UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 168: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og intergrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del Bilag 168
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven

(Bemyndigelse til udlændinge- og integrationsministeren til at fastsætte

nærmere regler om udlændingemyndighedernes kompetence til at varetage

opgaver efter SIS-tilbagesendelsesforordningen, herunder på en anden ud-

lændingemyndigheds vegne)

§1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1513 af 22. oktober 2020, som

ændret ved lov nr. [XX] 2021, foretages følgende ændringer:

§ 58 g

indsættes som

stk. 3

»Stk. 3.

Udlændingemyndighederne indberetter i henhold til SIS-tilba-

gesendelsesforordningen en udlænding, der ikke er statsborger i et Schen-

genland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, til SIS, hvis

udlændingen er genstand for en afgørelse om tilbagesendelse.

Stk. 4.

Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere

regler om udlændingemyndighedernes kompetence til at indberette efter stk.

3, herunder på en anden udlændingemyndigheds vegne.«

§ 58 h

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere

regler om udlændingemyndighedernes kompetence til at forestå konsultati-

oner i medfør af SIS-tilbagesendelsesforordningen efter stk. 1, herunder på

en anden udlændingemyndigheds vegne.«

§2

I lov nr. 721 af 27. april 2021 om ændring af udlændingeloven og lov om

Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen foretages følgende ændrin-

ger:

§ 1, nr. 23,

ophæves.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 168: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og intergrationsministeren

UDKAST

§3

Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttrædelse.

§4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anord-

ning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de æn-

dringer, som de henholdsvis færøske og grønlandske forhold tilsiger.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 168: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og intergrationsministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Udlændingemyndighedernes registrerings- og konsultationsopgaver ef-

ter SIS-tilbagesendelsesforordningen

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Udlændinge- og integrationsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

3. Forholdet til de databeskyttelsesretlige regler

3.1. Gældende ret

3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 168: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og intergrationsministeren

UDKAST

1. Indledning

Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 28. november 2018 tre forordnin-

ger vedrørende brugen af Schengeninformationssystemet (SIS), som sam-

men udgør det nye SIS-regime. Blandt disse tre forordninger er forordning

(EU) 2018/1860 om brug af Schengeninformationssystemet i forbindelse

med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (SIS-

tilbagesendelsesforordningen).

SIS-forordningerne har til formål at effektivisere og udvide brugen af SIS

og dermed forbedre mulighederne for at imødegå sikkerheds- og migrati-

onsudfordringer i EU.

SIS-tilbagesendelsesforordningen er vedtaget med hjemmel i Traktaten om

Den Europæiske Unions Funktionsmåde, tredje del, afsnit V, særlig artikel

79, stk. 2, litra c, og er dermed omfattet af det danske forbehold vedrørende

retlige og indre anliggender (retsforbeholdet), hvorfor Danmark ikke deltog

i Rådets vedtagelse af forordningen, ligesom forordningen ikke er bindende

for eller finder anvendelse i Danmark, jf. artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om

Danmarks stilling.

Da forordningen imidlertid udgør en udbygning af Schengenreglerne, gav

Folketinget med vedtagelsen den 29. januar 2019 af beslutningsforslag nr.

B 32 sit samtykke til, at regeringen på Danmarks vegne i henhold til artikel

4 i protokollen om Danmarks stilling tilsluttede sig forordningen, hvorefter

Rådet og EU-Kommissionen den 26. april 2019 blev meddelt, at Danmark

havde truffet afgørelse om at gennemføre bl.a. SIS-tilbagesendelsesforord-

ningen i dansk ret. Derved blev der skabt en mellemstatslig forpligtelse mel-

lem Danmark og de øvrige medlemsstater og associerede Schengenlande,

der er bundet af forordningen.

Folketinget vedtog den 27. april 2021 lovforslag nr. 185 om ændring af ud-

lændingeloven og lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen

(Gennemførelse af forordning om oprettelse af et europæisk system vedrø-

rende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS), forordninger om opret-

telse af et ind- og udrejsesystem (EES) samt og forordninger om oprettelse,

drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på områderne for hen-

holdsvis ind- og udrejsekontrol samt og politisamarbejde og strafferetligt

samarbejde og om brug af SIS i forbindelse med tilbagesendelse af tredje-

landsstatsborgere med ulovligt ophold m.v.), som gennemførte nødvendige

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 168: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og intergrationsministeren

UDKAST

ændringer i udlændingeloven og lov om Danmarks tiltrædelse af Schengen-

konventionen som følge af de i lovforslaget nævnte forordninger.

Nærværende lovforslag gennemfører yderligere nødvendige ændringer i ud-

lændingeloven som følge af den danske implementering af SIS-tilbagesen-

delsesforordningen.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Udlændingemyndighedernes registrerings- og konsultationsop-

gaver efter SIS-tilbagesendelsesforordningen

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. SIS-tilbagesendelsesforordningens bestemmelser om indberetning

og udveksling af supplerende oplysninger

Det følger af SIS-tilbagesendelsesforordningens artikel 3, at medlemssta-

terne indlæser indberetninger i SIS om tredjelandsstatsborgere, som er gen-

stand for en afgørelse om tilbagesendelse. Dette med henblik på, at med-

lemsstaterne kan kontrollere, at afgørelsen om tilbagesendelsen bliver efter-

levet, og på at støtte håndhævelsen af en afgørelse om tilbagesendelse.

Indberetning i SIS skal ske straks efter, at en tilbagesendelsesafgørelse er

truffet. Hvis tilbagesendelsesafgørelsen vedrører en tredjelandsstatsborger,

som er frihedsberøvet, indtil udsendelsen gennemføres, eller hvis afgørelsen

træffes på grænsen og gennemføres omgående, kan indberetning i SIS und-

lades.

Fristen for frivillig udrejse samt en eventuel suspendering eller udsættelse

af håndhævelsen af afgørelsen registreres omgående i indberetningen.

De kategorier af oplysninger, som en indberetning om tilbagesendelse må

indeholde, fremgår af SIS-tilbagesendelsesforordningens artikel 4.

Det følger af artikel 5 i SIS-tilbagesendelsesforordningen, at udveksling af

supplerende oplysninger om tredjelandsstatsborgere, som er omfattet af ind-

beretninger om tilbagesendelse, sikres af det udpegede SIRENE-kontor. Det

følger herudover af præambelbetragtning 12, at udveksling af supplerende

oplysninger altid bør foretages via det netværk af kontorer, der betegnes SI-

RENE-kontorerne, og som fungerer som kontaktpunkt.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 168: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og intergrationsministeren

UDKAST

Det følger af SIS-tilbagesendelsesforordningens artikel 6, at den fuldbyr-

dende medlemsstat i tilfælde af et hit på en indberetning om tilbagesendelse

vedrørende en tredjelandsstatsborger, som søger at udrejse via en medlems-

stats ydre grænser, informerer den indberettende medlemsstat herom ved

udveksling af supplerende oplysninger (bekræfte tilbagesendelsen), som

f.eks. sted og tidspunkt for kontrollen. Den indberettende medlemsstat skal

straks efter modtagelsen af bekræftelsen slette indberetningen om tilbages-

endelse og, hvis det er relevant, straks indlæse en nægtelse af indrejse og

ophold i henhold til artikel 24, stk. 1, litra b, i forordning (EU) 2018/1861

(SIS-grænseforvaltningsforordningen).

Sker udrejsen via den indberettende medlemsstats egen ydre grænse, sendes

bekræftelsen af tilbagesendelse til den kompetente myndighed i den pågæl-

dende medlemsstat i overensstemmelse med nationale procedurer.

Det følger af SIS-tilbagesendelsesforordningens artikel 7, stk. 2, at der, med

forbehold for proceduren omhandlet i artikel 6, stk. 1 (om hit ved de ydre

grænser ved udrejse), artikel 8 (om hit ved de ydre grænser ved indrejse) og

artikel 12 (om konsultation i tilfælde af hit vedrørende en tredjelandsstats-

borger, der er indehaver af en gyldig opholdstilladelse eller et gyldigt visum

til længerevarende ophold), og i tilfælde af hit på en indberetning om tilba-

gesendelse, skal ske udveksling af supplerende oplysninger med henblik på

at afgøre, hvilke foranstaltninger der skal træffes.

