UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 22: Lovudkast til lov om ændring af repatrieringsloven (Bortfald af den resterende del af hjælp til repatriering i tilfælde af alvorlig kriminalitet mv. begået efter repatriering), fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del Bilag 22
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af repatrieringsloven

(Bortfald af den resterende del af hjælp til repatriering i tilfælde af alvorlig

kriminalitet mv. begået efter repatriering)

§1

I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 2. oktober 2019,

foretages følgende ændringer:

§ 7, stk. 1, 2. pkt.,

stk. 9,

ændres ”stk. 8” til: ”stk. 9”.

§ 7

indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

”Stk. 7.

Udbetaling af den resterende del af hjælp til repatriering, jf.

stk. 4-6, er betinget af, at personen efter anmodning fra kommunalbesty-

relsen erklærer ikke at være sigtet eller tiltalt for et strafferetligt forhold,

der helt eller delvist har fundet sted eller er fortsat i perioden efter kom-

munalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1, og indtil det tidspunkt, hvor per-

sonen anmoder om at få udbetalt den resterende del af hjælpen.”

Stk. 7-11 bliver herefter stk. 8-12.

§ 9, 3. pkt.,

indsættes efter ”ansøgningen om hjælp til repatriering”:

”eller i erklæringen efter § 7, stk. 7,”.

§ 9

indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 22: Lovudkast til lov om ændring af repatrieringsloven (Bortfald af den resterende del af hjælp til repatriering i tilfælde af alvorlig kriminalitet mv. begået efter repatriering), fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

”Er den resterende del af hjælp

til repatriering modtaget efter § 7, stk. 2,

nr. 4, 6 og 9, og stk. 5, bortfaldet, jf. § 9 b, stk. 1, skal kommunalbestyrel-

sen træffe beslutning om tilbagebetaling heraf.”

§ 9 a, stk. 4,

ændres ”§ 7, stk. 1 og 8,” til: ”§ 7, stk. 1 og 9,”.

Efter § 9 a indsættes i

kapitel 3:

”§

9 b.

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at den resterende del

af hjælp til repatriering, jf. § 7, stk. 2, nr. 4, 6 og 9, og stk. 5, bortfalder,

når der foreligger oplysninger om forhold, som efter reglerne i udlændin-

gelovens § 10, stk. 1, stk. 2, nr. 1 eller 2, eller stk. 5, ville udelukke perso-

nen fra opholdstilladelse.

Stk. 2.

Bortfald af den resterende del af hjælp til repatriering er betinget

af, at det forhold, som ville udelukke personen fra opholdstilladelse, jf. stk.

1, helt eller delvist har fundet sted eller er fortsat i perioden efter kommu-

nalbestyrelsens afgørelse efter § 7, stk. 1, og indtil det tidspunkt, hvor per-

sonen anmoder om at få udbetalt den resterende del af hjælpen, og at be-

tingelserne efter § 7, stk. 3-6, for udbetaling af den resterende del af hjælp

til repatriering er opfyldt.

Stk. 3.

Udbetaling af den resterende del af hjælp til repatriering tilba-

geholdes, når der foreligger oplysninger, som giver grund til at antage, at

der foreligger et forhold omfattet af stk. 1. Kommunalbestyrelsens tilken-

degivelse herom til personen er ikke en afgørelse.

Stk. 4.

Udlændingestyrelsen vurderer, om betingelserne i udlændingelo-

vens § 10, stk. 1, stk. 2, nr. 1 eller 2, eller stk. 5, er opfyldt, jf. stk. 1, og

om der foreligger oplysninger, som giver grund til at antage, at der forelig-

ger et forhold omfattet af stk. 1, jf. stk. 2. Udlændingestyrelsens vurdering

er ikke er en afgørelse. Er personens opholdstilladelse inddraget i medfør

af udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 2 eller 3, eller nægtet forlænget i

medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. udlændingelovens § 10, stk. 1,

stk. 2, nr. 1 eller 2, eller stk. 5, lægger kommunalbestyrelsen dog denne

afgørelse uprøvet til grund ved behandlingen af sagen.

Stk. 5.

Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering

og Integration, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Udenrigsministeri-

et og politiet kan underrette kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori

personen senest har haft bopæl, ved formodning om, at en person, der er

vendt tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland, er omfattet af

stk. 1 eller 3. Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekrutte-

ring og Integration, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Udenrigsmi-

nisteriet og politiet kan uden personens samtykke videregive de oplysnin-

ger, der ligger til grund for underretningen, til kommunalbestyrelsen for

den pågældende kommune.

UDKAST

Stk. 6.

Kommunalbestyrelsen videregiver uden personens samtykke de

oplysninger, der ligger til grund for at indhente en vurdering i sager efter

stk. 1 og 3, til Udlændingestyrelsen med henblik på Udlændingestyrelsens

vurdering efter stk. 4. Udlændingestyrelsen videregiver uden personens

samtykke de oplysninger, der ligger til grund for vurderingen, til kommu-

nalbestyrelsen med henblik på kommunalbestyrelsens behandling af sager

efter stk. 1 og 3.

Stk. 7.

Udenrigsministeriet bistår Udlændingestyrelsen og kommunal-

bestyrelsen med at indhente oplysninger til brug for behandlingen af sager

efter stk. 1 og 3, og til brug for Udlændingestyrelsens vurdering efter stk.

4.”

Efter § 10 a indsættes i

kapitel 4:

”§

10 b.

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at den løbende, må-

nedlige reintegrationsbistand, jf. § 10, stk. 1-3, bortfalder, når der forelig-

ger oplysninger om forhold, som efter reglerne i udlændingelovens § 10,

stk. 1, stk. 2, nr. 1 eller 2, eller stk. 5, ville udelukke personen fra opholds-

tilladelse.

Stk. 2.

Bortfald af den løbende, månedlige reintegrationsbistand er be-

tinget af, at det forhold, som ville udelukke personen fra opholdstilladelse,

jf. stk. 1, helt eller delvist har fundet sted eller er fortsat i perioden efter

kommunalbestyrelsens afgørelse efter § 10, stk. 1. Bortfald af reintegrati-

onsbistanden har virkning med udgangen af den måned, hvori det forhold,

som ville udelukke personen fra opholdstilladelse, helt eller delvist har

fundet sted eller er fortsat.

Stk. 3.

Udbetaling af den løbende, månedlige reintegrationsbistand til-

bageholdes, når der foreligger oplysninger, som giver grund til at antage,

at der foreligger et forhold omfattet af stk. 1. Kommunalbestyrelsens til-

kendegivelse herom til personen er ikke en afgørelse.

Stk. 4.

Udlændingestyrelsen vurderer, om betingelserne i udlændinge-

lovens § 10, stk. 1, stk. 2, nr. 1 eller 2, eller stk. 5, er opfyldt, jf. stk. 1, og

om der foreligger oplysninger, som giver grund til at antage, at der forelig-

ger et forhold omfattet af stk. 1, jf. stk. 3. Udlændingestyrelsens vurdering

er ikke er en afgørelse. Er personens opholdstilladelse inddraget i medfør

af udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 2 eller 3, eller nægtet forlænget i

medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. udlændingelovens § 10, stk. 1,

stk. 2, nr. 1 eller 2, eller stk. 5, lægger kommunalbestyrelsen dog denne

afgørelse uprøvet til grund ved behandlingen af sagen.

Stk. 5.

Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering

og Integration, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Udenrigsministeri-

et og politiet kan underrette kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori

personen senest har haft bopæl, ved formodning om, at en person, der er

UDKAST

vendt tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland, er omfattet af

stk. 1 eller 3. Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekrutte-

ring og Integration, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Udenrigsmi-

nisteriet og politiet kan uden personens samtykke videregive de oplysnin-

ger, der ligger til grund for underretningen, til kommunalbestyrelsen for

den pågældende kommune.

Stk. 6.

Kommunalbestyrelsen videregiver uden personens samtykke de

oplysninger, der ligger til grund for at indhente en vurdering i sager efter

stk. 1 og 3, til Udlændingestyrelsen med henblik på Udlændingestyrelsens

vurdering efter stk. 4. Udlændingestyrelsen videregiver uden personens

samtykke de oplysninger, der ligger til grund for vurderingen, til kommu-

nalbestyrelsen med henblik på kommunalbestyrelsens behandling af sager

efter stk. 1 og 3.

Stk. 7.

Udenrigsministeriet bistår Udlændingestyrelsen og kommunal-

bestyrelsen med at indhente oplysninger til brug for behandlingen af sager

efter stk. 1 og 3, og til brug for Udlændingestyrelsens vurdering efter stk.

4.”

§ 12, stk. 1,

indsættes efter

”afgørelser efter denne lov kan”: ”bortset

fra afgørelser efter § 9 b, stk. 1, og § 10 b, stk. 1,”.

§2

Loven træder i kraft den 1. februar 2021.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Regeringen finder, at en persons ret til den resterende del af hjælp til repa-

triering og fortsat udbetaling af den løbende, månedlige reintegrationsbi-

stand bør bortfalde, hvis der foreligger oplysninger om forhold i tiden efter

repatrieringen, som

–

hvis forholdet havde fundet sted forud for repatrie-

ringen

–

ville kunne have betydet, at en udlænding kunne have fået ind-

draget sin opholdstilladelse, og at vedkommende i så fald ikke ville have

været omfattet af repatrieringslovens anvendelsesområde og dermed heller

ikke have haft ret til hjælp til repatriering eller reintegrationsbistand.

For at undgå misbrug af repatrieringsordningen udbetales hjælp til repatri-

ering i dag for en stor del af hjælpens vedkommende i to dele, således at

første del kommer til udbetaling i forbindelse med udrejsen fra Danmark,

mens den anden og resterende del først kommer til udbetaling tidligst 12

måneder efter udrejsen, og i visse tilfælde først op til 24 måneder efter

udrejsen.

Reintegrationsbistand, herunder eventuel supplerende reintegrationsbi-

stand til personer med opholdstilladelse meddelt før den 1. juli 2002, udbe-

tales som udgangspunkt i dag som en løbende, månedlig ydelse i 5 år, al-

ternativt som en løbende, månedlig livslang ydelse, som udgør 80 pct. af

den 5-årige ydelse.

Med forslaget vil der blive indført der en ny ordning i repatrieringsloven,

hvorefter en persons ret til udbetaling af den resterende del af hjælp til

repatriering bortfalder, når der foreligger oplysninger om forhold fra tiden

efter afgørelsen om hjælp til repatriering, men forud for det tidspunkt, hvor

betingelserne for at få udbetalt hjælpen i øvrigt er opfyldt og personen an-

moder herom, som ville udelukke en udlænding fra opholdstilladelse her i

landet under henvisning til,

at personen må anses for en fare for statens sikkerhed eller en al-

vorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed,

eller at personen anses for omfattet af udelukkelsesgrundene i arti-

kel 1 F i FN’s Flygtningekonvention (krigsforbrydelser

m.m.),

UDKAST

at personen uden for landet er dømt for et forhold, som kunne med-

føre udvisning efter udlændingelovens §§ 22-24, såfremt pådøm-

melsen var sket her i landet,

at der er alvorlig grund til at antage, at personen uden for landet har

begået en lovovertrædelse, som kunne medføre udvisning efter ud-

lændingelovens §§ 22-24, eller

at personen er omfattet af restriktive foranstaltninger i form af be-

grænsninger med hensyn til indrejse og gennemrejse besluttet af

De Forenede Nationer eller Den Europæiske Union.

