UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del Bilag 16
Offentligt

KVALITATIV UNDERSØGELSE BLANDT SYRERE,

DER ØNSKER AT REPATRIERE MED STØTTE EFTER

REPATRIERINGSLOVEN

RAPPORT

4. JUNI 2020

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

KVALITATIV UNDERSØGELSE BLANDT SYRERE, DER

ØNSKER AT REPATRIERE MED STØTTE EFTER

REPATRIERINGSLOVEN

Projektnavn

Modtager

Dato

Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte

efter repatrieringsloven

Udlændinge- og Integrationsministeriet

04-06-2020

Rambøll

Olof Palmes Allé 20

DK-8200 Aarhus N

T +45 5161 1000

F +45 5161 1001

https://dk.ramboll.com

Dokumenttype

Rapport

Rambøll Management

Consulting A/S

CVR NR. 60997918

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven

INDHOLD

1.1

1.2

1.3

3.1

3.1.1

3.1.2

3.1.3

3.1.4

3.1.5

3.2

3.2.1

3.2.2

3.2.3

3.2.4

4.1

4.2

4.3

5.1

5.2

5.3

5.4

Indledning

Repatrieringsordningen og syrere i Danmark

Undersøgelsens formål og datagrundlag

Læsevejledning og ikoner

Resumé: Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der vil

repatriere

Undersøgelsens datagrundlag og metode

Hvorfor vil du tilbage? Årsager til repatriering blandt

interviewede syrere

Faktorer i Syrien

Fremmende: Fred i hjemlandet

Fremmende: Afsavn i forhold til familie og venner

Fremmende: Nationalitetsfølelse og kulturel identitet

Fremmende: Forretnings- og beskæftigelsesmuligheder

Faktorer, der afholder interviewpersonerne fra repatriering:

Bekymringer om Syrien, som kan forhindre hjemrejse

Faktorer i Danmark

Fremmende: Manglende sociale og økonomiske forhold

Fremmende: Udfordringer med familiesammenføring

Fremmende: Kravene til at opnå rettigheder i Danmark

Fremmende: Utryghed ved de danske sociale myndigheder og

sundhedssystemet

Oplysning og rådgivning om repatrieringsordningen og om

processen med anmodning om sagsbehandling

Hvordan lærer syrere om repatrieringsordningen?

Hvilken rådgivning modtager syrere om repatrieringsordningen?

Processen efter indsendelse af ansøgning

Opfattelser af repatrieringsordningens muligheder og krav

Støtte (og krav) til identifikationsdokumenter og pas

Støtte til det nye liv i Syrien

Andre aspekter af repatrieringsordningen

Fortrydelsesretten

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven

INDLEDNING

Rambøll Management Consulting har på opdrag af Udlændinge- og Integrationsministeriet udført

en kvalitativ undersøgelse blandt syriske flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som har

søgt om repatriering med støtte efter repatrieringsloven. Nærværende rapport præsenterer resul-

tater fra undersøgelsen, som har til formål at belyse, hvilke faktorer og overvejelser der påvirker

syreres beslutning om at repatriere samt deres oplevelser med repatrieringsordningen.

1.1

Repatrieringsordningen og syrere i Danmark

Som led i den danske repatrieringsindsats rådgives herboende udlændinge og danske statsborge-

re med dobbelt statsborgerskab, der ønsker at vende tilbage til deres hjemland eller tidligere op-

holdsland, om repatrieringsordningen. Rådgivningen skal give personerne det bedst mulige grund-

lag for at tage stilling til, om de ønsker at repatriere.

Repatrieringsordningen har til formål at

støtte repatriering økonomisk

og understøtte den

enkelte persons forudsætninger og muligheder for at repatriere.

Man har mulighed for at søge om økonomisk støtte til en lang række udgifter i forbindelse med

repatriering efter reglerne i repatrieringsloven. Det gælder fx:

•

Udgifter til anskaffelse af nationalitetspas, identitetspapirer mv.

Udgifter til rejsen fra Danmark til hjemland eller tidligere opholdsland

Udgifter til transport af personlige ejendele eller til køb af personligt bohave

Hjælp til etablering i hjemland eller tidligere opholdsland

Udgifter til køb og/eller transport af erhvervsudstyr.

Syrere, som har interesse i repatrieringsordningen, kan henvende sig til Dansk Flygtningehjælp

for flere oplysninger og rådgivning om at søge støtte.

Ordningen er beskrevet yderligere i afsnit 5.

Repatriering skal ses som en mulighed i en række forskellige situationer. Repatriering kan fx være

en mulighed for at

etablere en bedre tilværelse

i personens hjemland eller tidligere opholds-

land eller en mulighed for en person, der ikke har opnået en vellykket integration i det danske

samfund og derfor ønsker at returnere til hjemlandet. Repatriering kan også være relevant for

flygtninge fra lande, hvor situationen i

landet igen er blevet stabil,

hvilket gør det muligt for

tidligere flygtninge at vende tilbage. Repatriering kan endvidere være en mulighed for herboende

ældre udlændinge eller ældre danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab, der har opholdt

sig i Danmark i en længere årrække, der har ønsker om at tilbringe alderdommen i hjemlandet

eller det tidligere opholdsland. Desuden kan repatriering være aktuelt for personer, som har fået

inddraget eller nægtet forlængelse af deres opholdstilladelse. Endelig kan repatriering finde sted,

hvis personen af andre årsager ønsker at vende tilbage, som fx savn af familie, hjemlandets kul-

tur og normer eller andet.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven

Hvem kan få hjælp til repatriering?

Følgende grupper af personer er omfattet af repatrieringsloven:

•

Flygtninge mv.

Familiesammenførte til flygtninge mv.

Visse andre familiesammenførte udlændinge, som har haft opholdstilladelse i Danmark i 5 år

Udlændinge, som har opholdstilladelse i Danmark efter regler, som gjaldt før udlændingelo-

ven af 1983, eller som er født i Danmark som efterkommere af disse

Danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab

Andre udlændinge kan ansøge Udlændinge- og Integrationsministeriet om at blive anset som

omfattet af repatrieringsloven.

Det er en betingelse, at personen, der søger om repatriering, ikke selv har formue, der kan dække

udgifterne til repatriering.

Repatrieringsloven

Reglerne om repatriering er reguleret i repatrieringsloven. Loven gælder for herboende udlændin-

ge og danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab og regulerer deres muligheder for at få

økonomisk støtte og rådgivning, hvis de frivilligt ønsker at vende permanent tilbage til deres

hjemland eller tidligere opholdsland.

Dansk Flygtningehjælp varetager på vegne af Udlændinge- og Integrationsministeriet rådgiv-

ningsopgaven efter repatrieringsloven. Ønsker en person at søge om repatriering, er det kommu-

nen, der træffer afgørelse om repatrieringsstøtte på baggrund af en anmodning om sagsbehand-

ling, som sendes pr. e-mail.

Syrere og repatriering

I finanslovsaftalen for 2019 mellem den daværende regering og Dansk Folkeparti blev rammen

for, hvem der må søge om støtte efter repatrieringsloven udvidet til at inkludere udlændinge, der

kommer fra lande, hvor der meddeles midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 7, stk. 3 (ak-

tuelt Syrien). Den efterfølgende lovændring trådte i kraft i marts 2019. Efter ændringen blev det

muligt at yde repatrieringsstøtte til personer med mere end ét års lovligt ophold i Danmark, der

frivilligt ønsker at repatriere til et land, hvor sikkerhedssituationen er af en sådan karakter, at der

aktuelt meddeles midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 7, stk. 3, som det er tilfældet med

Syrien. Dermed blev det muligt for syrere med midlertidigt ophold i Danmark at søge om repatrie-

ringsstøtte. Det er derudover muligt at søge om støtte til at repatriere til et andet land, hvor man

senest har haft lovligt ophold.

Figurerne nedenfor viser antallet af repatrierede med hjælp efter repatrieringsloven i perioden

2007-2019 og fordelingen af de repatrierede i 2019 ud fra statsborgerskab. Figurerne viser, at

502 personer repatrierede til deres oprindelsesland eller tidligere hjemland med støtte efter repa-

trieringsloven i 2019. Blandt disse personer repatrierede 105 syriske statsborgere, hvoraf 100

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven

repatrierede til Syrien, hvilket udgjorde den største nationalitet af de repatrierede i 2019.

Mellem

1. januar og 30. april 2020 har Dansk Flygtningehjælp modtaget 51 nye sager fra syrere og stats-

løse palæstinenser fra Syrien, hvoraf i alt 29 sager er sendt til kommunerne.

Blandt de 29 ind-

sendte sager har nogle allerede modtaget afgørelse om repatriering og er vendt tilbage til Syrien,

mens andre fortsat venter på afgørelse.

Figur 1-1. Repatrierede med hjælp efter repatrieringsloven: i alt, 2007-2019; fordelt på statsborgerskab, 2019

Kilde: Integrationsbarometer.dk på baggrund af indberetninger fra Dansk Flygtningehjælp.

1.2

Undersøgelsens formål og datagrundlag

På baggrund af repatrieringsordningen og ændringen fra 2019, hvor syriske flygtninge og familie-

sammenførte i Danmark har fået mulighed for at repatriere med støtte fra ordningen, har Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriet (UIM) bedt Rambøll om at gennemføre en kvalitativ undersøgel-

se blandt syrere i Danmark, der har truffet beslutning om at repatriere og har ansøgt om og/eller

har fået bevilliget støtte efter repatrieringsloven.

Formålet med undersøgelsen er at tilvejebringe generel viden om,

hvad der motiverer syriske

flygtninge til frivillig hjemrejse.

Undersøgelsen skal desuden give de første pejlinger på, hvor-

dan beslutningsprocessen vedrørende repatriering til Syrien forløber, kortlægge viden om proces-

sen med anmodning om repatrieringsstøtte og identificere potentielle områder, hvor ordningen

kan udvikles og gøres mere attraktiv.

Kilde: Integrationsbarometer: Repatrierede: Status og udvikling over tid, https://integrationsbarometer.dk/tal-og-analyser/repatriering/3.

Kilde: Dansk Flygtningehjælp. En sag kan vedrøre flere personer, da nogle sager omfatter familier på op til seks personer, der ønsker at repatrie-

re sammen. Der tages forbehold for, at validering af data er usikker grundet den generelle nedlukning ifm. Covid-19.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven

Undersøgelsen er baseret på

11 kvalitative interviews

med syriske flygtninge i Danmark. Un-

dersøgelsen præsenterer deres perspektiver på ordningen og deres overvejelser om repatriering,

herunder hvilke faktorer de har afvejet inden beslutningen om repatriering (se kap. 2 for flere

detaljer om undersøgelsens datagrundlag og metode).

1.3

Læsevejledning og ikoner

Ud over nærværende indledning indeholder rapporten et resumé, som præsenterer undersøgel-

sens fund, samt fire yderligere kapitler:

•

Kapitel 2

beskrives undersøgelsens datagrundlag og metode.

Kapitel 3

præsenteres de faktorer, som interviewpersonerne beskriver som væsentlige

for deres beslutning om at repatriere.

Kapitel 4

fremlægges interviewpersonernes oplevelser med rådgivning og anmodning

om støtte under repatrieringsordning.

Kapitel 5

præsenteres mulighederne for støtte under ordningen, som interviewperso-

nerne opfatter disse. Derudover præsenteres deres overvejelser om ordningens elementer

og krav.

Igennem rapporten går flere elementer igen: Faktorer, der fremmer repatriering, faktorer, der

afholder interviewpersonerne fra repatriering, fakta om repatriering og opmærksomhedspunkter.

Elementerne har hvert sit ikon, så de er lette at genkende – se ikonerne herunder.

Faktor, der fremmer

Faktor, der afholder

Fakta

Opmærksomhedspunkt

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven

RESUMÉ: KVALITATIV UNDERSØGELSE BLANDT SYRERE,

DER VIL REPATRIERE

I denne rapport præsenterer Rambøll Management Consulting resultater fra en kvalitativ under-

søgelse af syrere i Danmark, der har søgt eller er i gang med at søge støtte til at repatriere efter

repatrieringsloven. Formålet med rapporten er at belyse de overvejelser, som de interviewede

syrere har i forbindelse med beslutningen om repatriering – både i relation til forhold i Syrien og i

Danmark.

Rapporten er målrettet beslutningstagere og øvrige interessenter på udlændinge- og integrations-

området. Rapporten skal bidrage til at give de første indikationer på, hvordan beslutningsproces-

sen vedrørende repatriering til Syrien forløber, kvalificere viden om processen med anmodning

om repatrieringsstøtte og identificere potentielle områder, hvor ordningen kan udvikles og gøres

mere attraktiv.

