Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del Bilag 16
Offentligt
2267649_0001.png
Personer, som er repatrieret med støtte ef-
ter repatrieringsloven i 2012-2019
Deskriptiv analyse
September 2020
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren
2267649_0002.png
Personer, som er repatrieret med støtte efter
0 Baggrund, formål og afgrænsning
2012-2019
repatrieringsloven i
Personer, som er repatrieret med støtte efter repatrieringsloven: 2012-2019
Udlændinge- og Integrationsministeriet
EAN 9788793396647
© 2020
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf: 61 98 40 00
E-mail: [email protected]
uim.dk
September 2020
Alle rettigheder tilhører Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Udgivelsen kan frit hentes på integrationsbarometer.dk.
Udlændinge- og Integrationsministeriets udgivelser kan frit citeres med tydelig kilde-
gengivelse.
02 / 19 September 2020 Personer, som er repatrieret med støtte efter
repatrieringsloven i 2012-2019
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren
2267649_0003.png
Indholdsfortegnelse
Baggrund, formål og afgrænsning
Baggrund, formål og afgrænsning
Sammenfatning
1.0 Om repatrieringsordningen
4
4
6
1.1 Repatrieringsordningens formål og udvidelse af ordningen over tid.......................... 6
1.2 Hvem er omfattet af repatrieringsloven?.................................................................... 7
2.0
Antal repatrierede i 2007-2019
7
2.1 Datagrundlag og analysepopulation............................................................................ 7
2.2 Udvikling i antallet repatrierede i 2007-2019.............................................................. 8
3.0
Hvem repatrierer med støtte fra repatrieringsordningen?
9
3.1 De fleste repatrierede med støtte fra repatrieringsordningen i 2019 rejste
tilbage til Syrien og Somalia .............................................................................................. 9
3.2 Under halvdelen af familier med flere medlemmer repatrierer samlet ..................... 9
3.3 Flere børn og færre personer i pensionsalderen blandt repatrierede, men der
er store forskel mellem landene ..................................................................................... 11
3.4 Flere mænd blandt repatrierede ............................................................................... 12
3.5 Lidt under halvdelen af repatrierede var gift ............................................................ 12
3.6 Flere personer med kortere opholdstid repatrierer.................................................. 13
3.7 Flygtninge er den største gruppe blandt repatrierede .............................................. 14
3.8 De fleste repatrierede stod uden for arbejdstyrken et år forud for
repatrieringen.................................................................................................................. 15
3.9 Kriminalitet ................................................................................................................ 17
4.0
Repatrierede i 2012-2017: Hvem er vendt tilbage til Danmark?
17
03 / 19 Personer, som er repatrieret med støtte efter repatrieringsloven i 2012-2019
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren
2267649_0004.png
Baggrund, formål og afgrænsning
Baggrund, formål og afgrænsning
I løbet af de seneste år har der været et stigende fokus på udlændinges hjemrejse gene-
relt, herunder på anvendelse af den danske repatrieringsordning (repatrieringsloven),
som blev styrket senest i 2018-2019.
Formålet med denne rapport er at beskrive udviklingen i antallet af repatrierede med
støtte efter repatrieringsloven samt at belyse evt. ændringer i sammensætningen af
gruppen af personer, som er repatrieret.
Denne rapport præsenterer indledningsvis repatrieringsordningens formål og udvidelser
af ordningen over det sidste årti. Derefter redegøres der for analysens datagrundlag
samt udviklingen i antallet af repatrierede.
Efterfølgende analyseres karakteristika ved personer, som er repatrieret med støtte
efter repatrieringsloven i perioden 2012-2019, herunder repatrieringsland, alder, køn,
opholdstid, opholdsgrundlag, socioøkonomisk status mv.
Til sidst belyses nogle karakteristika ved repatrierede personer, som er vendt tilbage til
Danmark.
Denne analyse er af deskriptiv karakter og evt. mulige forklaringer skal udelukkende
betragtes som hypoteser. I analysen belyses ikke indsatser på repatrieringsområdet,
bl.a. i kommunerne. Derfor inkluderer analysen ikke kommuneopdelte tal.
1
Sammenfatning
Efter ændringen af repatrieringsloven i 2010, hvor bl.a. personkredsen blev udvidet,
oplevede man en midlertidig stigning i antallet af repatrierede, som aftog igen efter
2012. Antallet af repatrieringer stabiliserede sig på omkring 300 pr. år i perioden 2014-
2016, hvorefter antallet steg lidt igen i perioden fra 2016 til 2018. I 2019 kom der en
markant stigning, som kan forklares med udvidelsen af repatrieringslovens personkreds
i 2019, der bl.a. åbnede mulighed for repatriering til Syrien.
I perioden 2012-2019 repatrierede i alt ca. 2.830 udenlandske statsborgere med støtte
efter repatrieringsloven. Tyrkiske arbejdsmigranter og familiesammenførte til disse
samt flygtninge og familiesammenførte fra Bosnien-Hercegovina og Somalia er de tre
største grupper blandt de repatrierede. Ser man isoleret på 2019, hvor syriske flygtnin-
ge og familiesammenførte til disse fik mulighed for at repatriere, toppede Syrien listen
over repatrieringslande med størst antal repatrierede, imens repatrierede fra de tre
ovennævnte lande rykkede på hhv. fjerde-, tredje- og andenpladsen.
