UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Straf i sager om forkert afsætning af passagerer)

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del Bilag 180
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven

(straf i sager om forkert afsætning af passagerer)

§1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1513 af 22. oktober 2020, som

ændret ved lov nr. [XX] 2021, foretages følgende ændringer:

Efter § 59 b indsættes:

»§ 59 c.

Med bøde straffes den, der forårsager, at luftfartspassagerer ved

ankomst fra lande, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, indrejser

uden først at være blevet underkastet den påkrævede indrejsekontrol i hen-

hold til Schengengrænsekodeksens artikel 8, jf. § 38, stk. 1.

Stk. 2.

Ved straffens udmåling efter stk. 1 skal

det betragtes som en skær-

pende omstændighed, at overtrædelsen er begået i gentagelsestilfælde«

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2022.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anord-

ning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de æn-

dringer, som de henholdsvis færøske og grønlandske forhold tilsiger.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Straf i sager om forkert afsætning af passagerer)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Igennem en årrække er der konstateret tilfælde, hvor flypassagerer, der an-

kommer fra ikke-Schengenlande, som følge af fejl begået af virksomheder,

der er beskæftiget med håndtering af luftfartspassagerer, bliver ledt mod et

område i lufthavnen, hvor de ikke underkastes den påkrævede indrejsekon-

trol (”forkerte afsætninger”). Dette er i strid med Danmarks Schengenfor-

pligtelser efter artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage

(Schengengrænsekodeks), hvorefter alle personer, der indrejser over de ydre

Schengengrænser, herunder danske statsborgere, skal underkastes indrejse-

kontrol.

Regeringen foreslår på den baggrund, at der etableres hjemmel til, at de på-

gældende virksomheder kan pålægges bødestraf i sådanne tilfælde med hen-

blik på at skabe det fornødne incitament til at sikre korrekt håndtering af

luftfartspassagerer, der ankommer fra ikke-Schengenlande.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Gældende ret

2.1.1.

Det følger af udlændingelovens § 38, stk. 1, at ved grænsen til et land,

der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, skal ind- og udrejsekontrol

finde sted i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage

(Schengengrænsekodeks) artikel 7 og 8.

Af udlændingelovens § 38, stk. 2, fremgår det, at ind- og udrejsekontrol ikke

må finde sted ved grænsen til et Schengenland. Dog kan der undtagelsesvis

ske kontrol ved en sådan grænse i medfør af Schengengrænsekodeksens ar-

tikel 25.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Straf i sager om forkert afsætning af passagerer)

UDKAST

Det fremgår af udlændingelovens § 38, stk. 3, at ind- og udrejse over græn-

sen til et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, medmindre andet

er fastsat i medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 5, 19 og 20, alene

må finde sted ved de grænseovergangssteder (havne og lufthavne), der er

godkendt af udlændinge- og integrationsministeren, og alene inden for dis-

ses åbningstid. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nær-

mere vilkår for godkendelsen af en havn eller lufthavn som grænseover-

gangssted. Heri indgår bl.a. et krav om, at lufthavnen skal have en infra-

struktur, der sikrer en effektiv fysisk adskillelse af passager til/fra Schen-

gen- og ikke Schengen-destinationer, indtil/efter ind- og udrejsekontrol har

fundet sted.

Det er politiet, der er ansvarlig for den praktiske udmøntning af ind- og ud-

rejsekontrollen ved grænseovergangsstederne, herunder i lufthavne.