Om repatriering

Formålet med repatrieringsloven er at give personer det bedst mulige grundlag for at tage stilling

til og eventuelt træffe beslutning om repatriering samt at støtte repatriering økonomisk. Loven

har endvidere til formål at styrke den enkelte persons forudsætninger og muligheder for at repa-

triere.

Med ændringer af repatrieringsloven pr. 1. marts 2019 blev det muligt for syrere, som har haft

ophold i Danmark i mere end ét år, at søge om støtte til repatriering. 502 personer repatrierede i

2019 til deres oprindelsesland eller hjemland med støtte efter repatrieringsloven. Blandt disse

personer rejste 105 syriske statsborgere.

Rapporten er baseret på 11 kvalitative dybdegående interviews med syriske flygtninge og familie-

sammenførte til flygtninge i Danmark.

Årsager til repatriering

Undersøgelsen belyser en række faktorer, der henholdsvis fremmer og afholder interviewperso-

nernes beslutning om at repatriere. På trods af, at faktorerne er individuelle i forhold til hver re-

spondent og vedkommendes situation, kan to fremmende faktorer særligt fremhæves, som ud-

slagsgivende hos størstedelen af respondenterne, mens de øvrige faktorer betragtes som medvir-

kende til beslutningen af repatriering.

Den første væsentlige faktor, som har været fremmende for beslutningen om repatriering, drejer

sig om

savn til familie, venner og netværk.

Den anden afgørende og fremmende faktor er

manglende sociale og økonomiske forhold

i Danmark. Her fremhæves manglende dansk-

kundskaber og tilknytning til arbejdsmarkedet særligt som fremmende for ønsket om repatriering.

Faktorerne beskrives yderligere nedenfor.

Faktorer i Syrien, der fremmer eller afholder fra repatriering

Undersøgelsen peger overordnet på, at

den stabiliserede situation

i Syrien har været en forud-

sætning for, at flere har overvejet repatriering. Enkelte opfatter dog stadig landet som uropræget,

og for dem er situationen i hjemlandet en faktor, der afholder dem fra repatriering.

Savn af familie, venner og netværk

i hjemlandet er en faktor, der bliver nævnt af en overve-

jende del af respondenterne. Dette vejer særlig tungt hos de respondenter, der har syge eller

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven

aldrende familiemedlemmer i hjemlandet. Flere henviser også til savnet af hjemlandet og dets

kultur og en generel nationalitetsfølelse og tilhørsforhold.

Som en væsentlig faktor fremhæver flere muligheden for

erhvervsstøtte

efter repatrieringsloven

som en fremmende faktor. Udsigten til at starte forfra og skabe et liv for sig selv og sin familie

tiltaler flere.

Bekymringer om

den obligatoriske militære værnepligt

bliver nævnt som en barriere for flere

af de interviewede. På samme måde bliver

frygt for forfølgelse

af de syriske myndigheder

nævnt af flere som en faktor, der afholder dem fra repatriering. Derudover italesætter flere, at

manglende basale services i Syrien (som fx elektricitet) og høje leveomkostninger udgør en øko-

nomisk bekymring for, hvordan de skal klare sig.

Faktorer i Danmark, der fremmer eller afholder fra repatriering

Langt de fleste af de interviewede syrere nævner manglende sociale eller økonomiske forhold i

Danmark. Her er tre tematikker særligt i fokus. Det første tema drejer sig om

manglende

danskkundskaber,

som opleves som en stor frustration og udfordrer livet i Danmark generelt

set hos respondenterne. Det andet tema drejer sig om

tilknytningen til arbejdsmarkedet

mulighederne inden for rammerne af deres ophold i Danmark. Som eksempel nævner en respon-

dent, at de mange praktikker og jobansøgninger samt behandlingen i jobcentret udgør en demoti-

verende faktor for at bidrage til samfundet i Danmark. Endelig er

tilhørsforhold

til Danmark en

faktor, som flere beskriver på forskellige måder, hvoraf enkelte oplever, at retorikken og behand-

lingen af flygtninge føles respektløs.

De store krav til

familiesammenføring,

lange ventetider på sagsbehandlingen og håbløse udsig-

ter til genforening i Danmark er også faktorer, som enkelte nævner i forbindelse med fremmende

faktorer for at repatriere.

I forlængelse heraf peger flere på

kravene til at opnå rettigheder.

Dette anses generelt som

en stor barriere for livet i Danmark, da mange opfatter kravene som høje og begrænsende. Her

nævnes bl.a. de gældende regler for at opnå dansk statsborgerskab og permanent opholdstilladel-

se, begrænsninger i forhold til at rejse og de mange nye regler på asyl- og udlændingeområdet.

Derudover udtrykker flere utryghed ved de danske sociale myndigheder og sundhedssystem, både

med henvisning til generelle oplevelser med fx sagsbehandlere og konkrete sager i sundhedssy-

stemet.

Dog nævner enkelte forholdene i Danmark som en faktor, der afholder dem fra hjemrejse. Det

gælder for faktorer som sikkerhed og fred og

jobmuligheder.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven

De væsentlige faktorer for interviewpersonernes betydning for hjemrejse til Syrien er illustreret i

figuren nedenfor. Den/de bokse, der er markeret med lyserødt, indikerer

afgørende

faktorer,

mens de øvrige indikerer

medvirkende

faktorer.

Processen med anmodning om repatrieringsstøtte

Undersøgelsen viser, at de interviewede syrere er blevet bekendt med repatrieringsordningen

gennem tre kanaler: deres eget netværk, kommunen eller de sociale medier. Herefter har de fle-

ste modtaget rådgivning via Dansk Flygtningehjælp, og sagsbehandlere i kommunen har efterføl-

gende hjulpet med processen.

I forbindelse med processen italesætter flere af de interviewede en utilfredshed med ventetiden

på behandlingen af anmodningen om sagsbehandling om repatriering, der dog varierer fra alt til

et par uger og op til flere måneder.

Opfattelser af ordningens muligheder og krav

Mange syrere, der ønsker at repatriere, har behov for at søge et nyt syrisk pas for at kunne rejse

tilbage, hvilket også kan kræve yderligere dokumentation, fx til børn, som ikke før har haft syri-

ske identitetspapirer. Flere af de interviewede syrere oplever, at

processen med at søge og

skaffe syriske pas og andre identifikationsdokumenter

er dyr, langsommelig og besværlig.

Hertil fortæller enkelte, at kommunen har stillet

krav til, hvilken syrisk ambassade der må

søges ved,

hvilket har besværliggjort processen.

Den økonomiske støtte,

som repatrieringsordningen giver, har for de fleste respondenter be-

tydning for deres beslutning om at repatriere – selvom ingen af dem ser den som afgørende.

Enkelte er dog i tvivl om, hvorvidt beløbsstørrelsen er svarende til de reelle etableringsomkost-

ninger.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven

Rapporten viser desuden, at en række øvrige faktorer ligeledes har haft indflydelse på de inter-

viewedes beslutning, herunder

fortrydelsesretten,

som har gjort flere villige til at tage af sted.

Enkelte frygter dog, at fortrydelsesretten ikke reelt kan benyttes med henvisning til, at de syriske

myndigheder fratager indrejsende syrere deres pas.

Forbehold og opmærksomhedspunkter i analysen

Dansk Flygtningehjælp har foretaget præliminære forespørgsler til syrere, der har ansøgt/var i

gang med at søge om støtte efter repatrieringsloven om deltagelse i undersøgelsen. Grundet mu-

lig selektionsbias (da de interviewede kan være systematisk forskellige fra ikke-interviewede an-

søgere) og datagrundlagets begrænsede størrelse kan repræsentativiteten af de afrapporterede

overvejelser og oplevelser ikke estimeres.

Derudover skal der tages højde for, at rapporten bygger på førstehåndsfortællinger ud fra inter-

viewpersonernes eget perspektiv. Fortællingerne er derfor udtryk for subjektive oplevelser, og det

er ikke muligt at vurdere de omtalte sagers faktiske forløb. De repræsenterer dog den oplevede

virkelighed for personer blandt undersøgelsens målgruppe.

De konkrete fortællinger skal læses med en forståelse for, at interviewene er udført med tolke-

hjælp.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven

UNDERSØGELSENS DATAGRUNDLAG OG METODE

På opdrag af Udlændinge- og Integrationsministeriet er undersøgelsen baseret på dybdegående,

semistrukturerede

interviews med syriske flygtninge og familiesammenførte i Danmark,

der har søgt repatrieringsstøtte i 2019 eller 2020. Undersøgelsen er udelukkende

kvalitativ og

eksplorativ

med det formål at

belyse, hvilke overvejelser der ligger bag de syriske flygtninge og

familiesammenførtes beslutninger

om at repatriere og søge støtte, og

hvordan de oplever repatri-

eringsordningen.

Rekruttering til interviews

Præliminære forespørgsler

til syriske repatrieringsansøgere om deltagelse i undersøgelsen er

blevet

foretaget af Dansk Flygtningehjælp.

Da Dansk Flygtningehjælp yder rådgivning og

hjælp til processen med at anmode kommunen om sagsbehandling til flygtninge og familiesam-

menførte, som overvejer at søge repatrieringsstøtte, har organisationen den primære kontakt

med ansøgergruppen på tværs af landets kommuner, og kan dermed have etableret et tillidsfor-

hold til ansøgere. Derudover er det ønskeligt at formindske adgang til ansøgernes personoplys-

ninger så vidt muligt, bl.a. fordi repatriering kan være et følsomt emne blandt flygtninge og fami-

liesammenførte. Syriske ansøgere kan fx ønske at undgå, at andre syrere i Danmark eller i hjem-

landet hører om deres intentioner om at repatriere. Samtidig er det ønskeligt, at ansøgere kan

sikres, at deres muligheder for at få bevilget støtte ikke vil påvirkes af deres evt. deltagelse i et

interview ifm. undersøgelsen. Det er derfor blevet aftalt mellem Udlændinge- og Integrationsmini-

steriet, Dansk Flygtningehjælp og Rambøll, at første del af rekrutteringen skulle foretages af

Dansk Flygtningehjælps arabisktalende repatrieringsrådgivere. Rådgiverne spurgte derfor syriske

ansøgere med verserende sager, om de ønskede at deltage i et interview med Rambøll.

Forespørgslerne blev gennemført med en

rekrutteringstekst

udviklet af Rambøll i dialog med

ministeriet, Styrelsen for International Rekruttering og Integration (herefter SIRI) og Dansk

Flygtningehjælp og oversat til arabisk. For de ansøgere, der ønskede at deltage, blev navn, tele-

fonnummer og enkelte oplysninger om familietype derefter videregivet til Rambøll via

sikker fil-

upload.

Da målgruppen i forvejen er lille, og en del af de adspurgte ansøgere ikke ville deltage,

blev rekrutteringsperioden længere end først forventet. Kontaktoplysninger blev derfor leveret

over flere omgange mellem november 2019 og marts 2020.

Dansk Flygtningehjælp har fremsendt kontaktoplysninger for 13 syrere, der har søgt repatrie-

ringsstøtte, og som har sagt ja til at tale med Rambøll ifm. undersøgelsen. Rambøll har, med

hjælp fra telefontolke,

kontaktet personerne telefonisk for at aftale interviewtidspunkt.

de 13 telefonnumre fungerede 11, da Rambøll ringede (ét nummer virkede ikke, og et andet viste

sig ikke at være den listede persons nummer). Rambøll indgik

interviewaftaler med alle 11

personer,

som det var muligt at komme i kontakt med.

Afholdte interviews

Rambøll har dermed

afholdt interview med 11 syrere, der havde ansøgt om repatrierings-

støtte.

Interviewene blev afholdt i perioden mellem 12. december 2019 og 27. marts 2020. Det

blev prioriteret, efter aftale med ministeriet, at forsøge at afholde fysiske interviews med ansø-

gerne, fordi det bl.a. kan øge tilliden mellem intervieweren og interviewpersonen. Fem interviews

blev afholdt fysisk med tilstedeværelse fra en arabisktalende tolk fra Dansk Flygtningehjælps Tol-

keservice. Fire interviewpersoner foretrak at deltage telefonisk. Dertil blev de sidste to interviews

aftalt under den generelle nedlukning af Danmark pga. COVID-19 i marts 2020 og blev derfor

ligeledes afholdt telefonisk. De seks telefoniske interviews blev afholdt med telefontolkning – også

fra Dansk Flygtningehjælps Tolkeservice.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven

De 11 interviewede syrere

adskiller sig på parametre som køn, civilstatus, antal børn og hvor-

vidt børnene er i Danmark eller ej samt status på deres anmodning om repatrieringsstøtte. Der-

udover adskiller de sig i forhold til antal år i Danmark, og hvorvidt de har været i beskæftigelse i

Danmark. Se fordelingen i figuren nedenfor.