Over halvdelen af de repatrierede boede i en familie bestående af to eller flere personer
på repatrieringstidspunktet. Af disse familier repatrierede lidt under halvdelen samlet,
1
Antallet af repatrierede personer fordelt på kommuner samt kommuneopdelte oversigter med karak-
teristika ved personer, der indgår i målgruppen for kommunernes systematiske vejledningspligt om
repatriering, kan tilgås via linket:
https://integrationsbarometer.dk/tal-og-analyser/repatriering
04 / 19 Personer, som er repatrieret med støtte efter repatrieringsloven i 2012-2019
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren
2267649_0005.png
Sammenfatning
dvs. hele familien er repatrieret. Blandt de familier, der repatrierede til Syrien i 2019,
havde 6 ud af 10 familier mindst ét familiemedlem, der blev tilbage i Danmark.
Siden 2012 er der sket en ændring i alderssammensætningen af personer, som er repa-
trieret med støtte efter repatrieringsloven. Andelen af personer i alderen 18-64 år er
nogenlunde konstant i hele perioden 2012-2019. Derimod er andelen af repatrierede i
pensionsalderen faldet markant, mens andelen af mindreårige er steget betydeligt i
samme periode fra 2012 til 2019.
Blandt alle repatrierede, som var fyldt 18 år på repatrieringstidspunktet, dvs. som anta-
ges selv at træffe beslutning om repatriering, var der en mindre overvægt af mænd.
Lidt under halvdelen af de repatrierede voksne var gift. Andelen af fraskilte har varieret
mellem 2 ud af 10 og 3 ud af 10 af de repatrierede i perioden 2012-2019. Andelen af
enker/enkemænd har ligget nogenlunde stabilt på omkring 10-15 pct., mens andelen af
ugifte er fordoblet fra lidt over 1 ud af 10 af de repatrierede i 2012 til lidt over 2 ud af 10
af de repatrierede i 2019.
Sammensætningen efter udlændingens opholdstid i Danmark har ændret sig. Andelen
af repatrierede voksne med under 10 års opholdstid er steget fra 14 pct. i 2012 til 40
pct. i 2019, samtidig med at andelen af repatrierede med 10-19-årigt ophold er faldet
fra hhv. 43 pct. til 14 pct. Omkring 45 pct. af de voksne repatrierede i 2012-2019 har
boet i Danmark i mindst 20 år.
De færreste repatrierede i alderen 18-64 år var i beskæftigelse et år forud for repatrie-
ringen. For mændene varierer andelen af beskæftigede mellem 10 pct. (repatrierede i
2016) og 27 pct. (repatrierede i 2019). Blandt kvinderne varierer andelen mellem 6 pct.
(repatrierede i 2016) og 22 pct. (repatrierede i 2014).
De fleste – både mænd og kvinder – har stået uden for arbejdsstyrken et år forud for
repatrieringen, hvoraf andelen på kontanthjælp/integrationsydelse og førtidspension
var størst.
5,1 pct. af mændene og 1,5 pct. af kvinderne over den kriminelle lavalder, som er repa-
trieret i perioden 2012-2018, var dømt for en overtrædelse af straffeloven, våbenloven
eller lov om euforiserende stoffer inden for 2 år forud for repatrieringen.
Analysen viser også, at der er markante forskelle i sammensætningen af de grupper, der
repatrierer med støtte efter repatrieringsloven til de forskellige lande.
Ser man eksempelvis på de to største grupper i 2019 – repatrierede til Syrien og Bosni-
en-Hercegovina – er ét af de få fælles karakteristika, at de har flygtningebaggrund.
Mens lidt over halvdelen af de repatrierede til Syrien er under 18 år, er 6 ud af 10 per-
soner, som er repatrieret til Bosnien-Hercegovina, over 65 år. Der er fx også forskelle
mellem 18-64-åriges socioøkonomiske status: Mens 9 ud af 10 repatrierede bosniere
befandt sig uden for arbejdsstyrken (ca. 6 ud af 10 på førtidspension, ca. 2 ud af 10 på
kontanthjælp mv. og ca. 1 ud af 10 øvrige uden for arbejdsstyrken), stod knap 4 ud af 10
syrere uden for arbejdsstyrken. (ca. 3 ud af 10 var i beskæftigelse, og ca. 3 ud af 10 var
arbejdsløse).
05 / 19 Personer, som er repatrieret med støtte efter repatrieringsloven i 2012-2019
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren
2267649_0006.png
Om repatrieringsordningen
8 pct. af dem, der repatrierede i 2012-2017, er vendt tilbage og boede igen i Danmark 2
år efter repatrieringstidspunktet. Det er primært de yngre grupper, der vender tilbage
til Danmark. Forskellene i andelen af tilbagevendte er også markante på tværs af lande.
Mens 25 pct. af repatrierede til Rusland i 2012-2017, var tilbage i Danmark efter 2 år,
var der 1 pct. af repatrierede til Tyrkiet bosat i Danmark 2 år efter repatrieringstids-
punktet.
