fra VIVE og to

medarbejdere fra COWI. Formålet med workshoppen var at gennemføre en fæl-

les evaluering af resultater og udfordringer med udgangspunkt i en analyse af

styrker, svagheder, resultater og udfordringer (SWOT-analyse). Ligeledes fandt

der en diskussion sted om videreførelse af netværket.

Øvrige dokumenter og rapporter

Foruden ovennævnte dataindsamling og evalueringsleverancer er der i evalue-

ringen af initiativet gjort brug af et notat udarbejdet af Als Research i december

2018:

Meningsdannernetværket "Stemmer på tværs"

–

Status, læringspunkter

og anbefalinger.

Tabel 17

Samlet overblik over dataindsamlingen for initiativ 3.1

Evalue-

rings-

leverance

Meningsdanner-

netværk

Interviews

Fire meningsdannere

Bestyrelsesmedlem i for-

eningen "Stemmer på

tværs"

Observati-

on af

kursus

Meningsdannernetværk

Januar 2018

September 2018

Juni 2019

maj 2020

Interviewperso-

ner/deltagere

Dataindsamlingspe-

riode

126

EVALUERINGSRAPPORT

Deltagelse

workshop

Spørge-

skema

Gennem-

gang af

dokumen-

ter og ana-

lyser

Meningsdannernetværk,

Als Research, VIVE

Meningsdannernetværk

(svarprocent: 39)

Als Research, notat

September 2018

December 2018

Initiativ 3.4 Strategiske partnerskaber

Dataindsamling for initiativ 3.4 Strategiske partnerskaber omfatter interviews,

observation, spørgeskemaer, forandringsteoriworkshops samt statusnotater. I

nedenstående er de enkelte datakilder beskrevet.

Interviews med partnerskabs- og civilsamfundsaktører

I forbindelse med slutevalueringen blev der i april-maj 2020 gennemført telefo-

niske enkeltinterviews med både de kommunale projektledere for partnerska-

berne og evt. øvrige aktører i partnerskaberne, samt civilsamfundsaktører, der

har modtaget opkvalificering af SIRI. I alt blev der gennemført otte interviews

med partnerskabsaktører og 11 interviews med deltagere i opkvalificeringen.

Interviewene med partnerskabsaktørerne var opdelt i tre dele. Den første del af

interviewet omhandlede status på partnerskabet, evt. ændringer i partnerskabet

og partnerskabets målgruppe, herunder motivation af målgruppen til at håndte-

re negativ social kontrol, udfordringer i arbejdet med målgruppen, og hvilken

effekt projektet har for målgruppen. Del to omhandlede den kortlægning, der er

blevet lavet i partnerskabet, herunder hvordan denne er blevet anvendt og erfa-

ringer med dette. Tredje del omhandlede samarbejdet i partnerskabet, og hvilke

fordele/ulemper og resultater der er kommet ud af samarbejdet, samt overve-

jelser om samarbejdets videreførelse.

Interviewene med civilsamfundsaktørerne dækkede ligeledes tre emner. Den

første del omhandlede indhold, form på og udbytte af kompetenceudviklingen i

forhold til at kunne hjælpe andre med at undgå negativ social kontrol. Anden del

omhandlede brug af kompetenceudviklingen i praksis samt transferfremmende

elementer. Del tre omhandlede aktørernes arbejde med målgruppen, herunder

hvilke emner de taler om, og hvorvidt de oplever forandringer hos målgruppen.

Observation af opstartsworkshop

Opstartsworkshoppen blev afholdt af SIRI den 19. august 2019 med deltagere

fra de fem kommuner, der havde fået tilsagn om at deltage i projektet. Formålet

med workshoppen var at skabe et solidt grundlag for at komme godt fra start

med projektet. På workshoppen blev deltagerne bl.a. introduceret til de over-

ordnede rammer og organisering af projektet samt vigtige elementer, som fx

kortlægning af ressourcer og udøvere af negativ social kontrol og opkvalificering

af civilsamfundsaktører. Observationen omhandlede bl.a. kommunernes præsen-

EVALUERINGSRAPPORT

127

tation af partnerskaberne, drøftelserne vedr. opkvalificering og deres kommen-

tarer og reaktioner på det øvrige indhold.