Interviewene blev afholdt i semistruktureret form på baggrund af en

samtykkeprotokol og in-

terviewguide

udviklet af Rambøll i konsultation med UIM, SIRI og Dansk Flygtningehjælp og

oversat til arabisk. Der blev indhentet samtykke fra alle deltagere, og personoplysninger blev

behandlet i overensstemmelse med persondataforordningen.

Analysemetode og opmærksomhedspunkter

Alle interviews er

transskriberet og kodet

i forhold til emner, som er identificeret som væsent-

lige i en indledende workshop, hvor repræsentanter for Rambøll, UIM, SIRI og Dansk Flygtninge-

hjælp deltog. Derudover er der tilføjet emner, som flere interviewpersoner har udtalt sig om, og

som vurderes at være betydningsfulde for syreres overvejelser eller oplevelser med ordningen.

Undersøgelsens fund er kvalificeret på en workshop med bl.a. Dansk Flygtningehjælp.

Læs mere om de identificerede emner i kapitel 3.

De kodede

resultater er organiseret

først i forhold til overvejelser i forbindelse med

faktorer i

Syrien og i Danmark,

der påvirker beslutningen om at repatriere, og derefter de udtalte

ople-

velser med ordningen.

Sidstnævnte præsenteres i nærværende rapport i tidsrækkefølge i for-

hold til, hvordan borgerne oplever dem: oplysninger og rådgivning om ordningen og opfattelser af

ordningens muligheder og krav.

Grundet mulig selektionsbias (da de interviewede kan være systematisk forskellige fra ikke-

interviewede ansøgere) og datagrundlagets begrænsede størrelse kan repræsentativiteten af de

afrapporterede overvejelser og oplevelser ikke estimeres. Derfor

prioriteres det kvalitative

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven

indhold

i afrapporteringen. I rapporten anvendes dog følgende udtryk, der angiver hvor stor en

andel af interviewpersonerne, der har fortalt om de forskellige oplevelser:

•

Enkelte:

1-2 interviewpersoner

Flere:

3-6 interviewpersoner

Hovedparten, størstedelen, en overvejende del:

7-10 interviewpersoner

Alle de interviewede:

11 interviewpersoner.

De oplevelser, som er beskrevet her, er

førstehåndsfortællinger

fra interviewpersonernes eget

perspektiv. Fortællingerne er derfor udtryk for subjektive oplevelser, og det er ikke muligt at vur-

dere de omtalte sagers faktiske forløb. De repræsenterer dog den

oplevede virkelighed

hos per-

soner blandt undersøgelsens målgruppe og illustrerer derfor værdifulde indsigter i, hvordan andre

i målgruppen kan opleve forhold i Danmark. Derudover skal de konkrete fortællinger fortolkes

med en forståelse for, at interviewene er

udført med tolkehjælp.

Dermed kan konkrete ordvalg

og udtryk i de inkluderede citater være andre, end dem interviewpersonerne selv havde valgt,

hvis de selv havde udtrykt sig på dansk. Nogle af de inkluderede citater blevet rettet for gramma-

tik og klarhed.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven

HVORFOR VIL DU TILBAGE? ÅRSAGER TIL

REPATRIERING BLANDT INTERVIEWEDE SYRERE

De interviewede syrere har alle fortalt, hvorfor de ønsker at repatriere. For de fleste af de inter-

viewede bunder ønsket om at vende tilbage til Syrien ikke i én årsag, men kommer i stedet på

baggrund af flere

faktorer i både Syrien og i Danmark.

Her fylder overvejelser, der

fremmer

beslutningen om at repatriere, mest, da personerne har besluttet sig for at rejse, og kun én har

ombestemt sig. Men næsten alle de interviewede nævner dog også aspekter af livet i Syrien eller i

Danmark, der også kan siges at afholde dem fra repatriering. Figur 3-1 nedenfor illustrerer de

faktorer, som personerne har nævnt som væsentlige i deres overvejelser om at vende tilbage til

Syrien. Her er faktorerne ikke vægtede, da de varierer meget mellem interviewpersonerne. I de

efterfølgende afsnit udfoldes disse faktorer med beskrivelser af personernes fortællinger og over-

vejelser om faktorer, som vedrører forhold i hhv. Syrien og i Danmark. I teksten er der dog en

beskrivelse af, om det er mange eller få af de interviewede, der har nævnt i faktoren, samt hvilke

faktorer flere personer har nævnt som meget væsentlige for deres beslutning.

Den/de bokse, der er markeret med lyserødt, indikerer

afgørende

faktorer, mens de øvrige indike-

rer

medvirkende

faktorer.

Figur 3-1. Væsentlige faktorer for interviewpersonernes beslutning om hjemrejse til Syrien

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven

3.1

Faktorer i Syrien

I dette afsnit beskrives de faktorer i Syrien, der ligger til grund for, at de interviewede syrere

enten vælger at repatriere eller afstå fra at ansøge om dette. De interviewede syrere peger på en

række grunde, der både fremmer og afholder dem i deres beslutning om hjemrejse.

De fleste beskriver, at de

forbedrede forhold i Syrien

er en væsentlig forudsætning, men ikke

bestemmende faktor for deres beslutning om at vende hjem. Andre nævner, at forholdene ikke er

faldet på plads endnu, og at landet fortsat er præget af uroligheder. Når de forbedrede forhold er

på plads, er

genforening med familie og netværk i Syrien

den vigtigste årsag til, at de fleste

af de interviewede ønsker at vende tilbage til hjemlandet. Dertil betyder

nationalitetsfølelser

fornemmelse af

tilhørsforhold

til hjemlandet også noget for en del af de interviewede. I forlæn-

gelse af det nævner flere, at deres muligheder for at

starte egen forretning eller få arbejde

Syrien er bedre end i Danmark. På trods af disse fremmende faktorer nævner enkelte interview-

personer andre forhold i Syrien, der kan være med til

at afholde dem fra en tilbagerejse,

som

fx obligatorisk militærtjeneste eller frygt for forfølgelse fra myndigheder eller andre.

3.1.1

Faktorer, der fremmer repatriering: Fred i hjemlandet

Undersøgelsen viser, at de fleste af de interviewede syrere fremhæver de forbedrede forhold i

hjemlandet som noget, der gør, at de har lyst til at rejse tilbage. Syrien har været præget af kon-

flikter siden 2011, men en overvejende del af de interviewede nævner, at

der ikke længere er

krig

i det område, de skal tilbage til. Andre peger også på

økonomisk opblomstring

i landet

som en motiverende faktor for repatriering. Det skal nævnes, at de fleste af de interviewede ikke

fremhæver fred i hjemlandet som en af de primære grunde til, at de rejser tilbage, men indikerer

i løbet af interviewene, at de har haft det i tankerne som en faktor, som kan fremme eller

mulig-

gøre

deres beslutning.

Respondenterne har haft en række forskellige overvejelser, der alle relaterer sig til fred i hjem-

landet som en motiverende faktor. En af de interviewede fremhæver, at

tryghed er afgørende.

En respondent nævner, at der nu er komplet trygt i det område, hvor vedkommende skal hen til.

En anden fremhæver, at vedkommende altid har

set sig selv som gæst i Danmark

– aldrig som

permanent borger. Derfor har respondentens beslutning altid været at vende hjem til Syrien, når

der igen var trygt.

Landets økonomiske vanskeligheder som følge af konflikterne nævnes også. Men disse har, ifølge

flere respondenter, ikke indvirkning på udsigten til

økonomisk uafhængighed

i hjemlandet,

hvilket er en motiverende faktor for dem. Omvendt fremhæver andre, at livet i Syrien vil være

præget af økonomiske vanskeligheder, hvilket fremkalder modvilje mod at rejse.

Flere af respondenterne nævner

positive historier fra hjemvendte,

som en motiverende fak-

tor. En af respondenterne fremhæver, at et familiemedlem, der havde ophold i et andet land end

Danmark, er rejst hjem til Syrien og har haft en god oplevelse med det. En anden respondent

henviser til udtalelser fra hjemvendte, som er blevet formidlet via Dansk Flygtningehjælp. Endelig

nævner en respondent i et tredje tilfælde gode hjemrejse-beretninger fra venner og bekendte

som noget, der har påvirket vedkommende i retning mod repatriering. Samlet set giver det der-

med indtryk af, at

erfaringerne fra andre

har haft betydning for de interviewedes villighed til

selv at rejse tilbage.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven

På trods af at der fortsat er uro i landet, er

de regionale forskelligheder

vigtige for responden-

terne. Flere fremhæver, at uroen ikke findes alle steder i landet, og det er ikke en barriere for

dem, at der kun er fred nogle steder, så længe der overvejende er fred. En enkelt fortæller, at

der

ikke behøver at være fuldstændigt fredeligt,

førend lysten til at repatriere opstod. Ved-

kommende fremhæver, at 25-30 procents fred er tilstrækkeligt.

Enkelte af de interviewede anser ikke forholdene der, hvor de skal tilbage til, som hverken sikre

eller gunstige – fx nævner en et

ustabilt lokalstyre

af anden etnisk gruppe, mens en anden

siger, at hjembyen stadig er påvirket af krigen og

mangler basale services.

En tredje fremhæ-

ver

mangel på nødvendig medicinsk behandling

og henviser til et konkret eksempel fra en

bekendt, som er rejst hjem og har oplevet dette.

Endelig italesætter en af de interviewede, at ønsket om hjemrejse til Syrien er uafhængig af si-

tuationen i landet, men primært

skyldes forhold og vilkår i Danmark,

som vedkommende ikke

kan udholde.

Vedrørende skolegang [i Syrien] er

der heldigvis meget, der er åbnet

igen, og mange skoler starter

forfra. Det er ikke ligesom før,

hvor mange militser forstyrrede

landet.

“

Vores overvejelse om at tage hjem

til Syrien var ikke, fordi det var

blevet bedre, det er fordi vi ikke

kan klare os her.

“

I Damaskus er der ikke noget. Det

går fint, som om der ikke var noget

krig. Men mit område er Aleppo, og

der har der været meget krig. Der er

krigen ikke afsluttet endnu. Der er

ikke el, der er ikke vand, der er ikke

noget som helst. Så jeg er usikker

på, om jeg kan klare mig der

“

3.1.2

Faktorer, der fremmer repatriering: Afsavn i forhold til familie og venner

Undersøgelsen viser, at den stærkeste drivkraft for respondenternes beslutning om at vende til-

bage til hjemlandet og den årsag, der nævnes af flest, er

savnet af familie og venner i Syrien.

For langt de fleste er det

savnet af kernefamilien

(egen ægtefælle og/eller børn), der driver

deres hjemrejse. Savnet handler i mange tilfælde om at leve et liv sammen og have en hverdag

sammen med de savnede.

Flere nævner derudover

psykisk belastning i forbindelse med afsavnet

som en væsentlig

faktor, der fremmer deres ønske om repatriering. Flere nævner en psykisk påvirkning og belast-

ning af at leve adskilt, og en anden respondent nævner, at det er meget krævende og opslidende

at savne sine børn. En respondent angiver, at hverdagen og ventetiden på familiesammenføring

medførte en slags psykisk depression. Ventetiden og afsavnet er ligeledes direkte årsag til en

anden respondents ønske om hjemrejse.

En anden årsag skyldes en

håbløs udsigt til at blive genforenet i Danmark

med de savnede –

og repatriering som den eneste løsning herpå. Som et eksempel nævner en respondent, at ved-

kommende ikke kan hente sine børn til Danmark pga. manglende tilladelse fra den anden foræl-

der i Syrien. En anden nævner, at ægtefælle og børn allerede er rejst tilbage til Syrien grundet en

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven

sag ved en dansk familieret, og den herboende person søger om at repatriere for at være sam-

men med dem.

Den omstændighed, at familiemedlemmer i hjemlandet også lider et stort afsavn, er ligeledes

med til at påvirke beslutningen om repatriering. Dette gælder særligt for respondenter med ald-

rende familiemedlemmer, såsom forældre.

Ønsket om at begrænse familiemedlemmernes

afsavn

er en faktor, der fremhæves af flere respondenter.

En stor del af respondenterne nævner særligt

aldrende familiemedlemmer,

der har begrænset

levetid tilbage som en faktor. Her er ønsket om at være til stede i deres sidste tid afgørende. Det

samme gør sig gældende for

syge familiemedlemmer,

som respondenter ønsker at vende hjem

til og yde omsorg for.

Familiebånd og børnenes bånd til familiemedlemmer

i Syrien er en vigtig faktor for enkelte

af de interviewede. En respondent fremhæver, at selvom børnene har deres egne venner og net-

værk i Danmark, er det vigtigt, at de har et forhold til aldrende familiemedlemmer i Syrien, som

ifølge respondenten udgør nøglepersoner i deres liv.

En enkelt respondent nævner derudover, at

øvrige familiemedlemmer er rejst hjem igen,

hvilket har opmuntret vedkommende til at gøre det samme.

