UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 172: Lovudkast - orientering om høring vedr. lovforslag om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del Bilag 172
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bi-

stået danske myndigheder m.v.

Kapitel 1

Meddelelse af opholdstilladelse

§ 1.

Efter ansøgning kan der meddeles opholdstilladelse til en udlænding,

som

1) er tidligere lokalansat på den danske ambassade i Kabul eller af Forsvaret,

2) af Forsvaret har været anvendt som tolk i forbindelse med den militære

indsats i Afghanistan,

3) er særligt udsat som følge af

tilknytning til NGO’er

eller andre partnere,

som har indgået i nært samarbejde med Danmark, og efter aftale med Uden-

rigsministeriet er indstillet af den pågældende NGO eller partner, eller

4) er særligt udsat lokalansat ved FN, NATO eller EU og efter aftale med

Udenrigsministeriet er indstillet af den pågældende organisation.

Stk. 2.

Efter ansøgning kan der meddeles opholdstilladelse til en ægtefæl-

ler, fast samlever eller mindreårigt barn til en udlænding omfattet af stk. 1.

Stk. 3.

Efter ansøgning kan der meddeles opholdstilladelse til en udlæn-

ding, der har anden familiemæssig tilknytning til en udlænding omfattet stk.

1 eller 2, og som

1) er beslægtet med den pågældende i op- eller nedstigende linje,

2) har delt husstand med den pågældende, eller

3) må anses for at have været under den pågældendes forsørgelse.

Stk. 4.

Opholdstilladelse efter stk. 1-3 meddeles med henblik på midlerti-

digt ophold, tidsbegrænses til 2 år og kan ikke forlænges.

§ 2.

Ansøgning om opholdstilladelse efter § 1 skal indgives i Danmark,

til Udlændingestyrelsen og senest den 31. december 2021.

Stk. 2.

Ansøgninger, der indgives efter udløbet af fristen i stk. 1, afvises,

medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder.

Stk. 3.

Ansøgninger, der indgives uden for Danmark, afvises.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 172: Lovudkast - orientering om høring vedr. lovforslag om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Stk. 4.

En udlænding har ret til at blive her i landet under behandlingen af

en ansøgning om opholdstilladelse efter denne lov.

§ 3.

Uanset bestemmelsen i § 2 kan der efter ansøgning meddeles op-

holdstilladelse til en ægtefælle, fast samlever eller mindreårigt barn til en

udlænding omfattet af § 1, stk. 1.

Stk. 2.

Opholdstilladelse efter stk. 1 meddeles med henblik på midlertidigt

ophold, meddeles indtil udløbet af det herboende familiemedlems opholds-

tilladelse og kan ikke forlænges.

§ 4.

En udlænding kan ikke meddeles opholdstilladelse efter denne lov,

hvis

1) udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed,

2) udlændingen må anses for en alvorlig trussel mod den offentlige orden,

sikkerhed eller sundhed, eller

3) udlændingen anses for omfattet af artikel 1 F i flygtningekonventionen af

28. juli 1951.

Stk. 2.

En udlænding kan uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde ikke, med-

mindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor,

meddeles opholdstilladelse efter denne lov, hvis

1) udlændingen uden for landet er dømt for et forhold, som kunne medføre

udvisning efter udlændingelovens §§ 22, 23 eller 24, såfremt pådømmelsen

var sket her i landet,

2) der er alvorlig grund til at antage, at udlændingen uden for landet har

begået en lovovertrædelse, som kunne medføre udvisning efter udlændinge-

lovens §§ 22, 23 eller 24,

3) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som kunne medføre udvisning

efter reglerne i udlændingelovens kapitel 4,

4) udlændingen ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er

tilsluttet Den Europæiske Union, og er indberettet til SIS II som uønsket i

medfør af SIS II-forordningen, eller

5) udlændingen på grund af smitsom sygdom eller alvorligere sjælelig for-

styrrelse må antages at ville frembyde fare eller væsentlige ulemper for sine

omgivelser.

Stk. 3.

En udlænding, som har indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32,

stk. 1, nr. 1 og 5, kan ikke meddeles opholdstilladelse efter denne lov, med-

mindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler

derfor, dog tidligst 2 år efter udrejsen. Kravet om, at der skal være forløbet

2 år fra udrejsen, gælder dog ikke for en udlænding, som ikke er statsborger

UDKAST

i et af de lande, der er nævnt i udlændingelovens § 2, stk. 1 (tredjelandsstats-

borger), og som er udvist efter udlændingelovens § 25 b eller er meddelt

indrejseforbud efter udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 2.

Stk. 4.

En udlænding kan ikke meddeles opholdstilladelse efter denne lov,

medmindre særlige grunde taler derfor, hvis der foreligger omstændigheder

som nævnt i udlændingelovens § 10, stk. 5 eller 6.

Stk. 5.

Udlændingemyndighederne indberetter en udlænding, der er med-

delt afslag på opholdstilladelse efter stk. 1 eller 2, nr. 1 eller 2, som uønsket

i SIS II, hvis udlændingen ikke er statsborger i et Schengenland eller et land,

der er tilsluttet Den Europæiske Union.

§ 5.

Et indrejseforbud bortfalder, hvis en udlænding under de i § 4, stk. 3

og 4, nævnte betingelser meddeles opholdstilladelse.

§ 6.

Til brug for behandlingen af en sag efter denne lov vurderer justits-

ministeren, om udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed.

Denne vurdering lægges til grund ved afgørelsen af sagen.

Stk. 2. Justitsministeren kan bestemme, at de oplysninger, der er indgået

i vurderingen efter stk. 1, af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives

til den udlænding, vurderingen angår. Justitsministeren kan endvidere be-

stemme, at oplysninger som nævnt i 1. pkt. af sikkerhedsmæssige grunde

ikke kan videregives til den udlændingemyndighed, der skal træffe afgørelse

i sagen.

Stk. 3. Ved domstolsprøvelse af en farevurdering efter stk. 1, finder reg-

lerne i udlændingelovens kapitel 7 b anvendelse.

§ 7.

Udlændinge med opholdstilladelse efter denne lov er fritaget for krav

om arbejdstilladelse.

Kapitel 2

Inddragelse af opholdstilladelse

§ 8.

En opholdstilladelse efter denne lov skal inddrages, medmindre ind-

dragelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. dog

stk. 2,

hvis grundlaget for ansøgningen eller tilladelsen var urigtigt eller ikke

længere er til stede,

2) hvis opholdstilladelsen er opnået ved svig, eller

3) hvis der foreligger oplysninger om forhold, som efter reglerne i § 4, stk.

stk. 1 og 2, nr. 1 og 2, og stk. 4, ville udelukke udlændingen fra opholdstil-

ladelse.

UDKAST

Stk. 2.

Ved afgørelse om inddragelse efter stk. 1, nr. 1, af en opholdstilla-

delse meddelt efter § 3, skal der tages særligt hensyn til, om opholdsgrund-

laget ikke længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at

udlændingen eller udlændingens barn har været udsat for overgreb, misbrug

eller anden overlast m.v. her i landet, eller at den pågældendes ægtefælle er

afgået ved døden. Det gælder uanset varigheden af udlændingens ophold her

i landet.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra en udlænding, der

er meddelt opholdstilladelse efter denne lov, afgive en udtalelse til Udlæn-

dingestyrelsen om forhold vedrørende den pågældende, som kommunalbe-

styrelsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag efter stk. 1.

Stk. 4.

Udlændingemyndighederne indberetter en udlænding, der har fået

sin opholdstilladelse inddraget i medfør af stk. 1, nr. 3, som uønsket i SIS

II, hvis udlændingen ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der

er tilsluttet Den Europæiske Union.

Kapitel 3

Indrejseforbud og fastsættelse af udrejsefrist

§ 9.

En afgørelse, hvorved der meddeles en udlænding, at vedkommende

i medfør af reglerne i denne lov ikke har ret til at opholde sig i landet, skal

indeholde en frist for udrejse, medmindre udlændingen har ret til ophold på

andet grundlag. Afgørelsen skal meddeles skriftligt. Efter anmodning gives

udlændingen en skriftlig eller mundtlig oversættelse af de vigtigste elemen-

ter i afgørelsen på et sprog, som vedkommende forstår eller med rimelighed

kan formodes at forstå.

Stk. 2.

Udrejsefristen fastsættes til 7 dage. Udrejsefristen fastsættes til 1

måned, hvis udlændingen er omfattet af EU-reglerne. I påtrængende tilfælde

fastsættes udrejsefristen altid til straks. En udrejsefrist kan fastsættes til et

senere tidspunkt eller forlænges, såfremt særlige grunde taler derfor, dog

ikke til et senere tidspunkt end 2 år fra meddelelsen af opholdstilladelsen.

Stk. 3.

De regler i udlændingelovens § 32, der gælder for udlændinge, som

er omfattet af udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 2, finder tilsvarende anven-

delse på udlændinge, der ikke udrejser i overensstemmelse med en udrejse-

frist fastsat efter denne lov.

Stk. 4.

Stadfæstes en afgørelse, der er tillagt opsættende virkning, eller

frafaldes en sådan klage, fastsætter Udlændingenævnet en ny frist for ud-

rejse efter reglerne i stk. 2.

Kapitel 4

Kontrolbestemmelser

UDKAST

§ 10.

En udlænding skal meddele de oplysninger, som er nødvendige til

bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til denne lov kan meddeles eller

inddrages. Udlændingen skal efter tilsigelse give personligt møde og på be-

gæring stille sit pas eller sin rejselegitimation til rådighed ved behandlingen

af ansøgninger i henhold til loven. Udlændingen skal oplyses om, at de op-

lysninger, der er nævnt i 1. og 2. pkt., kan videregives til efterretningstjene-

sterne og anklagemyndigheden efter reglerne i udlændingelovens kapitel 7

a. Andre personer, som skønnes at kunne bidrage med oplysninger til brug

for sagens behandling, kan pålægges at meddele de oplysninger, der er

nævnt i 1. pkt.

Stk. 2.

Dokumenter og genstande, der må antages at være af betydning for

at fastslå en udlændings identitet eller tilknytning til andre lande, eller som

må antages at være af betydning for sagens oplysning, kan tages i bevaring,

hvis det skønnes fornødent. Retsplejelovens kapitel 72 og 73 og reglerne om

beslaglæggelse i retsplejelovens kapitel 74 finder anvendelse i samme om-

fang som i sager, der angår forbrydelser, der kan medføre fængselsstraf.

Stk. 3.

Udebliver en udlænding, der har ansøgt om opholdstilladelse efter

denne lov, efter at være tilsagt personligt til at møde hos Udlændingestyrel-

sen, uden anmeldt lovligt forfald, bortfalder udlændingens ansøgning om

opholdstilladelse. Tilsigelsen skal indeholde oplysning om virkningerne af

udeblivelse. Udlændingestyrelsen kan beslutte, at en ansøgning ikke skal

anses for bortfaldet.

Stk. 4.

Udgifter, som en udlænding måtte have afholdt med henblik på at

tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af en sag efter denne lov,

kan alene kræves betalt af udlændingemyndighederne, hvis myndighederne,

forinden oplysningerne er tilvejebragt, har givet skriftligt tilsagn herom.

Stk. 5.

Afgiver en person en erklæring til oplysning i sager, der henhører

under denne lov, kan udlændingemyndighederne kræve, at erklæringen af-

gives på tro og love.

Stk. 6.

Ved behandling af en ansøgning efter denne lov kan Udlændinge-

styrelsen og Udlændingenævnet kræve, at

ansøgeren og den person, til

hvem ansøgeren oplyser at have den familiemæssige tilknytning, som skal

danne grundlag for opholdstilladelsen, medvirker til en dna-undersøgelse

med henblik på at fastslå den familiemæssige tilknytning, såfremt denne

ikke på anden måde kan anses for tilstrækkeligt dokumenteret, eller med

henblik på at fastslå en anden familiemæssig tilknytning end den, ansøge-

ren oplyser.

UDKAST

§ 11.

Udlændingestyrelsen foretager i egne sagsbehandlingssystemer den

endelige registrering af følgende oplysninger om udlændinge, som medde-

les opholdstilladelse efter denne lov:

1) Navn,

2) fødselsdato,

3) fødselsland og

4) statsborgerskabsforhold.

§ 12.

Til brug for identifikation og identitetskontrol optages der i forbin-

delse med behandlingen af ansøgninger efter denne lov fingeraftryk og per-

sonfotografi af en udlænding.

Stk. 2.

Ved optagelse af fingeraftryk efter denne lov finder udlændinge-

lovens § 40 a, stk. 3-12, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Ved optagelse af personfotografi efter denne lov finder udlændin-

gelovens § 40 b, stk. 3-12, tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Fingeraftryk og personfotografi, der er optaget efter stk. 1, opbeva-

res i 20 år efter optagelsen af fingeraftrykket og personfotografiet eller, hvis

udlændingen meddeles opholdstilladelse, i 10 år efter optagelsen af finger-

aftrykket og personfotografiet.

§ 13.

Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet kan uden udlændin-

gens samtykke videregive oplysninger fra en sag efter denne lov til efter-

retningstjenesterne, i det omfang videregivelsen kan have betydning for

efterretningstjenesternes varetagelse af sikkerhedsmæssige opgaver.

Stk. 2.

Efterretningstjenesterne kan uden udlændingens samtykke vide-

regive oplysninger om en udlænding til Udlændingestyrelsen og Udlæn-

dingenævnet, i det omfang videregivelsen kan have betydning for disse

myndigheders behandling af en sag efter denne lov.

Stk. 3.

Efterretningstjenesterne kan uden udlændingens samtykke ind-

byrdes udveksle oplysninger som nævnt i stk. 1 og 2.

§ 14.

Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet kan uden udlændin-

gens samtykke videregive oplysninger fra en sag efter denne lov til ankla-

gemyndigheden med henblik på anklagemyndighedens beslutning om,

hvorvidt tiltale skal rejses for forbrydelser begået i eller uden for Danmark.

Stk. 2.

Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet kan endvidere efter

anmodning fra anklagemyndigheden uden samtykke fra udlændingen vi-

deregive oplysninger fra en eller flere sager efter denne lov, i det omfang

videregivelsen må antages at have betydning for anklagemyndighedens

UDKAST

identifikation og strafforfølgning af personer, der kan mistænkes for for-

brydelser med en strafferamme på 6 år eller derover begået i eller uden for

Danmark.

Stk. 3.

Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet kan endvidere efter

anmodning fra anklagemyndigheden uden samtykke fra udlændingen vi-

deregive oplysninger fra en eller flere sager efter denne lov, i det omfang

videregivelsen må antages at have betydning for anklagemyndighedens

identifikation af ofre for eller vidner til en konkret forbrydelse med en

strafferamme på 6 år eller derover begået i eller uden for Danmark.

§ 15.

Udlændingestyrelsen videregiver uden udlændingens samtykke til

kommunalbestyrelsen for den kommune, hvor udlændingen bor eller op-

holder sig, eller hvortil udlændingen visiteres, jf. integrationslovens § 10,

stk. 1, eller flytter fra udlandet, oplysninger om,

1) at udlændingen er meddelt opholdstilladelse efter denne lov,

2) at udlændingens opholdstilladelse er bortfaldet eller er inddraget, og

om udfaldet af en eventuel klage herover.

§ 16.

Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet bistår Udlændingesty-

relsen og Udlændingenævnet med at indhente nærmere oplysninger til brug

for behandlingen af sager eller grupper af sager efter denne lov.

Kapitel 5

Kompetence- og klageregler

§ 17.

Afgørelser i henhold til denne lov træffes af Udlændingestyrelsen,

medmindre andet fremgår af lovens enkelte bestemmelser.

Stk. 2.Udlændingestyrelsens

afgørelser i henhold til denne lov kan påkla-

ges til Udlændingenævnet. Klage skal være indgivet, inden 8 uger efter at

klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Stk. 3.

Klage indgivet inden 7 dage efter, at afgørelsen er meddelt den

pågældende, tillægges opsættende virkning.

Stk. 4.

Udlændingenævnets formand eller den, formanden bemyndiger

dertil, kan i særlige tilfælde beslutte, at en klage skal behandles eller tillæg-

ges opsættende virkning, selv om fristen i stk. 2 eller 3 er udløbet.

Kapitel 6

Forholdet til udlændingeloven

UDKAST

§ 18.

En udlænding med opholdstilladelse efter denne lov kan indgive

ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingeloven her i landet. Er op-

holdstilladelsen inddraget, jf. § 8, eller bortfaldet, jf. udlændingelovens §

17, kan ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingeloven kun indgi-

ves, hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.

Stk. 2.

En udlænding har ret til at blive her i landet under behandlingen af

en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingeloven, som kan indgives

her i landet, jf. stk. 1.

Kapitel 7

Ikrafttræden

§ 19.

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk.

Stk. 2.

Loven ophæves den 1. juni 2024.

Kapitel 8

Ændringer i anden lovgivning

§ 20.

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1513 af 22. oktober 2020,

som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1192 af 8. juni 2021, foretages følgende

ændringer:

§ 9, stk. 10,

ændres:

»eller

i medfør af en opholdstilladelse efter §§

7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q« til:

»i

medfør af en opholdstilladelse efter §§ 7-

9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q eller i medfør af en opholdstilladelse efter lov om

midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået dan-

ske myndigheder m.v.«

§ 9 a, stk. 2, nr. 12,

indsættes efter

»inddrages,«: »eller

hvis opholds-

tilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Af-

ghanistan har bistået danske myndigheder m.v., udløber,«.

§ 9 a, stk. 6,

indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Ansøgning

om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 12, der indgives efter,

at udlændingens opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse

til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., er ud-

løbet, afvises, medmindre særlige grunde taler herimod.«

§ 9 a, stk. 6, 3. pkt.,

der bliver 4. pkt., ændres

»1.

og 2. pkt.« til:

»1.,

2. og 3. pkt.«

UDKAST

§ 21.

I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22. juni 2020,

som ændret ved § 6 i lov nr. 2189 af 29. december 2020 og ved § 3 i lov nr.

1192 af 8. juni 2021, foretages følgende ændring:

§ 2, stk. 2,

indsættes som

nr. 5:

»5) en udlænding med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholds-

tilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder

m.v.«

§ 22.

I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 2. oktober

2019, som ændret ved § 7 i lov nr. 2189 af 29. december 2020, lov nr. 130

af 30. januar 2021 og lov nr. 1190 af 8. juni 2021, foretages følgende æn-

dring:

§ 3, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »disse«: »samt udlændinge med

opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der

i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.«

§ 23.

