UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 173: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del Bilag 173
Offentligt

UDKAST

§1

I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22. juni 2020, som æn-

dret ved § 6 i lov nr. 2189 af 29. december 2020 og § 3 i lov nr. 1192 af 8.

juni 2021, foretages følgende ændringer:

§ 20, stk. 4,

indsættes efter »jobparate«: »og aktivitetsparate«

Overskriften

til kapitel 8 affattes således:

»Kapitel 8

Integrationsråd og Det Nationale Integrationsråd«.

§ 42

affattes således:

»§

42.

Kommunalbestyrelsen kan oprette et integrationsråd.

Stk. 2.

Integrationsrådet rådgiver og informerer kommunalbestyrelsen om

forhold af betydning for den lokale integrationsindsats.

Stk. 3.

Medlemmerne udpeges af kommunalbestyrelsen. Kommunalbesty-

relsen kan udpege et eller flere medlemmer af rådet som repræsentanter for

kommunen. Rådets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen drager omsorg for sekretariatsbetjeningen af

integrationsrådet.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen fastsætter forretningsorden for integrationsrå-

det.«

§ 43, stk. 2,

ændres

»stk.

4, 2. pkt.« til:

»stk.

3«.

Overalt

i loven ændres

»Rådet

for Etniske Minoriteter« til:

»Det

Natio-

nale Integrationsråd«.

§ 44, stk. 4,

ændres

»flygtninge

og indvandrere« til:

»integrationsindsat-

sen i Danmark«.

§2

I lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse

nr. 2018 af 11. december 2020, foretages følgende ændring:

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 173: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

§ 16 a

ophæves.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2022.

Stk. 2.

§ 1, nr. 3, træder i kraft den 1. januar 2022 for så vidt angår ud-

pegning af medlemmer til integrationsrådene for de kommuner, som ikke

allerede har oprettet et integrationsråd efter integrationslovens § 42. De sid-

dende integrationsråd efter § 42, der blev oprettet af kommunalbestyrelsen

forud lovens ikrafttræden, forbliver konstitueret resten af funktionsperioden

ud.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

Indledning............................................................................................ 4

Lovforslagets hovedpunkter ................................................................ 5

Obligatorisk selvbooking af samtaler til flere målgrupper ....... 5

2.1.1.

2.1.2.

2.1.3.

Gældende ret ......................................................................... 5

Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser .......... 7

Den foreslåede ordning ......................................................... 7

Ændring af Rådet for Etniske Minoriteters virke og navn ........ 8

2.2.1.

2.2.2.

2.2.3.

Gældende ret ......................................................................... 8

Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser .......... 9

Den foreslåede ordning ....................................................... 10

2.2.

2.3.

Forenkling af integrationslovens § 42 om etablering og

udvælgelse af medlemmer til integrationsrådene i kommunerne.............. 11

2.3.1.

2.3.2.

2.3.3.

Gældende ret ....................................................................... 11

Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser ........ 12

Den foreslåede ordning ....................................................... 12

2.4.

Ophævelse af statslig pligt til at tilbyde online

danskundervisning ..................................................................................... 13

2.4.1.

2.4.2.

2.4.3.

Gældende ret ....................................................................... 13

Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser ........ 14

Den foreslåede ordning ....................................................... 15

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige ................................................................................................... 15

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. ... 15

5. Administrative konsekvenser for borgerne ........................................... 16

Lovforslagets element om ophævelse af tilbuddet om Online Dansk

vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne. Det vil dog

UDKAST

medføre, at der fremadrettet ikke vil blive stillet et gratis tilbud om Online

Dansk til rådighed fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. ............... 16

6. Klimamæssige konsekvenser ................................................................ 16

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser .................................................. 16

8. Forholdet til EU-retten .......................................................................... 16

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v. ........................................... 16

10. Sammenfattende skema ....................................................................... 18

1. Indledning

Med lovforslaget lægges op til, at aktivitetsparate udlændinge fremover, li-

gesom jobparate udlændinge, selv skal booke jobsamtaler digitalt. Baggrun-

den for forslaget er blandt andet at opretholde ensartethed på tværs af mål-

grupper på udlændinge- og beskæftigelsesområdet, ligesom selvbooking af

jobsamtaler er med til at give den enkelte udlænding medindflydelse på til-

rettelæggelsen af og indholdet i sit kontaktforløb og dermed et større ansvar

for egen indsats, som i sidste ende skal styrke personens muligheder for at

komme i job.

Med lovforslaget lægges endvidere op til at gennemføre en justering af Rå-

det for Etniske Minoriteters

navn

virke

samt at forenkle bestemmelsen

om etablering og udvælgelse af medlemmer til integrationsrådene i kommu-

nerne. Baggrunden for justeringerne er et ønske om at fortsætte og udvikle

den sammenhængende integrationsindsats. Integrationsindsatsen skal bl.a.

løftes ved at kvalificere dialog og idéer om god integration og ved at lade

alle stemmer, der har viden, engagement og erfaring på området, komme til

orde.

Med lovforslaget lægges derudover op til at ophæve det online danskunder-

visningstilbud, som Udlændinge- og Integrationsministeriet i dag tilbyder.

Den gruppe af brugere, der i dag primært anvender tilbuddet om Online

Dansk, er ikke de potentielle udenlandske arbejdstagere og deres familier

uden for Danmark, som tilbuddet var tiltænkt. Ud over Online Dansk eksi-

sterer en række online danskundervisningstilbud på sprogcentrene, der både

anvendes som supplement til den ordinære danskuddannelse, og som kan

tilkøbes. Hertil kommer, at alle nyankomne udlændinge tilbydes danskud-

dannelse efter lov om danskuddannelses til voksne udlændinge m.fl. Online

UDKAST

Dansk er således alene et supplement til danskundervisningen til denne mål-

gruppe.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Obligatorisk selvbooking af samtaler til flere målgrupper

2.1.1. Gældende ret

Efter integrationslovens § 20, stk. 4, skal jobparate udlændinge selv booke

jobsamtaler digitalt.

Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov

om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om

aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige

andre love (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats

m.v.), der var en udmøntning af Aftale om forenklingen af lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, der blev indgået den 24. august 2018 mellem den da-

værende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folke-

parti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Soci-

alistisk Folkeparti, jf. Folketingstidende 2018-19, tillæg A, L 210 som frem-

sat, s. 22.

Bestemmelsen svarer til § 34, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

som dog omhandler andre målgrupper end § 20, stk. 4, i integrationsloven,

og blev indsat med det formål at skabe ensartethed på tværs af målgrupper,

jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, L 210 som fremsat, s.

70.

§ 34, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter dagpenge-

modtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodta-

gere uden for introduktionsprogrammet, åbenlyst uddannelsesparate samt

personer i jobafklaringsforløb, selv skal booke jobsamtaler digitalt, blev li-

geledes til på baggrund af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats.

Efter integrationslovens § 20, stk. 4, er udgangspunktet således, at jobparate

udlændinge selv skal booke jobsamtaler digitalt. Det fremgår af bestemmel-

sen, at selvbooking skal ske digitalt, men ikke at selvbooking skal foregå

via Jobnet, således som det gælder for andre målgrupper efter de gældende

regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Selvbooking kan foregå via

Jobnet, men det er også muligt via andre løsninger. Det er således muligt for

UDKAST

kommuner at tilbyde mulighed for at selvbooke møder i jobcenteret f.eks.

via kommunens egen hjemmeside eller fremmødestandere, jf. Folketingsti-

dende 2018-19, tillæg A, L 210 som fremsat, side 181.