Tilsvarende vil der med forslaget blive indført en ny ordning i repatrie-

ringsloven, hvorefter en persons ret til fortsat udbetaling af den løbende,

månedlige reintegrationsbistand, herunder eventuel supplerende bistand,

bortfalder, når der foreligger oplysninger om forhold fra tiden efter afgø-

relsen om hjælp til repatriering, som ville udelukke en udlænding fra op-

holdstilladelse her i landet under henvisning til de ovenfor anførte udeluk-

kelsesgrunde.

Efter regeringens opfattelse virker det således stødende for den almindeli-

ge retsopfattelse, hvis personer, der f.eks. har begået alvorlig kriminalitet

efter at være vendt tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland,

kan opnå yderligere økonomisk hjælp til repatriering eller reintegration.

Med forslaget sikres det desuden, at udbetaling af den resterende del af

hjælp til repatriering og den løbende, månedlige reintegrationsbistand kan

tilbageholdes, når der foreligger oplysninger, som giver grund til at antage,

at personen f.eks. har begået alvorlig kriminalitet efter afgørelsen om at

yde støtte.

Efter regeringens opfattelse er der med forslaget fundet en rimelig og nød-

vendig balance mellem på den ene side hensynet til at sikre, at repatrie-

ringsordningen er attraktiv for målgruppen for ordningen, og på den anden

side hensynet til retsopfattelsen og nødvendigheden af en konsistent til-

gang til udbetaling af hjælp til repatriering og reintegrationsbistand ved

f.eks. alvorlig kriminalitet, uanset om forholdet ligger forud for eller efter

repatrieringen.

Desuden muliggør forslaget efter regeringens opfattelse en så vidt mulig

hensigtsmæssig administration i kommunerne, samtidig med at der tages

det nødvendige opgør med udbetaling af yderligere hjælp til repatriering

og reintegrationsbistand i tilfælde af f.eks. alvorlig kriminalitet.

UDKAST

Med lovforslaget følges der op på beslutningsforslag nr. B 176, jf. Folke-

tingstidende 2019-2020, Tillæg C, B 176 som vedtaget den 25. juni 2020.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Gældende ret

Personkredsen efter repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 2.

oktober 2019, omfatter dels flygtninge m.v., familiesammenførte til flygt-

ninge m.v. samt andre familiesammenførte udlændinge, dels danske stats-

borgere med dobbelt statsborgerskab, der i forbindelse med repatriering

løses fra deres danske statsborgerskab, jf. lovens § 3. Loven gælder dog

ikke for nordiske statsborgere eller EU- eller EØS-statsborgere.

Udlændinge uden opholdstilladelse i Danmark omfattes som altovervejen-

de hovedregel ikke af repatrieringsloven. Det betyder bl.a., at en udlæn-

ding ikke omfattes af loven og dermed heller ikke har ret til hjælp til repa-

triering eller reintegrationsbistand, hvis opholdstilladelsen som flygtning

eller familiesammenført m.v. er inddraget eller nægtet forlænget som følge

af alvorlig kriminalitet begået under et besøg uden for landet på et tids-

punkt, hvor udlændingen havde lovligt ophold her i landet.

For personer omfattet af repatrieringsloven yder kommunalbestyrelsen

efter ansøgning hjælp til repatriering. Der kan kun udbetales hjælp til repa-

triering, hvis personen ikke har midler hertil, og personen ønsker at vende

tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på at tage

varig bopæl. Hjælp til repatriering udbetales som led i personens tilbage-

venden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland. En person kan kun

modtage hjælp til repatriering efter repatrieringsloven én gang, og den

pågældende kan således ikke på et senere tidspunkt på ny modtage hjælp

til repatriering, uanset bagrunden for, at vedkommende er vendt tilbage til

Danmark efter opholdet i hjemlandet eller det tidligere opholdsland og

derefter ønsker at repatriere på ny. For familiesammenførte er det normalt

en forudsætning for udbetaling af hjælp til repatriering, at udlændingen

vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland sammen med

den herboende reference.

Udbetaling af hjælp til repatriering er i visse tilfælde opdelt i to dele. I

disse tilfælde er udbetaling af den resterede del af hjælpen betinget af, at

de tidsmæssige betingelser er opfyldt, hvilket typisk er tilfældet efter 12

UDKAST

måneder, jf. nedenfor, og at personen fortsat opholder sig som repatrieret i

hjemlandet eller det tidligere opholdsland.

Efter forarbejderne til loven er formålet med opdeling af udbetaling af

hjælp til repatriering at forhindre misbrug af ordningen, jf. Folketingsti-

dende 2003-04, A, L 41 som fremsat, side 1246. Opdelingen af støtten

øger samtidig motivationen til at blive i hjemlandet. Den enkelte person

skal selv rette henvendelse til de danske myndigheder med oplysninger om

nuværende adresse og bankforbindelse for at få udbetalt den sidste del af

hjælpen.

Hjælp til repatriering, der kommer til udbetaling i to dele, omfatter:

Hjælp til etablering i hjemlandet eller det tidligere opholdsland indtil

127.517 kr. pr. person, der er fyldt 18 år, og med indtil 38.890 kr. pr.

person, der ikke er fyldt 18 år. Hjælpen udbetales i to dele, således at

der ved tilbagevenden udbetales indtil 51.007 kr. pr. person, der er

fyldt 18 år, og indtil 15.556 kr. pr. person, der ikke er fyldt 18 år.

Udgifter til sygeforsikring i hjemlandet eller det tidligere opholdsland

til personer, der er fyldt 18 år, hvis der ikke på anden måde er etableret

en sådan forsikring, på op til 7.500 kr. pr. år i op til 4 år. Hjælpen til

sygeforsikring udbetales i to dele, således at hjælp til udgifter til det

første år udbetales ved tilbagevenden.

Hjælp til dækning af behandlingsudgifter i de tilfælde, hvor sygeforsik-

ring ikke eller kun meget vanskeligt kan tegnes i hjemlandet eller det

tidligere opholdsland. Hjælpen udgør 7.500 kr. pr. år i op til 4 år til

personer, der er fyldt 18 år, og udbetales i to dele, således at hjælp til

udgifter til det første år udbetales ved tilbagevenden.

Udgifter til skolegang til skolesøgende børn, der på tidspunktet for

repatriering er fyldt 5 år, på 500 kr. om måneder pr. barn i op til 4 år,

dog højst indtil det fyldte 16. år. Hjælpen udbetales i to dele, således at

der ved tilbagevenden udbetales 25 pct. af beløbet, der i alt kan ydes.

Hjælp til etablering, sygeforsikring (eller alternativt behandlingsudgifter)

og skolegang ydes til hver enkelt person omfattet af ordningen, der repatri-

erer, og størrelsen af beløbet afhænger i visse tilfælde af, om personen er

over eller under 18 år.

De angivne beløb er fastsat i 2020-niveau, jf. vejledning nr. 10059 af 25.

november 2019 om regulering pr. 1. januar 2020 af satser i integrationslo-

ven, repatrieringsloven, danskuddannelsesloven, lov om integrations-

grunduddannelse (igu) og lov om aktiv socialpolitik.

UDKAST

Der kan herved henvises til repatrieringslovens § 7, stk. 1, 2, 5 og 7-9.

En opholdstilladelse bortfalder normalt, når en udlænding opgiver sin bo-

pæl i Danmark, eller når udlændingen har opholdt sig uden for landet i en

længere periode. Bortfald af udlændingens opholdstilladelse indebærer, at

udlændingen ikke på ny kan indrejse og tage ophold i Danmark, medmin-

dre udlændingen har et andet lovligt opholdsgrundlag. For visse udlændin-

ge, der med henblik på at tage varigt ophold vender tilbage til hjemlandet

eller det tidligere opholdsland og dermed opgiver bopælen her i landet,

gælder der imidlertid en særlig fortrydelsesret på op til 12 på hinanden

følgende måneder, som i visse tilfælde kan forlænges op til i alt 2 år. For-

trydelsesretten indebærer, at opholdstilladelsen ikke skal anses for bortfal-

det, uanset at udlændingen er repatrieret til hjemlandet eller det tidligere

opholdsland og dermed har opgivet sin bopæl i Danmark. Der kan herved

henvises til udlændingelovens §§ 17 og § 17 a.

For udlændinge, der efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2, har en

fortrydelsesret på 12 måneder eller mere, udbetales den resterende del af

hjælp til repatriering, jf. ovenfor, efter fortrydelsesrettens udløb. For andre

udlændinge

–

hvor fortrydelsesretten efter udlændingelovens § 17 a er af

kortere varighed end 12 måneder, eller hvor der ikke gælder nogen fortry-

delsesret

–

udbetales den resterende del af hjælp til repatriering 12 måne-

der efter udrejsen af Danmark.

For en dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab sker udbetaling af

den resterende del af hjælp til repatrieringen, når den pågældende, på bag-

grund af en ansøgning om ubetinget løsning fra det danske statsborgerskab

indgivet senest 12 måneder efter udrejsen af Danmark, fremlægger doku-

mentation for, at den pågældende og dennes børn, der er omfattet af repa-

trieringen, er ubetinget løst fra det danske statsborgerskab. Tilsvarende

skal børn, som er født efter kommunens endelige tilsagn om hjælp til repa-

triering og dermed ikke modtager hjælp til repatriering, og som opholder

sig sammen med den repatrierede forælder i hjemlandet eller det tidligere

opholdsland, løses fra deres danske statsborgerskab. For en dansk stats-

borger med dobbelt statsborgerskab, der har børn, der er født efter kom-

munens endelige tilsagn om hjælp til repatriering, og som følger den repa-

trierede forælder, udbetales den resterende hjælp til henholdsvis etablering,

sygeforsikring, behandlingsudgifter og skoleudgifter, når den pågældende

herudover fremlægger dokumentation for ubetinget løsning for disse børn.

UDKAST

For udlændinge gælder således, at den restende del af hjælp til repatriering

kan udbetales, når de tidsmæssige betingelser er opfyldt, dvs. når der er

forløbet typisk 12 måneder fra udrejsen af Danmark, eller når fortrydelses-

retten herefter udløber. For danske statsborgere med dobbelt statsborger-

skab stilles krav om ubetinget løsning fra det danske statsborgerskab, før-

end den resterende del af hjælp til repatriering kan udbetales. For begge

persongrupper gælder desuden, at den pågældende person fortsat skal op-

holde sig som repatrieret i sit hjemland eller tidligere opholdsland.

Der kan herved henvises til repatrieringslovens § 7, stk. 3-6.

Der er ikke i repatrieringsloven fastsat andre betingelser for, at den reste-

rende del af hjælp til repatriering er forfalden til udbetaling.

Det følger modsætningsvist heraf, at den omstændighed, at der foreligger

oplysninger om forhold i tiden efter afgørelsen om hjælp til repatriering,

som

–

hvis forholdet havde fundet sted forud for repatrieringen

–

ville

kunne have betydet, at en udlænding ikke ville have været omfattet af re-

patrieringsloven og dermed ikke have haft ret til hjælp til repatriering,

f.eks. fordi den pågældende under opholdet her i landet har begået alvorlig

kriminalitet under et besøg i udlandet, som kunne medføre inddragelse

eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen, ikke er til hinder for, at

en person har ret til at få udbetalt den resterende del af hjælp til repatrie-

ring.

Der er i repatrieringslovens kapitel 4 fastsat regler om reintegrationsbi-

stand.

Det fremgår af forarbejderne til repatrieringsloven, jf. lovforslag nr. L 190

af 25. februar 1999, at baggrunden for reglerne om reintegrationsbistand

er, at en del ældre eller uarbejdsdygtige udlændinge ønsker at vende hjem,

men opgiver tanken herom på grund af manglende forsørgelsesmulighed.

