Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del Bilag 24
Offentligt
2273223_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Kære ordførere
4. november 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Ved satspuljeaftalen for 2017 blev der afsat 73,4 mio. kr. til udmøntning af den
nationale handlingsplan til forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ
social kontrol i perioden 2017-2020. Handlingsplanen skal bidrage til, at færre
børn, unge og voksne oplever æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
samt andre former for undertrykkelse.
Der er nu gennemført en evaluering af handlingsplanen, som jeg hermed sender
til udvalgets orientering.
Handlingsplanen omfatter følgende fire indsatsområder:
1) Bedre hjælp til ofre for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
2) Styrket forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
3) Mobilisering af opgør med undertrykkelse og negativ social kontrol
4) Systematisk viden- og dokumentationsindsats
Som led i udmøntning af handlingsplanen er der igangsat 22 initiativer, hvoraf 20
initiativer er gennemført som planlagt. Initiativ vedr. exitstøtte (etablering af
mentorordning) blev opgivet på grund af for få ansøgninger fra kommunerne,
mens et initiativ vedr. regionale netværksmøder blev aflyst på grund af Covid-19.
Overordnet viser evalueringen, at den nationale handlingsplan samlet set har
opfyldt formålet med handlingsplanens fire indsatsområder, herunder bl.a. at
akutområdet inden for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol er ble-
vet styrket, og at der med succes er etableret en sikkerhedskonsulentordning og
flere udslusningsboliger. Det kommunale forebyggende arbejde er ligeledes blevet
styrket, og 93 kommuner har været involveret i initiativer under handlingsplanen.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration har ydet rådgivning i 44
kommuner samt hjulpet 12 kommuner til at udarbejde enten en beredskabs- eller
handleplan.
Evalueringen viser endvidere, at handlingsplanen har bidraget til øget national
koordinering på området bl.a. gennem den nationale sikkerhedskonsulentordning.
Evalueringen viser ligeledes, at de mobiliserende initiativer under handlingsplanen
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2020 - 6967
1430903
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 24: Orientering om satspuljemidler til brug mod bekæmpelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol samt andre former for undertrykkelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
har skabt adgang til nogle ellers lukkede lokalområder, hvor der er udfordringer
med æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Og endelig viser evalue-
ringen, at handlingsplanen har styrket vidensgrundlaget på området.
Jeg kan oplyse, at evalueringen ligeledes indeholder anbefalinger i relation til be-
hov for mere akuthjælp, øget fokus på familiebehandling, psykologstøtte til per-
soner, der stiller sig frem, og øget viden, som regeringen vil se nærmere på.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
Side
2/2