Efter integrationslovens § 20, stk. 5, kan jobcenteret som en undtagelse til

udgangspunktet beslutte, at udlændingen undtages fra kravet om at booke

jobsamtaler digitalt, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsæt-

ninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene. Job-

centeret skal dog sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til

dette. Konsekvensen af, at jobcenteret undtager en udlænding, er, at jobcen-

teret fastsætter de konkrete tidspunkter for udlændingens jobsamtaler, jf.

Folketingstidende 2018-19, tillæg A, L 210 som fremsat, side 70.

Kommunalbestyrelsen kan dog også efter en konkret vurdering fratage en

udlænding retten til selvbooking, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at

den pågældende booker jobsamtaler på en anden måde end aftalt eller på en

måde, som kommunalbestyrelsen vurderer, vil medføre, at kontaktforløbet

ikke kan gennemføres efter hensigten.

Efter integrationslovens § 20, stk. 6, finder de regler som beskæftigelsesmi-

nisteren i medfør af § 39, nr. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

fastsætter om selvbooking og afmelding som jobsøgende tilsvarende anven-

delse.

Hvis en jobparat udlænding ikke booker en jobsamtale til afholdelse inden

for den frist, som udlændingen har fået af kommunen, vil kommunen skulle

tage stilling til, om der er grundlag for en sanktion. Sanktionen for mang-

lende selvbooking er reguleret i § 37 a, stk. 2, jf. stk. 1, og § 13, stk. 2, nr.

4, og stk. 14, i lov om aktiv socialpolitik, hvoraf det følger, at job- og akti-

vitetsparate modtagere af kontanthjælp m.v., som uden rimelig grund har

undladt selv at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcen-

teret har fastsat, herunder personer, der modtager selvforsørgelses- og hjem-

rejseydelse eller overgangsydelse efter integrationsloven, får foretaget et

fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle have booket job-

samtalen digitalt, og indtil personen har booket en jobsamtale digitalt, eller

til personen har genoprettet kontakten til jobcenteret.

I § 34, stk. 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er pligten til selv-

booking udvidet til en række flere målgrupper med virkning fra 1. januar

2021. De øvrige målgrupper er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og

UDKAST

overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, uddannel-

sesparate bortset fra åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodta-

gere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, ak-

tivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere

uden for introduktionsprogrammet, personer i ressourceforløb, fleksjobvisi-

terede, som modtager ledighedsydelse, samt revalidender, jf. Folketingsti-

dende 2018-19, tillæg A, L 209 som fremsat, side 240.

2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriet vurdering, at der bør opret-

holdes ensartethed på tværs af målgrupper på udlændinge- og beskæftigel-

sesområdet.

Det er endvidere Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at pligt

til selvbooking er med til at give den enkelte udlænding medindflydelse på

tilrettelæggelsen af og indholdet i sit kontaktforløb og dermed et større an-

svar for egen indsats. Derved styrkes tillige den pågældendes muligheder

for at komme i arbejde. Den enkelte udlænding vil således skulle tage ansvar

for eget forløb, som i sidste ende skal styrke personens muligheder for at

komme i job.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås derfor, at pligt til selvbooking for de jobparate udlændinge, jf.

§ 20, stk. 4, i integrationsloven, udvides til også at omfatte aktivitetsparate

udlændinge.

Den foreslåede ændring vil medføre, at aktivitetsparate udlændinge som ud-

gangspunkt vil få samme pligt som jobparate udlændinge til selv digitalt at

booke samtaler i jobcenteret. Den foreslåede ændring vil således svare til §

34, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som dog tillige omhandler

andre målgrupper.

For de aktivitetsparate udlændinge, som foreslås omfattet af pligt til selv-

booking, vil den foreslåede ændring endvidere medføre, at hvis udlændin-

gen ikke booker inden for en fastsat frist, som udlændingen har fået af kom-

munen, vil kommunen ligesom over for de jobparate udlændinge skulle tage

stilling til, om der er grundlag for en sanktion. Sanktionen for manglende

selvbooking for aktivitetsparate udlændige er ligesom for de jobparate ud-

lændinge reguleret i § 37 a, stk. 2, jf. stk. 1, og § 13, stk. 2, nr. 5, og stk. 14,

UDKAST

i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter der kan foretages fradrag i hjælpen for

de dage, der går, fra udlændingen skulle have booket jobsamtalen digitalt,

og indtil udlændingen har booket en jobsamtale digitalt, eller til udlændin-

gen har genoprettet kontakten til jobcenteret.

Det vil ligesom for de jobparate udlændinge være muligt for de aktivitets-

parate udlændinge at blive fritaget for selvbooking, hvis udlændingens

sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlæn-

dingen kan opfylde kravene, jf. § 20, stk. 5, i integrationsloven.

Den foreslåede ændring af integrationslovens § 20, stk. 4, indebærer således

alene en udvidelse af persongruppen, der er forpligtet til selv at booke job-

samtaler digitalt, således, at det fremover både vil være de jobparate og de

aktivitetsparate udlændinge.

2.2. Ændring af Rådet for Etniske Minoriteters virke og navn

2.2.1. Gældende ret

Efter integrationslovens § 44, stk. 1, nedsætter udlændinge- og integrations-

ministeren Rådet for Etniske Minoriteter, som består af 14 medlemmer.

Af § 44, stk. 1, fremgår, at udlændinge- og integrationsministeren udpeger

fem medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter, heriblandt forkvinden/-

manden. De ministerudpegede medlemmer udpeges blandt kandidater med

relevant viden om hele eller dele af integrationsområdet. Kommunalbesty-

relserne i København, Aarhus, Odense og Aalborg Kommuner indstiller

hver to medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter, hvoraf udlændinge-

og integrationsministeren udpeger en fra hver kommune til rådet. Repræ-

sentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter vælger fem medlemmer til

rådet blandt sine egne medlemmer.

Rådets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode, jf. § 44, stk. 2.

Udlændinge- og integrationsministeren udpeger et tilforordnet medlem fra

Udlændinge- og Integrationsministeriet, som ikke har stemmeret, jf. § 44,

stk. 3.

Af § 44, stk. 4 fremgår, at Rådet for Etniske Minoriteter rådgiver udlæn-

dinge- og integrationsministeren om spørgsmål af betydning for flygtninge

og indvandrere, samt at rådet ikke kan afgive udtalelser om enkeltsager.

UDKAST

Udlændinge- og integrationsministeren stiller sekretariatsbetjening til rådig-

hed for Rådet for Etniske Minoriteter, jf. § 44, stk. 5. Udlændinge- og inte-

grationsministeren fastsætter nærmere regler om valg af og forretningsorden

for rådet, jf. § 44, stk. 6.

Rådet for Etniske Minoriteter har haft sit nuværende navn siden integrati-

onsloven trådte i kraft den 1. januar 1999. Rådets navn fremgår af integrati-

onslovens § 43, som indeholder bestemmelser om Repræsentantskabet for

Rådet for Etniske Minoriteter og af § 44, som regulerer udlændinge- og in-

tegrationsministerens nedsætning af Rådet for Etniske Minoriteter, rådets

sammensætning, funktionsperiode, virke samt sekretariatsbetjening og for-

retningsorden.