Det gælder for den aktuelle håndtering af flypassagerer i de større danske

lufthavne, at når passagerer, der ankommer med fly fra et land, der ikke er

tilsluttet Schengenkonventionen, forlader flyet, bliver de pågældende ledt

mod et såkaldt ”non-Schengenområde” i lufthavnen. I dette område befinder

der sig alene passagerer, der er udrejsekontrolleret med henblik på afrejse

fra ikke-Schengenlande til et andet ikke-Schengenland, samt passagerer, der

er ankommet fra et ikke-Schengenland, og som skal indrejsekontrolleres for

at indrejse i Schengenområdet. Der er tale om et særligt sikret område, hvor

der alene er udgang fra og adgang til via særlige ind- og udrejsebaner med

pasbokse, som er bemandet med grænsekontrolpersonale. Når grænsekon-

trolpersonalet har konstateret, at passagererne opfylder betingelserne for at

indrejse i Schengenområdet, kan de pågældende passere den ydre grænse og

herefter bevæge sig frit uden yderligere kontrol, før de forlader lufthavnen.

Adgang til og fra ”non-Schengenområdet” for lufthavnspersonale eller pas-

sagerer med særlige behov kan også ske via særlige sluser og skydedøre.

Disse sluser og døre overvåges fysisk af politipersonale, og kan kun benyttes

af personer med særlige adgangskort.

Af udlændingelovens § 59, stk. 1, nr. 1, fremgår det, at med bøde eller fæng-

sel indtil 6 måneder straffes den udlænding, som indrejser eller udrejser

uden om paskontrollen her i landet eller i et andet nordisk land eller uden

for grænseovergangsstedets åbningstid. Det fremgår endvidere, at bestem-

melsen i 1. pkt. ikke gælder ved indrejse fra eller udrejse til et Schengenland,

medmindre der undtagelsesvis sker kontrol ved en sådan grænse i medfør af

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Straf i sager om forkert afsætning af passagerer)

UDKAST

Schengengrænsekodeksens artikel 25, jf. udlændingelovens § 38, stk. 2. En-

delig fremgår det § 59, stk. 1, nr. 1, 3. pkt., at det ved straffens udmåling

skal betragtes som en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået

i gentagelsestilfælde.

Udlændingeloven § 59, stk. 8, nr. 1, fastsætter, at med bøde eller fængsel

indtil 2 år straffes den, der forsætligt bistår en udlænding med ulovligt at

indrejse i eller rejse gennem landet.

Af udlændingelovens § 59 a, stk. 1, fremgår det, at den, der bringer en ud-

lænding her til landet, straffes med bøde, såfremt den pågældende udlæn-

ding ved indrejse i Danmark eller i transit i en dansk lufthavn ikke er i be-

siddelse af fornøden rejselegitimation og visum, jf. udlændingelovens § 39.

Af udlændingelovens § 59 a, stk. 3, fremgår, at bøder for transportvirksom-

heders overtrædelse af stk. 1, udmåles til maksimum 37.200 kr. pr. udlæn-

ding, der befordres.

Ved lov nr. 821 af 9. juni 2020 om ændring af udlændingeloven, integrati-

onsloven og forskellige andre love (Forenkling af regler, herunder om kla-

geadgangen til Udlændingenævnet og indrejseforbud, indførelse af en baga-

telgrænse for tilbagebetaling af gebyr, præcisering af adgangen og ændring

af kompetencen til at forlænge en udrejsefrist, opfølgning på evaluering af

Danmarks anvendelse af Schengenreglerne om bl.a. tilbagesendelse og præ-

cisering af rækkevidden af indrejseforbud omfattet af udsendelsesdirektivet

m.v.) indførtes ovennævnte maksimumbeløb i udlændingelovens § 59 a, stk.

3, for bødeniveauet for transportøransvar på baggrund af Rådets direktiv

2001/51/EF af 28. juni 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser

til artikel 26 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14.

juni 1985.

Det fremgår af bemærkningerne til loven, jf. Folketingstidende 2019-20, til-

læg A, L 189 som fremsat, afsnit 2.19.3, at der i udlændingelovens § 59 a,

stk. 3, indførtes et maksimumbeløb på 37.200 kr. for bødeniveauet for trans-

portøransvar. Derudover blev den hidtidige anvendelse for så vidt angår

transportvirksomheder, hvorefter der alene skal rejses tiltale i gentagelse-

stilfælde, ændret, så der fremover som udgangspunkt også i 1. gangstilfælde

pålægges bødeansvar over for transportvirksomheder i tilfælde, hvor en

transportvirksomhed medtager passagerer til Danmark, og de pågældende

passagerer ikke er i besiddelse af fornøden rejselegitimation og visum, og

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Straf i sager om forkert afsætning af passagerer)

UDKAST

den pågældende virksomhedskontrol har eller burde have afsløret, at de på-

gældende rejsende ikke havde fornøden rejselegitimation og visum.