I lov nr. 982 af 26. maj 2021 om hjemrejse for udlændinge uden

lovligt ophold (hjemrejseloven), som ændret ved § 2 i lov nr. 1191 af 8. juni

2021, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 1,

indsættes efter »3-5 a«: »eller efter reglerne i lov om midler-

tidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske

myndigheder m.v.,«.

§ 8, stk. 2,

indsættes som

nr. 5

»5) En udlænding, der opholder sig her i landet, og som har fået sin opholds-

tilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Af-

ghanistan har bistået danske myndigheder m.v., inddraget efter den lovs §

9, stk. 1, nr. 1.

En udlænding, der opholder sig her i landet, og som har fået opholdstil-

ladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afgha-

nistan har bistået danske myndigheder m.v., og som indgiver ansøgning

herom inden udløbet af den midlertidige opholdstilladelse, dog tidligst 2

måneder før tilladelsen efter sit indhold udløber.«

§ 8, stk. 4,

indsættes som

nr. 7:

UDKAST

»7) Udlændinge, der er udelukket efter § 4, stk. 1, nr. 1 eller 2, i lov om

midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået dan-

ske myndigheder m.v.«

§ 24.

I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1753 af 30. august 2021, foretages følgende ændring:

§ 15, stk. 5,

indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

»4) er meddelt opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse

til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.,«.

Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 5 og 6.

§ 25.

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1395 af 28.

september 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 1692 af 26. december 2017 og

§ 2 i lov nr. 426 af 16. marts 2021, foretages følgende ændring:

§ 19, stk. 2,

indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

»4) de er meddelt opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilla-

delse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.,«.

Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 5 og 6.

§ 26.

I lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. lovbekendt-

gørelse nr. 2018 af 11. december 2020, foretages følgende ændringer:

§ 2 c, nr. 4,

udgår »eller«.

I §

2 c, nr. 5,

ændres ».« til: », eller«.

§ 2 c

indsættes som

nr. 6:

»6) en udlænding med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholds-

tilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder

m.v.«

Kapitel 9

Territorialbestemmelse

§ 27.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Den omfattede persongruppe

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslå-

ede ordning

2.2. Adgangen til familiesammenføring

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslå-

ede ordning

2.3. Ansøgningstidspunkt og opholdstilladelsens ophør

2.3.1. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslå-

ede ordning

2.4. Udelukkelse fra opholdstilladelse

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslå-

ede ordning

2.5. Bortfald af opholdstilladelse

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslå-

ede ordning

2.6. Inddragelse

UDKAST

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslå-

ede ordning

2.7. Kontrolbestemmelser

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslå-

ede ordning

2.8. Forholdet til anden lovgivning

2.8.1. Udlændingeloven

2.8.1.1. Gældende ret

2.8.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

2.8.2. Integrationsloven

2.8.2.1. Gældende ret

2.8.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

2.8.3. Repatrieringsloven

2.8.3.1. Gældende ret

2.8.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

2.8.4. Hjemrejseloven

2.8.4.1. Gældende ret

2.8.4.1.1. Pligt til at udrejse og udrejsekontrol

2.8.4.1.2. Adgang til hjemrejsestøtte

2.8.4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

2.8.4.2.1. Pligt til at udrejse og udrejsekontrol

UDKAST

2.8.4.2.2. Adgang til hjemrejsestøtte

2.8.5. Statstilskud til erhvervsuddannelser

2.8.5.1. Gældende ret

2.8.5.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

2.8.6. Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

2.8.6.1. Gældende ret

2.8.6.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

3. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

3.1. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8

3.2. FN’s

konvention om barnets rettigheder (Børnekonventionen)

4. Forholdet til databeskyttelsesreglerne

5. Konsekvenser for FN’s verdensmål

6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

9. Klimamæssige konsekvenser

10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

11. Forholdet til EU-retten

12. Hørte myndigheder og organisationer mv.

13. Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

På baggrund af en markant forværret sikkerhedssituation i Afghanistan i for-

bindelse med den militære tilbagetrækning blev regeringen, Venstre, Soci-

alistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Fol-

keparti, Liberal Alliance, Kristendemokraterne og Alternativet den 11. au-

gust 2021 enige om nye støttetiltag for truede afghanske lokalansatte med

dansk tilknytning, og der blev som led heri og med efterfølgende politisk

forståelse i aftalekredsen etableret en særlig ordning, hvorefter lokalansatte

ved ambassaden i Kabul, ambassadens og Forsvarets tidligere lokalansatte,

særligt udsatte NGO-medarbejdere og et antal lokalansatte ved NATO, EU

og FN samt de pågældendes nærmeste familie blev tilbudt evakuering til

Danmark.

Det er regeringens opfattelse, at Danmark har et særligt ansvar over for de

personer, som har bidraget til den danske indsats i Afghanistan, og som nu

opholder sig Danmark på foranledning af de danske myndigheders evakue-

ring. Formålet med lovforslaget er således at tilvejebringe et særligt og mid-

lertidigt 2-årigt opholdsgrundlag for de pågældende og deres familier, så de

under deres ophold i Danmark sikres de bedst mulige forudsætninger for

hurtigt og effektivt at kunne fortsætte deres liv og aktivt blive en del af det

danske samfund

–

i stedet for at blive henvist til at indgive ansøgning om

opholdstilladelse efter udlændingeloven, f.eks. asyl, hvilket vil kunne be-

tyde, at de pågældende vil skulle opholde sig i Danmark i en længere periode

uden et egentligt opholdsgrundlag. Det bemærkes i den forbindelse, at ud-

lændingemyndighedernes behandling af ansøgninger om asyl fra afghanske

statsborgere, hvor forholdene i Afghanistan har betydning for afgørelsen,

fra den 16. august 2021 og indtil videre er sat i bero.

De pågældende vil under deres ophold imidlertid have mulighed for at søge

om asyl, ligesom det med lovforslaget sikres, at de pågældende vil kunne

indgive ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens øvrige reg-

ler, mens de kan fortsætte deres liv og aktivt tage del i det danske samfund.

Meddelelse af opholdstilladelse efter lovforslaget vil således betyde, at de

pågældende vil have mulighed for at arbejde samt have adgang til undervis-

ning og uddannelse under deres ophold. Ligesom de pågældende vil blive

omfattet af integrationslovens regler om bl.a. integrationsindsats og bolig-

placering, der dels sikrer forudsætningerne for, at de pågældende kan del-

tage i og bidrage til det danske samfund, og dels sikrer en hensigtsmæssig

geografisk fordeling af de pågældende.

UDKAST

Lovforslaget indebærer endvidere, at de udlændinge, der i Afghanistan har

bistået danske myndigheder mv., vil have adgang til familiesammenføring

med nærtstående familiemedlemmer, f.eks. hvis disse ikke er blevet evaku-

eret i forbindelse med den danske evakueringsindsats.

Herudover indebærer lovforslaget, at udlændinge, der meddeles opholdstil-

ladelse efter lovforslaget, vil blive omfattet af såvel repatrieringslovens som

hjemrejselovens regler, og de pågældende vil således have adgang til at søge

om økonomisk støtte fra den danske stat i form af enten hjemrejse- eller

repatrieringsstøtte, ligesom de bl.a. vil have pligt til at udrejse ved opholds-

tilladelsens ophør.

Udlændinge omfattet af lovforslaget vil endvidere i vid udstrækning være

omfattet af udlændingelovens regler og dermed være omfattet af de samme

regler, som gælder for alle andre udlændinge, der opholder sig i Danmark.

Det bemærkes i den forbindelse, at de danske udlændingemyndigheder ind-

ledningsvist har anset de evakuerede udlændinges accept af tilbuddet om

evakuering som en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens

§ 9 c, stk. 1, hvorefter der kan meddeles opholdstilladelse, hvis der forelig-

ger ganske særlige grunde. På denne baggrund har de pågældende efter eva-

kueringen til Danmark dels kunnet opholde sig lovligt i Danmark på et så-

kaldt processuelt ophold, dels kunne indkvarteres i Udlændingestyrelsens

indkvarteringsfaciliteter og få udgifterne til underhold og nødvendige

sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen i medfør af ud-

lændingelovens § 42 a, stk. 2, indtil det kan afklares, om de pågældende vil

kunne meddeles en opholdstilladelse i Danmark.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Den omfattede persongruppe

2.1.1. Gældende ret

Udlændinge, der opholder sig i Danmark, skal have et gyldigt opholds-

grundlag.

Udlændingelovens kapitel 1 regulerer, hvornår udlændinge har ret til ophold

i Danmark. Bl.a. kan udlændinge, der er statsborgere i et land, der er tilslut-

tet Den Europæiske Union eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske

Samarbejdsområde, indrejse og opholde sig her i landet i 3 måneder fra ind-

rejsen, jf. udlændingelovens § 1. Der kan endvidere bl.a. meddeles opholds-

tilladelse med henblik på midlertidigt ophold til udlændinge, der opfylder

betingelserne for at få asyl, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1-3 (flygtninge),

UDKAST

og § 8, stk. 1-2 (kvoteflygtninge). Der kan endvidere bl.a. meddeles op-

holdstilladelse som følge af en familiemæssig tilknytning efter udlændinge-

lovens § 9 på grundlag af beskæftigelse eller selvstændig virksomhed efter

§ 9 a, som følge af humanitære hensyn efter § 9 b, som følge af særlige

grunde efter § 9 c, med henblik på uddannelse efter § 9 i, med henblik på au

pair-ophold efter § 9 j, eller med henblik på erhvervspraktik efter § 9 k. En

udlænding har ret til at blive i Danmark under behandlingen af en ansøgning

om opholdstilladelse efter b.la. § 7, jf. § 33 a.

2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

I overensstemmelse med den politiske aftale om nye støttetiltag for truede

afghanske lokalansatte med dansk tilknytning lægges der med lovforslaget

op til at tilvejebringe mulighed for, at der vil kunne meddeles en 2-årig op-

holdstilladelse til udlændinge, der på forskellig vis har bidraget til den dan-

ske indsats i Afghanistan, og som i praksis i vidt omfang er blevet evakueret

til Danmark som følge af den forværrede sikkerhedssituation i Afghanistan.

Det foreslås således, at der efter ansøgning vil kunne meddeles opholdstil-

ladelse til en udlænding, som 1) er tidligere lokalansat på den danske am-

bassade i Kabul eller af Forsvaret, 2) af Forsvaret har været anvendt som

tolk i forbindelse med den militære indsats i Afghanistan, 3) er særligt udsat

som følge af

tilknytning til NGO’er

eller andre partnere, som har indgået i

nært samarbejde med Danmark, og efter aftale med Udenrigsministeriet er

indstillet af den pågældende NGO eller partner, eller 4) er særligt udsat lo-

kalansat ved FN, NATO eller EU og efter aftale med Udenrigsministeriet er

indstillet af den pågældende organisation.

Det betyder, at der efter ansøgning vil kunne meddeles opholdstilladelse i

Danmark til personer omfattet af de nævnte grupper. Det bemærkes, at der

i praksis i vidt omfang vil være tale om personer, som af danske eller uden-

landske myndigheder er blevet evakueret til Danmark. Det er imidlertid ef-

ter den foreslåede bestemmelse ikke en betingelse, at de pågældende er ble-

vet evakueret af danske eller udenlandske myndigheder og på denne måde

er indrejst i Danmark.

For så vidt angår den foreslåede nr. 3 om udlændinge, som er særlig udsat

som følge af tilknytning til NGO’er eller andre partnere, som har indgået i

nært samarbejde med Danmark, og nr. 4 om udlændinge, som er særligt ud-

sat lokalansat ved FN, NATO eller EU, er det imidlertid samtidig en betin-

gelse, at de pågældende efter aftale med Udenrigsministeriet er indstillet af

UDKAST

den NGO, partner eller organisation, som den pågældende udlænding har

været tilknyttet i Afghanistan.

Der henvises herved til persongrupperne nævnt i lovforslagets § 1, stk. 1.

Det foreslås endvidere, at der i overensstemmelse med den politiske aftale

om nye støttetiltag for truede afghanske lokalansatte med dansk tilknytning

efter ansøgning vil kunne meddeles opholdstilladelse til en ægtefælle, fast

samlever eller mindreårigt barn til en udlænding omfattet af den foreslåede

bestemmelse i § 1, stk. 1. Det er ikke afgørende, at udlændingen omfattet af

§ 1, stk. 1, rent faktisk har opnået en opholdstilladelse, og den pågældendes

familiemedlemmer vil således f.eks. kunne meddeles opholdstilladelse i til-

fælde, hvor den pågældende ikke opholder sig i Danmark, er afgået ved dø-

den eller er udelukket fra opholdstilladelse efter reglerne i lovforslagets § 4.

Ved fast samlever forstås i denne sammenhæng, at udlændingen skal have

haft et fast samliv med en udlænding omfattet af stk. 1 på fælles bopæl. Det

bemærkes, at hvis der således ikke vil kunne fastslås, at der foreligger et

ægteskab, vil der kunne meddeles opholdstilladelse

til en ”ægtefælle”, som

den pågældende udlænding omfattet af stk. 1 på fælles bopæl har haft et fast

samlivsforhold med.

Det bemærkes, at forholdene under evakueringen i Afghanistan var kompli-

cerede, hvilket har medført, at der er eller kan være blevet evakueret udlæn-

dinge, som ikke er omfattet af den politiske aftale af 11. august 2021, her-

under mere end én ægtefælle eller fast samlever samt mindreårige ægtefæl-

ler eller samlevere. Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfat-

telse, at sådanne udlændinge under de givne omstændigheder tillige bør

kunne meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede § 1, stk. 2, såfremt

betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Der henvises herved til lovforslagets § 1, stk. 2.

De komplicerede forhold under evakueringen i Afghanistan har endvidere

medført, at der efter en konkret vurdering og på baggrund af helt umiddel-

bare humanitære hensyn er blevet evakueret udlændinge, som ikke er om-

fattet af den politiske aftale af 11. august 2021. Det drejer sig dels om fami-

liemedlemmer til udlændinge omfattet af § 1, stk. 1, som ikke direkte er

omfattet af den politiske aftale. Det drejer sig endvidere om udlændinge,

som ikke har en tilknytning til en udlænding omfattet af lovforslagets § 1,

stk. 1, eller til Danmark i øvrigt, ligesom det drejer sig om udlændinge, som

har en familiemæssig tilknytning til danske statsborgere eller til personer,

der har en opholdstilladelse i Danmark.

UDKAST

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at Danmark har

et særligt ansvar over for de udlændinge, der i Afghanistan har bistået dan-

ske myndigheder mv. Dette gør sig efter ministeriets opfattelse imidlertid

ikke gældende for de udlændinge, der grundet de kaotiske forhold under

evakueringen i Afghanistan er lykkedes at blive evakueret på trods af, at de

ikke var omfattet af den politiske aftale og dermed ikke var tiltænkt evaku-

ering fra den danske stats side.

Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse,

at udlændinge, som ikke har en tilknytning til en udlænding omfattet af lov-

forslagets § 1, stk. 1, eller til Danmark i øvrigt, eller udlændinge, som har

en familiemæssig tilknytning til danske statsborgere eller til personer, der

har en opholdstilladelse i Danmark, ikke bør kunne meddeles opholdstilla-

delse efter lovforslaget. Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker,

at de pågældende afghanere ikke kan anses for at befinde sig i en situation,

der væsentligt adskiller sig fra situationen for afghanske statsborgere, der i

øvrigt opholder sig i Danmark, eller som måtte indrejse i den kommende

periode.

For så vidt angår familiemedlemmer, der ikke er ægtefælle, fast samlever

eller mindreårigt barn, til en udlænding omfattet af lovforslagets § 1, stk. 1,

bemærker Udlændinge- og Integrationsministeriet, at disse personer har en

tilknytning til en person, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder

mv., og som Danmark har et særligt ansvar over for. Det er på den baggrund

Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at disse udlændinge,

herunder da det efter ministeriets opfattelse ikke har været hensigten at ad-

skille familierne i Danmark, i vidt omfang bør have adgang til midlertidig

opholdstilladelse efter lovforslaget.

Meddelelse af opholdstilladelse må imidlertid efter Udlændinge- og Inte-

grationsministeriets opfattelse betinges af, at udlændingen har en vis fami-

liemæssig tilknytning til en udlænding omfattet af § 1, stk. 1 eller 2, og at

den familiemæssige relation således ikke alene er perifer.

Det foreslås således, at der, jf. lovforslagets § 1, stk. 3, efter ansøgning vil

kunne meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der har familiemæssig

tilknytning til en udlænding omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 1,

stk. 1, eller stk. 2, og som 1) er beslægtet med den pågældende i op- eller

nedstigende linje, 2) har delt husstand med den pågældende, eller 3) må an-

ses for at have været under den pågældendes forsørgelse.

UDKAST

Den foreslåede § 1, stk. 3, nr. 1, indebærer, at en udlænding vil kunne med-

deles opholdstilladelse, hvis vedkommende i op- eller nedstigende linje er

beslægtet med en udlænding omfattet af stk. 1 eller 2.

Ved slægtsskab i op- eller nedstigende linje forstås i denne sammenhæng

børn, børnebørn, forældre, bedsteforældre osv. I modsætning til den foreslå-

ede bestemmelse i lovforslagets § 1, stk. 2, har barnets alder ingen betyd-

ning, og der vil således efter bestemmelsen kunne meddeles opholdstilla-

delse til børn over 18 år.

Den foreslåede § 1, stk. 3, nr. 2, indebærer, at en udlænding, der har famili-

emæssig tilknytning til en udlænding omfattet af stk. 1 eller 2, vil kunne

meddeles opholdstilladelse, såfremt den pågældende har delt husstand med

familiemedlemmet omfattet af stk. 1 eller 2. Det er herved en betingelse, at

de pågældende på tidspunktet for udrejsen har delt husstand i en periode af

længere varighed.

Den foreslåede § 1, stk. 3, nr. 3, indebærer, at en udlænding, der har famili-

emæssig tilknytning til en udlænding omfattet af stk. 1 eller 2, vil kunne

meddeles opholdstilladelse, såfremt udlændingen må anses for at have været

under forsørgelse af familiemedlemmet omfattet af stk. 1 eller 2. Bestem-

melsen tilsigtes bl.a. at kunne finde anvendelse i en situation, hvor en ud-

lænding omfattet af stk. 1 eller 2 har påtaget sig et særligt forsørgelsesansvar

over for et familiemedlem, der ikke har kunnet forsøge sig selv, og som ikke

har boet på samme bopæl som udlændingen omfattet af stk. 1, eller 2.

Et sådan tilfælde vil for eksempel kunne foreligge, hvis forældre eller sø-

skende til en udlænding omfattet af stk. 1 eller 2 på grund af alder eller syg-

dom har være afhængig af den pågældendes forsørgelse. Det vil også kunne

være i tilfælde af en myndig søn, der f.eks. har boet uden for bopælen for at

studere, men som reelt har været forsørget af udlændingen omfattet af stk. 1

eller 2.