2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

Rådet for Etniske Minoriteters virke bør justeres således, at fokus for rådets

rådgivning af udlændinge- og integrationsministeren fremadrettet skal være

på spørgsmål af betydning for integrationsindsatsen i Danmark.

Da der fortsat er udfordringer med integrationen i Danmark, er der efter mi-

nisteriets opfattelse behov for at sikre, at debatten og dialogen om en sam-

menhængende integrationsindsats kvalificeres, samt sikre, at fokus er på de

aktuelle integrationsudfordringer og at finde løsninger herpå.

Fokus for rådets virke og rådgivning har siden rådets grundlæggelse været

på spørgsmål af betydning for flygtninge og indvandrere. Der er efter mini-

steriets opfattelse behov for at opdatere og justere bestemmelserne i integra-

tionsloven om Rådet for Etniske Minoriteter med henblik på at sikre, at rå-

dets virke kan kvalificere udfordringerne og debatten om integration i Dan-

mark, herunder at rådet kan komme med forslag, der sætter retning for en

relevant og tidssvarende indsats på integrationsområdet. Bestemmelsen i in-

tegrationslovens § 44, stk. 4, om rådets virke bør lægge vægt på rådets rolle

i forhold til rådgivning og kvalifikation af en virkningsfuld og sammenhæn-

gende integrationsindsats.

En ændring af rådets virke og fokus for rådets rådgivning skal understrege

og skærpe det fremadrettede fokus på indhold og kvalitet i integrationsind-

satsen samt understøtte, at rådet i højere grad fremtræder og virker som et

ekspertråd i forhold til at rådgive udlændinge- og integrationsministeren om

en sammenhængende integrationsindsats i Danmark.

UDKAST

Rådet skal fremadrettet kvalificere udfordringer på integrationsområdet og

komme med forslag til at sætte retning for indsatsen, herunder ved generelt

at rådgive udlændinge- og integrationsministeren om spørgsmål af betyd-

ning for integrationsindsatsen i Danmark.

Rådets nye navn bør efter ministeriets opfattelse tilpasses, så rådets formål

og rolle som et råd, der rådgiver udlændinge- og integrationsministeren om

spørgsmål af betydning for integrationsindsatsen, afspejles i rådets navn.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at integrationslovens § 44, stk. 4, om rådets virke ændres, så-

ledes at rådet fremadrettet vil skulle rådgive udlændinge- og integrationsmi-

nisteren generelt om spørgsmål at betydning for integrationsindsatsen i Dan-

mark.

Med ændringen sikres, at fokus for rådets rådgivning vil fremgå klart af lo-

ven. Samtidig understreges det, at rådets rolle vil være at rådgive udlæn-

dinge- og integrationsministeren generelt om spørgsmål af betydning for in-

tegrationsindsatsen i Danmark. Rådet vil med ændringen i højere grad frem-

træde og virke som et ekspertråd i forhold til at rådgive udlændinge- og in-

tegrationsministeren om en virkningsfuld og sammenhængende integrati-

onsindsats. Rådet vil som led i denne rolle blandt andet komme med forslag,

som sætter retning for en relevant og tidssvarende indsats på integrations-

området, samt bidrage med løsningsforslag på aktuelle integrationsudfor-

dringer.

Rådet vil endvidere som led i sin funktion fortsat bl.a. skulle medvirke til at

formulere idéer og løsningsforslag til aktuelle integrationsudfordringer, af-

give høringssvar til lovforslag, afgive kommentarer til analyser, målinger

m.v., yde rådgivning og vejledning til udlændinge- og integrationsministe-

ren og deltage i den offentlige integrationsdebat, når dette er relevant.

Det foreslås i sammenhæng med ændringen af rådets virke, at rådet ændrer

navn til ”Det Nationale Integrationsråd”, således at rådets navn vil afspejle

rådets virke og rolle som et råd, der rådgiver udlændinge- og integrations-

ministeren om spørgsmål af betydning for integrationsindsatsen i Danmark.

UDKAST

Med den foreslåede ændring af rådets navn til ’’Det Nationale Integrations-

råd’’ understreges, at rådet besidder stor viden inden for integrationsområ-

det, og dermed kan udgøre en væsentlig dialogpartner for udlændinge- og

integrationsministeren, samt udgøre en klar stemme i den offentlige debat,

når integrationsindsatsen i Danmark drøftes og indsatserne skal udformes.

2.3. Forenkling af integrationslovens § 42 om etablering og udvælgelse

af medlemmer til integrationsrådene i kommunerne

2.3.1. Gældende ret

De kommunale integrationsråd er reguleret i integrationslovens § 42.

Efter integrationslovens § 42, stk. 1, er det op til den enkelte kommunalbe-

styrelse selv at beslutte, hvorvidt kommunalbestyrelsen vil oprette et inte-

grationsråd.

Af § 42, stk. 2, fremgår, at integrationsrådet kan afgive vejledende udtalelser

om den almindelige integrationsindsats i kommunen og om de selvforsør-

gelses- og hjemrejseprogrammer eller introduktionsprogrammer, der tilby-

des af kommunalbestyrelsen. Udtalelserne offentliggøres.

Af § 42, stk. 3, fremgår, at integrationsrådet består af mindst syv medlem-

mer med bopæl i kommunen, samt at det er kommunalbestyrelsen, som ud-

peger medlemmerne til integrationsrådet. Integrationsrådets funktionsperi-

ode følger den kommunale valgperiode.

Af § 42, stk. 4 fremgår, at det er kommunalbestyrelsen, som fastsætter med-

lemstallet ud over de påkrævede syv medlemmer i integrationsrådet. Med-

lemmerne udpeges af kommunalbestyrelsen blandt medlemmer af lokale

flygtninge- og indvandrerforeninger eller andre tilsvarende personer i kom-

munen. Medlemmer kan også udpeges blandt personer med tilknytning til

skolebestyrelser og lokale foreninger i kommunen. Kommunalbestyrelsen

kan udpege et eller flere medlemmer af integrationsrådet som repræsentan-

ter for kommunen.

Af § 42, stk. 5-6 fremgår, at det er kommunalbestyrelsen, som drager om-

sorg for sekretariatsbetjeningen af integrationsrådet, og at det også er kom-

munalbestyrelsen, som fastsætter forretningsorden for integrationsrådet på

baggrund af en af udlændinge- og integrationsministeren udarbejdet stan-

dardforretningsorden.

UDKAST

2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

Det er efter ministeriets opfattelse hensigtsmæssigt at forenkle bestemmel-

sen om oprettelse af integrationsråd i kommunerne samt at gøre ordningen

mere fleksibel, således at kommunalbestyrelsen selv lokalt kan vurdere,

hvilken rådgivning om integrationsindsatsen, der er behov for i den enkelte

kommune, herunder hvilke kvalifikationer, egenskaber, erfaringer m.v.,

som kommunalbestyrelsen mener, at et integrationsråd skal besidde. Det er

efter ministeriets opfattelse en fordel, at dialogen mellem den enkelte kom-

munalbestyrelse, repræsentanter for de etniske minoriteter og andre, der del-

tager i integrationsarbejdet, finder sted i de rammer, som det lokalt findes

mest hensigtsmæssigt.