Opstår der et hit på en indberetning om tilbagesendelse vedrørende en tred-

jelandsstatsborger, som indrejser på medlemsstaternes område via en med-

lemsstats ydre grænser, følger det af forordningens artikel 8, at hvor en af-

gørelse om tilbagesendelse er ledsaget af et indrejseforbud, skal medlems-

staten underrette den indberettende medlemsstat herom omgående. Derefter

sletter den indberettende medlemsstat omgående indberetningen om tilba-

gesendelse og indlæser en indberetning om nægtelse af indrejse og ophold i

medfør af SIS-grænseforvaltningsforordningen.

Er tilbagesendelsesafgørelsen ikke ledsaget af et indrejseforbud, underretter

medlemsstaten den indberettende medlemsstat herom omgående med hen-

blik på, at den indberettende medlemsstat straks sletter indberetningen om

tilbagesendelse.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 168: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og intergrationsministeren

UDKAST

Det fremgår af artiklerne 9-12 i SIS-tilbagesendelsesforordningen d, at med-

lemsstaterne konsulterer hinanden ved udveksling af supplerende oplysnin-

ger i en række situationer.

Konsultationsproceduren i forordningens artikel 9 vedrører de tilfælde, hvor

en medlemsstat overvejer at meddele eller forlænge en opholdstilladelse el-

ler et visum til længerevarende ophold til en tredjelandsstatsborger, der er

genstand for en indberetning om tilbagesendelse, der er indlæst af en anden

medlemsstat.

Den medlemsstat, der har meddelt eller ønsker at meddele opholdstilladelse

eller visum til længerevarende ophold til en tredjelandsstatsborger, som er

genstand for en indberetning om tilbagesendelsesafgørelse ledsaget af et

indrejseforbud, skal ifølge SIS-tilbagesendelsesforordningens artikel 9, stk.

1, konsultere den medlemsstat, der har indberettet tredjelandsstatsborgeren

i SIS. Det er den udstedende medlemsstat, der træffer beslutning om, hvor-

vidt indberetningen skal opretholdes, eller om den skal tilsidesættes efter

konsultation af den indberettende medlemsstat.

Den medlemsstat, der skal besvare konsultationen, har en svarfrist på 10

kalenderdage. Såfremt opholdstilladelse eller visum til længerevarende op-

hold bevares, eller der meddeles opholdstilladelse eller visum til længere-

varende ophold til en tredjelandsstatsborger, der er indberettet i SIS, skal

indberetningen om tilbagesendelse slettes.

Såfremt tilbagesendelsesafgørelsen ikke er ledsaget af et indrejseforbud, un-

derretter det udstedende medlemsstat ifølge SIS-tilbagesendelsesforordnin-

gens artikel 9, stk. 2, straks den indberettende medlemsstat om, at den har

til hensigt at meddele eller har meddelt opholdstilladelse eller visum til læn-

gerevarende ophold, hvorefter den indberettende medlemsstat straks sletter

indberetningen om tilbagesendelse.

Af forordningens artikel 10 fremgår videre reglerne om konsultationsproce-

duren i de tilfælde, hvor en medlemsstat har truffet afgørelse om tilbages-

endelse og overvejer at indlæse en indberetning i SIS vedrørende en tredje-

landsstatsborger, som er indehaver af en gyldig opholdstilladelse eller et

gyldigt visum til længerevarende ophold, som er udstedt af en anden med-

lemsstat.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 168: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og intergrationsministeren

UDKAST

Den indberettende medlemsstat skal konsultere den medlemsstat, der har

meddelt opholdstilladelse eller visum til længerevarende ophold til tredje-

landsstatsborgeren. Den medlemsstat, der har meddelt opholdstilladelse el-

ler visum til længerevarende ophold, beslutter, hvorvidt opholdsgrundlaget

skal bevares. Den medlemsstat, der skal besvare konsultationen, har en svar-

frist på 14 kalenderdage efter anmodningens modtagelse. Såfremt opholds-

grundlaget fastholdes, må indrejseforbuddet ikke indlæses i SIS.

Det følger af forordningens artikel 11, at hvis en medlemsstat har indlæst en

indberetning om tilbagesendelse vedrørende en tredjelandsstatsborger, som

er indehaver af en gyldig opholdstilladelse eller et visum til længerevarende

ophold udstedt af en anden medlemsstat, skal den indberettende medlems-

stat iværksætte konsultationsproceduren. Den medlemsstat, der skal besvare

konsultationen, har en svarfrist på 14 kalenderdage efter modtagelsen. Den

medlemsstat, der har tildelt opholdsgrundlaget, beslutter, hvorvidt opholds-

grundlaget skal fastholdes. Såfremt opholdsgrundlaget fastholdes, skal ind-

beretningen slettes omgående i SIS.

Af forordningens artikel 12 følger det, at hvis en medlemsstat får et hit på

en indberetning om tilbagesendelse indlæst af en medlemsstat vedrørende

en tredjelandsstatsborger, der har en gyldig opholdstilladelse eller et visum

til længerevarende ophold udstedt af en anden medlemsstat, skal de invol-

verede medlemsstater konsultere hinanden. Den indberettende medlemsstat

indleder konsultationsproceduren, som fremgår af artikel 11.

Situationen i forordningens artikel 12 aktualiseres, hvor en tredjelandsstats-

borger med en indberettet tilbagesendelsesafgørelse antræffes i Danmark i

forbindelse med en udlændingekontrol.

SIS-tilbagesendelsesforordningen finder anvendelse fra den dato, som EU-

Kommissionen fastsætter, at SIS skal idriftsættes efter SIS-tilbagesendel-

sesforordningens artikel 20, jf. artikel 66, stk. 2, i forordning (EU)

2018/1861 om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet

(SIS) på området ind- og udrejsekontrol, om ændring af konventionen om

gennemførelse af Schengenaftalen og om ændring og ophævelse af forord-

ning (EF) nr. 1987/2006.

2.1.1.2. Udlændingelovens bestemmelser om udveksling af oplysninger og

indberetninger i SIS mv.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 168: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og intergrationsministeren

UDKAST

Det følger af udlændingelovens § 44 a, stk. 2, at Udlændingestyrelsen ad-

ministrerer Udlændingeinformationsportalen (UIP), der indeholder person-

oplysninger om udlændinge, oplysninger om udlændinges ophold og oplys-

ninger om indkvartering og modtagelse af ydelser her i landet samt oplys-

ninger om modtagelse af hjælp til repatriering. Udlændingestyrelsen kan

give andre myndigheder og private organisationer adgang til UIP, i det om-

fang adgangen er nødvendig for varetagelsen af myndighedens eller organi-

sationens opgaver efter udlændingeloven, integrationsloven eller anden

lovgivning. Styrelsen for International Rekruttering og Integration har ad-

gang til UIP, i det omfang adgangen er nødvendig for varetagelsen af Sty-

relsen for International Rekruttering og Integrations opgaver efter udlæn-

dingeloven eller anden lovgivning.

Ifølge udlændingelovens § 44 a, stk. 3, kan myndigheder og private organi-

sationer, der har adgang til UIP, uden udlændingens samtykke indhente de

oplysninger i UIP, som er nødvendige for udførelsen af myndighedens eller

organisationens virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndig-

heden eller organisationen skal træffe efter udlændingeloven, integrations-

loven eller anden lovgivning

Udlændingemyndighederne har således i UIP adgang til oplysninger på

tværs af myndighederne, hvoraf det blandt andet fremgår, hvilken myndig-

hed der har truffet afgørelse, med hvilken hjemmel der er truffet afgørelse

og afgørelsens udfald, ligesom der fremgår grundlæggende personoplysnin-

ger såsom navn og fødselsdato.