Det fremgår endvidere, at bøden for overtrædelse af transportøransvaret for

transportvirksomheder i udlændingelovens § 59 a, stk. 1, skal stå i et rime-

ligt forhold til overtrædelsen, og bødeniveauet skal i udgangspunktet sættes

højt for at have en afskrækkende virkning. En tilkendt bøde skal herefter

fastsættes til maksimum 37.200 kr. pr. udlænding, der befordres.

Det fremgår af desuden af bemærkningerne, at der ikke med ændringen i

øvrigt var tiltænkt nogen ændring af praksis for fastsættelse af bødeniveauet

for overtrædelse af transportøransvaret, at det forudsattes, at domstolene

ville fortsætte den gældende praksis, hvorefter der almindeligvis fastsattes

en bødetakst på 12.000 kr. pr. person, der befordres, og at der fortsat kunne

ske en satsregulering af niveauet for normalbøden.

Det fremgår yderligere af bemærkningerne, at fastsættelsen af bøden beror

på domstolenes konkrete vurdering af samtlige omstændigheder i sagen, og

at det angivne bødeniveau vil kunne fraviges, jf. herved de almindelige reg-

ler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10, dog således at dom-

stolene skal fastsætte bøden til 37.200 kr. eller derunder pr. udlænding, der

befordres, og at bøden skal have en afskrækkende virkning, være effektiv,

og stå i rimeligt forhold til overtrædelsen.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at det skal betragtes som en

skærpende omstændighed, hvis der foreligger gentagelsestilfælde, hvorved

der forstås, at transportvirksomheden tidligere er straffet for overtrædelse af

udlændingelovens § 59 a, stk. 1.

Det følger af udlændingeloven

61, at der kan pålægges selskaber mv. (ju-

ridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

2.1.2.

Schengengrænsekodeks fastsætter regler for udøvelse af grænsekon-

trol af personer, der passerer Schengenområdets ydre grænser, ligesom ko-

deksen indeholder bestemmelser med henblik på at sikre, at personer ikke

kontrolleres ved passage af de indre grænser mellem medlemsstaterne.

Af Schengengrænsekodeksens artikel 5, stk. 1, fremgår det, at passage af de

ydre grænser kun kan ske ved grænseovergangsstederne og inden for normal

åbningstid. Åbningstiderne skal angives klart ved grænseovergangssteder,

der ikke er åbne døgnet rundt.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Straf i sager om forkert afsætning af passagerer)

UDKAST

Schengengrænsekodeksens artikel 6, stk. 1, fastsætter indrejsebetingelserne

for tredjelandsstatsborgere ved indrejse på medlemsstaternes område, her-

under at de ikke må være indberettet i Schengeninformationssystemet (SIS)

som uønskede, jf. litra d, og at de må ikke være betragtet som en trussel mod

medlemsstaternes offentlige orden, indre sikkerhed, offentlig sundhed eller

internationale forbindelser, og må navnlig ikke på dette grundlag være ind-

berettet som uønskede i medlemsstaternes nationale databaser, jf. litra e.

Efter artikel 8 i Schengengrænsekodeks skal der ske systematisk kontrol af

alle personer, der indrejser via en ydre Schengengrænse. Kontrollen omfat-

ter den ind- eller udrejsendes identitet og nationalitet samt rejsedokumentets

ægthed og gyldighed til grænsepassage, herunder ved søgning i de relevante

databaser, navnlig Schengeninformationssystemet (SIS).