2
1.0 Om repatrieringsordningen
1.1 Repatrieringsordningens formål og udvidelse af ordningen over tid
Repatrieringsindsatsen skal medvirke til, at herboende udlændinge og danske statsbor-
gere med dobbelt statsborgerskab, der ønsker at vende tilbage til hjemlandet eller det
tidligere opholdsland, får den bedst mulige rådgivning til at kunne træffe beslutning om
at vende tilbage samt støtte til repatriering. Repatriering beror på den enkeltes frivillige
beslutning herom.
Repatriering er ikke et nyt fænomen. Repatrieringsordningen blev lanceret tilbage i
1990 som et aktstykke på finansloven og blev i 1993 permanent ved en ændring af den
dagældende lov om social bistand – senere lov om aktiv socialpolitik.
I 1999 blev reglerne samlet i en selvstændig lov med henblik på at udvide og styrke den
hidtidige ordning. Loven trådte i kraft i 2000.
Med lovændringen i 2010 blev
repatrieringslovens personkreds
udvidet til også at omfatte ud-
lændinge, der har fået opholds-
tilladelse efter regler, som gjaldt
før udlændingeloven fra 1983
(f.eks. de tidligere gæstearbej-
dere), samt udlændinge, der er
født her i landet som efterkom-
mere af disse udlændinge. Sam-
tidig blev kravet om tidsube-
grænset opholdstilladelse i ste-
det erstattet af et krav om
mindst fem års opholdstilladelse
her i landet. Kravet gælder alene
for andre familiesammenførte
udlændinge. Der er derimod
ikke – og har aldrig været – et
opholdskrav for flygtninge m.v.
og familiesammenførte til flygt-
ninge m.v. Derudover blev støt-
2
Repatrieringsordningen støttemuligheder
•
Hjælp til repatriering, der udgøres af en øko-
nomisk støtte i form af engangsydelser til dæk-
ning af udgifter til hjemrejse og reetablering i
hjemlandet mv.
•
Reintegrationsbistand, der udgøres af en lø-
bende månedlig ydelse til primært ældre ud-
lændinge, der vender hjem.
•
Rådgivning og vejledning om mulighederne for
repatriering.
Fortrydelsesret
•
Repatrierede personer kan gøre brug af den
såkaldte fortrydelsesret. Det betyder, at de be-
varer deres opholdstilladelse, såfremt de for-
tryder repatrieringen inden for en 12 måneders
frist. Der er adgang til at ansøge om, at op-
holdstilladelsen ikke skal anses for bortfaldet i
en periode på yderligere 12 måneder.
Det bemærkes, at der kan være betydelige forskelle i sammensætningen af grupper,
som er repatrieret til forskellige lande, i forhold til hvorvidt udlændingene er omfattet
af fortrydelsesretten.
06 / 19 Personer, som er repatrieret med støtte efter repatrieringsloven i 2012-2019
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren
2267649_0007.png
Antal repatrierede i 2007-2019
tebeløbene væsentligt forhøjet, og der blev indført en supplerende reintegrationsbi-
stand til visse ældre udlændinge.
I 2014 blev den forhøjede hjælp til etablering, som var indført i 2010, gjort permanent,
ligesom repatrieringsordningen blev styrket på andre punkter, bl.a. ved en ændret for-
deling af udbetalingen af etableringshjælpen og en forhøjelse af reintegrationsbistan-
den ved repatriering til visse lande.
Med lovændringen fra 2019 blev målgruppen for repatriering udvidet, så den også om-
fatter udlændinge fra områder, hvor der meddeles midlertidig beskyttelsesstatus, og
personer med dobbelt statsborgerskab (herunder dansk), der frasiger sig det danske
statsborgerskab. Samtidig fik kommunerne mulighed for at tilbyde opkvalificering til
udlændinge med henblik på hjemrejse, ligesom kommunerne fremover – som en fast
del af den lokale beskæftigelsesplan – skal beskrive, hvordan de arbejder med rådgiv-
ning og information om repatriering. Med virkning fra 1. juli 2018 er der desuden ind-
ført en systematisk vejledningsforpligtelse, hvorefter kommunerne ifm. alle samtaler,
der gennemføres som led i integrations- og beskæftigelsesindsatsen, skal vejlede perso-
ner omfattet af repatrieringslovens målgruppe om mulighederne for repatriering.
1.2 Hvem er omfattet af repatrieringsloven?
På nuværende tidspunkt er følgende grupper af personer omfattet af repatrieringsloven
og kan derfor ansøge om at modtage økonomisk støtte, hvis de ønsker at repatriere og
ikke selv har formue til at dække udgifterne til repatriering:
•
Flygtninge mv.
•
Familiesammenførte til flygtninge mv.
•
Andre familiesammenførte udlændinge, som har haft opholdstilladelse i Danmark i
5 år
•
Udlændinge, som har opholdstilladelse i Danmark efter regler, som gjaldt før ud-
lændingeloven af 1983, eller som er født i Danmark som efterkommere af disse
•
Danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab
Andre udlændinge kan ansøge Udlændinge- og Integrationsministeriet om at blive anset
som omfattet af repatrieringsloven.
