Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del Bilag 166
Offentligt
2444012_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Genoptagelse af sager relateret til indvandringsprøven (nu forlængelsesprøven)
1.
Under behandlingen af lovforslag nr. L 126 om ændring af straffeloven, lov om
pas til danske statsborgere m.v. og udlændingeloven (Styrket indsats mod negativ
social kontrol m.v.) orienterede jeg den 16. december 2000 og den 5. marts 2021
udvalget om indvandringsprøvens sprogniveau (UUI 2020-21, L 126, bilag 2 og 12).
Som følge af lovforslagets vedtagelse og ikrafttræden betegnes indvandringsprø-
ven i dag forlængelsesprøven. For tidligere afgjorte sager vil betegnelsen indvan-
dringsprøven dog være retvisende.
Jeg vender som tilkendegivet i pkt. 5 i den opfølgende orientering af 5. marts 2021
nu tilbage vedrørende spørgsmålet om genoptagelse af konkrete sager, hvor der er
meddelt afslag på forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f,
stk. 1, alene med henvisning til, at udlændingen ikke har bestået indvandringsprø-
ven.
Udlændinge- og Integrationsministeriet er i forbindelse med overvejelserne af
dette spørgsmål blevet opmærksom på, at der yderligere kan være grundlag for at
genoptage visse sager om afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9,
stk. 1, nr. 1 (ægtefællesammenføring). Det skyldes, at indvandringsprøven i en pe-
riode på 18 måneder i 2010-2012 som udgangspunkt også skulle bestås af udlæn-
dinge, der ønskede ægtefællesammenføring.
2.
Som det fremgår af den opfølgende orientering af 5. marts 2021 er det lagt til
grund, at indvandringsprøvens sprogprøve samlet set har været på et højere ni-
veau, end der var hjemmel til i loven, og at det sproglige niveau i indvandringsprø-
vens vidensprøve har adskilt sig væsentligt fra, hvad der er oplyst til Folketinget i
forbindelse med indførelsen af indvandringsprøven.
Det betyder, at sager, hvor der er meddelt afslag på forlængelse af en opholdstilla-
delse meddelt efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1, eller opholdstilladelse efter ud-
lændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, alene med henvisning til, at udlændingen ikke har
bestået indvandringsprøven, skal genoptages.
10. september 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
Sagsbehandler
Niels Rune Brandt
Sags nr.
Akt-id
2021 - 4841
1607377
Side
1/3
UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 166: Orientering vedrørende genoptagelse af sager relateret til indvandringsprøve, fra udlændinge- og integrationsministeren
For så vidt angår sager om forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelo-
vens § 9 f, stk. 1, til religiøse forkyndere m.fl., har Udlændingestyrelsen identificeret
tre udlændinge, der er meddelt afslag på forlængelse af deres opholdstilladelse
med henvisning til, at indvandringsprøven ikke er bestået, og som ikke efterføl-
gende har opnået ny opholdstilladelse.
Der er derfor for disse tre udlændinge grundlag for at genoptage sagen om forlæn-
gelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1. Hertil kan komme
eventuelle tilhørende sager om medfølgende familie til den religiøse forkynder.
For så vidt angår sager om ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9,
stk. 1, nr. 1, har Udlændingestyrelsen identificeret ti udlændinge, der er meddelt
afslag på opholdstilladelse med henvisning til, at indvandringsprøven ikke er be-
stået, og som ikke efterfølgende har opnået opholdstilladelse i Danmark enten ef-
ter udlændingelovens § 9 eller på et andet grundlag.
Der er derfor for disse ti udlændinge grundlag for at genoptage sagen om opholds-
tilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Hertil kan komme
eventuelle børn, der søger om opholdstilladelse sammen med udlændingen.
For begge grupper gælder, at identifikationen er sket på grundlag af statistiske op-
lysninger, der er behæftet med usikkerhed, da de relevante registre og systemer er
opbygget som journaliserings- og sagsstyringssystemer og ikke som egentlige stati-
stiksystemer.
3.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at udlændingemyn-
dighederne er forpligtet til på eget initiativ at genoptage de sager, hvor der er
grundlag herfor. Ved vurderingen heraf har Udlændinge- og Integrationsministeriet
navnlig lagt vægt på, at disse sager allerede er identificeret.
Udlændingemyndighederne vil derfor i det omfang, det er muligt, rette henven-
delse til de pågældende udlændinge med henblik på at få oplyst, om udlændingen
ønsker sagen genoptaget og i så fald indhente de oplysninger, der er nødvendige
for behandlingen af sagen. Udlændingemyndighederne vil samtidig på nyidan-
mark.dk orientere om muligheden for genoptagelse af hensyn til andre udlæn-
dinge, der mener at være berettiget hertil.
Ved den fornyede behandling vil der skulle ses bort fra, hvis udlændingen ikke har
bestået indvandringsprøvens vidensprøve.
Indvandringsprøvens sprogprøve består af 40 spørgsmål fordelt på fire delprøver,
hvoraf mindst 28 spørgsmål skal besvares korrekt, hvilket svarer til 70 pct. Ved den
fornyede behandling vil der skulle ses bort fra delprøve 3, således at det vil skulle
undersøges, om udlændingen har besvaret mindst 21 af de 30 spørgsmål i delprø-
verne 1, 2 og 4, svarende til 70 pct., korrekt. Er det tilfældet, vil sprogprøven skulle
anses for bestået.
Side
2/3
UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 166: Orientering vedrørende genoptagelse af sager relateret til indvandringsprøve, fra udlændinge- og integrationsministeren
Har udlændingen svaret korrekt på færre end 21 spørgsmål, vil eventuelle korrekte
besvarelser af spørgsmål, der er indgået i delprøve 3, kunne medregnes, således at
udlændingen derved samlet kan nå op på 21 korrekte svar, hvorved sprogprøven
vil skulle anses for bestået. Er dette ikke tilfældet, vil indvandringsprøven fortsat
skulle anses for ikke bestået.
Endvidere vil det ved den fornyede behandling skulle vurderes, om de øvrige betin-
gelser for ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, hen-
holdsvis forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1, er
opfyldt.
Udlændingemyndighederne vil tage de retlige og faktiske forhold i betragtning, som
forvaltningsretten tilsiger. Genoptagelse af en sag vil således ikke nødvendigvis føre
til en opholdstilladelse, f.eks. hvis et ægtepar ikke længere er gift eller i fast sam-
livsforhold af længere varighed.
Udlændingestyrelsens afgørelser i genoptagelsessager vil kunne påklages til Udlæn-
dingenævnet efter reglerne herom.
Nærværende orientering er samtidig sendt til Udlændingestyrelsen med henblik på,
at styrelsen nu retter henvendelse til de pågældende udlændinge.
Det er herefter min opfattelse, at der med disse tiltag sammen med de allerede
vedtagne ændringer i lovforslag nr. L 126, er gjort op med den beklagelige diskre-
pans i indvandringsprøvens sprogniveau.
Mattias Tesfaye
/
Øzlem Akar
Side
3/3