Samlenotat
Fuld anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien, Rumænien og Kroatien
KOM dokument foreligger ikke
= rådsafgørelse
Nyt notat
1. Resumé
Det franske formandskab og det kommende tjekkiske formandskab har i juni 2022 indikeret, at man
muligvis vil fremlægge forslag til snarlige rådsafgørelser om fuld anvendelse af Schengenreglerne i
Bulgarien, Rumænien og Kroatien. Det vil medføre ophævelse af grænsekontrol ved landenes indre
Schengengrænser og give landene mulighed for at udstede Schengenvisa. Det er ved de relevante
Schengenevalueringsprocedurer bekræftet, at Bulgarien, Rumænien og Kroatien opfylder de nød-
vendige betingelser for fuld anvendelse af Schengenreglerne. For Bulgarien og Rumænien er
Schengenevalueringerne afsluttet i 2011. Enkelte lande har hidtil kædet en rådsafgørelse om fuld
anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien sammen med fremskridt i forhold til rets-
sikkerhed og korruptionsbekæmpelse. Der har ikke tidligere været tegn på ændringer i disse landes
holdning. Folketinget gav i 2011 mandat til, at Danmark kan tilslutte sig en ophævelse af grænse-
kontrollen mellem Bulgarien og Rumænien og de øvrige Schengenlande. Bulgarien og Rumænien
har i 2022 erklæret sig villige til frivilligt at gennemføre nye evalueringer, såfremt Rådet giver ”be-
tragtelige garantier” om en rådsafgørelse om fuld anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien og
Rumænien. For Kroatien er Schengenevalueringerne afsluttet i 2021. Nærhedsprincippet vurderes
at være overholdt. Rådsafgørelser om fuld anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien, Rumænien
og Kroatien vurderes at nødvendiggøre enkelte ændringer i udlændingeloven. Sagen vurderes i øv-
rigt ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser, og sagen giver i øvrigt ikke anledning til at re-
degøre nærmere for dansk ret. Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle, samfunds- eller er-
hvervsøkonomiske konsekvenser. Regeringen anerkender i overensstemmelse med de relevante
rådskonklusioner, at Bulgarien, Rumænien og Kroatien opfylder de krav, der følger af Schengen-
reglerne, og at der derfor er grundlag for, at Rådet træffer beslutning om fuld anvendelse af Schen-
genreglerne. For så vidt angår Bulgarien og Rumænien lægges til grund, at Kommissionen gen-
nemfører nye frivillige evalueringer under den reviderede Schengenevaluerings- og overvågnings-
mekanisme.
2. Baggrund
Det er forventningen, at der snarligt kan blive fremlagt forslag til rådsafgørelser om fuld anvendelse
af Schengenreglerne i Bulgarien, Rumænien og Kroatien. Det vil bl.a. medføre ophævelse af kon-
trollen ved landenes indre grænser inden for Schengenområdet.
Bulgarien og Rumænien
Bulgarien og Rumænien indtrådte i EU den 1. januar 2007. Schengenreglerne anses i forbindelse
med forhandlingerne om optagelse af nye medlemsstater som gældende regler, der skal accepteres
Side
1/5