Forslaget skal understøtte, at forskellige integrationsudfordringer i kommu-

nerne kan håndteres forskelligt og fleksibelt med inddragelse af de forskel-

lige tilgange og kompetencer, som man lokalt i kommunerne vurderer mest

relevante.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at videreføre ordningen, hvorefter det er frivilligt for kommu-

nalbestyrelsen at oprette et integrationsråd efter § 42, stk. 1, således at kom-

munalbestyrelsen som øverste myndighed i kommunen fortsat selv kan be-

slutte, om der skal oprettes et integrationsråd, og således at de integrations-

råd, der oprettes, afspejler den enkelte kommunalbestyrelses ønsker og be-

hov for rådgivning i forbindelse med kommunens varetagelse af integrati-

onsindsatsen.

Det foreslås også, at rammerne for integrationsrådenes virke efter § 42, stk.

2, justeres, således at det lokale integrationsråd fremover generelt vil skulle

rådgive og informere kommunalbestyrelsen om forhold af betydning for den

lokale integrationsindsats. Forslaget vil betyde, at integrationsrådet ikke

længere formelt skal udtale sig om de selvforsørgelses- og hjemrejsepro-

grammer eller introduktionsprogrammer, som kommunalbestyrelsen tilby-

der. Ændringen har til formål at justere og udvide fokus for integrationsrå-

dene, så det i højere grad er hele den sammenhængende integrationsindsats,

der vil være omdrejningspunktet for integrationsrådenes virke, samt at skabe

parallelitet til den foreslåede ændring af Rådet for Etniske Minoriteter virke

efter § 44, stk. 4.

UDKAST

Det foreslås samtidig, at kravet om at integrationsrådets udtalelser skal of-

fentliggøres efter § 42, stk. 2, bortfalder som led i at gøre rammerne for

integrationsrådene mere fleksible for kommunalbestyrelsen. Kommunalbe-

styrelsen vil således fortsat kunne beslutte at offentliggøre integrationsrå-

dets udtalelser.

Det foreslås endvidere, at rammerne for at udpege medlemmer til integrati-

onsrådene efter § 42, stk. 3, forenkles, så kommunalbestyrelserne vil blive

stillet frit til lokalt at beslutte, hvor mange medlemmer integrationsrådet

skal bestå af, samt hvilke kvalifikationer, egenskaber, erfaringer m.v., der

er behov for, at et integrationsråd i kommunen besidder. Integrationsrådene

vil eksempelvis kunne omfatte medlemmer, som har konkret erfaring med

eller stort engagement i integrationsindsatsen. Det kan for eksempel være

erfaringer eller engagement fra arbejde i en kommune, en virksomhed, fra

forskning eller lignende. Det vil betyde, at der ikke længere vil skulle stilles

krav om, at et integrationsråd skal bestå af mindst syv medlemmer, samt at

der ikke længere vil skulle stilles krav om, at medlemmer skal udpeges fra

lokale flygtninge- og indvandrerforeninger m.v. eller blandt personer med

tilknytning til skolebestyrelser eller lokale foreninger.

Ordningen efter § 42, stk. 4 og 5, hvorefter kommunalbestyrelsen drager

omsorg for sekretariatsbetjeningen af integrationsrådet og kommunalbesty-

relsen fastsætter forretningsorden for integrationsrådet på baggrund af en af

udlændinge- og integrationsministeren udarbejdet standardforretningsor-

den, videreføres i uændret form.

Det bemærkes, at sammensætningen af medlemmer til integrationsrådene

fortsat vil have betydning for, hvem der udpeges som medlemmer til Rådet

for Etniske Minoriteter efter § 43, da fem af medlemmerne til Rådet for Et-

niske Minoriteter vælges blandt medlemmer fra Repræsentantskabet til Rå-

det for Etniske Minoriteter, som primært består af medlemmer fra Integrati-

onsrådene i kommunerne, jf. § 43, stk. 2.

2.4. Ophævelse af statslig pligt til at tilbyde online danskundervisning

2.4.1. Gældende ret

Det fremgår af § 16 a i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 2018 af 11. december 2020, at Udlændinge- og In-

tegrationsministeriet skal stille et gratis tilbud om erhvervsrettet danskun-

dervisning på internettet til rådighed for alle (Online Dansk).

UDKAST

Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget, at Online Dansk omfatter

undervisning i udtale, skrivning, lytning og læsning. Ved fastlæggelsen af

niveauerne for de forskellige sprogmoduler tages udgangspunkt i niveaube-

skrivelserne for modulerne på Danskuddannelse 2.

Det er endvidere forudsat i bemærkningerne til lovforslaget, at formålet med

Online Dansk er at give især udlændinge, der skal tage arbejde i Danmark,

og deres familier mulighed for at begynde at lære dansk, inden de kommer

til Danmark. Tilbuddet skal kunne benyttes efter ankomsten til Danmark

sideløbende med beskæftigelse

–

enten som selvstudie eller eventuelt som

et supplement til den danskundervisning, som sprogcentre og andre udby-

dere af danskuddannelse tilbyder. Tilbuddet kan således også anvendes af

f.eks. udlændinge, der allerede har ophold her i landet, men som har behov

for at styrke deres erhvervsrettede danskkundskaber.

Tilbuddet kan anvendes med udbytte af udlændinge med forskellig uddan-

nelsesbaggrund fra hjemlandet, herunder f.eks. både håndværkere og uni-

versitetsuddannede. Der henvises til Folketingstidende 2008-09, tillæg A, L

140 Forslag til lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne ud-

lændinge m.fl. og integrationsloven, side 4415 og 4420.

2.4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

Den gruppe af brugere, der i dag primært anvender tilbuddet om Online

Dansk, er ikke potentielle udenlandske arbejdstagere og deres familier uden

for Danmark, som tilbuddet oprindeligt primært var tiltænkt. Brugerstatistik

viser, at Online Dansk i dag primært anvendes af brugere, der opholder sig

i Danmark.

I relation til udlændinge bosat i Danmark tilbydes alle nyankomne udlæn-

dinge danskuddannelse efter lov om danskuddannelses til voksne udlæn-

dinge m.fl. Online Dansk er således alene et supplement til danskundervis-

ningen til denne målgruppe. Danskuddannelse efter lov om danskuddan-

nelse til voksne udlændinge m.fl. er gratis for alle udlændinge m.fl., som er

omfattet af lovens målgruppe, herunder også for udenlandske arbejdstagere.

For udenlandske arbejdstagere betales dog et depositum på 2.000 kr., når

kursisten henvises til et modul på danskuddannelsen efter § 14, stk. 4, i lov

om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

UDKAST

Ud over Online Dansk eksisterer en række online danskundervisningstilbud

på sprogcentrene, der både anvendes som supplement til den ordinære

danskuddannelse, og som kan tilkøbes

–

heraf er enkelte tilbud målrettet

udenlandske arbejdstagere.

Det er på den baggrund ministeriets opfattelse, at der ikke længere er behov

for, at myndighederne stiller et særskilt, statsligt online danskundervisnings-

tilbud til rådighed.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at forpligtelsen i lov om danskuddannelse til voksne udlæn-

dinge m.fl., for Udlændinge- og Integrationsministeriet til at stille et gratis

tilbud om erhvervsrettet danskundervisning på internettet til rådighed for

alle ophæves.