Sådanne oplysninger fremgår endvidere af udlændingemyndighedernes

sagsbehandlingssystem Public360.

Udlændingelovens kapitel 7 a indeholder en række bestemmelser, som om-

handler udveksling af oplysninger mellem udlændingemyndighederne og

efterretningstjenesterne og anklagemyndigheden mv.

Udlændingemyndighederne kan ifølge udlændingelovens § 45 a, stk. 1 og

2, uden udlændingens samtykke og under visse betingelser, udveksle oplys-

ninger med efterretningstjenesterne.

Det følger af udlændingelovens § 45 a, stk. 5, at Styrelsen for International

Rekruttering og Integration, Udenrigsministeriet og efterretningstjenesterne

uden udlændingens samtykke kan udveksle oplysninger fra en sag omfattet

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 168: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og intergrationsministeren

UDKAST

af § 47, stk. 1, i det omfang dette kan have betydning for efterretningstjene-

sternes varetagelse af sikkerhedsmæssige opgaver eller udenrigsministerens

behandling af sager efter udlændingelovens § 47, stk. 1, vedrørende op-

holdstilladelser til diplomater m.fl., som udstedes af Udenrigsministeriet.

Udlændingelovens kapitel 8 a omhandler videregivelse af oplysninger i

medfør af reglerne i Dublinforordningen, Schengenkonventionen, VIS-for-

ordningen og Eurodac-forordningen mv., og indeholder herudover regler

om indberetning af udlændinge i SIS mv.

Det følger af udlændingelovens § 58 g, stk. 1, at udlændingemyndighederne

indberetter en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et

land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, som uønsket til SIS II i en

række tilfælde, herunder hvis udlændingen er meddelt indrejseforbud.

Ifølge udlændingelovens § 58 g, stk. 2, kan udlændingemyndighederne ind-

berette en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et land,

der er tilsluttet Den Europæiske Union, som uønsket til SIS II, hvis udlæn-

dingen er omfattet af restriktive foranstaltninger i form af begrænsninger

med hensyn til indrejse og gennemrejse besluttet af De Forenede Nationer

eller Den Europæiske Union.

Det fremgår af lov nr. 721 af 27. april 2021 om ændring af udlændingeloven

og lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen (Gennemførelse

af forordning om oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinfor-

mation og rejsetilladelse (ETIAS), forordning om oprettelse af et ind- og

udrejsesystem (EES) og forordninger om oprettelse, drift og brug af Schen-

geninformationssystemet (SIS) på områderne for henholdsvis ind- og udrej-

sekontrol og politisamarbejde og strafferetligt samarbejde og om brug af SIS

i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt

ophold m.v.), at i udlændingelovens § 58 g indsættes som et nyt stk. 3, at

udlændingemyndighederne i henhold til SIS-tilbagesendelsesforordningen

indberetter en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et

land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, til SIS, hvis udlændingen er

genstand for en afgørelse om tilbagesendelse.

Det følger også af § 1, nr. 1, i ovennævnte lov om ændring af udlændinge-

loven og lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen, at overalt

i udlændingeloven ændres »SIS II« til »SIS«, og »SIS II-forordningen« æn-

dres til »SIS-forordningen«.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 168: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og intergrationsministeren

UDKAST

Det følger af forarbejderne til loven, jf. Folketingstidende [2000-21], tillæg

A, specielle bemærkninger til § 3, at bestemmelserne forventes at skulle

træde i kraft på den dato, som EU-Kommissionen fastsætter, at SIS skal

idriftsættes efter SIS-tilbagesendelsesforordningens artikel 20, jf. SIS-for-

ordningens artikel 66, stk. 2.

De pågældende bestemmelser forventes, efter udlændinge- og integrations-

ministerens fastsættelse heraf, at træde i kraft primo 2022.

Ifølge udlændingelovens § 58 h, stk. 1, forestår Udlændingestyrelsen og

Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udenrigsministe-

riet konsultationer med myndighederne i et andet Schengenland i medfør af

Schengenkonventionens artikel 25.

Det følger af udlændingelovens § 58 h, stk. 2, at finder Udlændingestyrelsen

eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration eller Udenrigs-

ministeriet efter de i stk. 1 nævnte konsultationer, at en i medfør af § 58 g

indberettet udlænding bør slettes som uønsket i SIS II, sletter Rigspolitiche-

fen den pågældende i SIS II.

Udlændingelovens § 58 h er ændret ved ovennævnte lov nr. 721 af 27. april

2021, men ændringen er endnu ikke sat i kraft. Ved udlændinge- og integra-

tionsministerens fastsættelse af bestemmelsernes ikrafttræden vil det følge

af udlændingelovens § 58, stk. 1 og 2, at udlændingemyndighederne forestår

konsultationer med myndighederne i et andet Schengenland i medfør af SIS-

forordningens og SIS-tilbagesendelsesforordningens bestemmelser herom,

og at finder udlændingemyndighederne efter de i stk. 1 nævnte konsultatio-

ner, at en i medfør af § 58 g indberettet udlænding bør slettes som uønsket i

SIS, slettes den pågældende i SIS.

2.1.1.3. Hjemrejselovens bestemmelser om udveksling af oplysninger

Ifølge § 20, stk. 1, i lov nr. 982 af 26. maj 2021 om hjemrejse for udlændinge

uden lovligt ophold (hjemrejseloven) videregiver Udlændingestyrelsen,

Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Udlændinge- og In-

tegrationsministeriet, domstolene, Udlændingenævnet eller Flygtningenæv-

net uden udlændingens samtykke alle akter, der er indgået i en sag om op-

holdstilladelse, til Hjemrejsestyrelsen, når der er meddelt afslag på opholds-

tilladelse, eller når udlændingen frafalder ansøgningen herom, jf. dog ud-

lændingelovens § 45 b, til brug for behandlingen af en sag om udsendelse

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 168: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og intergrationsministeren

UDKAST

af en udlænding.

Det følger af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende [2000-21],

tillæg A, pkt. 3.17.2, om ministeriets overvejelser, at hjemrejseloven skal

understøtte Hjemrejsestyrelsens opgavevaretagelse, og at ministeriet finder,

at der generelt er behov for at sikre, at Hjemrejsestyrelsen er i besiddelse af

eller kan indhente nødvendige oplysninger om udlændingen.

Det fremgår herudover bl.a., at nærmere kendskab til udlændingens private

forhold kan være nødvendige i hjemrejsefasen, herunder særligt i relation til

planlægning af relevant hjemrejseforberedende undervisning og aktivering

samt i forhold til fastsættelse af hjemrejsestøtten.

Det fremgår yderligere, at for så vidt angår behandling af almindelige per-

sonoplysninger efter artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbin-

delse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforord-

ningen) er det ministeriets vurdering, at behandlingen er nødvendig af hen-

syn til udførelse af en opgave i samfundets interesse og under offentlig myn-

dighedsudøvelse, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e,

og at Hjemrejsestyrelsens varetagelse af opgaven vedrørende udlændinges

udrejse af landet må anses for at være i samfundets interesse.

Det fremgår vedrørende behandling af særlige kategorier af personoplysnin-

ger efter databeskyttelsesforordningens artikel 9, at det er Udlændinge- og

Integrationsministeriets vurdering, at behandling er nødvendig af hensyn til

væsentlige samfundsinteresser på grundlag af EU-retten eller medlemssta-

ternes nationale ret, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra

g. Ministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at det følger af udlændin-

geloven, at udlændinge, der ikke har ret til at opholde sig her i landet, skal

udrejse af landet, og at politiet (nu Hjemrejsestyrelsen) drager omsorg for

udrejsen, hvis ikke udlændingen udrejser frivilligt, jf. dagældende udlæn-

dingelovs § 30, stk. 1 og 2.

Udlændingelovens § 30 blev ved hjemrejselovens vedtagelse ophævet, og

bestemmelsen fremgår nu af hjemrejselovens § 1.