For tredjelandsborgere skal der tillige ske en kontrol af indrejsebetingel-

serne, jf. artikel 6, stk. 1, samt eventuelt opholds- og arbejdstilladelser (den

såkaldte indgående indrejsekontrol), jf. artikel 8, stk. 3.

Af Schengengrænsekodeksens artikel 22, fremgår det, at de indre grænser

kan passeres overalt, uden at der gennemføres personkontrol, uanset perso-

nernes nationalitet.

Det følger af Schengengrænsekodeksens artikel 25, at medlemsstaterne und-

tagelsesvist kan genindføre midlertidig grænsekontrol ved de indre Schen-

gengrænsen, hvis der foreligger en alvorlig trussel mod den offentlige orden

eller den indre sikkerhed i en medlemsstat.

Det fremgår af Schengengrænsekodeksens artikel 32, at hvis der genindfø-

res grænsekontrol ved de indre grænser, finder de relevante bestemmelser i

afsnit II, herunder artikel 8 og 6, tilsvarende anvendelse.

2.1.3.

Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 30. november 2017 forord-

ning (EU) nr. 2017/2226 om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til regi-

strering af ind- og udrejseoplysninger og oplysninger om nægtelse af ind-

rejse vedrørende tredjelandsstatsborgere, der passerer medlemsstaternes

ydre grænser, om fastlæggelse af betingelserne for adgang til ind- og udrej-

sesystemet til retshåndhævelsesformål og om ændring af konventionen om

gennemførelse af Schengenaftalen og forordning (EF) nr. 767/2008 og (EU)

nr. 1077/2011(EES-forordningen). EES står for Entry/Exit System.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Straf i sager om forkert afsætning af passagerer)

UDKAST

Ind- og udrejsesystemet vil sikre præcis, hurtig og pålidelig information til

grænsekontrollen om ind- og udrejser og periode for lovligt ophold som af-

løsning for oplysninger fra passtempler og levere oplysninger om tredje-

landsstatsborgeres tidligere ind- og udrejser, herunder også for mistænkte

personer under efterforskning, og levere præcise oplysninger om personer,

der har overskredet deres lovlige opholdsperiode.

Ind- og udrejsesystemet vil herudover styrke identifikationen af ulovlige

indvandrere, der antræffes inden for Schengenområdet ved brug af biome-

triske oplysninger, understøtte identificering af terrorister, kriminelle, mis-

tænkte og ofre og skabe mulighed for indførelse af automatiserede grænse-

kontroller for tredjelandsstatsborgere. Ind- og udrejsesystemet vil endvidere

sikre, at grænsevagterne har opdateret information om afslag på indrejse, og

at rejsende kan få opdaterede oplysninger om længden af deres lovlige op-

holdsperiode.

EES-forordningen er gennemført i dansk ret ved lov nr. 721 af 27. april 2021

om ændring af udlændingeloven og lov om Danmarks tiltrædelse af Schen-

genkonventionen (Gennemførelse af forordning om oprettelse af et europæ-

isk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS), forord-

ning om oprettelse af et ind- og udrejsesystem (EES) og forordninger om

oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på områ-

derne for henholdsvis ind- og udrejsekontrol og politisamarbejde og straffe-

retligt samarbejde og om brug af SIS i forbindelse med tilbagesendelse af

tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold m.v.).

Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 3 til loven, jf. Folketingsti-

dende 2020-21, tillæg A, L 185 som fremsat, at bestemmelser, der vedrører

EES-forordningen, forventes at skulle træde i kraft på den dato, som EU-

Kommissionen fastsætter, at ind- og udrejsesystemet skal idriftsættes efter

EES-forordningens artikel 66, stk. 1. Det fremgår endvidere, at udlændinge-

og integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for ikraft-

træden af denne del af loven.