Den foreslåede ændring af danskuddannelsesloven vil medføre, at § 16 a i

lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. ophæves.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for

det offentlige

[Under udarbejdelse]

Obligatorisk selvbooking for aktivitetsparate udlændinge

Lovforslagets § 1, nr. 1, medfører, at digital selvbooking af jobsamtaler

fremover som udgangspunkt også bliver obligatorisk for aktivitetsparate ud-

lændinge. Det er Udlændinge- og Integrationsministeriet vurdering, at for-

slaget ikke vil medføre reelle økonomiske konsekvenser. Vurderingen byg-

ger blandt andet på, at aktivitetsparate udlændinge udgør en lille målgrup-

pen (det forventes at målgruppen vil udgøre under 1000 personer i 2022) og

at en del af målgruppen formodentlig vil kunne fritages fra kravet om pligt

til digital selvbooking af jobsamtaler henset til utilstrækkelige sproglige og

it-mæssige forudsætninger.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

[Under udarbejdelse]

UDKAST

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslagets element om ophævelse af tilbuddet om Online Dansk vurde-

res ikke at have administrative konsekvenser for borgerne. Det vil dog med-

føre, at der fremadrettet ikke vil blive stillet et gratis tilbud om Online Dansk

til rådighed fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 24. september 2021 til fredag

den 6. oktober 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og or-

ganisationer m.v.:

ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, Advokatrådet (Advokatsam-

fundet), Akademikernes Centralorganisation, Amnesti Nu, Amnesty Inter-

national, Andelsboligforeningernes fællesrepræsentation, Arkitektskolen,

Aarhus, Asylret, BARID

–

Board of Airline Representatives in Denmark,

Bedsteforældre for Asyl, Beredskabsstyrelsen, Beskæftigelsesrådet, Bolig-

selskabernes Landsforening, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, Børnerådet,

Børne- og Kulturchefforeningen, Børns Vilkår, Centralorganisationernes

Fællesudvalg CFU, Copenhagen Business Academy, Danes Worldwide,

Danish Biometrics, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Lejerforenin-

ger, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Skibsmæglerforening,

Danner, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv,

Dansk Flygtningehjælp, Danske Rederier, Designskolen Kolding, DFUNK

–

Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Forfatterforening, Dansk Forlæg-

gerforening, Dansk Kunstnerråd, Dansk Missionsråd, Dansk PEN, Dansk

Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialrådgiverfor-

ening, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Danske Advokater, Danske Dag-

blades Forening, Danske Dramatikeres Forbund, Danske Erhvervsakade-

mier, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier

–

Bestyrelserne, Danske Er-

hvervsskoler og Gymnasier

–

Lederne, Danske Havne, Danske Kirkers Råd,

Danske Regioner, Danske Skønlitterære Forfattere, Danske Studerendes

UDKAST

Fællesråd, Danske Udlejere, Danske Universiteter, Danske Professionshøj-

skoler, Datatilsynet, De danske sprogcentre, Den Almindelige Danske Læ-

geforening, Den Danske Dommerforening, Den Danske Europabevægelse

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke

i Danmark, Det Centrale Handicapråd, Det Danske Akademi, Det Kriminal-

præventive Råd, DI (Dansk Industri), DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tor-

tur, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, EjendomDanmark,

Erhvervsstyrelsen, Erhvervsakademi Dania, Erhvervsakademi Kolding, Er-

hvervsakademiet Lillebælt, Erhvervsakademi Midtvest, Erhvervsakademi

Nordjylland, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi Sydvest, Er-

hvervsakademi Århus, EUROFISH, European Communications Office

(ECO), European Environment Agency, European Investment Bank, Fag-

bevægelsens Hovedorganisation

–

FH (tidl. LO), Familieretshuset, Finans-

rådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Flygtningenævnet, Folkehøj-

skolernes Forening i Danmark, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser

(FLD), Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Udlændingerets-

advokater, Forhandlingsfællesskabet (tidl. Kommunale Tjenestemænd og

Overenskomstansatte), FrikirkeNet, Funktionærernes og Tjenestemænde-

nes Fællesråd(FTF), Færøernes Landsstyre, Global Biodiversity Informa-

tion Facility (GBIF), Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Handels,

Transport og Serviceerhvervene, HK/Danmark, HK/Kommunal, HK/Privat

Håndværksrådet, ICORN, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universi-

tetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder

International Community / Erhverv Aarhus, International Council for the

Exploration of the Sea (ICES), International Organization for Migration

(IOM), Journalistforbundet, Kirkernes Integrationstjeneste, KL

–

Kommu-

nernes Landsforening, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kristelig Ar-

bejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kulturministeriets Rektorkol-

legium (KUR), c/o Kunstakademiets Arkitektskole, Kunststyrelsen, Kvinfo,

Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Kø-

benhavns Byret, Københavns Erhvervsakademi, Landbrug & Fødevarer,

Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvo-

kater, Landsforeningen ”Et barn To forældre”, Landsorganisation af kvin-

dekrisecentre (LOKK), Ledernes Hovedorganisation, Lejernes Landsorga-

nisation i Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke, Mino Danmark, Next, Niels

Brock, Odense Universitetshospital, Parliamentary Assembly of the Orga-

nization for Security and Cooperation in Europe, Plums Fond for fred, øko-

logi og bæredygtighed (Tidl. Fredsfonden), Politiforbundet i Danmark,

PROSA

–

Forbundet af It-professionelle, PRO-Vest, Præsidenten for Vestre

Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, PTU

–

Livet efter ulykken, RED

Rådgivning, Red Barnet, Reden Stop Kvindehandel, Refugees Welcome,

UDKAST

Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser (RKU),

Retslægerådet, Retspolitisk Forening, Retten i Esbjerg, Retten i Glostrup,

Retten i Helsingør, Retten i Herning, Retten i Hillerød, Retten i Hjørring,

Retten i Holbæk, Retten i Holstebro, Retten i Horsens, Retten i Kolding,

Retten i Lyngby, Retten i Nykøbing Falster, Retten i Næstved, Retten i

Odense, Retten i Randers, Retten i Roskilde, Retten i Svendborg, Retten i

Sønderborg, Retten i Viborg, Retten i Aalborg, Retten i Århus, Retten på

Bornholm, Retten på Frederiksberg, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde

Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Samarbejdsgruppen om Børnekonven-

tionen, SAS head Office, SOS Racisme, Statens Kunstråd / Kunststyrelsen

Sundhedskartellet, Sø- og Handelsretten, Trafikselskabet Movia, Trykkefri-

hedsselskabet, Uddannelsesforbundet, Udlændingenævnet, UNHCR (Regi-

onal Representation for Northern Europe), United Nations Childrens Fund

(UNICEF), United Nations Development Programme (UNDP), United Na-

tions Environment Programme (UNEP), United Nations Office for Project

Services (UNOPS), United Nations Population Fund (UNFPA), United Na-

tions Women, World Food Programme (WFP), World Health Organization

(WHO), Ældresagen, Ægteskab uden grænser, Aarhus kommune

–

Social-

forvaltningen, 3 F, 3F Privat Service, Hotel og Restauration (3F PSHR)

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

UDKAST

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-

retten

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Ingen

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 20, stk. 4 i integrationsloven, at jobparate udlændinge selv

skal booke jobsamtaler digitalt.