2.0 Antal repatrierede i 2007-2019
2.1 Datagrundlag og analysepopulation
Til brug for analysen anvendes individbaserede data fra Dansk Flygtningehjælp, som
bygger på kommunale indberetninger. Data er blevet kombineret med registerdata fra
Danmarks Statistik, bl.a. generelle befolkningsdata, data om beskæftigelse, opholds-
grundlag mv.
Der er en mindre difference mellem antallet af repatrierede, som indgår i Dansk Flygt-
ningehjælps egen opgørelse, og antallet af personer, der indgår i nærværende analyse.
Differencen, som kan ses i
figur 1 nedenfor,
skyldes følgende faktorer:
07 / 19 Personer, som er repatrieret med støtte efter repatrieringsloven i 2012-2019
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren
2267649_0008.png
Antal repatrierede i 2007-2019
•
Individbaserede data, som Dansk Flygtningehjælp har indberettet, indeholdt både
manglende eller ikke-anvendelige CPR-numre og dubletter.
•
I flere tilfælde har det ikke været muligt at koble CPR-nummeret fra datasættet til et
CPR-nummer i Danmarks Statistiks befolkningsregister 1 år før den oplyste repatrie-
ringsdato.
•
Dansk Flygtningehjælps egen opgørelse tager udgangspunkt i dato for, hvornår ind-
beretning om repatriering er modtaget, mens nærværende analyse tager afsæt i den
af Dansk Flygtningehjælp oplyste dato for borgernes repatriering.
På grund af kvaliteten af data om repatrierede, er der i nærværende analyse valgt at se
på perioden 2012-2019. Analysen bygger hermed på 2.828 udenlandske statsborgere,
som er repatrieret i den nævnte periode.
2.2 Udvikling i antallet repatrierede i 2007-2019
Dansk Flygtningehjælps registreringer om antallet af personer, der årligt er repatrieret
med støtte efter repatrieringsloven, fremgår af
figur 1.
Figur 1: Repatrierede med støtte efter repatrieringsloven, 2007-2019.
700
613
600
500
400
300
206
370
476
445
393
381
320 310 323
287
301
279
341
324
360
328
502
474
200
111
138
100
0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
Dansk Flygtningehjælp
Nærværende analyse
Kilde: Dansk Flygtningehjælp og Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Dan-
marks Statistik og Dansk Flygtningehjælp
.
Antallet af repatrierede steg fra 138 repatrierede i 2009 til 613 repatrierede i 2011. Den
markante stigning vurderes at kunne henføres til en ”engangseffekt” af ændringer af
repatrieringsloven i 2010. Disse ændringer førte til, at et større antal udlændinge så
repatriering som en økonomisk realistisk mulighed og et reelt alternativ til en fortsat
tilværelse i Danmark.
I 2012-2014 faldt antallet af repatrierede igen, hvorefter antallet stabiliserede sig på
omkring 300 repatrierede årligt i 2014-2016. Antallet af repatrierede er steget lidt igen
fra 2016 til 2018.
I 2019 udgjorde antal repatrierede 502 personer. Det er en stigning på knap 40 pct. ift.
2018. Stigningen kan bl.a. forklares med udvidelsen af repatrieringslovens personkreds i
2018-2019.
08 / 19 Personer, som er repatrieret med støtte efter repatrieringsloven i 2012-2019
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren
2267649_0009.png
Hvem repatrierer med støtte fra repatrieringsordningen?
De efterfølgende afsnit i denne analyse tager udelukkende udgangspunkt i data for
2012-2019, som det var muligt at sammenkøre med Danmarks Statistiks registre.
3.0 Hvem repatrierer med støtte fra repatrie-
ringsordningen?
3.1 De fleste repatrierede med støtte fra repatrieringsordningen i 2019
rejste tilbage til Syrien og Somalia
Tyrkiet, Bosnien-Hercegovina og Somalia er de tre største lande, som personer repatrie-
rede til med støtte efter repatrieringsloven i perioden 2012-2019. I 2019 – efter udvi-
delsen af repatrieringslovens personkreds – toppede Syrien listen over lande, som de
fleste personer repatrierede til med støtte fra repatrieringsordningen,
jf. figur 2.
De
ovennævnte fire lande har været de fire største repatrieringsdestinationer i 2019.
Figur 2: De 10 største repatrierings-
lande i perioden 2012-2019: Antal
repatrierede
600
500
400
300
200
100
0
Figur 3: 5 De 5 største repatrieringslande i perioden
2012-2019: Udvikling i antal repatrierede
120
100
80
60
40
20
0
2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Tyrkiet
Bosnien-Hercegovina
Somalia
Serbien
Irak
2012-2018
2019
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og Dansk
Flygtningehjælp,.
Figur 3
viser udviklingen i antallet af repatrierede blandt de 5 lande, som de fleste per-
soner repatrierede til med støtte fra repatrieringsordningen i 2012-2019. Mens antallet
af repatrierede fra Somalia er steget i perioden 2012-2019, er antallet af repatrierede til
Irak faldet. Antallet af repatrierede fra Bosnien-Hercegovina er steget igen i de seneste
år efter et fald fra 2014 til 2016.
3.2 Under halvdelen af familier med flere medlemmer repatrierer samlet
I dette afsnit defineres en familie, som en enhed, der enten består af en enlig eller et
par med eller uden børn, og som bor på samme adresse.