Det fremgår vedrørende vurderingen efter artikel 9, stk. 2, litra g, om, at

behandlingen skal stå i rimeligt forhold til det mål, der forfølges, og respek-

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 168: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og intergrationsministeren

UDKAST

tere det væsentligste indhold af retten til databeskyttelse mv., at Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriet bemærker, at behandling af særlige kate-

gorier af personoplysninger i forbindelse med udlændingens udrejse kan

være afgørende i forhold til at sikre, at udlændinge, der ikke har ret til at

opholde sig her i landet, udrejser.

2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

SIS-tilbagesendelsesforordningen gør det bl.a. obligatorisk at indberette til-

bagesendelsesafgørelser

–

dvs. alle afgørelser, der indeholder en beslutning

om udrejse, f.eks. afslag på opholdstilladelse, inddragelse eller udvisning

–

i SIS. Forordningen oplister endvidere en række situationer, hvor medlems-

staterne skal slette indberetninger om tilbagesendelse, foretage konsultatio-

ner ved at udveksle supplerende oplysninger og indlæse indberetninger om

indrejseforbud. Det er forventningen, at opgaverne skal håndteres fra be-

gyndelsen af 2022, hvor det nye SIS idriftsættes i Danmark og de øvrige

lande i Schengensamarbejdet.

Det er udlændingemyndighederne, som skal varetage indberetnings- og

konsultationsopgaverne i medfør af SIS-tilbagesendelsesforordningen.

Opgaverne forbundet med at foretage indberetninger i SIS er fordelt mellem

flere forskellige udlændingemyndigheder, således at hver enkelt udlændin-

gemyndighed varetager de opgaver, som følger af SIS-tilbagesendelsesfor-

ordningen, og som har afsæt i de sager, som myndigheden behandler. Træf-

fer en udlændingemyndighed således afgørelse om tilbagesendelse af en

tredjelandsstatsborger, er det som udgangspunkt denne myndighed, som

skal foretage indberetning af tilbagesendelsesafgørelsen og varetage de

eventuelle konsultationer, som omhandler denne afgørelse.

Der er en vis usikkerhed om antallet af registreringer og konsultationer, der

skal foretages af udlændingemyndighederne, og på hvilke tidspunkter af

døgnet disse opgaver vil skulle håndteres. Det er imidlertid forventningen,

at hovedparten af opgaverne kan håndteres inden for almindelig kontortid,

men at der uden for almindelig kontortid vil skulle varetages opgaver som

følge af SIS-tilbagesendelsesforordningen for at kunne leve op til de for-

pligtelser, som Danmark er bundet af.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har overvejet forskellige modeller

for, hvordan opgaverne mest hensigtsmæssigt varetages af udlændingemyn-

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 168: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og intergrationsministeren

UDKAST

dighederne. På den ene side er der behov for, at opgaverne løses af de myn-

digheder, der har de rette faglige kompetencer hertil, og på den anden side

er der behov for, at opgavevaretagelsen sker på en måde, som ikke er ufor-

holdsmæssigt ressourcetung. Udlændinge- og Integrationsministeriet har i

den forbindelse fundet, at den mest hensigtsmæssige opgaveløsning sker

ved, at myndighederne kan bistå hinanden i forhold til indberetnings- og

konsultationsopgaverne i SIS.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har således vurderet, at det er nød-

vendigt, at varetagelsen af de af SIS-tilbagesendelsesforordningen følgende

opgaver, af hensyn til en smidig samt fagligt og ressourcemæssigt forsvarlig

opgavevaretagelse, kan samles, således at én eller flere udlændingemyndig-

heder kan varetage opgaverne for én eller flere andre udlændingemyndighe-

der, herunder navnlig uden for almindelig kontortid.

Det kan ikke udelukkes, at der også vil være andre situationer, hvor opga-

vevaretagelsen mest hensigtsmæssigt sker hos en anden udlændingemyn-

dighed, end den, som har truffet afgørelsen om tilbagesendelse.

Det er i den forbindelse Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering,

at SIS-tilbagesendelsesforordningen ikke er til hinder for, at én myndighed

foretager indberetninger på andre myndigheders vegne.

Det er besluttet, at Udlændingestyrelsen

–

i hvert fald i en tidsbegrænset

periode

–

skal varetage indberetninger og konsultationsopgaver uden for al-

mindelig kontortid, hvor de øvrige styrelser mv. i det væsentlige ikke er be-

mandet. Der er således tale om en delegation af opgavevaretagelsen i dette

tidsrum.

Se nærmere herom under de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1.

Udlændingemyndighederne har som angivet ovenfor under pkt. XX på nu-

værende tidspunkt i UIP og Public360 adgang til oplysninger på tværs af

myndighederne, hvoraf det bl.a. fremgår, hvilken myndighed der har truffet

afgørelse mv. samt grundlæggende personoplysninger såsom navn og fød-

selsdato.

Den enkelte udlændingemyndighed har dog ikke adgang til selve afgørelsen,

herunder begrundelsen eller de øvrige akter, som er indgået i sager hos andre

udlændingemyndigheder.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 168: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og intergrationsministeren

UDKAST

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at oplysninger om øvrige ud-

lændingemyndigheders afgørelser, jf. ovenfor, som udlændingemyndighe-

derne på nuværende tidspunkt har adgang til, ikke vil være tilstrækkelige til

at varetage opgaverne forbundet med SIS-tilbagesendelsesforordningen for

de øvrige udlændingemyndigheder.

Det betyder, at det i forbindelse med håndteringen af opgaverne via bl.a.

udlændingemyndighedernes sagsbehandlingssystemer skal være muligt at

kunne tilgå en afgørelse og eventuelle sagsakter hos andre udlændingemyn-

digheder. Som nævnt kan udlændingemyndighederne, uanset at de anvender

det samme sagsbehandlingssystem, på nuværende tidspunkt ikke tilgå hin-

andens sager.

For at kunne varetage opgaverne, som følger af SIS-tilbagesendelsesforord-

ningen på de øvrige udlændingemyndigheders vegne, er der således behov

for at foretage direkte søgninger i andre myndigheders afgørelser og even-

tuelt sagsakter. En sådan søgning er efter databeskyttelsesreglerne en be-

handling af personoplysninger.

Det er i den forbindelse meget sandsynligt, at der efter omstændighederne

vil være behov for at tilgå følsomme personoplysninger på sagerne, ligesom

sagerne kan indeholde oplysninger om strafbare forhold.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder på den baggrund, at der bør

indføres en specifik hjemmel, som sikrer, at udlændingemyndighederne kan

foretage de nødvendige behandlinger af personoplysninger i forbindelse

med indberetninger og konsultationer i medfør af SIS-tilbagesendelsesfor-

ordningen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har i den forbindelse vurderet, at det

er hensigtsmæssigt, at udlændinge- og integrationsministeren bemyndiges

til at fastsætte nærmere regler om udlændingemyndighedernes kompetence

til at indberette og foretage konsultationer i medfør af SIS-tilbagesendelses-

forordningen. Det giver mulighed for at tilpasse opgavevaretagelsen i over-

ensstemmelse med eventuelle organisationsændringer hos udlændingemyn-

dighederne eller ændringer i opgavernes karakter eller omfang.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Udlændinge- og Integrationsministeriet har som nævnt ovenfor vurderet, at

en hjemmel for udlændingemyndighederne til at foretage indberetninger og

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 168: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og intergrationsministeren

UDKAST

konsultationer i medfør af SIS-tilbagesendelsesforordningen på vegne af an-

dre udlændingemyndigheder mest hensigtsmæssigt tilvejebringes som en

ændring af udlændingeloven, hvorved der indsættes en bemyndigelse for

udlændinge- og integrationsministeren til at fastsætte regler, hvorefter ud-

lændingemyndighederne kan foretage indberetninger og konsultationer på

andre myndigheders vegne.