2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

Indrejsekontrollen ved de ydre Schengengrænser har til formål at bekæmpe

ulovlig indvandring og menneskehandel og forebygge enhver trussel mod

medlemsstaternes indre sikkerhed, offentlige orden, offentlige sundhed og

internationale forbindelser.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Straf i sager om forkert afsætning af passagerer)

UDKAST

Igennem en årrække er der konstateret tilfælde, hvor flypassagerer, der an-

kommer fra ikke-Schengenlande, som følge af fejl begået af de virksomhe-

der, der beskæftiger sig med håndtering af luftfartspassagerer, bliver ledt

mod et område i lufthavnen, hvor de ikke underkastes den påkrævede ind-

rejsekontrol (”forkerte afsætninger”).

Handlingerne, der fører til, at tilrejsende fra ikke-Schengenlande, ikke un-

derkastes den fornødne indrejsekontrol i lufthavnen, vil typisk skyldes uagt-

somme handlinger, herunder forkert betjening af fleksgates, der ved hjælp

af et automatisk dørstyringssystem leder passagerer mod den rette gate, eller

fejlagtig kommunikation til f.eks. buschauffører, der fører til, at passagerer

sættes af det forkerte sted i lufthavnen.

En sådan fejlagtig håndtering af passagerer, der ankommer via de ydre

Schengengrænser, kan medføre, at Danmark ikke overholder sine forplig-

telser efter Schengengrænsekodeksens artikel 8, hvis det indebærer, at per-

soner, der krydser en ydre Schengengrænse, ikke indrejsekontrolleres.

Hertil kommer, at der i forbindelse med den snarlige idriftsættelse af ind-

og udrejsesystemet (EES) vil være påkrævet en automatiseret registrering i

EES af tredjelandsstatsborgere, der indrejser via de ydre Schengengrænser.

En sådan indrejseregistrering er af betydning for beregning af det maksimale

tilladte ophold for tredjelandsstatsborgere i Schengenområdet og suppleres

af den automatiserede udrejseregistrering i EES. Manglende indrejseregi-

strering i EES i forbindelse med indrejse i Danmark via de ydre Schengen-

grænser vil rejse problemer i forhold til den efterfølgende udrejseregistre-

ring i EES af samme tredjelandsstatsborger, når den pågældende udrejser af

Schengenområdet. Den pågældende udlænding vil således have vanskeligt

ved at dokumentere den faktiske indrejsedato i Schengenområdet, ligesom

medlemsstaterne ikke med tilstrækkelig sikkerhed vil kunne afgøre, om der

er tale om et ophold, der overstiger det maksimalt tilladte ophold i Schen-

genområdet.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at det er afgø-

rende, at Danmark overholder sine Schengenforpligtelser, således at tilrej-

sende via de ydre Schengengrænser underkastes den påkrævede indrejse-

kontrol. Et væsentligt element i forhold til politiets mulighed for at foretage

den efter Schengengrænsekodeks påkrævede indrejsekontrol er, at de virk-

somheder, som er beskæftiget med håndtering af luftfartspassagerer, i alle

tilfælde sikrer håndtering af passagererne på en måde, hvorefter indrejse-

kontrollen rent faktisk kan foretages.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Straf i sager om forkert afsætning af passagerer)

UDKAST

Det er ministeriets opfattelse, at virksomhedernes pligt hertil bør fremgå af

lovgivningen.

Der er imidlertid ikke i det eksisterende retsgrundlag hjemmel til at pålægge

strafansvar i ovennævnte tilfælde af ”forkerte afsætninger”, der skyldes

uagtsomme handlinger.

Det er således ministeriets vurdering, at udlændingelovens § 59, stk. 1, nr.

1, ikke kan finde anvendelse i de omtalte tilfælde af ”forkerte afsætninger”,

fordi der efter bestemmelsens ordlyd er tale om handlinger begået af den

pågældende udlænding selv i forbindelse med omgåelse af paskontrollen og

dermed ikke forårsaget af fejl begået af andre parter, herunder de omtalte

virksomheder, der beskæftiger sig med personbefordring.