09 / 19 Personer, som er repatrieret med støtte efter repatrieringsloven i 2012-2019
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren
2267649_0010.png
Hvem repatrierer med støtte fra repatrieringsordningen?
De 2.828 repatrierede med støtte efter repatrieringsordningen i 2012-2019 udgør 1.948
familier. De fleste repatrierede boede i en familie med to eller flere personer på repa-
trieringstidspunktet,
jf. Figur 4.
Figur 4: Personer, som repatrierede med støtte efter repatrieringsordningen, fordelt på fami-
liens størrelse
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og Dansk
Flygtningehjælp.
Familie bestående af en person
Familie bestående af flere
personer
Ser man på familier, som består af flere personer, er under halvdelen af disse familier –
med undtagelse af familierne, som repatrierede i 2013 og 2016 – repatrieret samlet,
jf.
Figur 5a.
Der er store forskelle blandt de familier, som i 2019 er repatrieret til de fire lande med
det største antal repatrierede personer i 2019,
jf. Figur 5b.
Andelen af syriske familier
bestående af flere personer, som repatrierer som en samlet familie, er fx den laveste
blandt de fire største repatrieringslande i 2019: 38 pct. af syriske familier bestående af
flere personer repatrierer samtidigt. Den tilsvarende andel af bosniske og tyrkiske fami-
lier er hhv. 59 pct. og 56 pct.
10 / 19 Personer, som er repatrieret med støtte efter repatrieringsloven i 2012-2019
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren
2267649_0011.png
Hvem repatrierer med støtte fra repatrieringsordningen?
Figur 5a og 5b: Repatrierede familier, som på repatrieringstidspunktet består af flere perso-
ner, fordelt på om hele familien repatrierer eller ej.
5a. Repatrierede familier, 2012-2019
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Familie bestående af flere personer, ikke hele
familien repatrierer
Familie bestående af flere personer, hele familien
repatrierer
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og Dansk
Flygtningehjælp.
5b. Familier, som repatrierede til de
fire lande med det største antal
repatrierede i 2019, 2019
Tyrkiet
Syrien
Somalia
Bosnien-
Hercegovina
0%
50%
100%
3.3 Flere børn og færre personer i pensionsalderen blandt repatrierede,
men der er store forskel mellem landene
Andelen af repatrierede på mindst 65 år er halveret: fra 40 pct. af den samlede gruppe
af repatrierede i 2012 til 20 pct. i 2019,
jf. Figur 6a.
I den tilsvarende periode er andelen
af personer under 18 år blandt repatrierede steget fra 13 pct. til 33 pct.
De repatrieredes alder varierer markant på tværs af repatrieringslandene,
jf. Figur 6b.
Mens det er voksne mellem 18 og 39 år og børn under 18 år, der repatrierede til Syrien
og Somalia i 2019, var 6 ud af 10 repatrierede til Bosnien-Hercegovina og lidt over 1 ud
af 3 repatrierede til Tyrkiet mindst 65 år.
Figur 6a og 6b: Repatrierede fordelt på alder
6a: Repatrierede i 2012-2019
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
0%
50%
100%
6b: Fire lande med det største
antal repatrierede i 2019, 2019
Tyrkiet
65 år og
derover
40-64 år
18-39 år
Under 18 år
Somalia
Syrien
Bosnien-
Hercegovina
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og Dansk
Flygtningehjælp.
11 / 19 Personer, som er repatrieret med støtte efter repatrieringsloven i 2012-2019
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren
2267649_0012.png
Hvem repatrierer med støtte fra repatrieringsordningen?
3.4 Flere mænd blandt repatrierede
I dette og de følgende afsnit ses der på personer, som var fyldt 18 år på repatrierings-
tidspunktet. Dvs. der ses nærmere på voksne, som stod bag beslutningen om repatrie-
ringen.
Ser man nærmere på de voksne repatrierede, var der med undtagelse af 2016 og 2017
flere mænd end kvinder, som har valgt at repatriere,
jf. Figur 7a.
Der er også kønsfor-
skelle på tværs af landene: Eksempelvis var knap 7 ud af 10 voksne repatrierede til So-
malia og 6 ud af 10 voksne repatrierede til Tyrkiet mænd,
jf. Figur 7b.
Figur 7a og 7b: Repatrierede i alderen 18 år og derover fordelt på køn
7a: Repatrierede i 2012-2019
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Mænd
Kvinder
0%
50%
100%
7b: Fire lande med det største antal
repatrierede i 2019, 2019
Tyrkiet
Syrien
Somalia
Bosnien-
Hercegovina
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og Dansk
Flygtningehjælp.
3.5 Lidt under halvdelen af repatrierede var gift
Siden 2014 har ca. 4 ud af 10 af de repatrierede voksne været gift/i registreret partner-
skab. Mens andelen af enker/enkemænd var nogenlunde stabil i perioden 2012-2019,
er andelen af ugifte på repatrieringstidspunktet steget – fra 12 pct. i 2012 til 22 pct. i
2019. Andelen af fraskilte har varieret i perioden mellem 1 ud af 5 (fx i 2012 og 2019) og
1 ud af 3 (2015),
jf. Figur 8a.
Variationen er også stor, når man ser på civilstatus for de repatrierede i 2019,
jf. Figur
8b.