Det foreslås på den baggrund, at der indsættes en bestemmelse i udlændin-

gelovens § 58 g, som bemyndiger udlændinge- og integrationsministeren til

at fastsætte nærmere regler om udlændingemyndighedernes kompetence til

at foretage indberetninger mv. efter SIS-tilbagesendelsesforordningen, her-

under på en anden udlændingemyndigheds vegne.

Det foreslås herudover, at der indsættes en bestemmelse i udlændingelovens

§ 58 h, som bemyndiger udlændinge- og integrationsministeren til at fast-

sætte nærmere regler om udlændingemyndighedernes kompetence til at fo-

restå konsultationer mv. efter SIS-tilbagesendelsesforordningen, herunder

på en anden udlændingemyndigheds vegne.

Indsættelsen af disse bestemmelser vil indebære, at indberetningerne og

konsultationerne i medfør af de administrative forskrifter, som fastsættes i

medfør af bemyndigelsesbestemmelserne, vil være en del af offentlig myn-

dighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, hvorfor hjemlen

til at behandle oplysningerne til brug for dette vil følge af databeskyttelses-

forordningens artikel 6, stk. 1, litra e.

Se nærmere herom under pkt. 3 om forholdet til de databeskyttelsesretlige

regler.

Der er ved udformningen af bestemmelserne i udlændingeloven lagt vægt

på hensynet til, at systematikken i lovgivningen på udlændingeområdet op-

retholdes, idet der tidligere er indsat hjemmel i udlændingelovens §§ 58 g

og 58 h til at foretage indberetninger og konsultationer i medfør af SIS-til-

bagesendelsesforordningen, og at der i udlændingelovens § 30, stk. 4, frem-

gik en lignende hjemmel til videregivelse af oplysninger mellem udlændin-

gemyndighederne og politiet, hvilken nu fremgår af hjemrejselovens § 20

og vedrører videregivelse til Hjemrejsestyrelsen.

De foreslåede bestemmelser vil således medføre, at varetagelsen af opgaven

med at indberette tilbagesendelsesafgørelser i SIS og at forestå konsultatio-

ner med andre medlemsstater kan delegeres mellem udlændingemyndighe-

derne.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 168: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og intergrationsministeren

UDKAST

De foreslåede bestemmelser vil herudover medføre, at udlændingemyndig-

hederne, når en sådan delegation er fastsat af udlændinge- og integrations-

ministeren, i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne kan få adgang

til de sager, herunder de konkrete sagsakter, som danner grundlag for ind-

beretningerne og konsultationerne, uanset at sagerne hører under en anden

udlændingemyndighed.

3. Forholdet til de databeskyttelsesretlige regler

3.1. Gældende ret

Det fremgår af forvaltningslovens § 28, stk. 1, 1. pkt., som ændret ved lov

nr. 503 af 23. maj 2018 om ændring af lov om retshåndhævende myndighe-

ders behandling af personoplysninger, lov om massemediers informations-

databaser og forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af da-

tabeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen samt medieansvarslo-

vens anvendelse på offentligt tilgængelige informationsdatabaser m.v.), at

for manuel videregivelse af oplysninger om enkeltpersoner (personoplys-

ninger) til en anden forvaltningsmyndighed gælder reglerne i databeskyttel-

seslovens §§ 6-8 og 10 og § 11, stk. 1, og i artikel 5, stk. 1, litra a-c, artikel

6, artikel 7, stk. 3, 1. og 2. pkt., artikel 9 og 10 og artikel 77, stk. 1, i data-

beskyttelsesforordningen, jf. § 2, stk. 1, i databeskyttelsesloven (lov nr. 429

af 31. maj 2000 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse

af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og

om fri udveksling af sådanne oplysninger).

Det fremgår endvidere af forvaltningslovens § 28, stk. 1, 2. pkt., at for vide-

regivelse af personoplysninger til en anden forvaltningsmyndighed, der helt

eller delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandling, finder reg-

lerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven anvendelse,

medmindre videregivelsen er reguleret af lov om retshåndhævende myndig-

heders behandling af personoplysninger.

Bestemmelsen i forvaltningslovens § 28, stk. 1, 2. pkt., indebærer, at for

elektronisk videregivelse af oplysninger mellem forvaltningsmyndigheder

gælder reglerne om behandling af personoplysninger i databeskyttelsesfor-

ordningen og databeskyttelsesloven.

Det fremgår af forvaltningslovens § 31, stk. 1, at i det omfang en forvalt-

ningsmyndighed er berettiget til at videregive en oplysning, skal myndighe-

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 168: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og intergrationsministeren

UDKAST

den på begæring af en anden forvaltningsmyndighed videregive oplysnin-

gen, hvis den er af betydning for myndighedens virksomhed eller for en af-

gørelse, som myndigheden skal træffe.

Databeskyttelsesloven supplerer og gennemfører databeskyttelsesforord-

ningen, jf. databeskyttelseslovens § 1, stk. 1. Loven og forordningen gælder

for behandling af personoplysninger, der helt eller delvist foretages ved

hjælp af automatisk databehandling.

Videregivelse og indhentelse af oplysninger om fysiske personer til og fra

en anden offentlig myndighed er en behandling af personoplysninger, der er

omfattet af de nævnte regler.

Behandling af personoplysninger er reguleret af databeskyttelsesforordnin-

gen, hvoraf det fremgår, at både registrering, søgning, brug og videregivelse

ifølge artikel 4, nr. 2, udgør en behandling af personoplysninger.

Begrebet dataansvarlig er defineret i databeskyttelsesforordningens artikel

4, nr. 7, hvorefter den dataansvarlige er en fysisk eller juridisk person, en

offentlig myndighed, en institution eller et andet organ, der alene eller sam-

men med andre afgør, til hvilke formål og med hvilke hjælpemidler der må

foretages behandling af personoplysninger; hvis formålene og hjælpemid-

lerne til en sådan behandling er fastlagt i EU-retten eller medlemsstaternes

nationale ret, kan den dataansvarlige eller de specifikke kriterier for udpe-

gelse af denne fastsættes i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret.

Databeskyttelsesforordningens artikel 5 fastlægger en række grundlæg-

gende behandlingsprincipper, der skal være opfyldt ved al behandling af

personoplysninger. Det følger i den forbindelse af databeskyttelsesforord-

ningens artikel 5, stk. 1, bl.a., at personoplysninger skal behandles lovligt,

rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede (litra a),

indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebe-

handles på en måde, der er uforenelig med disse formål (litra b), være til-

strækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til

de formål, hvortil de behandles (litra c), og oplysninger skal endvidere op-

bevares på en sådan måde, at det ikke er muligt at identificere de registrerede

i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt til de formål, hvortil de på-

gældende personoplysninger behandles (litra d).

Databeskyttelsesforordningens artikel 6 fastlægger mulighederne for at be-

handle almindelige personoplysninger. Det fremgår af artikel 6, stk. 1, at

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 168: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og intergrationsministeren

UDKAST

behandling af personoplysninger må finde sted, hvis mindst én af betingel-

serne i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt.

Det er bl.a. tilfældet, hvis den registrerede har givet samtykke til behandling

af sine personoplysninger til et eller flere specifikke formål, jf. artikel 6, stk.

1, litra a, behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse,

som påhviler den dataansvarlige, jf. artikel 6, stk. 1, litra c, eller behandlin-

gen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse,

eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataan-

svarlige har fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, som vedrører

almindelige personoplysninger, er behandling af personoplysninger kun

lovlig, hvis og i det omfang behandling er nødvendig af hensyn til udførelse

af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myn-

dighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Det følger endvidere af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2, at

medlemsstaterne kan opretholde eller indføre mere specifikke bestemmelser

for at tilpasse anvendelsen af databeskyttelsesforordningens bestemmelser

om behandling med henblik på overholdelse af artikel 6, stk. 1, litra c og e,

ved at fastsætte mere præcist specifikke krav til behandling og andre foran-

staltninger for at sikre lovlig og rimelig behandling.