Desuden fremhæver et par af respondenterne, at

ønsket om at finde en ægtefælle og få børn

er en faktor, der driver dem mod hjemlandet. Årsagen hertil skal findes i, at personerne ikke fø-

ler, at de hverken kan finde den rigtige i Danmark eller kan få familiesammenført en syrer hertil.

Endelig nævner en enkelt

ensomhed og manglende familie

i Danmark som en faktor.

Overordnet er det værd at bemærke, at langt de fleste respondenter nævner

familie, bekendte,

venner og øvrigt netværk i hjemlandet som en helt afgørende faktor.

Flere af dem betrag-

ter familien som det vigtigste i deres tilværelse og mener, at familien bør være samlet samt næv-

ner familien som omdrejningspunkt for beslutningen om at rejse hjem.

Hertil kan det noteres, at de gennemførte interviews kun afspejler førstehåndsperspektiver fra de

voksne i de pågældende familier og ikke forholder sig til

børns meninger og oplevelser

direkte.

Enkelte nævner slet ikke, hvordan børnene ser på muligheden for at rejse tilbage til Syrien (det er

tilfældet hos dem, der har forholdsvis små børn), mens enkelte andre siger, at børnene glæder sig

meget til det og har i årene i Danmark talt om livet og familien i Syrien som noget, de vil tilbage

til.

Årsagen til, at jeg skal komme tilba-

ge, er, at jeg ikke har familie her i

Danmark … min mor er syg, og jeg

er bange for, at der skal ske noget

dårligt med hende, mens jeg er her

“

Jeg kunne ikke gøre noget her i

Danmark og blev psykisk dårlig, da

mine børn ikke var sammen med

mig.

“

Den primære årsag til at komme tilba-

ge er, at jeg savner min mor, og hun

savner mig og min familie – og så hun

kan se mine børn og min familie. Hen-

des hjerte brænder, fordi vi bor langt

væk og ikke kan se hinanden. Hun er

gammel, og jeg vil gerne bruge den

sidste del af hendes liv sammen med

hende.

“

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven

3.1.3

Faktorer, der fremmer repatriering: Nationalitetsfølelse og kulturel identitet

Undersøgelsen viser, at en stor del af interviewpersonerne lider et afsavn i forhold til deres hjem-

land generelt. Dette beskrives oftest som

et særligt tilhørsforhold

i Syrien, som de savner, og

som giver dem et ønske om at rejse hjem. Derudover fremhæver flere eksplicit, at de mangler

”det at høre til” et sted. En overordnet manglende følelse af hjem og tryghed i Danmark er ligele-

des en faktor, som flere henviser til.

En af respondenterne fremhæver også

minder fra livet i Syrien

som noget positivt, der får ved-

kommende til at ønske sig tilbage. Dette gælder fx et solrigt klima og oplevelser i hjembyen, som

vedkommende drømmer om, at børnene i Danmark også skal opleve. En anden nævner specifikt

weekender og familiesammenkomster med bedsteforældre, børn og børnebørn som en drivende

kraft for genforening. Endelig nævner en tredje, at børnene skal tilbage til hjemlandet og lære

arabisk, før de bliver store, så de kan klare sig i Syrien.

En respondent nævner, at hun finder livet i Danmark vanskeligt,

fordi hun ikke føler, at hun

”hører til”.

Hun forklarer, at hun er træt og føler sig som en anden person i Danmark. Hun føler

sig i øvrigt heller ikke tilpas blandt andre arabere, der påtaler, hvorfor hun ikke går med tørklæ-

de.

Det bliver i forbindelse med ovenstående pointer implicit fremhævet, at årsagen bl.a. skal findes i

indirekte stigmatisering og fremmedgørelse

som flygtning i Danmark. Denne opfattelse

gælder, uanset om man ender med at opnå dansk statsborgerskab.

Udfordringer med at kunne integrere sig

er et gennemgående element i flere af responden-

ternes beslutning om repatriering. Her er det navnlig faktorer som sprogbarriere, fremmedgørelse

i Danmark og afsavn i forhold til hjemlandet og dets kultur og miljø, der bliver nævnt.

Endelig nævner en respondent, at

kærligheden og længslen efter hjemlandet

har spillet en

rolle. Vedkommende fremhæver, at de fleste mennesker elsker de lande, de kommer fra, og har

en særlig nationalfølelse i forhold til netop det. Derudover er medvirken og hjælp til at genopbyg-

ge fædrelandet også et afgørende element i argumentationen.

Overordnet set deler flere af de interviewede et eller flere elementer, der relaterer sig til kultur og

nationalfølelse, og som er med til at påvirke deres valg om at repatriere.

Ligesom den danske befolkning elsker deres land, gæl-

der det samme for mig – jeg elsker mit land. Hvis for-

holdene er gode nu, hvorfor skulle jeg så ikke tage tilba-

ge til mit hjemland? Jeg vil gerne deltage med den syri-

ske befolkning i at bygge landet igen.

“

Det er svært at ordne livet i fremmede lande, og

børnene skal tilbage, før de bliver store, der skal

klare sig i hjemlandet og lære sproget og alt det.

“

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven

3.1.4

Faktorer, der fremmer repatriering: Forretnings- og beskæftigelsesmuligheder

Blandt de interviewpersoner, der taler om konkrete planer for fremtidige forretninger eller job i

Syrien, er der en forventning om, at de vil have

bedre muligheder

for at drive egen forretning

eller finde et job i Syrien, da de taler sproget og kender kulturen. På den måde hører disse for-

ventninger sammen med de førnævnte kulturelle overvejelser.

På tværs af respondenterne er det indtrykket, at muligheden for at drive egen virksomhed og

følelsen af selvstændighed har stor betydning.

En af respondenterne nævner direkte, at det

fremmer vedkommendes lyst til at repatriere, fordi støtten hjælper til at kunne drive forretning

eller købe et hus – og starte forfra.

En anden person nævner, at støtten muliggør, at vedkommende kan oprette et supermarked og

derved

skabe et liv for sig selv og sine børn.

Respondenten finder det umuligt at gøre det

tilsvarende i Danmark grundet sprogvanskeligheder. En tredje nævner, at vedkommende har en

gammel forretning, som kan genetableres. Vedkommende ønsker at åbne et bageri.

En enkelt respondent er blevet præsenteret for idéen, men har endnu

ikke fundet på et er-

hverv.

En anden henviser også til, at man kan forsøge sig med en forretning og benytte perioden

for

fortrydelsesret som en forsøgsperiode

for at se, om projektet lykkes.

De forbedrede forhold i Syrien og muligheden for økonomisk støtte betyder dog ikke, at det bliver

nemt at klare sig, påpeger flere. De nævner bl.a. udfordringer med services (fx manglende elek-

tricitet) og

høje leveomkostninger

(fx høje priser på fødevarer og husleje) i Syrien som årsag

til usikkerhed om, hvorvidt de vil kunne klare sig økonomisk. Dette er også med til at påvirke, at

de søger den økonomiske støtte.

I Syrien kan jeg stifte en forretning, fordi alle taler arabisk.

Her i Danmark er det umuligt at gøre det, fordi alle taler

dansk.

“

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven

Figur 3-2 nedenfor illustrerer de faktorer, som var betydningsfulde for en konkret interviewper-

sons beslutning om at repatriere. Som figuren viser, afvejede personen flere forhold i både Syrien

og Danmark. Personen har været bekymret for udfordrende leveforhold og konflikten i Syrien og

har også tænkt over den sikkerhed og de rettigheder, vedkommende oplever i Danmark. Afsavn i

forhold til Syrien og især ønsket om at være sammen med et sygt familiemedlem i Syrien har dog

vejet mest efterfulgt af personens fornemmelse af, at deres børn ikke har en fremtid i Danmark,

da personen ikke tror, de har mulighed for at få permanent ophold eller blive danske statsborge-

re. Personens beslutning om at repatriere er blevet fremmet af muligheden for økonomisk støtte

gennem repatrieringsordningen, men personen beskriver det ikke som afgørende for beslutnin-

gen.

Den/de bokse, der er markeret med lyserødt, indikerer

afgørende

faktorer, mens de øvrige indike-

rer

medvirkende

faktorer.

Figur 3-2. Illustration af de faktorer, som en konkret interviewperson har beskrevet som betydningsfulde for

beslutningen om at repatriere

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven

3.1.5

Faktorer, der afholder interviewpersonerne fra repatriering: Bekymringer om

Syrien, som kan forhindre hjemrejse

Enkelte interviewpersoner udtrykker bekymringer om forhold i Syrien, som, de mener, kan gøre

det risikabelt at vende hjem.

Specifikt nævner en af de interviewede, at han og ægtefællen har besluttet sig for ikke at rejse

pga. Syriens krav om, at alle mænd i alderen 42 år eller yngre

indkaldes til militæret

(alterna-

tivt betales et gebyr). Enkelte mænd fortæller, at de har ventet med repatriering, indtil de fyldte

43 år for at undgå værnepligten. En anden fremhæver, at han er blevet frarådet at vende tilbage

til Syrien netop pga. regelændringen i loven om værnepligt.

Reglerne for den obligatoriske militærtjeneste beskrives nærmere i faktaboksen nedenfor. Det

bemærkes desuden, at det syriske pas kun har en gyldighedsperiode på to år for repatrierede

borgere, der ikke har været i militærtjeneste.

Fakta om obligatorisk militærtjeneste i Syrien

Syrien har obligatorisk

værnepligt.

Pligten omfatter alle syriske mænd, der er egnede til militærtjeneste.

Det gælder, hvad enten vedkommende er udstationeret, bosiddende i et andet land eller er flygtning.

Den syriske folkeforsamling vedtog den 17. december 2019 en ændring af artikel 97 i landets lov om

værnepligt, der gælder for personer, der har undgået obligatorisk militærtjeneste og undladt at betale

direkte kompensation herfor.

Lovændringen efterlader fire muligheder for en mand, der ønsker at vende tilbage til Syrien, når hans

status som syrer er registreret ved en syrisk ambassade:

•

Han kan returnere til Syrien og afslutte sin obligatoriske tjeneste.

Han kan betale et beløb svarende til 8.000 USD, før han fylder 43 år, som det er beskrevet i arti-

kel 13 i den syriske lov om militærtjeneste, for at blive fritaget fra tjeneste.

Han kan betale det samme beløb i stedet for tjeneste efter at være fyldt 43 år, hvis han hverken

har tjent i militæret eller betalt beløbet tidligere.

Han kan efter at være fyldt 43 år afgive sine finansielle aktiver samt aktiver fra en eventuel æg-

tefælle eller ægtefæller og børn til konfiskation. Denne beslaglæggelse kan ske uden varsel.

Kilde: ‘Drain Society, Feed the Military’, Muhsen al-Mustafa, Diwan – Middle East Insights from Carnegie,

Carnegie Endowment for International Peace, https://carnegie-mec.org/diwan/81107

Flere nævner også, at det er en

generel bekymring

blandt dem og blandt mænd i deres om-

gangskreds og netværk. En respondent refererer til bekendte, der ikke vil tilbage pga.

frygt for

indkaldelse til militæret eller

frygt for, at deres navn fremgår på en liste over modstandere af

styret, og de ikke ved, hvordan de vil blive behandlet.

En respondent har allerede været i militæret og er derfor fritaget fra at skulle igen. Vedkommen-

de fremhæver, at han

ikke vil deltage i den nuværende krig

og ikke er enig i dens grundlag.

Det forstås, at hvis han skulle aftjene værnepligt nu efter den gældende lov, ville dette afholde

ham fra at søge om repatriering.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven

En anden fremhæver, at flere unge flygtninge er kommet til Danmark for at undgå værnepligten.

Oplevelsen er, at de unge

ikke har råd til at betale gebyret og derved tvinges i militæret,

hvilket er en faktor, der afholder dem fra repatriering.

En del nævner også

frygt for de syriske myndigheder.

En respondent fremhæver, at de syri-

ske myndigheder har hørt, at nogle flygtninge tænker på at vende tilbage, og flere har oplevet at

blive opsøgt af de syriske myndigheder. Det gør dem

bekymrede for konsekvenserne og

eventuelle repressalier,

når de vender hjem. Derudover har få af de interviewede hørt historier

om, at der skal betales bestikkelse ved indrejse for at undgå

anholdelse.

Fakta om risikoen for tilbageholdelse, afpresning eller forfølgelse i Syrien for

hjemvendte syriske flygtninge

Adskillige rapporter fra internationale og nationale organisationer såvel som anerkendte nyheds-

kilder som

Financial Times

Washington Post

fortæller om tilfælde, hvor flygtninge, der vender

tilbage til Syrien efter et ophold i et andet land, er blevet tilbageholdt, forhørt, afpresset eller

forfulgt af syriske myndigheder ved eller efter indrejse til Syrien. Det er for eksempel blevet rap-

porteret, at:

•

Hjemvendte syriske flygtninge kan være blevet tilbageholdt ved grænsen i en periode, der

typisk varer mellem én time og flere dage. I nogle tilfælde er de tilbageholdte ikke blevet

løsladt ved tidspunktet for rapporteringen.