Det bemærkes for så vidt angår de foreslåede bestemmelser i § 1, stk. 3, nr.

2 og 3, at det ikke en betingelse, at de pågældende er beslægtet i op- eller

nedstigende linje. Det er dog en betingelse, at de pågældende har familie-

mæssig tilknytning. Ved familiemæssig tilknytning forstås i denne sammen-

hæng, at de pågældende er biologisk beslægtet eller har slægtskab gennem

adoption.

Det bemærkes for så vidt angår de foreslåede bestemmelser i § 1, stk. 2 og

3, at det formentlig i praksis ofte vil være vanskeligt for de pågældende ud-

lændinge at dokumentere, at de er i familie, at de har delt hustand eller er

UDKAST

blevet forsørget af en udlænding omfattet af § 1, stk. 1 eller 2. Det forud-

sættes med lovforslaget, at den familiemæssige tilknytning vil kunne doku-

menteres med tilsvarende dokumentationskrav, der anvendes i sager om

asyl, hvor en familiemæssig tilknytning skal fastslås.

Det bemærkes endvidere, at der for så vidt angår opholdstilladelser meddelt

efter de foreslåede bestemmelser i § 1, stk. 2 og 3 vil være tale om selvstæn-

dige opholdsgrundlag, der således f.eks. i forhold til spørgsmålet om ind-

dragelse ikke vil være betinget af, at udlændingen omfattet af stk. 1 eller stk.

2 bevarer sin opholdstilladelse. Der vil således for udlændinge omfattet af

bestemmelserne i § 1, stk. 2 og 3, gælde de samme regler som for udlæn-

dinge omfattet af § 1, stk. 1, i forhold til eksempelvis inddragelse af op-

holdstilladelse. Dette er i modsætning til, hvad der foreslås at skulle gælde

for udlændinge, der efter lovforslagets § 3 meddeles familiesammenføring.

Der henvises i den forbindelse til lovforslagets pkt. 2.2.

Det bemærkes desuden, at det efter de foreslåede bestemmelser i § 1, stk. 1-

3, alene er en betingelse for at blive meddelt opholdstilladelse, at den på-

gældende er omfattet af en af ovenfor nævnte persongrupper, og at udlæn-

dingen ikke er udelukket fra at blive meddelt opholdstilladelse efter reglerne

i lovforslagets § 4, der svarer til udlændingelovens regler om udelukkelse

fra meddelelse af opholdstilladelse. Opholdstilladelse vil således bl.a. ikke

være betinget af, at der foreligger et behov for beskyttelse efter reglerne om

asyl. Det bemærkes i den forbindelse, at hvis en udlænding mener at have

et beskyttelsesbehov, vil udlændingen kunne ansøge om asyl efter udlæn-

dingelovens regler herom.

2.2. Adgang til familiesammenføring

2.2.1. Gældende ret

Efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, kan der efter ansøgning gives op-

holdstilladelse til en udlænding over 24 år, som samlever på fælles bopæl i

ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere varighed med en i Danmark

fastboende person over 24 år, der har dansk indfødsret, har statsborgerskab

i et af de andre nordiske lande, har opholdstilladelse efter udlændingelovens

§ 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, har haft opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, i mere

end de sidste 3 år eller har haft tidsubegrænset opholdstilladelse her i landet

i mere end de sidste 3 år.

Det følger endvidere af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, at der efter an-

søgning kan gives opholdstilladelse til et ugift mindreårigt barn under 15 år

af en i Danmark fastboende person eller dennes ægtefælle, når barnet bor

hos forældremyndighedens indehaver og ikke gennem fast samlivsforhold

UDKAST

har stiftet selvstændig familie, og når den i Danmark fastboende person har

dansk indfødsret, har statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, har

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, har haft

opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, i mere end de sidste 3 år eller har tidsube-

grænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse med mulighed for varigt

ophold.

Det følger videre af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, at der efter ansøg-

ning kan gives opholdstilladelse til en mindreårig udlænding med henblik

på ophold hos en anden i Danmark fastboende person end forældremyndig-

hedens indehaver, når opholdstilladelsen gives med henblik på adoption,

ophold som led i et plejeforhold eller, hvis særlige grunde taler derfor, op-

hold hos barnets nærmeste familie, og når den i Danmark fastboende person

har dansk indfødsret, har statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, har

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, har haft

opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, i mere end de sidste 3 år eller har tidsube-

grænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse med mulighed for varigt

ophold.

Udlændingelovens § 9 indeholder herudover forskellige betingelser, der

normalt skal være opfyldt, for at der kan meddeles familiesammenføring.

Nogle betingelser er ufravigelige. Generelt gælder det, at flere af betingel-

serne ikke skal stilles, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til fa-

miliens enhed, taler imod at stille betingelsen.

Efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., kan der gives opholdstilladelse

til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til famili-

ens enhed og, hvis udlændingen er under 18 år, hensynet til barnets tarv,

taler derfor.

Bestemmelsen i udlændingelovens § 9 c, stk. 1, finder anvendelse i bl.a. de

tilfælde, hvor familiesammenføring ikke er mulig efter de almindelige reg-

ler, men hvor der som følge af Danmarks internationale forpligtelser

–

her-

under navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8

–

skal meddeles familiesammenføring.

Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvor det ikke i forbindelse med an-

søgning om ægtefællesammenføring i fornøden grad kan godtgøres, at der

er indgået et retsgyldigt ægteskab eller etableret et fast samlivsforhold af

længere varighed, men hvor det efter en konkret vurdering kan lægges til

UDKAST

grund, at parret har etableret et beskyttelsesværdigt familieliv, som Dan-

mark er nærmest til at beskytte. Centrale momenter for vurderingen heraf er

bl.a., hvorvidt parret er samlevende, varigheden af forholdet og om parret

har fået børn, eller på anden måde har udtrykt en forpligtelse over for hin-

anden.

På tilsvarende vis kan det være tilfældet, hvor et mindreårigt barn over 15

år meddeles opholdstilladelse, selvom alderskravet på 15 år i udlændinge-

lovens § 9, stk.1, nr. 2, ikke er opfyldt, men hvor ganske særlige grunde

–

herunder hensynet til barnets tarv

–

taler for at imødekomme ansøgningen.

I denne vurdering indgår bl.a. oplysninger om, hvorvidt barnet har anden

familie i hjemlandet, og om barnet forud for ansøgningen har boet i hjem-

landet med den nu herboende forælder.

Der kan i ganske særlige tilfælde også gives opholdstilladelse til andre fa-

miliemedlemmer end ægtefæller og børn i medfør af udlændingelovens § 9

c, stk. 1. Bestemmelsen administreres i denne forbindelse ganske restriktivt,

og der gives kun helt undtagelsesvis tilladelse.

Det vil også i disse situationer være en forudsætning, at et afslag på opholds-

tilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, og der

vil kun i helt særlige tilfælde blive givet opholdstilladelse til eksempelvis

forældre til herboende voksne børn. Det vil være en betingelse herfor bl.a.,

at det godtgøres, at der består en helt særlig tilknytning mellem ansøger og

den herboende, der rækker ud over, hvad der følger af selve slægtskabet, og

at de pågældende ikke kan henvises til at udøve familielivet i et andet land.

2.2.2. Udlændinge og Integrationsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Formålet med lovforslaget er at tilvejebringe et midlertidigt opholdsgrund-

lag for udlændinge, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder mv.,

og deres nærmeste familie. De fleste nære familiemedlemmer må formodes

allerede at være blevet evakueret og befinde sig i Danmark sammen med de

udlændinge, der har bistået danske myndigheder mv. i Afghanistan.

Der kan imidlertid også være nære familiemedlemmer, som efter den poli-

tiske aftale var berettiget til at blive at blive evakueret til Danmark, men som

af forskellige årsager ikke er blevet det.

Ved nære familiemedlemmer forstås i denne sammenhæng myndige ægte-

fæller eller faste myndige samlevere og børn under 18 år.

UDKAST

Den herboende person vil ikke have et af de opholdsgrundlag, som er på-

krævet efter udlændingelovens § 9, stk. 1, og det vil således ikke være mu-

ligt for disse nære familiemedlemmer at opnå familiesammenføring efter

udlændingelovens § 9.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at der under hen-

visning til lovforslagets formål om at tilvejebringe et midlertidigt opholds-

grundlag for udlændinge, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder

mv., og deres nærmeste familie, bør tages hensyn til de tilfælde, hvor en

udlænding som følge af sin familiemæssige tilknytning til en udlænding, der

har bistået danske myndigheder, efter den politiske aftale kunne være blevet

evakueret til Danmark, men af forskellige årsager ikke er blevet det.

Det bemærkes i den forbindelse, at det er Udlændinge- og Integrationsmini-

steriets forventning, at langt de fleste familiemedlemmer, der har været om-

fattet af adgangen til evakuering, også er blevet evakueret til Danmark og

derved allerede af den grund vil kunne meddeles et selvstændigt opholds-

grundlag efter lovforslagets § 1, stk. 2 eller 3.

Det foreslås derfor, at der efter ansøgning vil kunne meddeles opholdstilla-

delse til en ægtefælle, fast samlever eller mindreårigt barn til en udlænding

med opholdstilladelse efter lovforslagets § 1, stk. 1.

Bestemmelsen tilsigtes at kunne finde anvendelse i bl.a. en situation, hvor

en ægtefælle, en fast samlever eller et mindreårigt barn ikke er blevet eva-

kueret af f.eks. sikkerhedsmæssige årsager eller af praktiske grunde. Det vil

imidlertid ikke være en betingelse, at udlændingen har været hindret i at

blive evakueret, og bestemmelsen vil således også f.eks. kunne finde anven-

delse, hvis udlændingen oprindeligt ikke har ønsket at blive evakueret, men

senere har fortrudt sin beslutning.

For at en ægtefælle eller fast samlever vil kunne meddeles opholdstilladelse

efter den foreslåede ordning, er det en betingelse, at det kan lægges til grund,

at der består et ægteskab eller et fast samliv mellem de pågældende. Det er

derudover en betingelse, at ægtefællen eller den faste samlever er myndig,

og at den herboende udlænding ikke allerede har en ægtefælle eller fast sam-

lever, der opholder sig i Danmark.

Ved fast samlever forstås i denne sammenhæng, at udlændingen skal have

haft et fast samliv af længere varighed med en udlænding omfattet af stk. 1

på fælles bopæl.

UDKAST

For at et mindreårigt barn vil kunne meddeles opholdstilladelse efter den

foreslåede ordning, er det en betingelse, at slægtsskabet, og hvis det vurde-

res nødvendigt, barnets alder kan lægges til grund af udlændingemyndighe-

derne.

Efter den foreslåede ordning vil ansøgning om opholdstilladelse efter den

foreslåede bestemmelse om familiesammenføring for udlændinge omfattet

af lovforslagets § 1, stk. 1, kunne indgives, uanset tidspunktet for indgivel-

sen, og uanset om ansøgningen indgives i Danmark eller i udlandet. Det

betyder, at en ansøgning vil kunne indgives fysisk på en dansk repræsenta-

tion i udlandet eller elektronisk til Udlændingestyrelsen. Det er dog en be-

tingelse, at udlændingen omfattet af § 1, stk. 1, har en gyldig opholdstilla-

delse.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at udlændinge,

der efter lovforslagets § 1, stk. 2 eller 3, meddeles opholdstilladelse under

henvisning til familiemæssig tilknytning til en udlænding omfattet af § 1,

stk. 1 eller 2, ikke bør have adgang til familiesammenføring, udover hvad

der følger af Danmarks internationale forpligtelser.

Det bemærkes i denne forbindelse, at tilknytningen til Danmark og varighe-

den af opholdstilladelsen, der meddeles uden mulighed for forlængelse, for

denne gruppe er så begrænset, at den pågældendes familie bl.a. under hen-

synet til opretholdelse af en effektiv immigrationskontrol ikke bør have

samme adgang til familiesammenføring som familiemedlemmer til udlæn-

dinge omfattet af udlændingelovens § 9, stk. 1.

Det bemærkes, at de pågældende, som andre udlændinge, vil kunne ansøge

om opholdstilladelse efter udlændingelovens bestemmelser, herunder ud-

lændingelovens § 9 c, stk. 1., 1. pkt., hvorefter der kan meddeles opholds-

tilladelse, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed

og, hvis udlændingen er under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler derfor.

Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.2.1, meddeles der opholdstilladelse

efter denne bestemmelse, hvis Danmarks internationale forpligtelser

–

her-

under navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8

–

tilsiger, at der skal meddeles familiesammenføring.

Det vil bero på en konkret og individuel vurdering i den enkelte sag, om der

skal meddeles opholdstilladelse. I denne vurdering vil bl.a. relevant praksis

fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol skulle inddrages. Det vil

UDKAST

skulle indgå i vurderingen med betydelig vægt, at den herboende alene er

meddelt opholdstilladelse for to år uden mulighed for forlængelse.

Hertil kommer, at en udlænding med opholdstilladelse efter lovforslagets §

1, stk. 2 eller 3, vil kunne opnå opholdstilladelse efter udlændingeloven med

deraf følgende adgang til familiesammenføring.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3.

2.3. Ansøgningstidspunkt og opholdstilladelsen ophør

2.3.1. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

I overensstemmelse med den politiske aftale om nye støttetiltag for truede

afghanske lokalansatte med dansk tilknytning foreslås det, at en opholdstil-

ladelse efter lovforslagets § 1 i alle tilfælde meddeles med henblik på mid-

lertidigt ophold i Danmark, alene meddeles for 2 år, og at der ikke vil være

mulighed for at få opholdstilladelsen forlænget.

Der henvises herved til lovforslagets § 1, stk. 4.

For udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter lovforslagets § 3 om

familiesammenføring, vil der efter lovforslaget dog højst kunne meddeles

opholdstilladelse indtil udløbet af det herboende familiemedlems opholds-

tilladelse efter denne lov.

At opholdstilladelsens gyldighedsperiode foreslås begrænset til udløbet af

det herboende familiemedlems opholdstilladelse er i overensstemmelse med

gældende praksis i familiesammenføringssager.

Der henvises herved til lovforslagets § 3, stk. 2.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at perioden med

to års opholdstilladelse skal begynde at løbe hurtigst muligt efter indrejsen

i Danmark. Udlændinge- og Integrationsministeriet finder derfor, at der bør

fastsættes en skarp grænse for ansøgningstidspunktet, hvilket kan modvirke,

at en udlænding i en længere periode vil kunne vente med at ansøge om

opholdstilladelse med henblik på at forlænge sit ophold i Danmark. Det vil

endvidere i praksis begrænse den periode, hvor udlændinge, der ikke er ble-

vet evakueret af danske eller udenlandske myndigheder, men som allerede

befinder sig i Danmark eller selv indrejser i Danmark, vil have mulighed for

at blive meddelt opholdstilladelse efter lovforslaget.

UDKAST

Det foreslås, at meddelelse af opholdstilladelse efter lovforslagets § 1 betin-

ges af, at ansøgning herom indgives i Danmark, til Udlændingestyrelsen og

senest den 31. december 2021. Ansøgninger om opholdstilladelse efter § 1,

der indgives fra udlandet, vil således skulle afvises. Ansøgninger, der ind-

gives i Danmark, men efter udløbet af fristen, vil endvidere skulle afvises,

medmindre der foreligger helt særlige tilfælde.

For at undgå, at der opstår en situation, hvor en udlænding, der er omfattet

af lovforslaget, som følge af en vildfarelse eller af andre grunde ikke får

ansøgt rettidigt, forudsættes det, at Udlændingestyrelsen i forbindelse med

lovforslagets vedtagelse vejleder de evakuerede om opholdsgrundlaget og

vigtigheden af, at der ansøges rettidigt.

Der henvises herved til lovforslagets § 2.

Det bemærkes, at hvis en udlænding ønsker at opholde sig i Danmark ud

over opholdstilladelsens gyldighedsperiode, vil vedkommende kunne an-

søge om opholdstilladelse efter udlændingeloven. Der henvises i den for-

bindelse til den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 18.

2.4. Udelukkelse fra opholdstilladelse

2.4.1. Gældende ret

Efter udlændingeloven kan eller skal udlændinge i særlige tilfælde, herunder

som følge af grov kriminalitet, udelukkes fra at blive meddelt opholdstilla-

delse efterudlændingeloven. Udelukkelsesgrundene er nærmere defineret i

udlændingelovens § 10.

Det fremgår således af udlændingelovens § 10, stk. 1, at en udlænding ikke

kan gives opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, hvis 1) ud-

lændingen må anses for en fare for statens sikkerhed, 2) udlændingen må

anses for en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sund-

hed eller, 3) udlændingen anses for omfattet af artikel 1 F i flygtningekon-

ventionen af 28. juli 1951.

Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 2, at en udlænding uden for de i

stk. 1 nævnte tilfælde ikke, medmindre særlige grunde, herunder hensynet

til familiens enhed, taler derfor, gives opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9

n, 9 p eller 9 q, hvis 1) udlændingen uden for landet er dømt for et forhold,

som kunne medføre udvisning efter §§ 22, 23 eller 24, såfremt pådømmel-

sen var sket her i landet, 2) der er alvorlig grund til at antage, at udlændingen

uden for landet har begået en lovovertrædelse, som kunne medføre udvis-

ning efter §§ 22, 23 eller 24, 3) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som

UDKAST

kunne medføre udvisning efter reglerne i kapitel 4, 4) udlændingen ikke er

statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske

Union, og er indberettet til SIS II som uønsket i medfør af SIS II-forordnin-

gen, eller 5) udlændingen på grund af smitsom sygdom eller alvorligere sjæ-

lelig forstyrrelse må antages at ville frembyde fare eller væsentlige ulemper

for sine omgivelser.

Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 3, at en udlænding, som har

indrejseforbud, jf. § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter §§ 22-24

eller § 25, eller som har et indrejseforbud, jf. § 32, stk. 1, nr. 5, i forbindelse

med bortfald efter § 21 b, stk. 1, ikke kan gives opholdstilladelse efter §§ 7

og 8, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, ta-

ler derfor. En udlænding, som har indrejseforbud, jf. § 32, stk. 1, i forbin-

delse med udvisning efter § 25 a, § 25 b eller § 25 c, eller som har indrejse-

forbud efter § 32, stk. 1, nr. 2, kan gives opholdstilladelse efter §§ 7 og 8,

stk. 1 eller 2, medmindre særlige grunde taler derimod.

Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 4, at en udlænding, som har

indrejseforbud, jf. § 32, stk. 1, nr. 1 og 5, ikke kan gives opholdstilladelse

efter § 8, stk. 3, og §§ 9-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, medmindre ganske særlige

grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, dog tidligst 2 år

efter udrejsen. Kravet om, at der skal være forløbet 2 år fra udrejsen, gælder

dog ikke for en udlænding, som ikke er statsborger i et af de lande, der er

nævnt i § 2, stk. 1 (tredjelandsstatsborger), og som er udvist efter § 25 b

eller er meddelt indrejseforbud efter § 32, stk. 1, nr. 2.

Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 5, at en udlænding, som er om-

fattet af restriktive foranstaltninger i form af begrænsninger med hensyn til

indrejse og gennemrejse besluttet af De Forenede Nationer eller Den Euro-

pæiske Union, jf. § 32, stk. 1, nr. 3, ikke kan gives registreringsbevis eller

opholdskort i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller opholdstilladelse efter §§

7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, medmindre særlige grunde taler derfor.

Det fremgår af udlændingelovens af § 10, stk. 6, at en udlænding, som er

optaget på den liste, der er nævnt i § 29 c, stk. 1, ikke kan gives opholdstil-

ladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, medmindre særlige grunde taler

derfor.

2.4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

UDKAST

Udlændinge, der er udelukket fra opholdstilladelse efter udlændingelovens

§ 10, er en persongruppe, der er uønsket i Danmark. Det gælder for eksem-

pel udlændinge, der er blevet udvist af Danmark som følge af grov krimina-

litet, eller udlændinge der uden for landet har begået et kriminelt forhold,

som ville have medført udvisning, såfremt pådømmelsen var sket her i lan-

det.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriet opfattelse, at udlændinge, der

er omfattet af udlændingelovens udelukkelsesgrunde og derfor ikke kan

meddeles opholdstilladelse efter udlændingeloven, heller ikke skal have ad-

gang til at opnå opholdstilladelse efter dette lovforslags.

Det foreslås på denne baggrund, at udlændinge omfattet af udelukkelses-

grunde

–

svarende til reglerne i udlændingelovens § 10

–

ikke skal kunne

meddeles opholdstilladelse efter lovforslaget.

Den foreslåede ordning medfører, at udlændinge omfattet af udelukkelses-

grundene i lovforslagets § 4 ikke vil kunne meddeles opholdstilladelse efter

lovforslaget.

Der henvises til lovforslagets § 4.

2.5. Bortfald af opholdstilladelse

2.5.1. Gældende ret

Efter udlændingelovens regler kan en meddelt opholdstilladelse i visse til-

fælde bortfalde. Udlændingelovens almindelige regler om bortfald fremgår

af udlændingelovens § 17.

Det fremgår af udlændingelovens § 17, stk. 1, at en opholdstilladelse bort-

falder, når udlændingen opgiver sin bopæl i Danmark. Tilladelsen bortfalder

endvidere, når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 6 på

hinanden følgende måneder. Er udlændingen meddelt opholdstilladelse med

mulighed for varigt ophold, og har udlændingen lovligt boet mere end 2 år

her i landet, bortfalder opholdstilladelsen dog først, når udlændingen har

opholdt sig uden for landet i mere end 12 på hinanden følgende måneder. I

de nævnte tidsrum medregnes ikke fravær på grund af værnepligt eller tje-

neste, der træder i stedet herfor.

Det fremgår af udlændingelovens § 17, stk. 3, at det dog efter ansøgning kan

bestemmes, at en opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet i de i bl.a.

stk. 1 nævnte tilfælde.

UDKAST

Udlændingelovens § 17 a regulerer særligt den situation, hvor en udlænding

vender tilbage til sit hjemland, tidligere opholdsland eller et land, hvortil

udlændingen har nær familiemæssig tilknytning, med henblik på at tage va-

rigt ophold. Bestemmelsen skal ses i lyset af, at manglende fortrydelsesret

antages at kunne medfører, at nogle udlændinge ikke vil benytte sig af til-

buddet om repatriering efter repatrieringslovens regler.

Det fremgår af § 17 a, stk. 1, at uanset bestemmelsen i § 17 bortfalder en

opholdstilladelse først, når en udlænding, der med henblik på at tage varigt

ophold, vender tilbage til hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land,

hvortil udlændingen har nær familiemæssig tilknytning, har opholdt sig

uden for landet i mere end 12 på hinanden følgende måneder og har op-

holdstilladelse efter 1) §§ 7 eller 8, 2) § 9 b, 3) § 9 c, stk. 1, i umiddelbar

forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 b, 4) § 9 c, når tilladelsen er

meddelt en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse ef-

ter § 7, 5) § 9 e, når tilladelsen er meddelt tidsubegrænset, 6) § 9 eller § 9 c,

stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en person omfattet af

nr. 1-5, jf. dog stk. 3, eller 7) et andet grundlag end nævnt i nr. 1-6, hvis det

bestemmes efter ansøgning.

Efter § 17 a, stk. 2, kan der efter ansøgning bestemmes, at opholdstilladelsen

for en udlænding omfattet af stk. 1 først skal anses for bortfaldet, efter en

periode på op til 12 måneder efter den i stk. 1 nævnte periode. Ansøgning

efter 1. pkt., som indgives efter den periode, der er nævnt i stk. 1, afvises,

medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder.

Det fremgår af udlændingelovens § 17 a, stk. 6, at en udlænding kun én gang

kan bevare sin opholdstilladelse i henhold til stk. 1.

Udlover udlændingelovens ovenfornævnte regler for bortfald, bortfalder en

opholdstilladelse endvidere, hvis udlændingen udvises, jf. udlændingelo-

vens § 26 c.

Bortfald af en opholdstilladelser sker automatisk (ex lege), og det er således

ikke påkrævet, at der træffes en afgørelse herom.

2.5.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at der for udlæn-

dinge med opholdstilladelse efter lovforslaget som udgangspunkt bør gælde

de samme regler for bortfald, som der gælder for udlændinge med opholds-

tilladelse efter udlændingeloven.

UDKAST

Udlændinge med opholdstilladelse efter lovforslaget vil for så vidt angår de

almindelige regler om bortfald være omfattet af udlændingelovens § 17. En

opholdstilladelse efter lovforslaget vil herefter som udgangspunkt bortfalde,

når udlændingen opgiver sin bopæl i Danmark eller i øvrigt har opholdt sig

uden for landet i mere end 6 på hinanden følgende måneder, jf. udlændin-

gelovens § 17, stk. 1. En udlænding omfattet af lovforslaget vil endvidere

efter udlændingelovens regler have adgang til at ansøge om, at opholdstilla-

delsen ikke skal anses for bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 3.

Ligeledes vil en opholdstilladelse efter lovforslaget bortfalde, hvis udlæn-

dingen udvises jf. udlændingelovens § 26 c.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at der for udlæn-

dinge omfattet af lovforslaget ikke bør fastsættes særlige undtagelser sva-

rende til udlændingelovens § 17 a, hvorefter visse opholdstilladelser først

bortfalder efter 12 måneder med mulighed for forlængelse, hvis den pågæl-

dende med henblik på at tage varigt ophold, bl.a. som følge af tilbuddet om

repatriering efter repatrieringsloven, eller på anden måde vender tilbage til

hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil udlændingen har

nær familiemæssig tilknytning. Det bemærkes herved, at undtagelsen i ud-

lændingelovens § 17 a i denne sammenhæng ikke vurderes at være hensigts-

mæssig, idet opholdstilladelser efter lovforslaget højst meddeles for en pe-

riode af to års varighed uden mulighed for forlængelse.

Det bemærkes i den forbindelse, at efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1, nr.

7, kan det bestemmes, at § 17 a skal finde anvendelse på udlændinge med

andet opholdsgrundlag end nævnt i § 17 a, stk. 1, nr. 1-6. Dette medfører

imidlertid ikke, at udlændinge med opholdstilladelse efter lovforslaget vil

blive omfattet af § 17 a, da det efter § 17 a, stk. 1, nr. 6, er en betingelse, at

opholdsgrundlaget svarer til en af de i § 17 a, stk. 1, nævnte kategorier. Der

henvises i den forbindelse til lovforslag L 190 af 25. februar 1999, jf. Fol-

ketingstidende 1998-1999, tillæg A.

2.6. Inddragelse af opholdstilladelse

2.6.1. Gældende ret

Udlændingelovens § 19 indeholder nærmere betingelser for, hvornår en op-

holdstilladelse efter udlændingeloven kan inddrages.

Det fremgår af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, at en tidsbegrænset op-

holdstilladelse kan inddrages, når grundlaget for ansøgningen eller opholds-

tilladelsen var urigtigt eller ikke længere er til stede, herunder når udlæn-

UDKAST

dingen har opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8, og forholdene, der har be-

grundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen

ikke længere risikerer forfølgelse, jf. §§ 7 og 8. Ved afgørelse efter 1. pkt.

skal der tages hensyn til grundlaget for opholdstilladelsen.

Det følger af udlændingelovens § 19, stk. 2, at en tidsbegrænset eller tids-

ubegrænset opholdstilladelse altid kan inddrages, 1) når udlændingen har

opnået opholdstilladelsen ved svig, 2) når der foreligger oplysninger om for-

hold, som efter reglerne i § 10, stk. 1, ville udelukke udlændingen fra op-

holdstilladelse, 3) når der foreligger oplysninger om forhold, som efter reg-

lerne i § 10, stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 5, ville udelukke udlændingen fra

opholdstilladelse, eller 4) når en udlænding, der har opholdstilladelse efter

§ 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, rejser på ferie eller andet korterevarende ophold

til det land, hvor den myndighed, der har givet opholdstilladelsen, har fundet

at udlændingen risikerer forfølgelse omfattet af § 7 og forholdene, der har

begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at udlæn-

dingen ikke længere risikerer sådan forfølgelse, jf. § 7 og § 8, stk. 1 og 2.

Udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 2 og 3, henviser til udelukkelsesgrundene

i udlændingelovens § 10. Der henvises nærmere herom til lovforslagets pkt.

2.4.1.

Efter udlændingelovens § 19, stk. 4. kan en tidsbegrænset eller tidsubegræn-

set opholdstilladelse altid inddrages, hvis en udlænding, der ikke er stats-

borger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske

Union, er indberettet til SIS II som uønsket i medfør af SIS II-forordningen

på baggrund af omstændigheder, der her i landet kunne medføre udvisning

efter kapitel 4. Det samme gælder, hvis udlændingen er indberettet til SIS II

som uønsket, fordi den pågældende er omfattet af restriktive foranstaltnin-

ger i form af begrænsninger med hensyn til indrejse og gennemrejse beslut-

tet af De Forenede Nationer eller Den Europæiske Union. Inddragelse efter

1. og 2. pkt. sker efter konsultation i medfør af Schengenkonventionens ar-

tikel 25 med myndighederne i et andet Schengenland

Endelig følger det af udlændingelovens § 19, stk. 5, at en tidsbegrænset eller

tidsubegrænset opholdstilladelse kan inddrages, såfremt en administrativ

myndighed i et andet Schengenland eller i et land, der er tilknyttet Den Eu-

ropæiske Union, på baggrund af omstændigheder, der her i landet kunne

medføre udvisning efter §§ 22-24, § 25, § 25 a, stk. 1 eller stk. 2, nr. 3, eller

§ 25 c, har truffet endelig afgørelse om udsendelse af en udlænding, der ikke

UDKAST

er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæi-

ske Union. Er afgørelsen om udsendelse truffet på baggrund af et strafbart.

forhold, kan opholdstilladelsen alene inddrages, hvis udlændingen er dømt

for en lovovertrædelse, der i det pågældende land kan medføre en straf af

mindst 1 års fængsel. Stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Der kan

ikke træffes afgørelse om inddragelse efter 1. pkt., hvis udlændingen er fa-

miliemedlem til en statsborger i et land, der er tilsluttet Den Europæiske

Union, som har gjort brug af sin ret til fri bevægelighed, jf. § 2, stk. 4

Det fremgår af udlændingelovens § 19 a, stk. 1, at når en af betingelserne i

§ 19, stk. 1-5, er opfyldt, skal en opholdstilladelse efter § 7 og § 8, stk. 1 og

2, inddrages, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale

forpligtelser. En opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, som er

meddelt som følge af en familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er

meddelt opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, skal inddrages,

hvis en af betingelserne i § 19, stk. 1-5, jf. stk. 7 eller 8, er opfyldt, medmin-

dre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Ved afgørelse om inddragelse af øvrige opholdstilladelser finder § 26, stk.

1, anvendelse, jf. dog § 19 b. Dette fremgår af udlændingelovens § 19 a,

stk. 2.

Efter udlændingelovens § 19, stk. 7, skal der ved afgørelse om inddragelse

af en opholdstilladelse meddelt efter § 9, stk. 1, nr. 1, § 9 c, stk. 1, eller §

9 q, stk. 2, tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er

til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at udlændingen eller ud-

lændingens barn har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast

m.v. her i landet. Det gælder uanset varigheden af udlændingens ophold

her i landet.

Videre fremgår det, at udlændingelovens § 19, stk. 8, at der ved afgørelse

om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9, stk. 1, nr. 1, § 9 c,

stk. 1, eller § 9 q, stk. 2, skal der tages særligt hensyn til, om opholdsgrund-

laget ikke længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at den

i Danmark fastboende person er afgået ved døden. Det gælder uanset varig-

heden af udlændingens ophold her i landet.

Efter Udlændingestyrelsens langvarige praksis medfører bestemmelserne i

udlændingelovens § 19, stk. 7 og 8, at udlændinge, der har haft mere end to

års lovligt ophold med opholdstilladelse, og som har gjort en indsats for at

UDKAST

blive integreret i det danske samfund, normalt kan bevare opholdstilladel-

sen. Det er kun forekommet i meget begrænset omfang, at udlændinge, der

har opholdt sig her i landet i under to år, har kunnet bevare opholdstilladel-

sen. I sådanne tilfælde vil opholdstilladelsen således normalt blive inddraget

eller nægtet forlænget.

2.6.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at der for udlæn-

dinge med opholdstilladelse efter lovforslaget bør gælde regler om inddra-

gelse af opholdstilladelse i lighed med de regler om inddragelse af opholds-

tilladelse, der gælder efter udlændingeloven.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder desuden, at opholdsgrundla-

gets begrænsede varighed og den helt særlige karakter af opholdet i øvrigt

taler for, at inddragelse af opholdstilladelse som udgangspunkt kun undla-

des, hvis inddragelse vil være i strid med Danmarks internationale forplig-

telser. Reglerne vil dermed svare til udlændingelovens regler om inddra-

gelse af opholdstilladelser meddelt til flygtninge og udlændinge, der er fa-

miliesammenført til flygtninge.

Det foreslås på denne baggrund, at en opholdstilladelse meddelt efter lov-

forslaget skal inddrages, såfremt det grundlag, som er angivet i forbindelse

med ansøgningen eller tilladelsen, var urigtigt eller ikke længere er til stede,

eller hvis udlændingen har opnået opholdstilladelsen ved svig. Opholdstil-

ladelsen vil i sådanne tilfælde skulle inddrages, medmindre inddragelse vil

være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. dog nedenfor om

den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 8, stk. 2.

Det foreslås desuden, at en opholdstilladelse vil skulle inddrages, såfremt

der foreligger oplysninger om forhold, som efter reglerne i lovforslagets § 4

ville udelukke udlændingen fra opholdstilladelse. Opholdstilladelse vil i så-

danne tilfælde altid skulle inddrages, medmindre inddragelse vil være i strid

med Danmarks internationale forpligtelser.

De foreslåede bestemmelser om inddragelse svarer i deres indhold til ind-

dragelsesregler i udlændingelovens § 19, stk. 1 og 2, og § 19 a. Det bemær-

kes, at efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, vil en tidsbegrænset op-

holdstilladelse efter §§ 7 eller 8 skulle inddrages, hvis forholdene i hjemlan-

det har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer

forfølgelse. Da opholdstilladelse efter lovforslaget ikke meddeles som følge

UDKAST

af, at udlændingen har et anerkendt beskyttelsesbehov, vil en opholdstilla-

delse ikke kunne inddrages under henvisning til ændrede forhold i hjemlan-

det. Det betyder også, at ferieophold eller andet korterevarende ophold i Af-

ghanistan, ikke vil kunne danne grundlag for inddragelse af opholdstilladel-

sen.

Forslaget indebærer bl.a., at en opholdstilladelse meddelt på baggrund af

familiesammenføring efter lovforslagets § 3 skal inddrages, såfremt grund-

laget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede, medmindre inddragelse

vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Grundlaget for en opholdstilladelse meddelt på baggrund af familiesammen-

føring vil ikke længere være til stede, bl.a. hvis en udlænding, der er blevet

ægtefællesammenført efter lovforslaget, har ophævet samlivet med sin æg-

tefælle.

Det foreslås, at der

–

i lighed med hvad der gælder efter udlændingelovens

§ 19, stk. 7 og 8

–

ved afgørelsen om inddragelse skal tages særligt hensyn

til, hvis et samlivsophør skyldes, at udlændingen eller udlændingens barn

har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast mv. her i landet,

eller at ægtefællen er afgået ved døden. Det gælder uanset varigheden af

udlændingens ophold her i landet.

2.7. Kontrolbestemmelser

2.7.1. Gældende ret

I forbindelse med sager om opholdstilladelse efter udlændingelovens regler,

har en udlænding efter udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt., oplysnings-

pligt over for udlændingemyndighederne, idet en udlænding skal meddele

de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i

henhold til loven kan gives, inddrages eller bortfalde, eller om udlændingen

opholder sig eller arbejder lovligt her i landet.

Hvis oplysningspligten efter udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt., ikke op-

fyldes, kan dette i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige

regler indebære, at f.eks. en udlændings ansøgning om opholdstilladelse

ikke imødekommes.

Efter udlændingelovens § 40, stk. 1, 4. pkt., kan andre personer, som skøn-

nes at kunne bidrage med oplysninger til brug for sagens behandling, på-

lægges at meddele de i 1. pkt. nævnte oplysninger.

UDKAST

Til brug for identifikation og identitetskontrol af udlændinge optages der

efter udlændingelovens § 40 a og 40 b fingeraftryk og personfotografi af

udlændingen.

Det følger af udlændingelovens § 40 a, stk. 1, at der omgående optages fin-

geraftryk af en udlænding, som 1) søger om opholdstilladelse efter § 7, stk.