Observation af opkvalificeringsworkshop

Workshoppen omhandlede lukkede miljøer og kortlægning og blev afholdt af

SIRI med oplægsholdere fra bl.a. Mellemfolkeligt Samvirke, Center for Boligsoci-

al Udvikling og Center for Frivilligt Socialt Arbejde. Deltagerne på workshoppen

var kommunerne i partnerskaberne. På workshoppen deltog en medarbejder fra

COWI for at observere kommunernes pointer, reaktioner og meninger.

Spørgeskema til deltagere i opkvalificeringsforløb

Spørgeskemaet var målrettet civilsamfundsaktører, der havde deltaget i kompe-

tenceudviklingsforløbene, og blev besvaret af deltagerne i slutningen af opkvali-

ficeringslektionen. Spørgeskemaet blev i alt besvaret af 133 civilsamfundsaktø-

rer

131

. Spørgsmålene omhandlede deltagernes udbytte af undervisningen og an-

vendelse af læring fra undervisningen.

Afholdelse af forandringsteoriworkshops

Forandringsteoriworkshoppen blev afholdt i hver af de fem projektkommuner i

uge 40-41, 2019. COWI faciliterede de fem workshops, og foruden partnerska-

bets aktører deltog også en medarbejder fra SIRI. På baggrund af hver work-

shop udarbejdede COWI et notat, som indeholdt partnerskabets forandringsteo-

ri.

Gennemgang af puljeansøgninger

Foruden den øvrige dataindsamling og evalueringsleverancer er ansøgningsske-

maerne om etablering af partnerskaber blevet gennemgået. Ansøgningsskema-

erne har hver af de fem kommuner, Aalborg, Høje-Taastrup, Sønderborg, Hor-

sens og København, indsendt til SIRI i samarbejde med forskellige civilsam-

fundsaktører, herunder frivillige organisationer, foreninger, projekter og lokale

boligselskaber vedr. etablering af partnerskaber mod negativ social kontrol.

Gennemgang af statusrapporter

Kommunerne har udfyldt statusrapporter og indsendt disse til SIRI. Under eva-

lueringen har vi gennemgået dem, som kommunerne har afleveret februar-maj

2020. Statusrapporterne afdækker hvert partnerskabs formål, målgruppe, mål,

aktiviteter og målemetode i projektet, afvigelser og ændringer samt fremtidige

projektplaner.

Tabel 18

Samlet overblik over dataindsamlingen for initiativ 3.4

Evaluerings-

leverance

Partner-

skabs-

Interviews

Observation af op-

Interviewperso-

ner/deltagere

Otte partnerskabsaktører

Partnerkommuner

Dataindsamlings-

periode

April-maj 2020

August 2019

131

Der er skabt et link, som er udsendt til deltagere på opkvalificeringsforløbene gennem

SIRI. Vi har ikke data på, hvor mange der har fået link til spørgeskema.

128

EVALUERINGSRAPPORT

aktører

startsworkshop

Observation af

opkvalificerings-

workshop

Afholdelse af

forandringsteori-

workshop

Gennemgang af

puljeansøgninger og

statusrapporter

Partnerkommuner

April 2019-maj 2020

Partnerkommuner

Oktober 2019

Partnerkommuner

November-december

2019

Civilsam-

funds-

aktører

Interviews

Survey

11 deltagere i

opkvalificeringen

Deltagere i

opkvalificeringsforløb (an-

tal svar: 133)

April-maj 2020

November 2019-

januar 2020

Datagrundlag for evalueringen af øvrige initiativer

I nedenstående er datakilderne for hvert af de 13 øvrige initiativer beskrevet.

Tabel giver et samlet overblik over datakilderne for de enkelte initiativer. For

hvert initiativ er der som tidligere beskrevet også gennemført interviews med

projektlederne.