Personer, der, ifølge de syriske myndigheder, har undgået værnepligt, eller som har (eller

er i familie med nogen, som har) forbindelser med oppositionsgrupper, risikerer at blive

afpresset, tilbageholdt, anholdt og/eller tvunget i militærtjeneste.

OHCHR (kontoret af FN’s Højkommissær for Flygtninge) vurderede i 2019, at hjemvendte

syriske flygtninge står over for en mangel på retssikkerhed, hyppige brud på menneske-

rettigheder og dårlige økonomiske fremtidsudsigter, såvel som en fortsat konfliktsituation,

der udfordrer muligheden for en sikker og holdbar tilbagevenden.

Det vurderes, at alle hjemvendte flygtninge må afgive oplysninger om deres kontakter og

aktiviteter i udlandet til de syriske myndigheder.

•

Kilder: European Asylum Support Office, “Syria – Targeting of Individuals (Country of Origin Information Report,” marts 2020:

https://easo.europa.eu/sites/default/files/publications/easo-coi-report-syria-targeting-individuals.pdf; Udlændingestyrelsen og

Dansk Flygtningehjælp, ”Syria: Security Situation in Damascus Province and Issues Regarding Return to Syria,” februar 2019:

https://nyidanmark.dk/-/media/Files/US/Landerapporter/Syrien_FFM_rapport_2019_Final_31012019.pdf?la=en-

GB&hash=23AFEB190303A4292E0B3E6E14E14D9062ED934B; Chloe Cornish og Asser Katab, “Climate of fear deters Syrian

refugees from returning home,” Financial Times, juli 2019: https://www.ft.com/content/630b11f8-9d9a-11e9-b8ce-

8b459ed04726. Louisa Loveluck, “Assad urged Syrian refugees to come home. Many are being welcomed with arrest and

interrogation,” Washington Post, juni 2017: https://www.washingtonpost.com/world/assad-urged-syrian-refugees-to-come-

home-many-are-being-welcomed-with-arrest-and-interrogation/2019/06/02/54bd696a-7bea-11e9-b1f3-

b233fe5811ef_story.html

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven

Grundet en beslutning fra den syri-

ske regering skal alle i alderen op til

43-44 år i militæret og aftjene

værnepligt. Så jeg vil være nødt til

at gå direkte ind i den syriske hær,

hvis jeg kommer tilbage.

“

Der er nogle, der flygtede fra Syrien her til

DK, mens de var 16-19 år, og har været i

Danmark i 4-5 år. De skulle til militæret –

værnepligt. Men i Syrien er det tilladt at

undgå det, hvis man betaler et beløb. Fx

skal de betale 6.000 dollars*, så er man

ikke mere forpligtet til værnepligt. Jeg

tænker på de fyre, som ikke har råd til at

betale det gebyr, man skal betale for at

fjerne den værnepligt. Hvis de kunne få

penge til at betale dette beløb, så kunne de

klare det. Ellers er de bange for at komme

tilbage til Syrien.

*Det faktuelle gebyr er 8.000 USD.

“

[Min] ven skulle også betale be-

stikkelse for ikke at blive anholdt,

da han indrejste i Syrien, så nu

risikerer man at skulle betale

noget.

“

3.2

Faktorer i Danmark

Ud over forhold, familie og tilknytning til Syrien er de syriske interviewpersoners overvejelser om

at vende tilbage til Syrien også påvirket af deres oplevelser i Danmark. Generelt tyder undersø-

gelsen på, at en stor del ikke oplever tilstrækkelige

sociale og økonomiske forhold

for dem

selv eller deres børn i Danmark. Dernæst oplever enkelte, at begrænsede

muligheder for fami-

liesammenføring

påvirker deres livskvalitet. Disse oplevelser af livet i Danmark er ofte tungtve-

jende i beslutningen om at vende hjem. Dertil er der flere, der nævner

kravene til at opnå ret-

tigheder

angående fx permanent ophold eller statsborgerskab i Danmark som en fremmende

faktor. Endelig fortæller personer om negative oplevelser eller utryghed ved

de danske sociale

myndigheder eller sundhedssystemet,

som giver dem lyst til at rejse tilbage.

Hvad angår de sociale og økonomiske forhold skal disse læses i en sammenhæng. Alle responden-

ternes svar overlapper i emner, der påvirker dem både socialt og økonomisk. De økonomiske

forhold drejer sig her typisk om manglende mulighed for beskæftigelse, et utilstrækkeligt eller

utilfredsstillende indkomstniveau og manglende tilknytning til arbejdsmarkedet generelt. De so-

ciale forhold drejer sig primært om følelsen af ikke at høre til i Danmark, af at være isoleret og

generelt opfattelsen af livet i Danmark. Samlet for både de økonomiske og sociale forhold findes

manglende integration, hvor ringe danskkundskaber er den faktor, der fylder mest.

3.2.1

Faktorer, der fremmer repatriering: Manglende sociale og økonomiske forhold

Flere af de interviewede personer påpeger deres begrænsede sociale og økonomiske forhold i

Danmark som en primær årsag til deres ønske om at tage tilbage til Syrien. For de fleste kan

opfattelser af sociale og økonomiske forhold ikke vurderes separat, da de

påvirker hinanden.

Sprogkundskaber

Vedrørende sociale forhold nævner flere, at de har haft

problemer med at lære sproget.

Enkel-

te personer fortæller, at årsagen hertil skal findes i oplevelser, der har påvirket dem psykisk. Det

gælder for eksempel for en respondent, der mistede et barn på rejsen til Danmark, og for flere

andre, der peger på, at separationen fra børn og familie er psykisk belastende.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven

Den sproglige barriere går på tværs af flere af respondenterne. Derudover fremhæver de, at bør-

nene taler flydende dansk, og at nogle af dem slet ikke kan tale arabisk. Dette er dog ikke en

hindring for dem i forhold til beslutningen om at repatriere. Enkelte betragter de

manglende

arabiskkundskaber

hos børnene som et incitament til at tage af sted.

Tilknytning til arbejdsmarkedet

Derudover nævner flere, at de

savner at have et arbejde,

og at de på trods af mange forsøg og

flere praktikker ikke har kunnet finde arbejde. Enkelte af dem siger, at deres begrænsede dansk

har bidraget til det. Andre nævner lange ventetider og dårlig behandling i jobcentret som en år-

sag. Flere af respondenterne fremstår

generelt uden håb

i forhold til dette område. For flere af

respondenterne gælder det, at de har sendt adskillige ansøgninger, været i flere forskellige prak-

tikker og har forsøgt i mange år. En nævner specifikt at have fået at vide, at praktikken ikke ville

lede til et reelt arbejde, hvilket har medført stor demotivation.

En anden

oplever at være i et limbo

mellem at bidrage til samfundet og være aktiv kontra at

have de nødvendige midler til at betale regninger og opretholde et godt liv. Det skyldes, at re-

spondenten kan få flere penge udbetalt, hvis vedkommende er på kontanthjælp og får boligstøtte,

end hvis vedkommende har et arbejde og dermed får flere regninger og ikke kan få boligstøtte.

Dette har påvirket respondenten negativt og fremmet vedkommendes ønske om at repatriere.

Tilhørsforhold

Dertil er der flere, der udtrykker en

oplevelse af ikke at høre til

i Danmark og en formodning

om, at de aldrig vil blive set af andre i landet som andet end flygtninge.

En kvindelig respondent beskriver, hvordan tanken om at have et arbejde i sig selv har udgjort en

udfordring, fordi hun

altid kun har været beskæftiget med sine børn og hjemmet.

Det ople-

ves derfor som en stor udfordring at søge om arbejde og være i praktik, da hun ikke har oplevet

at have en ”arbejdsidentitet”.

Danmark er et flot land med sikkerhed, tryghed og intelligente og fornuftige mennesker, lyder det

fra en af respondenterne. Men vedkommendes følelse af, at staten ikke vil have flygtninge i lan-

det, overskygger dette.

Retorikken og behandlingen,

som føles respektløs, er med til at præ-

ge, at respondenten ikke har lyst til at være aktiv og bidrage til samfundet.

Flere nævner,

at livet i Danmark generelt set er hårdt,

idet landet er fremmed for dem, der

stilles høje krav til dem, og at integrationen er svær. Hertil føler flere sig isolerede. En respondent

nævner eksplicit, at den økonomiske støtte til repatriering har været uden betydning, da beslut-

ningen baserer sig på opfattelsen af, at det ikke længere kan betale sig for dem at være i Dan-

mark.

Der er ikke noget her, der fremmer

mig i at blive i Danmark. Jeg prøver

at finde et arbejde her, men jobcen-

tret hjælper mig ikke. De siger, du

skal kun skrive i Jobnet og vente, og

jeg har gjort det i 4 år. Hvis jeg

kunne finde et arbejde her i Dan-

mark, ville jeg vente med at komme

tilbage til Syrien.

“

Jeg respekterer, at Danmark har

hjulpet os, da vi var i krise – jeg

kan ikke glemme det. Men selv-

om man får statsborgerskab og

bliver i mange år, vil folk altid

sige, at jeg er flygtning.

“

Vi overvejede repatriering pga. vores

situation her – det er et helt andet

system, hvor vi ikke har kunnet inte-

grere os. Min kone har så travlt med

småbørn og sprogskole, at hun er så

utrolig træt, når hun kommer hjem.

Og jeg har smerter i kroppen og har

svært ved at være i arbejde. Så det

kan ikke betale sig for os at blive her i

Danmark.

“

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven

3.2.2

Faktorer, der fremmer repatriering: Udfordringer med familiesammenføring

Hvor det førnævnte afsavn i forhold til familie i Syrien påvirker en del af interviewpersonerne, er

der enkelte, der oplever problemer eksplicit i forbindelse med familiesammenføring til Danmark.

Her er der tale om situationer, som kun er rejst af en eller to personer, men som kan formodes at

gælde for andre syrere i Danmark.

En af dem, der nævner familiesammenføring som en fremmende faktor, er en ugift mand, som

har fast job i Danmark og

gerne vil stifte familie.

Han har ikke fundet en partner i Danmark, og

han tror ikke, det bliver muligt at familiesammenføre en ægtefælle til Danmark.

Dette er

en af årsagerne til, at han i stedet vælger at repatriere.

I en anden situation har en mand droppet sin sag om at få sin kone og børn familiesammenført til

Danmark, da hans datter er blevet voksen, siden han rejste fra Syrien for fire år siden, og hun

skulle efterlades alene der.

Den lange ventetid på behandlingen af ansøgningen

om familie-

sammenføring har dermed haft så stor indflydelse, at han i stedet ønsker at repatriere til Syrien.

Den lange ventetid har også været hård for flere andre af respondenterne.

En nævner specifikt, at to ting var afgørende for, at vedkommende valgte repatriering; de

stramme regler for familiesammenføring og for at få permanent opholdstilladelse eller få indføds-

ret.

Samlet set tyder det på, at de gældende familiesammenføringsregler og lange ventetider udgør

en fremmende faktor for repatriering hos enkelte af respondenterne.

Jeg vil have en familie og vil giftes. Jeg er 40 år og

kan ikke finde den rigtige i Danmark og kan ikke

familiesammenføre nogen … Jeg har et job her,

hvor min chef er glad for mig, men der var to ste-

der, der påvirkede min beslutning: Jeg kan ikke

familiesammenføre nogen, og der er meget stram-

me regler. Og det er meget svært for mig at få

permanent opholdstilladelse eller få indfødsret.

“

Jeg ventede to år og syv måneder før jeg måtte søge om fami-

liesammenføring, men efter den tid, så gik der lang tid … Vi fik

afslag – de sagde, der manglede papirer. Plus har jeg en datter,

der var 15 år, da jeg rejste fra Syrien. Hun er nu blevet 19 år og

kan ikke komme sammen med familien. Så vi har stoppet fami-

liesammenføringen. Pga. den lange ventetid begyndte jeg at

have en slags psykisk depression. Jeg har boet her længe uden

min familie, og de kunne ikke være sammen med mig, og be-

gyndte at få det dårligt. Så sagde jeg, at jeg ville være sammen

med min familie.

“

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven

Figur 3-3 nedenfor viser faktorer, som en konkret interviewperson har beskrevet som betydnings-

fulde for vedkommendes beslutning om at repatriere. For denne person har ønsket om at stifte

familie i kombination med opfattelsen af, at familiesammenføring af en ny partner til Danmark er

umulig, været det væsentligste for personens beslutning. Dertil kommer en forventning om, at

man ikke vil kunne blive dansk statsborger i fremtiden. Samtidig har personen overvejet, at ved-

kommende har et fast job her i Danmark, som han/hun kan lide, og pågældende er også usikker

på, om retten til at fortryde og komme tilbage til Danmark reelt er garanteret (se afsnit 4.4 for

mere om interviewpersonernes overvejelser om fortrydelsesretten).