Det følger af den foreslåede ændring af integrationslovens § 20, stk. 4, at

aktivitetsparate udlændinge fremover, ligesom jobparate udlændinge, selv

skal booke jobsamtaler digitalt.

Den foreslåede ændring vil medføre, at aktivitetsparate udlændinge, ligesom

de jobparate udlændinge, vil være forpligtet til selv at booke jobsamtaler

digitalt.

Selvbooking vil skulle ske digitalt, men vil ikke nødvendigvis skulle foregå

via Jobnet, således som det gælder for andre målgrupper efter de gældende

regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Selvbooking af jobsamtaler for aktivitetsparate udlændinge vil således fort-

sat kunne foregå via Jobnet, men det vil også være muligt via andre løsnin-

ger. Det vil således være muligt for kommuner at tilbyde mulighed for at

selvbooke møder i jobcenteret fx via kommunens egen hjemmeside eller

fremmødestandere.

Hvis den aktivitetsparate udlænding ikke booker inden for en fastsat frist,

vil det som hidtil i forhold til de jobparate udlændinge, jf. Folketingstidende

2018-19 (1. samling), tillæg A, L 210 som fremsat, s. 70, kunne få betydning

for udlændingens ydelse. Kommunen vil i disse situationer skulle tage stil-

ling til, om der er grundlag for en sanktion. Dvs. at jobcenteret bl.a. vil skulle

partshøre vedkommende.

Jobcenteret vil ligesom over for de jobparate udlændinge kunne beslutte, at

den aktivitetsparate udlænding skal undtages fra kravet om at booke job-

samtaler digitalt, hvis den aktivitetsparate udlændings sproglige og it-mæs-

sige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at den pågældende vil kunne

opfylde kravene. Jobcenteret vil skulle sørge for, at den aktivitetsparate ud-

lænding hurtigst muligt bliver i stand til at opfylde kravene.

UDKAST

Som hidtil for så vidt angår de jobparate, vil kommunalbestyrelsen efter en

konkret vurdering kunne fratage en aktivitetsparat udlænding retten til selv-

booking, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at den pågældende booker

jobsamtaler på en anden måde end aftalt eller på en måde, som kommunal-

bestyrelsen vurderer vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres

efter hensigten.

Kommunalbestyrelsen vil således, ligesom for de jobparate udlændinge,

have mulighed for efter en konkret vurdering at fravige udgangspunktet,

hvis der f.eks. foreligger misbrug af ordningen eller den aktivitetsparate ud-

lænding ikke har de fornødne kompetencer til selv at booke jobsamtaler.

Det betyder, at kommunalbestyrelsen, som hidtil i forhold til de jobparate,

også for så vidt angår de aktivitetsparate udlændinge, efter en konkret vur-

dering, f.eks. vil kunne beslutte, at selvbooking ikke vil skulle være gæl-

dende i tilfælde, hvor en udlænding booker mange samtaler ud over det af-

talte, booker flere samtaler tidsmæssigt tæt på hinanden eller hyppigt om-

booker samtaler. Fravigelse af udgangspunktet vil endvidere kunne ske, hvis

kommunen (i praksis jobcenteret) f.eks. vurderer, at det er uforholdsmæssigt

svært eller umuligt for den aktivitetsparate udlænding selv at booke jobsam-

taler, fordi personen har meget ringe it-kundskaber, har betydelige sproglige

barrierer bestående i manglende beherskelse af dansk, eller har betydelig

fysisk, kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse, eller hvis afholdelsen af

jobsamtalen vil være betinget af særlige lokaliteter eller deltagelse af en

tolk.

Jobcenteret vil således, ligesom over for de jobparate udlændinge, have mu-

lighed for på baggrund af en konkret vurdering af den enkelte aktivitetspa-

rate udlændings danskkundskaber, it-mæssige kompetencer og andre forud-

sætninger, kunne beslutte at undtage den pågældende fra kravet om selv-

booking. Jobcenteret vil i disse tilfælde selv skulle fastsætte de konkrete

tidspunkter for den aktivitetsparate udlændings jobsamtaler

Den foreslåede bestemmelse forventes at give den enkelte udlænding med-

indflydelse på tilrettelæggelsen af og indholdet i sit kontaktforløb. Derved

styrkes tillige den pågældendes muligheder for at komme i arbejde. Hensig-

ten er, at den enkelte udlænding skal tage ansvar for eget forløb, som i sidste

ende skal styrke personens muligheder for at komme i job.

Der henvises til punkt 2.1 i de almindelige bemærkninger.

UDKAST

Til nr. 2

Af kapiteloverskriften til det nuværende kapitel 8 i integrationsloven frem-

går Rådet for Etniske Minoriteters nuværende navn.

Med lovforslaget foreslås, at Rådet for Etniske Minoriteter skifter navn til

”Det Nationale Integrationsråd”. Baggrunden for ændringen er et ønske om,

at rådets navn skal afspejle rådets virke og formål som et råd, der rådgiver

udlændinge- og integrationsministeren om spørgsmål af betydning for den

samlede integrationsindsats.

Som konsekvens heraf foreslås det, at kapiteloverskriften til integrationslo-

vens

kapitel 8

Integrationsråd og Rådet for Etniske Minoriteter

ændres

til ”Integrationsråd og Det Nationale Integrationsråd”.

Til nr. 3

Oprettelsen af integrationsråd i kommunerne er reguleret i integrationslo-

vens § 42.

Af § 42, stk. 1, fremgår, at det er frivilligt for kommunalbestyrelsen at op-

rette et integrationsråd.

Efter § 42, stk. 2, kan et integrationsråd afgive vejledende udtalelser om den

almindelige integrationsindsats i kommunen og om de selvforsørgelses- og

hjemrejseprogrammer eller introduktionsprogrammer, der tilbydes af kom-

munalbestyrelsen. Det fremgår også, at udtalelserne skal offentliggøres.

Af § 42, stk. 3, fremgår, at integrationsrådet skal bestå af mindst syv med-

lemmer med bopæl i kommunen, som udpeges af kommunalbestyrelsen,

samt at integrationsrådets funktionsperiode følger den kommunale valgpe-

riode.

Efter den gældende § 42, stk. 4, skal medlemmerne udpeges blandt medlem-

mer fra lokale flygtninge- og indvandrerforeninger eller andre tilsvarende

personer i kommunen og blandt personer med tilknytning til skolebestyrel-

ser og lokale foreninger i kommunen.

UDKAST

Det er efter § 42, stk. 5 og stk. 6, kommunalbestyrelsen, der drager omsorg

for sekretariatsbetjeningen af integrationsrådet samt fastsætter forretnings-

orden for integrationsrådet på baggrund af en af udlændinge- og integrati-

onsministeren udarbejdet standardforretningsorden.

Det foreslås, at integrationslovens

§ 42

nyaffattes.

Den foreslåede bestemmelses

stk. 1,

foreslås videreført. Det betyder

, at

kom-

munalbestyrelsen som øverste myndighed i kommunen fortsat selv kan be-

slutte, om der skal oprettes et integrationsråd, og at de integrationsråd, der

oprettes, afspejler den enkelte kommunalbestyrelses ønsker og behov for

rådgivning i forbindelse med kommunens varetagelse af integrationsindsat-

sen.