1-3, jf. dog stk. 11, 2) pågribes i forbindelse med forsøg på ulovligt at ind-

rejse her i landet fra et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union, og

som ikke afvises, jf. § 28, eller som forbliver her i landet uden at være fri-

hedsberøvet i hele tidsrummet mellem pågribelsen og udsendelsen på

grundlag af en afgørelse om afvisning, jf. § 28, eller 3) søger om forlængelse

af en opholdstilladelse, der er meddelt efter § 7 eller § 8, jf. dog stk. 11.

Der fremgår derudover af bestemmelsens stk. 2 en række andre tilfælde,

hvor der efter § 40 a kan optages fingeraftryk. Det fremgår blandt andet af

stk. 2, at der kan optages fingeraftryk af en udlænding, hvis dette skønnes

hensigtsmæssigt med henblik på identifikation eller identitetskontrol af den

pågældende.

Udlændingelovens § 40 a, stk. 3-16, indeholder de nærmere bestemmelser

om registreringen og opbevaringen af fingeraftryk, der optages efter § 40 a,

stk. 1 og 2.

Det følger af udlændingelovens § 40 b, stk. 1, at der optages personfotografi

af en udlænding, som søger om opholdstilladelse efter § 7 eller om forlæn-

gelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter § 7 eller § 8, jf. dog stk.

11. Bestemmelsens stk. 2 indeholder derudover en række andre tilfælde,

hvor der efter § 40 b kan optages personfotografi. Det fremgår blandt andet

af stk. 2, at det kan optages personfotografi, hvis dette skønnes hensigts-

mæssigt med henblik på identifikation eller identitetskontrol af den pågæl-

dende.

Udlændingelovens § 40 b, stk. 3-15, indeholder de nærmere bestemmelser

om registreringen og opbevaringen af personfotografi, der optages efter §

40 b, stk. 1 og 2.

For så vidt angår optagelse af fingeraftryk og personfotografi for udlæn-

dinge, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 9, 9 a, 9 c-9 f,

9 i-9 n, 9 p eller 9 q, samt visum, indeholder Udlændingelovens § 40 f og

40 g nærmere bestemmelser herom.

UDKAST

2.7.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Fastlæggelse af udlændinges identitet er en vigtig del af udlændingemyn-

dighedernes behandling af sager om opholdstilladelse. For at fastslå en ud-

lændings identitet gør myndighederne blandt andet brug af optagelse og be-

handling af biometrisk data (fingeraftryk og personfotografi).

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at der i forbin-

delse med behandlingen af sager om opholdstilladelse efter lovforslaget bør

være den samme adgang til at optage fingeraftryk og personfotografi, som

der er efter de gældende regler i udlændingelovens § 40 a og 40 b. Det skal

i denne forbindelse bemærkes, at udlændinge omfattet af lovforslagets be-

stemmelser generelt er udrejst af deres hjemland under omstændigheder, der

på flere måder vil kunne sammenlignes med omstændighederne for en

række asylansøgeres hastige udrejse af hjemlandet. Det vil således navnlig

kunne antages, at mange ikke vil være i besiddelse af tilstrækkelige identi-

tetspapirer, og at der generelt vil være behov for en nærmere kontrol af de

pågældendes identitet og ophold i Danmark.

Det foreslås derfor, at der til brug for identifikation og identitetskontrol i

forbindelse med behandlingen af sager om opholdstilladelse efter lovforsla-

get optages fingeraftryk og personfotografi af en udlænding efter reglerne i

udlændingelovens § 40 a, stk. 3-12, og § 40 b, stk. 3-12.

2.8. Forholdet til anden lovgivning

2.8.1. Udlændingeloven

2.8.1.1. Gældende ret

Udlændingeloven indeholder de almindelige regler for udlændinges indrejse

og ophold i Danmark. Loven omfatter bl.a. regler om visum, asyl, familie-

sammenføring, arbejdstilladelse, permanent opholdstilladelse, bortfald og

inddragelse af opholdstilladelser, udvisning og afvisning af udlændinge

samt regler om indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse.

En række af udlændingelovens regler finder anvendelse for udlændinge ge-

nerelt

–

uanset den pågældendes opholdsgrundlag. Dette gælder for eksem-

pel for reglerne om udvisning i udlændingelovens kapitel 4, processuelt op-

hold i § 33 a, og ind- og udrejsekontrol i § 38. Andre regler finder i varie-

rende grad anvendelse afhængigt af karakteren af udlændingens opholds-

grundlag, eller i tilfælde af ansøgning om opholdstilladelse, hvilken type af

opholdsgrundlag der ansøges om. Der kan herved for eksempel henvises til

UDKAST

udelukkelsesreglerne i § 10, der regulerer kriterierne for udelukkelse fra op-

holdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q.

For så vidt angår udlændingelovens regler for indgivelse af ansøgning om

opholdstilladelse, følger det af en række bestemmelser, at det er en betin-

gelse for indgivelse af ansøgning her i landet, at ansøgeren har opholdstilla-

delse efter udlændingelovens bestemmelser. Der kan herved bl.a. henvises

til bestemmelserne i udlændingelovens § 9, stk. 25, § 9 a, stk. 6, og § 9 c,

stk. 6.

2.8.1.2. Udlændinge og Integrationsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at udlændinge

omfattet af lovforslaget som udgangspunkt skal være underlagt de samme

regler som andre udlændinge i Danmark. Ministeriet finder derfor ikke, at

den omfattede persongruppe skal undtages fra de generelle regler i udlæn-

dingeloven.

Udlændinge, der ansøger eller meddeles opholdstilladelse efter lovforslaget,

vil således være omfattet af de samme regler i udlændingeloven som andre

udlændinge, herunder i forhold til udvisning i udlændingelovens kapitel 4.

Ligeledes vil udlændingelovens regler, herunder regler fastsat i medfør af §

39, stk. 10, om udstedelse, nægtelse og inddragelse af særlig rejselegitima-

tion til udlændinge, finde anvendelse.

Eftersom udlændingelovens enkelte bestemmelser ofte finder anvendelse

for bestemte typer af opholdsgrundlag, vil disse regler imidlertid ikke kunne

finde anvendelse for udlændinge omfattet af lovforslaget. En række forhold,

der almindeligvis reguleres af udlændingeloven, er således reguleret i lov-

forslaget. Dette er for eksempel tilfældet for afgørelse om udelukkelse, der

for udlændinge omfattet af lovforslaget reguleres af lovforslagets § 4, men

for andre udlændinge reguleres af udlændingelovens § 10.

Udlændinge med opholdstilladelse efter lovforslaget vil som følge af deres

ophold i Danmark have adgang til at ansøge om asyl efter udlændingelovens

regler. Efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse bør der der-

udover sikres mulighed for, at de pågældende kan indgive ansøgning om

opholdstilladelse efter udlændingelovens øvrige regler, mens de kan fort-

sætte deres liv og aktivt tage del i det danske samfund.

UDKAST

Det foreslås derfor, at en udlænding med opholdstilladelse efter lovforslaget

vil kunne indgive ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingeloven

her i landet.

Det betyder, at en udlænding på baggrund af sin opholdstilladelse efter lov-

forslaget som udgangspunkt vil kunne indgive ansøgning om opholdstilla-

delse efter udlændingelovens bestemmelser i lighed med, hvad der gælder

for udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7-9 f, 9 i-9

n, 9 p eller 9 q.

Det tilsigtes med bestemmelsen, at udlændinge med opholdstilladelse efter

lovforslaget gives samme adgang til at ansøge om opholdstilladelse på andet

grundlag som udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingeloven.

De omfattede udlændinge vil tilsvarende andre udlændinge, der opholder

sig i Danmark, således til en hver tid kunne indgive ansøgning om asyl under

deres ophold. Det vil i øvrigt ikke være en betingelse for indgivelse af an-

søgning om asyl, at de pågældende har opholdstilladelse, og der vil således

bl.a. kunne indgives ansøgning om asyl i tilfælde, hvor den pågældende

endnu ikke er meddelt opholdstilladelse eller har fået inddraget sin opholds-

tilladelse.

Det forhold, at en udlænding meddeles opholdstilladelse efter udlændinge-

loven, medfører ikke, at vedkommendes opholdstilladelse efter lovforslaget

bortfalder. En udlænding vil således kunne have ret til at opholde sig i Dan-

mark på flere grundlag og vil kunne gøre brug af de rettigheder, der er knyt-

tet til de enkelte opholdsgrundlag.

For så vidt angår adgangen til beskæftigelse, foreslås det i lovforslagets § 7,

at udlændinge med opholdstilladelse efter denne lov er fritaget for krav om

arbejdstilladelse. Det foreslås endvidere, at udlændinge omfattet af lov-

forslaget skal kunne meddeles opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstil-

knytningsordningen, når udlændingen er i et fast ansættelsesforhold, der har

haft en varighed af mindst 2 år, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr.

12. Det bemærkes, at der efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, kan meddeles

opholdstilladelse til medfølgende familie til en udlænding med opholdstil-

ladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 12.

2.8.2. Integrationsloven

2.8.2.1. Gældende ret

UDKAST

Efter integrationslovens § 1 har loven til formål at sikre, at nyankomne ud-

lændinge har mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer med henblik

på at blive selverhvervende og aktivt deltage i og bidrage til det danske sam-

fund på lige fod med øvrige borgere i overensstemmelse med grundlæg-

gende værdier og normer i det danske samfund.

For at opfylde dette formål tilbydes nyankomne udlændinge bl.a. et selvfor-

sørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram, boligplacering

og danskuddannelse, hvis relevante kriterier er opfyldt.

Integrationslovens personkreds omfatter tre hovedgrupper af udlændinge;

flygtninge, familiesammenførte udlændinge og indvandrere. Den nærmere

afgrænsning af, hvilke udlændinge der er omfattet af de nævnte hovedgrup-

per, er fastsat i integrationslovens § 2.

2.8.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Der lægges med lovforslaget op til, at udlændinge, der meddeles opholdstil-

ladelse efter lovforslaget, omfattes af integrationsloven.

Det foreslås, at målgruppeangivelsen i integrationslovens § 2, stk. 2, udvides

med et nyt nummer, hvorved udlændinge meddelt opholdstilladelse efter

lovforslaget

klassificeres som ’flygtninge’ i integrationslovens forstand.

Dette omfatter både udlændinge omfattet af lovforslagets § 1, stk. 1-3, såvel

som udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse på baggrund af familie-

sammenføring efter lovforslagets § 3.

Det bemærkes, at som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.1., er det ikke er

en betingelse for at blive meddelt opholdstilladelse efter lovforslaget, at ud-

lændingen har et anerkendt beskyttelsesbehov. Det skal i forlængelse heraf

understreges, at der ved at klassificere de pågældende udlændinge som

”flygtninge” i integrationslovens forstand,

herved således ikke er taget stil-

ling til eventuelle spørgsmål om, hvorvidt de pågældende personer opfylder

betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens

§ 7 eller 8 (asyl).

Den foreslåede bestemmelse indebærer alene, at personkredsen omfattet af

lovforlagets § 1 og § 3 vil blive klassificeret som flygtninge i integrations-

lovens forstand, hvilket indebærer, at de pågældende vil kunne modtage en

UDKAST

integrationsindsats, forudsat at integrationslovens øvrige betingelser er op-

fyldt. Integrationsindsatsen tager først og fremmest sigte på, at nyankomne

udlændinge lærer dansk, opnår beskæftigelse og bliver selvforsørgende

samt tilbydes en bolig. Et program efter integrationsloven kan også være en

styrke i forhold til at skulle vende hjem, når et ophold i Danmark ophører.

De pågældende udlændinge vil ligeledes omfattes af reglerne om boligpla-

cering af flygtninge i integrationslovens kapitel 3, hvilket bl.a. vil sikre en

hensigtsmæssig geografisk fordeling af personkredsen, der vil blive foreta-

get bl.a. under hensyntagen til de pågældendes personlige forhold, samt for-

holdene i kommunerne, jf. integrationslovens § 11.

2.8.3. Repatrieringsloven

2.8.3.1. Gældende ret

Repatrieringsordningen omfatter, jf. repatrieringslovens § 3, stk. 1, flygt-

ninge mv., familiesammenførte til flygtninge mv. og andre familiesammen-

førte, herunder familiesammenførte til danske statsborgere, samt udlæn-

dinge, som har opholdstilladelse i Danmark efter regler, som gjaldt før ud-

lændingeloven af 1983, eller som er født i Danmark som efterkommere af

disse. Loven gælder endvidere for visse danske statsborgere med dobbelt

statsborgerskab, der i forbindelse med repatriering løses fra deres danske

statsborgerskab.

Det fremgår endvidere af repatrieringslovens § 3, stk. 2, at der ved flygt-

ninge mv. forstås udlændinge, der har opholdstilladelse efter 1) udlændin-

gelovens §§ 7 eller 8, 2) udlændingelovens § 9 b, 3) udlændingelovens § 9

c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændinge-

lovens § 9 b, 4) udlændingelovens § 9 c, når tilladelsen er meddelt en ud-

lænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter udlændinge-

lovens § 7, eller 5) udlændingelovens § 9 e.

Ved familiesammenførte udlændinge til flygtninge mv. forstås udlændinge,

der har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 eller § 9 c, stk. 1, som

følge af en familiemæssig tilknytning til en person omfattet af stk. 2.

Ved andre familiesammenførte udlændinge forstås udlændinge, der har haft

opholdstilladelse her i landet i mindst 5 år, og som har opholdstilladelse ef-

ter udlændingelovens § 9, § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig til-

knytning til en person, der ikke er omfattet af stk. 2, § 9 m eller § 9 n.

UDKAST

Danske statsborgere, som ikke har dobbelt statsborgerskab, og nordiske

statsborgere samt EU- og EØS-borgere er ikke omfattet af repatrieringslo-

ven. Personer, der har opholdstilladelse i medfør af EU-rettens regler om fri

bevægelighed, er ligeledes ikke omfattet af loven.

En person, der ikke er omfattet af repatrieringslovens personkreds, kan an-

søge udlændinge- og integrationsministeren om at blive omfattet af repatri-

eringsloven, jf. lovens § 3, stk. 6.

Det er en betingelse i forhold til andre familiesammenførte, dvs. personer,

der ikke er familiesammenført med en flygtning, at den pågældende har haft

opholdstilladelse i Danmark i mindst fem år på tidspunktet for ansøgning

om hjælp til repatriering. For familiesammenførte er det desuden en betin-

gelse for at yde støtte, at den pågældende vender tilbage sammen med refe-

rencepersonen. Det gælder dog ikke, hvis den pågældende er blevet skilt,

referencepersonen er død, hvis det drejer sig om en udlænding, der som barn

er blevet familiesammenført med sine forældre og efter sit fyldte 18. år øn-

sker at repatriere, eller hvis udlændingen har opholdstilladelse som familie-

sammenført med et herboende barn, og udlændingen opfylder betingelserne

for at kunne modtage reintegrationsbistand, jf. nedenfor.

Det følger af repatrieringslovens § 2, at der ved repatriering i lovens forstand

forstås personers frivillige tilbagevenden til deres hjemland, tidligere op-

holdsland eller et land, hvortil de har nær familiemæssig tilknytning med

henblik på at tage varig bopæl.

2.8.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at repatrierings-

ordningen er en god ordning for bl.a. udlændinge med lovligt ophold i Dan-

mark, der ikke længere ønsker at opholde sig her i landet. Det er en fornuftig

og holdbar løsning for den enkelte person at repatriere. Udover at være en

god løsning for udlændingen, er det positivt for det danske samfund som

helhed, når flygtninge m.fl. efter et midlertidigt ophold i landet, beslutter sig

for at vende hjem.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder på den baggrund, at udlæn-

dinge omfattet af loven om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i

Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., skal have mulighed for

UDKAST

at benytte sig af muligheden for at modtage hjælp til repatriering i forbin-

delse med tilbagevenden til hjemlandet, et tidligere opholdsland eller et

land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning.

Udlændinge, som har stået side om side med Danmark i forbindelse med

indsatsen i Afghanistan og disses familiemedlemmer, skal således efter Ud-

lændinge- og Integrationsministeriets opfattelse kunne vende hjem med

økonomisk støtte fra den danske stat, hvis de ikke længere ønsker at opholde

sig i Danmark.

Det foreslås på den baggrund, at de udlændinge, der opnår opholdstilladelse

efter reglerne i nærværende lovforslag, omfattes af repatrieringslovens per-

sonkreds og således vil kunne opnå hjælp til repatriering efter de gældende

regler. Det foreslås endvidere, at de udlændinge, der opnår opholdstilladelse

efter reglerne i nærværende lovforslag, vil kunne benytte sig af muligheden

for at repatriere med repatrieringsstøtte fra tidspunktet for meddelelsen af

den midlertidige opholdstilladelse. Der er i den forbindelse navnlig lagt

vægt på, at der i vidt omfang er tale om en afgrænset gruppe af udlændinge,

som på baggrund af nærmere betingelser er blevet evakueret til Danmark

eller har været berettiget hertil, hvormed tilbuddet om hjælp til repatriering

ikke vil kunne have en effekt på antallet af udlændinge, som kommer til

landet.

Det vil for de pågældende være en forudsætning, at de øvrige betingelser for

at opnå repatrieringsstøtte er opfyldt. Det bemærkes i den forbindelse, at det

ikke vil være muligt for de pågældende udlændinge at opnå reintegrations-

bistand efter repatrieringslovens § 10, da det bl.a. er betingelse, at personen

har haft opholdstilladelse i Danmark i fem år. Det vil endvidere ikke efter

den foreslåede ordning være muligt for de pågældende udlændinge at for-

tryde repatrieringen, idet de pågældende ikke vil være omfattet af udlændin-

gelovens § 17 a, der forudsætter et opholdsgrundlag efter udlændingeloven.

Der henvises i den forbindelse til lovforslagets pkt. 2.5.2.

2.8.4. Hjemrejseloven

2.8.4.1. Gældende ret

2.8.4.1.1. Pligt til at udrejse og udrejsekontrol

Hjemrejselovens § 1 fastslår, at udlændinge uden lovligt ophold her i landet

har pligt til at udrejse, og at Hjemrejsestyrelsen fører udrejsekontrol.

Det følger af hjemrejselovens § 1, stk. 1-3, at udlændinge, som efter reglerne

i udlændingelovens kapitel 1 og 3-5 a ikke har ret til at opholde sig her i

UDKAST

landet, har pligt til at udrejse, at Hjemrejsestyrelsen foretager kontrol med,

om en udlænding er udrejst, at sådanne udlændinge om nødvendigt udrejser

med bistand fra Hjemrejsestyrelsen, og at politiet om nødvendigt bistår

Hjemrejsestyrelsen.