Den/de bokse, der er markeret med lyserødt, indikerer

afgørende

faktorer, mens de øvrige indike-

rer

medvirkende

faktorer.

Figur 3-3. Illustration af de faktorer, som en konkret interviewperson har beskrevet som betydningsfulde for

beslutningen om at repatriere

3.2.3

Faktorer, der fremmer repatriering: Kravene til at opnå rettigheder i Danmark

Undersøgelsen viser, at en del af respondenterne oplever, at mange og komplicerede regler gør

det svært at se en fremtid i Danmark. Flere nævner

dårlige vilkår for flygtninge,

store be-

grænsninger og

manglende udsigt til dansk statsborgerskab, opholdstilladelse eller lig-

nende

trods mange år i Danmark.

Dansk statsborgerskab

er særligt et emne, der optager mange af de interviewede. Flere af dem

påpeger, at de ikke kan opnå dansk statsborgerskab (og dermed lige rettigheder), selvom de har

været her i mange år. Dette er med til at besværliggøre livet i Danmark, og samtidig bidrager det

til et håbløst syn på fremtiden, forklarer en af respondenterne.

Vilkårene i Danmark i forhold til opholdstilladelse er også afgørende for flere af de interviewede.

Som et eksempel fremhæver en respondent, at vedkommende kender flere andre flygtninge, der

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven

enten bor i Holland, Sverige eller et tredje sted, og som ikke har haft problemer med at opnå

permanent opholdstilladelse eller statsborgerskab. Til sammenligning påpeger respondenten sin

egen situation, som omfatter opholdstilladelse i fem år og efterfølgende forlængelse i to år. En

nævner også rettigheder i forhold til vedkommendes barn, der er født i et tredjeland (uden for

EU), og som ikke kan få danske papirer.

Flere fremhæver en følelse af at blive dårligt behandlet i Danmark og af den danske regering ge-

nerelt. Dette uddybes dog ikke yderligere. Dertil mener en anden ligeledes, at

livet i Danmark

gradvis forværres

grundet flere nye regler på asyl- og flygtningeområdet.

En anden begrunder utilfredsheden med

begrænsninger i forhold til

fx at rejse på ferie, besøge

hjemlandet, besøge familie i andre lande og generelt at blive behandlet anderledes.

De begrænsede udsigter til dansk statsborgerskab, opholdstilladelser eller lignende

generelle regler på asyl- og flygtningeområdet er bl.a. årsag til repatriering blandt disse respon-

denter.

Livet i Danmark bliver værre og

værre, fordi hver eneste dag kom-

mer der nye regler imod os. Det er

meget svært for os at leve her … Den

politik i Udlændingestyrelsen, de har

startet, med alle reglerne, alle de der

stramninger, den er 100 pct. som

om, de vil sige til os, skrid fra landet.

“

Beslutningen er også for mine

børn, fordi de har boet i Danmark i

fem år, men der er ikke nogen

fremtid for os, fordi man ikke får

dansk statsborgerskab, selv hvis

man har boet her i mange år.

“

Man har ikke lov til at rejse til sit hjem-

land, man har ikke lov til at se sin

familie, som man har forladt. Man har

ikke de samme muligheder. Man kan

ikke komme på sommerferie der eller

andre lande som Libanon, da det er

dyrt, og man skal have visum. Derfor

er det bedst at rejse.

“

3.2.4

Faktorer, der fremmer repatriering: Utryghed ved de danske sociale myndighe-

der og sundhedssystemet

Der er enkelte af de interviewede, hvis overvejelser om at repatriere er blevet påvirket af

kon-

krete oplevelser

med de sociale myndigheder eller med sundhedsvæsenet. Her er der igen tale

om sagstyper, som er unikke blandt interviewpersonerne, men hvor lignende oplevelser kan tæn-

kes at påvirke andre i populationen af syrere i Danmark.

Et eksempel på denne type af fremmende faktor for repatriering kan findes for to interviewperso-

ner, som har oplevet, at deres

eget eller et barns helbred ikke er blevet godt behandlet

eller håndteret

i Danmark.

En af respondenter har oplevet, at vedkommendes handicappede barn ikke har udviklet sig i

Danmark, men havde udviklet sig bedre, hvis de stadig var i Syrien.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven

En anden person har oplevet, at egne helbredsproblemer ikke er blevet anerkendt af kommunen

trods en lægeerklæring herom. Vedkommende har som følge af sygdommen ikke opfyldt aktive-

ringskravet, og konsekvensen heraf har været at miste integrationsydelsen i en periode. Det har

skabt stor frustration og usikkerhed hos respondenten.

Dertil er der yderligere en interviewperson, der fortæller om at have sendt sin kone og børn ud af

landet pga. en

familiesag,

hvor anbringelse af familiens børn var blevet rejst som mulighed.

Vedkommende anerkendte den hjælp, som familien havde modtaget fra kommunens familiekon-

tor, men så ingen anden udvej end at sende familien ud af landet. Personen har nu søgt repatrie-

ringsstøtte for at følge med dem til Syrien.

Derudover er der en opfattelse af, at der er stor forskel på hjælp og serviceydelse afhængig af

kommune. En respondent har en oplevelse af, at kommunen aldrig hjælper. Vedkommende føler,

at de blot er et tal i rækken, og at de altid bliver sendt videre i systemet eller ikke taget seriøst.

Den store frustration over manglende hjælp fra myndigheder

eller utryghed ved de offent-

lige systemer i Danmark er dermed en fremmende faktor for repatriering hos flere af responden-

terne.

Mit barn blev henvist til en læge

angående hendes sygdom, men

lægen sagde, vi kan ikke behandle

hende. Jeg sagde, hvordan kan det

være, at hun kunne blive behandlet

eller var under behandling i Syrien?

Så sagde lægen, hun kan vende

tilbage til Syrien.

“

[Kommunens familieafdeling] fortalte

os, at det var retten, som bestemmer,

om børnene bliver boende hos os, eller

om de skulle flyttes. Efter at vi har

oplevet det her, besluttede vi, at vi ikke

kunne acceptere det, hvis det sker, og

at hun skulle rejse tilbage med børnene

til Syrien. Sagen i retten er ved at køre

stadig, og jeg fortalte kommunen, hvad

der er sket. Dommeren sagde, at hvis

børnene kommer tilbage til Danmark,

bliver de fjernet og flyttet et andet sted

hen.

“

Nogle kommuner hjælper, nogle

gør ikke. Vores kommune hjælper

aldrig. De hjælper aldrig med

noget som helst. […] Jeg har ikke

nogen, ingen myndighed, som kan

hjælpe mig her i Danmark.

“

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven

OPLYSNING OG RÅDGIVNING OM

REPATRIERINGSORDNINGEN OG OM PROCESSEN MED

ANMODNING OM SAGSBEHANDLING

Flygtninge og familiesammenførtes oplevelser med repatrieringsordningen i Danmark kan beskri-

ves i fire mulige faser. Først får de oplysninger om ordningen, hvilket kan ske gennem forskellige

kanaler. Derefter kan de, der er interesseret i at søge støtte, henvende sig til rådgivningen ved

Dansk Flygtningehjælp. Hvis de vælger at fortsætte med processen, hjælper rådgiverne med at

anmode om sagsbehandling, som sendes pr. e-mail til bopælskommunen. Når anmodningen er

indsendt, skal de vente på svar fra kommunen og forberede sig med kommunens hjælp på at

repatriere. De efterfølgende afsnit præsenterer indsigter om disse faser ud fra de interviewede

syriske ansøgeres oplevelser. Processen, som ansøgerne beskriver det, illustreres i figur 4-1 ne-

denfor.

Figur 4-1. Illustration af den proces, interviewpersonerne beskriver at have oplevet med at søge om repatrie-

ringsstøtte

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven

4.1

Hvordan lærer syrere om repatrieringsordningen?

De interviewede syrere har lært om repatrieringsordningen via tre kanaler: Gennem

deres eget

netværk, fra kommunen eller gennem de sociale medier.

Enkelte af de interviewede har

hørt om ordningen fra andre, de kender personligt. Kendskabet er opstået fra familie eller venner

i Danmark, fx fra et familiemedlem, der kender nogle, der har vendt tilbage til Syrien med støtte

efter repatrieringsloven. Andre har hørt om det gennem folk, de kender, som er vendt tilbage til

Syrien, og som har fortalt om mulighederne for støtte. Andre igen har hørt om det gennem be-

kendte, som de fx læser sammen med her i Danmark. En af de interviewede nævner, at mange af

de mennesker, de læser med, som er flygtninge og indvandrere, herunder nogle fra Syrien, taler

om repatrieringsordningen. Dermed kommer de nemt til at høre om ordningen på studiet.

Dertil er der flere, der siger, at de først har hørt om ordningen fra

en kommunal sagsbehand-

ler

i forbindelse med møder. Mindst én af de interviewede understregede, at de havde hørt om

ordningen hver gang de var til møde i kommunen. En anden, som har hørt om ordningen gennem

sin sagsbehandler, fortæller, at sagsbehandleren fortalte om ordningen og henviste til Dansk

Flygtningehjælps rådgivning for konkret hjælp med processen. En anden igen har hørt om det

gennem et oplæg på sprogcentret givet af en sagsbehandler fra kommunen ifm. et sprogkursus.

Vedkommende beskriver, at kommunens repræsentant fortalte om ordningen og omdelte pjecer

om den med oplysninger om muligheder for støtte og kontaktoplysninger til rådgivning ved Dansk

Flygtningehjælp.

Den kommunale vejledningsforpligtelse

Efter integrationslovens § 20 b skal kommuner vejlede udlændinge, som er omfattet af repatrie-

ringsloven, om mulighederne for repatriering:

•

I forbindelse med alle samtaler, der gennemføres som led i den løbende opfølgning på

kontrakten efter integrationsloven

I forbindelse med alle samtaler under kontaktforløb efter lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats og som led i sygedagpengeopfølgningen

Når der i øvrigt er anledning hertil

Indholdet af den del af samtalen, der vedrører muligheden for repatriering, tilrettelægges i

kommunen, så samtalen er både relevant og tilpasset den enkelt borgers situation. I tilfælde af,

at en person udtrykker ønske om at vende tilbage til sit hjemland eller tidligere opholdsland,

kan den kommunale sagsbehandler henvise vedkommende til Dansk Flygtningehjælp med hen-

blik på at få individuel og uddybende rådgivning om mulighederne for at vende hjem. Kommu-

nen kan hjælpe borgeren med at udfylde det oplysningsskema, som ansøgerne skal indsende til

Dansk Flygtningehjælp forud for den individuelle rådgivning.

Kilde:

Vejledning om repatrieringsloven,

Integrationskontoret, Udlændinge- og Integrationsmi-

nisteriet, juli 2019.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven

Endelig fortæller enkelte, at de har lært om ordningen gennem

sociale medier.

For nogle har det

været gennem beskeder i grupper, som de er med i på fx Facebook. For andre har det været fra

andre syrere og arabisktalende personer, de har forbindelse med på sociale medier. Enkelte har

set en

video fra Dansk Flygtningehjælp,

som oplyser om ordningen, via sociale medier. Efter

at have set eller hørt om ordningen på sociale medier har nogle derefter spurgt deres sagsbe-

handler ind til ordningen, mens andre har kontaktet Dansk Flygtningehjælp uden at tale med

sagsbehandleren om det.

Hver gang man kommer til kommunen for at snakke

om noget, får man fortalt, at man kan få støtte i

20.000 dollars for at vende tilbage. Så jeg har hørt om

det mange gange.

“

Det var min søsters mand, som bor her i Dan-

mark og har været her i 8-10 år – det har min

søster også. Han fortalte mig, at han har nogle

venner, som kom tilbage til Syrien. Han fortalte,

at de har fået penge og kom tilbage til Syrien.

“

4.2

Hvilken rådgivning modtager syrere om repatrieringsordningen?

Syrere, som har interesse i repatrieringsordningen, kan henvende sig til Dansk Flygtningehjælp

for flere oplysninger og rådgivning om at søge støtte. De interviewede syrere fortæller, at rådgi-

verne har oplyst dem om ordningens støttemuligheder, samt om deres rettigheder ifm. ordnin-

gen, herunder fortrydelsesretten. Dertil beskriver de, at rådgiverne har hjulpet dem med proces-

sen med at anmode kommunen om sagsbehandling.

De interviewede syrere har talt med rådgivere fra Dansk Flygtningehjælp mellem to og fem gan-

ge. De fleste har modtaget rådgivning telefonisk, mens enkelte fortæller, at de har haft et person-

ligt møde med en rådgiver for bedre at kunne forstå oplysningerne om ordningen. Mens enkelte

først har fundet oplysninger om ordningen online, har rådgivningen været hovedkilden for viden

om ordningen for de fleste af de interviewede.