Bestemmelsens

stk. 2,

foreslås ændret, således at integrationsrådet fremover

vil skulle rådgive og informere kommunalbestyrelsen om forhold af betyd-

ning for den lokale integrationsindsats. Det betyder, at integrationsrådet

ikke længere formelt vil skulle udtale sig om de selvforsørgelses- og hjem-

rejseprogrammer eller introduktionsprogrammer, som kommunalbestyrel-

sen tilbyder, og at fokus for integrationsrådenes rådgivning og information

af kommunalbestyrelsen udvides, så det i højere grad vil være hele den sam-

menhængende integrationsindsats, der er omdrejningspunktet for integrati-

onsrådenes vejledende udtalelser. Det betyder også, at der vil skabes paral-

lelitet til den foreslåede ændring af Rådet for Etniske Minoriteters virke ef-

ter § 44, stk. 4. Det foreslås også, at kravet om, at integrationsrådets udta-

lelser skal offentliggøres, bortfalder. Kommunalbestyrelsen vil fortsat

kunne beslutte at offentliggøre integrationsrådets udtalelser.

Bestemmelsens

stk. 3,

foreslås ændret, således at de kriterierne for udvæl-

gelse af medlemmer til integrationsrådene vil blive samlet i et nyt stykke.

Af bestemmelsen vil fremgå, at det er kommunalbestyrelsen, der udpeger

medlemmerne til integrationsrådende, og at kommunalbestyrelsen kan ud-

pege et eller flere medlemmer af integrationsrådet som repræsentant(er) for

kommunen. Det vil betyde, at der ikke længere skal stilles krav om, at kom-

munalbestyrelsen skal udpege et obligatorisk antal af medlemmer til inte-

grationsrådene, samt at kravet om at integrationsrådenes medlemmer skal

udpeges blandt bestemte foreninger vil bortfalde. Ændringen vil medføre, at

rammerne for at oprette et integrationsråd i kommunen bliver mere fleksible,

således at kommunalbestyrelsen egenhændigt vil kunne beslutte, hvor

mange medlemmer, et integrationsråd skal bestå af, såfremt kommunalbe-

styrelsen ønsker at oprette et integrationsråd. Ændringen vil også betyde, at

UDKAST

kommunalbestyrelsen vil blive stillet mere frit til lokalt at beslutte, hvem

der skal udpeges til integrationsrådet, herunder hvilke kvalifikationer, egen-

skaber, erfaringer m.v., kommunalbestyrelsen vurderer, der er behov for, at

et integrationsråd i kommunen besidder.

Ordningen, hvorefter at det er kommunalbestyrelsen, der udpeger medlem-

merne til integrationsrådet, videreføres, ligesom integrationsrådenes funkti-

onsperiode fortsat skal følge den kommunale valgperiode.

Bestemmelsens

stk. 4 og 5,

videreføres i deres nuværende form, hvorefter

kommunalbestyrelsen fortsat drager omsorg for sekretariatsbetjeningen af

integrationsrådet samt fastsætter en forretningsorden for integrationsrådet

på baggrund af en af udlændinge- og integrationsministeren udarbejdet stan-

dardforretningsorden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Af § 43, stk. 2 fremgår, at integrationsrådene efter § 42 hvert fjerde år skal

vælge et medlem til Repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter.

Med lovforslaget foreslås det at samle kriterierne for udvælgelse af med-

lemmerne til integrationsrådene i et nyt samlet stykke 3.

Som konsekvens heraf rettes henvisningen i § 43, stk. 2.

Til nr. 5

Rådet for Etniske Minoriteter har haft sit navn siden vedtagelsen af integra-

tionsloven den 1. januar 1999. Af integrationslovens §§ 43 og 44 fremgår

rådets nuværende navn ”Rådet for Etniske Minoriteter”. Med lovforslaget

foreslås, at rådets navn ændres til ”Det Nationale Integrationsråd”

overalt

integrationsloven, således at rådets navn afspejler rådets virke og rolle som

et råd, der rådgiver udlændinge- og integrationsministeren om spørgsmål af

betydning for integrationsindsatsen i Danmark. Med den foreslåede ændring

af rådets navn til ”Det Nationale Integrationsråd” understreges også, at rådet

besidder stor viden inden for integrationsområdet, og dermed kan udgøre en

væsentlig dialogpartner for udlændinge- og integrationsministeren, samt ud-

gøre en klar stemme i den offentlige debat, når integrationsindsatsen i Dan-

mark drøftes, og når indsatserne skal udformes.

UDKAST

Integrationslovens

§§ 43 og 44

konsekvensrettes i overensstemmelse her-

med, så rådets nye navn, ”Det Nationale Integrationsråd”, fremgår overalt i

integrationsloven i stedet for rådets nuværende navn, ”Rådet for Etniske Mi-

noriteter”.

Til nr. 6

Rådet for Etniske Minoriteter, rådets sammensætning, funktionsperiode,

virke samt sekretariatsbetjening og forretningsorden er reguleret i integrati-

onslovens § 44.

Det foreslås, at bestemmelsen i

§ 44, stk. 4,

vedrørende rådets virke, hvor-

efter rådet rådgiver udlændinge- og integrationsministeren om spørgsmål af

betydning

for flygtninge og indvandrere, ændres, således at rådet i stedet

skal rådgive udlændinge- og integrationsministeren om spørgsmål af betyd-

ning for integrationsindsatsen i Danmark, med henblik på

at rådets via sit

virke medvirker til at kvalificere og sætte retning for integrationsdebatten i

Danmark. Den foreslåede ændring betyder, at rådets rolle vil være at rådgive

udlændinge- og integrationsministeren generelt om spørgsmål af betydning

for integrationsindsatsen i Danmark, samt at rådet i højere grad fremtræder

og virker som et ekspertråd i forhold til at rådgive udlændinge- og integra-

tionsministeren om en virkningsfuld og sammenhængende integrationsind-

sats. Forslaget betyder, at rådet vil bidrage med forslag, som sætter retning

for en relevant og tidssvarende indsats på integrationsområdet, samt bidrage

med løsningsforslag på aktuelle integrationsudfordringer.

§ 44, stk. 5 og 6 videreføres i deres nuværende form og anvendelse.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af § 16 a i danskuddannelsesloven, at Udlændinge- og Integra-

tionsministeriet skal stille et gratis tilbud om erhvervsrettet danskundervis-

ning på internettet (Online Dansk) til rådighed for alle.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1. i de al-

mindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det følger af den foreslåede ændring af § 16 a i danskuddannelsesloven, at

tilbuddet om Online Dansk ophæves.

UDKAST

Den foreslåede ændring vil medføre, at Udlændinge- og Integrationsmini-

steriet ikke længere vil skulle stille et gratis tilbud om erhvervsrettet dansk-

undervisning på internettet til rådighed for alle, der enten befinder sig uden

for eller i Danmark.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 og 2.1.3 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Til § 3

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar 2022, jf. dog stk. 2.

I bestemmelsens

stk. 2

foreslås det, at lovens § 1, nr. 3, træder i kraft den 1.

januar 2022 for så vidt angår udpegning af medlemmer til integrationsrå-

dene for de kommuner, som ikke allerede har nedsat et integrationsråd efter

integrationslovens § 42. De siddende integrationsråd efter § 42, der blev

nedsat af kommunalbestyrelsen forud for lovens ikrafttræden, forbliver kon-

stitueret resten af funktionsperioden ud.