Det følger herudover af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, bl.a.,

at grundlaget for behandling i henhold til stk. 1, litra c og e, skal fremgå af

EU-retten eller af medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige

er underlagt. Formålet med behandlingen skal være fastlagt i dette rets-

grundlag, eller for så vidt angår den behandling, der er omhandlet i stk. 1,

litra e, være nødvendig for udførelsen af en opgave i samfundets interesse,

eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataan-

svarlige har fået pålagt. Dette retsgrundlag kan indeholde specifikke be-

stemmelser med henblik på at tilpasse anvendelsen af bestemmelserne i da-

tabeskyttelsesforordningen, herunder de generelle betingelser for lovlighed

af den dataansvarliges behandling, hvilke typer oplysninger der skal be-

handles, berørte registrerede, hvilke enheder personoplysninger må videre-

gives til og formålet hermed, formålsbegrænsninger, opbevaringsperioder,

behandlingsaktiviteter samt behandlingsprocedurer.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 168: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og intergrationsministeren

UDKAST

Det fremgår endvidere af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, at

EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret skal opfylde et formål i sam-

fundets interesse og stå i rimeligt forhold til det legitime formål, der forføl-

ges. Der gælder således et proportionalitetsprincip.

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, at behandling

af særlige kategorier af personoplysninger, herunder oplysninger om race

eller etnisk oprindelse, helbredsoplysninger, eller om politisk, religiøs eller

filosofisk overbevisning, som udgangspunkt er forbudt.

Efter bestemmelserne i artikel 9, stk. 2, kan der gøres undtagelse til forbud-

det i stk. 1. Det kan f.eks. ske, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til

væsentlige samfundsinteresser på grundlag af EU-retten eller medlemssta-

ternes nationale ret og står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges, re-

spekterer det væsentligste indhold af retten til databeskyttelse og sikrer pas-

sende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes

grundlæggende rettigheder og interesser, jf. databeskyttelsesforordningens

artikel 9, stk. 2, litra g.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 10, 1. pkt., må behandling af

personoplysninger vedrørende straffedomme og lovovertrædelser eller til-

knyttede sikkerhedsforanstaltninger på grundlag af artikel 6, stk. 1, kun fo-

retages under kontrol af en offentlig myndighed, eller hvis behandling har

hjemmel i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som giver pas-

sende garantier for registreredes rettigheder og frihedsrettigheder.

Efter databeskyttelseslovens § 8, der supplerer databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 10 og fastsætter regler om, hvornår der må ske behandling af

oplysninger om strafbare forhold, må der for den offentlige forvaltning ikke

behandles oplysninger om strafbare forhold, medmindre det er nødvendigt

for varetagelsen af myndighedens opgaver. Efter databeskyttelseslovens§ 8,

stk. 2, 1. pkt., må de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, ikke videregives.

Efter databeskyttelseslovens § 8, stk. 2, 2. pkt., kan videregivelse dog ske,

hvis videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksom-

hed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe.

Efter databeskyttelseslovens § 8, stk. 5, kan behandling af oplysninger i de

tilfælde, der er reguleret i stk. 1-4, i øvrigt finde sted, hvis betingelserne i

databeskyttelseslovens § 7, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk.

2, litra f, er opfyldt.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 168: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og intergrationsministeren

UDKAST

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 26 foreligger der fælles dataan-

svar, hvis to eller flere dataansvarlige i fællesskab fastlægger formålene med

og hjælpemidlerne til behandling.

I tilfælde af fælles dataansvar, indeholder databeskyttelsesforordningen en

udtrykkelig forpligtelse for de dataansvarlige til at fastsætte en ordning, der

fastsætter deres respektive roller, ansvar og forhold til de registrerede, jf.

databeskyttelsesforordningens artikel 26, stk. 2.

Udlændingemyndighedernes varetagelse af de af SIS-tilbagesendelsesfor-

ordningens følgende opgaver på hinandens vegne vil indebære en behand-

ling af oplysninger ved udveksling mellem udlændingemyndighederne af

personoplysninger, der er omfattet af databeskyttelsesforordningen og data-

beskyttelsesloven. Der er tale om almindelige oplysninger, jf. databeskyt-

telsesforordningens artikel 6, og følsomme oplysninger, jf. artikel 9. Der kan

også blive tale om behandling af oplysninger om strafbare forhold, jf. artikel

10.

3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at der ikke på nu-

værende tidspunkt i national ret, herunder i udlændingeloven eller forvalt-

ningsloven, eller i EU-lovgivningen er hjemmel til, at udlændingemyndig-

hederne kan foretage behandlinger af personoplysninger, som stammer fra

de øvrige udlændingemyndigheders sager, i forbindelse med varetagelsen af

opgaver efter SIS-tilbagesendelsesforordningen.

Der er ved denne vurdering lagt vægt på, at en behandling af oplysninger i

andre myndigheders sager ikke opfylder mindst ét af kravene i databeskyt-

telsesforordningens artikel 6, idet det ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan

fastslås, at behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse,

som påhviler den dataansvarlige, jf. artikel 6, stk. 1, litra c, eller at behand-

lingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets inte-

resse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den da-

taansvarlige har fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.

Den nævnte behandling af personoplysninger er således nødvendig for ud-

førelsen af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under of-

fentlig myndighedsudøvelse, som udlændingemyndighederne mv. har fået

pålagt, jf. artikel 6, stk. 3, 2. pkt. I den forbindelse er det vurderingen, at

dette nødvendighedskrav er opfyldt på baggrund af de opgaver efter SIS-

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 168: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og intergrationsministeren

UDKAST

tilbagesendelsesforordningen, som det påhviler udlændingemyndighederne

at varetage på hinandens vegne. Det bemærkes hertil, at SIS-tilbagesendel-

sesforordningen har til formål bl.a. at forbedre mulighederne for at imødegå

sikkerheds- og migrationsudfordringer i EU.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har endvidere vurderet, at der efter

omstændighederne kan blive tale om videregivelse af personoplysninger

mellem udlændingemyndigheder i form af følsomme oplysninger, jf. artikel

9 i databeskyttelsesforordningen, f.eks. visse oplysninger som fremgår af

sagsakterne på en udlændingesag, såsom helbredsoplysninger og biometri-

ske data.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer i den forbindelse, at den

nævnte behandling kan anses for at være nødvendig af hensyn til væsentlige

samfundsinteresser, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra

g, idet der er tale om, at de pågældende oplysninger skal deles med en anden

myndighed, for at den pågældende myndighed er i stand til at løse de opga-

ver i relation til indberetning og konsultation efter SIS-tilbagesendelsesfor-

dningen, som den pågældende myndighed er pålagt efter national ret.

Det bemærkes, at der hos myndighederne skal fastsættes passende og i visse

tilfælde specifikke foranstaltninger i forhold til den registrerede i forhold til

behandling, herunder videregivelse, af følsomme oplysninger. Udlændinge-

og Integrationsministeriet bemærker i den forbindelse, at den, der virker in-

den for den offentlige forvaltning, er omfattet af en lovbestemt tavsheds-

pligt, jf. forvaltningslovens § 27. Udlændinge- og Integrationsministeriet

bemærker endvidere, at de omhandlede myndigheder, herunder Udlændin-

gestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Hjem-

rejsestyrelsen, Udlændingenævnet og Flygtningenævnet, uanset den nær-

mere fordeling af opgaver under alle omstændigheder vil skulle overholde

de generelle principper for behandling af personoplysninger, jf. databeskyt-

telsesforordningens artikel 5.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har endvidere vurderet, at der efter

omstændighederne kan blive tale om videregivelse af personoplysninger

mellem forvaltningsmyndigheder i form af også oplysninger om strafbare

forhold, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 10.