De interviewede fortæller, at de under rådgivningssamtalerne fik

oplysninger om, hvor meget

støtte, der kan søges samt om processen for anmodningen om sagsbehandling ved

kommunen.

De fleste fortæller også, at de er blevet fortalt, at

udbetaling af støtte sker over

to omgange,

hvor man først modtager 2. rate efter et år i hjemlandet. De interviewede fortæller,

at de er blevet oplyst om muligheden for at bruge

fortrydelsesretten,

og at de skal tilbagebeta-

le støtten, hvis de vælger at vende tilbage til Danmark. Hertil er der enkelte, der fortæller, at

Dansk Flygtningehjælp har opfordret dem til at forlænge deres opholdstilladelse, inden de rejser,

så der er mulighed for at komme tilbage.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven

Flere fortæller også, at de har haft samtaler med rådgivere om, hvorvidt de virkelig ønskede at

vende tilbage, hvor rådgiverne har påpeget

faktorer, de skal tage i betragtning eller plan-

lægge efter.

Det gælder fx faktorer, der sikrer, at deres børn kan komme i skole, og at andre

lignende omstændigheder er i orden, når de vender tilbage til Syrien. En respondent, der skal

rejse med et ældre barn, fortæller også, at barnet under rådgivningsprocessen er blevet spurgt,

om det vil med. Endelig fortæller flere om, hvordan Dansk Flygtningehjælp har hjulpet dem med

processen med at anmode kommunen om sagsbehandling. Enkelte har fået hjælp til processen fra

deres kommunale sagsbehandler.

“

Rådgiveren sagde til mig, at jeg kan modtage den økonomi-

ske støtte og kan rejse tilbage til Syrien, og efter et år kan

komme tilbage og returnere penge. Det er bedre end at tage

tilbage i to måneder [bare for at se]. Dansk Flygtningehjælp

er de eneste, som har hjulpet mig, siden jeg har været i

Danmark. De ting, jeg ikke forstod, har de forklaret mig, så

jeg kunne forstå det.

“

De [Dansk Flygtningehjælp] gav mig oplysninger om,

hvordan det skulle foregå, hvis man kommer tilbage til

Syrien. De spurgte, om jeg var sikker, og jeg sagde: ja,

jeg er sikker. De har også spurgt min søn, om han ville

komme tilbage, og han sagde ja.

4.3

Processen efter indsendelse af ansøgning

Flere af de interviewede rejser to faktorer, som har haft betydning for deres oplevelse, efter at

anmodningen om sagsbehandling angående repatrieringsstøtte er indsendt: Ventetiden på svar og

om kommunens rolle i afklaring og planlægning i forhold til deres eventuelle hjemrejse.

Mens der for nogle af personerne kun er gået få uger, siden deres anmodning om sagsbehandling

er blevet indsendt, er der for andre gået otte måneder. Blandt dem, der har ventet flere måneder,

er der flere, der udtrykker utilfredshed med

ventetiden.

De giver udtryk for, at det har været

en stor beslutning at træffe, og de venter nu kun på afgørelsen. For andre har ventetiden været

lang grundet behov for nye rejsedokumenter, før de kan rejse til Syrien.

Flere af de interviewede sætter spørgsmålstegn ved

kommunens rolle

i ventetiden. Enkelte for-

tæller, at kommunen har været langsom til at indgå en aftale med dem med henblik på at tale om

det. De personer, der er blevet interviewet under den generelle nedlukning ifm. COVID-19, næv-

ner, at der er kommet yderligere forsinkelse i processen, da der ikke kan holdes personlige sam-

taler i perioden. En af de personer udtrykker et ønske om, at der i stedet kunne afholdes telefon-

samtaler for at fremskynde processen. Flere personer fortæller desuden også om en sideløbende

proces, hvor kommunen vejleder i forhold til processen for at få rejsedokumenter fra de syriske

myndigheder. Her fortæller enkelte, at de har haft svært ved, at kommunen har stillet krav til,

hvilken syrisk ambassade der må søges ved.

Da de afholdte interviews er foretaget på forskellige tidspunkter i venteperioden, er det ikke muligt at sammenligne interviewpersonernes ople-

velser med denne fase.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven

Så længe man har besluttet sig for

at rejse hjem, hvorfor skal der

være så lang behandlingstid? Nu er

der gået ni måneder, og der kan

godt gå tre måneder mere. Og det

år er som tortur for mig, der tæn-

ker jeg på min familie hele tiden.

“

Min sagsbehandler ville hjælpe

mig også med, at jeg skulle til

Berlin for at lave et syrisk pas –

fordi jeg kunne ikke finde ud af at

komme til Berlin for at lave de

ting, så jeg skal tale med hende,

om der måske er en person, der

kan hjælpe mig med det. Jeg

snakkede med hende i Dansk

Flygtningehjælp, der arbejder med

det her emne, og det er hende,

der har snakket med min sagsbe-

handler om det.

“

Vores kommune er stor, og ting går

langsomt. Der er mange, der vil

tilbage til deres hjemlande, og der

er få mennesker, der arbejder med

disse sager, så det går meget lang-

somt. Og nu kommer denne dårlige

virus, og vi skal vente. Hvis det går

langsomt pga. virus, så er der ikke

noget at gøre ved det – sådan er

det. Men de [kunne holde telefon-

samtale]. De kunne sende en e-mail

eller ringe og fortælle om de doku-

menter, de mangler, eller andet – vi

behøver ikke en fysisk samtale.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven

OPFATTELSER AF REPATRIERINGSORDNINGENS

MULIGHEDER OG KRAV

Som ansøgere til støtte fra repatrieringsordningen har alle de interviewede syriske flygtninge og

familiesammenførte viden om ordningens rammer, herunder muligheder for støtte og ret til evt.

fortrydelse og tilbage til Danmark. Det varierer dog meget, hvorvidt ordningens støttetilbud og

muligheder for støtte har været væsentlige i deres ønske om at rejse tilbage til Syrien, og hvor-

vidt de ser problemer i at bruge ordningen. Nedenfor præsenteres ordningens muligheder for

støtte. De efterfølgende afsnit præsenterer de interviewede personers opfattelser af ordningens

muligheder og krav til dem som potentielle hjemrejsende. Overvejelserne har særligt fokus på

støtte og krav til anskaffelse af pas og lignende dokumentation i forbindelse med livet i Syrien og

andre aspekter af ordningen, herunder fortrydelsesretten.

Hvilken støtte kan man få efter repatrieringsloven?

Hvis man ønsker at søge om støtte til repatriering, kan man få økonomisk støtte til en lang række udgif-

ter. Det gælder fx:

•

Udgifter til anskaffelse af nationalitetspas, identitetspapirer mv.

•

Udgifter til rejsen fra Danmark til hjemland eller tidligere opholdsland.

•

Udgifter til transport af personlige ejendele eller til køb af personligt bohave.

•

Udgifter til transport af udstyr, der er nødvendigt for erhverv i hjemlandet eller tidligere opholds-

land.

•

Udgifter til etablering.

•

Udgifter til skolegang.

•

Udgifter til sygeforsikring eller behandling.

•

Udgifter til medbragt lægeordineret medicin til højst et års forbrug.

•

Udgifter til medbragte nødvendige personlige hjælpemidler (fx stomiposer, kørestol eller rollator).

Man kan som udgangspunkt ikke få hjælp til repatriering, hvis man er i besiddelse af en formue, der

overstiger 50.000 kr. for enlige og 100.000 kr. for ægtefæller. Repatrieringsordningen omfatter også

reintegrationsbistand. Reintegrationsbistand er en pensionslignende ydelse, der udbetales månedligt i op

til fem år. Personer kan modtage reintegrationsbistand i sit hjemland eller tidligere opholdsland, hvis de

opfylder de betingelser herfor, der er reguleret i repatrieringsloven.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven

De interviewede syreres opfattelser af ordningens muligheder for økonomisk støtte og for at for-

tryde beslutningen om at repatriere opsummeres i figur 5-1 nedenfor.

Figur 5-1. Interviewpersonernes opfattelser af ordningens muligheder for økonomisk støtte samt fortrydelses-

retten

5.1

Støtte (og krav) til identifikationsdokumenter og pas

Under repatrieringsordningen er der mulighed for at søge økonomiske midler til at anskaffe nyt

pas og evt. andre nødvendige identifikationsdokumenter fra de syriske myndigheder. Omkostnin-

ger til anskaffelse af nye dokumenter skal i nogle tilfælde, ifølge interviewpersonernes udtalelser,

forudbetales af ansøgeren, hvorefter omkostninger, som er dokumenteret, kan refunderes. Flere

af de interviewede syrere oplever, at

processen med at søge og skaffe syrisk pas og andre

identifikationsdokumenter

er dyr, langsommelig og besværlig. Mens repatrieringsordningen

tilbyder økonomisk støtte til det formål, oplever enkelte, at de krav, der stilles i forbindelse med

at bruge midler fra ordningen (fx af kommunen i form af dokumentation for brugte midler), kom-

plicerer processen yderligere.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven

Fakta om syriske flygtninge og anskaffelse af pas og andre identitetspapirer

Syriske flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i Europa oplever to udfordringer vedrøren-

de identifikationsdokumenter:

Manglende bevis for syrisk nationalitet for børn født uden for Syrien eller uden dokumenteret fa-

derskab:

•

Børn af syriske forældre, hvis fødsel ikke er dokumenteret (fx dem der er født på flugt),

har intet anerkendt bevis for forældreskab eller syrisk statsborgerskab. Det skal søges

gennem de syriske myndigheder.

Syrisk statsborgerskab videregives kun fra far til barn (ikke fra mor til barn) og er derfor

ikke dokumenteret for børn, som er født af mødre, der er ugifte eller mangler syrisk do-

kumentation for ægteskab. Desuden kan mødre opleve udfordringer i at ansøge om pas

uden skriftlig tilladelse fra barnets værge under syrisk ret, som oftest er barnets far, far-

far, farbror eller en ældre bror.

Langsom og dyr anskaffelse af pas fra de syriske myndigheder:

•

Syriske statsborgere bosat i Danmark må søge om et nyt syrisk pas gennem et syrisk

konsulat. De nærmeste er i Stockholm og Berlin.

For at få et pas skal man først gennemgå et sikkerhedstjek/baggrundstjek. Det indebæ-

rer, at ens navn sammenkøres med en liste over politiske modstandere. Derudover inde-

bærer det, at alle mænd mellem 18 og 42 år skal opnå bekræftelse fra militæret på, at de

har udført deres tjeneste. Afpresningssager er blevet rapporteret i forbindelse med denne

proces.

Gebyr for et nyt pas eller forlængelse af eksisterende pas er 800 US dollars for en med

særlig hurtig proces (maks. tre arbejdsdage) eller 300 US dollars for standard ventetid

(maks. 20 arbejdsdage fra betaling).

Et syrisk pas gælder i seks år fra udstedelse, dog kun to år for mænd, som endnu ikke har

aftjent værnepligt.

Kilder: Syrian Network for Human Rights, januar 2019: (http://sn4hr.org/wp-

content/pdf/english/The_fourth_worst_passport_and_the_highest_material_cost_in_the_world_en.pdf);

Deutsche Welle, “Die angst der syrer vor ihren diplomaten”, december 2018: (https://www.dw.com/de/die-

angst-der-syrer-vor-ihren-diplomaten/a-46777614); Public Radio International, ”The bureaucratic nightmare

of obtaining a Syrian passport abroad”, juni 2017: (https://www.pri.org/stories/2017-06-30/bureaucratic-

nightmare-obtaining-syrian-passport-abroad).

For det første nævner flere af de interviewede, at de oplever besvær med at skulle

besøge den

syriske ambassade

i Stockholm eller Berlin. De skal i første omgang betale rejseomkostninger

og hotelværelse for alle de familiemedlemmer (før senere refundering fra ordningen), som skal

have dokumenter. Derudover skal de navigere i en ukendt europæisk by, og endelig skal de beta-

le gebyr for aftalen og pasansøgningerne ved ambassaden. Enkelte nævner de økonomiske om-

kostninger som særligt tunge og udtrykker et ønske om at kunne få midler forudbetalt, så de fx

ikke skal bede familie eller venner om et lån. Enkelte andre fortæller, at de er bange for selve

rejsen. De ønsker, at de kunne få mere hjælp til at finde vej og gennemgå ansøgningsprocessen.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven

Hertil fortæller enkelte, at de har haft svært ved, at kommunen har stillet

krav til, hvilken sy-

risk ambassade der må søges ved.