Det betyder for så vidt angår lovforslagets element om obligatorisk selv-

booking af samtaler til flere målgrupper, at aktivitetsparate udlændinge ved

lovens ikrafttræden som udgangspunkt vil få samme pligt som jobparate ud-

lændinge til selv digitalt at booke samtaler i jobcenteret i overensstemmelse

med den foreslåede ændring til integrationslovens § 20, stk. 4.

For så vidt angår lovforslagets element om forenkling af integrationslovens

§ 42 om etablering og udvælgelse af medlemmer til integrationsrådene i

kommunerne betyder det, at integrationsrådene ved lovens ikrafttræden vil

skulle informere kommunalbestyrelsen om forhold af betydning for den lo-

kale integrationsindsats i overensstemmelse med de foreslåede ændringer til

integrationslovens § 42, stk. 2.

For så vidt angår lovforslagets element om ændring af Rådet for Etniske

Minoriteters virke og navn, betyder det, at rådet ved lovens ikrafttræden vil

skulle ændre fokus i sin rådgivning fra at rådgive ministeren om

spørgsmål

af betydning for flygtninge og indvandrere

til at rådgive om integrationsind-

satsen i Danmark, jf. de foreslåede ændringer til integrationslovens § 44.

For så vidt angår lovforslagets element om ophævelse af statslig pligt til at

tilbyde online danskundervisning, betyder det, at undervisningsmateriale

UDKAST

ikke længere kan tilgås online på Udlændinge- og Integrationsministeriets

hjemmeside efter lovens ikrafttræden, jf. den foreslåede ophævelse af § 16

a i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Bestemmelsens stk. 2 betyder, at de foreslåede ændringer til integrationslo-

vens § 42, stk. 3 om udpegning af medlemmer ved lovens ikrafttræden fin-

der anvendelse for kommuner, som ikke allerede har oprettet et integrati-

onsråd efter § 42. Det er overladt til den enkelte kommunalbestyrelses egen

beslutning, om der skal oprettes integrationsråd. Der kan derfor være kom-

muner, hvor der ikke er oprettet et integrationsråd. Såfremt kommunalbe-

styrelsen ved lovens ikrafttræden ikke allerede har oprettet et integrations-

råd, vil dette skulle ske i overensstemmelse med de foreslåede ændringer af

integrationslovens § 42, stk. 3.

Bestemmelsen betyder endvidere, at Integrationsråd, som af kommunalbe-

styrelsen er oprettet i medfør af § 42 forud for lovens ikrafttræden, forbliver

konstitueret resten af funktionsperioden ud. Integrationsrådenes funktions-

periode følger den kommunale valgperiode i overensstemmelse med § 42,

stk. 3.

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om integration af udlændinge

i Danmark (integrationsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22.

juni 2020, som ændret ved § 6 i lov

nr. 2189 af 29. december 2020 og §

3 i lov nr. 1192 af 8. juni 2021, fo-

retages følgende ændringer:

§ 20. ---

Stk. 2-3. ---

Stk. 4.

Jobparate udlændinge skal

selv booke jobsamtaler digitalt.

Stk. 5-10. ---

§ 20, stk. 4,

indsættes efter »jobpa-

rate«: »og aktivitetsparate«

Overskriften

til kapitel 8 affattes

således:

Kapitel 8

»Kapitel 8

Integrationsråd og Det Natio-

Integrationsråd og Rådet for Etni-

nale Integrationsråd«.

ske Minoriteter

§ 42

affattes således:

§ 42.

Kommunalbestyrelsen kan

oprette et integrationsråd.

Stk. 2.

Integrationsrådet kan afgive

vejledende udtalelser om den al-

mindelige integrationsindsats i

kommunen og om de selvforsørgel-

ses- og hjemrejseprogrammer eller

introduktionsprogrammer, der til-

bydes af kommunalbestyrelsen.

Udtalelserne offentliggøres.

»§

42. Kommunalbestyrelsen kan

oprette et integrationsråd.

Stk. 2.

Integrationsrådet rådgiver og

informerer kommunalbestyrelsen

om forhold af betydning for den lo-

kale integrationsindsats.

UDKAST

Stk. 3.

Integrationsrådet består af

mindst syv medlemmer med bopæl

i kommunen. Medlemmerne udpe-

ges af kommunalbestyrelsen. Rå-

dets funktionsperiode følger den

kommunale valgperiode.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen fast-

sætter medlemstallet. Medlem-

merne udpeges blandt medlemmer

af lokale flygtninge- og indvandrer-

foreninger eller andre tilsvarende

personer i kommunen. Endvidere

udpeges medlemmer blandt perso-

ner med tilknytning til skolebesty-

relser og lokale foreninger i kom-

munen. Kommunalbestyrelsen kan

udpege et eller flere medlemmer af

rådet som repræsentanter for kom-

munen.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen dra-

ger omsorg for sekretariatsbetjenin-

gen af integrationsrådet.

Stk. 6.

Kommunalbestyrelsen fast-

sætter forretningsorden for integra-

tionsrådet på baggrund af en af ud-

lændinge- og integrationsministe-

ren udarbejdet standardforretnings-

orden.

§ 43. ---

Stk. 2.

Hvert af de i § 42 nævnte in-

tegrationsråd vælger hvert fjerde år

blandt de i § 42, stk. 4, 2. pkt.,

nævnte medlemmer et medlem til

repræsentantskabet for Rådet for

Etniske Minoriteter. I kommuner

uden integrationsråd kan kommu-

nalbestyrelsen udpege et medlem til

repræsentantskabet for Rådet for

Stk. 3.

Medlemmerne udpeges af

kommunalbestyrelsen. Kommunal-

bestyrelsen kan udpege et eller flere

medlemmer af rådet som repræsen-

tanter for kommunen. Rådets funk-

tionsperiode følger den kommunale

valgperiode.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen dra-

ger omsorg for sekretariatsbetjenin-

gen af integrationsrådet.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen fast-

sætter forretningsorden for integra-

tionsrådet.«

§ 43, stk. 2,

ændres

»stk.

4, 2.

pkt.« til:

»stk.

3«.

UDKAST

Etniske Minoriteter. Repræsentant-

skabets opgave er at vælge 5 med-

lemmer til Rådet for Etniske Mino-

riteter. Repræsentantskabets funkti-

onsperiode følger den kommunale

valgperiode.

Stk. 3-4. ---

Overalt i loven ændres

»Rådet

for Etniske Minoriteter« til:

»Det

Nationale Integrationsråd«.

§ 44. ---

Stk. 2-3. ---

Stk. 4.

Rådet for Etniske Minoriteter

rådgiver udlændinge- og integrati-

onsministeren om spørgsmål af be-

tydning for flygtninge og indvan-

drere. Rådet kan ikke afgive udtalel-

ser om enkeltsager.

Stk. 5-6. ---

§ 44, stk. 4,

ændres

»flygtninge

og indvandrere« til:

»integrations-

indsatsen i Danmark«.

§2

I lov om danskuddannelse til voksne

udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgø-

relse nr. 2018 af 11. december 2020,

foretages følgende ændring:

§ 16 a.

Ophæves.

Udlændinge- og Integrationsministe-

riet stiller vederlagsfrit et erhvervs-

rettet danskundervisningstilbud på

internettet til rådighed for alle.