Fx var lidt over 6 ud 10 repatrierede voksne syrere gift, 1 ud af 4 repatrierede til
Tyrkiet var enke/enkemand, og 4 ud af 10 repatrierede voksne somaliere var ugift.
12 / 19 Personer, som er repatrieret med støtte efter repatrieringsloven i 2012-2019
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren
2267649_0013.png
Hvem repatrierer med støtte fra repatrieringsordningen?
Figur 8a og 8b: Repatrierede i alderen 18 år og derover fordelt på civilstatus
8a: Repatrierede i 2012-2019
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
Bosnien-
Hercegovina
0%
50%
100%
Somalia
Gift/partnerskab
Fraskilt/ophævet
partnerskab
Enke
Syrien
Ugift
Tyrkiet
8b. Fire lande med det største
antal repatrierede i 2019, 2019
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og Dansk
Flygtningehjælp.
3.6 Flere personer med kortere opholdstid repatrierer
99 pct. af voksne repatrierede i 2012-2019 er født i udlandet (indvandrere), mens 1 pct.
er efterkommere og dermed født i Danmark. Den ene halvdel af efterkommere, som er
repatrieret med støtte fra repatrieringsordningen, var mellem 18 og 25 år på repatrie-
ringstidspunktet, mens den anden halvdel var i alderen 26-45 år.
Opholdstiden blandt indvandrere, som var mindst 18 år på repatrieringstidspunktet,
fremgår af
Figur 9a.
40 pct. af de repatrierede voksne i 2019 havde boet i Danmark un-
der 10 år mod 14 pct. i 2012. Til gengæld er andelen af de repatrierede voksne med en
opholdstid på 10-19 år faldet fra 43 pct. i 2012 til 14 pct. i 2019. Andelen af repatrierede
voksne med over 20 års ophold i Danmark lå nogenlunde stabilt over hele perioden
2012-2019 på omkring 45 pct.
Forskellene på, hvor længe personer fra de fire lande med det største antal repatrierede
i 2019 har været i Danmark, er også markante,
jf. Figur 9b.
2 ud af 3 repatrierede voksne
tyrkiske indvandrere har haft en opholdstid på mindst 30 år. 93 pct. af repatrierede til
Bosnien-Hercegovina har boet i Danmark mellem 20 og 29 år. 3 ud af 4 repatrierede til
Somalia har haft en opholdstid på under 10 år. Gruppen af repatrierede i 2019 med den
korteste opholdstid udgøres af personer, der rejser til Syrien: Lidt over 9 ud af 10 i den-
ne gruppe har været i Danmark i under 5 år.
13 / 19 Personer, som er repatrieret med støtte efter repatrieringsloven i 2012-2019
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren
2267649_0014.png
Hvem repatrierer med støtte fra repatrieringsordningen?
Figur 9a og 9b: Repatrierede indvandrere i alderen 18 år og derover fordelt på opholdstid
9a: Repatrierede i 2012-2019
100%
Tyrkiet
80%
60%
40%
20%
0%
2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Under 5 år
10-19 år
30 år og derover
5-9 år
20-29 år
0%
50%
100%
Syrien
9b: Fire lande med det største antal
repatrierede i 2019, 2019
Somalia
Bosnien-
Hercegovina
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og Dansk
Flygtningehjælp.
Ses der på indvandrere, som var fyldt 18 år på repatrieringstidspunktet, var 93 pct. af de
repatrierede i 2012-2019 indvandret til Danmark som voksne,
jf. Figur 10a.
Lidt over
halvdelen var i alderen 18-39 år på indvandringstidspunktet.
Bosniske indvandrere, som er repatrieret i 2019, var ældre på indvandringstidspunktet
end de tre øvrige grupper med det største antal repatrierede i 2019,
jf. Figur 10b.
Figur 10a og 10b: Repatrierede indvandrere i alderen 18 år og derover fordelt på indvan-
dringsalder
10a: Repatrierede i 2012-2019
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
10b: Fire lande med det største
antal repatrierede i 2019, 2019
Tyrkiet
65 år og derover
40-64 år
18-39 år
Under 18 år
Syrien
Somalia
Bosnien-
Hercegovina
0%
50%
100%
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og Dansk
Flygtningehjælp.
3.7 Flygtninge er den største gruppe blandt repatrierede
De fleste indvandrere, der repatrierer i alderen 18 år og derover, har haft asyl som op-
holdsgrundlag,
jf. Figur 11a.
Andelen af repatrierede med asyl er steget fra 41 pct. i
2012 til 54 pct. i 2019. I den samme periode er andelen af repatrierede arbejdsmigran-
ter og familiesammenførte til disse faldet fra 32 pct. i 2012 til 15 pct. i 2019.
14 / 19 Personer, som er repatrieret med støtte efter repatrieringsloven i 2012-2019
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren
2267649_0015.png
Hvem repatrierer med støtte fra repatrieringsordningen?
De fire lande med det største antal repatrierede i 2019 adskiller sig fra hinanden også
ift. opholdsgrundlag,
jf. Figur 11b.
Mens de fleste repatrierede til Bosnien-Hercegovina,
Syrien og Somalia havde flygtningebaggrund, udgør arbejdsmigranter med opholds-
grundlag før 1997 og familiesammenførte til disse den største gruppe blandt personer,
som vendte tilbage til Tyrkiet.