Her har personer oplevet, at en kommunal sagsbehandler

fx har krævet, at de skal søge nyt pas i Berlin i stedet for Stockholm, hvilket de fandt mere be-

sværligt.

Enkelte udtrykker, at anskaffelse af pas til alle familiemedlemmer udfordres af manglende syrisk

identifikation til nogle af familiens børn. Det har især drejet sig om at skaffe

dokumenter til

børn, som er født uden dokumentation

uden for Syrien (som fx er tilfældet for en interview-

person, hvis barn blev født i Libyen under rejsen til Danmark).

Vi skal søge til den syriske ambassade i Stockholm eller

Berlin. Det er nemmere og billigere for os at gøre det i

Stockholm, men vores sagsbehandler i kommunen

sagde, at vi skulle gøre det i Berlin, og vi havde ikke et

valg, da det var hendes plan, og vi skulle høre efter.

“

Det har også været rigtig hårdt at skaffe et pas til

vores datter, som blev født i Libyen, da vi ikke hav-

de en fødselsattest på hende. Så vi har ansøgt til de

syriske myndigheder om fødselsattest, men har slet

ikke hørt tilbage. Den skal vi have, før vi kan søge

pas til hende. Og nu mangler vi fem pas – det er

rigtig dyrt, 2.000-3.000 USD i alt, og vi skal søge til

den syriske ambassade i Stockholm eller Berlin. Det

betyder, at vi skal rejse med hele familien og med

tolk derned – det er dyrt og tager 12 timer at

komme derned. Men vi skal først have vores dat-

ters fødselsattest.

5.2

Støtte til det nye liv i Syrien

Da alle de interviewede personer har ansøgt om repatrieringsstøtte, er de enige om, at den støt-

te, som ordningen tilbyder til etablering af det nye liv i Syrien, er

nyttig.

Der er dog forskel på,

hvorvidt muligheden for økonomisk støtte har

betydning for deres beslutning

om at repatriere.

Der er ingen, der siger direkte, at de har besluttet sig for at rejse på grund af muligheden for

repatrieringsstøtte. I stedet taler de hovedsageligt om de faktorer, som er præsenteret i kap. 2 og

3. Samtidig udtrykker flere blandt de interviewede, at ordningens muligheder for støtte blot har

gjort dem mere villige til at vende tilbage til Syrien. Flere andre interviewpersoner siger endda, at

støtten har gjort meget lidt forskel for deres ønske om at rejse tilbage, og de vil rejse, selv om

man ikke kan få støtte. Enkelte nævner, at størrelsen på støtten ikke har nogen betydning. Det er

ikke på baggrund af beløbet, at deres beslutning om repatriering bliver taget. Her skal det forstås,

at de vil repatriere uafhængigt af, om de får penge for det eller ej. Enkelte nævner, at de kender

andre syrere, som ikke vil repatriere, selv hvis de fik millioner for det.

De forskellige typer af støtte fylder i virkeligheden ikke meget i personernes udtalelser, med und-

tagelsen af

erhvervsstøtten.

Ca. halvdelen af de interviewede gør klart, at de har tænkt over,

hvordan de vil bruge midler til erhvervsstiftelse i Syrien. Iblandt dem er personer, der vil starte et

minimarked, en kosmetikforretning, et VVS-firma, et el-installationsfirma samt en, der vil gen-

starte en tidligere slagterforretning. Mens nogle af disse personer har faglig træning og erfaring,

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven

som er relevant for deres planlagte forretning, er planerne løsere hos andre. Desuden er der en-

kelte andre blandt de interviewede, der ikke udtaler sig om konkrete planer for at etablere forret-

ning.

Blandt de interviewede, der håber på at starte en ny forretning i Syrien, næver en, at vedkom-

mende håber på at få bevilget

støtte til at tage et fagligt kursus

i Danmark, som kan danne

grundlaget for en selvstændig forretning efter hjemrejsen. Vedkommende nævner, at repatrie-

ringsordningen faktisk har været en stor driver for, at vedkommende er begyndt at drømme om

en forretning og har besluttet sig for at tage et fagligt kursus i Danmark – om de modtager støt-

ten til kurset eller ej.

Blandt de personer, der håber på at etablere en forretning, er der flere, der udtrykker frygt for, at

pengene ikke vil række til de reelle etableringsomkostninger,

som de vil møde i Syrien. Én

af disse personer nævner, at han kun tror, at det kan lade sig gøre for ham at klare sig, fordi han

i forvejen har en forretning, som skal genetableres.

Udover erhvervsstøtten nævner enkelte personer

etableringsydelsen per person

for hhv.

voksne og børn. De taler kort om, hvor meget de har hørt, at man kan få, når man rejser. Dertil

nævner enkelte, at de planlægger at sende deres børn i privatskole med midler til

skolepenge

fra ordningen.

Flere af interviewpersonerne rejser bekymringer om repatrieringsstøtten generelt. En del af de

interviewede mener, at støtten er

for lav

i forhold til nuværende leveomkostninger i Syrien. En-

kelte af dem peger særligt på høj husleje i deres hjemby som grund til bekymring for dem, der

ikke ejer et hus, eller hvis hus er blevet ødelagt under krigen. Enkelte andre henviser dog til, at

støttens størrelse kun har betydning i et begrænset omfang. Flere synes desuden, at det er pro-

blematisk, at pengene udbetales i

to rater.

De frygter, at de ikke kan etablere sig i Syrien kun

med den første udbetaling.

Da jeg så videoen, tænkte jeg, at

støtten vil hjælpe mig – og så kan

jeg bruge pengene til at hjælpe

mig økonomisk. Vi kan bruge de

her penge, så jeg kan skabe et liv

for mig og mine børn. Jeg vil gerne

starte et supermarked, der har alle

mulige ting, madvarer osv.

“

Det kommer an på personen –

hvis man har besluttet sig for at

rejse hjem til familien, så er det,

fordi man ikke har det godt her.

For mig betyder det ikke så me-

get, om det er 0 eller 50.000 – så

vil jeg rejse hjem. Andre vil ikke

tage 2 millioner, fordi de har det

godt her.

“

For mig og alle andre er det vigtigt, at

man godt kan rejse og starte forfra,

fordi alt er ødelagt, og man skal starte

fra ny, og det skal man have råd til ...

Man kan ikke starte noget for 16.000.

Heldigvis har jeg en gammel forret-

ning, der står dernede. Selvom der er

mange ting, vil det koste mig 10.000

dollars at åbne det og etablere det

igen. Der er mange, der er interesse-

ret i at rejse, men de har ikke råd til at

starte forfra og etablere deres firma,

for de skal først og fremmest leje et

sted. At starte en forretning koster

mange penge. Det er dyrt.

“

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven

5.3

Andre aspekter af repatrieringsordningen

Udover de førnævnte overvejelser er der enkelte blandt de interviewede, der rejser andre aspek-

ter af ordningen, som de mener kan forbedres. For det første udtrykker enkelte frustration over,

at kommunen bestiller billetter med en

baggagetilladelse,

der er for begrænset til transport af

en families ejendele. Ligeledes nævner en af de personer, der har planer om at starte en forret-

ning i Syrien, at

støtten til transport af erhvervsrelateret udstyr

ikke dækker de reelle om-

kostninger.

Dertil udtrykker enkelte personer bekymringer om den

reelle mulighed for at få støttemidler-

ne med til Syrien.

Fx udtrykkes der manglende tillid til, at man kan overføre penge til en syrisk

bankkonto uden at lide konsekvenser fra syriske myndigheder eller andre, men der ses ikke gode

alternativer, som opfylder ordningens krav. Andre adresserer, at overførsel gennem familiemed-

lemmer i andre lande ikke er tilladt under ordningen. Derudover hersker der bekymring for, at

man ikke kan tage mange penge med sig ind i landet uden fx at skulle betale meget i bestikkelse.

Det er [kommunen], der bestiller flybil-

letter. Men de kræver, at man kun må

have 30 kg tøj osv. med, men det er

meget lidt. Så hvis de kan give mulig-

hed for at tage mere med, ville det

være bedre.

“

Det er også usikkert, hvordan man kan tage de penge, man får, med

ind i Syrien. En ven vil rejse tilbage, men er bange for at tage penge-

ne med på sig. Så han prøver at finde ud af at sende dem med bank-

overførsel gennem Tyrkiet eller Libanon, og så ind i Syrien indirekte

derfra. Han er bange for, at de fratages ham i lufthavnen. Det vil

hjælpe, hvis man kunne sende dem mere sikkert, men man kan ikke

sende dem direkte til Syrien. Fx har jeg en bror i Tyrkiet med bank-

konto, så det tænkte jeg, at vi kunne gøre, men det er ikke muligt

ifølge de danske myndigheder at overføre dem gennem Tyrkiet. Så

det er meget usikkert, om man overhovedet kan få de penge med til

Syrien.

“

Usikkerhed eller forkerte oplysninger om repatrieringsordningen

På trods af at nogle respondenter har angivet, at de kendte til støttemulighederne, indikerer andres udta-

lelser om støttebeløb og vilkår for støtte en vis usikkerhed. Det drejer sig fx om, hvad reglerne faktisk er,

eller hvorvidt de eventuelt bliver forvaltet forskelligt af kommunerne. Der er bl.a. indikationer på usikker-

hed eller uvidenhed om følgende aspekter af ordningen:

•

Tilgængelige støttebeløb

Mulighed for støtte til transport af personlige ejendele og erhvervsudstyr

Fortrydelsesrettens sikkerhed.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven

5.4

Fortrydelsesretten

Alle de interviewede syrere er opmærksomme på, at personer, der vender tilbage til hjemlandet

med repatrieringsstøtte, har mulighed for at vende tilbage til Danmark indenfor ét år – den så-

kaldte fortrydelsesret. Retten til at fortryde betyder meget for flere af de interviewede, som ud-

trykker, at den

har gjort dem mere villige til at flytte tilbage.

Selv om disse personer ønsker

at vende tilbage til Syrien, udtrykker de usikkerhed i varierende grad om det nye liv i Syrien.

Mens enkelte er usikre på, om de kan klare sig økonomisk i Syrien, bekymrer andre sig om risiko-

en for uro eller videre konflikt i landet.

Samtidig siger andre interviewpersoner, at

fortrydelsesretten ikke er relevant

for dem, da de

ikke har intention om at fortryde.

Flere af de interviewede nævner selv muligheden for, at kommunen kræver tilbagebetaling af den

modtagne støtte, hvis man fortryder. De udtrykker forståelse for dette. Her kan det noteres, at

det følger af repatrieringslovens

§ 9, at kommunen skal træffe beslutning om tilbagebetaling af

hjælp til repatriering, hvis en udlænding anvender fortrydelsesretten.

Enkelte af de interviewede

udtrykker bekymring for, hvorvidt fortrydelsesretten reelt kan

bruges.

For nogle bunder den i usikkerhed om, hvorvidt retten til at få ophold i Danmark igen

egentlig er garanteret. Mindst én af de interviewede tror, at man skal tilbage til asylcentret, hvis

man vender tilbage til Danmark. Vedkommende siger, at en kommunal sagsbehandler har sagt

dette.

Dertil frygter enkelte af de interviewede, at

fortrydelsesretten ikke kan bruges pga. de syri-

ske myndigheder.

Vedkommende har nemlig hørt historier fra bekendte om, at man risikerer at

få frataget sit pas, når man indrejser til Syrien. Ifølge personens bekendte kan man miste sit pas,

hvis man ikke kan give en stor sum penge, og fri udrejse til Danmark er derefter udelukket –

uanset om de danske myndigheder tillader en fortrydelsesret.

Det, at man kunne fortry-

de, gjorde mig villig til at

prøve det – fordi man ved

ikke, hvad der sker der-

nede. Så det var noget,

der gjorde mig villig til at

tage den.

“

Selvfølgelig gør det en forskel – det bety-

der meget, at man har mulighed for at

komme tilbage til Danmark, hvis det ikke

går med at finde arbejde eller starte en

forretning, eller hvis det ikke går godt

økonomisk. Men hvis man beslutter at

komme tilbage til sit land, er det 99 pct.,

at man ikke kommer tilbage til Danmark.

Og de siger, at hvis man skifter mening,

så skal man returnere pengene – og det

kan jeg selvfølgelig godt forstå. Ift. mig,

hvis jeg rejser tilbage til Syrien, så kom-

mer jeg ikke tilbage, for jeg har besluttet

mig.

“

Vi tænkte over det, men i praksis nu

betyder det ingenting, for når man

tager tilbage til Syrien, tager myn-

dighederne passet fra dem, der

rejser ind i landet igen. En ven rej-

ste hjem til Syrien og fik sit pas

taget med det samme. Så fortrydel-

sesretten betyder ikke noget, fordi

man ikke kan få sit pas fra de syri-

ske myndigheder igen.

“

UUI, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Orientering om status på repatrieringsordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven

RAPPORT

4. JUNI 2020