Tabel 19

Datakilder for evalueringen af de øvrige initiativer

Datakilder

Ansøgningsvejledning

To interne statusrapporter (seneste fra udgangen af

2019)

Intern evalueringsrapport

Projektbeskrivelse fra SIRI

Ansøgningsvejledning til puljen

Københavns Kommunes ansøgningsskema

2.2b Kompetenceudvikling af

fagfolk og øvrige

fagprofessionelle

3.2 Dialogkorps om

æresrelaterede konflikter

Projektbeskrivelse fra SIRI

Intern evaluering

Projektbeskrivelse fra SIRI

Forandringsteori for projektet

Besøgsoversigt for 2017-2020

3.3 Undervisnings- og

debattilbud

3.5 Styrkelse af Rådet for

Etniske Minoriteter

Oversigt over afholdte kurser

Midtvejsevalueringsrapport fra Oxford Research

Projektbeskrivelse fra SIRI

Oversigt over, hvilke kommuner der har fået støtte til at

afholde arrangementer

Projektbeskrivelse fra SIRI

Initiativer

1.1 Udslusningsboliger til unge

og voksne

1.3 Udvidet psykologhjælp i

regi af RED Rådgivning

2.2 Kompetenceudvikling af

grundskolevejledere

4.1 Undersøgelse af unges op-

levelse af negativ social

EVALUERINGSRAPPORT

129

kontrol og frihed

4.2 Undersøgelse om ligestil-

ling, maskulinitet, negativ

social kontrol og fædreroller

4.3 Forskning i æresrelaterede

konflikter og negativ social

kontrol

4.4 Kortlægning af nuværende

indsatser og metoder i det

sociale arbejde

4.5 Metodeudvikling af

familiebehandlingsindsats

4.6.1 Følgeforskning om

holdningsbearbejdning

Projektbeskrivelse fra SIRI

Vidensnotat

Projektbeskrivelse fra SIRI

Resultatdokumentation

Ud over ovenstående dokumenter suppleres evalueringen af resultatdokumenta-

tionen, der blev gennemført i forbindelse med statusnotat I og II, som en kvan-

titativ evaluering af handlingsplanens øvrige initiativer. Den ansvarlige projekt-

leder for hvert initiativ fra SIRI har stået for at udfylde resultatdokumentatio-

nen. Resultatdokumentationen skulle afdække, om projekterne fulgte tids- og

implementeringsplanen, om de var forsinkede og hvorfor.

130

EVALUERINGSRAPPORT

Bilag B

Litteraturliste

Als Research (2011):

Ung i 2011

–

nydanske unges oplevelse af social kontrol,

frihed og grænser.

København: Als Research.

Als Research (2015):

Nydanske LGBT-personers levevilkår.

København: Als Re-

search.

Als Research (2018):

Meningsdannernetværket "Stemmer på tværs"

–

Status,

læringspunkter og anbefalinger - notat.

København: Als Research.

Boje, T. P. (2018 [2013]): Civilsamfund, medborgerskab og social kapital. I: H.

Andersen & L. B. Kaspersen (red.):

Klassisk og moderne samfundsteori,

Køben-

havn: Hans Reitzels Forlag, s. 647-674.

Deloitte (2018):

Model for sikkerhedskonsulentordningen - notat.

København:

Deloitte.

Integrerings- og mangfoldsdirektoratet

–

IMDi (2011):

Ikke bare tvangsekteskap

- en artikkelssamling.

Oslo: Integrerings- og mangfoldsdirektoratet.

Liversage, A. (2017):

National strategi mod æresrelaterede konflikter: En evalu-

ering.

København: VIVE

–

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Vel-

færd.

Oxford Research (2019):

Evaluering af Ret-til-ligestilling

–

Midtvejsevaluering.

Frederiksberg: Oxford Research.

Özkaya, B. og Shah, S. (2019):

Et opgør med negativ social kontrol

–

En emoti-

onssociologisk undersøgelse af en distanceringsproces på tværs af minoritetsmil-

jøer.

Aalborg: Aalborg Universitet.

Rambøll (2015):

Evaluering af krisecentertilbuddene

–

evalueringsrapport.

Kø-

benhavn: Rambøll.

Regeringen (2016):

Forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social

kontrol - National handlingsplan.

København: Regeringen.