Adgangen til (helt eller delvist) at medtage folkepension ved repatriering

er således underlagt en række betingelser, hvilket betyder, at mange ældre

eller uarbejdsdygtige udlændinge, som ønsker at repatriere, ikke har øko-

nomisk mulighed for at forsørge sig selv i hjemlandet.

Formålet er således at hjælpe denne gruppe af udlændinge med et løbende

kontant tilskud til forsørgelse, hvorved de ældre eller uarbejdsdygtige ud-

lændinge har en reel mulighed for reintegration i hjemlandet, ligesom det

kan undgås, at denne persongruppe fastholdes i Danmark alene på grund af

UDKAST

manglende forsørgelse i hjemlandet. Reintegrationsbistanden supplerer

således muligheden for at medtage pension under repatriering.

Reintegrationsbistand kan efter ansøgning og under visse nærmere betin-

gelser ydes til en person omfattet af repatrieringslovens § 3, stk. 1 eller 7.

Personkredsen omfatter herefter flygtninge m.v., familiesammenførte til

flygtninge m.v. og andre familiesammenførte, og danske statsborgere med

dobbelt statsborgerskab, der i forbindelse med repatriering løses fra deres

danske statsborgerskab. Omfattet er endvidere udlændinge, som er meddelt

opholdstilladelse i Danmark efter regler, som gjaldt før udlændingeloven

af 1983, jf. lov nr. 226 af 8. juni 1983, eller som er født her i landet som

efterkommere af disse. Udlændinge- og Integrationsministeren kan efter

ansøgning beslutte, at en udlænding, der har opholdstilladelse på andet

grundlag, skal anses for omfattet af loven.

Der kan ske udbetaling af reintegrationsbistand,

hvis

personen ikke har

midler, som kan dække behovet for reintegrationsbistand,

hvis

personen

ønsker at vende tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med

henblik på at tage varig bopæl,

hvis

personen har haft opholdstilladelse i

Danmark i 5 år, og

hvis

personen på tidspunktet for repatrieringen er fyldt

55 år, opfylder betingelserne for at modtage førtidspension eller er fyldt 50

år og på grund af sin helbredstilstand eller lignende forhold må antages

ikke at kunne skaffe sig et forsørgelsesgrundlag i hjemlandet eller det tid-

ligere opholdsland.

I særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen efter ansøgning genoptage en

ansøgning om reintegrationsbistand, hvis ansøgeren tidligere har fået af-

slag herpå under henvisning til, at ansøgeren selv har midler, som kan

dække behovet for reintegrationsbistand, og den pågældende inden for 2 år

efter udrejsen fra Danmark har mistet eller væsentligt fået forringet sit

forsørgelsesgrundlag. Ansøgning herom skal indgives, senest 6 måneder

efter ansøger har mistet eller væsentligt fået forringet sit forsørgelses-

grundlag. Det er en betingelse, at personen på tidspunktet for den oprinde-

lige afgørelse har opfyldt de øvrige betingelser for at modtage reintegrati-

onsbistand.

Reintegrationsbistand udbetales som udgangspunkt som en løbende, må-

nedlig ydelse i 5 år. I stedet for en løbende, månedlig reintegrationsbistand

i 5 år kan personen, inden kommunalbestyrelsen træffer afgørelse, anmode

om at modtage en løbende, månedlig livslang reintegrationsbistand, som

UDKAST

udgør 80 pct. af den 5-årige reintegrationsbistand. Anmodningen herom er

uigenkaldelig.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere efter ansøgning yde en supplerende

løbende, månedlig reintegrationsbistand i 5 år til en person, som opfylder

betingelserne for at modtage reintegrationsbistand, og som er meddelt op-

holdstilladelse her i landet før den 1. juli 2002. Den supplerende reintegra-

tionsbistand udgør 1.000 kr. pr. måned. I stedet for en løbende, månedlig

ydelse i 5 år kan personen, inden kommunalbestyrelsen træffer afgørelse

om den supplerende reintegrationsbistand, anmode om at modtage en lø-

bende, månedlig, livslang ydelse på 800 kr. Anmodningen herom er

uigenkaldelig.

Pension, der medtages ved repatriering i medfør af lov om social pension,

lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspensi-

on m.v. eller bilaterale aftaler om social sikring mellem Danmark og andre

lande, fradrages i reintegrationsbistanden. Reintegrationsbistanden udgør

således et supplement til muligheden for at medtage pension ved repatrie-

ring.

Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter størrelsen af reintegrati-

onsbistanden. Bistanden fastsættes i forhold til leveomkostningerne i de

enkelte lande, der kan inddeles i landegrupper med sammenlignelige leve-

omkostninger, og på grundlag af en vurdering af mulighederne for en vel-

lykket repatriering. Af forarbejderne til repatrieringsloven fremgår det, at

bistanden fastsættes, således at bistanden under hensyn til leveomkostnin-

gerne i de enkelte lande giver en levefod, der svarer nogenlunde til den

levefod, der opnås ved modtagelse af folkepensionens og førtidspensio-

nens grundbeløb her i landet.

Der henvises herved i det hele til repatrieringslovens § 10.

Udlændinge- og integrationsministeren kan efter loven fastsætte nærmere

regler om betingelserne for og fremgangsmåden ved udbetaling af reinte-

grationsbistand. Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 416 af

28. april 2014 om betingelserne for og fremgangsmåden ved udbetaling af

reintegrationsbistand og bekendtgørelse nr. 829 af 19. juni 2017 om rein-

tegrationsbistandens størrelse.

Der er ikke i repatrieringsloven fastsat andre betingelser for, at den løben-

de, månedlige reintegrationsbistand udbetales.

UDKAST

Det følger modsætningsvist heraf, at den omstændighed, at der foreligger

oplysninger om forhold i tiden efter repatrieringen, som

–

hvis forholdet

havde fundet sted forud for repatrieringen

–

ville kunne have betydet, at en

udlænding ikke ville have været omfattet af repatrieringsloven og dermed

ikke have haft ret til reintegrationsbistand, f.eks. fordi den pågældende

under opholdet her i landet har begået alvorlig kriminalitet under et besøg i

udlandet, som kunne medføre inddragelse eller nægtelse af forlængelse af

opholdstilladelsen, ikke er til hinder for, at en person fortsat har ret til at få

udbetalt den løbende, månedlige reintegrationsbistand.

Udlændingelovens § 19 indeholder nærmere regler om inddragelse af en

opholdstilladelse.

Efter udlændingelovens § 19, stk. 2, kan en tidsbegrænset eller tidsube-

grænset opholdstilladelse inddrages, bl.a. når der foreligger oplysninger

om forhold, som efter reglerne i udlændingelovens § 10, stk. 1, ville ude-

lukke udlændingen fra opholdstilladelse (udlændingelovens § 19, stk. 2,

nr. 2), eller når der foreligger oplysninger om forhold, som efter reglerne i

udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 1 og 2, og § 10, stk. 5, ville udelukke

udlændingen fra opholdstilladelse (udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 3).

Udlændingelovens § 10, hvortil der henvises i § 19, stk. 2, indeholder de

såkaldte udelukkelsesgrunde, dvs. grunde til, at en udlænding normalt ikke

kan gives opholdstilladelse.

Efter udlændingelovens § 10, stk. 1, kan en udlænding ikke gives opholds-

tilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, hvis ud-

lændingen må anses for en fare for statens sikkerhed (nr. 1), udlændingen

må anses for en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller

sundhed (nr. 2) eller udlændingen anses for omfattet af FN’s flygtninge-

konvention artikel 1 F (om grunde til udelukkelse fra flygtningekonventio-

nen) (nr. 3).

Efter udlændingelovens § 10, stk. 2, kan en udlænding desuden, medmin-

dre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor,

ikke gives opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, bl.a. hvis

udlændingen uden for landet er dømt for et forhold, som kunne medføre

udvisning efter §§ 22-24, såfremt pådømmelsen var sket her i landet (nr.

1), eller der er alvorlig grund til at antage, at udlændingen uden for landet

UDKAST

har begået en lovovertrædelse, som kunne medføre udvisning efter §§ 22-

24 (nr. 2).

Efter udlændingelovens § 10, stk. 5, kan en udlænding, som er omfattet af

restriktive foranstaltninger i form af begrænsninger med hensyn til indrejse

og gennemrejse besluttet af De Forenede Nationer eller Den Europæiske

Union, jf. § 32, stk. 1, nr. 3, ikke gives registreringsbevis eller opholdskort

i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9

n, 9 p eller 9 q, medmindre særlige grunde taler derfor.

Personkredsen omfattet af repatrieringsloven er

–

for så vidt der er tale om

udlændinge

–

indeholdt i anvendelsesområdet for udlændingelovens § 10,

stk. 1, stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 5.

Udlændingelovens §§ 22-24 indeholder nærmere bestemmelser om udvis-

ning af udlændinge ved dom som følge af kriminalitet.

Udlændinge, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9

år, og udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller §

8, stk. 1 eller 2 (asyl og beskyttelsesstatus), som har haft lovligt ophold her

i landet i mere end de sidste 8 år, kan således udvises, hvis de idømmes

ubetinget frihedsstraf for nærmere bestemte overtrædelser af navnlig straf-

feloven. Det gælder uanset frihedsstraffens længde, jf. udlændingelovens §

22, nr. 4-8. I andre tilfælde kan der udvises ved ubetinget straf af mindst 3

års fængsel, ved mindst 1 års fængsel for flere strafbare forhold eller hvis

den pågældende tidligere har fået en ubetinget frihedsstraf, jf. udlændinge-

lovens § 22, nr. 1-3.

Udlændinge, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5

år, kan ud over disse tilfælde udvises, hvis de idømmes ubetinget straf af

mindst 1 års fængsel eller af mindst 6 måneders fængsel for flere strafbare

forhold, eller hvis de tidligere har fået en ubetinget frihedsstraf, jf. udlæn-

dingelovens § 23, nr. 1-3.

Andre udlændinge, dvs. udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i

landet i mere end de sidste 5 år, kan herudover udvises, hvis de idømmes

betinget eller ubetinget frihedsstraf, jf. udlændingelovens § 24, nr. 2.

Med frihedsstraf sidestilles anden strafferetlig retsfølge, som indebærer

eller giver mulighed for frihedsberøvelse, f.eks. dom til forvaring, dom til

anbringelse i hospital for sindslidende og ungdomssanktion.

UDKAST

Henvisningen i udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 2 og 3, til udlændinge-

lovens § 10, stk. 1, og stk. 2, nr. 1 og 2, indebærer således bl.a., at udlæn-

dinge, der uden for landet er dømt for et forhold, som kunne medføre ud-

visning efter bestemmelserne i §§ 22-24, såfremt pådømmelsen var sket

her i landet

–

eller når der er alvorlig grund til at antage, at udlændingen

uden for landet har begået en sådan lovovertrædelse

–

kan få inddraget

opholdstilladelsen.

Ved afgørelse om inddragelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens

§ 19, stk. 2, nr. 2 og 3, finder § 26, stk. 2, anvendelse, jf. § 19 a, stk. 3. Det

betyder, at inddragelse skal ske, medmindre dette med sikkerhed vil være i

strid med Danmark internationale forpligtelser.

Udlændingelovens § 11, stk. 2, indeholder regler om forlængelse af op-

holdstilladelser for visse udlændinge. For udlændinge med tidsbegrænset

opholdstilladelse meddelt med mulighed for varigt ophold forlænges op-

holdstilladelsen efter ansøgning, medmindre der er grundlag for at inddra-

ge opholdstilladelsen efter udlændingelovens § 19. Det følger modsæt-

ningsvist heraf, at udlændingelovens § 19 ikke finder anvendelse i sager

om forlængelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med henblik

på midlertidigt ophold. For sådanne sager gælder, at opholdstilladelsen

forlænges, hvis betingelserne for at meddele opholdstilladelse (fortsat) er

opfyldt, herunder at udelukkelsesgrundene i udlændingelovens § 10 ikke er

til hinder herfor.