Det er endvidere ministeriets vurdering, at udlændingelovens § 59, stk. 8,

nr. 1, om menneskesmugling ikke kan finde anvendelse i de omhandlede

situationer, idet bestemmelsen om menneskesmugling alene finder anven-

delse, hvis der foreligger en forsætlig handling. Herudover omhandler be-

stemmelsen i udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 1, alene udlændinge og der-

med ikke danske statsborgere.

Det er på den baggrund ministeriets vurdering, at der bør tilvejebringes

hjemmel i udlændingeloven til at pålægge et strafansvar over for virksom-

heder, herunder lufthavne, flyvepladser, transportselskaber, handlingssel-

skaber mv., der er beskæftiget med håndtering af luftfartspassager i luft-

havne eller ved flyvepladser, i tilfælde, hvor der som følge af den uagt-

somme handlinger sker ”forkerte afsætninger”, som fører til, at der ikke fo-

retages den påkrævede indrejsekontrol.

Det er ministerets opfattelse, at tilvejebringelse af en sådan strafhjemmel er

afgørende for at nedbringe antallet af ”forkerte afsætninger”. Formålet med

etablering af en strafhjemmel er således at skabe det fornødne incitament

for virksomheder, der er beskæftiget med håndtering af passagerer i luft-

havne og ved flyvepladser, til at sikre behørig gennemførelse af indrejse-

kontrol af personer, der ankommer fra destinationer uden for Schengenom-

rådet, med henblik på, at Danmark kan overholde Schengenforpligtelserne.

Det vil være en forudsætning for, at bestemmelsen kan finde anvendelse, at

handlingen kan karakteriseres som mindst uagtsom.

Det er i forlængelse heraf ministeriets opfattelse, at der er særlig grund til at

reagere fra myndighedernes side, hvis der er tale om gentagelsestilfælde, da

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Straf i sager om forkert afsætning af passagerer)

UDKAST

dette kan være udtryk for mere generelle strukturelle og/eller organisatori-

ske mangler hos de virksomheder, der er beskæftiget med håndtering af luft-

fartspasagerer. Det er forventningen, at det vil skabe et endnu større incita-

ment hos de pågældende virksomheder til at håndtere tilrejsende over de

ydre Schengengrænser korrekt.

Under hensyn til formålet med bestemmelsen er det ministeriets opfattelse,

at der skal fastsættes et temmelig højt bødeniveau.

2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås med lovforslaget, at der tilvejebringes hjemmel i udlændinge-

loven til at pålægge bødestraf til den, der forårsager, at passagerer ved an-

komst fra lande, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, indrejser uden

først at være blevet underkastet den påkrævede indrejsekontrol i henhold til

Schengengrænsekodeksens artikel 8, jf. udlændingelovens § 38, stk. 1.

Den foreslåede ordning retter sig mod virksomheder, der er beskæftiget med

håndtering af luftfartspassagerer i lufthavne eller ved flyvepladser. Sådanne

virksomheder kan eksempelvis udgøre handlingsselskaber, transportselska-

ber, luftfartsselskaber eller lignende. Der vil også kunne være tale om virk-

somheder som lufthavne og flyvepladser.

Strafansvaret skal finde anvendelse i forhold til godkendte grænseover-

gangssteder, jf. udlændingelovens § 38, stk. 3, hvortil der ankommer fly fra

ikke-Schengenlande. Godkendte grænseovergangssteder vil således i denne

sammenhæng udgøre lufthavne og flyvepladser. Den foreslåede ordning vil

finde anvendelse i forhold til både kommercielle og ikke-kommercielle fly.

Det vil være en forudsætning for, at bestemmelsen kan finde anvendelse, at

handlingen kan karakteriseres som mindst uagtsom.

Det vil endvidere være en forudsætning, at handlingen, som er begået af

virksomheden, fører til, at de pågældende tilrejsende via de ydre Schengen-

grænser, indrejser uden først at være blevet underkastet den påkrævede ind-

rejsekontrol.