Det er vurderingen, at der er hjemmel i databeskyttelsesforordningens arti-

kel 10, 1. pkt., til at videregive oplysninger om strafbare forhold, f.eks. straf-

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 168: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og intergrationsministeren

UDKAST

fedomme som anført i bestemmelsens ordlyd, som kan fremgå af f.eks. sags-

fremstillingen i tilbagesendelsesafgørelsen, som den udlændingemyndig-

hed, som varetager opgaverne efter SIS-tilbagesendelsesforordningen vil

have afgang til i forbindelse med besvarelse af en konsultation fra en anden

medlemsstat. Der er herved lagt vægt på, at videregivelsen af oplysningerne

foretages under kontrol af en offentlig myndighed og det ovenfor anførte

om myndighedsudøvelse, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1,

litra e, jf. ovenfor.

Der er endvidere lagt vægt på, at videregivelse efter databeskyttelseslovens

§ 8, stk. 2, 2. pkt., nr. 3, kan ske, hvis videregivelsen er nødvendig for udfø-

relsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som

myndigheden skal træffe, og at videregivelsen fra en udlændingemyndighed

til en anden udlændingemyndighed i en sag er nødvendig for udførelsen af

de opgaver efter SIS-tilbagesendelsesforordningen, som det påhviler udlæn-

dingemyndighederne at varetage på hinandens vegne.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 26 foreligger der som ovenfor

anført fælles dataansvar, hvis to eller flere dataansvarlige i fællesskab fast-

lægger formålene med og hjælpemidlerne til behandling.

I tilfælde af fælles dataansvar indeholder databeskyttelsesforordningen en

udtrykkelig forpligtelse for de dataansvarlige til at fastsætte en ordning, der

fastsætter deres respektive roller, ansvar og forhold til de registrerede, jf.

databeskyttelsesforordningens artikel 26, stk. 2.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at en ordning, hvorefter

myndighederne kan foretage behandlinger af personoplysninger i hinandens

systemer kan medføre, at myndighederne ifalder fælles dataansvar, jf. data-

beskyttelsesforordningens artikel 26, og at dette kan give anledning til data-

beskyttelsesretlige overvejelser. Disse overvejelser vil blive håndteret i

samarbejde mellem udlændingemyndighederne i forbindelse med den ende-

lige tilrettelæggelse af opgavevaretagelsen.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Under udarbejdelse

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 168: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og intergrationsministeren

UDKAST

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Under udarbejdelse

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Under udarbejdelse

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har til formål at gøre det muligt for udlændingemyndighederne

at varetage opgaverne efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2018/1860 af 28. november 2018 om brug af Schengeninformationssyste-

met i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulov-

ligt ophold (SIS-tilbagesendelsesforordningen).

SIS-tilbagesendelsesforordningen er omfattet af Danmarks forbehold ved-

rørende retlige og indre anliggender (retsforbeholdet) men udgør en udbyg-

ning af Schengenreglerne, hvorfor Danmark har truffet afgørelse om at gen-

nemføre forordningen i dansk ret. Derved blev der skabt en mellemstatslig

forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater og associerede

Schengenlande, der er bundet af forordningen.

Se nærmere herom under pkt. XX

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 13. september 2021 til den 24.

september været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

m.v.:

[…]

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 168: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og intergrationsministeren

UDKAST

11. Sammenfattende skema

Under udarbejdelse.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 168: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og intergrationsministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af udlændingelovens § 58 g, stk. 1, at en udlænding, der ikke er

statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske

Union, indberettes som uønsket til Schengeninformationssystemet i en

række nærmere angivne tilfælde.

SIS-tilbagesendelsesforordningen gør det obligatorisk at indberette afgørel-

ser om tilbagesendelse i SIS.

Det følger af SIS-tilbagesendelsesforordningens artikel 3, stk. 1, at med-

lemsstaterne indlæser indberetninger om tilbagesendelse i SIS om tredje-

landsstatsborgere, der er genstand for en afgørelse om tilbagesendelse, med

henblik på at kontrollere, at forpligtelsen til at vende tilbage er blevet over-

holdt, og at støtte håndhævelsen af afgørelsen om tilbagesendelse. En sådan

indberetning skal indlæses straks efter, at afgørelsen om tilbagesendelse er

truffet.

En indberetning om tilbagesendelse kan efter artikel 3, stk. 2, undlades, når

en afgørelse om tilbagesendelse vedrører en tredjelandsstatsborger, der er

frihedsberøvet, men den pågældende venter på at blive udsendt. Hvis den

pågældende løslades uden at blive udsendt, indlæses indberetningen om til-

bagesendelse straks.

Det følger af artikel 3, stk. 3, at det kan undlades at indlæse en indberetning

om tilbagesendelse, når afgørelsen er truffet ved en medlemsstats ydre

grænse, og afgørelsen omgående er blevet fuldbyrdet.

Det følger af artikel 3, stk. 4 og 5, at fristen for frivillig udrejse, enhver

forlængelse af denne frist samt enhver suspendering eller udsættelse af

håndhævelsen af afgørelsen om tilbagesendelse skal registreres i indberet-

ningen om tilbagesendelse. Udsættelse af håndhævelsen kan bl.a. bero på

indgivelse af en klage.

Udlændingemyndighederne indberetter, jf. nedenfor, udlændinge, der er

genstand for en tilbagesendelsesafgørelse, i SIS.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 168: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og intergrationsministeren

UDKAST

Det foreslås, at der i udlændingelovens § 58 g indsættes et

stk. 3

stk. 4.

Det følger af den foreslåede

§ 58 g, stk. 3,

at udlændingemyndighederne

indberetter en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et

land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, til SIS, hvis udlændingen er

genstand for en afgørelse om tilbagesendelse.

Den foreslåede bestemmelse i § 58 g, stk. 3, vil indebære, at en udlænding

indberettes i Schengeninformationssystemet (SIS), hvis den pågældende er

genstand for en afgørelse om tilbagesendelse.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2,

hvori § 1, nr. 23, i lov nr. 721 af 27. april 2021 om ændring af udlændinge-

loven og lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen ophæves.

Nærværende bestemmelse er således en genfremsættelse af den i § 2 ophæ-

vede bestemmelse, hvilket er nødvendigt af lovtekniske grunde

Der henvises til lovens forarbejder i lovforslag nr. 185 af 4. marts 2021, jf.

Folketingstidende [2000-21], tillæg A.

Det følger af den foreslåede

§ 58 g, stk. 4,

at udlændinge- og integrations-

ministeren kan fastsætte nærmere regler om, at en udlændingemyndighed

kan indberette en udlænding efter stk. 3 på en anden udlændingemyndigheds

vegne.

Den foreslåede bestemmelse i § 58 g, stk. 4, vil medføre, at én eller flere

udlændingemyndigheder ved udlændinge- og integrationsministerens be-

stemmelser herom vil kunne foretage indberetninger af udlændinge i SIS på

én eller flere udlændingemyndigheders vegne.

Det er forventningen, at der med hjemmel i den foreslåede bestemmelse vil

blive udstedt en bekendtgørelse, hvorefter Udlændingestyrelsen

–

i hvert

fald i en periode

–

får kompetence til at foretage konsultationer og indberet-

ninger på de øvrige udlændingemyndigheders vegne uden for almindelig

kontortid, hvor de øvrige myndigheder i det væsentlige ikke er bemandet.

Inden for almindelig kontortid vil Udlændingestyrelsen, Styrelsen for Inter-

nationale Rekruttering og Hjemrejsestyrelsen, herunder nævnene, skulle fo-

retage indberetninger og konsultationer på egne vegne.

Det er endvidere forventningen, at det vil blive fastlagt i bekendtgørelsen,

at Udlændingestyrelsen

–

i hvert fald for en periode

–

på alle tidspunkter af

døgnet vil skulle foretage de nødvendige indberetninger mv. på vegne af

Udlændinge- og Integrationsministeriets departement.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 168: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og intergrationsministeren

UDKAST

Bekendtgørelsen vil endvidere i relevant omfang indeholde nærmere regler

om anvendelsen af bestemmelserne i databeskyttelsesforordningen, herun-

der de generelle betingelser for lovlighed af den dataansvarliges behandling.