Figur 11a og 11b: Repatrierede indvandrere i alderen 18 år og derover fordelt på opholds-
grundlag
11a: Repatrierede i 2012-2019
100%
80%
60%
40%
20%
0%
Øvrige
11b: Fire lande med det største
antal repatrierede i 2019, 2019
Tyrkiet
Syrien
Somalia
Bosnien-
Hercegovina
2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
0%
50%
100%
Arbejdsmigranter og familiesammenførte til arbejdsmigranter
(opholdsgrundlag fra før 1997)
Familiesammenførte både til flygtninge og til andre end flygtninge
Asyl mv./vuderet flytning
Anm.: Oplysninger om opholdstilladelser for personer, indvandret før 1997, bygger på imputerede opholdsgrundlag.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og Dansk
Flygtningehjælp.
Udlændingestyrelsen har siden september 2016 undersøgt, om et større antal opholds-
tilladelser til flygtninge med beskyttelsesstatus i Danmark skal inddrages eller nægtes
forlænget.
39 pct. eller 33 ud af 85 somaliske statsborgere, som er repatrieret i perioden 2017-
2019, og som var fyldt 18 år på repatrieringstidspunktet, var blandt de flygtninge for
hvem Udlændingestyrelsen, i perioden 2017-2019 har truffet en afgørelse om inddra-
gelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter udlæn-
dingelovens § 7, stk. 2 eller stk. 3 (beskyttelsesstatus eller midlertidig beskyttelsessta-
tus) på grund af ændringer i hjemlandet.
3.8 De fleste repatrierede stod uden for arbejdstyrken et år forud for repa-
trieringen
Andelen af de 18-64-årige, som er repatrieret i 2012-2019, og som var i beskæftigelse et
år forud for repatrieringen, har været lav i hele perioden: De fleste – både mænd og
kvinder – har stået uden for arbejdsstyrken,
jf. Figur 12.
For mændene varierer andelen
af beskæftigede mellem 10 pct. (repatrierede i 2016) og 27 pct. (repatrierede i 2019).
Blandt kvinderne ligger andelen mellem 6 pct. (repatrierede i 2016) og 22 pct. (repatrie-
rede i 2014).
Andelen af repatrierede i 2012-2019, som var på førtidspension et år forud for repatrie-
ringen, er faldet: Fra 41 pct. til 13 pct. for mænd og fra 31 pct. til 15 pct. for kvinder.
15 / 19 Personer, som er repatrieret med støtte efter repatrieringsloven i 2012-2019
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren
2267649_0016.png
Hvem repatrierer med støtte fra repatrieringsordningen?
Figur 12: Socioøkonomisk status for 18-64-årige repatrierede et år forud for repatrierings-
tidspunktet fordelt på år for repatrieringen
Mænd
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
Beskæftigede
Personer uden for
arbejdstyrken,
Førtidpension
Personer uden for
arbejdstyrken,
Kontanthjælp/integratio
nsydelse
Personer uden for
arbejdstyrken, Øvrige
Arbejdsløse
Kvinder
Anm.: Personer med ukendt socioøkonomisk status indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og Dansk
Flygtningehjælp.
Når man sammenligner socioøkonomisk status et år forud for repatrieringen for de 18-
64-årige, der er repatrieret til forskellige lande, udgør førtidspensionister den største
gruppe blandt repatrierede til Bosnien-Hercegovina, Serbien og Tyrkiet,
jf. Figur 13.
Over halvdelen af repatrierede til Iran, Rusland og Colombia var på kontant-
hjælp/integrationsydelse et år forud for repatrieringen.
Den højeste andel beskæftigede et år forud for repatrieringen var blandt de repatriere-
de til Syrien og Thailand, hhv. 32 pct. og 28 pct.
Figur 13: Socioøkonomisk status for 18-64-årige repatrierede i 2012-2019 et år forud for
repatrieringstidspunktet fordelt på repatrieringsland
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Beskæftigede
Personer uden
for arbejdstyrken,
Førtidpension
Personer uden
for arbejdstyrken,
Kontanthjælp/integrationsydelse
Personer uden
for arbejdstyrken,
Øvrige
Arbejdsløse
Anm.: Personer med ukendt socioøkonomisk status indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og Dansk
Flygtningehjælp.
16 / 19 Personer, som er repatrieret med støtte efter repatrieringsloven i 2012-2019
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren
2267649_0017.png
Repatrierede i 2012-2017: Hvem er vendt tilbage til Danmark?
3.9 Kriminalitet
5,1 pct. af mændene og 1,5 pct. af kvinderne over den kriminelle lavalder (dvs. i alderen
15 år og derover), som er repatrieret i perioden 2012-2018, var dømt for en overtrædel-
se af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer inden for 2 år forud for
repatrieringen. Andelen af dømte repatrierede varierede i perioden,
jf. Figur 14a.
Blandt personer, som repatrierede til lande med det største antal repatrierede i hele
perioden 2012-2018, havde serbiske mænd den højeste andel af dømte efter de oven-
nævnte love (8,5 pct.),
jf. Figur 14b.