Hjemrejselovens § 1, stk. 1, omfatter enhver udlænding, der efter reglerne i

udlændingelovens kapitel 1 og 3-5 a ikke har ret til at opholde sig her i lan-

det. Udlændingelovens kapitel 1 og 3-5 a indeholder bl.a. regler om betin-

gelser for indrejse og ophold, regler for bortfald, inddragelse og nægtelse af

forlængelse af opholdstilladelser og arbejdstilladelser, udvisning, overfø-

relse og afvisning.

Pligten til at udrejse gælder således bl.a., men ikke udelukkende, for en ud-

lænding, der er meddelt endeligt afslag på en ansøgning om opholdstilla-

delse efter udlændingelovens § 7 (asyl), eller som har frafaldet en sådan an-

søgning, en udlænding, der er udvist ved dom som følge af et strafbart for-

hold, jf. udlændingelovens §§ 22-24 eller 25 c, jf. § 49, en udlænding, der

er udvist efter §§ 25 a-25 b, en udlænding, som er udvist efter udlændinge-

lovens § 25, en udlænding, der har fået inddraget eller nægtet forlænget sin

opholdstilladelse efter § 19, stk. 1, eller en udlænding, der er blevet meddelt

afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 (familiesammenfø-

ring), og hvis eventuelle klage til Udlændingenævnet ikke er tillagt opsæt-

tende virkning, jf. udlændingelovens § 33 b.

Ved udrejse forstås, at udlændingen skal forlade Danmarks territorium.

Bestemmelsen fastslår, at det er den pågældende udlændings eget ansvar at

sørge for sin udrejse, og at udrejse således skal ske på udlændingens eget

initiativ og ikke på de danske myndigheders initiativ.

Pligten til at udrejse indtræffer fra det tidspunkt, hvor det kan konstateres,

at udlændingen ikke har et gyldigt opholdsgrundlag. Pligten til at udrejse er

således ikke afhængig af, at udlændingen er meddelt en endelig afgørelse

eller beslutning, hvorefter udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i

landet og hvormed der fastsættes en udrejsefrist efter udlændingelovens §

33, stk. 1, 1. pkt.

Hjemrejsestyrelsen foretager efter hjemrejselovens § 1, stk. 2, kontrol med,

om en udlænding er udrejst. Dette indebærer, at Hjemrejsestyrelsen skal fo-

retage kontrol af, hvorvidt en udlænding er udrejst i overensstemmelse med

UDKAST

forpligtelsen hertil, når den pågældende har modtaget en afgørelse eller be-

slutning om, at vedkommende skal udrejse af landet. Hjemrejsestyrelsen

kan herudover foretage udrejsekontrol i andre sager, hvor Hjemrejsestyrel-

sen bliver bekendt med, at en udlænding ikke har ret til at opholde sig her i

landet i henhold til reglerne i udlændingelovens kapitel 1 og 3-5 a.

Udrejsekontrollen omfatter sager, hvor Flygtningenævnet har meddelt en-

deligt afslag på asyl, og hvor afgørelsen er forkyndt for udlændingen i for-

bindelse med mødet. Udrejsekontrollen omfatter også sager, hvor udlændin-

gen ikke længere har ret til at opholde sig her i landet, herunder f.eks. sager,

hvor studerende får deres opholdstilladelse inddraget eller nægtet forlænget,

og i tilfælde hvor udlændinge, der opholder sig i Danmark, og som bliver

meddelt endeligt afslag på eller får afvist en ansøgning om ægtefællesam-

menføring, er pålagt at udrejse og ikke udrejser i overensstemmelse med

udrejsefristen.

Udrejsekontrol kan derudover foretages i sager, hvor en udlænding er med-

delt indrejseforbud som følge af, at udlændingen ikke er udrejst i overens-

stemmelse med en frist herfor.

Er der en konkret grund til at antage, at en udlænding opholder sig her i

landet uden det fornødne opholdsgrundlag, vil Hjemrejsestyrelsen altid fo-

retage udrejsekontrol.

Kræver gennemførelse af udrejsekontrollen, at der anvendes magt eller

tvang for at sikre sig adgang til det sted, hvor udlændingen opholder sig,

skal Hjemrejsestyrelsen anmode om politiets bistand.

Konstateres det ved udrejsekontrollen, at en udlænding ikke er udrejst i

overensstemmelse med pligten hertil, skal Hjemrejsestyrelsen tage de for-

nødne skridt for at sikre udlændingens udrejse eller udsendelse.

Det fremgår af hjemrejselovens § 1, stk. 3, at om nødvendigt udrejser en

udlænding omfattet af bestemmelsen med bistand fra Hjemrejsestyrelsen,

og at politiet om nødvendigt bistår Hjemrejsestyrelsen i den henseende.

Dette indebærer, at en udlænding, der efter reglerne i udlændingelovens ka-

pitel 1 og 3-5 a ikke har ret til at opholde sig her i landet, og som således har

pligt til at udrejse, om nødvendigt får bistand til at udrejse af Hjemrejsesty-

relsen, og at politiet om nødvendigt bistår Hjemrejsestyrelsen.

UDKAST

Hjemrejsestyrelsen vil, eventuelt med bistand fra politiet, understøtte en ud-

lændings udrejse for at sikre, at udlændingen faktisk udrejser. Dette omfatter

alle nødvendige, understøttende foranstaltninger, såsom selve den praktiske

forberedelse af udrejsen samt gennemførelsen heraf, herunder eventuelt i

form af en egentlig (tvangsmæssig) udsendelse. Efter anmodning fra Hjem-

rejsestyrelsen, kan politiet bistå ved foranstaltninger, der indebærer magt

eller tvang.

Det anses for nødvendigt at understøtte en udlændings udrejse, når udlæn-

dingen ikke har det fornødne opholdsgrundlag og ikke selv er i stand til at

forestå sin udrejse, eller ikke vil medvirke til sin udrejse.

2.8.4.1.2. Adgang til hjemrejsestøtte

Det følger af hjemrejselovens § 8, stk. 1, at der kan gives hjemrejsestøtte til

en udlænding, der, jf. § 3, stk. 2, medvirker til sin udrejse, jf. dog stk. 3 og

4, og at hvis en udlænding medvirker til sin hjemrejse efter hjemrejselovens

§ 3, stk. 3, kan der alene gives reduceret hjemrejsestøtte.

Efter hjemrejselovens § 8, stk. 2, nr. 1, kan der ydes hjemrejsestøtte til en

udlænding, der opholder sig her i landet, og som er registreret som asylan-

søger efter udlændingelovens § 48 e, stk. 2, og er meddelt afslag på opholds-

tilladelse efter udlændingelovens § 7 af Udlændingestyrelsen eller Flygtnin-

genævnet eller har frafaldet sin ansøgning om opholdstilladelse efter udlæn-

dingelovens § 7.

Efter hjemrejselovens § 8, stk. 2, nr. 2, kan der ydes hjemrejsestøtte til en

udlænding, der opholder sig her i landet, og som har fået sin opholdstilla-

delse efter udlændingelovens §§ 7, 8, 9 b eller 9 c, hvor denne var meddelt

efter en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 9

e, nægtet forlænget eller inddraget efter udlændingelovens § 11, stk. 2, og §

19, stk. 1.

Efter hjemrejselovens § 8, stk. 2, nr. 3, kan der ydes hjemrejsestøtte til en

udlænding, hvis opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9 eller 9 c, stk.

1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en person omfattet af nr. 2,

er nægtet forlænget eller inddraget efter udlændingelovens § 11, stk. 2, og §

19, stk. 1.

Efter hjemrejselovens § 8, stk. 2, nr. 4, kan der ydes hjemrejsestøtte til en

udlænding, der har haft opholdstilladelse i mindst 5 år, og som har fået sin

opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9 eller 9 c, stk. 1, som følge af

UDKAST

en familiemæssig tilknytning til en person, der ikke er omfattet af nr. 2 eller

udlændingelovens §§ 9 m eller 9 n, inddraget eller nægtet forlænget efter

udlændingelovens §§ 11, stk. 2, og 19, stk. 1.

Det følger af hjemrejselovens § 8, stk. 4, at der bl.a. ikke kan gives hjemrej-

sestøtte efter lovens § 8, stk. 1, til udlændinge,

der af Udlændingestyrelsen

er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelo-

vens § 7 i medfør af udlændingelovens § 53 b, stk. 1, og udlændinge, hvis

ansøgning om opholdstilladelse er afvist efter udlændingelovens § 29 b,

fordi udlændingen allerede har opnået beskyttelse i et andet land omfattet af

udlændingelovens § 29 a, stk. 1, og udlændinge, der er udvist efter udlæn-

dingelovens § 25, og udlændinge, der er udelukket efter udlændingelovens

§ 10, stk. 1, nr. 1 eller 2, og udlændinge, der er dømt efter straffelovens

kapitel 12 eller 13, samt udlændinge, hvis opholdstilladelse eller opholdsret

er bortfaldet efter udlændingelovens § 21 b, stk. 1.

Efter hjemrejselovens § 8, stk. 6, kan udlændinge- og integrationsministeren

fastsætte nærmere regler om hjemrejsestøtte, herunder om betingelser for

opnåelse af hjemrejsestøtte, hjemrejsestøttens form, støttebeløb m.v.

2.8.4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

2.8.4.2.1. Pligt til at udrejse og udrejsekontrol

Det er et centralt princip i udlændingelovgivningen, at en udlænding har

pligt til at udrejse, når den pågældende ikke har ret til at opholde sig her i

landet. Det følger heraf, at det er udlændingens eget ansvar at sørge for sin

udrejse, når den pågældende ikke har ret til at opholde sig her i landet.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at hjemrejselo-

vens ordning, hvorefter det fastslås, at en udlænding, der ikke har ret til at

opholde sig her i landet, har pligt til at udrejse, og at udrejse om nødvendigt

kan ske med bistand fra Hjemrejsestyrelsen, samt at politiet om nødvendigt

bistår Hjemrejsestyrelsen i den henseende, er et afgørende element i udlæn-

dingelovgivningen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder det således afgørende at un-

derstøtte en udlændings udrejse, når udlændingen ikke har ret til at opholde

sig her i landet, og ikke selv er i stand til at forestå sin udrejse eller ikke vil

medvirke hertil, således at udlændingen ikke opholder sig unødvendigt her

i landet.

UDKAST

Medvirker udlændingen til sin udrejse, men formår udlændingen f.eks. ikke

selv at planlægge denne, bistår Hjemrejsestyrelsen hermed. Medvirker ud-

lændingen ikke til sin udrejse, og udrejser udlændingen ikke inden for den

fastsatte udrejsefrist, skal Hjemrejsestyrelsen, med den relevante bistand fra

politiet, understøtte en udsendelse af den pågældende. Dette vil kunne ske

enten som en påset udsendelse eller en ledsaget udsendelse og om nødven-

digt ved politiets anvendelse af magt og tvang.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at det grundlæg-

gende princip om, at en udlænding har pligt til at udrejse, når den pågæl-

dende ikke har ret til at opholde sig her i landet, skal omfatte alle udlæn-

dinge.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder på den baggrund, at udlæn-

dinges forpligtelse til at udrejse, når den pågældende ikke har ret til at op-

holde sig her i landet, tillige bør omfatte udlændinge omfattet af den fore-

slåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan

har bistået de danske myndigheder m.v.

Det foreslås på den baggrund, at udlændinge som har opnået opholdstilla-

delse i henhold til den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til

personer, der i Afghanistan har bistået de danske myndigheder m.v., omfat-

tes af forpligtelsen til at udrejse, hvis den pågældendes opholdstilladelse ud-

løber, inddrages eller på anden vis bortfalder, og den pågældende derved

ikke har ret til at opholde sig her i landet.

Pligten til at udrejse vil således tillige gælde for udlændinge omfattet af den

pågældende lov, som f.eks. får afslag på opholdstilladelse efter loven eller

som frafalder deres ansøgning.

Det bemærkes i den forbindelse, at forslaget medfører, at udlændinge, der

har opnået opholdstilladelse i henhold til den foreslåede lov om midlertidig

opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået de danske myn-

digheder m.v., tillige vil være omfattet af Hjemrejsestyrelsens kompetence

til at føre kontrol med, om en udlænding er udrejst, jf. hjemrejselovens § 1,

stk. 2.

Udrejser de pågældende udlændinge ikke, vil de endvidere være omfattet af

bestemmelsen i hjemrejselovens § 1, stk. 3, hvorefter det gælder, at om nød-

vendigt udrejser en udlænding omfattet af bestemmelsen med bistand fra

UDKAST

Hjemrejsestyrelsen, og at politiet om nødvendigt bistår Hjemrejsestyrelsen

i den henseende.

2.8.4.2.2. Adgang til hjemrejsestøtte

Efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse bør fokus på at

fremme frivillig udrejse for udlændinge, der ikke eller ikke længere har ret

til at opholde sig her i landet, øges. Det er for den enkelte udlænding den

bedste løsning, at hjemrejsen sker frivilligt, og det er samfundsøkonomisk

en gevinst, at flere fra den pågældende målgruppe rejser frivilligt hjem.

Muligheden for at modtage støtte kan være et effektivt motivationsfrem-

mende middel i forhold til at fremme udlændingens samarbejde med myn-

dighederne om hjemrejsen.

Det er derfor efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse afgø-

rende, at der findes de nødvendige rammer for at give støtte i forbindelse

med frivillig udrejse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder derfor, at adgangen til hjem-

rejsestøtte tillige bør omfatte udlændinge omfattet af den foreslåede lov om

midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået de

danske myndigheder m.v., herunder hvis opholdstilladelsen inddrages som

følge af, at grundlaget for ansøgningen eller tilladelsen, var urigtigt, og si-

tuationer, hvor den midlertidige opholdstilladelse efter sit indhold udløber.

For så vidt angår hjemrejsestøtte til udlændinge, hvis opholdstilladelse efter

den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Af-

ghanistan har bistået danske myndigheder m.v., er inddraget efter den lovs

§ 10, stk. 1, nr. 1, bemærkes, at det er Udlændinge- og Integrationsministe-

riets opfattelse, at personkredsen bør nyde samme adgang til hjemrejse-

støtte, som udlændinge, hvis opholdstilladelse er inddraget efter udlændin-

gelovens § 19, stk. 1.

Det er endvidere ministeriets opfattelse, at også udlændinge, hvis midlerti-

dige opholdstilladelse efter den foreslåede lov, efter sit indhold udløber, bør

have adgang til at opnå hjemrejsestøtte.

På den baggrund foreslås det, at der i hjemrejselovens § 8, stk. 2, som regu-

lerer, til hvilke udlændinge, der kan gives hjemrejsestøtte, indsættes nye

numre, hvorefter en udlænding, der opholder sig her i landet, og som har

UDKAST

fået sin opholdstilladelse efter den foreslåede lov om midlertidig opholds-

tilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder

m.v., inddraget efter den lovs § 8, stk. 1, nr. 1, også kan opnå hjemrejsestøtte

efter hjemrejselovens § 8, stk. 1. Endelig foreslås det, at en udlænding, der

opholder sig her i landet, og som er meddelt opholdstilladelse efter den fo-

reslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan

har bistået danske myndigheder m.v., og som indgiver ansøgning om hjem-

rejsestøtte inden udløbet af den midlertidige opholdstilladelse, dog tidligst

2 måneder før tilladelsen efter sit indhold udløber, kan gives hjemrejsestøtte

efter hjemrejselovens § 8, stk. 1.

Det bemærkes i den forbindelse, at de sædvanlige betingelser for at opnå

hjemrejsestøtte skal være opfyldt, herunder at den pågældende udlænding

medvirker til sin hjemrejse, jf. hjemrejselovens § 3, stk. 2, jf. dog stk. 3 og

4, og at såfremt en udlænding ikke medvirker, jf. hjemrejselovens § 3, stk.

3, kan der alene gives reduceret hjemrejsestøtte samt at ansøgning om hjem-

rejsestøtte skal indgives inden udløbet af den midlertidige opholdstilladelse,

eller for udlændinge, der har fået inddraget en opholdstilladelse inden ud-

rejsefristens udløb.

Den endelige fastsættelse af hjemrejsestøtte afhænger af, om den pågæl-

dende udlænding medvirker til sin udrejse, dvs. at udlændingen medvirker

fra den endelige afgørelse, der pålægger udlændingen af udrejse af landet,

og frem til den faktiske udrejse. En udlænding, der medvirker til sin udrejse,

vil kunne modtage den fulde hjemrejsestøtte, hvorimod en udlænding, der

medvirker til udrejsen efter i en periode ikke at have medvirket hertil, vil

skulle have reduceret sit støttebeløb. En udlænding, der ikke medvirker til

sin udrejse, og som derfor udsendes tvangsmæssigt, vil være afskåret fra at

modtage hjemrejsestøtte.

Hjemrejsestyrelsens afgørelse om, hvorvidt udlændingen medvirker til sin

udrejse eller ej, vil således være afgørende for den endelige fastsættelse af

hjemrejsestøtten.

Det bemærkes, at en ansøgning om hjemrejsestøtte for den omfattede per-

sonkreds vil blive betragtet som, at den pågældende medvirker til sin ud-

rejse. Ansøger den pågældende derimod ikke inden udløbet af udrejsefristen

eller inden udløbet af den midlertidige opholdstilladelse, vil vedkommende

ikke længere have mulighed for at modtage hjemrejsestøtte efter de foreslå-

ede bestemmelser i hjemrejselovens § 8, stk. 2, nr. 5 og 6, jf. § 1, stk. 1.

UDKAST

Udlændinge, der er udelukket fra opholdstilladelse efter § 4, stk. 1, nr. 1,

fordi udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed eller udelukket

fra opholdstilladelse efter § 4, stk. 1, nr. 2, fordi udlændingen må anses for

en alvorlig trussel med den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, i den

foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghani-

stan har bistået danske myndigheder m.v., er en persongruppe, der er uøn-

skede i Danmark.

Det er derfor Udlændinge- og Integrationsministeriet opfattelse, at udlæn-

dinge, der er omfattet af disse udelukkelsesgrunde og dermed ikke kan opnå

opholdstilladelse, heller ikke skal have adgang til at opnå hjemrejsestøtte

efter hjemrejseloven.

Der foreslås derfor indsat en bestemmelse i hjemrejseloven, hvorefter der

ikke kan gives hjemrejsestøtte til en udlænding, som efter § 4, stk. 1, nr. 1

eller 2 i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan

har bistået danske myndigheder m.v., er udelukket fra at opnå opholdstilla-

delse.

Med forslaget sidestilles udlændinge, der er udelukket fra at opnå opholds-

tilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Af-

ghanistan har bistået danske myndigheder m.v., med udlændinge, der er

udelukket fra at opnå opholdstilladelse efter udlændingelovens § 10, stk. 1

eller 2 i relation til opnåelse af hjemrejsestøtte, idet ingen af persongrup-

perne vil have adgang dertil.