Tidsubegrænsede (permanente) opholdstilladelser skal ikke forlænges,

men en tidsubegrænset opholdstilladelse kan under visse nærmere betin-

gelser inddrages, jf. ovenfor om udlændingelovens § 19, stk. 2. En udlæn-

ding med tidsubegrænset opholdstilladelse kan desuden efter omstændig-

hederne bl.a. udvises ved dom, jf. ovenfor om udlændingelovens §§ 22-24.

Ved behandlingen af sager om inddragelse i medfør af udlændingelovens §

19, stk. 2, nr. 2, jf. § 10, stk. 1, eller nægtelse af forlængelse i medfør af §

11, stk. 2, jf. § 10, stk. 1, beror det på en konkret vurdering, om der fore-

ligger udelukkelsesgrunde omfattet af § 10, stk. 1. Vurderingen heraf beror

først og fremmest på udlændingens egen forklaring og fremlagte doku-

mentation, men efter omstændighederne kan også henvendelser fra hjem-

landets myndigheder, oplysninger fra andre danske myndigheder, herunder

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, dom-

UDKAST

stolene, henvendelser fra krigsforbrydertribunaler og tredjemands vidne-

udsagn indgå i disse overvejelser.

Ved behandlingen af sager om inddragelse i medfør af udlændingelovens §

19, stk. 2, nr. 3, jf. § 10, stk. 2, nr. 1 og 2, eller nægtelse af forlængelse i

medfør af § 11, stk. 2, jf. § 10, stk. 2, nr. 1 og 2, bliver Udlændingestyrel-

sen, Udlændinge- og Integrationsministeriet eller Styrelsen for Internatio-

nal Rekruttering og Integration som udgangspunkt gjort bekendt med, at

en udlænding uden for Danmark er dømt for et forhold

–

eller modtager

oplysninger, der indikerer, at der er alvorlig grund til at antage, at en ud-

lænding uden for Danmark har begået en lovovertrædelse

–

der kunne

medføre udvisning efter udlændingelovens §§ 22, 23 eller 24, i forbindelse

med en konkret konsultationsprocedure ved Sirenemyndighederne i Natio-

nalt Efterforskningscenter, Rigspolitiet, jf. herved udlændingelovens § 58

h, stk. 1.

Udlændingestyrelsen, Udlændinge- og Integrationsministeriet eller Styrel-

sen for International Rekruttering og Integration kan midlertidig også blive

opmærksom på disse oplysninger på baggrund af henvendelser fra politiet,

private borgere og kommuner. Udlændingestyrelsen, Udlændinge- og In-

tegrationsministeriet eller Styrelsen for International Rekruttering og Inte-

gration kan endvidere blive opmærksom på sager via pressen og medierne.

I alle tilfælde vil Udlændingestyrelsen, Udlændinge- og Integrationsmini-

steriet eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration herefter

oplyse sagen ved indhentelse af yderligere oplysninger, herunder så vidt

muligt selve dommen i sager, hvor udlændingen er dømt.

Når alle tilgængelige oplysninger er modtaget, vurderer Udlændingestyrel-

sen, Udlændinge- og Integrationsministeriet eller Styrelsen for Internatio-

nal Rekruttering og Integration, om der på baggrund af de foreliggende

oplysninger er grundlag for nærmere at tage stilling til, om opholdstilladel-

sen bør inddrages eller nægtes forlænget. Er dette tilfældet, foretages i

første omgang en partshøring af udlændingen, hvor pågældende gøres op-

mærksom på de modtagne oplysninger.

Herefter anmodes Rigsadvokaten om en udtalelse med henblik på en vur-

dering af, hvilken straf den pågældende ville have modtaget, hvis forholdet

var begået her i landet, hvorvidt der ville have været nedlagt påstand om

udvisning, og om pågældende forventeligt ville være blevet udvist, hvis

pådømmelsen var sket her i landet.

UDKAST

Vurderer Rigsadvokaten, at den pågældende under sådanne omstændighe-

der ville blive udvist, partshører Udlændingestyrelsen, Udlændinge- og

Integrationsministeriet eller Styrelsen for International Rekruttering og

Integration udlændingen på ny. Udlændingestyrelsen, Udlændinge- og

Integrationsministeriet eller Styrelsen for International Rekruttering og

Integration vil som det klare udgangspunkt tillægge Rigsadvokatens vurde-

ring afgørende vægt i sagen.

Ved behandlingen af sager om inddragelse i medfør af udlændingelovens §

19, stk. 2, nr. 3, jf. § 10, stk. 5, eller nægtelse af forlængelse i medfør af §

11, stk. 2, jf. § 10, stk. 5, undersøger Udlændingestyrelsen, Udlændinge-

og Integrationsministeriet eller Styrelsen for International Rekruttering og

Integration, hvilken sanktionsliste den pågældende er opført på, og hvilke

undtagelser der gælder ifølge den Sikkerhedsrådsresolution eller fælles

holdning fra Rådet, der er knyttet til sanktionslisten, og Udlændingestyrel-

sen vurderer herefter, om disse undtagelser eller andre særlige hensyn taler

for, at der gives opholdstilladelse.

Danske statsborgere, herunder danske statsborgere med dobbelt statsbor-

gerskab, omfattes ikke af udlændingeloven og dermed heller ikke af ud-

lændingelovens regler om udvisning eller om inddragelse eller nægtelse af

forlængelse af en opholdstilladelse.

Repatrieringslovens § 9 indeholder regler om obligatorisk tilbagebeta-

lingspligt i visse nærmere bestemte tilfælde. Efter bestemmelsen skal

kommunalbestyrelsen således træffe beslutning om tilbagebetaling af

hjælp til repatriering, hvis en udlænding anvender fortrydelsesretten i ud-

lændingelovens § 17 a, eller hvis en udlænding, der har modtaget støtte til

repatriering, på ny indgiver ansøgning om opholdstilladelse i Danmark

inden for de første 2 år efter udrejsen og i forlængelse heraf meddeles op-

holdstilladelse. Tilsvarende gælder, hvis en dansk statsborger med dobbelt

statsborgerskab, der har modtaget hjælp til repatriering, ikke inden den

frist, der er nævnt i repatrieringslovens § 7, stk. 3-6, er ubetinget løst fra sit

danske statsborgerskab. Kommunalbestyrelsen skal endvidere træffe be-

slutning om tilbagebetaling af hjælp til repatriering, hvis der til brug for

behandlingen af ansøgningen om hjælp til repatriering er angivet urigtige

eller vildledende oplysninger. Tilbagebetalingskrav skal behandles efter §

95 i lov om aktiv socialpolitik og de i medfør af denne bestemmelse fast-

satte regler. Det betyder bl.a., at tilbagebetalingskravet normalt bortfalder,

UDKAST

når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk

mulighed for at gennemføre kravet.

En kommunes udgifter til hjælp til repatriering efter bl.a. repatrieringslo-

vens § 7 refunderes af staten, jf. repatrieringslovens § 13, stk. 1. Staten

dækker således 100 pct. af en kommunes udgifter efter § 7. Administrati-

onsudgifter, herunder udgifter til sagsbehandling, afholdes af kommuner-

ne, jf. § 4 i bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaf-

læggelse og revision på visse områder inden for Social- og Indenrigsmini-

steriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeri-

ets, Børne- og Undervisningsministeriets og Transport- og Boligministeri-

ets ressortområder. Desuden yder staten et resultattilskud på 26.530 kr.

(2020-niveau) til kommunalbestyrelsen for hver person med bopæl i

kommunen, som repatrierer i medfør af repatrieringsloven, jf. repatrie-

ringslovens § 13, stk. 2. Resultattilskuddet ydes, uanset om udlændingen

senere vender tilbage til Danmark i medfør af udlændingelovens § 17 a

(fortrydelsesretten), og kommunalbestyrelsen som følge heraf træffer afgø-

relse om tilbagebetaling af hjælp til repatriering, jf. repatrieringslovens §

2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og

forslag

Repatrieringsloven, herunder lovens regler om hjælp til repatriering og

reintegrationsbistand, finder i forhold til herværende udlændinge alene

anvendelse over for visse udlændinge, som opholder sig lovligt her i lan-

det.

Er en udlænding, der hidtil har opholdt sig lovligt her i landet, udvist som

følge af kriminalitet mv., omfattes den pågældende således ikke af repatri-

eringsloven og har dermed heller ikke mulighed for at opnå hjælp til repa-

triering eller reintegrationsbistand.

Tilsvarende gælder, bl.a. hvis udlændingens opholdstilladelse er nægtet

forlænget eller inddraget, fordi den pågældende uden for landet er dømt for

et kriminelt forhold, som kunne medføre udvisning af Danmark, hvis på-

dømmelsen var sket her i landet, eller når der er alvorlig grund til at anta-

ge, at udlændingen har begået sådan kriminalitet.

For at undgå misbrug af repatrieringsordningen udbetales hjælpen til repa-

triering i dag for en stor del af hjælpens vedkommende i to dele, således at

UDKAST

den første del kommer til udbetaling i forbindelse med udrejsen fra Dan-

mark, mens den anden og resterende del først kommer til udbetaling tid-

ligst 12 måneder efter udrejsen, og i visse tilfælde først op til 24 måneder

efter udrejsen.

Udbetaling af den resterende del af hjælpen til repatriering er efter gæl-

dende ret

–

udover kravet om, at de tidsmæssige betingelser er opfyldt,

hvilket typisk er tilfældet efter 12 måneder, jf. ovenfor

–

alene betinget af,

at personen fortsat opholder sig som repatrieret i sit hjemland eller tidlige-

re opholdsland. Der er ikke i repatrieringsloven fastsat andre betingelser

for, at den resterende del af hjælp til repatriering kan udbetales.

Reintegrationsbistand, herunder supplerende reintegrationsbistand til per-

soner med opholdstilladelse meddelt før den 1. juli 2002, udbetales som

udgangspunkt i dag som en løbende, månedlig ydelse i 5 år, alternativt

som en løbende, månedlig livslang ydelse, som udgør 80 pct. af den 5-

årige ydelse.

Udbetaling af reintegrationsbistand er efter gældende ret betinget af,

personen ikke har midler, som kan dække behovet for reintegrationsbi-

stand,

personen ønsker at vende tilbage til hjemlandet eller det tidligere

opholdsland med henblik på at tage varig bopæl,

personen har haft op-

holdstilladelse i Danmark i 5 år, og

personen på tidspunktet for repatrie-

ringen er fyldt 55 år, opfylder betingelserne for at modtage førtidspension

eller er fyldt 50 år og på grund af sin helbredstilstand eller lignende for-

hold må antages ikke at kunne skaffe sig et forsørgelsesgrundlag i hjem-

landet eller det tidligere opholdsland. Der er ikke i repatrieringsloven fast-

sat andre betingelser for, at reintegrationsbistanden udbetales.