Den foreslåede ordning skal alene finde anvendelse i forbindelse med tilrej-

sendes ankomst via de ydre Schengengrænser. Bestemmelsen finder således

ikke anvendelse ved de indre grænser, uanset om der er genindført midler-

tidig grænsekontrol ved de indre grænser, jf. udlændingelovens § 38, stk. 2.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Straf i sager om forkert afsætning af passagerer)

UDKAST

En bøde udmåles pr. overtrædelse af den foreslåede bestemmelse, dvs. pr.

hændelse (”forkert afsætning”) og således ikke pr. person, der afsættes for-

kert. Det skyldes, at de handlinger, der fører til ”forkerte afsætninger” retter

sig mod håndteringen af en specifik flyankomst – uanset antallet af passa-

gerer på den pågældende fly – og ikke den enkelte passager.

Som nævnt ovenfor er det Udlændinge- og Integrationsministeriets opfat-

telse, at der skal fastsættes et temmelig højt bødeniveau. Bøden i første-

gangstilfælde bør som udgangspunkt udmåles til 40-50.000 kr. pr. overtræ-

delse af bestemmelsen. Ved udmåling af bødestraffen bør den udviste uagt-

somhed og sagens øvrige omstændigheder tages i betragtning. Forsætlige

overtrædelser af den foreslåede bestemmelse bør udgøre en skærpende om-

stændighed i såvel førstegangs- som gentagelsestilfælde. Der kan ligeledes

indgå formildende omstændigheder i udmålingen af bøden, eksempelvis i

situationer, hvor der alene er udvist en mindre grad af uagtsomhed.

Gentagelsestilfælde er i sig selv alvorlige og må betragtes som uacceptable

og udgør derfor en skærpende omstændighed, hvor bøden efter omstændig-

hederne som udgangspunkt bør udmåles til ikke mindre end 80-100.000 kr.

pr. overtrædelse af bestemmelsen. Med gentagelsestilfælde menes, at virk-

somheden tidligere er straffet for overtrædelse af den foreslåede bestem-

melse, uanset at de konkrete omstændigheder, dvs. den fejl, der lå til grund

for en tidligere straf, ikke nødvendigvis svarer til den fejl, der er begået ved

en ny sag om overtrædelse af bestemmelsen, ligesom systematiske overtræ-

delser af bestemmelsen i sagens natur er at betragte som gentagelsestilfælde.

Udmåling af bødestraf vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i

det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder, og det angivne bø-

deniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den

konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.

herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel

10.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

[Under udarbejdelse.]

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

[Under udarbejdelse.]

6. Administrative konsekvenser for borgerne

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Straf i sager om forkert afsætning af passagerer)

UDKAST

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for bor-

gerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke at klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med EU-reglerne.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016

om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks)

fastlægger bl.a. regler for passage af EU’s ydre grænser, samt at der ikke

skal ske kontrol af personer ved passage af de indre grænser, med mindre

der er genindført midlertidig grænsekontrol ved de indre grænser. Forord-

ningen er ikke til hinder for, at der i national ret indføres regler om strafan-

svar for virksomheder beskæftiget med håndtering af luftfartspassagerer i

lufthavne og ved flyvepladser, der forårsager, at luftfartspassagerer ved an-

komst fra ikke-Schengenlande ikke underkastes den påkrævede indrejse-

kontrol efter Schengengrænsekodeksens artikel 8.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

…

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

ringskonsekven-

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Straf i sager om forkert afsætning af passagerer)

UDKAST

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og natur-

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU- Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med EU-reglerne.

retten

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016

om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeksen)

fastlægger bl.a. regler for passage af EU’s ydre grænser, samt at der ikke

skal ske kontrol af personer ved passage af de indre grænser med mindre der

er genindført midlertidig grænsekontrol ved de indre grænser. Forordningen

er ikke til hinder for, at der i national ret indføres regler om strafansvar for

virksomheder beskæftiget med håndtering af luftfartspassagerer i lufthavne

og ved flyvepladser, som forårsager, at luftfartspassagerer ved ankomst fra

ikke-Schengenlande ikke underkastes den påkrævede indrejsekontrol efter

Schengengrænsekodeksens artikel 8.