Figur 14a og 14b: Repatrierede personer i alderen 15 år og derover, som er dømt for en over-
trædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer i løbet af 2 år forud
for repatrieringstidspunktet, fordelt på køn
14a: Repatrierede , 2012-2018
9%
8%
7%
6%
5%
4%
3%
2%
1%
0%
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
Kvinder
0%
4%
8%
12%
Somalia
Bosnien-
Hercegovina
Tyrkiet
Serbien
Irak
14b: Fem lande med det største antal
repatrierede i 2012-2018
Mænd
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og Dansk
Flygtningehjælp.
4.0 Repatrierede i 2012-2017: Hvem er vendt til-
bage til Danmark?
Dette afsnit giver indblik i de personer, som er vendt tilbage til Danmark, og som har
været bosat i Danmark to år efter repatrieringstidspunktet. Derfor er det kun repatrie-
rede i perioden 2012-2017, der indgår i datagrundlaget for afsnittet.
Det gælder bl.a. for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, at de har mulighed
for at fortryde repatriering inden for 12 måneder eller efter visse omstændigheder in-
den for 24 måneder og vende tilbage til Danmark på samme opholdsgrundlag. En ud-
lænding, der ikke er omfattet af fortrydelsesretten, kan alene tage ophold i Danmark
igen, hvis den pågældende opnår nyt opholdsgrundlag. I afsnittet skelnes ikke mellem,
hvorvidt personer, der er vendt tilbage, har benyttet fortrydelsesretten eller om de er
kommet til Danmark på et nyt opholdsgrundlag.
17 / 19 Personer, som er repatrieret med støtte efter repatrieringsloven i 2012-2019
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren
2267649_0018.png
Repatrierede i 2012-2017: Hvem er vendt tilbage til Danmark?
I perioden 2012-2017 er 2.026 personer repatrieret med støtte efter repatrieringsord-
ningen. 161 personer, svarende til 8 pct. af de udrejste, var igen registreret med bopæl i
Danmark to år efter repatrieringstidspunktet. Andelen af personer, som er vendt tilbage
til Danmark og var bosat i landet to år efter repatrieringstidspunktet, varierer mellem 5
pct. for personer, der var repatrieret i 2017, og 11 pct. for personer, der var repatrieret i
2016,
jf. Figur 15a.
Der er store forskelle i andelen af tilbagevendte fra de forskellige repatrieringslande,
jf.
Figur 15b.
Ca. 1 ud af 4 repatrierede i 2012-2017 til Rusland og Irak var tilbage i Dan-
mark to år efter, mens det samme gjorde sig gældende for 1 pct. af personer, der repa-
trierede til Tyrkiet og Thailand.
3
Figur 15a og 15b: Andel repatrierede i 2012-2017, som var bosat i Danmark to år efter repa-
trieringstidspunktet
Figur 15a: Fordelt på reaptrieringsår
15%
15b: Fordelt på repatrieringsland
Tyrkiet
Thailand
12%
Bosnien-Hercegovina
Øvrige
9%
Serbien
I alt
6%
Somalia
Iran
3%
Colombia
Irak
Rusland
0%
2012 2013 2014 2015 2016 2017
0%
10%
20%
30%
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og Dansk
Flygtningehjælp.
Det er primært de yngre grupper, der vender tilbage til Danmark,
jf. Figur 16.
Mens1
pct. af mænd og kvinder i alderen 65 år og derover på repatrieringstidspunktet igen var
bosat i Danmark to år efter repatrieringstidspunktet, gjaldt det samme for 16 pct. af
mænd og 11 pct. af kvinder, som var mellem 18 og 39 år, da de repatrierede.
3
Det bemærkes, at der kan være betydelige forskelle i sammensætningen af grupper,
som er repatrieret til forskellige lande, i forhold til hvorvidt udlændingene er omfattet
af fortrydelsesretten.
18 / 19 Personer, som er repatrieret med støtte efter repatrieringsloven i 2012-2019
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren
2267649_0019.png
Repatrierede i 2012-2017: Hvem er vendt tilbage til Danmark?
Figur 16: Andel af de repatrierede i 2012-2017, som var bosat i Danmark to år efter repatrie-
ringstidspunktet, fordelt på alder på repatrieringstidspunktet.
25%
20%
15%
Mænd
10%
5%
0%
Under 18 år
18-39 år
40-64 år
65 år og derover
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og Dansk
Flygtningehjælp.
Kvinder
Knap 8 ud af 10 repatrierede i 2012-2016, som vendte tilbage til Danmark, stod uden for
arbejdsstyrken to år efter repatrieringstidspunktet,
jf. Figur 17.
Den største gruppe – 43
pct. – var på kontanthjælp mv.
Figur 17: Socioøkonomisk status for repatrierede i 2012-2016, som var bosat i Danmark to år
efter repatrieringstidspunktet og som var 18-64 år
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Beskæftigede
Arbejdsløse
Personer uden for arbejdstyrken, Øvrige
Personer uden for arbejdstyrken, Kontanthjælp/integrationsydelse
Personer uden for arbejdstyrken, Førtidpension
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og Dansk
Flygtningehjælp.
19 / 19 Personer, som er repatrieret med støtte efter repatrieringsloven i 2012-2019