Det følger modsætningsvist heraf, at den omstændighed, at der foreligger

oplysninger om forhold i tiden efter afgørelsen om repatriering, men forud

for tidspunktet for anmodningen om den resterende del af repatrierings-

hjælpen, som

–

hvis forholdet havde fundet sted forud for repatrieringen

–

ville kunne have betydet, at en udlænding ikke ville have været omfattet af

repatrieringsloven og dermed ikke have haft ret til hjælp til repatriering,

f.eks. fordi den pågældende under opholdet her i landet har begået alvorlig

kriminalitet uden for landet, som kunne medføre inddragelse eller nægtelse

af forlængelse af opholdstilladelsen, ikke er til hinder for, at en person har

ret til at få udbetalt den resterende del af hjælp til repatriering. Tilsvarende

gælder for så vidt angår retten til

–

løbende og månedsvist

–

at få udbetalt

UDKAST

reintegrationsbistand, når forholdet har fundet sted i tiden efter afgørelsen

om reintegrationsbistand.

Alvorlig kriminalitet el.lign., der finder sted efter repatrieringen, har såle-

des ikke i dag betydning for, om den resterende del af hjælp til repatriering

eller den løbende, månedlige reintegrationsbistand kommer til udbetaling,

–

heller ikke selvom et sådant forhold ville kunne have betydet, at en ud-

lænding slet ikke var omfattet af repatrieringsloven og dermed heller ikke

kunne opnå hjælp til repatriering eller reintegrationsbistand, hvis forholdet

havde fundet sted forud for ønsket om repatriering.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at en persons ret til den

resterende del af hjælp til repatriering bør bortfalde, hvis der foreligger

oplysninger om sådanne forhold i perioden efter kommunalbestyrelsens

afgørelse om hjælp til repatriering, og indtil det tidspunkt, hvor personen

anmoder om at få udbetalt den resterende del af hjælpen, forudsat at de

øvrige betingelser for udbetaling af den resterende hjælp til repatriering i

repatrieringsloven er opfyldt.

Tilsvarende finder Udlændinge- og Integrationsministeriet, at en persons

ret til fortsat udbetaling af løbende, månedlig reintegrationsbistand bør

bortfalde for fremtiden, hvis der foreligger oplysninger om sådanne for-

hold i perioden efter kommunalbestyrelsens afgørelse om hjælp til repatri-

ering.

Der er således et væsentligt hensyn til at sikre, at f.eks. alvorlig kriminali-

tet har samme betydning for udlændinges mulighed for at opnå hjælp til

repatriering eller reintegrationsbistand, uanset om forholdet finder sted

forud for eller efter repatrieringen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder i den forbindelse, at en be-

tingelse om fravær af alvorlig kriminalitet m.v. også bør gælde i tilfælde,

hvor der er tale om en dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab, som

er repatrieret med hjælp efter repatrieringsloven, og som løses fra sit dan-

ske statsborgerskab, uanset at danske statsborgere ikke omfattes af udlæn-

dingelovens regler om udvisning eller inddragelse etc.

Det indgår således i vurderingen, at det kan virke stødende for den almin-

delige retsopfattelse, hvis personer, herunder personer løst fra dansk stats-

borgerskab, der f.eks. har begået alvorlig kriminalitet efter repatriering,

kan opnå yderligere økonomisk hjælp til repatriering, jf. herved også be-

UDKAST

handlingen af beslutningsforslag nr. B 176, Folketingstidende 2019-2020,

Tillæg B og C.

Det foreslås på den baggrund, at der indføres en ny ordning i repatrierings-

loven, hvorefter en persons ret til den resterende del af hjælp til repatrie-

ring bortfalder, når der foreligger oplysninger om forhold fra tiden efter

kommunalbestyrelsens afgørelse om hjælp til repatriering og inden an-

modningen om at få udbetalt den resterende del af hjælpen, når de øvrige

betingelser for udbetaling i øvrigt er opfyldt, som ville udelukke personen

fra opholdstilladelse her i landet under henvisning til,

at personen må anses for en fare for statens sikkerhed eller en al-

vorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed,

eller at personen anses for omfattet af udelukkelsesgrundene i arti-

kel 1 F i FN’s Flygtningekonvention (krigsforbrydelser m.m.),

at personen uden for landet er dømt for et forhold, som kunne med-

føre udvisning efter udlændingelovens §§ 22-24, såfremt pådøm-

melsen var sket her i landet,

at der er alvorlig grund til at antage, at udlændingen uden for landet

har begået en lovovertrædelse, som kunne medføre udvisning efter

udlændingelovens §§ 22-24, eller

at personen er omfattet af restriktive foranstaltninger i form af be-

grænsninger med hensyn til indrejse og gennemrejse besluttet af

De Forenede Nationer eller Den Europæiske Union.

Tilsvarende foreslås det, at en persons ret til fortsat reintegrationsbistand

bortfalder, når der foreligger oplysninger om forhold i perioden efter

kommunalbestyrelsens afgørelse om at yde reintegrationsbistand, som ville

udelukke en udlænding fra opholdstilladelse her i landet under henvisning

til de ovenfor anførte udelukkelsesgrunde.

Karakteren af de forhold, der herefter kan føre til, at den resterende del af

hjælp til repatriering og den løbende, månedlige reintegrationsbistand bort-

falder, svarer til karakteren af de forhold, hvorefter en tidsbegrænset eller

tidsubegrænset opholdstilladelse kan inddrages i medfør af udlændingelo-

vens § 19, stk. 2, nr. 2 og 3. Forslaget bygger således på en overordnet

præmis om, at tidspunktet for, hvornår eksempelvis et kriminelt forhold

har fundet sted, dvs. uanset om forholdet er begået forud for eller efter

repatrieringen, principielt set bør være uden betydning for, om (den reste-

rende del af) hjælpen til repatriering eller den løbende, månedlige reinte-

grationsbistand (fortsat) kommer til udbetaling.

UDKAST

Afgrænsningen af, hvilke forhold der kan føre til bortfald af den resterende

del af hjælpen til repatriering og den løbende, månedlige reintegrationsbi-

stand, sikrer,

dels

at et forhold, som efter dansk retstradition ikke er straf-

bart i Danmark, ikke omfattes, uanset om forholdet er strafbart efter loven

i repatrieringslandet (f.eks. kriminalisering af homoseksualitet),

dels

at et

forhold, som er strafbart i Danmark, omfattes, uanset om forholdet efter

repatrieringslandets retstradition er strafbart (f.eks. vold i nære familierela-

tioner).

Efter forslaget er bortfald af den resterende del af hjælp til repatriering

betinget af, at det forhold, som ville udelukke personen fra opholdstilladel-

se, helt eller delvist har fundet sted eller er fortsat i perioden efter kommu-

nalbestyrelsens afgørelse om hjælp til repatriering, og indtil det tidspunkt,

hvor personen anmoder om at få udbetalt den resterende del af hjælpen,

forudsat at betingelserne for udbetaling af den resterende hjælp til repatrie-

ring er opfyldt. Ved afgrænsningen af den tidsmæssige betingelse er det

indgået, at myndighedernes sagsbehandlingstid ikke bør være bestemmen-

de for, hvilke forhold der omfattes af den foreslåede ordning, og at den

angivne periode muliggør en afgrænsning på et mere objektivt grundlag,

samtidig med at perioden har en så vid udstrækning som muligt.

Endvidere følger det af forslaget, at bortfald af den løbende, månedlige

reintegrationsbistand er betinget af, at det forhold, som ville udelukke per-

sonen fra opholdstilladelse, helt eller delvist har fundet sted eller er fortsat

i perioden efter kommunalbestyrelsens afgørelse om reintegrationsbistand.

Efter forslaget har bortfald af reintegrationsbistanden virkning med udgan-

gen af den måned, hvori det forhold, som ville udelukke personen fra op-

holdstilladelse, helt eller delvist har fundet sted eller er fortsat.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder endvidere, at kommunerne

skal kunne tilbageholde den resterende del af hjælp til repatriering eller

yderligere udbetalinger af den løbende, månedlige reintegrationsbistand i

tilfælde af, at der foreligger oplysninger, som giver grund til at antage, at

den repatrierede person f.eks. har begået alvorlig kriminalitet efter repatri-

eringen, indtil der foreligger en nærmere afklaring heraf, eller indtil der

efter omstændighederne træffes afgørelse om bortfald af støtten.

Med denne del af forslaget sikres det, at en afgørelse om bortfald af den

resterende del af hjælp til repatriering eller af reintegrationsbistanden efter

omstændighederne ikke

de facto

er uden reel virkning i situationer, hvor

vurderingen af et forhold rækker hen over det tidspunkt, hvor personen i

UDKAST

øvrigt har ret til at få udbetalt den resterende hjælp eller den løbende, må-

nedlige reintegrationsbistand, og hvor efterfølgende tilbagebetaling af støt-

ten måtte være udsigtsløs.

Forslaget indebærer desuden, at retten til den resterende hjælp til repatrie-

ring og den løbende, månedlige reintegrationsbistand fortabes for dén per-

son, som et givent forhold kan henføres til, og der lægges således ikke op

til, at øvrige familiemedlemmer i denne sammenhæng vil bøde for forhold,

som alene kan henføres til personen selv.

I forlængelse heraf foreslås det, at den relevante kommune ved behandlin-

gen af sager om eventuel bortfald af den resterende del af hjælp til repatri-

ering og/eller den løbende, månedlige reintegrationsbistand indhenter en

vurdering fra Udlændingestyrelsen af, om betingelserne i udlændingelo-

vens § 10, stk. 1, stk. 2, nr. 1 eller 2, eller stk. 5, er opfyldt.

Det betyder, at Udlændingestyrelsen vurderer, f.eks. om den alvorlige kri-

minalitet, som personen måtte have begået i hjemlandet efter repatrierin-

gen, ville kunne have ført til, at en udlænding skulle udelukkes fra op-

holdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 10, stk. 1, stk. 2, nr. 1 eller

2, eller stk. 5.

Til brug for vurderingen af, om personen uden for landet er dømt for et

forhold, som kunne medføre udvisning ved dom, hvis pådømmelsen var

sket her i landet

–

eller når der er alvorlig grund til at antage, at personen

har begået en lovovertrædelse, som kunne medføre udvisning

–

kan Ud-

lændingestyrelsen på tilsvarende vis som i inddragelsessager indhente en

vurdering fra Rigsadvokaten af, om lovovertrædelsen kunne medføre ud-

visning ved dom efter udlændingelovens §§ 22-24.

Det forudsættes, at der i forhold til danske statsborgere med dobbelt stats-

borgerskab, der i forbindelse med repatrieringen løses fra det danske stats-

borgerskab, i givet fald foretages en vurdering svarende til, hvad der ville

have gjort sig gældende, hvis vedkommende var omfattet af udlændinge-

lovens § 22, hvorefter udlændinge, der bl.a. har haft lovligt ophold her i

landet i mere end de sidste 9 år, under visse nærmere betingelser kan udvi-

ses.

Til forskel fra sager om inddragelse af en opholdstilladelse ved alvorlig

kriminalitet el.lign. foreslås det dog, at Udlændingestyrelsen ikke skal fo-

retage en selvstændig vurdering efter udlændingelovens § 26, stk. 2, men

UDKAST

alene en vurdering af, om karakteren af forholdet ville kunne have været

omfattet af udlændingelovens § 10, stk. 1, stk. 2, nr. 1 eller 2, eller stk. 5.

Vurderingen af, om inddragelse af en opholdstilladelse må antages at virke

særlig belastende, der i inddragelsesager efter udlændingelovens § 19, stk.

2, nr. 2 og 3, skal besvares benægtende, medmindre dette med sikkerhed

vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. § 19 a, stk. 3,

jf. § 26, stk. 2, vil således ikke skulle foretages i tilfælde, hvor vurderingen

(alene) angår spørgsmålet om modtagelse af hjælp til repatriering, og ikke

spørgsmålet om fortsat ret til ophold i Danmark.