De nærmere betingelser for opnåelse af hjemrejsestøtte fastsættes i bekendt-

gørelse, jf. hjemrejselovens § 8, stk. 6, hvorefter udlændinge- og integrati-

onsministeren kan fastsætte nærmere regler om hjemrejsestøtte, herunder

om betingelser for opnåelse af hjemrejsestøtte, hjemrejsestøttens form, støt-

tebeløb m.v.

2.8.5. Statstilskud til erhvervsuddannelser

2.8.5.1. Gældende ret

§ 15, stk. 5, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1753 af 30. august 2021, og § 19, stk. 2, i lov om erhvervs-

uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1395 af 28. september 2020, regule-

rer, hvornår udenlandske elever på erhvervsuddannelser kan indgå i bereg-

ningen af en række aktivitetsbestemte statslige taxametertilskud til uddan-

nelsesinstitutionerne.

UDKAST

I tilskudsberegningen indgår bl.a. udenlandske elever, der er meddelt op-

holdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens

§ 7, stk. 1 (konventionsflygtninge), § 7, stk. 2 (beskyttelsesstatus), § 7, stk.

3 (midlertidig beskyttelsesstatus), § 8, stk. 1 eller 2 (kvoteflygtninge), eller

§ 9 c, stk. 3, nr. 1 eller 2 (uledsagede mindreårige), jf. § 15, stk. 5, nr. 1, i

lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og § 19, stk. 2, nr. 1, i lov

om erhvervsuddannelser.

Udenlandske elever, der er meddelt opholdstilladelse efter den foreslåede

lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bi-

stået danske myndigheder m.v., er ikke omfattet af § 15, stk. 5, i lov om

institutioner for erhvervsrettet uddannelse og § 19, stk. 2, i lov om erhvervs-

uddannelser og indgår således ikke i tilskudsberegningen.

Tilskud efter § 15, stk. 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse

er tilskud til uddannelsesinstitutionernes fællesudgifter. Tilskud efter § 15,

stk. 3, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse er tilskud til insti-

tutionernes erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer.

Tilskud efter § 19, stk. 4, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse

er tilskud til institutionerne ved færdiggørelse af uddannelse. Tilskud efter

§ 19, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser er tilskud til dækning af de direkte

undervisningsudgifter fraregnet indtægter ved skoleundervisningen.

Udbud af erhvervsuddannelser til udenlandske elever, der ikke indgår i be-

regningen af tilskud til uddannelsesinstitutionen, skal ske som indtægtsdæk-

ket virksomhed, jf. § 15, stk. 7, i lov om institutioner for erhvervsrettet ud-

dannelse og § 19, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser.

Det har også betydning i en række andre bestemmelser, om en elev indgår i

tilskudsberegningen. Således er det en betingelse for elevens ret til skole-

praktikydelse efter § 66 k, stk. 1, jf. § 66 k, stk. 4, i lov om erhvervsuddan-

nelser, for refusion af virksomheders lønudgifter m.v. efter § 66 k, stk. 2, og

for ydelse af tilskud til virksomheder, som indgår uddannelsesaftale med en

elev, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, efter § 66 k, stk. 3, jf.

§ 66 k, stk. 4, at eleven indgår i tilskudsberegningen. Betingelsen gælder

tilsvarende i forhold til udenlandske elevers mulighed for at udløse ret til

tilskud til delvis dækning af de faglige udvalgs udgifter til svendeprøver og

opnå økonomisk støtte til værktøj, værnemidler, befordring og lign., i det

omfang elever med en uddannelsesaftale i det relevante hovedforløb er be-

rettiget til at modtage sådanne ydelser fra arbejdsgiveren til uddannelser ef-

UDKAST

ter kapitel 7 a i lov om erhvervsuddannelser, jf. § 67 a, stk. 4, i lov om er-

hvervsuddannelser. Såfremt en udenlandsk elev ikke indgår i tilskudsbereg-

ningen, opnår eleven således heller ikke selv ret til ydelser og kan ikke ud-

løse ret for arbejdsgiveren eller det faglige udvalg til udbetaling af ydelser

efter lov om erhvervsuddannelser.

Det fremgår endvidere af § 17 b, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddan-

nelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 816 af 28. april 2021, at det med hen-

syn til udenlandske elever er en betingelse for at opnå lønrefusion efter lo-

vens kapitel 2, refusion af udgifter til elevers ophold på kostafdelinger efter

kapitel 2 a, tilskud til befordringsudgifter efter kapitel 3 og mobilitetsfrem-

mende ydelser efter kapitel 4, at eleven indgår i tilskudsberegningen. Til-

skud m.v. efter lovens kapitel 2, 3 og 4 kan opnås af arbejdsgivere, refusion

efter lovens § kapitel 2 a kan opnås af kostafdelinger, mens elever, faglige

udvalg m.fl. kan modtage ydelser efter kapitel 4. Det fremgår endvidere af

§ 17 b, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at det med

hensyn til udenlandske elever er en betingelse for at indgå i opgørelsen af

praktikårselever og bonus efter kapitel 5 c og 5 d, at eleven indgår i tilskuds-

beregningen. Opgørelsen af praktikårselever og tilskud efter lovens § 21 j

er en del af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, som vedrører udbeta-

linger til og opkrævninger hos arbejdsgivere.

Endvidere følger det af de administrativt fastsatte regler om tilskud til kost-

afdelinger i § 13 i bekendtgørelse nr. 1125 af 1. juni 2021 om optagelse på

kostafdelinger og om betaling for kost og logi ved institutioner for erhvervs-

rettet uddannelse, at indkvartering på kostafdelinger af udenlandske elever,

der ikke indgår i tilskudsberegningen, sker efter reglerne om indtægtsdæk-

ket virksomhed.

Da udenlandske elever på erhvervsuddannelserne, der er meddelt opholds-

tilladelse efter den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til perso-

ner, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., ikke er omfattet

af § 15, stk. 5, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og § 19,

stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, har denne elevgruppe ikke rettigheder

med hensyn til skolepraktikydelser m.v. efter lov om erhvervsuddannelser

eller tilskud m.v. i henhold til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Tilsvarende gælder med hensyn til indkvartering på kostafdelinger, hvor

udenlandske elever, der er meddelt opholdstilladelse efter den foreslåede

ordning med midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har

bistået danske myndigheder m.v., således tillige skal betale for indkvarte-

ring efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed.

UDKAST

2.8.5.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at udlændinge,

der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede lov om midlertidig op-

holdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndighe-

der m.v., bør have samme adgang til erhvervsuddannelser med statstilskud

som bl.a. udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelo-

vens § 7, stk. 1-3, § 8, stk. 1 eller 2, og § 9 c, stk. 3, nr. 1 eller 2.

Det foreslås, at der i § 15, stk. 5, i lov om institutioner for erhvervsrettet

uddannelse og § 19, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser indsættes et nyt

nummer, hvorved udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter den fo-

reslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan

har bistået danske myndigheder m.v., omfattes af tilskudsberegningen.

Forslaget vil medføre, at udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter

den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Af-

ghanistan har bistået danske myndigheder m.v., vil indgå i beregningen af

tilskud efter § 15, stk. 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse

til uddannelsesinstitutionernes fællesudgifter, tilskud efter § 15, stk. 3, i lov

om institutioner for erhvervsrettet uddannelse til institutionernes erhver-

velse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer, tilskud efter § 19,

stk. 4, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse til institutionerne

ved færdiggørelse af uddannelse og tilskud efter § 19, stk. 1, i lov om er-

hvervsuddannelser til dækning af de direkte undervisningsudgifter fraregnet

indtægter ved skoleundervisningen.

Forslaget vil endvidere medføre, at udlændinge omfattet af den foreslåede

lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bi-

stået danske myndigheder m.v., vil få de samme rettigheder som øvrige ele-

ver på en erhvervsuddannelse, der indgår i tilskudsberegningen, med hensyn

til skolepraktikydelser m.v. efter lov om erhvervsuddannelser, tilskud m.v.

i henhold til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller indkvartering

på kostafdelinger.

Forslaget vedrører alene de tilskudsmæssige forhold og afledte rettigheder

deraf for udlændinge omfattet af ordningen med midlertidig opholdstilla-

delse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., i

forbindelse med deltagelse i erhvervsuddannelser, hvor de vil kunne indgå i

UDKAST

tilskudsberegningen, og uddannelsesinstitutionernes udbud således ikke

skal ske som indtægtsdækket virksomhed. Der ændres ikke i øvrigt ved ram-

merne for de pågældende elevers adgang til erhvervsuddannelserne eller til-

rettelæggelse og indhold af uddannelserne for sådanne elever.

2.8.6. Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

2.8.6.1. Gældende ret

Efter integrationslovens § 16, stk. 1, skal udlændinge, som er omfattet af

integrationslovens § 2, stk. 2 eller 3,

hvis de på tidspunktet for kommunal-

bestyrelsens overtagelse af ansvaret er fyldt 18 år,

have tilbud om et selv-

forsørgelses- og hjemrejseprogram, som tilrettelægges af den ansvarlige

kommunalbestyrelse.

Efter integrationslovens § 21, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen inden en

måned efter at have overtaget ansvaret for en udlænding omfattet af § 16

henvise den pågældende til danskuddannelse i henhold til lov om danskud-

dannelse til voksne udlændinge m.fl.

I henhold til § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlæn-

dinge m.fl. skal kommunalbestyrelsen tilbyde danskundervisning til ny-

ankomne udlændinge over 18 år. Tilbuddet skal gives til alle, der enten har

opholdstilladelse eller i øvrigt fast, lovligt ophold i Danmark og er folkere-

gistreret i kommunen.

I lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. sondres mellem hhv.

integrationskursister (I-kursister) og selvforsørgerkursister (S-kursister).

Efter § 2 c i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. forstås ved

I-kursister i medfør af samme lov en flygtning eller en familiesammenført

udlænding til en flygtning, der henvises til danskuddannelse som led i et

selvforsørgelses- eller hjemrejseprogram, jf. integrationslovens § 16, stk. 1,

eller andre familiesammenførte udlændinge, der henvises til danskuddan-

nelse som led i introduktionsprogrammet, jf. integrationslovens § 16, stk. 2,

herunder 1) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§

7 eller 8, 2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens §

9, stk. 1, nr. 1, 3) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelo-

vens § 9 b, 4) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens

§ 9 c, stk. 1 eller 2, eller 5) en udlænding med opholdstilladelse efter udlæn-

dingelovens § 9 e.

UDKAST

I-kursistbegrebet svarer til den personkreds, der skal tilbydes et integrati-

onsprogram efter integrationslovens § 16. Der henvises herved til Folke-

tingstidende 2016-2017, Tillæg A, L 175, som fremsat, side 20.

2.8.6.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Med den foreslåede ændring af integrationslovens § 2, stk. 2, jf. lovforsla-

gets § 21, nr. 1, foreslås det, at udlændinge med opholdstilladelse efter den

foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghani-

stan har bistået danske myndigheder m.v., omfattes af integrationsloven og

dennes tilbud om et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram efter integrati-

onslovens § 16. Selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet omfatter efter

integrationslovens § 21 et tilbud om danskuddannelse i henhold til lov om

danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Som konsekvens af de forslåede ændringer og af hensyn til anvendelsen af

lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. i kommunerne foreslås

det derfor at indføre en henvisning i § 2 c i lov om danskuddannelse til

voksne udlændinge m.fl., til gruppen af udlændinge med opholdstilladelse

efter den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i

Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.

Den foreslåede ændring indebærer, at det tydeligt fremgår, at udlændinge,

der meddeles opholdstilladelse efter lovforslaget, fremover vil blive omfat-

tet af gruppen af integrationskursister (I-kursister) efter § 2 c i lov om dansk-

uddannelse til voksne udlændinge m.fl.

3. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

3.1. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8

Efter artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

(EMRK) har enhver ret til respekt for bl.a. sit privat- og familieliv. Det føl-

ger endvidere af artikel 8, stk. 2, at ingen offentlig myndighed må gøre ind-

greb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med

loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale

sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at

forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædelighe-

den eller for at beskytte andres rettigheder eller friheder.

Udgangspunktet for afgrænsningen af familiebegrebet i artikel 8 er den i den

europæiske tradition almindelige kernefamilie, det vil sige bl.a. ægtefæller

UDKAST

og faste samlevere og deres mindreårige fællesbørn, børn af tidligere ægte-

skaber/samlivsforhold, børn født uden for ægteskab og adoptivbørn. For

ugifte samlevende skal der foretages en konkret vurdering af, om parrets

forhold udgør et familieliv omfattet af EMRK artikel 8, stk. 1. Ved denne

vurdering skal der bl.a. lægges vægt på, om parret er samlevende, varighe-

den af forholdet, og om parret har demonstreret en indbyrdes forpligtelse

ved at have fået børn sammen eller på anden måde. Det er som udgangs-

punkt en betingelse, at parret er samlevende, men der er eksempler på, at

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har fraveget denne be-

tingelse i sager, hvor et par gennem en længere årrække har haft et fast for-

hold uden at være samlevende og i denne periode fået børn sammen.

Ifølge praksis fra EMD omfatter retten til et familieliv retten til at opretholde

et eksisterende familieliv, f.eks. ved at staten undlader at udvise et familie-

medlem, samt i visse situationer statens positive forpligtelse til at tilveje-

bringe de nødvendige forudsætninger for at udøve et familieliv, f.eks. ved

at staten giver et familiemedlem opholdstilladelse. Medlemsstaterne har dog

en relativt bred skønsmargin i denne henseende.

Det kan udledes af domstolens praksis, at bestemmelsen ikke indebærer en

generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da familier ikke efter arti-

kel 8 har en umiddelbar ret til at vælge det land, hvori de vil udøve deres

familieliv. Der skal i hver enkelt sag, hvor en udlænding søger om familie-

sammenføring med en herboende person, foretages en konkret vurdering af,

hvorvidt det på baggrund af sagens samlede omstændigheder er proportio-

nalt

–

bl.a. ud fra Danmarks interesse i at kontrollere indvandringen

–

meddele afslag på opholdstilladelse. EMD lægger i sin praksis i den forbin-

delse vægt på en flerhed af momenter, herunder:

- konsekvenserne for familielivet, herunder om det i praksis vil blive

brudt,

- tidspunktet for familielivets etablering,

- årsagen til den adskillelse, der nu ønskes tilendebragt, herunder om

det skyldes den herboende persons eget frie valg,

- karakteren og omfanget af parternes tilknytning til den stat, der sø-

ges om familiesammenføring i,

- den indrejsendes kulturelle og familiemæssige tilknytning til oprin-

delsesstaten,

- momenter som immigrationskontrol, herunder om der er sket en

overtrædelse af statens lovgivning om immigration,

- om der foreligger hensyn til offentlige orden, der taler for udeluk-

kelse fra statens område,

UDKAST

om den indrejsende er mindreårig eller på anden måde afhængig af

den herboende person,

om der foreligger uoverstigelige hindringer for at udøve familieli-

vet i et andet land, samt

om der er noget til hinder for, at den herboende person rejser til det

land, hvor udlændingen opholder sig.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention sikrer således ikke en ret

til at vælge, i hvilket land et familieliv skal optages. En pligt for landet til at

tillade familiesammenføring vil som udgangspunkt kun foreligge, hvis par-

terne ellers henvises til at leve som familie i et land, hvor den herboende

ikke har mulighed for sammen med ansøgeren at indrejse og tage ophold.

Som eksempel herpå kan nævnes en herboende person med opholdstilla-

delse som flygtning, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, som ikke kan tage

ophold i hjemlandet, hvor den pågældende fortsat risikerer forfølgelse, og

hvor parret heller ikke kan henvises til at tage ophold i et andet land.

Udlændinge med opholdstilladelse efter lovforslaget vil uden for de tilfælde,

der er nævnt i lovforslagets § 3, som udgangspunkt ikke have adgang til

familiesammenføring.

Det bemærkes, at de pågældende, som andre udlændinge, vil kunne ansøge

om opholdstilladelse efter udlændingelovens bestemmelser, herunder ud-

lændingelovens § 9 c, stk. 1., 1. pkt., hvorefter der kan meddeles opholds-

tilladelse, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed

og, hvis udlændingen er under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler derfor.

Det midlertidige ophold på en varighed af højst 2 år må i almindelighed føre

til, at karakteren og omfanget af parternes tilknytning til Danmark vil være

begrænset, og det må antages, at den begrænsede varighed af opholdet her i

landet vil indgå med betydelig vægt i vurderingen af, om de pågældende

efter EMRK artikel 8 vil have krav på familiesammenføring. Endvidere vil

det indgå med betydelig vægt, hvis de pågældende kan henvises til at udøve

familielivet i hjemlandet eller et andet land. Der vil i de enkelte tilfælde

skulle foretages en konkret vurdering af, om der er ret til familiesammenfø-

ring.

Henset til, at ægtefælle, faste samlevere og mindreårige børn til udlændinge,

der er meddelt opholdstilladelse efter lovforslagets § 1, stk. 1, har adgang til

familiesammenføring efter lovforslaget, den begrænsede varighed af den

herboende udlændings ophold i Danmark og det forhold, at udlændinge un-

UDKAST

der særlige omstændigheder vil kunne meddeles opholdstilladelse efter ud-

lændingelovens § 9 c, stk. 1, er det Udlændinge- og Integrationsministeriets

vurdering, at den foreslåede ordning er forenelig med artikel 8 i EMRK.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker endvidere, at udlæn-

dinge, der mener at have et individuelt beskyttelsesbehov, ikke er afskåret

fra at ansøge om asyl efter udlændingelovens regler herom og derved, hvis

vedkommende opfylder betingelserne for meddelelse af asyl, vil kunne opnå

de rettigheder, herunder i forhold til adgangen til familiesammenføring, som

en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, medfører.

3.2.

FN’s konvention om barnets rettigheder (Børnekonventionen)

I præamblen til Børnekonvention anføres det, at familien

–

som den grund-

læggende enhed i samfundet og naturlige ramme for alle sine medlemmers

og særligt børns vækst og trivsel

–

bør gives den nødvendige beskyttelse og

hjælp, og at barnet med henblik på fuld og harmonisk udvikling af sin per-

sonlighed bør vokse op i et familiemiljø.

Efter Børnekonventionens artikel 1 forstås ved et barn ethvert menneske un-

der 18 år, medmindre barnet bliver myndigt tidligere efter den lov, der gæl-

der for barnet.

Det grundlæggende hensyn til barnets tarv fastslås i artikel 3, stk. 1, hvoref-

ter barnets tarv i alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse ud-

øves af offentlige eller private institutioner for social velfærd, domstole, for-

valtningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal komme i første række.