Sarin, S., Ghadimi, M. & Davidian, T. (2014):

Trippelt Utsatt - att utveckla en

handlingsplan för at motverka hederesrelateret förtryck och våld på gymansi-

esärskolan.

Uppsala: TRIS.

Socialstyrelsen (2015):

Årsstatistik 2014

–

Kvinder og børn på krisecenter.

Odense: Socialstyrelsen.

Socialstyrelsen (2019):

Årsstatistik 2018

–

Kvinder og børn på krisecenter.

Odense: Socialstyrelsen.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration (2018):

Håndbog til

kommuner om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

København:

Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

EVALUERINGSRAPPORT

131

Styrelsen for International Rekruttering og Integration (2019):

Videnskortlæg-

ning om æresrelaterede konflikter.

København: Styrelsen for International Re-

kruttering og Integration.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration (2019):

God praksis i

æresrelaterede sager. Inspirationskatalog til kommuner.

København: Styrelsen

for International Rekruttering og Integration.

Lov om social service (2014).

Bekendtgørelse af lov om social service LBK nr.

798 af 07/08/2018.

København: Social- og Indenrigsministeriet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet (2020):

Opbakning til ligestilling mellem

kønnene blandt personer med dansk og ikke-vestlig oprindelse - Medborgerskab

2020 Notat nr. 1.

København: Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Vibeke Steffen (1997): Life stories and shared experience.

Social Science & Me-

dicine,

45 (1), s. 99-111.

132

EVALUERINGSRAPPORT

Bilag C

Handlingsplanens initiativer

B1. Bedre hjælp til ofre for æresrelaterede konflikter og negativ social

kontrol

–

styrkede exitforanstaltninger:

1.1 Udslusningsboliger til unge og voksne (opstart 2018).

1.2 Exitstøtte (opstart 2019).

1.3 Udvidet psykologhjælp i regi af Etnisk Ung (opstart 2017).

1.4 Sikkerhedskonsulentordning (opstart 2017).

1.5 Kompetenceudvikling af medarbejdere på krisecentre (opstart 2017).

B2. Styrket forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social

kontrol:

2.1 Rådgivningstilbud til kommuner i regi af SIRI (opstart 2017).

2.2 Kompetenceudvikling af grundskolevejledere (opstart 2017).

2.2b Efteruddannelse af relevante faggrupper (opstart 2017 og 2019).

2.3 Oplysningsindsats (opstart 2017).

2.4 Regionale netværksmøder (opstart 2020).

B3. Mobilisering af opgør med undertrykkelsen og negativ social kon-

trol:

3.1 Meningsdannernetværk (opstart 2017).

3.2 Videreførelse og udvikling af det eksisterende Dialogkorps (opstart 2017).

3.3 Undervisnings- og debattilbud med fokus på rettigheder målrettet henholds-

vis kvinder og mænd (opstart 2017).

3.4 Strategiske partnerskaber (opstart 2019).

3.5 Styrkelse af Rådet for Etniske Minoriteter (opstart 2017).

B4. Systematisk videns- og dokumentationsindsats:

4.1 Undersøgelse af unges oplevelser af negativ social kontrol (opstart 2017).

4.2 Undersøgelse om ligestilling, maskulinitet, negativ social kontrol og fædre-

roller (opstart 2017).

4.3 Forskning i æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, herunder år-

sager, omfang og omstændigheder (opstart 2017).

4.4 Kortlægning af nuværende indsatser og metoder i det sociale arbejde (op-

start 2017).

4.5 Metodeudvikling med henblik på at udvikle virksomme metoder til forebyg-

gelse, holdningsbearbejdning og håndtering af æresrelaterede konflikter (opstart

2019).

4.6.1 Følgeforskning om holdningsbearbejdning (opstart 2017).

4.6.2 Evaluering af handlingsplanens indsatser (opstart 2017).

EVALUERINGSRAPPORT

133

134

EVALUERINGSRAPPORT

Bilag D

terne.

Sagsbeskrivelser

Dette bilag illustrerer sikkerhedskonsulenternes involvering i udvalgte sager.

Sagsbeskrivelserne bygger på sagsdokumenter udleveret af sikkerhedskonsulen-

EVALUERINGSRAPPORT

135