Den vurdering, som efter forslaget skal foretages i sådanne sager, svarer

for så vidt angår karakteren af det begåede forhold til den vurdering, som

Udlændingestyrelsen, Udlændinge- og Integrationsministeriet eller Styrel-

sen for International Rekruttering og Integration allerede i dag foretager,

når det skal vurderes, om en tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstil-

ladelse skal inddrages i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 2 eller

3. Inddragelse af en opholdstilladelse kan således efter gældende ret kom-

me på tale ikke alene i de tilfælde, hvor det efterfølgende konstateres, at

der på tidspunktet for meddelelsen af tilladelsen forelå omstændigheder,

som ville have udelukket udlændingen fra opholdstilladelse i medfør af

udlændingelovens § 10, stk. 1, stk. 2, nr. 1 eller 2, eller stk. 5, men også i

de tilfælde, hvor sådanne omstændigheder er opstået efter meddelelsen af

opholdstilladelsen. Det sidstnævnte kan f.eks. være tilfældet, hvis en ud-

lænding med opholdstilladelse her i landet under et besøgsophold i udlan-

det dømmes for et forhold, som kunne medføre udvisning ved dom, hvis

pådømmelsen var sket her i landet.

Med forslaget er der imidlertid lagt op til, at det i alle tilfælde er Udlæn-

dingestyrelsen

–

og ikke f.eks. Styrelsen for International Rekruttering og

Integration

–

der på anmodning fra den relevante kommunalbestyrelse skal

vurdere, hvorvidt (karakteren af) forholdet er omfattet af udlændingelo-

vens § 10, stk. 1, stk. 2, nr. 1 eller 2, eller stk. 5. Det bemærkes hertil, at

vurderingen også skal afgives i sager om danske statsborgere med dobbelt

statsborgerskab, der ikke er omfattet af inddragelses- eller udvisningsad-

gangen efter udlændingeloven, hvorfor der ikke for denne målgruppe kan

peges på én bestemt ansvarlig myndighed for udelukkelsesvurderingen.

Hensigten med at henlægge opgaven med at afgive en vurdering til Ud-

lændingestyrelsen i alle tilfælde er således at bidrage til en enstrenget og

enkel behandling af sådanne sager, af hensyn til kommunernes sagsbe-

handling på et område, hvor antallet af sager vurderes at ligge på et meget

UDKAST

begrænset niveau fordelt på landets kommuner, såvel som borgerens over-

blik over regelsættet.

I den forbindelse foreslås det, at hvis en persons opholdstilladelse allerede

er inddraget i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 2 eller 3, eller

nægtet forlænget i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 10, stk. 1,

stk. 2, nr. 1 eller 2, eller stk. 5, skal kommunalbestyrelsen lægge denne

afgørelse til grund ved behandlingen af sagen om tilbageholdelse eller

bortfald af den resterende del af repatrieringshjælpen, eller ved behandlin-

gen af sagen om tilbageholdelse eller bortfald af fortsat løbende, månedlig

reintegrationsbistand.

Med forslaget sikres det, at Udlændingestyrelsen ikke på ny vil skulle fore-

tage den samme vurdering til brug for tilbageholdelses- eller bortfaldssa-

gen, når vurderingen allerede vil være foretaget af Udlændingestyrelsen,

Styrelsen for International Rekruttering og Integration eller Udlændinge-

og Integrationsministeriet eller Udlændingenævnet eller Flygtningenævnet

i relation til en eventuel sag om inddragelse efter udlændingelovens § 19,

stk. 2, nr. 2 eller 3, eller en sag om nægtelse af forlængelse i medfør af

udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 10, stk. 1, stk. 2, nr. 1 eller 2, eller stk.

I sager om bortfald af den resterende del af hjælp til repatriering vil kom-

munalbestyrelsen

–

forudsat at de øvrige betingelser for udbetaling af

hjælpen i øvrigt er opfyldt

–

herefter alene skulle tage stilling til, om for-

holdet helt eller delvist har fundet sted eller er fortsat i perioden efter

kommunalbestyrelsens afgørelse efter repatrieringslovens § 7, stk. 1, og

indtil tidspunktet for anmodningen om at få den resterende del af hjælpen

udbetalt. I sager om bortfald af reintegrationsbistanden vil kommunalbe-

styrelsen

–

forudsat at de øvrige betingelser i øvrigt er opfyldt

–

alene

skulle tage stilling til, om det forhold, som ville udelukke personen fra

opholdstilladelse, jf. § 10 b, stk. 1, helt eller delvist har fundet sted eller er

fortsat i perioden efter kommunalbestyrelsens afgørelse efter repatrierings-

lovens § 10, stk. 1.

Med forslaget forudsættes det, at Udlændingestyrelsens vurdering af, om

betingelserne for udelukkelse fra opholdstilladelse som følge af f.eks. al-

vorlig kriminalitet begået uden for Danmark er opfyldt, lægges uprøvet til

grund af kommunalbestyrelsen ved kommunalbestyrelsens afgørelse af,

om den resterende del af hjælpen eller den løbende, månedlige reintegrati-

onsbistand skal bortfalde eller tilbageholdes. Uanset at Udlændingestyrel-

UDKAST

sens vurdering efter forslaget ikke er en afgørelse i forvaltningslovens for-

stand, forudsættes det, at de retssikkerhedsgarantier, som følger af forvalt-

ningsloven og forvaltningsretten, herunder bl.a. partshøring, ret til at afgi-

ve udtalelse og begrundelse, finder anvendelse i forbindelse med Udlæn-

dingestyrelsens behandling af sagen og som led i afgivelsen af vurderin-

gen. Dette vil sikre, at Udlændingestyrelsens udtalelse kan indgå direkte i

kommunalbestyrelsens afgørelse om bortfald.

Med henblik på at sikre effektive og hensigtsmæssige rammer for kommu-

nernes behandling af sådanne sager, foreslås det endvidere, at den relevan-

te kommune videregiver de oplysninger, der ligger til grund for at indhente

en vurdering, til Udlændingestyrelsen, ligesom Udlændingestyrelsen vide-

regiver de oplysninger, der ligger til grund for vurderingen, til den relevan-

te kommune, og at der således ikke forinden skal søges indhentet et sam-

tykke fra personen hertil.

Desuden foreslås det, at de myndigheder, der mest nærliggende vurderes at

være eller komme i besiddelse af relevante oplysninger om et forhold i

repatrieringslandet, dvs. Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International

Rekruttering og Integration, Udlændinge- og Integrationsministeriet,

Udenrigsministeriet og politiet, kan underrette den relevante kommune,

hvis myndighederne på baggrund af oplysninger, som er disse myndighe-

der i hænde, bliver opmærksom på, at der er en formodning for, at en repa-

trieret person har eller kan have begået f.eks. alvorlig kriminalitet efter

repatrieringen. Det foreslås i den forbindelse, at Udlændingestyrelsen, Sty-

relsen for International Rekruttering og Integration, Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet, Udenrigsministeriet og/eller politiet kan videregive de

oplysninger, der ligger til grund for underretningen, til den relevante

kommune, og at der således ikke forinden indhentes samtykke fra perso-

nen hertil. Samtidig vil politiet med forslaget ikke have pligt til at foretage

underretning eller videregive oplysninger af betydning for behandlingen af

en sag om tilbageholdelse eller bortfald af repatrieringsstøtte, f.eks. hvis

det vurderes, at oplysningerne af hensyn til f.eks. efterforsknings- eller

efterretningsmæssige forhold, statens sikkerhed eller hensynet til fremme-

de magter bør hemmeligholdes.

Samtidig foreslås det, at Udenrigsministeriet efter anmodning i muligt om-

fang bistår Udlændingestyrelsen og den relevante kommunalbestyrelse

med at indhente oplysninger til brug for vurderingen af, om den resterende

del af hjælpen til repatriering eller den løbende, månedlige reintegrations-

bistand skal tilbageholdes eller bortfalde. Det forudsættes i den forbindel-

UDKAST

se, at det

–

i tråd med håndteringen af inddragelsessager

–

normalt påhviler

Udlændingestyrelsen at indhente et sådant bidrag fra Udenrigsministeriet

til brug for Udlændingestyrelsens vurdering, og at der derfor kun i sjæld-

nere tilfælde vil være behov for, at kommunen selv anmoder Udenrigsmi-

nisteriet om bistand hertil.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 6 og 7.

Desuden foreslås det, at udbetaling af den resterende del af hjælp til repa-

triering er betinget af, personen erklærer ikke at være sigtet eller tiltalt for

et strafferetligt forhold, der helt eller delvist har fundet sted eller er fortsat

i peroden efter kommunalbestyrelsens afgørelse efter repatrieringslovens §

7, stk. 1, og indtil det tidspunkt, hvor personen anmoder om at få udbetalt

den resterende del af hjælpen.

Hensigten med forslaget er at bidrage til, at den relevante kommunalbesty-

relse så vidt muligt bliver bekendt med forhold, som kan have betydning

for vurderingen af, om den resterende del af hjælpen skal bortfalde. Forud

for udbetaling af den resterende del af hjælpen vil kommunalbestyrelsen

således skulle indhente en erklæring fra den repatrierede om, hvorvidt den

pågældende er eller har været sigtet eller tiltalt for et strafferetligt forhold

efter repatrieringen. Tilsvarende forudsættes det, at bekendtgørelse nr. 416

af 28. april 2014 om betingelserne for og fremgangsmåden ved udbetaling

af reintegrationsbistand i givet fald vil blive ændret, således at tilsvarende

retsstilling indføres for sager om reintegrationsbistand, hvilke vurderes at

kunne ske inden for den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse i repatri-

eringslovens § 10, stk. 7.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 2.

Det bemærkes hertil, at kommunalbestyrelsen efter gældende ret kan træf-

fe beslutning om tilbagebetaling af hjælpen, hvis der til brug for behand-

lingen af ansøgningen om hjælp til repatriering er angivet urigtige eller

vildledende oplysninger, jf. repatrieringslovens § 9, 3. pkt.

I forlængelse heraf foreslås det, at denne bestemmelse udvides, således at

der også kan kræves tilbagebetaling af den resterende del af hjælpen, hvis

personen angiver urigtige eller vildledende oplysninger forud for udbeta-

ling af den resterende del af hjælpen, herunder urigtige oplysninger om,

hvorvidt den pågældende er eller har været sigtet eller tiltalt for et straffe-

retligt forhold efter repatrieringen. Tilsvarende forudsættes det, at be-

UDKAST

kendtgørelse nr. 416 af 28. april 2014 om betingelserne for og fremgangs-

måden ved udbetaling af reintegrationsbistand i givet fald vil blive ændret,

således at tilsvarende retsstilling indføres for sager om reintegrationsbi-

stand, hvilke ligeledes vurderes at kunne ske inden for den eksisterende

bemyndigelsesbestemmelse i repatrieringslovens § 10, stk. 7.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 3.

Herudover foreslås det, at kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om

tilbagebetaling af den resterende del af hjælp til repatriering, hvis der er

truffet afgørelse om bortfald heraf. Med forslaget sikres det, at der kan

kræves tilbagebetaling af en allerede udbetalt 2. rate af hjælpen også i til-

fælde, hvor myndighederne først efter udbetalingstidspunktet får en for-

modning om, at personen på et tidspunkt efter afgørelsen om hjælpen, men

forud for anmodningstidspunktet, f.eks. har begået alvorlig kriminalitet, og

når der herefter træffes afgørelse om bortfald af den resterende del af hjæl-

pen. Tilsvarende forudsættes det, at bekendtgørelse nr. 416 af 28. april

2014 om betingelserne for og fremgangsmåden ved udbetaling af reinte-

grationsbistand i givet fald vil blive ændret, således at tilsvarende retsstil-

ling indføres for sager om reintegrationsbistand, hvilke ligeledes vurderes

at kunne ske inden for den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse i repa-

trieringslovens § 10, stk. 7.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 4.