Efter artikel 9, stk. 3, skal deltagerstaterne respektere retten for et barn, der

er adskilt fra den ene eller begge forældre, til at opretholde regelmæssig

personlig forbindelse og direkte kontakt med begge forældre, undtagen hvis

dette strider mod barnets tarv.

Det følger af artikel 10, stk. 1, at ansøgninger fra et barn eller dettes forældre

om indrejse i eller udrejse fra en deltagende stat med henblik på familiesam-

menføring skal behandles på en positiv, human og hurtig måde af deltager-

staterne. Deltagerstaterne skal endvidere sikre, at indgivelse af en sådan an-

søgning ikke medfører negative virkninger for ansøgere og deres familie-

medlemmer. Efter artikel 10, stk. 2, skal et barn, hvis forældre har fast bopæl

i forskellige stater, have ret til, undtagen under særlige omstændigheder, re-

gelmæssigt at have personlig forbindelse og direkte kontakt med begge for-

ældre. Med henblik herpå skal deltagerstaterne respektere barnets og dets

forældres ret til at forlade et hvilket som helst land, herunder deres eget, og

UDKAST

til at indrejse i deres eget land. Retten til at forlade et hvilket som helst land

skal kun underkastes sådanne begrænsninger, som er fastsat ved lov, og som

er nødvendige for at beskytte den nationale sikkerhed, den offentlige orden

(ordre public), folkesundheden eller sædeligheden, eller andre personers ret-

tigheder og friheder, og som er i overensstemmelse med de øvrige rettighe-

der, der er anerkendt i konventionen.

Efter artikel 12, stk. 1, har et barn, der er i stand til at udforme sine egne

synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der

vedrører barnet. Barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i over-

ensstemmelse med dets alder og modenhed.

Børnekonventionen anerkender ikke en generel og ubetinget ret til familie-

sammenføring af børn. Endvidere indeholder konvention ikke en videre be-

skyttelse af retten til familieliv end den, som følger af artikel 8 i EMRK.

Under henvisning til det ovenfor nævnte under pkt. 3.1. finder Udlændinge-

og Integrationsministeriet således, at den foreslåede ordning er forenelig

med Børnekonventionen.

4. Forholdet til databeskyttelsesreglerne

Behandling af personoplysninger er reguleret af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri ud-

veksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (her-

efter databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om sup-

plerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i

forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af

sådanne oplysninger (herefter databeskyttelsesloven).

Databeskyttelsesforordningens artikel 5 fastlægger en række grundlæg-

gende behandlingsprincipper, der skal være opfyldt ved al behandling af

personoplysninger. Det følger i den forbindelse af databeskyttelsesforord-

ningens artikel 5, stk. 1, bl.a., at personoplysninger skal behandles lovligt,

rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede (litra a),

indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebe-

handles på en måde, der er uforenelig med disse formål (litra b), være til-

strækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til

de formål, hvortil de behandles (litra c), og oplysninger skal endvidere op-

bevares på en sådan måde, at det ikke er muligt at identificere de registrerede

i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt til de formål, hvortil de på-

gældende personoplysninger behandles (litra e).

UDKAST

Databeskyttelsesforordningens artikel 6 fastlægger mulighederne for at be-

handle almindelige personoplysninger. Det fremgår af databeskyttelsesfor-

ordningens artikel 6, stk. 1, at behandling af personoplysninger må finde

sted, hvis mindst en af betingelserne i databeskyttelsesforordningens artikel

6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt. Det fremgår bl.a. af forordningens artikel 6,

stk. 1, litra c, at behandlingen kun er lovlig, hvis behandlingen er nødvendig

for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, li-

gesom det fremgår af litra e, at behandlingen kun er lovlig, hvis den er nød-

vendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som

henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har

fået pålagt.

Det følger endvidere af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2, at

medlemsstaterne kan opretholde eller indføre mere specifikke bestemmelser

for at tilpasse anvendelsen af databeskyttelsesforordningens bestemmelser

om behandling med henblik på overholdelse af artikel 6, stk. 1, litra c og e,

ved at fastsætte mere præcist specifikke krav til behandling og andre foran-

staltninger for at sikre lovlig og rimelig behandling.

Det følger herudover af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, bl.a.,

at grundlaget for behandling i henhold til stk. 1, litra c og e, skal fremgå af

EU-retten eller af medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige

er underlagt. Formålet med behandlingen skal være fastlagt i dette rets-

grundlag eller for så vidt angår den behandling, der er omhandlet i stk. 1,

litra e, være nødvendig for udførelsen af en opgave i samfundets interesse,

eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataan-

svarlige har fået pålagt. Dette retsgrundlag kan indeholde specifikke be-

stemmelser med henblik på at tilpasse anvendelsen af bestemmelserne i for-

ordningen, herunder de generelle betingelser for lovlighed af den dataan-

svarliges behandling, hvilke typer oplysninger der skal behandles, berørte

registrerede, hvilke enheder personoplysninger må videregives til og formå-

let hermed, formålsbegrænsninger, opbevaringsperioder, behandlingsaktivi-

teter samt behandlingsprocedurer.

Videre fremgår det endelig af artikel 6, stk. 3, at EU-retten eller medlems-

staternes nationale ret skal opfylde et formål i samfundets interesse og stå i

rimeligt forhold til det legitime formål, der forfølges. Der gælder således et

proportionalitetsprincip.

UDKAST

Ifølge databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, er behandling af føl-

somme personoplysninger, herunder bl.a. oplysninger om race eller etnisk

oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning samt biometriske

data og helbredsoplysninger forbudt. Der gælder imidlertid en række undta-

gelser til dette forbud.

Det følger af artikel 9, stk. 2, at forbuddet i stk. 1 ikke finder anvendelse,

hvis et af forholdene i litra a-j gør sig gældende. Efter artikel 9, stk. 2, litra

g, kan der således ske behandling, hvis behandlingen er nødvendig af hen-

syn til væsentlige samfundsinteresser på grundlag af EU-retten eller med-

lemsstaternes nationale ret og står i rimeligt forhold til det mål, der forføl-

ges, respekterer det væsentligste indhold af retten til databeskyttelse og sik-

rer passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registrere-

des grundlæggende rettigheder og interesser.

Det bemærkes, at der ved behandlingen af følsomme oplysninger omfattet

af databeskyttelsesforordningen artikel 9 også samtidig skal være et lovligt

grundlag for behandling i forordningens artikel 6. Efter databeskyttelsesfor-

ordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e, som gengivet ovenfor, er behandling

bl.a. kun lovlig, hvis og i det omfang behandling henholdsvis er nødvendig

for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, eller

når behandling er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfun-

dets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som

den dataansvarlige har fået pålagt.

Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 4, at medlems-

staterne kan opretholde eller indføre yderligere betingelser.

Omfattet af bestemmelsen i forordningens artikel 9, stk. 2, litra g, jf. oven-

for, sammenholdt med artikel 6, stk. 1, er således bl.a. den situation, at be-

handling af oplysninger om den registrerede er nødvendig af hensyn til væ-

sentlige samfundsinteresser og af hensyn til udførelse af en opgave, som

henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har

fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 1, litra e. Det kan f.eks. være i forbindelse med

udlændingemyndighedernes registrering af udlændinge, der meddeles op-

holdstilladelse efter lovforslaget, herunder registrering og opbevaring af

biometriske data om de pågældende, der sker bl.a. med henblik på efterføl-

gende at kunne foretage en effektiv identitetskontrol af udlændinge, der be-

finder sig i Danmark.

UDKAST

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 10 må behandling af personop-

lysninger vedrørende straffedomme og lovovertrædelser eller tilknyttede

sikkerhedsforanstaltninger på grundlag af artikel 6, stk. 1, kun foretages un-

der kontrol af en offentlig myndighed, eller hvis behandling har hjemmel i

EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som giver passende garan-

tier for registreredes rettigheder og frihedsrettigheder. Ethvert omfattende

dighed.

Efter databeskyttelseslovens § 8, der udnytter muligheden i databeskyttel-

sesforordningens artikel 10 for at fastsætte særlige regler om behandling af

oplysninger om strafbare forhold, må der for den offentlige forvaltning ikke

behandles oplysninger om strafbare forhold, medmindre det er nødvendigt

for varetagelsen af myndighedens opgaver jf. stk. 1. Efter databeskyttelses-

lovens § 8, stk. 2, 1. pkt., må de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, ikke

videregives.

Efter databeskyttelseslovens § 8, stk. 2, 2. pkt., kan videregivelse dog ske,

hvis bl.a. enten den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til vi-

deregivelsen, jf. nr. 1, videregivelsen sker til varetagelse af private eller of-

fentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrun-

der hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår, jf. nr.

2, videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed

eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe, jf. nr. 3.

Efter databeskyttelseslovens § 8, stk. 5, kan behandling af oplysninger i de

tilfælde, der er reguleret i stk. 1-4, i øvrigt finde sted, hvis betingelserne i

databeskyttelseslovens § 7, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk.

2, litra f, er opfyldt.

De retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger er

ikke reguleret af databeskyttelsesforordningen, men derimod af Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyt-

telse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders be-

handling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, af-

sløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige

sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse

af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (retshåndhævelsesdirektivet), som

er implementeret ved lov nr. 410 af 27. april 2017 om retshåndhævende

myndigheders behandling af personoplysninger (retshåndhævelsesloven)

med senere ændringer. Det fremgår af retshåndhævelsesloven § 1, stk. 2, at

UDKAST

loven ikke finder anvendelse på den behandling af personoplysninger, som

udføres for eller af politiets og forsvarets efterretningstjenester.

Tilsvarende gælder det efter databeskyttelseslovens § 3, stk. 2, at loven og

databeskyttelsesforordningen ikke finder anvendelse på den behandling af

personoplysninger, som udføres for eller af politiets og forsvarets efterret-

ningstjenester.

Reguleringen af efterretningstjenesternes virksomhed fremgår af selvstæn-

dige love, henholdsvis PET-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 7. marts

2017 med senere ændringer, og FE-loven, jf. lovbekendtgørelse nr.

1287 af

28. november 2017 med senere ændringer,

der bl.a. nærmere regulerer Po-

litiets Efterretningstjenestes (PET) og Forsvarets Efterretningstjenestes

(FE) opgaver, tilvejebringelse af oplysninger, behandling og videregivelse

af oplysninger og tilsyn med efterretningstjenesterne.

Af bemærkningerne til PET-loven, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 161

som fremsat, side 16, og af bemærkningerne til FE-loven jf. Folketingsti-

dende 2012-13,

A, L 163 som fremsat, side 13, følger, at PET’s og FE’s

udveksling af oplysninger som led i opgavevaretagelsen på udlændinge- og

indfødsretsområdet ikke reguleres af PET-loven og FE-loven, men derimod

af særreglerne herom, der er fastsat i udlændingelovens § 45 a. PET-loven

og FE-loven regulerer således ikke den særlige ordning efter udlændingelo-

vens § 45 a om udlændingemyndighedernes videregivelse af oplysninger fra

en sag efter udlændingeloven til PET og FE, tjenesternes videregivelse af

oplysninger til udlændingemyndighederne og tjenesternes indbyrdes ud-

veksling af oplysninger.

På den baggrund lægges der op til at indføre en national særregel i lovforsla-

gets § 13 med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra

e, jf. stk. 2 og 3, der muliggør en udveksling af personoplysninger mellem

efterretningstjenesterne, Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet.

Efter bl.a. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 13, sikres det juri-

diske grundlag for, at der f.eks. kan ske en forudgående kontrol af alle, der

søger om opholdstilladelse efter lovforslaget.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at den behand-

ling af almindelige ikkefølsomme personoplysninger, der vil skulle ske i

forbindelse behandlingen af en ansøgning mv. efter lovforslaget, er nødven-

dig for udførelsen af en opgave i samfundets interesse og i øvrigt henhører

UDKAST

under offentlig myndighedsudøvelse, jf. artikel 6, stk. 1, litra e. Det er her-

under vurderingen, at dette nødvendighedskrav er opfyldt dels på baggrund

af de opgaver, der påhviler efterretningstjenesterne efter PET-loven og FE-

loven, dels de opgaver, der påhviler Udlændingestyrelsen og Udlændinge-

nævnet efter lovforslaget.

Det bemærkes i den forbindelse, at efterretningstjenesterne opgave bl.a. er

at forebygge og modvirke trusler mod Danmark og danske interesser, hen-

holdsvis forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed. Det er Ud-

lændingestyrelsens og Udlændingenævnets opgave efter lovforslaget at

træffe afgørelse, hvem der kan meddeles opholdstilladelse efter lovforsla-

get, således at der bl.a. ikke meddeles opholdstilladelse til personer, der er

udelukket herfra.

Det er endvidere Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at be-

handlingen af følsomme personoplysninger, herunder opbevaring i hen-

holdsvis 10 og 20 år, er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinte-

resser, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g, jf. artikel 6,

stk. 1, litra e. Lovforslaget vurderes endvidere at opfylde det anførte propor-

tionalitetskrav på baggrund af den nævnte udførsel af de ovennævnte lov-

bestemte opgaver, der påhviler efterretningstjenesterne efter henholdsvis

PET-loven og FE-loven samt Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet

efter lovforslaget. I denne forbindelse henvises der til, at der bl.a. er tale om

hensyn til statens sikkerhed, jf. ovenfor.

For så vidt angår behandlingen af personoplysninger om eventuelle straf-

bare forhold i medfør af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 14 og

i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 10, er det

Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at bestemmelsen efter

vedtagelse af lovforslaget vil udgøre hjemmel i national ret til behandling af

sådanne personoplysninger.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker sammenfattende, at de

foreslåede bestemmelser om behandling af såvel ikke-følsomme som føl-

somme personoplysninger har til formål at sikre Udlændingestyrelsen, Ud-

lændingenævnet og efterretningstjenesternes mulighed for at kontrollere, at

der ikke er forhold, der taler imod, at udlændinge, der søger om opholdstil-

ladelse efter lovforslaget, meddeles en sådan opholdstilladelse, ligesom lov-

forslaget har til formål at sikre, at der efterfølgende vil kunne ske en effektiv

identitetskontrol af udlændinge, der opholder sig i Danmark, eller som øn-

sker at indrejse i landet.

UDKAST

Det er således efter Udlændinge-og Integrationsministeriets opfattelse væ-

sentligt, at der foreligger det nødvendige oplysningsgrundlag for, at der kan

føres tilstrækkelig kontrol med de udlændinge, der indrejser og opholder sig

her i landet.

Det er på denne baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets opfat-

telse, at den behandling af personoplysninger, der vil kunne ske efter lov-

forslaget, er både nødvendig og proportional i forhold til de angivne formål,

og endvidere at ordningen ligger inden for rammerne af databeskyttelses-

forordningen og databeskyttelsesloven, herunder i forhold til forordningens

artikel 6, stk. 1, litra e, og artikel 9, stk. 2, litra g, artikel 10, samt behand-

lingsprincipperne i artikel 5.

Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke med lovforslaget tilsigtes, at

Udlændingestyrelsen, Udlændingenævnet eller efterretningstjenesterne skal

kunne behandle flere kategorier af oplysninger, end de pågældende myndig-

heder allerede har mulighed for i forhold til udlændinge, der søger om op-

holdstilladelse efter udlændingelovens bestemmelser.

Det bemærkes, at der med den foreslåede nye bestemmelse i lovforslagets §

13 ikke tilsigtes nogen ændring af samspillet mellem de forskellige databe-

handlingsregler i forhold til efterretningstjenesternes behandling af person-

oplysninger, ligesom der ikke ændres på efterretningstjenesternes adgang i

øvrigt til at behandle personoplysninger. Formålet med bestemmelsen er så-

ledes alene at gøre det muligt også for Udlændingestyrelsen og Udlændin-

genævnet at udveksle oplysninger med efterretningstjenesterne på tilsva-

rende måde, som de pågældende myndigheder har mulighed for i dag efter

de gældende regler i udlændingelovens § 45 a. Den foreslåede ordning vur-

deres derfor også i den henseende at være inden for rammerne af databe-

skyttelsesreglerne.

Konsekvenser for FN’s verdensmål

Lovforslaget har ingen konsekvenser for verdensmålene.

6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

[Under udarbejdelse]

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

[Under udarbejdelse]

UDKAST

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

9. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

11. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

12. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 17. september 2021 til den 24.

september 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer mv.:

Advokatrådet (Advokatsamfundet), Amnesti Nu, Amnesty International,

Asylret, Bedsteforældre for Asyl, Børnerådet, Børns Vilkår, Centralorgani-

sationernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteks-

forening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Flygtningehjælp, Danske Rederier, DFUNK

–

Dansk Flygtninge-

hjælp Ungdom, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske

Regioner, Datatilsynet, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskeret-

tigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Kriminalpræventive Råd,

DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur, Finansrådet, Flygtningenævnet,

Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Offentlige Ankla-

gere, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes landsstyre,

Naalakkersuisut (Grønlands selvstyre), HK/Danmark, ICORN, Indvandrer-

medicinsk klinik - Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen,

Institut for Menneskerettigheder, International Organization for Migration

(IOM), Kirkernes Integrationstjeneste, KL

–

Kommunernes Landsforening,

Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kvinfo, Kvindernes Internationale

Liga for Fred og Frihed, (Kvindefredsligaen), Københavns Byret, Landsfor-

eningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,

Landsforeningen ”Et barn To forældre”, Landsorganisation af kvindekrise-

centre (LOKK), Mellemfolkeligt Samvirke, Mino Danmark, Plums Fond for

fred, økologi og bæredygtighed (Tidl. Fredsfonden), PRO-Vest, Præsiden-

ten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, RED Rådgivning,

Red Barnet, Reden Stop Kvindehandel, Refugees Welcome, Retspolitisk

Forening, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Samarbejdsgruppen

om Børnekonventionen, SOS Racisme, Udlændingenævnet, UNHCR (Re-

gional Representation for Northern Europe), United Nations Childrens Fund

UDKAST

(UNICEF), Ældresagen, Ægteskab uden grænser, Aarhus kommune

–

Soci-

alforvaltningen, 3 F, 3F Privat Service, Hotel og Restauration (3F PSHR)

13. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Konsekvenser Ingen

for FN’s ver-

densmål

Økonomiske

[Under udarbejdelse]

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

[Under udarbejdelse]

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

[Under udarbejdelse]

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative [Under udarbejdelse]

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

[Under udarbejdelse]

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Ingen

UDKAST

Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

retten

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det følger af den foreslåede

§ 1, stk. 1,

at der efter ansøgning vil kunne

meddeles opholdstilladelse til en udlænding, som