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

Nej

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Straf i sager om forkert afsætning af passagerer)

UDKAST

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Straf i sager om forkert afsætning af passagerer)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er ikke i det eksisterende retsgrundlag hjemmel til at pålægge bødestraf

i tilfælde, hvor virksomheder, der beskæftiger sig med håndtering af luft-

fartspassagerer i lufthavne og ved flyvepladser, gennem uagtsomme hand-

linger forårsager, at luftfartspassagerne ved ankomst med fly fra lande, der

ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, ikke underkastes den påkrævede

indrejsekontrol, jf. Schengengrænsekodeksens artikel 8, jf. § 38, stk. 1.

Det foreslås, at der i udlændingeloven indsættes et nyt

§ 59 c.

Forslaget vil indebære, at det vil være muligt at pålægge bødestraf til virk-

somheder, der er beskæftiget med håndtering af luftfartspassagerer i luft-

havne og på flyvepladser, i de tilfælde, hvor de pågældende virksomheder

forårsager, at tilrejsende fra ikke-Schengenlande, ikke underkastes den på-

krævede indrejsekontrol.

Bestemmelsen vil rette sig mod virksomheder, der har ansvar for personbe-

fordring af luftfartspassagerer. Sådanne virksomheder kan eksempelvis

være transportselskaber, handlingsselskaber, flyselskaber eller lignende.

Der vil også kunne være tale om virksomheder som lufthavne og flyveplad-

ser. Det afgørende for, om de pågældende virksomheder vil være omfattet,

er, om virksomheden er beskæftiget med eller udfører konkrete opgaver i

relation til håndtering, herunder transport, af passagerer, der ankommer fra

destinationer uden for Schengenområdet, håndterer.

Bestemmelsen hjemler ikke strafansvar for fysiske personer.

Virksomheders strafansvar følger af udlændingelovens § 61, hvorefter der

kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.

Bestemmelsen vil finde anvendelse ved godkendte grænseovergangssteder,

jf. udlændingelovens § 38, stk. 3, hvor der forekommer ankomster af fly fra

ikke-Schengenlande. Godkendte grænseovergangssteder vil således i denne

sammenhæng udgøre lufthavne og flyvepladser.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 180: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Straf i sager om forkert afsætning af passagerer)

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse i forbindelse med ankom-

ster fra ikke-Schengenlande med både kommercielle og ikke-kommercielle

fly.

Den foreslåede bestemmelse vil derimod ikke finde anvendelse ved de indre

Schengengrænser, uanset om der er genindført midlertidig grænsekontrol

ved de indre grænser, jf. udlændingelovens § 38, stk. 2.

Der skal være tale om mindst en uagtsom handling for, at bestemmelsen vil

kunne finde anvendelse.

Eksempler på sådanne uagtsomme handlinger kan være manglende omhu

ved betjening af et dørstyringssystem, der skal lede nyankommne passagerer

mod det rette område i en lufthavn eller på en flyveplads. Endvidere vil der

kunne være tale om forkert transport med bus eller lignende transport fra et

område i lufthavnen eller flyvepladsen til et andet område.

Det er en betingelse for, at bestemmelsen vil kunne finde anvendelse, at det

konstateres, at handlingen har ført til, at de pågældende passagerer, der an-

kommer fra ikke-Schengenlande, ikke er blevet underkastet indrejsekontrol

efter Schengengrænsekodeksens artikel 8.

Bøden i førstegangstilfælde bør som udgangspunkt udmåles til 40-50.000

kr. pr. overtrædelse af bestemmelsen. Ved udmåling af bødestraffen bør den

udviste uagtsomhed og sagens øvrige omstændigheder tages i betragtning.

Der kan ligeledes indgå formildende omstændigheder i udmålingen af bø-

den, eksempelvis i situationer, hvor der alene er udvist en mindre grad af

uagtsomhed.