Endelig foreslås det, at kommunalbestyrelsens afgørelser om bortfald af

den resterende del af hjælp til repatriering eller af den løbende, månedlige

reintegrationsbistand ikke

–

modsat kommunalbestyrelsens afgørelser efter

repatrieringsloven i øvrigt

–

kan indbringes for Ankestyrelsen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder det ubetænkeligt at afskære

adgang til administrativ rekurs til Ankestyrelsen i sådanne sager navnlig

henset til, at vurderingen af, om et forhold efter sin karakter omfattes af

udelukkelsesgrundene i udlændingelovens § 10, stk. 1, stk. 2, nr. 1 eller 2,

eller stk. 5, i hovedsagen baserer sig på en række mere objektivt prægede

forhold, herunder om alvorlig kriminalitet mv. begået efter afgørelsen om

hjælp til repatriering eller afgørelsen om reintegrationsbistand ville kunne

medføre udvisning ved dom efter udlændingelovens §§ 22-24 som følge af

straffens karakter og længde, hvis forholdet var begået her i landet. Tilsva-

rende baserer kommunalbestyrelsens vurdering af, om det begåede forhold

UDKAST

opfylder de tidsmæssige betingelser, sig i hovedsagen på mere objektivt

prægede forhold i relation til, hvornår forholdet er begået.

I forlængelse heraf bemærkes det, at disse vurderinger, som i øvrigt fore-

tages af udlændingemyndighederne (i inddragelsessager) og domstolene (i

sager om udvisning ved dom), vil kunne prøves af domstolene ved ind-

bringelse af kommunalbestyrelsens afgørelser om bortfald af den resteren-

de del af hjælpen til repatriering eller om bortfald af reintegrationsbistan-

den.

Hertil kommer, at kommunalbestyrelsens afgørelser om bortfald vil være

omfattet af Folketingets Ombudsmands kompetence, og at personen såle-

des vil kunne klage over afgørelsen om bortfald til ombudsmanden.

Det er endelig indgået i vurderingen, at der formentlig vil være tale om et

meget begrænset antal sager om bortfald af støtte, hvorfor overvejelserne

om etablering af en mere kompleks administrativ klageordning skal ses i

forhold hertil.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 8.

Repatrieringsloven gælder ikke for Færøerne eller i Grønland og kan heller

ikke ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne eller Grønland,

hverken helt eller delvist. En ændring af repatrieringsloven kan derfor hel-

ler ikke gælde for Færøerne eller Grønland, og lovforslaget indeholder på

den baggrund ikke nogen territorialbestemmelse.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

[Under udarbejdelse]

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

[Under udarbejdelse]

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget om, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om bortfald af den

resterende del af hjælp til repatriering og den løbende, månedlige reinte-

grationsbistand, når der foreligger oplysninger om forhold, som efter reg-

UDKAST

lerne i udlændingelovens § 10, stk. 1, stk. 2, nr. 1 eller 2, eller stk. 5, ville

udelukke personen fra opholdstilladelse, jf. forslaget til repatrieringslovens

§ 9 b, stk. 1, og § 10 b, stk. 1, indebærer, at en person, der er repatrieret, og

som anmoder om udbetaling af støtten, efter omstændighederne vil blive

partshørt svarende til de forvaltningsretlige krav herom.

Forslaget om, at udbetaling af den resterende del af hjælp til repatriering er

betinget af, at personen efter anmodning fra kommunalbestyrelsen erklæ-

rer ikke at være sigtet eller tiltalt for et strafferetligt forhold, der helt eller

delvist har fundet sted eller er fortsat i perioden efter kommunalbestyrel-

sens afgørelse efter § 7, stk. 1, og indtil det tidspunkt, hvor personen an-

moder om at få udbetalt den resterende del af hjælpen, jf. forslaget til repa-

trieringslovens § 7, stk. 7, indebærer, at personen vil skulle afgive en sådan

erklæring, hvis personen ønsker den resterende del af hjælpen til udbeta-

ling. Desuden forudsættes det med forslaget, at tilsvarende ved en ændring

af bekendtgørelse nr. 146 af 28. april 2014 om betingelser for og frem-

gangsmåden ved udbetaling af reintegrationsbistand vil gøre sig gældende

for personer, der modtager den løbende, månedlige reintegrationsbistand.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. oktober 2020 til den 26.

november 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer m.v.:

Advokatsamfundet, Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Amnesti

Nu, Amnesty International, Assens Kommune, Asylret, ATP, Ballerup

Kommune, Bedsteforældre for Asyl, Billund Kommune, Bornholms

Kommune, Brøndby Kommune, Brønderslev Kommune, Centralorganisa-

tionernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksfor-

ening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureauforening, Dansk

Arbejdsgiverforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Dansk Flygt-

ningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Den Danske

UDKAST

Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder,

Den Katolske Kirke i Danmark, Det nationale Institut for Kommuners og

Regioners analyse og forskning - KORA, DIGNITY

–

Dansk Institut mod

Tortur, DFUNK

–

Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dokumentations- og

Rådgivningscenteret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforenin-

gen, Domstolsstyrelsen, Dragør Kommune, Egedal Kommune, Esbjerg

Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Fanø Kommune, Favrskov

Kommune, Faxe Kommune, Finans Danmark, Finansrådet, Finanstilsynet,

Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsad-

vokater, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forsikring og Pension, Fredens-

borg Kommune, Fredericia Kommune, Frederiksberg Kommune, Frede-

rikshavn Kommune, Frederikssund Kommune, Frivilligrådet, Furesø

Kommune, Færøernes Landsstyre, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kom-

mune, Glostrup Kommune, Greve Kommune, Gribskov Kommune, Guld-

borgsund Kommune, Haderslev Kommune, Halsnæs Kommune, Heden-

sted Kommune, Helsingør Kommune, Herlev Kommune, Herning Kom-

mune, Hillerød Kommune, Hjørring Kommune, Holbæk Kommune, Hol-

stebro Kommune, Horsens Kommune, Hvidovre Kommune, Høje-

Taastrup Kommune, Hørsholm Kommune, Ikast-Brande Kommune, Ind-

vandrermedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgiv-

ningen, Institut for Menneskerettigheder, International Organization for

Migration (IOM), Ishøj Kommune, Jammerbugt Kommune, Kalundborg

Kommune, Kerteminde Kommune, Kirkernes Integrationstjeneste, Knud

Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kolding Kommune, Kommunalteknisk

chefforening, Kommunernes Landsforening (KL), Kvindernes Internatio-

nale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Københavns Kommune,

Køge Kommune, Landsforeningen Adoption og Samfund, Landsforenin-

gen af Forsvarsadvokater, Landsorganisation af kvindekrisecentre

(LOKK), Langeland Kommune, Ledernes Hovedorganisation, Lejre

Kommune, Lemvig Kommune, Lolland Kommune, Lyndby-Taarbæk

Kommune, Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommune, Mellemfolkeligt

Samvirke, Middelfart Kommune, Morsø Kommune, Naalakkersuisut

(Grønlands Selvstyre), Norddjurs Kommune, Nordfyn Kommune, Nyborg

Kommune, Næstved Kommune, Odder Kommune, Odense Kommune,

Odsherred Kommune, Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed

(tidl. Fredsfonden), Politiforbundet i Danmark, PRO-Vest, Præsidenten for

Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Randers Kommune, Re-

bild Kommune, Red Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening,

Retten i Esbjerg, Retten i Glostrup, Retten i Helsingør, Retten i Herning,

Retten i Hillerød, Retten i Hjørring, Retten i Holbæk, Retten i Holstebro,

Retten i Horsens, Retten i Kolding, Retten i Lyngby, Retten i Nykøbing

UDKAST

Falster, Retten i Næstved, Retten i Odense, Retten i Randers, Retten i Ros-

kilde, Retten i Svendborg, Retten i Sønderborg, Retten i Viborg, Retten i

Aalborg, Retten i Århus, Retten på Bornholm, Retten på Frederiksberg,

Rigsadvokaten, Rigsrevisionen, Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted

Kommune, Roskilde Kommune, Rudersdal Kommune, Røde Kors, Rødov-

re Kommune, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte,

Sammenslutning af Danske Småøer, Samsø Kommune, Samtlige byretter,

Silkeborg Kommune, Skanderborg Kommune, Skive Kommune, Slagelse

Kommune, Solrød Kommune, Sorø Kommune, SOS Racisme, Stevns

Kommune, Struer Kommune, Svendborg Kommune, Syddjurs Kommune,

Sønderborg Kommune, Sø- og Handelsretten, Thisted Kommune, Tønder

Kommune, Tårnby Kommune, Udbetaling Danmark, UNHCR Regional

Repræsentation for Northern Europe, UNICEF Danmark, Vallensbæk

Kommune, Varde Kommune, Vejen Kommune, Vejle Kommune, Vest-

himmerlands Kommune, Viborg Kommune, Vordingborg Kommune,

Work-live-stay southern Denmark, Ældresagen, Ægteskab Uden Grænser,

Ærø Kommune, Aabenraa Kommune, Aalborg Kommune, Aarhus Erhverv

/ International Community, Århus Kommune, 3F og 3F Privat Service,

Hotel og Restauration (3F PSHR).

9. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for [Under afklaring]

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser [Under afklaring]

for stat, kommuner og regio-

ner

Økonomiske konsekvenser for [Under afklaring]

erhvervslivet

Administrative konsekvenser [Under afklaring]

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de principper

Negative konsekven-

ser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

[Under afklaring]

[Under udarbejdelse]

[Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter]

UDKAST

for implementering

erhvervsrettet

EU-

regulering/

Går videre end minimums-

krav i EU-regulering

(sæt X)

[x]

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Med forslaget til § 1, nr. 2, indsættes der et yderligere stykke

–

som stk. 7

–

i repatrieringslovens § 7. Repatrieringslovens § 7, stk. 8-11, bliver heref-

ter § 7, stk. 9-12.

Efter forslaget, der er en konsekvens heraf, ændres stk. 8 til stk. 9 i repatri-

eringslovens § 7, stk. 1, 2. pkt., og § 7, stk. 9 (der bliver § 7, stk. 10).

Til nr. 2

Efter repatrieringslovens § 7, stk. 1, yder kommunalbestyrelsen efter an-

søgning hjælp til repatriering til en udlænding, der ønsker at vende tilbage

til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på at tage varig

bopæl, hvis udlændingen ikke selv er i besiddelse af midler hertil. Hjælp til

repatriering omfatter efter omstændighederne blandt andet hjælp til etable-

ring, jf. repatrieringslovens § 7, stk. 2, nr. 4, udgifter til sygeforsikring i

hjemlandet eller det tidligere opholdsland, jf. § 7, stk. 2, nr. 6, og udgifter

til skolegang, jf. § 7, stk. 2, nr. 9, samt hjælp til dækning af behandlings-

udgifter, jf. § 7, stk. 5. Den angivne hjælp udbetales i to dele, jf. § 7, stk. 3-

6, således at første del af hjælpen udbetales ved tilbagevenden til hjemlan-

det eller det tidligere opholdsland.

For udlændinge, der har fortrydelsesret efter udlændingelovens § 17 a, stk.