Der vil kunne ske ændringer i opgavefordelingen mellem udlændingemyn-

dighederne, f.eks. hvis der sker organisationsændringer hos udlændinge-

myndighederne eller ændringer i opgavernes karakter eller omfang.

Til nr. 2

Det følger af udlændingelovens § 58 h, at Udlændingestyrelsen og Styrelsen

for International Rekruttering og Integration og Udenrigsministeriet forestår

konsultationer med myndighederne i et andet Schengenland i medfør af

Schengenkonventionens artikel 25.

Udlændingelovens § 58 h er ændret ved lov nr. 721 af 27. april 2021, men

ændringerne er endnu ikke trådt i kraft, hvilket sker ved udlændinge- og

integrationsministerens fastsættelse. Når ændringen af bestemmelsen er

trådt i kraft, vil det følge af udlændingelovens § 58, stk. 1 og 2, at udlæn-

dingemyndighederne forestår konsultationer med myndighederne i et andet

Schengenland i medfør af SIS-forordningens og SIS-tilbagesendelsesfor-

ordningens bestemmelser herom, og at finder udlændingemyndighederne

efter de i stk. 1 nævnte konsultationer, at en i medfør af § 58 g indberettet

udlænding bør slettes som uønsket i SIS, slettes den pågældende i SIS.

Det foreslås, at der i udlændingelovens § 58 h indsættes et

stk. 3,

hvorefter

udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at

en udlændingemyndighed kan forestå konsultationer efter stk. 1 på en anden

udlændingemyndigheds vegne.

Den foreslåede bestemmelse i § 58 h, stk. 3, vil medføre, at én eller flere

udlændingemyndigheder ved udlændinge- og integrationsministerens be-

stemmelser herom vil kunne forestå konsultationer i medfør af SIS-tilbages-

endelsesforordningen på én eller flere udlændingemyndigheders vegne.

Det er forventningen, at der med hjemmel i den foreslåede bestemmelse vil

blive udstedt en bekendtgørelse, hvorefter Udlændingestyrelsen

–

i hvert

fald i en periode

–

får kompetence til at foretage konsultationer og indberet-

ninger på de øvrige udlændingemyndigheders vegne uden for almindelig

kontortid, hvor de øvrige myndigheder i det væsentlige ikke er bemandet.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 168: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og intergrationsministeren

UDKAST

Inden for almindelig kontortid vil Udlændingestyrelsen, Styrelsen for Inter-

nationale Rekruttering og Hjemrejsestyrelsen, herunder nævnene, skulle fo-

retage indberetninger og konsultationer på egne vegne.

Det er endvidere forventningen, at det vil blive fastlagt i bekendtgørelsen,

at Udlændingestyrelsen

–

i hvert fald for en periode

–

på alle tidspunkter af

døgnet vil skulle foretage de nødvendige indberetninger mv. på vegne af

Udlændinge- og Integrationsministeriets departement.

Bekendtgørelsen vil endvidere i relevant omfang indeholde nærmere regler

om anvendelsen af bestemmelserne i databeskyttelsesforordningen, herun-

der de generelle betingelser for lovlighed af den dataansvarliges behandling.

Der vil kunne ske ændringer i opgavefordelingen mellem udlændingemyn-

dighederne, f.eks. hvis der sker organisationsændringer hos udlændinge-

myndighederne eller ændringer i opgavernes karakter eller omfang.

Til § 2

Med § 1, nr. 23, i lov nr. 721 af 27. april 2021 om ændring af udlændinge-

loven og lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen blev der i

udlændingelovens § 58 g indsat et stk. 3, hvorefter udlændingemyndighe-

derne i henhold til SIS-tilbagesendelsesforordningen indberetter en udlæn-

ding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet

Den Europæiske Union, til SIS, hvis udlændingen er genstand for en afgø-

relse om tilbagesendelse.

Det foreslås, at § 1, nr. 23, i lov nr. 721 af 27. april 2021 om ændring af

udlændingeloven og lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventio-

nen, som endnu ikke er trådt i kraft, ophæves.

Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.

1, hvori udlændingelovens § 58, stk. 3, i sin helhed foreslås genfremsat. Op-

hævelsen sker således alene af lovtekniske grunde.

Til § 3

Det foreslås, at udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tidspunktet

for lovens ikrafttræden.

Det betyder, at udlændinge- og integrationsministeren ved bekendtgørelse

fastsætter tidspunktet for, hvornår lovforslaget træder i kraft.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 168: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og intergrationsministeren

UDKAST

Det bemærkes i den forbindelse, at SIS-tilbagesendelsesforordningen, der

er trådt i kraft, først vil være gældende fra datoen for idriftsættelse af det

nye SIS-system. Systemet vil blive idriftsat på datoer fastsat af EU-Kom-

missionen, når visse betingelser for idriftsættelse er opfyldt.

Det foreslås, at udlændinge- og integrationsministeren skal kunne fastsætte

tidspunktet for ikrafttræden af bestemmelser i lovforslaget, således at be-

stemmelserne kan træde i kraft samtidig med, at SIS-systemet idriftsættes.

De foreslåede bestemmelser forventes at skulle træde i kraft på den dato,

som EU-Kommissionen fastsætter, at SIS skal idriftsættes efter SIS-tilba-

gesendelsesforordningens artikel 20, jf. SIS-grænseforvaltningsforordnin-

gens artikel 66, stk. 2.

Til § 4

Efter udlændingelovens § 66 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland,

men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse

landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske for-

hold tilsiger.

Grønland og Færøerne er ikke selvstændige medlemmer af EU og er heller

ikke omfattet af det danske EU-medlemsskab. Grønland og Færøerne er

endvidere ikke en del af Schengensamarbejdet. EU-retsakter i form af for-

ordninger og direktiver, herunder Schengenretsakter, finder derfor ikke i sig

selv anvendelse i Grønland og på Færøerne.

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kon-

gelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland

med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

I den forbindelse vil loven kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland på

den måde, at bestemmelserne i de EU-retsakter, der inkorporeres ved lov-

forslaget, vil kunne sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland

med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 168: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og intergrationsministeren

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I udlændingeloven, jf. lovbekendt-

gørelse nr. xx, som senest ændret

ved lov nr. xx, foretages følgende

ændringer:

§ 58 g

indsættes som

stk. 3

»Stk. 3.

Udlændingemyndighe-

derne indberetter i henhold til SIS-

tilbagesendelsesforordningen en

udlænding, der ikke er statsborger i

et Schengenland eller et land, der er

tilsluttet Den Europæiske Union, til

SIS, hvis udlændingen er genstand

for en afgørelse om tilbagesen-

delse.

Stk. 4.

Udlændinge- og integra-

tionsministeren kan fastsætte nær-

mere regler om udlændingemyn-

dighedernes kompetence til at ind-

berette efter stk. 3, herunder på en

anden

udlændingemyndigheds

vegne.«

§ 58 h

indsættes efter stk. 2 som

nyt stykke:

»Stk. 3.

Udlændinge- og integra-

tionsministeren kan fastsætte nær-

mere regler om udlændingemyn-

dighedernes kompetence til at fore-

stå konsultationer i medfør af SIS-

tilbagesendelsesforordningen efter

stk. 1, herunder på en anden udlæn-

dingemyndigheds vegne.«

§ X.

…

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 168: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og intergrationsministeren

UDKAST

§ X.

…

§2

I lov nr. 721 af 27. april 2021 om

ændring af udlændingeloven og lov

om Danmarks tiltrædelse af Schen-

genkonventionen foretages føl-

gende ændringer:

§ 1, nr. 23,

ophæves.

§3

Udlændinge- og integrationsmini-

steren fastsætter tidspunktet for lo-

vens ikrafttrædelse.

§4

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland, men kan ved kongelig

anordning helt eller delvis sættes i

kraft for Færøerne og Grønland

med de ændringer, som de hen-

holdsvis færøske og grønlandske

forhold tilsiger.