1 eller 2, udbetales den resterende del af hjælp til repatriering efter fortry-

delsesrettens udløb, dvs. efter 12 på hinanden følgende måneder, der efter

ansøgning kan forlænges op til i alt 24 måneder. For andre udlændinge

udbetales den resterende del af hjælp til repatriering 12 måneder efter ud-

rejsen af Danmark. For danske statsborgere udbetales den resterende del af

hjælp til repatriering, når pågældende på baggrund af en ansøgning om

ubetinget løsning fra det danske statsborgerskab indgivet senest 12 måne-

der efter udrejsen af Danmark fremlægger dokumentation for, at den på-

gældende og dennes børn, der er omfattet af repatrieringen, er ubetinget

løst fra det danske statsborgerskab. Der kan herved henvises til repatrie-

ringslovens § 7, stk. 3-6.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 3.

UDKAST

Det foreslås i repatrieringslovens

§ 7, stk. 7,

at udbetaling af den resteren-

de del af hjælp til repatriering, jf. § 7, stk. 3-6, er betinget af, at personen

erklærer ikke at være sigtet eller tiltalt for et strafferetligt forhold, der helt

eller delvist har fundet sted eller er fortsat i perioden efter kommunalbesty-

relsens afgørelse efter § 7, stk. 1, og indtil det tidspunkt, hvor personen

anmoder om at få udbetalt den resterende del af hjælpen.

Forslaget indebærer, at den relevante kommunalbestyrelse, efter at den

repatrierede person har anmodet om at få den resterende del af repatrie-

ringshjælpen udbetalt, og forud for den eventuelle udbetaling af hjælpen,

vil skulle anmode den repatrierede person om at afgive en erklæring om,

hvorvidt den pågældende er eller har været sigtet eller tiltalt for et straffe-

retligt forhold, der helt eller delvist har fundet sted eller er fortsat i perio-

den efter kommunebestyrelsens afgørelse efter repatrieringslovens § 7, stk.

1, og indtil det tidspunkt, hvor personen anmoder om at få udbetalt den

resterende del af hjælpen.

Hensigten med forslaget er at bidrage til, at den relevante kommunalbesty-

relse så vidt muligt bliver bekendt med forhold, som kan have betydning

for vurderingen af, om den resterende del af hjælpen skal tilbageholdes og

bortfalde.

Betingelsen om afgivelse af en erklæring vil skulle stilles over for enhver

person, der anmoder om at få den resterende del af repatrieringshjælpen

udbetalt. Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen i den forbindelse vejle-

der den repatrierede person, over for hvem betingelsen om afgivelse af

erklæring stilles, om retsvirkningerne af en sådan erklæring, herunder rets-

virkningerne af, at der i den forbindelse angives urigtige eller vildledende

oplysninger, se hertil forslaget til ændringen af repatrieringslovens § 9, 3.

pkt., om tilbagebetalingskrav ved angivelse af urigtige eller vildledende

oplysninger, jf. § 1, nr. 3, og bemærkningerne til denne bestemmelse.

Afviser den repatrierede person, over for hvem der stilles krav om afgivel-

se af en erklæring, at afgive den pågældende erklæring, eller afgives er-

klæringen ikke inden for en rimelig frist fastsat af kommunalbestyrelsen,

vil en sådan afvisning eller fravær af at afgive erklæringen bevirke, at den

resterende del af repatrieringshjælpen ikke kommer til udbetaling.

Viser den afgivne erklæring sig at være urigtig eller vildledende, forudsæt-

tes det, at kommunalbestyrelsen undersøger forholdet nærmere, herunder

UDKAST

med bistand fra relevante myndigheder, jf. forslaget til repatrieringslovens

§ 9 b, stk. 5 og 7, med henblik på eventuel tilkendegivelse om tilbagehol-

delse eller afgørelse om bortfald af den resterende del af hjælp til repatrie-

ring, jf. forslaget til repatrieringslovens § 9 b, stk. 1 og 3.

Til nr. 3

Efter repatrieringslovens § 9, 3. pkt., skal kommunalbestyrelsen træffe

beslutning om tilbagebetaling af hjælp til repatriering, hvis der til brug for

behandlingen af ansøgningen om hjælp til repatriering er angivet urigtige

eller vildledende oplysninger.

Det foreslås, at repatrieringslovens

§ 9, 3. pkt.,

ændres, således at kommu-

nalbestyrelsen også skal træffe beslutning om tilbagebetaling af hjælp til

repatriering, hvis der til brug for behandlingen af erklæringen efter § 7,

stk. 7, er angivet urigtige eller vildledende oplysninger.

Forslaget indebærer, at der skal træffes beslutning om tilbagebetaling af

den resterende del af hjælp til repatriering i tilfælde, hvor personen angiver

urigtige eller vildledende oplysninger i erklæringen efter forslaget til repa-

trieringslovens § 7, stk. 7, dvs. hvis personen erklærer ikke at være sigtet

eller tiltalt for et strafferetligt forhold, der helt eller delvist har fundet sted

eller er fortsat i perioden efter kommunalbestyrelsens afgørelse efter repa-

trieringslovens § 7, stk. 1, og indtil det tidspunkt, hvor personen anmoder

om at få udbetalt den resterende del af hjælpen, og dette efterfølgende vi-

ser sig at være urigtigt eller vildledende.

Tilbagebetaling vil efter forslaget også skulle ske, uanset om den urigtige

eller vildledende oplysning konkret måtte have den virkning, at den reste-

rende del af hjælpen kan tilbageholdes eller bortfalde efter forslaget til § 9

b, stk. 1 og 3.

Til nr. 4

Efter repatrieringslovens § 9, 1. pkt., skal kommunalbestyrelsen træffe

beslutning om tilbagebetaling af hjælp til repatriering, hvis en udlænding

anvender fortrydelsesretten i udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2, eller

hvis en udlænding, der har modtaget støtte til repatriering, på ny indgiver

ansøgning om opholdstilladelse i Danmark inden for de første 2 år efter

udrejsen og i forlængelse heraf meddeles opholdstilladelse. Tilsvarende

gælder, hvis en dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab, der har

UDKAST

modtaget hjælp til repatriering, ikke inden den frist, der er nævnt i repatrie-

ringslovens § 7, stk. 3-6, er ubetinget løst fra sit danske statsborgerskab, jf.

§ 9, 2. pkt. Efter § 9, 3. pkt., skal kommunalbestyrelsen træffe beslutning

om tilbagebetaling af hjælp til repatriering, hvis der til brug for behandlin-

gen af ansøgningen om hjælp til repatriering er angivet urigtige eller vild-

ledelse oplysninger. § 95 i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende

anvendelse, jf. § 9, 4. pkt.

Det foreslås at indsætte et nyt punktum som repatrieringslovens

§ 9, 4.

pkt.,

således at kommunalbestyrelsen også skal træffe beslutning om tilba-

gebetaling, hvis der i medfør af den samtidig foreslåede bestemmelse i

repatrieringslovens § 9 b, stk. 1, er truffet afgørelse om bortfald af den

resterende del af hjælp til repatriering efter § 7, stk. 2, nr. 4, 6 og 9, og stk.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære en obligatorisk tilbagebetalings-

pligt, hvis en persons ret til den resterende del af hjælp til repatriering, som

allerede er kommet til udbetaling, bortfalder efter den foreslåede bestem-

melse i repatrieringslovens § 9 b, stk. 1.

Formålet med bestemmelsen er at tilvejebringe hjemmel for kommunalbe-

styrelsen til at kræve tilbagebetaling af den allerede udbetalte resterende

del af hjælp til repatriering i tilfælde, hvor myndighederne først efter udbe-

talingstidspunktet får en formodning om, at personen på et tidspunkt efter

afgørelsen om hjælp, men forud for anmodningstidspunktet, f.eks. har be-

gået alvorlig kriminalitet, og på den baggrund måtte træffe afgørelse om

bortfald af den resterende del af hjælpen i medfør af den foreslåede be-

stemmelse i § 9 b, stk. 1.

Med den foreslåede ændring skal kommunalbestyrelsen således i forbin-

delse med, at kommunen træffer afgørelse om bortfald af den restende del

af hjælp til repatriering, jf. den foreslåede bestemmelse i repatrieringslo-

vens § 9 b, stk. 1, træffe beslutning om tilbagebetaling af den resterende

del af hjælp til repatriering, når hjælpen allerede er udbetalt.

§ 95 i lov om aktiv socialpolitik vil også finde anvendelse i forhold til til-

bagebetalingskravet, når der er truffet afgørelse om bortfald efter § 9 b,

stk. 1. Det indebærer bl.a., at der ved gennemførelse af tilbagebetalings-

kravet skal fastsættes en betalingsordning under hensyn til, hvad den på-

gældende kan betale uden at komme til at mangle det nødvendige til sit

eget eller familiens underhold. Tilbagebetalingskravet bortfalder, når der

UDKAST

er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulig-

hed for at gennemføre kravet.

Det er den kommune, hvor personen senest har haft bopæl, der skal rejse

krav om tilbagebetaling af den resterende del af hjælpen, når der er truffet

afgørelse om bortfald efter § 9 b, stk. 1.

Kommunalbestyrelsens sagsbehandling i forbindelse med et eventuelt til-

bagebetalingskrav skal ske i overensstemmelse med lov om retssikkerhed

ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (rets-

sikkerhedsloven), forvaltningsloven og persondatalovens bestemmelser om

indhentelse og afgivelse af oplysninger mellem kommuner.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i de almindelige bemærkninger til lov-

forslaget.

Til nr. 5

Med forslaget til § 1, nr. 2, indsættes der et yderligere stykke

–

som stk. 7

–

i repatrieringslovens § 7. Repatrieringslovens § 7, stk. 8-11, bliver heref-

ter § 7, stk. 9-12.

Efter forslaget, der er en konsekvens heraf, ændres § 7, stk. 1 og 8, til § 7,

stk. 1 og 9, i repatrieringslovens § 9 a, stk. 4.

Til nr. 6

Efter repatrieringslovens § 7, stk. 1, yder kommunalbestyrelsen efter an-

søgning hjælp til repatriering til en person, der er omfattet af lovens § 3,

stk. 1 eller 7. Der kan kun udbetales hjælp til repatriering, hvis personen

ikke har midler hertil, jf. herved også repatrieringslovens § 7, stk. 8, og

ønsker at vende tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med

henblik på at tage varig bopæl. En udlænding kan kun modtage hjælp til

repatriering efter repatrieringsloven én gang, jf. repatrieringslovens § 7,

stk. 7.

Hjælp til repatriering udbetales som led i personens tilbagevenden til

hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Det beror i nogen grad på en

konkret vurdering af den enkelte persons forhold, om den pågældende selv

har tilstrækkelige midler til repatrieringen, og i hvilket omfang der i givet

fald kan ydes støtte.

UDKAST

Hjælp til repatriering omfatter udgifter til rejsen fra Danmark til hjemlan-

det eller det tidligere opholdsland, udgifter til transport af personlige ejen-

dele eller hjælp til udgifter til køb af personligt bohave, udgifter til trans-

port af erhvervsudstyr, etableringshjælp, køb af erhvervsudstyr, sygefor-

sikring i et år i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, udgifter til med-

bragt lægeordineret medicin, udgifter til nødvendige personlige hjælpe-

midler og nødvendig vaccination samt udgifter til skolegang, jf. repatrie-

ringslovens § 7, stk. 2, nr. 1-10.

Hjælp til etablering i hjemlandet eller det tidligere opholdsland efter repa-

trieringslovens § 7, stk. 2, nr. 4, udgifter til sygeforsikring i hjemlandet

eller det tidligere opholdsland, jf. § 7, stk. 2, nr. 6 og udgifter til skole-

gang, jf. § 7, stk. 2, nr. 9, samt hjælp til dækning af behandlingsudgifter, jf.

7, stk. 5, udbetales i to dele, jf.

7, stk. 3, 4, 5 og 6, således at første

del af hjælpen udbetales ved tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere

opholdsland.